Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk afd. O Speciale/specialer: Ortopædkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 5 turnus stillinger 2 introduktionsstillinger 1 supplerende uddannelse til øre-næse-hals 9 kursusstillinger i ortopædkirurgi 2 fase 3 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 2 Øvrige speciallæger: 2 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 6 kursusreservelæger (fase 2) 1 1. reservelæge (fase 3) Andre relevante personalegrupper: 0 B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Før ankomst til afdelingen modtager de nye læger kopi af afdelingens velkomstmateriale, der omfatter en beskrivelse af afdelingen samt forskellige oplysninger herunder uddannelsesprogram for den relevante stillingskategori. Der efterlyses mere praktiske oplysninger herunder en metodebog (samt hvor er vagtværelserne, hvor udleveres træsko o. lign.) og mindre materiale om afdelingens igangværende projekter. Introduktionen findes af vekslende værdi og varierer lidt efter sektortilknytning og stillingstype. Generelt efterlyses mere formaliseret modtagelse med rundvisning og beskrivelse af arbejdsfunktioner herunder beskrivelse af de enkelte vagtlags funktioner i løbet af vagten. Deltagere i kursistvagtlaget har taget initiativ til at udforme beskrivelse af arbejdsfunktionerne for vagtlagene, så arbejdet hermed er i gang. Fællesintroduktion for nyt personale sker med 1 måneds forsinkelse, hvilket findes hensigtsmæssigt, og disse kurser findes relevante. 1

3 Nye turnuslæger søges holdt fri af selvstændige vagter de første 2 uger, og der arrangeres undervisning af dem ved skadestuens afdelingslæger i form af 6 timers praktisk undervisning i de første 2 uger. Dog efterlyses som eksempel gipskursus som afholdes for studenterne på afdelingen. Introduktionen for studenterne findes bedre end for læger. Mere formaliseret rundvisning foreslås ved f.eks. afdelingens uddannelsesansvarlige yngre læger, men funktionen er ikke indkørt, idet den udpegede læge lige har haft barsel og været fraværende. Skemalagt læge til at forestå introduktion foreslås også. Afdelingens udtalte sektionering gør det umiddelbart lidt mere uoverskueligt, men omvendt giver flere udtryk for ved samtalerne, at de er glade for tilknytningen til en bestemt sektor. Turnuslægerne er således tilknyttet samme sektor i hele forløbet, og introduktionslæger har 6 måneder på 2 forskellige sektorer, medens kursisterne har forløb på 2 og 6 måneder på flere sektorer. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger uddannelsesprogrammer og checklister for turnuslæger, introduktionslæger og kursister. Programmerne tilsendes før tiltræden, gennemgås ved introduktionssamtalen, og anvendes i et vist omfang til justeringer ved midtvejssamtalen. Det kan være svært at nå hele vejen rundt om specialet pga. sektioneringen. Der afventes i øjeblikket nye målbeskrivelser fra Sundhedsstyrelsen, hvorefter uddannelsesprogrammerne vil blive revideret. B 3.3. Evalueringssystemet Den uddannelsesansvarlige overlæge sikrer, at evalueringsskemaer udfyldes ved at indsamle dem. Skemaerne læses af bl.a. centerchefen. Selve udfyldelsen sker dog under vekslende former. Der føres løbende skema over de enkelte uddannelsessøgende og deres vejledere, og skemaerne synes kendte. Skemaerne er udformet for en måned ad gangen af den uddannelsesansvarlige overlæge. Nogle har svært ved at få tid til at mødes til samtalerne. Det kan skyldes såvel vejleder som uddannelsessøgende, som måske ikke altid er ansat i samme sektor, idet vejlederen følger den uddannelsessøgende i hele forløbet. En uddannelsesansvarlig overlæge i hver sektor for sektoren nævnes som en mulighed for forbedring. De før inspektorbesøget fremsendte evalueringsskemaer synes repræsentative for danske afdelinger med vekslende udfyldelse og evaluering af afdelingens uddannelsesfunktion. Gennemgående gives der udtryk for tilfredshed med opholdet, som det også er tilfældet under samtalerne. Skemalægning af samtalerne foreslås evt. styret af én af afdelingens sekretærer. B 3.4. Vejledning Alle uddannelsessøgende læger har fra dag 1 fået tildelt en vejleder, som altid er en speciallæge og som typisk er vejleder for 1-2 uddannelsessøgende. Kun den uddannelsesansvarlige overlæge har været på vejlederkursus, men afdelingsledelsen ser gerne, at flere kommer på dette kursus. Vejlederen er den samme under hele ansættelsesforløbet selvom den uddannelsessøgende skifter sektion flere gange under ansættelsen. Dette gør det ofte vanskeligt for uddannelsessøgende og vejleder at mødes, og møderne er ikke skemalagte, f.eks. af en sekretær som sammenholder fremmødeplanerne, og der herefter bliver sat tid af til samtalerne på dagsprogrammerne. 2

4 B 3.5. Konferencer Afdelingen har først fælles morgenkonference, hvor man kort gennemgår de indlagte patienter, der er kommet i det forløbne døgn, og hvor man ser, om alle er mødt på arbejde, og hvor dagens arbejdsfordeling justerers. Efterfølgende er henholdsvis og parallelt forløbende røntgenkonference og håndkirurgisk røntgenkonference. Enkelte sektorer holder på vej til røntgen en kort sektorkonference og synes at møde lidt forsinket til røntgenkonference. Håndkirurgisk sektor har en dag om ugen en speciel håndkirurgisk konference, hvor patientcases gennemgås, og evt. ses og undersøges patienter også ved konferencen. Undervisningsværdien af konferencerne er forskellig. Ved den fælles morgenkonference fortæller vagthavende mellemvagt om de indlagte patienter, og det sker ganske kort. Ved røntgenkonferencerne oplyses at være en god tone og stemning, så folk tør spørge, men undervisning efterlyses af især yngste læger. Det beklages, at skadekonferencen ikke følges af de yngste læger, men angiveligt har en stramning i muligheden for overarbejdsbetaling hindret deltagelse. Mulighederne for at deltage fremover undersøges dog. Planlægningskonferencer deltager de yngre læger ikke i. B 3.6. Undervisning Afdelingen holder, i lighed med resten af sygehuset, undervisnings/konferencetime 1 x ugentl. (onsdag fra 8-9). Desuden har det i perioder været forsøgt at afholde aftenmøder med meget varierende tilslutning. Ved disse møder gennemgås emner af interesse for hele den lægelige stab. Emnerne ved disse konferencer opleves ikke altid som lige relevante for de uddannelsessøgende, især ikke af de yngste vagtlæg. Der er et udtalt ønske om mere specialespecifik undervisning af relevans for de yngre læger. Undervisningen skal dog ligge i dagtiden, da mange af de yngste læger har uopsættelige forpligtelser efter arbejdstid (afhentning af børn o.lign.). Som eksempel nævnes et ønske om undervisning i modtagelse af den multitraumatiserede patient og mulighed for deltagelse i ATLS-kursus. På amtsplan og i sygehusregi afholdes meget roste obligatoriske kurser i mere brede emner for turnus- og introduktionslæger. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Alle yngre læger opfordres tit og kraftigt til at deltage i forskningsprojekter, og det er blevet endnu mere udtalt, efter at der er ansat en professor ved afdelingen. Professoren er primært ansat til at klare den prægraduate undervisning, men deltager også i den postgraduate og med forskning. Afdelings forskningsmøder har været aftenmøder, men de er nu pga. svigtende fremmøde flyttet, så de ligger i forlængelse af dagarbejdet og fra kl Interessen for deltagelse i forskning synes meget vekslende fra manglende interesse til deltagelse i phd-projekter (2 ud af 7 deltagende kursister og fase 3 læge oplyser at deltage aktivt i forskning). Der er ikke skelnet mellem forskning og udviklings- samt kvalitetssikringsarbejde. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Afdelingen opleves generelt som meget produktionsorienteret. Kun på håndkirurgisk sektion sidder den uddannelsessøgende sammen med en supervisor i ambulatoriet, mens en stor del af arbejdet i øvrigt foregår uden formaliseret supervision, især i skadestuen. Det er dog altid muligt at få hurtig hjælp, og selv ikke de yngste føler sig forladte eller fortabte i skadestuen. De lidt ældre (kursusreservelæger, 1. res. læge) giver udtryk for, at arbejdet i højere grad er tilrettelagt efter deres uddannelsesbehov i de enkelte sektorer, hvor de dubleres godt af afdelingslægerne. De giver derfor udtryk for tilfredshed med arbejdstilrettelæggelsen. 3

5 Der er en generel nedslåethed over, at alt overarbejde siden den skal afspadseres, og der er ligeledes et generelt ønske om mere tid på operationsgangen. B 3.9. Uddannelsesmiljø Uddannelsesmiljøet er præget af travlhed i afdelingen, men især blandt de ældste (kursister og fase- 3) gives udtryk for et godt miljø, hvor værdien af uddannelsesindsatsen anføres som på en skala fra 1 til 10. De yngre vægter værdien mindre. Sygehuset har indrettet et færdighedslaboratorium, hvor yngre læger kan træne forskellige indgreb, som f.eks. knæartroskopier på plastikknæ. Laboratoriet synes under opbygning. Det vekslende aktivitetsniveau i afdelingens produktion betinget af svingende bevillinger, anføres som demotiverende og hæmmende for oplæringen af yngre læger. Undervisningsmiljøet synes at veksle i de enkelte sektorer, hvor håndkirurgien fremhæves som en god sektor på flere områder. Andre sektoreres læger efterlyser mulighed for at deltage i forundersøgelse af patienter til operation samt for bedre at kunne følge egne operationspatienters efterkontrol. Det oplyses at fungere i hånd- og rygsektor. Spredningen af afdelingens funktioner (hovedmængde i Odense, udefunktion i Nyborg, skulderkirurgi i Middelfart og børneortopædi i Kolding samt rygkirurgi i Vejle) giver praktiske problemer med logistik, men også for altid at kunne dublere funktioner til udnyttelse af undervisningspotentiale. Det tilstræbes dog i Nyborg og fungerer, hvis der ikke er vacance eller sygdom. B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring B 5. Konklusion Der er tale om en stor universitetsafdeling med en stor produktion, herunder dækning af landets største skadestue samt med udefunktion på 4 andre sygehuse. Afdelingen er sektoropdelt, og opdelingen under fortsat udvikling og revision, hvor man nu vender tilbage til en ordning, hvor vagtholdet uanset sektortilknytning også om dagen tager sig af behandlingen af de akutte patienter. Foruden undervisning af yngre læger er der løbende undervisning af studenter, hvor de yngre læger kan deltage i uddannelsen af studenterne. De uddannelsessøgende synes gennemgående tilfredse med uddannelsen; de ældste mest. Der peges på en række muligheder for forbedring. Se nærmere under indsatsområder. Afdelingen har gode muligheder for at tilbyde de yngre læger deltagelse i forskningsprojekter, og forskningsmiljøet synes under yderligere opbygning efter bl.a. ansættelse af professor i afdelingen. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? 4

6 Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5

7 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 6

8 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7