VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale"

Transkript

1 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale 2007

2 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale

3 Vurdering og visitation af selvmordstruede Rådgivning til sundhedspersonale Redaktion: Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen Andreas Christensen, Line-by-Line Bidragydere: Sigurd Benjaminsen, overlæge Mette Finnedal, psykolog Marianne Hvid, sygeplejerske Eyd Hansen Høyer, 1. reservelæge, ph.d. Anna F. Knudsen, afdelingslæge Bente Hjorth Madsen, psykolog Merete Nordentoft, overlæge, ph.d. Mette Søgaard, socialrådgiver August Wang, overlæge, dr.med. Inger Anneberg, journalist og forfatter Elene Fleischer, ph.d. i suicidologi Kapitel 15 om lovgivningsmæssige forhold er udarbejdet af chefkonsulent Elisabeth Hersby og læge Kirsten Kaaber, Sundhedsstyrelsen Afsnit 12.5 om patientregistrering er udarbejdet af afdelingslæge Ole B. Larsen, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S URL: Kategori: Rådgivning Emneord: Selvmord, selvmordsforsøg, selvmordsforebyggelse Sprog: Dansk Version: 2.0, 1. oplag, maj 2007: stk. Layout og produktion: Line-by-Line Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Format: pdf Publikationen kan hentes på eller bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Schultz Information, tlf.: , Pris: kr. 0, dog betales ekspeditionsgebyr Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, juni udgave af publikationen blev støttet af Socialministeriet efter indstilling fra Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord 2 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale

4 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 3

5 INDHOLD 1. Forord Indledning Læsevejledning Tjekliste Risikofaktorer og vurdering af selvmordsrisiko Risikofaktorer for selvmord Psykisk sygdom Misbrug Tidligere selvmordsforsøg Andre risikofaktorer Forskellige risikofaktorer hos mænd og kvinder Risikofaktorer for selvmordsforsøg Vurdering af selvmordsrisiko Vurdering af selvmordsrisiko ved selvmordsforsøg Vurdering af selvmordsrisiko ved selvmordstanker Litteratur Akut selvmordsfare Sikring af patienter i akut selvmordsfare Overførsel af akut selvmordstruet patient Samtaleteknik Den motiverende og allianceskabende samtale Generelt om samtalen med selvmordstruede Ved samtalens afslutning Litteratur Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale

6 8. Visitation og opfølgning Rammer og procedurer for psykiatrisk vurdering Praktiske forhold Den psykiatriske vurdering Opfølgningsmuligheder Det støttende og ledsagende princip Inddragelse af pårørende Akutte henvendelsesmuligheder Psykiatrisk regi Psykologisk regi Særlige tilbud rettet mod selvmordstruede Praktiserende læge Misbrugsregi Kommunalt regi Litteratur Akut hjælp til pårørende og efterladte Reaktionsmønstre hos pårørende Akut hjælp til pårørende Reaktionsmønstre hos efterladte Akut hjælp til efterladte Henvisningsmuligheder Litteratur Organisering og kvalitetsudvikling af afdelingens og sygehusets indsats Lokale instrukser Aftaler mellem region og kommuner Litteratur Landsdækkende telefonrådgivninger og regionale centre De selvmordsforebyggende centre Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 5

7 BAGGRUND 12. Definition af selvmordsforsøg og selvmord Selvmordsforsøg Selvmord Selvmordstanker Selvmutilation (selvtilføjet skade) Patientregistrering Fælles for somatiske og psykiatriske afdelinger Diagnoseregistrering på somatiske afdelinger Særligt for psykiatriske afdelinger Litteratur Forekomsten af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Selvmordsforsøg Selvmord Litteratur Holdninger og myter Holdninger til selvmord Vigtigt at være bevidst om holdninger Kommuniker holdningerne tydeligt Myter om selvmord Litteratur Lovgivningsmæssige forhold Aktuelt behandlingsforløb Tidligere behandlingsforløb Væsentlige hensyn til patienten eller andre Videregivelse af oplysninger til pårørende Unge under 18 år Samtykke fra patienten Tvangsindlæggelse Litteratur Links til internationale vejledninger Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale

8 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 7

9 1. FORORD Sundhedsstyrelsen udgav i 1998 Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Forslaget til handlingsplan gav blandt andet følgende anbefalinger: Personer, som er selvmordstruede, bør vurderes hurtigt og korrekt med den nødvendige faglige ekspertise. Hjælp til selvmordstruede bør etableres efter et støttende og ledsagende princip, således at den pågældende ikke slippes, før anden støtte er iværksat. Disse anbefalinger har været svære at leve op til i praksis. Der har i sygehusvæsenet været et behov for støtte til at opfylde anbefalingerne, og 1. udgaven af dette rådgivningsmateriale fra 2004 har vist sig at være et nyttigt redskab i denne proces. I lyset af kommunalreformen er 1. udgaven imidlertid forældet på en række punkter. Denne reviderede 2. udgave tager højde for den nye administrative struktur og er tillige blevet opdateret på en række punkter. Den faglige og lovmæssige baggrund samt referencer er ajourført, og der er tilføjet et kapitel om pårørende og efterladte. Målet med rådgivningsmaterialet er fortsat at opkvalificere sundhedspersonalets identifikation, vurdering og visitation af selvmordstruede både ved selvmordsforsøg, ved fremsatte selvmordstanker og ved mistanke om selvmordsfare. Målgruppen for rådgivningsmaterialet er sygehusejere, sygehusledelser, afdelingsledelser og sundhedspersonalet i de somatiske skadestuer og modtageafdelinger samt personalet i de psykiatriske modtagelser. Materialet vil desuden kunne anvendes af sundhedsprofessionelle i andre organisationer eller af andre faggrupper med kontakt til selvmordstruede samt af studerende inden for disse områder. 8 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Forord

10 Med udgangspunkt i rådgivningsmaterialets anbefalinger er det hensigten, at der udarbejdes lokale instrukser for afdelingens håndtering af selvmordstruede patienter. Desuden skal rådgivningsmaterialet fremme udviklingen af sundhedsaftaler mellem region og kommuner med henblik på den videre opfølgning af selvmordstruede patienter. Sundhedsstyrelsen ser generelt sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner som et godt redskab til sikring af et sammenhængende patientforløb. Rådgivningsmaterialet er udarbejdet af en kreds af fagpersoner, der har været involveret i opfølgningen af Forslag til handlingsplan. Der har været bred tilslutning til materialet i de faglige miljøer. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke alle disse fagpersoner for deres bidrag og kommentarer til materialets indhold. Else Smith Centerchef Forord Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 9

11 2. INDLEDNING Hver dag indbringes cirka tyve patienter til landets skadestuer og medicinske modtageafdelinger efter selvmordsforsøg. På enhver større skadestue og medicinsk modtageafdeling vil man således hyppigt komme ud for at skulle modtage, behandle, motivere og visitere en selvmordstruet patient til videre behandling. En selvmordstruet patient er en patient, der enten aktuelt har foretaget selvmordsforsøg eller har plagsomme selvmordstanker. Problemstillingen fylder måske endnu mere psykologisk end rent tidsmæssigt, fordi personalet på skadestuer og medicinske modtageafdelinger først og fremmest er uddannet i somatisk behandling af akutte tilfælde, mens de ofte har mindre baggrund for og erfaring i at håndtere psykologiske og psykiatriske problemstillinger. Dette rådgivningsmateriale skal understøtte og forbedre sundhedspersonalets mulighed for at identificere, vurdere og visitere selvmordstruede på somatiske afdelinger og skadestuer og sekundært på psykiatriske skadestuer. Det gælder patienter, der har foretaget selvmordsforsøg, eller som har fremsat selvmordstanker, samt patienter, hvor man i øvrigt har mistanke om selvmordsfare. Hensigten med rådgivningsmaterialet er: At give sundhedspersonalet nogle redskaber til identifikation og vurdering af selvmordsrisiko At give sundhedspersonalet et oplæg, der kan påvirke holdninger til et tabubelagt område som selvmordsforsøg og selvmord At understøtte udarbejdelsen af lokale instrukser på afdelingerne og sundhedsaftaler mellem region og kommuner At materialet kan bruges i undervisningen af sundhedsprofessionelle Behandlingen af de fysiske skader efter selvmordsforsøg omtales ikke i rådgivningsmaterialet, men er selvfølgelig en forudsætning for det videre forebyggende arbejde. 10 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 2

12 Materialet tænkes placeret som en opslagsbog på afdelingen. I kapitel 4 er der en tjekliste, som sundhedspersonalet kan bruge som repetition eller huskeliste over de emner og spørgsmål, der er væsentlige at medtage i vurderingen af selvmordstruede. Tjeklisten findes også på et særskilt ark, som kan placeres lettilgængeligt i afdelingen, så personalet hurtigt kan få et overblik over rådgivningsmaterialets anbefalinger. Rådgivningsmaterialet indeholder en gennemgang af vigtige risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg, en liste over forhold, der altid bør belyses ved undersøgelse af personer, der har foretaget selvmordsforsøg, eksempler på spørgsmål, man kan stille for at få klarlagt selvmordsintentionen, og råd vedrørende den motiverende samtale og opfølgende behandlingstilbud. Desuden finder man anbefalinger for håndtering af akut selvmordsfare og oplysninger om relevante lovgivningsmæssige forhold. Endelig er der en diskussion af holdninger og myter i forhold til selvmord. Dette er medtaget, fordi holdningsmæssige forhold kan virke hæmmende for, at selvmordstruede patienter får tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet. I Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, som Sundhedsstyrelsen udgav i 1998, er en af anbefalingerne, at landets sygehuse skal have udarbejdet rutiner for behandling af og opfølgning på selvmordstruede. Rådgivningsmaterialet indeholder derfor også et overblik over, hvilke rutiner man bør sikre sig på alle afdelinger, der har en akutmodtagefunktion, i relation til patienter med selvmordsforsøg. På ethvert sygehus, der modtager akutte patienter (skadestuefunktion og akutmodtagelse), bør der udarbejdes lokale instrukser for de enkelte afdelingers håndtering af selvmordstruede patienter. Dette er afdelingsledelsens ansvar. Det anbefales, at der etableres aftaler med henblik på den videre tværsektorielle opfølgning på disse patienter. Det anbefales, at området indgår i sundhedsaftaler mellem region og kommuner. Alternativt kan de enkelte sygehuse og kommunerne indgå aftaler om hjælpe- og støtteforanstaltninger efter udskrivelse fra sygehuset. Internationalt findes der ikke mange tilsvarende materialer på dette område. I kapitel 16 er der en liste over relevante udenlandske publikationer og hjemmesider, der blandt andet giver eksempler på internationale vejledninger. Kapitel 2 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 11

13 3. LÆSEVEJLEDNING Kapitel 4 er en tjekliste over de vigtigste handlingsorienterede anbefalinger i forhold til kontakten med selvmordstruede. Kapitel 5 giver en gennemgang af vigtige risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg: psykisk sygdom, misbrug, tidligere selvmordsforsøg, negative livsbegivenheder og fysisk sygdom. Kapitlet gennemgår også, hvordan personalet kan vurdere selvmordsrisikoen. I den forbindelse gennemgås forhold, som man altid bør belyse ved undersøgelse af personer, der har foretaget selvmordsforsøg. Der er desuden eksempler på spørgsmål, man kan stille for at få klarlagt selvmordsintentionen. Kapitel 6 behandler identifikationen af patienter i akut selvmordsfare. Kapitlet bringer også eksempler på tiltag, der kan sikre patienter imod selvmordsforsøg under indlæggelse, ligesom der gives gode råd om overførsel fra ét afsnit til et andet. Kapitel 7 giver samtaletekniske råd i forhold til kommunikationen med den selvmordstruede patient. Foruden en gennemgang af grundelementer i samtalen er der eksempler på spørgsmål i den motiverende samtale og forslag til gode rammer for samtalen. Kapitel 8 gennemgår visitation, herunder psykiatrisk tilsyn, principper for støtte og ledsagelse, samt hvordan man kan inddrage pårørende. Kapitlet giver også et overblik over en række opfølgende behandlingstilbud som led i den patientrettede forebyggelse: akutte henvendelsesmuligheder, psykiatrisk regi, psykologisk regi, særlige tilbud rettet mod selvmordstruede, praktiserende læge, misbrugsregi og kommunalt regi. Kapitel 9 opregner nogle reaktionsmønstre, som man kan forvente hos pårørende til personer, der har forsøgt selvmord, og hos efterladte efter selvmord. Kapitlet foreslår desuden en række elementer i den akutte hjælp til de to grupper og gennemgår kort henvisningsmulighederne til efterfølgende hjælp. 12 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 3

14 Kapitel 10 behandler organisationen af afdelingens indsats over for selvmordstruede patienter, og man finder en liste over forhold, der er relevante at inddrage, når man skal udarbejde lokale instrukser på afdelingerne. Kapitel 11 bringer en kort beskrivelse af en række landsdækkende telefonrådgivninger, hvor man er særligt rustet til at tale med og rådgive selvmordstruede. Desuden er der en kort omtale af de selvmordsforebyggende centre. Kapitel 12 gennemgår de officielle danske definitioner af selvmordsforsøg og selvmord. Desuden forklares begreberne selvmordstanker og selvmutilation (selvtilføjet skade). Der er også en gennemgang af de diagnosekoder, man anvender på henholdsvis somatiske og psykiatriske afdelinger i relation til selvmordsforsøg. Kapitel 13 beskriver forekomsten af selvmordsforsøg og selvmord. Kapitel 14 diskuterer holdninger og myter i forbindelse med selvmord. Kapitlet understreger vigtigheden af, at personalet er bevidst om sine holdninger til selvmord, og at disse holdninger kommunikeres tydeligt til patienten. Kapitel 15 gennemgår relevante lovgivningsmæssige forhold, herunder tavshedspligt, samtykke og underretningspligt. Også lovgivningen i relation til tvangsindlæggelse gennemgås. Kapitel 16 indeholder links til internationale vejledninger. Der er til hvert afsnit angivet litteraturhenvisninger. Henvisningerne foretages både til relevant lovgivning, bøger og artikler, der uddyber de pågældende afsnit, og til relevante videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet. Danske undersøgelser er medtaget i videst muligt omfang. Rådgivningsmaterialet benytter mange steder kan og bør i forbindelse med fremgangsmåder, der anbefales af Sundhedsstyrelsen. Disse formuleringer udtrykker imidlertid ikke specifikke krav til, hvilken konkret form indsatsen skal have. Dette afgøres af den enkelte afdeling, afhængigt af lokale forhold. Kapitel 3 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 13

15 4. TJEKLISTE Tjeklisten bringer samlet en række punkter fra rådgivningsmaterialets kapitler, som er væsentlige at huske ved identifikation, vurdering og visitation af selvmordstruede. Tjeklisten findes også på et særskilt ark, som kan placeres lettilgængeligt i afdelingen, så personalet hurtigt kan få et overblik over materialets anbefalinger. DE VIGTIGSTE RISIKOFAKTORER FOR SELVMORD Udskrivelse fra psykiatrisk afdeling inden for de seneste uger Tidligere selvmordsforsøg Aktuel psykisk lidelse, herunder misbrug Nyligt tab af nærtstående, specielt ved selvmord i familien Nydiagnosticeret alvorlig fysisk sygdom Enlig civilstand Detaljerede planer for selvmord Alders- og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed (Fra kapitel 5) AFDÆK FØLGENDE FORHOLD VED SELVMORDSFORSØG Livsbegivenheder forud for selvmordsforsøget Motiver til selvmordsforsøget Belastende livsomstændigheder Psykisk sygdom og psykiatrisk behandling Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Sociale forhold herunder arbejde, familie, bolig og netværk Tidligere selvmordsforsøg Intention om at begå selvmord Personlige ressourcer Behandlingsbehov (Fra kapitel 5) 14 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 4

16 GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I SAMTALEN Vind tid Accepter aldrig selvmord som en løsning Styrk kommunikationen og den menneskelige kontakt Indgiv håb Modvirk tunnelsyn Hjælp med løsningen af akutte problemer (Fra kapitel 7) SPØRGSMÅL VED SELVMORDSFORSØG Har du forsøgt at begå selvmord? Hvad har du gjort konkret? Handlede du efter en pludselig indskydelse? Havde du overvejet, hvor farligt selvmordsforsøget var? Hvad vidste du om de piller, som du tog en overdosis af? Hvad troede du, at der ville ske ved, at du tog disse piller? Havde du undersøgt, hvor farlige pillerne var? Har du læst i bøgerne om dem? Ønskede du at dø? Eller ville du blot væk fra det hele? Hvilken tilstand var du i, da du forsøgte selvmord? Havde du drukket alkohol lige inden? Var du påvirket af alkohol? Eller af andre stoffer? Tilkaldte du selv hjælp? Hvordan blev du fundet? Hvem fandt dig? Havde du gjort noget for ikke at blive fundet? Havde du skrevet afskedsbrev? Til hvem? Hvordan ser du nu på, hvad du gjorde? Er du glad for, at du overlevede? Hvordan vil du selv forklare dit selvmordsforsøg? (Fra kapitel 5) Kapitel 4 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 15

17 SPØRGSMÅL VED SELVMORDSTANKER Har du tænkt på døden, fx at du ønskede at dø? Har du haft selvmordstanker? Har du det stadig? Er det noget, som du ofte har tænkt på? Hvor ofte? Gennem længere tid? Har du haft selvmordsplaner? Hvad havde du konkret tænkt på? Hvordan ville du begå selvmord? Har du overvejet, hvor farlig den selvmordsmetode er? Har du forberedt et selvmord? Hvordan? (Fra kapitel 5) OVERVEJ OPFØLGNINGSMULIGHEDERNE Akutte henvendelsesmuligheder Psykiatrisk regi Psykologisk regi Særlige tilbud rettet mod selvmordstruede Praktiserende læge Misbrugsregi Kommunalt regi Inddragelse af pårørende (Fra kapitel 8) 16 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 4

18 Ved akut selvmordsfare TEGN PÅ AKUT SELVMORDSFARE Patienten har for nylig foretaget selvmordsforsøg eller har haft påtrængende selvmordstanker Patienten fremsætter fortsat tanker og ønsker om selvmord og er ude af stand til at tage afstand fra disse Patienten gør aktive forsøg på at komme til at foretage selvmordshandlinger Patienten virker stærkt psykisk ustabil og udviser fx svingende sindstilstand med affektudbrud eller apati Patienten er præget af stærk håbløshedsfølelse Patienten har depressive vrangforestillinger Patienten har over for pårørende givet udtryk for at ville dø Personalet har en fornemmelse af, at patienten har stærke selvmordsimpulser, selv om vedkommende benægter det (Fra kapitel 6) SIKRING AF PATIENTER I AKUT SELVMORDSFARE Sikring af vinduer mv., der kan benyttes til selvmordsforsøg Isolering af patienten fra potentielt farlige remedier som knive, sakse mv. Frivillig indlæggelse på psykiatrisk afdeling åben, lukket eller skærmet afdeling, afhængig af behovet og mulighederne for tæt observation af patienten Visitation af patienten med henblik på fjernelse af remedier, der kan bruges til selvskadende handlinger: snørebånd, knive, barberblade, lightere, glas mv. Tvangsindlæggelse på indikationen: Patienten er til fare for sig selv (se nærmere i kapitel 15 om betingelserne i psykiatriloven) Fast vagt Beroligende medicin Bæltefiksering (kun for patienter indlagt på psykiatrisk afdeling, eventuelt udstationeret til somatisk afdeling fra psykiatrisk afdeling) (Fra kapitel 6) Kapitel 4 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 17

19 OVERFØRSEL AF AKUT SELVMORDSTRUET PATIENT Patienten bør ledsages forsvarligt Den formodede selvmordsfare bør tydeliggøres for det modtagende personale Informationstabet bør minimeres gennem en grundig rapport til den modtagende afdeling, understøttet af skriftligt materiale Patienten bør på en tillidvækkende måde introduceres til det personale, der skal overtage behandlingen Der bør være udpeget et personalemedlem, der tager imod patienten, og som har mulighed for at være til patientens disposition i de første timer Ved vagtskifte skal man være opmærksom på at videregive information grundigt til det personale, der overtager behandlingen, og dette personale bør præsentere sig for patienten Ved formodet stor selvmordsfare hos patient i somatisk afdeling bør flugtveje blokeres, indtil der er taget stilling til tvangsindlæggelse (Fra kapitel 6) 18 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 4

20 5. RISIKOFAKTORER OG VURDERING AF SELVMORDSRISIKO I det kliniske arbejde vil læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale møde patienter med selvmordsadfærd, og de må ofte tage stilling til, om en patient er i risiko for at begå selvmord. Alt sundhedspersonale, der kommer i kontakt med selvmordstruede patienter, vil derfor have behov for viden om risikofaktorer for selvmord og basalt kendskab til psykiatriske symptomer hos selvmordstruede patienter. Ikke alle risikofaktorer er kendt, og de bedst udforskede er dem, der er registreret i officielle registre. Der er klare forskelle i forekomsten af selvmord og selvmordsforsøg med hensyn til alder, køn og valg af metode til selvmordshandlingen. Disse forhold er beskrevet i kapitel 13. Tegnene på akut selvmordsfare og sikring af selvmordstruede patienter er beskrevet i kapitel 6. Kapitel 7 gennemgår samtalen med den selvmordstruede, herunder den motiverende og allianceskabende samtale. 5.1 Risikofaktorer for selvmord I Danmark har % af de personer, der begår selvmord, været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og over 20 % har været indlagt inden for det sidste år før selvmordet (1,2). Indlæggelse på psykiatrisk afdeling er derfor et fællestræk for en stor andel af de personer, der begår selvmord Psykisk sygdom Psykisk sygdom, der har nødvendiggjort indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, er den vigtigste risikofaktor for selvmord (1,3-5). Risikoen er stærkt øget for alle diagnostiske grupper (10-40 gange hyppigheden i baggrundsbefolkningen) (1,6). Risikoen for selvmord er dog størst ved depressive lidelser (1,3,7), og risikoen øges hos personer med andre psykiske sygdomme, når der samtidig er depressive symptomer til stede. Kapitel 5 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 19

21 Livstidsrisikoen for selvmord er forhøjet ved samtlige psykiske sygdomme undtagen mental retardering og demens (3,6). For de fleste psykiske sygdomme, der har nødvendiggjort hospitalsindlæggelse, er der en livstidsrisiko for selvmord på mellem 5 % og 8 %. Blandt psykiatriske patienter, der enten havde været indlagt eller var blevet udskrevet mindre end et år før selvmordet, var den vigtigste risikofaktor deres psykiske lidelse (3,15-17). Risikoen for selvmord blandt psykisk syge er størst under indlæggelse og umiddelbart efter udskrivelse, og en tredjedel af alle selvmord blandt psykisk syge optræder i de to perioder (1-3). Man har i flere undersøgelser foretaget en udredning af psykisk sygdom (ved journalgennemgang, praktiserende læges oplysninger eller interview med pårørende) hos personer, der er døde ved selvmord. Disse undersøgelser viser, at % havde en psykisk lidelse, oftest depression eller alkoholmisbrug (6). For alle psykiske lidelser gælder det, at risikoen for selvmord er størst i det første år efter den første indlæggelse (2,7,8) samt i forbindelse med hver ny sygdomsepisode, der kræver indlæggelse (9) Misbrug Også ved alkoholmisbrug gælder det, at risikoen for selvmord er størst kort efter indlæggelse på og efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling, men mønsteret er dog mindre markant end ved andre psykiske sygdomme. Der er også øget selvmordsrisiko efter lang varighed af misbruget (10,11), hvor den sociale deroute er åbenlys. Selvmordet sker ofte efter tab af en nærtstående, fx ved skilsmisse eller død, hvorved den pågældende mister den sidste rest af et i forvejen meget spinkelt socialt netværk (12). Oplevelse af tab og manglende mulighed for støtte i et socialt netværk er også typisk for selvmord blandt misbrugere af medicin og stoffer (13). Ligesom ved anden psykisk sygdom sker selvmordet typisk i de aktive faser af alkoholmisbruget og ikke i faser med afholdenhed. Man skal være opmærksom på, at der ofte samtidig med alkoholmisbruget kan være tegn på depression, som dog kan være sløret af misbruget (14). 20 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 5

22 5.1.3 Tidligere selvmordsforsøg Tidligere selvmordsforsøg er en vigtig risikofaktor for selvmord (18,19). Ligesom ved psykisk sygdom gælder det, at risikoen for selvmord eller et nyt selvmordsforsøg er størst i den første tid efter forsøget. Risikoen for selvmord øges med stigende antal selvmordsforsøg (18,19). En tredjedel af de patienter, der har forsøgt selvmord, foretager et nyt forsøg inden for det første år, og et par procent begår selvmord i løbet af det første år efter selvmordsforsøget (14). Ti år efter et selvmordsforsøg vil % være døde på grund af selvmord (18,19). Halvdelen af dem, der dør ved selvmord, har tidligere foretaget selvmordsforsøg (20). Yngre har i flere tilfælde foretaget selvmordsforsøg før selvmordet, mens de fleste ældre, der begår selvmord, ikke tidligere har forsøgt Andre risikofaktorer Selvmordsadfærd findes ophobet i familier, og undersøgelser har vist, at arvelige faktorer har betydning for adfærden (2,37). Der er både tale om egentlige genetiske faktorer og om social arv, forstået som det forhold, at selvmordsadfærd kan blive en socialt acceptabel og forståelig udtryksform i familier eller miljøer. Negative livsbegivenheder er en risikofaktor både for patienter, der har været indlagt for en psykisk lidelse, og for resten af befolkningen. Selvmordsrisikoen øges ved tab af nærtstående og tab af job (5,21,22). Fysisk sygdom er også en risikofaktor, specielt i det første år efter konstateringen af en alvorlig lidelse (23-26). Erfaringsmæssigt er alders- og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed en faktor, der er forbundet med øget risiko for selvmordshandlinger. Blandt personer, der ikke har været indlagt på psykiatrisk afdeling, er det en risikofaktor at være arbejdsløs, have en lav indkomst eller modtage pension (både alderspension og førtidspension) (1) Forskellige risikofaktorer hos mænd og kvinder For både mænd og kvinder gælder det, at psykisk sygdom er den vigtigste risikofaktor. Behandlet psykisk sygdom er imidlertid til stede hos flere kvinder, der begår selvmord, end hos de tilsvarende mænd (2,27). Dette gælder også for ældre (28). Forskellen kan skyldes, at en del mænd, der begår selvmord uden at have været psykiatrisk indlagt, har haft en ubehandlet psykisk sygdom. Men den kan også skyldes, at de psykiske sygdomme, som kvinderne har, er forbundet med større selvmordsrisiko, fx depressive lidelser. Kapitel 5 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 21

23 For mænd har arbejdsrelaterede og økonomiske forhold samt skilsmisse større betydning for selvmordsrisikoen end for kvinder, mens specielt forhold omkring børnene spiller en rolle for kvindernes selvmordsrisiko (2,22). DE VIGTIGSTE RISIKOFAKTORER FOR SELVMORD Udskrivelse fra psykiatrisk afdeling inden for de seneste uger Tidligere selvmordsforsøg Aktuel psykisk lidelse, herunder misbrug Nyligt tab af nærtstående, specielt ved selvmord i familien Nydiagnosticeret alvorlig fysisk sygdom Enlig civilstand Detaljerede planer for selvmord Alders- og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed BESKYTTENDE FAKTORER FOR SELVMORD Forælder til barn under to år Religiøst forbud Gift civilstand 5.2 Risikofaktorer for selvmordsforsøg Mens risikofaktorer for selvmord er velbelyste, findes der langt færre undersøgelser, der belyser risikoen for selvmordsforsøg. Man ved dog, at en række forhold forekommer hyppigere hos patienter, der forsøger selvmord, end hos resten af befolkningen. Det gælder fx alkoholmisbrug og sociale karakteristika som arbejdsløshed, førtidspension, skilsmisse, enlig civilstand og konflikter med nærtstående (29,30). Desuden har de fleste personer, der har foretaget selvmordsforsøg, en eller flere psykiatriske diagnoser (31). Et selvmordsforsøg eller selvmord er sjældent en velovervejet handling. I over to tredjedele af tilfældene er tanken om at foretage et selvmordsforsøg opstået inden for den sidste time, inden handlingen foretages (32,33). Omkring halvdelen er alkoholpåvirkede på det tidspunkt, hvor de foretager selvmordsforsøget (32,33). 22 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 5

24 5.3 Vurdering af selvmordsrisiko Sundhedspersonalets vurdering af patientens selvmordsrisiko afdækkes blandt andet gennem en samtale med patienten. I afsnittene og er der givet en række eksempler på spørgsmål ved henholdsvis selvmordsforsøg og selvmordstanker. Spørgsmålene har udelukkende det formål at afdække risikoen. I kapitel 7 findes en gennemgang af den motiverende og allianceskabende samtale, der kan motivere patienten til at modtage opfølgende behandling eller støtte. En eksakt vurdering af selvmordsrisiko er vanskelig og må foretages med stor usikkerhed (18,19,34). Risikovurderingen sker gennem en klinisk vurdering (35,36). Man kan beskrive, hvilke risikofaktorer der er forbundet med en statistisk øget risiko for selvmordsadfærd (se afsnit 5.1 og 5.2), og i praksis foregår vurderingen af selvmordsrisiko ved at undersøge, om patienten er karakteriseret ved nogle af disse faktorer, samtidig med at man tager hensyn til individuelle forhold. Sundhedspersonalets kliniske erfaringer med patienter, der har tilsvarende psykopatologi og problemer, spiller også en væsentlig rolle, ligesom forhåndskendskab til patienten ofte vil kunne lette vurderingen. Enhver, der har foretaget et selvmordsforsøg eller fremsætter tanker eller planer om selvmord, bør tages alvorligt og vurderes med henblik på selvmordsrisiko. Vurderingen bør foretages så hurtigt, det er muligt. Er man i tvivl, bør man sikre, at patienten holdes under fortsat observation, og at der senere foretages en ny vurdering af risikoen. AFDÆK FØLGENDE FORHOLD VED SELVMORDSFORSØG Livsbegivenheder forud for selvmordsforsøget Motiver til selvmordsforsøget Belastende livsomstændigheder Psykisk sygdom og psykiatrisk behandling Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Sociale forhold herunder arbejde, familie, bolig og netværk Tidligere selvmordsforsøg Intention om at begå selvmord Personlige ressourcer Behandlingsbehov Kapitel 5 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 23

VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Vejledning til sundhedspersonale

VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Vejledning til sundhedspersonale VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Vejledning til sundhedspersonale 2004 Vejledning til sundhedspersonale Redaktion: Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft

Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft Antallet af selvmord i Danmark er mere end halveret siden 1980, fortrinsvist på grund af brug af mindre farlige selvmordsmetoder Der har i de sidste ti

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen

Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen Denne præsentation Om Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2. Om rapporten 3 Uddrag 3. Anmeldelser - hele landet og regionalt 5

Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2. Om rapporten 3 Uddrag 3. Anmeldelser - hele landet og regionalt 5 INDHOLD Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2 Om rapporten 3 Uddrag 3 Anmeldelser - hele landet og regionalt 5 Køns- og aldersfordeling i de anmeldte sager 6 Fordelingen af anmeldelser på behandlingssteder

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen*

Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen* Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen* * Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, Region H Department of Mental Health, Johns Hopkins School of Public Health, Baltimore, USA Hvorfor er denne

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Forensic Psychiatry in Denmark

Forensic Psychiatry in Denmark Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

Selvmordsforebyggelse på sygehus. Strategi for implementering

Selvmordsforebyggelse på sygehus. Strategi for implementering Selvmordsforebyggelse på sygehus Strategi for implementering Selvmordsforebyggelse på sygehus Strategi for implementering Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark August 2006 ISBN: 87-91688-02-7 Selvmordsforebyggelse

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 17 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere