IDEEr. der ændrede verden. redigeret Af HA ns-jørgen s c HAnz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDEEr. der ændrede verden. redigeret Af HA ns-jørgen s c HAnz"

Transkript

1 50 IDEEr der ændrede verden redigeret Af HA ns-jørgen s c HAnz

2

3 50 ideer

4 Aarhus Universitetsforlag

5 50 ideer der ændrede verden Redigeret af Hans-Jørgen Schanz

6 50 ideer der ændrede verden Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014 Forsideillustration: udsnit af Sokrates død fra 1787 af Jacques-Louis David ( ). Catharine Lorillard Wolfe Collection, Wolfe Fund, 1931, Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Bogen er sat med Vestas Pro E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN højdepunkter, nr. 2 Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Aarhus N Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond

7 Indhold Forord 9 01 Animisme, polyteisme og monoteisme Arbejde Dannelse Demokrati Filosofi Folk Frihed Godhed Historie Historiefilosofi Håb Jødedom, kristendom og islam Krise Kunstværk Kærlighed 109

8 16 Køn Lykke 123 Magt 129 Markedet 135 Masserne 143 Mennesket 149 Modernisme 157 Modernitet 165 Moral 171 Nation 179 Naturret 187 Offentlig og privat 195 Ondskab 201 Penge 209 Postmodernisme 217 Rationalitet 225 Realisme 233 Religionskritik 241 Retspositivisme 247 Romantik 253 Romerret 261

9 37 Samfund Sandhed 277 Sekularisering 285 Sjælen 293 Skabelse 299 Skønhed 307 Stat 315 Synd 321 Teknologi 329 Terror 337 Tolerance 343 Velfærd 351 Vækst 359 Ånd 367 Efterord 373 Billedkreditering 377 Register 383 Om forfatterne 391

10 8 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat? spørger Spørge-Jørgen dagen lang til forældrenes frustration. Men at stille spørgsmål er basalt for os mennesker: Vi undrer os, vi er nysgerrige, og vi søger mening i livet.

11 Forord 50 ideer. Hvorfor ikke 27? Eller 63? 50 ideer er et vilkårligt, men dog ikke helt tilfældigt valgt antal. Så stort et antal ideer har muligheden for at komme bredt omkring, især da de naturvidenskabelige ideer dækkes af første bind i serien 50 højdepunkter. En ide er et fornuftigt svar på et vigtigt spørgsmål. Ideer er ikke som frugter, endskønt de kan være meget frugtbare. Mens frugter er klart afgrænsede enheder, vil fremhævede og isolerede ideer næsten altid bestå af en stor kompleksitet, fordi de simpelthen er sammensatte og både rummer historie samt fællesskab og familielighed med andre ideer. Mens man kan spise og nyde en enkelt frugt uden andre frugter i tankerne, er det sjældent, ja vel aldrig, tilfældet med ideer. Spiser man en banan, behøver man ikke at fokusere det hele er entydigt og homogent. Beskæftiger man sig med ideer, er sagen helt anderledes. Her må der på en og samme tid fokuseres og ikke glemmes, at ideer støder op til hinanden, låner af hinanden og får identitet ved at kontrastere andre ideer. Man kan også gå til en frugthandler og bede om fx 25 forskellige frugter, og ønsket kan opfyldes uden større besvær. Der behøver ikke at være noget fundamentalt tilfældigt i forhold til frugterne, at der kun er 25 stk. Ganske anderledes med ideer. Her vil der altid være en temmelig stor grad af vilkårlighed, når et vist antal skal udvælges. Jeg har valgt 50 ideer, som skal dække eller vel snarere række ind over et meget stort område af ideuniverset, nemlig et område med politik, religion, økonomi, kunst, moral, filosofi, historie og retsforhold. Jeg har lagt vægt på, at ideerne skal have det ved sig, at de enten er kontroversielle eller helt modsat er blevet så selvfølgelige i brug, at betydningen kan trænge til at blive sendt til rensning. Dog gælder det, at hvad enten de udvalgte ideer er kontroversielle eller blevet selvfølgelige, er de vigtige for orienteringen i verden i dag. Kriterierne fører ikke i sig selv med nødvendighed til just de udvalgte ideer. Man eller jeg kunne uden større besvær have valgt 50 andre. Der er her tale om et valg. Et valg, jeg har foretaget og har ansvaret for. Der er mange forfattere til denne bog. Jeg havde den store glæde, at ikke en eneste af de forfattere, jeg henvendte mig til som eventuelle bidragsydere, takkede nej. Alle var med begejstring straks med på projektet. Det vil jeg gerne sige tak for. De enkelte artikler er signerede. Og hver enkelt forfatter står selv inde for, hvad der er skrevet. Jeg bad forfatterne om at skrive frit fra leveren, essayistisk, og ikke som var der tale om leksikonartikler. Det her er ikke eksakt videnskab, ligesom både valget og præsentationen af ideerne må bero på et skøn, et kvalificeret og personligt skøn. Hans-Jørgen Schanz

12 10 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Hinduismens altdominerende Gud, Shiva, som tempelstatue i yoga-stilling.

13 Animisme, polyteisme og monoteisme 01 I romantikken voksede en interesse for menneskehedens forskellige kulturer frem, og i slutningen af 1800-tallet udviklede interessen sig til sammenlignende sprogstudier og evolutionistisk orienteret antropologi. En af hovedeksponenterne for udviklingen var den autodidakte kvæker Edward Burnett Tylor, som lancerede begrebet animisme og kaldte det en ide om gennemtrængende kraft af liv og vilje i naturen. Menneskets forestillinger om åndelige magter stopper imidlertid ikke ved animisme Tylors animisme betegnede en tidlig form for tænkning, der stod i modsætning til, hvad han kaldte for en senere tids materialistiske filosofi. Tylor ( ) mente, at det var naturligt for folk i en såkaldt primitiv kultur at slutte fra drømme om afdøde personer til en forestilling om ånder og spøgelser. Egentlig ville Tylor helst have valgt betegnelsen spiritualisme, men den var allerede blevet brugt om fx troen på Helligåndens virke i mennesket. Derfor dannede han begrebet animisme ud fra det latinske ord for sjæl (anima). Begrebet animisme vandt hurtigt udbredelse og kendetegnede fx også opfattelsen hos en anden af den unge kulturvidenskabs pionerer, sociologen og filosoffen Herbert Spencer ( ). Begrebet blev dog også kritiseret, og den mest indflydelsesrige kritik gik på, at primitiv religion ikke havde sin oprindelse i personificerede ånder og naturfænomener, men derimod i upersonificerede kræfter, der usynligt virkede gennem alting (mennesker, dyr og genstande). Mest direkte blev indvendingen formuleret af Tylors egen elev, Robert R. Marett ( ), der i stedet for animisme foreslog betegnelsen animatisme. Marett henviste til begrebet mana, som kendes fra melanesisk og polynesisk kultursammenhæng, hvor det betegner en hellig, upersonlig kraft. Mana blev hurtigt populært som et nøglebegreb i beskrivelsen af det udviklingshistoriske grundlag for magisk praksis, fx individuel heksekunst. Henimod slutningen af det 19. århundrede udviklede klassicisten James George Frazer ( ) en tese om en generel overgang fra magi og religion til videnskab. Hans hovedpointe var, at magisk praksis grundlæggende var udtryk for en tidlig, men fejlagtig form for videnskab. Der er løbet meget vand i åen, siden koblingen mellem

14 12 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN senromantik, klassisk positivisme og darwinistisk naturalisme førte til evolutionistiske teorier om menneskehedens barndom. I dag er det let at se, hvor meget de fortæller om den tid, de blev til i. Allerede i Frazers levetid indvendte filosoffen Ludwig Wittgenstein ( ), at den antropologiske fremstilling af magi som misforstået videnskab beroede på en ubegrundet opfattelse af, at magiske og mytiske forestillinger skulle udspringe af en form for teori. Der lå snarere en kulturel selvhævdelse i at føre en almindelig menneskelig respons på usynlige kræfter tilbage til en primitiv og spekulativ udgave af teoretisk tænkning. Ironien er, at teoretisk tænkning som sådan snarere hørte samtidens videnskabelige ambitioner til. Det er derfor nærliggende at se den form for barnlig filosofi, Tylor tilskrev animismen, som en projektion af logiske slutningsforbindelser, der i virkeligheden var mere inspireret af samtidens mekaniske naturforståelse. Siden det sidste århundredeskifte er det dog igen kommet på mode at lancere teorier om menneskehedens udvikling. Det sker på et evolutionsbiologisk grundlag, der bakkes op af kognitionsteoretiske landvindinger. Forsøg med både spædbørns førsproglige opmærksomhed og med voksne menneskers impulsive reaktioner viser lighedstræk med rituel adfærd. Derfor er det i dag en udbredt opfattelse, at de ældste former for religion herunder magisk praksis og mytiske forestillinger skyldes menneskeartens biologiske anlæg. Efterhånden som de forskellige kulturer har udviklet begreber og metoder til forfinet efterprøvelse af en real sammenhæng mellem årsag og virkning, er årsagsrelationerne således blevet affortryllede, som sociologen Max Weber ( ) har udtrykt det. Fysikeren Isaac Newton ( ) tog allerede et skridt i denne retning med sin mekaniske naturforståelse. Dog kunne han kun få sin teori om tyngdekraften til at gå op, hvis han antog en sidste guddommelig styrelse. Derimod mente matematikeren Pierre Simon Laplace ( ) ikke længere, at Gud var en faktor, han havde brug for, da han i begyndelsen af 1800-tallet udviklede sine ideer om verdens indretning. Videnskaben nåede efterhånden til et punkt, hvor den nøjedes med at forholde sig til mere eller mindre påviselige årsagssammenhænge. Menneskets forestillinger om usynlige magter har også antaget andre former end animisme. I de skriftlige oldtidskulturer træder et broget univers af individuelle guder os i møde i myte og kult. Man taler i religionshistorien om polyteisme, når det drejer sig om en tro på og tilbedelse af flere guder. Selve trosbegrebet associerer dog let til kristendommens individualiserende religionsopfattelse. Hvad den enkelte har forestillet sig i forhold til en omverden befolket med både navngivne og unavngivne guder, er svært at vide, men det er næppe for meget sagt, at guderne i myten blev opfattet som garanter for verdens orden, og at man ofrede til dem for at skaffe sig goder og afværge onder. Guderne var de igangsættende aktører i fortælletraditioner, der typisk blev overleveret fra mund til mund. De udsprang af kollektive forestillinger om stammens eller

15 13 Animisme, polyteisme og monoteisme Den ægyptiske sjælefugl Ba som en forgyldt amulet fra den ptolemæiske periode ( f.v.t.). Ba kan ses som et animistisk symbol for det unikke og udødelige aspekt af en person eller genstand. samfundets tilblivelse. Emnet for disse fortællinger eller myter var derfor ofte forholdet mellem guder og stamfædre. Også det skrøbelige forhold mellem naturens luner og kulturens selvopretholdelse var et fremherskende tema. Det kom fx til udtryk i fortællinger om invaderende eller forurettede guder, der kræver sonende ofre. Et andet typisk træk ved gudefortællingerne er, at de omhandler forskellige gudeslægters indbyrdes konflikter, som fx asernes kamp mod vanerne i den nordiske mytologi eller de olympiske guders kamp mod titanerne i den græske. Det er ikke ualmindeligt i religionshistorien at se polyteismen som en udviklingsmæssig forløber for monoteismen: troen på og dyrkelsen af én gud. Denne trosforestilling er karakteristisk for de abrahamitiske religioner jødedom, kristendom og islam (opkaldt efter Abraham som deres fælles stamfader). Den tidligste form for monoteisme finder vi imidlertid i Ægypten i 1300-tallet f.v.t., hvor faraoen Akhnaton (regerende f.v.t.) bekæmpede det polyteistiske trosunivers til fordel for dyrkelsen af Aton, den eneste sande gud. Ægyptologen og religionshistorikeren Jan Assmann (f. 1938) ser monoteisme som et udtryk for den enkelte religions bevidsthed om sig selv som religion, hvilket giver sig udslag i det voldelige forsvar for én sand gud, hvor alle andre bør bekæmpes som falske. Går vi til den østlige verdens religioner, har den filosofisk orienterede hinduismes tilbedelse af Shiva som den almægtige Mahes vara (Store Herre) klare monoteistiske

16 14 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN træk, selv om hinduismen anerkender en lang række mindre guder ved siden af Shiva. Religionshistorikere taler om henoteisme, når én enkelt gud rangerer højt over de andre, hvilket i øvrigt også gælder den ægyptiske Amon-kult, der gik forud for Akhnatons revolution. De indiske sikhers tro på den universelle gud, Waheguru, er til gengæld udtryk for en klar monoteistisk gudsforestilling, der dog adskiller sig fra de abrahamitiske religioner ved at mangle antropomorfe træk. Waheguru er snarere en universel kraft, der ganske vist er genstand for personlig tilbedelse, men ikke selv er en personlig gud. Normalt betragter man netop den jødiske og kristne Jahve samt muslimernes Allah som udtryk for en personlig gud. Det fremgår fx af, at der refereres til denne ene gud som Herren. I kristendommen kommer det personlige også til udtryk ved, at Gud tilbedes som fader, ikke blot i metaforisk forstand som menneskenes skaber og forsørger, men også konkret i forholdet til Sønnen, Jesus Kristus. Imidlertid er Gud både Kristus selv og den Helligånd, der afløser Menneskesønnens gang på jorden. Den kristne Gud er en treenig Gud, og selv om det ikke udelukker et personligt aspekt, udfordrer det dog grundlæggende enhver forestilling om en person. Personlig og upersonlig må altså anvendes med forsigtighed, når det drejer sig om monoteistiske gudsforestillinger. Mere afgørende er det, at Gud opfattes som verdens skaber og som almægtig, alvis og algod. Eftersom den abrahamitiske Gud har skabt verden ex nihilo (ud af intet) i modsætning til de græske forestillinger om, at intet bliver til ud af intet, kan man sige, at der er tale om en gud, der går forud for eller overskrider verden. Der er med andre ord tale om en transcendent gud. Men samtidig har den kristne Gud ifølge Johannes-evangeliets prolog også manifesteret sig i verden som logos (ordet). Logos refererer nemlig ikke blot til det forkyndte ord, men også til Guds egen konkrete inkarnation i Sønnen. En videre forestilling om, at Gud ikke blot var til stede i sit eget skaberværk, men endog var ensbetydende med verden som substans, blev fremsat i 1600-tallet af filosoffen Baruch de Spinoza ( ). Forestillingen er kendt under betegnelsen panteisme, der kan oversættes som Guds allestedsnærværelse. Betegnelsen er imidlertid vildledende, eftersom den med samme ret kan bruges om mere svævende gudsopfattelser. Spinozas ide, der først og fremmest gik på, at Gud ikke var forskellig fra de love, der herskede i naturen, er også blevet kaldt panenteisme: Gud er ikke blot til stede i alt, men alt er også til stede i Gud, dvs. i verden selv. Tanken var nært beslægtet med de mystiske traditioner, der blev udviklet i både kristendom og jødedom: Den troende stræbte efter i bøn og kontemplation at opleve en forening med Gud. Også nyplatonismen havde ydet sit bidrag til en sådan orientering, som det fx kom til udtryk hos Plotin (ca ) i begrebet om en mystisk oplevelse (unio mystica) af at være ét med det ene, dvs. ren væren. Her vil man dog snarere tale om monisme end monoteisme. Med det 18. dynasti i Ægypten som undtagelse så monoteismen dagens lys fra omkring i det 5. århundrede f.v.t. Frem til det 6. århundrede e.v.t. voksede den sig så stærk, at den mere eller mindre fortrængte de polyteistiske forestillinger, først i Palæstina og

17 15 Grækenland, siden i Romerriget og endelig i Persien, da Islams profet, Muhammed, fordrev de øvrige guder fra Mekka i det 6. århundrede e.v.t. Herhjemme skal vi frem til slutningen af 900-tallet, før den kristne mission for alvor begynder at skubbe de nordiske guder i baggrunden. Man kan dog stadig se den polyteistiske forestillingsverden i mindre, lokale kulter som fx helgendyrkelse. Desuden har mange af de traditionelle eller animistiske forestillinger om ånder og dæmoniske væsener overlevet i folkereligionen. I moderne tid kan man i Grækenland finde landlige eksempler på forestillinger om dæmoniske væsener, exotika, der som i oldtiden befolker den omgivende natur og øver indflydelse på svage sjæle, der undertiden uforskyldt, men oftest fordi de mangler den rette tro, kommer i uføre. Forestillingen om én Gud var det altafgørende omdrejningspunkt for de religioner, der baserede sig på dogmatiske, rituelle og etiske forskrifter i en hellig tekst. Med den kristne Gud der havde skabt mennesket i sit eget billede og inkarnerede sig selv i et Animisme, polyteisme og monoteisme Nyhedensk druidekult ved Stonehenge sydvest for London.

18 16 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN En tupilak var en magisk genstand i det førmoderne Grønland, og ordet betegner en forfaders sjæl eller ånd. Den lille figur var traditionelt sammensat af dele fra dyr og mennesker og kunne anvendes i heksekunst. Her ses en moderne fremstilling af en tupilak (i hvalros-tand), der kombinerer forestillingen om en heks og en tupilak.

19 17 menneske havde monoteismen fået en udtryksform, der lagde op til identifikation med den menneskelige ånd. Således kan man i det fornuftsbegreb, som filosoffen Immanuel Kant ( ) bidrog med i oplysningstiden, se en klar forbindelse til den monoteistiske grundforestilling. Blot var det nu den menneskelige fornuft, der indtog den plads, en vigende Gud efterlod sig. I det efterfølgende århundrede kunne filosoffen G.W.F. Hegel ( ) ligefrem bekendtgøre den transcendente Guds død og i kraft af sit begreb om åndens selverkendelse henvise til, at spaltningen mellem skaber og skabning havde fundet sin ophævelse i verdens iboende virkelighed. Men et er, hvorledes religiøse ideer transformeres i tænkningen, noget andet er, hvorledes den faktiske trosvirkelighed udfolder sig blandt folk. Kaster vi et blik på samtidens religionsformer, ser vi et broget billede. Man regner med, at over halvdelen af verdens befolkning, 3,8 milliarder, tilhører de abrahamitiske religioner, uanset om der er tale om aktiv tro eller et rent kulturelt tilhørsforhold, mens ca. 40 % er animister og forholder sig til afdødes ånder og til guddommelige kræfter, der gennemtrænger naturen. Desuden er der neo-paganismen, dvs. genoplivningen af en polyteistisk forestillingsverden, som kommer til udtryk i Dionysos-kulter, keltisk inspirerede druide-kulter, ase-tro og blót-dyrkelse. Det er svært at sætte tal på omfanget af disse kultformer, ligesom der er vidt forskellige associationer til, hvad vi religionsfænomenologisk betegner som animisme og polyteisme alt efter kulturbaggrund. I FN diskuteres det således, hvorvidt Moder Jord har rettigheder, der svarer til menneskerettighederne. Det er et skingert klingende udtryk for, at det, vi normalt kalder for monoteisme, animisme og humanisme, flyder over i hinanden. Allermest viser FN-eksemplet måske, at verden har udviklet sig bort fra den meningssammenhæng, begreberne i sin tid opstod inden for. Animisme, polyteisme og monoteisme Lars Albinus Se også 12. Jødedom, kristendom og islam

20 18 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Asfaltarbejdere sælger deres arbejdskraft og asfalterer Københavns stræder og gader i 1930 erne.

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 1 Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 Den augsburgske trosbekendelse melder klart ud i allerførste paragraf: Det guddommelige væsens enhed

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen TRO ELLER IKKE TRO... et ateistisk supplement til religionsundervisningen HVORFOR ER DER BRUG FOR ET ORD FOR IKKE AT VÆRE RELIGIØS? NÅR MAN SKAL BESKRIVE sig selv, f.eks. på Facebook og andre sociale medier,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Marts 2010 Simone Nøhr Bille Vordingborg Gymnasium 3.s 1

Marts 2010 Simone Nøhr Bille Vordingborg Gymnasium 3.s 1 FAG: Religion C og Historie A OVEREMNE: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 EMNE: Nietzsche Gud er død PROBLEMFORMULERING: Hvad gjorde sit udspil til, at Nietzsche fremsagde

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

psykologi KEN WILBERS

psykologi KEN WILBERS INTRODUKTION AF JØRGEN LUMBYE ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN KEN WILBERS psykologi Er det muligt at integrere videnskab og religion? Ja, mener psykologen og bevidsthedsforskeren Ken Wilber, hvis

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Jesus Kristendommen. Hvem skrev om Jesus? År Begivenhed. Mundtlig overlevering. Jesu baggrund

Jesus Kristendommen. Hvem skrev om Jesus? År Begivenhed. Mundtlig overlevering. Jesu baggrund Jesus Kristendommen Alle fire evangelier forkynder, at Jesus var den Messias, som jøderne forventede. Guds søn, som gennem sin lidelse, død og opstandelse skabte et nyt forhold mellem Gud og mennesker.

Læs mere