VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale"

Transkript

1 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale 2007

2 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale

3 Vurdering og visitation af selvmordstruede Rådgivning til sundhedspersonale Redaktion: Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen Andreas Christensen, Line-by-Line Bidragydere: Sigurd Benjaminsen, overlæge Mette Finnedal, psykolog Marianne Hvid, sygeplejerske Eyd Hansen Høyer, 1. reservelæge, ph.d. Anna F. Knudsen, afdelingslæge Bente Hjorth Madsen, psykolog Merete Nordentoft, overlæge, ph.d. Mette Søgaard, socialrådgiver August Wang, overlæge, dr.med. Inger Anneberg, journalist og forfatter Elene Fleischer, ph.d. i suicidologi Kapitel 15 om lovgivningsmæssige forhold er udarbejdet af chefkonsulent Elisabeth Hersby og læge Kirsten Kaaber, Sundhedsstyrelsen Afsnit 12.5 om patientregistrering er udarbejdet af afdelingslæge Ole B. Larsen, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S URL: Kategori: Rådgivning Emneord: Selvmord, selvmordsforsøg, selvmordsforebyggelse Sprog: Dansk Version: 2.0, 1. oplag, maj 2007: stk. Layout og produktion: Line-by-Line Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Format: pdf Publikationen kan hentes på eller bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Schultz Information, tlf.: , Pris: kr. 0, dog betales ekspeditionsgebyr Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, juni udgave af publikationen blev støttet af Socialministeriet efter indstilling fra Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord 2 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale

4 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 3

5 INDHOLD 1. Forord Indledning Læsevejledning Tjekliste Risikofaktorer og vurdering af selvmordsrisiko Risikofaktorer for selvmord Psykisk sygdom Misbrug Tidligere selvmordsforsøg Andre risikofaktorer Forskellige risikofaktorer hos mænd og kvinder Risikofaktorer for selvmordsforsøg Vurdering af selvmordsrisiko Vurdering af selvmordsrisiko ved selvmordsforsøg Vurdering af selvmordsrisiko ved selvmordstanker Litteratur Akut selvmordsfare Sikring af patienter i akut selvmordsfare Overførsel af akut selvmordstruet patient Samtaleteknik Den motiverende og allianceskabende samtale Generelt om samtalen med selvmordstruede Ved samtalens afslutning Litteratur Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale

6 8. Visitation og opfølgning Rammer og procedurer for psykiatrisk vurdering Praktiske forhold Den psykiatriske vurdering Opfølgningsmuligheder Det støttende og ledsagende princip Inddragelse af pårørende Akutte henvendelsesmuligheder Psykiatrisk regi Psykologisk regi Særlige tilbud rettet mod selvmordstruede Praktiserende læge Misbrugsregi Kommunalt regi Litteratur Akut hjælp til pårørende og efterladte Reaktionsmønstre hos pårørende Akut hjælp til pårørende Reaktionsmønstre hos efterladte Akut hjælp til efterladte Henvisningsmuligheder Litteratur Organisering og kvalitetsudvikling af afdelingens og sygehusets indsats Lokale instrukser Aftaler mellem region og kommuner Litteratur Landsdækkende telefonrådgivninger og regionale centre De selvmordsforebyggende centre Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 5

7 BAGGRUND 12. Definition af selvmordsforsøg og selvmord Selvmordsforsøg Selvmord Selvmordstanker Selvmutilation (selvtilføjet skade) Patientregistrering Fælles for somatiske og psykiatriske afdelinger Diagnoseregistrering på somatiske afdelinger Særligt for psykiatriske afdelinger Litteratur Forekomsten af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Selvmordsforsøg Selvmord Litteratur Holdninger og myter Holdninger til selvmord Vigtigt at være bevidst om holdninger Kommuniker holdningerne tydeligt Myter om selvmord Litteratur Lovgivningsmæssige forhold Aktuelt behandlingsforløb Tidligere behandlingsforløb Væsentlige hensyn til patienten eller andre Videregivelse af oplysninger til pårørende Unge under 18 år Samtykke fra patienten Tvangsindlæggelse Litteratur Links til internationale vejledninger Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale

8 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 7

9 1. FORORD Sundhedsstyrelsen udgav i 1998 Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Forslaget til handlingsplan gav blandt andet følgende anbefalinger: Personer, som er selvmordstruede, bør vurderes hurtigt og korrekt med den nødvendige faglige ekspertise. Hjælp til selvmordstruede bør etableres efter et støttende og ledsagende princip, således at den pågældende ikke slippes, før anden støtte er iværksat. Disse anbefalinger har været svære at leve op til i praksis. Der har i sygehusvæsenet været et behov for støtte til at opfylde anbefalingerne, og 1. udgaven af dette rådgivningsmateriale fra 2004 har vist sig at være et nyttigt redskab i denne proces. I lyset af kommunalreformen er 1. udgaven imidlertid forældet på en række punkter. Denne reviderede 2. udgave tager højde for den nye administrative struktur og er tillige blevet opdateret på en række punkter. Den faglige og lovmæssige baggrund samt referencer er ajourført, og der er tilføjet et kapitel om pårørende og efterladte. Målet med rådgivningsmaterialet er fortsat at opkvalificere sundhedspersonalets identifikation, vurdering og visitation af selvmordstruede både ved selvmordsforsøg, ved fremsatte selvmordstanker og ved mistanke om selvmordsfare. Målgruppen for rådgivningsmaterialet er sygehusejere, sygehusledelser, afdelingsledelser og sundhedspersonalet i de somatiske skadestuer og modtageafdelinger samt personalet i de psykiatriske modtagelser. Materialet vil desuden kunne anvendes af sundhedsprofessionelle i andre organisationer eller af andre faggrupper med kontakt til selvmordstruede samt af studerende inden for disse områder. 8 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Forord

10 Med udgangspunkt i rådgivningsmaterialets anbefalinger er det hensigten, at der udarbejdes lokale instrukser for afdelingens håndtering af selvmordstruede patienter. Desuden skal rådgivningsmaterialet fremme udviklingen af sundhedsaftaler mellem region og kommuner med henblik på den videre opfølgning af selvmordstruede patienter. Sundhedsstyrelsen ser generelt sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner som et godt redskab til sikring af et sammenhængende patientforløb. Rådgivningsmaterialet er udarbejdet af en kreds af fagpersoner, der har været involveret i opfølgningen af Forslag til handlingsplan. Der har været bred tilslutning til materialet i de faglige miljøer. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke alle disse fagpersoner for deres bidrag og kommentarer til materialets indhold. Else Smith Centerchef Forord Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 9

11 2. INDLEDNING Hver dag indbringes cirka tyve patienter til landets skadestuer og medicinske modtageafdelinger efter selvmordsforsøg. På enhver større skadestue og medicinsk modtageafdeling vil man således hyppigt komme ud for at skulle modtage, behandle, motivere og visitere en selvmordstruet patient til videre behandling. En selvmordstruet patient er en patient, der enten aktuelt har foretaget selvmordsforsøg eller har plagsomme selvmordstanker. Problemstillingen fylder måske endnu mere psykologisk end rent tidsmæssigt, fordi personalet på skadestuer og medicinske modtageafdelinger først og fremmest er uddannet i somatisk behandling af akutte tilfælde, mens de ofte har mindre baggrund for og erfaring i at håndtere psykologiske og psykiatriske problemstillinger. Dette rådgivningsmateriale skal understøtte og forbedre sundhedspersonalets mulighed for at identificere, vurdere og visitere selvmordstruede på somatiske afdelinger og skadestuer og sekundært på psykiatriske skadestuer. Det gælder patienter, der har foretaget selvmordsforsøg, eller som har fremsat selvmordstanker, samt patienter, hvor man i øvrigt har mistanke om selvmordsfare. Hensigten med rådgivningsmaterialet er: At give sundhedspersonalet nogle redskaber til identifikation og vurdering af selvmordsrisiko At give sundhedspersonalet et oplæg, der kan påvirke holdninger til et tabubelagt område som selvmordsforsøg og selvmord At understøtte udarbejdelsen af lokale instrukser på afdelingerne og sundhedsaftaler mellem region og kommuner At materialet kan bruges i undervisningen af sundhedsprofessionelle Behandlingen af de fysiske skader efter selvmordsforsøg omtales ikke i rådgivningsmaterialet, men er selvfølgelig en forudsætning for det videre forebyggende arbejde. 10 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 2

12 Materialet tænkes placeret som en opslagsbog på afdelingen. I kapitel 4 er der en tjekliste, som sundhedspersonalet kan bruge som repetition eller huskeliste over de emner og spørgsmål, der er væsentlige at medtage i vurderingen af selvmordstruede. Tjeklisten findes også på et særskilt ark, som kan placeres lettilgængeligt i afdelingen, så personalet hurtigt kan få et overblik over rådgivningsmaterialets anbefalinger. Rådgivningsmaterialet indeholder en gennemgang af vigtige risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg, en liste over forhold, der altid bør belyses ved undersøgelse af personer, der har foretaget selvmordsforsøg, eksempler på spørgsmål, man kan stille for at få klarlagt selvmordsintentionen, og råd vedrørende den motiverende samtale og opfølgende behandlingstilbud. Desuden finder man anbefalinger for håndtering af akut selvmordsfare og oplysninger om relevante lovgivningsmæssige forhold. Endelig er der en diskussion af holdninger og myter i forhold til selvmord. Dette er medtaget, fordi holdningsmæssige forhold kan virke hæmmende for, at selvmordstruede patienter får tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet. I Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, som Sundhedsstyrelsen udgav i 1998, er en af anbefalingerne, at landets sygehuse skal have udarbejdet rutiner for behandling af og opfølgning på selvmordstruede. Rådgivningsmaterialet indeholder derfor også et overblik over, hvilke rutiner man bør sikre sig på alle afdelinger, der har en akutmodtagefunktion, i relation til patienter med selvmordsforsøg. På ethvert sygehus, der modtager akutte patienter (skadestuefunktion og akutmodtagelse), bør der udarbejdes lokale instrukser for de enkelte afdelingers håndtering af selvmordstruede patienter. Dette er afdelingsledelsens ansvar. Det anbefales, at der etableres aftaler med henblik på den videre tværsektorielle opfølgning på disse patienter. Det anbefales, at området indgår i sundhedsaftaler mellem region og kommuner. Alternativt kan de enkelte sygehuse og kommunerne indgå aftaler om hjælpe- og støtteforanstaltninger efter udskrivelse fra sygehuset. Internationalt findes der ikke mange tilsvarende materialer på dette område. I kapitel 16 er der en liste over relevante udenlandske publikationer og hjemmesider, der blandt andet giver eksempler på internationale vejledninger. Kapitel 2 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 11

13 3. LÆSEVEJLEDNING Kapitel 4 er en tjekliste over de vigtigste handlingsorienterede anbefalinger i forhold til kontakten med selvmordstruede. Kapitel 5 giver en gennemgang af vigtige risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg: psykisk sygdom, misbrug, tidligere selvmordsforsøg, negative livsbegivenheder og fysisk sygdom. Kapitlet gennemgår også, hvordan personalet kan vurdere selvmordsrisikoen. I den forbindelse gennemgås forhold, som man altid bør belyse ved undersøgelse af personer, der har foretaget selvmordsforsøg. Der er desuden eksempler på spørgsmål, man kan stille for at få klarlagt selvmordsintentionen. Kapitel 6 behandler identifikationen af patienter i akut selvmordsfare. Kapitlet bringer også eksempler på tiltag, der kan sikre patienter imod selvmordsforsøg under indlæggelse, ligesom der gives gode råd om overførsel fra ét afsnit til et andet. Kapitel 7 giver samtaletekniske råd i forhold til kommunikationen med den selvmordstruede patient. Foruden en gennemgang af grundelementer i samtalen er der eksempler på spørgsmål i den motiverende samtale og forslag til gode rammer for samtalen. Kapitel 8 gennemgår visitation, herunder psykiatrisk tilsyn, principper for støtte og ledsagelse, samt hvordan man kan inddrage pårørende. Kapitlet giver også et overblik over en række opfølgende behandlingstilbud som led i den patientrettede forebyggelse: akutte henvendelsesmuligheder, psykiatrisk regi, psykologisk regi, særlige tilbud rettet mod selvmordstruede, praktiserende læge, misbrugsregi og kommunalt regi. Kapitel 9 opregner nogle reaktionsmønstre, som man kan forvente hos pårørende til personer, der har forsøgt selvmord, og hos efterladte efter selvmord. Kapitlet foreslår desuden en række elementer i den akutte hjælp til de to grupper og gennemgår kort henvisningsmulighederne til efterfølgende hjælp. 12 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 3

14 Kapitel 10 behandler organisationen af afdelingens indsats over for selvmordstruede patienter, og man finder en liste over forhold, der er relevante at inddrage, når man skal udarbejde lokale instrukser på afdelingerne. Kapitel 11 bringer en kort beskrivelse af en række landsdækkende telefonrådgivninger, hvor man er særligt rustet til at tale med og rådgive selvmordstruede. Desuden er der en kort omtale af de selvmordsforebyggende centre. Kapitel 12 gennemgår de officielle danske definitioner af selvmordsforsøg og selvmord. Desuden forklares begreberne selvmordstanker og selvmutilation (selvtilføjet skade). Der er også en gennemgang af de diagnosekoder, man anvender på henholdsvis somatiske og psykiatriske afdelinger i relation til selvmordsforsøg. Kapitel 13 beskriver forekomsten af selvmordsforsøg og selvmord. Kapitel 14 diskuterer holdninger og myter i forbindelse med selvmord. Kapitlet understreger vigtigheden af, at personalet er bevidst om sine holdninger til selvmord, og at disse holdninger kommunikeres tydeligt til patienten. Kapitel 15 gennemgår relevante lovgivningsmæssige forhold, herunder tavshedspligt, samtykke og underretningspligt. Også lovgivningen i relation til tvangsindlæggelse gennemgås. Kapitel 16 indeholder links til internationale vejledninger. Der er til hvert afsnit angivet litteraturhenvisninger. Henvisningerne foretages både til relevant lovgivning, bøger og artikler, der uddyber de pågældende afsnit, og til relevante videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet. Danske undersøgelser er medtaget i videst muligt omfang. Rådgivningsmaterialet benytter mange steder kan og bør i forbindelse med fremgangsmåder, der anbefales af Sundhedsstyrelsen. Disse formuleringer udtrykker imidlertid ikke specifikke krav til, hvilken konkret form indsatsen skal have. Dette afgøres af den enkelte afdeling, afhængigt af lokale forhold. Kapitel 3 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 13

15 4. TJEKLISTE Tjeklisten bringer samlet en række punkter fra rådgivningsmaterialets kapitler, som er væsentlige at huske ved identifikation, vurdering og visitation af selvmordstruede. Tjeklisten findes også på et særskilt ark, som kan placeres lettilgængeligt i afdelingen, så personalet hurtigt kan få et overblik over materialets anbefalinger. DE VIGTIGSTE RISIKOFAKTORER FOR SELVMORD Udskrivelse fra psykiatrisk afdeling inden for de seneste uger Tidligere selvmordsforsøg Aktuel psykisk lidelse, herunder misbrug Nyligt tab af nærtstående, specielt ved selvmord i familien Nydiagnosticeret alvorlig fysisk sygdom Enlig civilstand Detaljerede planer for selvmord Alders- og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed (Fra kapitel 5) AFDÆK FØLGENDE FORHOLD VED SELVMORDSFORSØG Livsbegivenheder forud for selvmordsforsøget Motiver til selvmordsforsøget Belastende livsomstændigheder Psykisk sygdom og psykiatrisk behandling Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Sociale forhold herunder arbejde, familie, bolig og netværk Tidligere selvmordsforsøg Intention om at begå selvmord Personlige ressourcer Behandlingsbehov (Fra kapitel 5) 14 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 4

16 GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I SAMTALEN Vind tid Accepter aldrig selvmord som en løsning Styrk kommunikationen og den menneskelige kontakt Indgiv håb Modvirk tunnelsyn Hjælp med løsningen af akutte problemer (Fra kapitel 7) SPØRGSMÅL VED SELVMORDSFORSØG Har du forsøgt at begå selvmord? Hvad har du gjort konkret? Handlede du efter en pludselig indskydelse? Havde du overvejet, hvor farligt selvmordsforsøget var? Hvad vidste du om de piller, som du tog en overdosis af? Hvad troede du, at der ville ske ved, at du tog disse piller? Havde du undersøgt, hvor farlige pillerne var? Har du læst i bøgerne om dem? Ønskede du at dø? Eller ville du blot væk fra det hele? Hvilken tilstand var du i, da du forsøgte selvmord? Havde du drukket alkohol lige inden? Var du påvirket af alkohol? Eller af andre stoffer? Tilkaldte du selv hjælp? Hvordan blev du fundet? Hvem fandt dig? Havde du gjort noget for ikke at blive fundet? Havde du skrevet afskedsbrev? Til hvem? Hvordan ser du nu på, hvad du gjorde? Er du glad for, at du overlevede? Hvordan vil du selv forklare dit selvmordsforsøg? (Fra kapitel 5) Kapitel 4 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 15

17 SPØRGSMÅL VED SELVMORDSTANKER Har du tænkt på døden, fx at du ønskede at dø? Har du haft selvmordstanker? Har du det stadig? Er det noget, som du ofte har tænkt på? Hvor ofte? Gennem længere tid? Har du haft selvmordsplaner? Hvad havde du konkret tænkt på? Hvordan ville du begå selvmord? Har du overvejet, hvor farlig den selvmordsmetode er? Har du forberedt et selvmord? Hvordan? (Fra kapitel 5) OVERVEJ OPFØLGNINGSMULIGHEDERNE Akutte henvendelsesmuligheder Psykiatrisk regi Psykologisk regi Særlige tilbud rettet mod selvmordstruede Praktiserende læge Misbrugsregi Kommunalt regi Inddragelse af pårørende (Fra kapitel 8) 16 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 4

18 Ved akut selvmordsfare TEGN PÅ AKUT SELVMORDSFARE Patienten har for nylig foretaget selvmordsforsøg eller har haft påtrængende selvmordstanker Patienten fremsætter fortsat tanker og ønsker om selvmord og er ude af stand til at tage afstand fra disse Patienten gør aktive forsøg på at komme til at foretage selvmordshandlinger Patienten virker stærkt psykisk ustabil og udviser fx svingende sindstilstand med affektudbrud eller apati Patienten er præget af stærk håbløshedsfølelse Patienten har depressive vrangforestillinger Patienten har over for pårørende givet udtryk for at ville dø Personalet har en fornemmelse af, at patienten har stærke selvmordsimpulser, selv om vedkommende benægter det (Fra kapitel 6) SIKRING AF PATIENTER I AKUT SELVMORDSFARE Sikring af vinduer mv., der kan benyttes til selvmordsforsøg Isolering af patienten fra potentielt farlige remedier som knive, sakse mv. Frivillig indlæggelse på psykiatrisk afdeling åben, lukket eller skærmet afdeling, afhængig af behovet og mulighederne for tæt observation af patienten Visitation af patienten med henblik på fjernelse af remedier, der kan bruges til selvskadende handlinger: snørebånd, knive, barberblade, lightere, glas mv. Tvangsindlæggelse på indikationen: Patienten er til fare for sig selv (se nærmere i kapitel 15 om betingelserne i psykiatriloven) Fast vagt Beroligende medicin Bæltefiksering (kun for patienter indlagt på psykiatrisk afdeling, eventuelt udstationeret til somatisk afdeling fra psykiatrisk afdeling) (Fra kapitel 6) Kapitel 4 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 17

19 OVERFØRSEL AF AKUT SELVMORDSTRUET PATIENT Patienten bør ledsages forsvarligt Den formodede selvmordsfare bør tydeliggøres for det modtagende personale Informationstabet bør minimeres gennem en grundig rapport til den modtagende afdeling, understøttet af skriftligt materiale Patienten bør på en tillidvækkende måde introduceres til det personale, der skal overtage behandlingen Der bør være udpeget et personalemedlem, der tager imod patienten, og som har mulighed for at være til patientens disposition i de første timer Ved vagtskifte skal man være opmærksom på at videregive information grundigt til det personale, der overtager behandlingen, og dette personale bør præsentere sig for patienten Ved formodet stor selvmordsfare hos patient i somatisk afdeling bør flugtveje blokeres, indtil der er taget stilling til tvangsindlæggelse (Fra kapitel 6) 18 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 4

20 5. RISIKOFAKTORER OG VURDERING AF SELVMORDSRISIKO I det kliniske arbejde vil læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale møde patienter med selvmordsadfærd, og de må ofte tage stilling til, om en patient er i risiko for at begå selvmord. Alt sundhedspersonale, der kommer i kontakt med selvmordstruede patienter, vil derfor have behov for viden om risikofaktorer for selvmord og basalt kendskab til psykiatriske symptomer hos selvmordstruede patienter. Ikke alle risikofaktorer er kendt, og de bedst udforskede er dem, der er registreret i officielle registre. Der er klare forskelle i forekomsten af selvmord og selvmordsforsøg med hensyn til alder, køn og valg af metode til selvmordshandlingen. Disse forhold er beskrevet i kapitel 13. Tegnene på akut selvmordsfare og sikring af selvmordstruede patienter er beskrevet i kapitel 6. Kapitel 7 gennemgår samtalen med den selvmordstruede, herunder den motiverende og allianceskabende samtale. 5.1 Risikofaktorer for selvmord I Danmark har % af de personer, der begår selvmord, været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og over 20 % har været indlagt inden for det sidste år før selvmordet (1,2). Indlæggelse på psykiatrisk afdeling er derfor et fællestræk for en stor andel af de personer, der begår selvmord Psykisk sygdom Psykisk sygdom, der har nødvendiggjort indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, er den vigtigste risikofaktor for selvmord (1,3-5). Risikoen er stærkt øget for alle diagnostiske grupper (10-40 gange hyppigheden i baggrundsbefolkningen) (1,6). Risikoen for selvmord er dog størst ved depressive lidelser (1,3,7), og risikoen øges hos personer med andre psykiske sygdomme, når der samtidig er depressive symptomer til stede. Kapitel 5 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 19

21 Livstidsrisikoen for selvmord er forhøjet ved samtlige psykiske sygdomme undtagen mental retardering og demens (3,6). For de fleste psykiske sygdomme, der har nødvendiggjort hospitalsindlæggelse, er der en livstidsrisiko for selvmord på mellem 5 % og 8 %. Blandt psykiatriske patienter, der enten havde været indlagt eller var blevet udskrevet mindre end et år før selvmordet, var den vigtigste risikofaktor deres psykiske lidelse (3,15-17). Risikoen for selvmord blandt psykisk syge er størst under indlæggelse og umiddelbart efter udskrivelse, og en tredjedel af alle selvmord blandt psykisk syge optræder i de to perioder (1-3). Man har i flere undersøgelser foretaget en udredning af psykisk sygdom (ved journalgennemgang, praktiserende læges oplysninger eller interview med pårørende) hos personer, der er døde ved selvmord. Disse undersøgelser viser, at % havde en psykisk lidelse, oftest depression eller alkoholmisbrug (6). For alle psykiske lidelser gælder det, at risikoen for selvmord er størst i det første år efter den første indlæggelse (2,7,8) samt i forbindelse med hver ny sygdomsepisode, der kræver indlæggelse (9) Misbrug Også ved alkoholmisbrug gælder det, at risikoen for selvmord er størst kort efter indlæggelse på og efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling, men mønsteret er dog mindre markant end ved andre psykiske sygdomme. Der er også øget selvmordsrisiko efter lang varighed af misbruget (10,11), hvor den sociale deroute er åbenlys. Selvmordet sker ofte efter tab af en nærtstående, fx ved skilsmisse eller død, hvorved den pågældende mister den sidste rest af et i forvejen meget spinkelt socialt netværk (12). Oplevelse af tab og manglende mulighed for støtte i et socialt netværk er også typisk for selvmord blandt misbrugere af medicin og stoffer (13). Ligesom ved anden psykisk sygdom sker selvmordet typisk i de aktive faser af alkoholmisbruget og ikke i faser med afholdenhed. Man skal være opmærksom på, at der ofte samtidig med alkoholmisbruget kan være tegn på depression, som dog kan være sløret af misbruget (14). 20 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 5

22 5.1.3 Tidligere selvmordsforsøg Tidligere selvmordsforsøg er en vigtig risikofaktor for selvmord (18,19). Ligesom ved psykisk sygdom gælder det, at risikoen for selvmord eller et nyt selvmordsforsøg er størst i den første tid efter forsøget. Risikoen for selvmord øges med stigende antal selvmordsforsøg (18,19). En tredjedel af de patienter, der har forsøgt selvmord, foretager et nyt forsøg inden for det første år, og et par procent begår selvmord i løbet af det første år efter selvmordsforsøget (14). Ti år efter et selvmordsforsøg vil % være døde på grund af selvmord (18,19). Halvdelen af dem, der dør ved selvmord, har tidligere foretaget selvmordsforsøg (20). Yngre har i flere tilfælde foretaget selvmordsforsøg før selvmordet, mens de fleste ældre, der begår selvmord, ikke tidligere har forsøgt Andre risikofaktorer Selvmordsadfærd findes ophobet i familier, og undersøgelser har vist, at arvelige faktorer har betydning for adfærden (2,37). Der er både tale om egentlige genetiske faktorer og om social arv, forstået som det forhold, at selvmordsadfærd kan blive en socialt acceptabel og forståelig udtryksform i familier eller miljøer. Negative livsbegivenheder er en risikofaktor både for patienter, der har været indlagt for en psykisk lidelse, og for resten af befolkningen. Selvmordsrisikoen øges ved tab af nærtstående og tab af job (5,21,22). Fysisk sygdom er også en risikofaktor, specielt i det første år efter konstateringen af en alvorlig lidelse (23-26). Erfaringsmæssigt er alders- og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed en faktor, der er forbundet med øget risiko for selvmordshandlinger. Blandt personer, der ikke har været indlagt på psykiatrisk afdeling, er det en risikofaktor at være arbejdsløs, have en lav indkomst eller modtage pension (både alderspension og førtidspension) (1) Forskellige risikofaktorer hos mænd og kvinder For både mænd og kvinder gælder det, at psykisk sygdom er den vigtigste risikofaktor. Behandlet psykisk sygdom er imidlertid til stede hos flere kvinder, der begår selvmord, end hos de tilsvarende mænd (2,27). Dette gælder også for ældre (28). Forskellen kan skyldes, at en del mænd, der begår selvmord uden at have været psykiatrisk indlagt, har haft en ubehandlet psykisk sygdom. Men den kan også skyldes, at de psykiske sygdomme, som kvinderne har, er forbundet med større selvmordsrisiko, fx depressive lidelser. Kapitel 5 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 21

23 For mænd har arbejdsrelaterede og økonomiske forhold samt skilsmisse større betydning for selvmordsrisikoen end for kvinder, mens specielt forhold omkring børnene spiller en rolle for kvindernes selvmordsrisiko (2,22). DE VIGTIGSTE RISIKOFAKTORER FOR SELVMORD Udskrivelse fra psykiatrisk afdeling inden for de seneste uger Tidligere selvmordsforsøg Aktuel psykisk lidelse, herunder misbrug Nyligt tab af nærtstående, specielt ved selvmord i familien Nydiagnosticeret alvorlig fysisk sygdom Enlig civilstand Detaljerede planer for selvmord Alders- og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed BESKYTTENDE FAKTORER FOR SELVMORD Forælder til barn under to år Religiøst forbud Gift civilstand 5.2 Risikofaktorer for selvmordsforsøg Mens risikofaktorer for selvmord er velbelyste, findes der langt færre undersøgelser, der belyser risikoen for selvmordsforsøg. Man ved dog, at en række forhold forekommer hyppigere hos patienter, der forsøger selvmord, end hos resten af befolkningen. Det gælder fx alkoholmisbrug og sociale karakteristika som arbejdsløshed, førtidspension, skilsmisse, enlig civilstand og konflikter med nærtstående (29,30). Desuden har de fleste personer, der har foretaget selvmordsforsøg, en eller flere psykiatriske diagnoser (31). Et selvmordsforsøg eller selvmord er sjældent en velovervejet handling. I over to tredjedele af tilfældene er tanken om at foretage et selvmordsforsøg opstået inden for den sidste time, inden handlingen foretages (32,33). Omkring halvdelen er alkoholpåvirkede på det tidspunkt, hvor de foretager selvmordsforsøget (32,33). 22 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Kapitel 5

24 5.3 Vurdering af selvmordsrisiko Sundhedspersonalets vurdering af patientens selvmordsrisiko afdækkes blandt andet gennem en samtale med patienten. I afsnittene og er der givet en række eksempler på spørgsmål ved henholdsvis selvmordsforsøg og selvmordstanker. Spørgsmålene har udelukkende det formål at afdække risikoen. I kapitel 7 findes en gennemgang af den motiverende og allianceskabende samtale, der kan motivere patienten til at modtage opfølgende behandling eller støtte. En eksakt vurdering af selvmordsrisiko er vanskelig og må foretages med stor usikkerhed (18,19,34). Risikovurderingen sker gennem en klinisk vurdering (35,36). Man kan beskrive, hvilke risikofaktorer der er forbundet med en statistisk øget risiko for selvmordsadfærd (se afsnit 5.1 og 5.2), og i praksis foregår vurderingen af selvmordsrisiko ved at undersøge, om patienten er karakteriseret ved nogle af disse faktorer, samtidig med at man tager hensyn til individuelle forhold. Sundhedspersonalets kliniske erfaringer med patienter, der har tilsvarende psykopatologi og problemer, spiller også en væsentlig rolle, ligesom forhåndskendskab til patienten ofte vil kunne lette vurderingen. Enhver, der har foretaget et selvmordsforsøg eller fremsætter tanker eller planer om selvmord, bør tages alvorligt og vurderes med henblik på selvmordsrisiko. Vurderingen bør foretages så hurtigt, det er muligt. Er man i tvivl, bør man sikre, at patienten holdes under fortsat observation, og at der senere foretages en ny vurdering af risikoen. AFDÆK FØLGENDE FORHOLD VED SELVMORDSFORSØG Livsbegivenheder forud for selvmordsforsøget Motiver til selvmordsforsøget Belastende livsomstændigheder Psykisk sygdom og psykiatrisk behandling Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Sociale forhold herunder arbejde, familie, bolig og netværk Tidligere selvmordsforsøg Intention om at begå selvmord Personlige ressourcer Behandlingsbehov Kapitel 5 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale 23

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Misbrug og selvmordsforebyggelse

Misbrug og selvmordsforebyggelse Misbrug og selvmordsforebyggelse Rapport fra konference om misbrugsområdet og selvmordsforebyggelse, oktober 2003 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Dansk selvmordsforskning

Dansk selvmordsforskning Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse August 2001 INDHOLD særnummer 2 FORSKNINGSBASERET KLINIKVIRKSOMHED 6 DYSTRE TAL OG FOR LIDT VIDEN 8 ØGET RISIKO VED DEPRESSION 10 FLERE VEJE TIL ÆLDRES SELVMORDSADFÆRD

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr.12 2004 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION P S Y K I A T R I S K C E N T E R B A L L E R U P Årsberetning 2004 Årsberetning 2004 1 Landsfunktion for behandling af døve med psykiske lidelser Videnscenter for døvepsykiatri københavns amt 2 Årsberetning

Læs mere

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 8 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i perspektiv

Selvmordsforebyggelse i perspektiv INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET OG SOCIALMINISTERIET. REFERENCEGRUPPEN TIL FOREBYGGELSE AF SELVMORDSFORSØG OG SELVMORD. Selvmordsforebyggelse i perspektiv KONFERENCERAPPORT FRA NATIONAL KONFERENCE OM

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19 Aarhus Universitetshospital Risskov Sengeafsnit M2 Pensumliste til sygeplejestuderende Modul 8 Sengeafsnit M2 Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 784 71410 Revideret august 2012 antal sider Buus, Niels

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere