Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Tilsynspolitik for socialtilsynet i den midtjyske region...2 Bilag 1: Tilsynspolitik af 20. august Region Midtjyllands udkast til Social Strategi forslag til fælles høringssvar...6 Bilag 1: Høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Social Strategi Aftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland...11 Bilag 1: Følgebrev til Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland...11 Bilag 2: Samarbejdskontrakt KKR s udpegelse af politiske repræsentanter til regionale fora...23 Bilag 1: Hovedtemaer for KKRs kerneområder for valgperiode

2 3.2 Tilsynspolitik for socialtilsynet i den midtjyske region

3 Tilsynspolitik For de fem socialtilsyn i Danmark 1. Indledning Folketinget har givet Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne i Danmark. Opgaven løses i henhold til Lov nr. 608 af 12. juni 2013, og omfatter de sociale tilbud, som er anført i lovens 4. Lov om socialtilsyn skal ses i sammenhæng med lov om social service og med lov om administration og retssikkerhed på det sociale område. De fem tilsynskommuner har udarbejdet en fælles tilsynspolitik for at sikre fælles rammer for tilsynsopgaven, sikre en ensartet kvalitet og for at underbygge et respektfuldt og anerkendende samarbejde og god kommunikation med kommuner, regioner, tilbud og andre interessenter. 2. Om Lov om socialtilsyn Baggrund Lov om socialtilsyn er opfølgningen på en politisk aftale, Aftale om Et Nyt Socialtilsyn fra 25. oktober 2012, indgået af samtlige partier i Folketinget. Med aftalen og den efterfølgende lovgivning, flyttes ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne, fra alle 98 kommuner og fem regioner, til fem tilsynskommuner. De fem socialtilsyn skal således fra 1. januar 2014 godkende og føre tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud for samfundets mest udsatte borgere. Formål Formålet med loven er, at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. 1 Godkendelse og tilsyn Med Lov om socialtilsyn får de fem socialtilsyn bl.a. kompetence til at godkende sociale tilbud som generelt egnede og til at føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud. Godkendelse og tilsyn sker ud fra en samlet vurdering af tilbuddenes kvalitet. Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg Lov om socialtilsyn fastslår, at det driftsorienterede tilsyn skal varetages gennem både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Således vil både plejefamilier, sociale døgntilbud og midlertidige behandlingstilbud, modtage både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fra de fem socialtilsyn. Økonomisk tilsyn De fem socialtilsyn skal godkende budgetter for private og offentlige sociale døgntilbud og ambulante behandlingstilbud på misbrugsområdet. Formålet med dette er at sikre, at tilbuddene er økonomisk bæredygtige og at midlerne anvendes efter hensigten. 1 Lov nr. 608 af 12. juni

4 Årsrapporter og whistleblowerordning Alle sociale tilbud og de fem socialtilsyn skal hvert år udarbejde en årsrapport. De sociale tilbud skal udarbejde en årsrapport om tilbuddets virksomhed, mens socialtilsynene skal udarbejde en rapport om tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynene skal desuden etablere en whistleblowerordning, således et tilbuds personale, beboere eller pårørende kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold. 3. Det gode tilsyn Med det gode driftsorienterede tilsyn ønsker de fem tilsynskommuner at løfte og udvikle kvaliteten og det faglige niveau på det sociale område generelt, til gavn for de mest udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Det gode tilsyn udføres med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, hvor tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende syv temaer: 1. Uddannelse og beskæftigelse 2. Selvstændighed og relationer 3. Målgrupper, metoder og resultater 4. Organisation og ledelse 5. Kompetencer 6. Økonomi 7. Fysiske rammer De syv temaer fastlægger væsentlige dimensioner af den kvalitet, som skal være til stede i tilbuddet. Det gode tilsyn tager afsæt i kvalitetsmodellens temaer, kriterier og indikatorer. Socialtilsynene vil altid udføre en konkret og individuel vurdering af behovet for tilsyn, herunder antallet og omfanget af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Dog vil socialtilsynene mindst én gang årligt udføre et driftsorienteret tilsynsbesøg for alle plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud, baseret på hele kvalitetsmodellen. De fem tilsynskommuner vil sikre, at tilsynet med de sociale tilbud i højere grad end tidligere bliver varetaget systematisk, ensartet, uvildigt og faglig kompetent. Dette vil bl.a. ske ved, at: Socialtilsynene vil følge Socialstyrelsens kvalitetsmodel, manualer og redskaber Socialtilsynene vil løbende indgå i dialog med hinanden og Socialstyrelsen, med henblik på at kvalitetssikre praksis Socialtilsynene vil sikre, at medarbejderne har den fornødne faglige professionalisme og systematik, således socialtilsynene kan kontrollere og udvikle de sociale tilbud De fem tilsynskommuner vil udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, behandling af borgerne og styringsmæssige forhold. Dette vil bl.a. ske ved, at: Socialtilsynene vil påse, at de sociale tilbud har de nødvendige kompetencer til at hjælpe de udsatte børn, unge og voksne Socialtilsynet vil påse, at de sociale tilbud anvender en relevant pædagogik til formålet Socialtilsynet vil påse, at de sociale tilbud kræver en betaling, som står i et rimeligt forhold til den indsats, der leveres De fem tilsynskommuner vil basere tilsynet på tre overordnede principper: Kontrol: Socialtilsynene vil påse, at forudsætningerne for den givne godkendelse fortsat er til stede, og sikre at gældende lovgivning overholdes Kvalitet: Socialtilsynene vil påse, at de sociale tilbud i praksis tilbyder en ydelse med et nødvendigt kvalitativt indhold Side 2

5 Udvikling: Socialtilsynene vil rådgive og vejlede, så rammer og indhold i de sociale tilbud løbende udvikles i overensstemmelse med borgernes behov Socialtilsynene vil inddrage godkendelsen for de plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante misbrugsbehandlingstilbud, der ikke opfylder betingelserne for godkendelse. 4. Dialog og samarbejde En forudsætning for et succesfuldt socialtilsyn er et konstruktivt samarbejde mellem kommuner, regioner, private tilbud og de fem socialtilsyn. Samarbejdet sikres med følgende tiltag: De fem socialtilsyn udøver deres virksomhed dialogbaseret og med størst mulig transparens. Det betyder, at socialtilsynene forpligter sig til at drøfte den konkrete tilsynssag med tilbud og driftsherre, herunder redegøre fyldestgørende for trufne afgørelser, f.eks. påbud og skærpet tilsyn. Ligeledes forpligter socialtilsynene sig til at indgå i en dialog med tilbud om årsrapporterne og indgå i både konkrete og generelle udviklingsdialoger, som har relevans for tilsynsopgaven. De 5 socialtilsyn har desuden en forpligtelse til at sikre et højt informationsniveau af tilsynsopgaven. Dette sikres primært med et højt informationsniveau på hjemmesider m.m., men det kan også suppleres med løbende informationsarrangementer, hvor brugere, pårørende, tilbud, driftsherrer og evt. andre interessenter får mulighed for at møde op og stille spørgsmål til eksempelvis tilsynsopgaven, kvalitetstemaerne og tilsynsenhedernes forretningsgange. De fem socialtilsyn sikrer, at årsrapporten bliver gjort til genstand for dialog vedr. rammeaftalen på det sociale område. 5. Økonomi og takster Driften af de fem socialtilsyn finansieres af kommuner og regioner, således opgaven er udgiftsneutral for tilsynskommunerne. Driften af plejefamilieområdet finansieres efter objektive kriterier i hver kommune, baseret på antallet af 0-17 årige i hver kommune. Driften af sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud finansieres ved omkostningsbaserede takster, som opkræves hos de omfattede tilbud. Taksterne differentieres efter tilbuddets størrelse. De udgifter som tilsynskommuner har afholdt i 2013 vedr. etablering af socialtilsynene, pålægges taksterne i 2014 og De fem tilsynskommuner har kompetencen til at fastlægge serviceniveauet og dermed taksterne for socialtilsynenes virksomhed. De fem tilsynskommuner har valgt at dimensionere socialtilsynene ud fra de principper og forudsætninger der ligger til grund for de afsluttede økonomiforhandlinger mellem Social- og Integrationsministeriet, Danske Regioner og KL, og som regioner og kommuner er kompenseret i henhold til. Formålet med dette er at sikre, at kommuner og regioner så vidt muligt er kompenseret for udgifterne til tilsyn. Side 3

6 3.3 Region Midtjyllands udkast til Social Strategi forslag til fælles høringssvar

7 Regionsrådet i Midtjylland KKR MIDTJYLLAND Høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Social Strategi De midtjyske kommuners administrative styregruppe på det specialiserede social- og specialundervisningsområde (DASSOS) har med interesse læst Region Midtjyllands høringsudkast til en Social Strategi, og på baggrund heraf indsender KKR Midtjylland følgende høringssvar med en række bemærkninger, der går på tværs af de 19 midtjyske kommuner. De enkelte kommuners høringssvar skal ses som et supplement hertil. Indledning Først og fremmes skal det understreges, at de 19 kommuner finder hovedvisionen Nødvendig viden målrettet indsats - bedre liv til flere meget relevant. De grundliggende udfordringer, der omtales er centrale for den udvikling med løbende ny-specialisering, der har været og fortsat er på det specialiserede social- og undervisningsområde. Den 21. august 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: EGL@kl.dk Direkte Mobil Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Side 1/4 Strategien rummer desuden rigtigt mange gode initiativer, som kommunerne kun kan bakke op om, og der er en række af de indsatsområder, der fremgår af Social Strategi, som harmonerer med de fokusområder, kommunerne også har, herunder indsatsområderne: Kompetenceudvikling og udvikling af specialviden Dokumentation af indsats og resultater Anvendelse af ny teknologi Frivilligt arbejde til gavn for borgerne Øget sundhed Stærkere samarbejde med sundhedsområdet Øget effektivitet Styrket sammenhæng mellem ydelser og pris

8 Kommunerne finder det også positivt, at der generelt tages udgangspunkt i de forskellige roller kommuner og regionen har på området, og anfører i det følgende en række mere specifikke kommentarer til udkastet. Særligt specialiserede tilbud i Region Midtjylland og i kommunerne! Det fremgår flere gange i Social Strategi, at Region Midtjylland leverer særligt specialiserede tilbud, og at regionen løser de særligt komplekse og sjældne opgaver for kommunerne. Det er kommunernes opfattelse, at kommunerne i lighed med regionen driver højt specialiserede tilbud og løser særligt komplekse opgaver. Samarbejde på tværs For at kunne indfri hovedvisionen i den Sociale Strategi er det nødvendigt, at region og kommuner og ikke mindst de berørte borgere og deres pårørende arbejder sammen. Derfor er det gældeligt, at regionen flere steder lægger op til dette. Det er dog også kommunernes opfattelse, at fokus på det tværsektorielle samarbejde bør fremhæves yderligere, hvis hovedvisionen Nødvendig viden målrettet indsats bedre liv til flere skal realiseres. Det kræver et øget fokus på inddragelse og samarbejde med øvrige relevante aktører - borgere, pårørende og kommunerne. Ligeledes kan der fokuseres yderligere på konkret samarbejde om praktiske forhold, og om at gøre samarbejdsrelationerne mindre komplekse. Kommuner og region kan i højere grad samarbejde om værktøjer og brug af personaleressourcer på tværs af tilbud, der geografisk ligger tæt på hinanden eksempelvis om nattevagt-opgaver. For så vidt angår de fælles indsatsområder hos kommuner og region er kommunerne åbne overfor, at der etableres partnerskaber mellem kommuner og regionen med henblik på fælles udviklingsprojekter vedr. f.eks. relevante dokumentationssystemer, nye tilbudstyper og anvendelse af ny teknologi. Det er imidlertid helt centralt at fastholde, at samarbejdet mellem region og kommuner fortsat koordineres i regi af rammeaftalerne. Organisatorisk nærhed mellem det regionale socialområde og sundhedsområdet Oplevelsen af nærhed og samarbejde mellem socialtilbud og sundhedsområdet er vigtig i dag, på f.eks. psykiatriområdet, og bliver endnu vigtigere fremover set i lyset af den udvikling, der fortsat vil ske med at omlægge behandlingen til kortere og mere ambulante forløb. 2

9 Denne udvikling får imidlertid ikke kun betydning for de borgere, som udskrives til et regionalt drevet tilbud. Også borgere, der udskrives til et kommunalt drevet tilbud vil opleve behovet for, at nærheden til og samarbejde mellem det kommunale socialområde og sundhedsområdet styrkes. Kommunerne noterer sig, at det i den sammenhæng flere steder fremhæves, at selve den organisatoriske nærhed mellem det regionale socialområde og sundhedsområdet giver særlige muligheder for at løfte opgaver og bygge bro. I den forbindelse bemærker kommunerne, at nærheden til og samarbejdet med sundhedsområdet er særdeles vigtig, men at helhedstænkning mellem sektorer bør tage udgangspunkt i borgeren og ikke i om borgeren modtager et regionalt eller et kommunalt drevet tilbud. Værktøjer der fremmer koordinering og helhedstænkning Kommunerne bemærker, at Region Midtjylland ønsker at afprøve forløbsledelse som samarbejdsform til at sikre en mere formaliseret koordinering. Kommunerne anerkender behovet for at styrke koordineringen i et borgerforløb. Kommunerne anerkender også, at forløbsledelse er et godt værktøj i forløb for en mindre gruppe borgere med særligt komplekse problemstillinger. Kommunerne gør i den sammenhæng opmærksom på, at fokus skal ligge på helhedstænkning omkring borgeren, på tværs af sektorer og organisationer jf. ovenstående, og at forløbsledelse i den sammenhæng måske ikke er det rette værktøj. Kommunerne anbefaler, at der afprøves andre værktøjer. Udslusning Kommunerne bemærker, at Social Strategi kun i meget begrænset omfang forholder sig til udslusning af borgere fra regionalt drevne tilbud, og at dette bør tydeliggøres som et element i strategien. Kommunerne indgår gerne i et samarbejde med Region Midtjylland med henblik på at udarbejde et koncept for udslusning. Her er det kommunernes vurdering, at det i nogle situationer kan give mening, at det regionalt drevne tilbud efter aftale med kommunen medvirker i et udslusningsforløb. I andre situationer vil være mere hensigtsmæssigt, at kommunen foretager udslusningen. 3

10 Tidsafgrænsede forløb aftale eller bestilling Det fremgår, at specialområderne skal arbejde med kortere og tidsafgrænsede forløb som en del af borgerens behandling. Det indebærer blandt andet, at specialområderne gør kommunen opmærksom på, at der kan aftales tidsafgrænsede forløb såfremt det er hensigtsmæssigt for borgeren. I forlængelse af dette bemærker kommunerne, at det er den enkelte kommune, der har myndighedsopgaven i et borgerforløb. Såfremt den enkelte kommune vurderer, at et tidsafgrænset forløb er det mest hensigtsmæssige for en given borger, så bestiller kommunen et sådant hos regionen. Finansiering I strategien indgår, at Region Midtjylland gerne medvirker til, at der udvikles og afprøves nye finansieringsmodeller på konkrete projekter. Kommunerne er åbne herfor og indgår gerne i udviklingen og afprøvningen af nye finansieringsmodeller - forudsat, at modellerne medfører gevinster for alle parter og ikke alene udgiftsdrivende serviceløft. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at finansieringen af de mange beskrevne initiativer i strategien er noget uklar. Det er vigtigt, at regionen giver et bud på finansieringen af strategiens implementering og dens påvirkning af taksterne. Afslutningsvis skal det bemærkes, at de midtjyske kommuner kunne have ønsket en større inddragelse i strategiens tilblivelse, som aftagere af 75% af de tilbud, der omfattes af strategien, og som den generelle myndighedshaver på området. Med venlig hilsen Anders G Christensen Jan Petersen 4

11 3.5 Aftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland

12 Til Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland 25. juni 2013 Vedrørende samarbejdsaftale om førtidspensionsreform. En administrativ forhandlingsdelegation fra henholdsvis kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland har forhandlet den aftalemæssige ramme, der skal danne grundlaget for samarbejdsaftaler i henhold til lov nr af 23/12/2012 om Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.). Aftalen er den 26. juni 2013 godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland, og fremsendes hermed til kommunerne. Region Midtjylland og kommunerne i regionen har været enige om at fremme samarbejdet omkring kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidige tillid og vilje til samarbejde. Vi er enige om, at en god implementering af aftalen er afgørende herfor. Derfor har kommunerne og regionen aftalt, at der etableres et samarbejde der løbende følger op på aftalens udmøntning om implementering. Dette samarbejde etableres i tre niveauer, jfr. også samarbejdsaftalens punkt 8.1. Parterne er således enige om, at det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem regionens afdeling for klinisk socialmedicin og rehabilitering og den enkelte kommune. At generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle kommuner aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenterede på afdelingslederniveau. Overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenterede med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed. Parterne er derudover enige om, at der på en række områder skal udvikles et frugtbart samarbejde i samarbejdsaftalens første leveår. Det drejer sig for det første om at IT i videst muligt omfang skal understøtte et smidigt, korrekt og ubureaukratisk samarbejde mellem parterne. Dernæst at parterne i fællesskab etablerer en fælles monitorering af ordningen og endelig af der i videst muligt omfang etableres fælles rammer for kommunikation om sager omhandlet af aftalen, således at et fælles sprog, en fælles viden og et bedre grundlag for fælles erfaringsudveksling kan optimeres. Med venlig hilsen Jesper Kaas Schmidt Kommunaldirektør Norddjurs Kommune Formand for KOSU Anne Jastrup Koncerndirektør Region Midtjylland 1

13 3.5 Aftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland

14 Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og [navn] Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion 1

15 1. Aftalens parter 1.1. Aftalens regionale part 1.2. Aftalens kommunale part Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Jobcenter Region Midtjylland [Navn] Kommune Olof Palmes Allé 15 Adresse 8200 Aarhus N Telefonnummer Klinisk.socialmedicin@stab.rm.dk mailadresse 2. Aftalens principper Region Midtjylland og kommunerne i regionen er enige om at fremme samarbejdet omkring kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidige tillid og vilje til samarbejde. Kommunen og Regionen er enige om, at det er af stor betydning for den enkelte borger, at samarbejdet giver en effekt. Ligeledes er parterne enige om, at der er et stort samfundsøkonomisk potentiale i at løfte intentionerne i lovforslaget om, at flere mennesker bliver selvforsørgende. Parterne er således enige om, at der i aftalens første tid er tale om forsigtige skøn fra kommunens side, og at regionen på sin side skal bruge nogen tid på at bygge sin kapacitet op. Det er målet, at der skabes balance mellem efterspørgsel og udbud. Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at samarbejdet skal være præget af en effektiv sagsgang, og at unødigt bureaukrati skal undgås. Der er ligeledes enighed om, at kommunerne bør sikres et omkostningseffektivt tilbud, der har den rette kvalitet, og som er udgiftsneutralt for Region Midtjylland. Aftalen skal derfor indrettes således, at den støtter den udvikling og effektivisering i samarbejdet, der må forventes på baggrund af parternes øgede erfaringer. Som led heri er parterne indstillet på at medvirke til dataopsamling og erfaringsudveksling. Videre er parterne enige om at hjælpe hinanden med at sikre, at alene den relevante dokumentation kommer frem til sundhedskoordinator, at der sendes gode henvisninger fra rehabiliteringsteam til klinisk funktion og brugbare lægeattester fra klinisk funktion til rehabiliteringsteam. Endelig er parterne enige om at samarbejde om at etablere og vedligeholde et system til effektiv elektronisk kommunikation. Det er sigtet med aftalen, at det økonomiske mellemværende er præget af enkelhed, åbenhed og gennemskuelighed, således at ingen part tilgodeser sig på den andens bekostning. Konstaterede ubalancer skal derfor udlignes efterfølgende efter de aftalte regler herfor. 2

16 3. Aftalens område, ikrafttræden og opsigelse 3.1 Område Aftalen angår samarbejdet mellem regionen og kommunen om den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sager, der skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, jf. Bekendtgørelse nr. 754 af 24/06/2013 om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, herunder sundhedskoordinator til kommunens rehabiliteringsteam. Samarbejdsaftalen er en overordnet aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland. I aftalen, som den enkelte kommune underskriver, fremgår det antal sager, den enkelte kommune forventer at anvende sundhedskoordinator og klinisk funktion til. Aftalen underskrives af de respektive byråd og regionsrådet i Region Midtjylland. Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Klinisk funktion bidrager med sundhedsfaglig undersøgelse og vurdering af borgere, hvis sager er under behandling i kommunens rehabiliteringsteam Ikrafttræden og opsigelse Aftalen træder i kraft ved underskrivelsen og fortsætter, indtil den af en af parterne opsiges ved skriftlig meddelelse til den anden med mindst 9 måneders varsel. Ændringer i bekendtgørelsen eller lovgivningen i øvrigt kan ændre forudsætningerne for denne aftale. Hvis der er tale om ændringer af væsentlig betydning for denne aftales indhold, kan hver af parterne kræve aftalen genforhandlet. Aftalen kan til enhver tid ændres ved aftale mellem parterne. 4. Sundhedskoordinator 4.1. Funktion Regionen leverer en sundhedskoordinator som repræsentant i rehabiliteringsteamet. Det er sundhedskoordinators opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i de sager, som efter kommunens vurdering skal behandles i rehabiliteringsteamet, jf. bekendtgørelsens beskrivelse af sundhedskoordinatorens funktioner. Det er kommunen, der har myndighedsansvaret på området. Sundhedskoordinator kan derfor ikke på eget initiativ igangsætte udredninger og behandlinger uden forudgående samtykke fra kommunen. Under ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension kan der opstå ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, såkaldt løbende sager, som indebærer, at kommunen til brug for sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet har behov for sundhedsfaglig rådgivning. Denne rådgivning indgår i funktionen som sundhedskoordinator. 3

17 4.2 Faglighed Det er aftalt, at sundhedskoordinator er speciallæge eller uddannelseslæge under supervision af speciallæge, og at sundhedskoordinator efter sagens art efter aftale kan være psykolog. 4.3 Fremmøde Sundhedskoordinators deltagelse i rehabiliteringsteamets møder med borgere sker ved personligt fremmøde. Anden sagsbehandling finder sædvanligvis sted ved elektronisk kommunikation. Mødedage, mødetidspunkter og mødested aftales nærmere mellem den enkelte kommune og Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering.. Det er aftalt, at kommunen som hovedregel tilrettelægger møderne således, at der behandles mindst 5 og højst 8 sager pr. møde. Formålet er at sikre effektiv anvendelse af sundhedskoordinators fremmødetid. Undtagelsesvis kan bestemmelserne om fremskyndet sagsbehandling anført i pkt. 4.4 anvendes. Regionen stiller med afløser ved sundhedskoordinators forfald. Helt undtagelsesvist kan det forekomme, at dette ikke kan lade sig gøre. 4.4 Frister Sundhedskoordinator skal modtage en sags dokumenter mindst 10 arbejdsdage før sagens behandling i rehabiliteringsteamet. Der kan aftales en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at det ikke er muligt at fremsende sagen inden for fristen. Såfremt sundhedskoordinator vurderer, at de foreliggende sundhedsoplysninger ikke er tilstrækkelige til sagens behandling i rehabiliteringsteamet meddeles dette kommunen med 5 arbejdsdages varsel. Det kan fx være hastende sager, hvor der er behov for en meget hurtig tilkendelse af førtidspension fx til personer i terminalfasen eller andre helt oplagte sager. Her skal sundhedskoordinatoren medvirke til, at behandlingen af sagen sker hurtigst muligt. Sagen kan i disse tilfælde behandles uden borgerens deltagelse i rehabiliteringsteamets møde og uden udarbejdelse af LÆ 265. Sundhedskoordinators deltagelse aftales konkret, herunder om sagen kan afgøres uden afholdelse af møde. I løbende sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob eller i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen, leverer sundhedskoordinator en udtalelse i sagen senest 10 arbejdsdage fra modtagelsen af sagen. Der kan dog aftales en anden frist, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for fristen. Sagen kan i øvrigt behandles på ordinært møde. Kommunen skal meddele ændringer i mødedage og tider med mindst en måneds varsel, hvis regionen skal stille med afløser. 5. Klinisk funktion 5.1 Funktion Klinisk funktion skal på kommunens anmodning afgive en vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde eller uddanne sig i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og før- 4

18 tidspension. Det sker efter konsultation med borgeren i form af en speciallægeattest. Der anvendes en formularattest udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, KL og Lægeforeningens Attestudvalg. Vurderingen i klinisk funktion kan ikke foretages af den læge, som tidligere har behandlet borgerens sag som sundhedskoordinator. Klinisk funktion modtager borgere til undersøgelse i henholdsvis Århus og Herning. 5.2 Faglighed Klinisk funktion er bemandet med speciallæger i relevante specialer, typisk samfundsmedicin, almen medicin, arbejdsmedicin og psykiatri, uddannelseslæger under supervision, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. Funktionen etablerer samarbejde med relevante specialafdelinger og speciallæger for at kunne løse opgaverne i henhold til formålet. Eventuelt samarbejde med specialafdelinger og speciallæger er dækket af aftalen om klinisk funktion, herunder også betalingen. 5.3 Supplerede helbredsoplysninger Når det er relevant i den enkelte sag, skal klinisk funktion indhente journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger eller kontakte den praktiserende læge, behandlende sygehusafdeling, privatpraktiserende speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut til uddybning og supplering af foreliggende helbredsoplysninger fra disse. Kommunen anfører i sin anmodning om undersøgelse, at den har borgerens samtykke til, at klinisk funktion kan indhente og udveksle helbredsinformation med de nævnte parter. 5.4 Undersøgelser i klinisk funktion Efter konsultation med borgeren og vurdering af eventuel supplerende helbredsdokumentation afgiver klinisk funktion sin vurdering til kommunen i form af den anførte speciallægeattest. Hvis resultatet af klinisk funktions vurdering er, at der er behov for yderligere vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde, afgiver klinisk funktion i lægeattesten en udtalelse, der beskriver, hvilke yderligere vurderinger, der bør foretages hos en eller flere speciallæger eller psykolog for, at borgerens helbredsmæssige situation kan afklares. I vurderingen angives pris og tidsramme. Klinisk funktion afgiver ved supplerende undersøgelser de samlede resultater med én, samlet vurdering i speciallægeattesten. Hvor funktionsevnen kan udvikles, anføres udviklingsveje. 5.5 Frister Klinisk funktion modtager borgeren til første konsultation senest 14 dage efter, at anmodningen om undersøgelse er modtaget. Klinisk funktion leverer lægeattesten til kommunen senest 10 arbejdsdage efter sidste konsultation, og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget anmodningen fra kommunen/rehabiliteringsteamet. Der kan i den konkrete sag aftales længere frister, hvis indhentning af supplerende helbredsdokumentation er afgørende for sagens vurdering i klinisk funktion. 5

19 6. Kapacitet 6.1 Skøn over sager til sundhedskoordinator Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, den forventer at skulle behandle i sit rehabiliteringsteam i andet halvår af Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, der forventer at skulle behandle i rehabiliteringsteamet i Siden afgiver kommunen hvert år pr estimatet for det kommende kalenderår. Det skønnede antal sager lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen Skøn over sager til klinisk funktion Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, den forventer at skulle sende til undersøgelse og vurdering i klinisk funktion i andet halvår af Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, den forventer at skulle sende til undersøgelse og vurdering i Siden afgiver kommunen hvert år pr estimatet for det kommende kalenderår. Det skønnede antal sager lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen. 7. Betaling 7.1 Betaling for sundhedskoordinator Kommunen betaler kr. pr. påbegyndt sag, der fremsendes til Regionen med henblik på behandling i rehabiliteringsteamet. Forudsætningen for denne takst er en forventning om, at en sundhedskoordinator med hensyn til supportfunktionen på fuld tid kan behandle 750 sager pr. år, og at den samlede driftsudgift til en sundhedskoordinator udgør kr. pr. år (2013-niveau). Ved påbegyndte sager forstås (1) sager, Regionen har modtaget med henblik på behandling i rehabiliteringsteamet og (2) sager, der tidligere har været behandlet i rehabiliteringsteamet og afsluttet med indstilling. En sag betragtes som en løbende sag indtil 6 måneder efter sagens afslutning i rehabiliteringsteamet. Der tages forbehold for bekendtgørelsens endelige formuleringer herom, eller anden præcisering fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Sundhedskoordinator/klinisk funktion kan ikke uden kommunens samtykke igangsætte udredninger og behandlinger mv. 6

20 7.2 Betaling for ydelser i klinisk funktion Sagsbehandling i klinisk funktion kan efter faglig visitation indebære socialmedicinsk vurdering, psykologisk vurdering, psykiatrisk vurdering, vurdering ved andre relevante speciallæger, intern konference og samlet redegørelse i speciallægeattest. Kommunen betaler de konkrete ydelser ud fra vedlagte katalog. Parterne er dog enige om at gennemgå forudsætningerne for kataloget inden 1. juli Betalingsvilkår og regulering Regionen udsender faktura på det beløb, der fremkommer på basis af kommunens estimat for sager til rehabiliteringsteamet, som anført i punkterne 6.1 og taksterne anført i punkterne 7.1. Beløbet fordeles årligt i 12 lige store rater, der betales månedligt bagud i henhold til fremsendt faktura. Beløbet for andet halvår af 2013 betales i 3 lige store rater fordelt på oktober, november og december. Regionen udsender desuden månedlige fakturaer for ydelserne, der leveres af klinisk funktion jf. pkt Sagstaksten for sundhedskoordinatoren og taksterne for ydelser i den kliniske funktion reguleres årligt pr med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift exclusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Betalingsfristen er i alle tilfælde 30 dage. Parterne følger hver 3. måned op på antallet af sager, der i den foregående periode er behandlet. Hvis der er væsentlige afvigelser drøftes årsagen til dette og om der formodes at være tale om en varig ændring. Region og kommune opgør efter hvert kalenderår det påbegyndte antal sager i året. Afgivelser på op til hhv. 5 % over det varslede antal sager og 5 % under det varslede antal sager giver ikke anledning til ændring i parternes betalingsaftale for året. Hvis der derimod antallet af behandlede sager overstiger mere end 5 % af det oprindeligt aftalte, afregner kommunen det ekstra antal sager med taksten for en behandlet sag kr. pr. 1. juli Hvis antallet af påbegyndte sager er under 95 % af det oprindeligt aftalte antal sager godskrives kommunen i det kommende kalenderår for differencen mellem det faktiske antal sager og 95 % af det oprindeligt aftalte antal sager. Kommunen kan til hver en tid varsle en varig nedgang i antallet af sager med 6 måneder til den 1. i en måned. Tilsvarende kan regionen med 3 måneder varsle en øget abonnentsbetaling, hvis sagstallet væsentlig overstiger det aftalte niveau (dog ikke med mindre end 5 % af det oprindeligt aftalte). Regionen udarbejder årlige regnskaber for henholdsvis sundhedskoordinator og klinisk funktion. 8. Samarbejde 7

21 8.1 Tre niveauer Samarbejdet organiseres på tre niveauer: (1) Det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem KSR og den enkelte kommune. Samarbejdsproblemer mellem kommune og sundhedskoordinator, der fx kan føre til udskiftning af sundhedskoordinator med en anden af KSRs sundhedskoordinatorer, kan løses på dette niveau. (2) Generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle kommunerne aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret på afdelingslederniveau. (3) Overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed. Region Midtjylland og [Navn] Kommune accepterer at følge de beslutninger og afgørelser, implementeringsudvalget og koordinationsudvalget træffer. Aftalen evalueres årligt i koordinationsudvalget, første gang i januar Implementeringsudvalg og koordinationsudvalg fastsætter selv deres egen dagsorden. Sekretariatsfunktionen fordeles mellem parterne efter indbyrdes aftale. 8.2 Kommunens frigørelse Hvor en kommune trods indsats fra samarbejdsorganerne ikke er tilfreds med regionens ydelser eller samarbejdet med regionen, kan den anmode om at blive betjent af en anden region i henhold til de bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelsen anført i punkt Ikrafttrædelse Aftalen træder i kraft pr 1. juli For [Navn] Kommune: For Region Midtjylland: Dato og underskrift Dato og underskrift 8

22 Tillæg til Samarbejdsaftalen (Navn) Kommune skønner for perioden 1. juli til 31. december 2013: Antal sager til behandling i kommunens rehabiliteringsteam Antal sager til behandling i klinisk funktion Kontaktperson Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Kontaktperson Jobcenter (navn) Overlæge Kenneth Kibsgård kenneth.kibsgaard@stab.rm.dk Titel og navn Hvert år d. 1. september fremsender Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering oplysningsskema til kommunerne. Oplysningsskemaet returneres senest d. 30. september, udfyldt med det antal sager, kommunen forventer at henvise til behandling i rehabiliteringsteamet og ved klinisk funktion i det følgende kalenderår. Estimaterne danner grundlag for justering det efterfølgende år af o o det kommunale forbrug af sundhedskoordinator og klinisk funktion, udsendelse af månedlige fakturaer for ydelserne til rehabiliteringsteamet (jfr. Samarbejdsaftalens pkt. 7.2) For (navn) Kommune For Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering.. Dato og underskrift.. Dato og underskrift 9

23 5.1 KKR s udpegelse af politiske repræsentanter til regionale fora

24 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Hovedtemaer for KKRs kerneområder for valgperiode KKR Midtjylland udpeger ca. 50 kommunale repræsentanter til forskellige regionale fora. Nogle eksempler er: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthusets bestyrelse Det regionale beskæftigelsesråd Professionshøjskolers bestyrelse Samarbejdsudvalg på sundhedsområdet. Den 20. august 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Side 1/3 KKR kan tage emner op, som ikke er indholdt i de fem hovedområder. Det er fx oplæg til staten om trafikinvesteringer, klimastrategier og fælles løsninger af opgaver på det tekniske område. De centrale hovedtemaer for de fem kerneområder for valgperiode er skitseret i det nedenstående. Sundhed KKR spiller en central rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen: Der skal indgås én sundhedsaftale pr. region. KKR og de kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at udarbejde sundhedsaftalen og følge op på den. Alle fem KKR har vedtaget fælleskommunale målsætninger for det nære sundhedsvæsen. Arbejdet med at implementere målene i kommunerne bliver vigtigt i de kommende år.

25 Arbejdet i praksisplanudvalget bliver tilsvarende vigtigt, da udvalget skal beskæftige sig med lægedækning, udmøntning af sundhedsaftalen og den decentrale udmøntning af overenskomsten for almen praksis. Det specialiserede undervisnings- og socialområde KKR har til opgave, at koordinere kommunernes indsats på det specialiserede undervisnings- og socialområde, således at der findes en tilbudsvifte som tilgodeser borgernes behov. Der indgås en rammeaftale hvert år. KKR har til opgave løbende at udvikle og følge op på aftalen, herunder sikre ejerskab til aftalen i de enkelte kommuner. I forlængelse af evalueringen af kommunalreformen vil der blive etableret mere tværregional koordination af tilbud på det specialiserede socialområde gennem indførelse af en national koordinationsstruktur. KKR vil få en central rolle i udmøntningen heraf. Der er udpeget fem tilsynskommuner som overtager tilsynet den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport, som indgår i rammeaftalen. KKR vil være forum for drøftelser af samarbejdet mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner. Regional udvikling, erhverv og beskæftigelse Gode rammer for vækst og jobskabelse i kommunerne bliver fortsat et meget centralt tema på KKR s dagsorden. KKR indgår hvert år en resultatkontrakt med Væksthuset, hvor Væksthusets indsats aftales. KKR har en central rolle i forhold til at sikre et tæt samarbejde mellem den lokale erhvervsservice og den specialiserede indsats for vækstiværksættere i Væksthuset. KKR udpeger medlemmer til det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR). Det er vigtigt, at de kommunale medlemmer af RBR i samarbejde med KKR arbejder for, at RBR leverer relevant overvågning og analyser til understøttelse af arbejdet i kommunernes jobcentre. I forlængelse af evalueringen af kommunalreformen vil erhvervsudviklingsstrategien og den regionale udviklingsplan blive samlet i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi. KKRs og de kommunale medlemmer af Vækstforums opgave er at arbejde for, at kommunernes interesser i strategien tilgodeses bedst muligt. Uddannelse Kommunerne har som arbejdsgiver en fælles interesse i at få uddannet kvalificerede medarbejdere til kommunen, og veluddannede borgere som kan være med til at sikre væksten i kommunerne. 2

26 Kommunernes krav til uddannelsesinstitutionerne kræver større opmærksomhed, således at der bliver bedre match mellem uddannelserne og kommunernes efterspørgsel efter kompetencer. KKR og de kommunale medlemmer af uddannelsesinstitutionernes bestyrelse opgave er at arbejde herfor. KKR har til opgave at dimensionere social- og sundhedsuddannelserne, pædagog og pædagogisk assistentuddannelse. KKR spiller en rolle i forhold til at sikre, at dimensioneringen afspejler kommunernes behov, og at der stilles det aftalte antal praktikpladser til rådighed. Kommunerne har en fælles interesse i få veluddannede borgere som kan være med til at sikre væksten i kommunerne. I KKR kan kommunerne i fællesskab aftale indsatser, der understøtter dette. Kollektiv trafik Kommunerne ejer og driver i fællesskab med regionerne de trafikselskaber, som står for udbud og drift af kollektiv bustrafik. En af de væsentligste udfordringer er at sikre sammenhængen i kollektiv trafik. I evalueringen af trafikselskaberne lægges der op til en bedre koordinering mellem kommune, region og stat på trafikområdet. Her spiller KKR en vigtig rolle i forhold til at opfylde dette mål. 3