Beretning for arkæologisk overvågning af fjernvarmetracé HERSEGADE, STÆNDERTORVET, ALLEHELGENSGADE OG STORE GRÅBRØDRE STRÆDE Roskilde Domsogn

Transkript

1 Beretning for arkæologisk overvågning af fjernvarmetracé HERSEGADE, STÆNDERTORVET, ALLEHELGENSGADE OG STORE GRÅBRØDRE STRÆDE Roskilde Domsogn ROM 3181 Stednr HERSEGADE, STÆNDERTORVET M.FL. Brolægning, kulturlag, begravelser Sen vikingetid, middelalder Matr.nr. 7000cm, 7000di, 7000bt, 7000dd, 7000cd af Roskilde By. Roskilde Domsogn Sømme herred Københavns amt ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

2 I slutningen af november 2013 blev Roskilde Museum kontaktet af fa. Damgaard Rådgivende Ingeniører v/ Morten Borre Møller Nielsen, som på vegne af Roskilde Forsyning var ved at planlægge renovering af fjernvarmeledninger i dele af Hersegade, Store Gråbrødrestræde, Læderstræde, Allehelgensgade og Stændertorvet. De nævnte gader ligger centralt i Roskildes middelalderlige bymidte, hvor den sydlige del af Stændertorvet har været torvegade siden middelalderen, ligesom Hersegades navn er overleveret allerede i denne periode. Ved jordarbejder i området dukker der almindeligvis kulturlag og strukturer op. Særligt Stændertorvet er af betydning, da der hér er bevaret træ fra veje, brønde og hegn. Roskilde Forsyning og museet indgik en aftale om arkæologisk overvågning af jordarbejderne. Efter et vejsyn den 3. marts 2014 med deltagelse af Roskilde Forsynings rådgiver, Roskilde Kommune og museet iværksattes jordarbejderne den 11. marts på Stændertorvets sydlige side fra Skt. Laurentii kirketårn til begyndelsen af Algade. Den arkæologiske overvågning foregik mellem den 11. marts og 18. september 2014 og blev i hovedsagen gennemført af mus.insp. Cille Krause og mus.insp. Jens Molter Ulriksen. Registrering og optagning af dele af et par begravelser ved Skt. Laurentii kirkeruin blev foretaget af stud.mag. Sofie Jørgensen og udgravningsmedhjælp Niels K.W. Nielsen. Originalt dokumentationsmateriale opbevares på Roskilde Museum. Udgiften til den arkæologiske overvågning afregnedes efter medgået tid og blev afholdt af Roskilde Forsyning i sin egenskab af bygherre. Hertil kom udgifter til to årringsdateringer, der blev foretaget på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, samt screening for tilstedeværelse af makrofossile plantedele gennemført af fa. Communicating Culture. Jordarbejdet foregik centralt i middelalderbyen, hvor terrænforholdene er præget af en jævn flade, der i dag befinder sig omkring m i Hersegade, hvorfra der over en afstand på ca. 350 m er et vestgående fald til m ved Stændertorvets sydvestlige hjørne. På samme strækning falder undergrundens overflade fra m i Hersegade til m på Stændertorvet, dvs. at kulturlagstilvæksten i gennemsnit er 2,50 m i området. Der er tidligere gjort iagttagelser af jordfaste fortidsminder adskillige steder i det berørte område. I Store Gråbrødrestræde ligger ruinen af Skt. Mikkels kirke, hvis sydlige kirkegårdsafgrænsning mod strædet ikke kendes. Hersegade har efter både arkæologiske og skriftlige kilder været gade siden middelalderen, hvor navnet nævnes første gang i Mens Læderstrædes østre ende er stort set ukendt i arkæologisk henseende, er der efterhånden ganske mange oplysninger vedr. Stændertorvets historie. Den sydlige side af torvet, som indgik i 2

3 nærværende fjernvarmeprojekt, har siden slutningen af vikingetiden været gade, formentlig fungerende som torvegade, hvad der dog først er overleveret skriftligt i stadsretten fra I torvets sydvestlige del ligger ruinen af Skt. Laurentii kirke med omgivende kirkegård med et anslået areal på m 2. Maskinel entreprenørstyret opgravning af tracéet, hvor de støbte betonkasser med fjernvarmeledningerne blev frilagt på top og langs siderne. Generelt var største gravedybde under eksisterende terræn ca. 140 cm, men enkelte steder måtte der frigraves til 1,80-1,90 m under eksisterende terræn. Museets medarbejdere kontrollerede tracéets sider og bund for intakte kulturlag eller strukturer, og der blev i nogle tilfælde foretaget supplerende boringer fra tracébunden for at konstatere niveauet for undergrundens overflade. Tracé, strukturer, borehuller og andet af betydning for registrering af overvågningen indmåltes med GPS i Euref 89. Stændertorvet Algade 2A Et større hul på 7,3 m x 5,65 m blev gravet med maskine i flere tempi fra 11/3 til 18/3 i sydsiden af Algade ud for nr. 2A. Den eksisterende vejbane befandt sig i kote m, og ca. 1,90 m derunder fremkom en stenbrolægning i to lag. Den øvre belægning (GPS belaegn2) havde en topkote på m, mens den underliggende belægning (GPS belaegn1) havde en topkote på m. Ca. 25 cm dybere (GPS vejbund1, kote m) var en ældre brolægning af mindre sten og knogler lagt direkte i undergrundsleret (sandet blåler). Fra laget mellem de to brolægninger stammer en sten fra fuglekirsebær (kote m). 1 Brolægningerne blev iagttaget både østligt og vestligt i udgravningen med niveaumæssige udsving på ca. 5 cm. En tilsvarende vejopbygning i to faser er dokumenteret 32 m i vestlig retning ved en prøvegravning på Stændertorvet (jf. ROM 2978 Stændertorvet II, hul 3). Hér var pæle nedrammet i leret og afskåret i forbindelse med den ældste brolægning, og C14-dateringer placerede dem og brolægningen mellem 1010 og 1160 e.kr. I den sydøstlige del af udgravningen fandtes to stolper. Stolpe 1 var næsten 1 m lang (topkote m, bundkote m), fremstillet af fuldkantet egetømmer og nedgravet til toppen af den ældste vejbrolægning, hvorpå stolpebasen hvilede. På sydsiden af stolpen var en marksten, der blev indmålt omkring kote m. En årringsdatering viste, at træet til stolpen er fældet efter Omtrent 2,20 m mod nord fremkom endnu en egestolpe, stolpe 2, der havde rundt tværsnit og var næsten 50 cm lang (topkote m, bundkote m), da den blev fundet. Der var meget 1 Rapport CC 5/ NNU Rapport 22, 2014: Stolpe 1 ( ): Stående, fuldkantet tømmer, ca. 1 m lang. Årringskurven omfatter 146 årringe og dækker perioden Der er ikke bevaret splintved på prøven. Korrigeres der for manglende splintved, kan fældningstidspunktet fastsættes til efter

4 nedbrudte træsveller på tværs af gaderetningen bevaret omkring stolpens topniveau. Stolpen gik desuden gennem den ældste vejbrolægning og ned i undergrunden af blåler, og kan være samtidig med vejen. Det var i hvert fald ikke til at se, at der var gravet et stolpehul gennem brolægningen for at få stolpen ned. En årringsdatering viste, at træet er fældet omkring 1060 e.kr. 3 Vejbrolægningerne har efter alt at dømme indgået i Roskildes torvegade, men stolpernes funktion er ukendt. En sporadisk stenrække af kampesten blev dokumenteret langs udgravningens nordside. Stenrækken var forstyrret af fjernvarmekanalen, men i alt fem sten kunne indmåles. Rækken var 3,94 m lang, men den har utvivlsomt fortsat mod både øst og vest. Topkoterne for stenene lå mellem m og m, dvs. 1,3-1,4 m under eksisterende terræn. Samme koter var gældende for to sten i udgravningens sydside, men derudover kunne der ikke fastslås en sammenhæng. En nærmere funktions- og aldersbestemmelse kunne heller ikke gives, men at der er tale om en del af hovedgaden fra slutningen af middelalderen er sandsynligt. Toppen af blåleret, der var undergrunden på stedet, fandtes i kote m i vest og kote i øst. Skt. Laurentii kirke Fjernvarmekassen passerer tværs over kirkeskibet, og ved frigravningen fremkom rester af to begravelser 80 cm under terræn i det nord-sydgående tracé. Skeletresterne, der udgjordes af kraniedele og halshvirvler, blev frilagt, fotograferet og indmålt. Skelet 1: Kranium og 3-4 halshvirvler lå anatomisk korrekt. Resten af skelettet var skåret af den gamle fjernvarmeledning. Under skelet 1 kom andre menneskeknogler (ribben og underarmsknogler), der blev lagt i samme pose som kranium og hvirvler. Skelet 2: Lå syd for skelet 1 (jf. gravebog 25/4 2014: lå tv. for 1. ) Resterne udgjordes hovedsageligt af knuste kranieknogler. Der var ikke umiddelbart nogen mulighed for at datere begravelserne, men at de ligger så tæt på nuværende overflade peger på, at de er fra middelalderens slutning. Kirken blev nedrevet i 1534 og kirkegården blev ifølge efterretningerne udlagt til torv. Der blev ikke gravet dybere, og de øvrige partier af tracéet var uden begravelser eller intakte kulturlag. Allehelgensgade Fra Stændertorvet og syd på i Allehelgensgade gravedes fjernvarmeledningen fri i omtrent 10 m s længde i et 3 m bredt tracé. Dybden af tracéet var 1,80-1,90 m under eksisterende terræn. Der var ingen uforstyrrede kulturlag at se. De underliggende lag blev sonderet ved hjælp af et jordbor. Der boredes tre steder indenfor en kvadratmeter. Indmålingerne af borehuller og ikke mindst koterne er behæftede med store usikkerheder pga. dårlige signalforhold. Dybderne angives derfor efter gravebogens notater (pp ), og højder over havet angives i forhold til højdekurven m, som er beregnet til en placering i en afstand af 1,5 m fra boringerne. 3 NNU Rapport 22, 2014: Stolpe 2 ( ): Stående, med rundt tværsnit, ca. 0,5 m lang. Årringskurven omfatter 88 årringe og dækker perioden Den yngste årring er sandsynligvis meget tæt på overgang mellem kerne- og splintved. Korrigeres der for manglende splintved, kan fældningstidspunktet sættes til ca ( ). 4

5 Borehul 113: Der kunne bores ca. 70 cm inden en sten kom i vejen (2,6 m under eksisterende terræn eller ca. 39,40 m oh.). Fyldlaget bestod af fint, homogent sandet lermuld. Borehul 114: Fylden var som i borehul 113. Mørk blåler (undergrundsler) med rodkanaler blev påtruffet 3,02 m under eksisterende terræn (ca. 38,98 m oh). Borehul 115: Fylden var som i borehul 113. Mørk blåler (undergrundsler) blev påtruffet 2,70 m under eksisterende terræn (ca. 39,30 m oh). Der var ikke klare tegn på brolægninger på stedet, men en vejbane har ikke nødvendigvis været af samme bredde, som gadeforløbet fremtræder i dag, så boringerne kan befinde sig ved siden af et brolagt område. Store Gråbrødrestræde Tracéet strakte sig fra Lille Gråbrødrestræde til Hersegade, hvor fjernvarmekassen af beton blev frilagt. Der blev hverken påtruffet arkæologisk intakte lag eller strukturer. Hersegade Nr. 1A I nordenden af gaden ud for nr. 1A var et velbevaret kulturlag med uomdannede kviste, smågrene og pinde fra 0,65 m til 1,20-1,30 m under eksisterende terræn, hvor tracébunden var. Ved to sonderende boringer kunne det konstateres, at der begge steder blev påtruffet sten cm under tracébunden (ca. 1,60-1,65 m under eksisterende terræn). Der kan meget vel være tale om en gadebelægning. Borehullerne kunne ikke indmåles med GPS pga. dårlige signalforhold. Nr. 8 Kulturlag uden struktur, men med den rigtige lugt fra 80 cm under eksisterende terræn. Den resterende del af Hersegade blev fulgt dagligt, men den relativt beskedne ledningsdybde betød, at der ikke var væsentlige iagttagelser at gøre på vejen mod Jernbanegade. 5

6 ROM 3181 HERSEGADE, STÆNDERTORVET M.FL. Fig. 1. Roskildes bymidte. De grønne linjer viser de overvågede tracéer. Fig. 2. Undersøgelserne ved Skt. Laurentii og Algade 2 er markeret med pile. De sorte linjer viser de overvågede tracéer. 6

7 Fig. 3. Algade 2A. Markering af stolper, belægninger, sten og fjernvarmekasse. 7