IDEEr. der ændrede verden. redigeret Af HA ns-jørgen s c HAnz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDEEr. der ændrede verden. redigeret Af HA ns-jørgen s c HAnz"

Transkript

1 50 IDEEr der ændrede verden redigeret Af HA ns-jørgen s c HAnz

2

3 50 ideer

4 Aarhus Universitetsforlag

5 50 ideer der ændrede verden Redigeret af Hans-Jørgen Schanz

6 50 ideer der ændrede verden Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014 Forsideillustration: udsnit af Sokrates død fra 1787 af Jacques-Louis David ( ). Catharine Lorillard Wolfe Collection, Wolfe Fund, 1931, Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Bogen er sat med Vestas Pro E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN højdepunkter, nr. 2 Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Aarhus N Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond

7 Indhold Forord 9 01 Animisme, polyteisme og monoteisme Arbejde Dannelse Demokrati Filosofi Folk Frihed Godhed Historie Historiefilosofi Håb Jødedom, kristendom og islam Krise Kunstværk Kærlighed 109

8 16 Køn Lykke 123 Magt 129 Markedet 135 Masserne 143 Mennesket 149 Modernisme 157 Modernitet 165 Moral 171 Nation 179 Naturret 187 Offentlig og privat 195 Ondskab 201 Penge 209 Postmodernisme 217 Rationalitet 225 Realisme 233 Religionskritik 241 Retspositivisme 247 Romantik 253 Romerret 261

9 37 Samfund Sandhed 277 Sekularisering 285 Sjælen 293 Skabelse 299 Skønhed 307 Stat 315 Synd 321 Teknologi 329 Terror 337 Tolerance 343 Velfærd 351 Vækst 359 Ånd 367 Efterord 373 Billedkreditering 377 Register 383 Om forfatterne 391

10 8 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat? spørger Spørge-Jørgen dagen lang til forældrenes frustration. Men at stille spørgsmål er basalt for os mennesker: Vi undrer os, vi er nysgerrige, og vi søger mening i livet.

11 Forord 50 ideer. Hvorfor ikke 27? Eller 63? 50 ideer er et vilkårligt, men dog ikke helt tilfældigt valgt antal. Så stort et antal ideer har muligheden for at komme bredt omkring, især da de naturvidenskabelige ideer dækkes af første bind i serien 50 højdepunkter. En ide er et fornuftigt svar på et vigtigt spørgsmål. Ideer er ikke som frugter, endskønt de kan være meget frugtbare. Mens frugter er klart afgrænsede enheder, vil fremhævede og isolerede ideer næsten altid bestå af en stor kompleksitet, fordi de simpelthen er sammensatte og både rummer historie samt fællesskab og familielighed med andre ideer. Mens man kan spise og nyde en enkelt frugt uden andre frugter i tankerne, er det sjældent, ja vel aldrig, tilfældet med ideer. Spiser man en banan, behøver man ikke at fokusere det hele er entydigt og homogent. Beskæftiger man sig med ideer, er sagen helt anderledes. Her må der på en og samme tid fokuseres og ikke glemmes, at ideer støder op til hinanden, låner af hinanden og får identitet ved at kontrastere andre ideer. Man kan også gå til en frugthandler og bede om fx 25 forskellige frugter, og ønsket kan opfyldes uden større besvær. Der behøver ikke at være noget fundamentalt tilfældigt i forhold til frugterne, at der kun er 25 stk. Ganske anderledes med ideer. Her vil der altid være en temmelig stor grad af vilkårlighed, når et vist antal skal udvælges. Jeg har valgt 50 ideer, som skal dække eller vel snarere række ind over et meget stort område af ideuniverset, nemlig et område med politik, religion, økonomi, kunst, moral, filosofi, historie og retsforhold. Jeg har lagt vægt på, at ideerne skal have det ved sig, at de enten er kontroversielle eller helt modsat er blevet så selvfølgelige i brug, at betydningen kan trænge til at blive sendt til rensning. Dog gælder det, at hvad enten de udvalgte ideer er kontroversielle eller blevet selvfølgelige, er de vigtige for orienteringen i verden i dag. Kriterierne fører ikke i sig selv med nødvendighed til just de udvalgte ideer. Man eller jeg kunne uden større besvær have valgt 50 andre. Der er her tale om et valg. Et valg, jeg har foretaget og har ansvaret for. Der er mange forfattere til denne bog. Jeg havde den store glæde, at ikke en eneste af de forfattere, jeg henvendte mig til som eventuelle bidragsydere, takkede nej. Alle var med begejstring straks med på projektet. Det vil jeg gerne sige tak for. De enkelte artikler er signerede. Og hver enkelt forfatter står selv inde for, hvad der er skrevet. Jeg bad forfatterne om at skrive frit fra leveren, essayistisk, og ikke som var der tale om leksikonartikler. Det her er ikke eksakt videnskab, ligesom både valget og præsentationen af ideerne må bero på et skøn, et kvalificeret og personligt skøn. Hans-Jørgen Schanz

12 10 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Hinduismens altdominerende Gud, Shiva, som tempelstatue i yoga-stilling.

13 Animisme, polyteisme og monoteisme 01 I romantikken voksede en interesse for menneskehedens forskellige kulturer frem, og i slutningen af 1800-tallet udviklede interessen sig til sammenlignende sprogstudier og evolutionistisk orienteret antropologi. En af hovedeksponenterne for udviklingen var den autodidakte kvæker Edward Burnett Tylor, som lancerede begrebet animisme og kaldte det en ide om gennemtrængende kraft af liv og vilje i naturen. Menneskets forestillinger om åndelige magter stopper imidlertid ikke ved animisme Tylors animisme betegnede en tidlig form for tænkning, der stod i modsætning til, hvad han kaldte for en senere tids materialistiske filosofi. Tylor ( ) mente, at det var naturligt for folk i en såkaldt primitiv kultur at slutte fra drømme om afdøde personer til en forestilling om ånder og spøgelser. Egentlig ville Tylor helst have valgt betegnelsen spiritualisme, men den var allerede blevet brugt om fx troen på Helligåndens virke i mennesket. Derfor dannede han begrebet animisme ud fra det latinske ord for sjæl (anima). Begrebet animisme vandt hurtigt udbredelse og kendetegnede fx også opfattelsen hos en anden af den unge kulturvidenskabs pionerer, sociologen og filosoffen Herbert Spencer ( ). Begrebet blev dog også kritiseret, og den mest indflydelsesrige kritik gik på, at primitiv religion ikke havde sin oprindelse i personificerede ånder og naturfænomener, men derimod i upersonificerede kræfter, der usynligt virkede gennem alting (mennesker, dyr og genstande). Mest direkte blev indvendingen formuleret af Tylors egen elev, Robert R. Marett ( ), der i stedet for animisme foreslog betegnelsen animatisme. Marett henviste til begrebet mana, som kendes fra melanesisk og polynesisk kultursammenhæng, hvor det betegner en hellig, upersonlig kraft. Mana blev hurtigt populært som et nøglebegreb i beskrivelsen af det udviklingshistoriske grundlag for magisk praksis, fx individuel heksekunst. Henimod slutningen af det 19. århundrede udviklede klassicisten James George Frazer ( ) en tese om en generel overgang fra magi og religion til videnskab. Hans hovedpointe var, at magisk praksis grundlæggende var udtryk for en tidlig, men fejlagtig form for videnskab. Der er løbet meget vand i åen, siden koblingen mellem

14 12 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN senromantik, klassisk positivisme og darwinistisk naturalisme førte til evolutionistiske teorier om menneskehedens barndom. I dag er det let at se, hvor meget de fortæller om den tid, de blev til i. Allerede i Frazers levetid indvendte filosoffen Ludwig Wittgenstein ( ), at den antropologiske fremstilling af magi som misforstået videnskab beroede på en ubegrundet opfattelse af, at magiske og mytiske forestillinger skulle udspringe af en form for teori. Der lå snarere en kulturel selvhævdelse i at føre en almindelig menneskelig respons på usynlige kræfter tilbage til en primitiv og spekulativ udgave af teoretisk tænkning. Ironien er, at teoretisk tænkning som sådan snarere hørte samtidens videnskabelige ambitioner til. Det er derfor nærliggende at se den form for barnlig filosofi, Tylor tilskrev animismen, som en projektion af logiske slutningsforbindelser, der i virkeligheden var mere inspireret af samtidens mekaniske naturforståelse. Siden det sidste århundredeskifte er det dog igen kommet på mode at lancere teorier om menneskehedens udvikling. Det sker på et evolutionsbiologisk grundlag, der bakkes op af kognitionsteoretiske landvindinger. Forsøg med både spædbørns førsproglige opmærksomhed og med voksne menneskers impulsive reaktioner viser lighedstræk med rituel adfærd. Derfor er det i dag en udbredt opfattelse, at de ældste former for religion herunder magisk praksis og mytiske forestillinger skyldes menneskeartens biologiske anlæg. Efterhånden som de forskellige kulturer har udviklet begreber og metoder til forfinet efterprøvelse af en real sammenhæng mellem årsag og virkning, er årsagsrelationerne således blevet affortryllede, som sociologen Max Weber ( ) har udtrykt det. Fysikeren Isaac Newton ( ) tog allerede et skridt i denne retning med sin mekaniske naturforståelse. Dog kunne han kun få sin teori om tyngdekraften til at gå op, hvis han antog en sidste guddommelig styrelse. Derimod mente matematikeren Pierre Simon Laplace ( ) ikke længere, at Gud var en faktor, han havde brug for, da han i begyndelsen af 1800-tallet udviklede sine ideer om verdens indretning. Videnskaben nåede efterhånden til et punkt, hvor den nøjedes med at forholde sig til mere eller mindre påviselige årsagssammenhænge. Menneskets forestillinger om usynlige magter har også antaget andre former end animisme. I de skriftlige oldtidskulturer træder et broget univers af individuelle guder os i møde i myte og kult. Man taler i religionshistorien om polyteisme, når det drejer sig om en tro på og tilbedelse af flere guder. Selve trosbegrebet associerer dog let til kristendommens individualiserende religionsopfattelse. Hvad den enkelte har forestillet sig i forhold til en omverden befolket med både navngivne og unavngivne guder, er svært at vide, men det er næppe for meget sagt, at guderne i myten blev opfattet som garanter for verdens orden, og at man ofrede til dem for at skaffe sig goder og afværge onder. Guderne var de igangsættende aktører i fortælletraditioner, der typisk blev overleveret fra mund til mund. De udsprang af kollektive forestillinger om stammens eller

15 13 Animisme, polyteisme og monoteisme Den ægyptiske sjælefugl Ba som en forgyldt amulet fra den ptolemæiske periode ( f.v.t.). Ba kan ses som et animistisk symbol for det unikke og udødelige aspekt af en person eller genstand. samfundets tilblivelse. Emnet for disse fortællinger eller myter var derfor ofte forholdet mellem guder og stamfædre. Også det skrøbelige forhold mellem naturens luner og kulturens selvopretholdelse var et fremherskende tema. Det kom fx til udtryk i fortællinger om invaderende eller forurettede guder, der kræver sonende ofre. Et andet typisk træk ved gudefortællingerne er, at de omhandler forskellige gudeslægters indbyrdes konflikter, som fx asernes kamp mod vanerne i den nordiske mytologi eller de olympiske guders kamp mod titanerne i den græske. Det er ikke ualmindeligt i religionshistorien at se polyteismen som en udviklingsmæssig forløber for monoteismen: troen på og dyrkelsen af én gud. Denne trosforestilling er karakteristisk for de abrahamitiske religioner jødedom, kristendom og islam (opkaldt efter Abraham som deres fælles stamfader). Den tidligste form for monoteisme finder vi imidlertid i Ægypten i 1300-tallet f.v.t., hvor faraoen Akhnaton (regerende f.v.t.) bekæmpede det polyteistiske trosunivers til fordel for dyrkelsen af Aton, den eneste sande gud. Ægyptologen og religionshistorikeren Jan Assmann (f. 1938) ser monoteisme som et udtryk for den enkelte religions bevidsthed om sig selv som religion, hvilket giver sig udslag i det voldelige forsvar for én sand gud, hvor alle andre bør bekæmpes som falske. Går vi til den østlige verdens religioner, har den filosofisk orienterede hinduismes tilbedelse af Shiva som den almægtige Mahes vara (Store Herre) klare monoteistiske

16 14 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN træk, selv om hinduismen anerkender en lang række mindre guder ved siden af Shiva. Religionshistorikere taler om henoteisme, når én enkelt gud rangerer højt over de andre, hvilket i øvrigt også gælder den ægyptiske Amon-kult, der gik forud for Akhnatons revolution. De indiske sikhers tro på den universelle gud, Waheguru, er til gengæld udtryk for en klar monoteistisk gudsforestilling, der dog adskiller sig fra de abrahamitiske religioner ved at mangle antropomorfe træk. Waheguru er snarere en universel kraft, der ganske vist er genstand for personlig tilbedelse, men ikke selv er en personlig gud. Normalt betragter man netop den jødiske og kristne Jahve samt muslimernes Allah som udtryk for en personlig gud. Det fremgår fx af, at der refereres til denne ene gud som Herren. I kristendommen kommer det personlige også til udtryk ved, at Gud tilbedes som fader, ikke blot i metaforisk forstand som menneskenes skaber og forsørger, men også konkret i forholdet til Sønnen, Jesus Kristus. Imidlertid er Gud både Kristus selv og den Helligånd, der afløser Menneskesønnens gang på jorden. Den kristne Gud er en treenig Gud, og selv om det ikke udelukker et personligt aspekt, udfordrer det dog grundlæggende enhver forestilling om en person. Personlig og upersonlig må altså anvendes med forsigtighed, når det drejer sig om monoteistiske gudsforestillinger. Mere afgørende er det, at Gud opfattes som verdens skaber og som almægtig, alvis og algod. Eftersom den abrahamitiske Gud har skabt verden ex nihilo (ud af intet) i modsætning til de græske forestillinger om, at intet bliver til ud af intet, kan man sige, at der er tale om en gud, der går forud for eller overskrider verden. Der er med andre ord tale om en transcendent gud. Men samtidig har den kristne Gud ifølge Johannes-evangeliets prolog også manifesteret sig i verden som logos (ordet). Logos refererer nemlig ikke blot til det forkyndte ord, men også til Guds egen konkrete inkarnation i Sønnen. En videre forestilling om, at Gud ikke blot var til stede i sit eget skaberværk, men endog var ensbetydende med verden som substans, blev fremsat i 1600-tallet af filosoffen Baruch de Spinoza ( ). Forestillingen er kendt under betegnelsen panteisme, der kan oversættes som Guds allestedsnærværelse. Betegnelsen er imidlertid vildledende, eftersom den med samme ret kan bruges om mere svævende gudsopfattelser. Spinozas ide, der først og fremmest gik på, at Gud ikke var forskellig fra de love, der herskede i naturen, er også blevet kaldt panenteisme: Gud er ikke blot til stede i alt, men alt er også til stede i Gud, dvs. i verden selv. Tanken var nært beslægtet med de mystiske traditioner, der blev udviklet i både kristendom og jødedom: Den troende stræbte efter i bøn og kontemplation at opleve en forening med Gud. Også nyplatonismen havde ydet sit bidrag til en sådan orientering, som det fx kom til udtryk hos Plotin (ca ) i begrebet om en mystisk oplevelse (unio mystica) af at være ét med det ene, dvs. ren væren. Her vil man dog snarere tale om monisme end monoteisme. Med det 18. dynasti i Ægypten som undtagelse så monoteismen dagens lys fra omkring i det 5. århundrede f.v.t. Frem til det 6. århundrede e.v.t. voksede den sig så stærk, at den mere eller mindre fortrængte de polyteistiske forestillinger, først i Palæstina og

17 15 Grækenland, siden i Romerriget og endelig i Persien, da Islams profet, Muhammed, fordrev de øvrige guder fra Mekka i det 6. århundrede e.v.t. Herhjemme skal vi frem til slutningen af 900-tallet, før den kristne mission for alvor begynder at skubbe de nordiske guder i baggrunden. Man kan dog stadig se den polyteistiske forestillingsverden i mindre, lokale kulter som fx helgendyrkelse. Desuden har mange af de traditionelle eller animistiske forestillinger om ånder og dæmoniske væsener overlevet i folkereligionen. I moderne tid kan man i Grækenland finde landlige eksempler på forestillinger om dæmoniske væsener, exotika, der som i oldtiden befolker den omgivende natur og øver indflydelse på svage sjæle, der undertiden uforskyldt, men oftest fordi de mangler den rette tro, kommer i uføre. Forestillingen om én Gud var det altafgørende omdrejningspunkt for de religioner, der baserede sig på dogmatiske, rituelle og etiske forskrifter i en hellig tekst. Med den kristne Gud der havde skabt mennesket i sit eget billede og inkarnerede sig selv i et Animisme, polyteisme og monoteisme Nyhedensk druidekult ved Stonehenge sydvest for London.

18 16 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN En tupilak var en magisk genstand i det førmoderne Grønland, og ordet betegner en forfaders sjæl eller ånd. Den lille figur var traditionelt sammensat af dele fra dyr og mennesker og kunne anvendes i heksekunst. Her ses en moderne fremstilling af en tupilak (i hvalros-tand), der kombinerer forestillingen om en heks og en tupilak.

19 17 menneske havde monoteismen fået en udtryksform, der lagde op til identifikation med den menneskelige ånd. Således kan man i det fornuftsbegreb, som filosoffen Immanuel Kant ( ) bidrog med i oplysningstiden, se en klar forbindelse til den monoteistiske grundforestilling. Blot var det nu den menneskelige fornuft, der indtog den plads, en vigende Gud efterlod sig. I det efterfølgende århundrede kunne filosoffen G.W.F. Hegel ( ) ligefrem bekendtgøre den transcendente Guds død og i kraft af sit begreb om åndens selverkendelse henvise til, at spaltningen mellem skaber og skabning havde fundet sin ophævelse i verdens iboende virkelighed. Men et er, hvorledes religiøse ideer transformeres i tænkningen, noget andet er, hvorledes den faktiske trosvirkelighed udfolder sig blandt folk. Kaster vi et blik på samtidens religionsformer, ser vi et broget billede. Man regner med, at over halvdelen af verdens befolkning, 3,8 milliarder, tilhører de abrahamitiske religioner, uanset om der er tale om aktiv tro eller et rent kulturelt tilhørsforhold, mens ca. 40 % er animister og forholder sig til afdødes ånder og til guddommelige kræfter, der gennemtrænger naturen. Desuden er der neo-paganismen, dvs. genoplivningen af en polyteistisk forestillingsverden, som kommer til udtryk i Dionysos-kulter, keltisk inspirerede druide-kulter, ase-tro og blót-dyrkelse. Det er svært at sætte tal på omfanget af disse kultformer, ligesom der er vidt forskellige associationer til, hvad vi religionsfænomenologisk betegner som animisme og polyteisme alt efter kulturbaggrund. I FN diskuteres det således, hvorvidt Moder Jord har rettigheder, der svarer til menneskerettighederne. Det er et skingert klingende udtryk for, at det, vi normalt kalder for monoteisme, animisme og humanisme, flyder over i hinanden. Allermest viser FN-eksemplet måske, at verden har udviklet sig bort fra den meningssammenhæng, begreberne i sin tid opstod inden for. Animisme, polyteisme og monoteisme Lars Albinus Se også 12. Jødedom, kristendom og islam

20 18 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Asfaltarbejdere sælger deres arbejdskraft og asfalterer Københavns stræder og gader i 1930 erne.

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

wittgenstein om religion og religiøsitet

wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet Redigeret af Anne-Marie Christensen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Wittgenstein om religion og religiøsitet er sat med Sabon

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14. Lindvig Osmundsen. Side 1 22-04-2016. Tekst: Matt. 7, 7-14. Når et barn kommer til sin far og beder om noget, så stoler det på at faderen vil give det barnet beder om, så sandt faderen kan give det. Der

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og

Læs mere

1. ebogsudgave 2016 Filversion 1.01 ISBN ISBN (trykt bog)

1. ebogsudgave 2016 Filversion 1.01 ISBN ISBN (trykt bog) Eiler Jensen: HVAD ER MENINGEN? Livsfilosofi og etik i udskolingen Haase Forlag A/S og Eiler Jensen 2015 Forlagsredaktion: Mette Viking Omslag og grafisk tilrettelægning: Kit Hansen, med forsidefigur nederst

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste.

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. 1 Jesper Stange 12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. Tekst: Mt 12,31-32 Salmer: 348, 396, 289, 390, 619, 493 v.5, 388. Som vi spørger, får vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således: En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale

Læs mere

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere