IDEEr. der ændrede verden. redigeret Af HA ns-jørgen s c HAnz
|
|
- Johan Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 50 IDEEr der ændrede verden redigeret Af HA ns-jørgen s c HAnz
2
3 50 ideer
4 Aarhus Universitetsforlag
5 50 ideer der ændrede verden Redigeret af Hans-Jørgen Schanz
6 50 ideer der ændrede verden Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014 Forsideillustration: udsnit af Sokrates død fra 1787 af Jacques-Louis David ( ). Catharine Lorillard Wolfe Collection, Wolfe Fund, 1931, Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Bogen er sat med Vestas Pro E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN højdepunkter, nr. 2 Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Aarhus N Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
7 Indhold Forord 9 01 Animisme, polyteisme og monoteisme Arbejde Dannelse Demokrati Filosofi Folk Frihed Godhed Historie Historiefilosofi Håb Jødedom, kristendom og islam Krise Kunstværk Kærlighed 109
8 16 Køn Lykke 123 Magt 129 Markedet 135 Masserne 143 Mennesket 149 Modernisme 157 Modernitet 165 Moral 171 Nation 179 Naturret 187 Offentlig og privat 195 Ondskab 201 Penge 209 Postmodernisme 217 Rationalitet 225 Realisme 233 Religionskritik 241 Retspositivisme 247 Romantik 253 Romerret 261
9 37 Samfund Sandhed 277 Sekularisering 285 Sjælen 293 Skabelse 299 Skønhed 307 Stat 315 Synd 321 Teknologi 329 Terror 337 Tolerance 343 Velfærd 351 Vækst 359 Ånd 367 Efterord 373 Billedkreditering 377 Register 383 Om forfatterne 391
10 8 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat? spørger Spørge-Jørgen dagen lang til forældrenes frustration. Men at stille spørgsmål er basalt for os mennesker: Vi undrer os, vi er nysgerrige, og vi søger mening i livet.
11 Forord 50 ideer. Hvorfor ikke 27? Eller 63? 50 ideer er et vilkårligt, men dog ikke helt tilfældigt valgt antal. Så stort et antal ideer har muligheden for at komme bredt omkring, især da de naturvidenskabelige ideer dækkes af første bind i serien 50 højdepunkter. En ide er et fornuftigt svar på et vigtigt spørgsmål. Ideer er ikke som frugter, endskønt de kan være meget frugtbare. Mens frugter er klart afgrænsede enheder, vil fremhævede og isolerede ideer næsten altid bestå af en stor kompleksitet, fordi de simpelthen er sammensatte og både rummer historie samt fællesskab og familielighed med andre ideer. Mens man kan spise og nyde en enkelt frugt uden andre frugter i tankerne, er det sjældent, ja vel aldrig, tilfældet med ideer. Spiser man en banan, behøver man ikke at fokusere det hele er entydigt og homogent. Beskæftiger man sig med ideer, er sagen helt anderledes. Her må der på en og samme tid fokuseres og ikke glemmes, at ideer støder op til hinanden, låner af hinanden og får identitet ved at kontrastere andre ideer. Man kan også gå til en frugthandler og bede om fx 25 forskellige frugter, og ønsket kan opfyldes uden større besvær. Der behøver ikke at være noget fundamentalt tilfældigt i forhold til frugterne, at der kun er 25 stk. Ganske anderledes med ideer. Her vil der altid være en temmelig stor grad af vilkårlighed, når et vist antal skal udvælges. Jeg har valgt 50 ideer, som skal dække eller vel snarere række ind over et meget stort område af ideuniverset, nemlig et område med politik, religion, økonomi, kunst, moral, filosofi, historie og retsforhold. Jeg har lagt vægt på, at ideerne skal have det ved sig, at de enten er kontroversielle eller helt modsat er blevet så selvfølgelige i brug, at betydningen kan trænge til at blive sendt til rensning. Dog gælder det, at hvad enten de udvalgte ideer er kontroversielle eller blevet selvfølgelige, er de vigtige for orienteringen i verden i dag. Kriterierne fører ikke i sig selv med nødvendighed til just de udvalgte ideer. Man eller jeg kunne uden større besvær have valgt 50 andre. Der er her tale om et valg. Et valg, jeg har foretaget og har ansvaret for. Der er mange forfattere til denne bog. Jeg havde den store glæde, at ikke en eneste af de forfattere, jeg henvendte mig til som eventuelle bidragsydere, takkede nej. Alle var med begejstring straks med på projektet. Det vil jeg gerne sige tak for. De enkelte artikler er signerede. Og hver enkelt forfatter står selv inde for, hvad der er skrevet. Jeg bad forfatterne om at skrive frit fra leveren, essayistisk, og ikke som var der tale om leksikonartikler. Det her er ikke eksakt videnskab, ligesom både valget og præsentationen af ideerne må bero på et skøn, et kvalificeret og personligt skøn. Hans-Jørgen Schanz
12 10 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Hinduismens altdominerende Gud, Shiva, som tempelstatue i yoga-stilling.
13 Animisme, polyteisme og monoteisme 01 I romantikken voksede en interesse for menneskehedens forskellige kulturer frem, og i slutningen af 1800-tallet udviklede interessen sig til sammenlignende sprogstudier og evolutionistisk orienteret antropologi. En af hovedeksponenterne for udviklingen var den autodidakte kvæker Edward Burnett Tylor, som lancerede begrebet animisme og kaldte det en ide om gennemtrængende kraft af liv og vilje i naturen. Menneskets forestillinger om åndelige magter stopper imidlertid ikke ved animisme Tylors animisme betegnede en tidlig form for tænkning, der stod i modsætning til, hvad han kaldte for en senere tids materialistiske filosofi. Tylor ( ) mente, at det var naturligt for folk i en såkaldt primitiv kultur at slutte fra drømme om afdøde personer til en forestilling om ånder og spøgelser. Egentlig ville Tylor helst have valgt betegnelsen spiritualisme, men den var allerede blevet brugt om fx troen på Helligåndens virke i mennesket. Derfor dannede han begrebet animisme ud fra det latinske ord for sjæl (anima). Begrebet animisme vandt hurtigt udbredelse og kendetegnede fx også opfattelsen hos en anden af den unge kulturvidenskabs pionerer, sociologen og filosoffen Herbert Spencer ( ). Begrebet blev dog også kritiseret, og den mest indflydelsesrige kritik gik på, at primitiv religion ikke havde sin oprindelse i personificerede ånder og naturfænomener, men derimod i upersonificerede kræfter, der usynligt virkede gennem alting (mennesker, dyr og genstande). Mest direkte blev indvendingen formuleret af Tylors egen elev, Robert R. Marett ( ), der i stedet for animisme foreslog betegnelsen animatisme. Marett henviste til begrebet mana, som kendes fra melanesisk og polynesisk kultursammenhæng, hvor det betegner en hellig, upersonlig kraft. Mana blev hurtigt populært som et nøglebegreb i beskrivelsen af det udviklingshistoriske grundlag for magisk praksis, fx individuel heksekunst. Henimod slutningen af det 19. århundrede udviklede klassicisten James George Frazer ( ) en tese om en generel overgang fra magi og religion til videnskab. Hans hovedpointe var, at magisk praksis grundlæggende var udtryk for en tidlig, men fejlagtig form for videnskab. Der er løbet meget vand i åen, siden koblingen mellem
14 12 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN senromantik, klassisk positivisme og darwinistisk naturalisme førte til evolutionistiske teorier om menneskehedens barndom. I dag er det let at se, hvor meget de fortæller om den tid, de blev til i. Allerede i Frazers levetid indvendte filosoffen Ludwig Wittgenstein ( ), at den antropologiske fremstilling af magi som misforstået videnskab beroede på en ubegrundet opfattelse af, at magiske og mytiske forestillinger skulle udspringe af en form for teori. Der lå snarere en kulturel selvhævdelse i at føre en almindelig menneskelig respons på usynlige kræfter tilbage til en primitiv og spekulativ udgave af teoretisk tænkning. Ironien er, at teoretisk tænkning som sådan snarere hørte samtidens videnskabelige ambitioner til. Det er derfor nærliggende at se den form for barnlig filosofi, Tylor tilskrev animismen, som en projektion af logiske slutningsforbindelser, der i virkeligheden var mere inspireret af samtidens mekaniske naturforståelse. Siden det sidste århundredeskifte er det dog igen kommet på mode at lancere teorier om menneskehedens udvikling. Det sker på et evolutionsbiologisk grundlag, der bakkes op af kognitionsteoretiske landvindinger. Forsøg med både spædbørns førsproglige opmærksomhed og med voksne menneskers impulsive reaktioner viser lighedstræk med rituel adfærd. Derfor er det i dag en udbredt opfattelse, at de ældste former for religion herunder magisk praksis og mytiske forestillinger skyldes menneskeartens biologiske anlæg. Efterhånden som de forskellige kulturer har udviklet begreber og metoder til forfinet efterprøvelse af en real sammenhæng mellem årsag og virkning, er årsagsrelationerne således blevet affortryllede, som sociologen Max Weber ( ) har udtrykt det. Fysikeren Isaac Newton ( ) tog allerede et skridt i denne retning med sin mekaniske naturforståelse. Dog kunne han kun få sin teori om tyngdekraften til at gå op, hvis han antog en sidste guddommelig styrelse. Derimod mente matematikeren Pierre Simon Laplace ( ) ikke længere, at Gud var en faktor, han havde brug for, da han i begyndelsen af 1800-tallet udviklede sine ideer om verdens indretning. Videnskaben nåede efterhånden til et punkt, hvor den nøjedes med at forholde sig til mere eller mindre påviselige årsagssammenhænge. Menneskets forestillinger om usynlige magter har også antaget andre former end animisme. I de skriftlige oldtidskulturer træder et broget univers af individuelle guder os i møde i myte og kult. Man taler i religionshistorien om polyteisme, når det drejer sig om en tro på og tilbedelse af flere guder. Selve trosbegrebet associerer dog let til kristendommens individualiserende religionsopfattelse. Hvad den enkelte har forestillet sig i forhold til en omverden befolket med både navngivne og unavngivne guder, er svært at vide, men det er næppe for meget sagt, at guderne i myten blev opfattet som garanter for verdens orden, og at man ofrede til dem for at skaffe sig goder og afværge onder. Guderne var de igangsættende aktører i fortælletraditioner, der typisk blev overleveret fra mund til mund. De udsprang af kollektive forestillinger om stammens eller
15 13 Animisme, polyteisme og monoteisme Den ægyptiske sjælefugl Ba som en forgyldt amulet fra den ptolemæiske periode ( f.v.t.). Ba kan ses som et animistisk symbol for det unikke og udødelige aspekt af en person eller genstand. samfundets tilblivelse. Emnet for disse fortællinger eller myter var derfor ofte forholdet mellem guder og stamfædre. Også det skrøbelige forhold mellem naturens luner og kulturens selvopretholdelse var et fremherskende tema. Det kom fx til udtryk i fortællinger om invaderende eller forurettede guder, der kræver sonende ofre. Et andet typisk træk ved gudefortællingerne er, at de omhandler forskellige gudeslægters indbyrdes konflikter, som fx asernes kamp mod vanerne i den nordiske mytologi eller de olympiske guders kamp mod titanerne i den græske. Det er ikke ualmindeligt i religionshistorien at se polyteismen som en udviklingsmæssig forløber for monoteismen: troen på og dyrkelsen af én gud. Denne trosforestilling er karakteristisk for de abrahamitiske religioner jødedom, kristendom og islam (opkaldt efter Abraham som deres fælles stamfader). Den tidligste form for monoteisme finder vi imidlertid i Ægypten i 1300-tallet f.v.t., hvor faraoen Akhnaton (regerende f.v.t.) bekæmpede det polyteistiske trosunivers til fordel for dyrkelsen af Aton, den eneste sande gud. Ægyptologen og religionshistorikeren Jan Assmann (f. 1938) ser monoteisme som et udtryk for den enkelte religions bevidsthed om sig selv som religion, hvilket giver sig udslag i det voldelige forsvar for én sand gud, hvor alle andre bør bekæmpes som falske. Går vi til den østlige verdens religioner, har den filosofisk orienterede hinduismes tilbedelse af Shiva som den almægtige Mahes vara (Store Herre) klare monoteistiske
16 14 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN træk, selv om hinduismen anerkender en lang række mindre guder ved siden af Shiva. Religionshistorikere taler om henoteisme, når én enkelt gud rangerer højt over de andre, hvilket i øvrigt også gælder den ægyptiske Amon-kult, der gik forud for Akhnatons revolution. De indiske sikhers tro på den universelle gud, Waheguru, er til gengæld udtryk for en klar monoteistisk gudsforestilling, der dog adskiller sig fra de abrahamitiske religioner ved at mangle antropomorfe træk. Waheguru er snarere en universel kraft, der ganske vist er genstand for personlig tilbedelse, men ikke selv er en personlig gud. Normalt betragter man netop den jødiske og kristne Jahve samt muslimernes Allah som udtryk for en personlig gud. Det fremgår fx af, at der refereres til denne ene gud som Herren. I kristendommen kommer det personlige også til udtryk ved, at Gud tilbedes som fader, ikke blot i metaforisk forstand som menneskenes skaber og forsørger, men også konkret i forholdet til Sønnen, Jesus Kristus. Imidlertid er Gud både Kristus selv og den Helligånd, der afløser Menneskesønnens gang på jorden. Den kristne Gud er en treenig Gud, og selv om det ikke udelukker et personligt aspekt, udfordrer det dog grundlæggende enhver forestilling om en person. Personlig og upersonlig må altså anvendes med forsigtighed, når det drejer sig om monoteistiske gudsforestillinger. Mere afgørende er det, at Gud opfattes som verdens skaber og som almægtig, alvis og algod. Eftersom den abrahamitiske Gud har skabt verden ex nihilo (ud af intet) i modsætning til de græske forestillinger om, at intet bliver til ud af intet, kan man sige, at der er tale om en gud, der går forud for eller overskrider verden. Der er med andre ord tale om en transcendent gud. Men samtidig har den kristne Gud ifølge Johannes-evangeliets prolog også manifesteret sig i verden som logos (ordet). Logos refererer nemlig ikke blot til det forkyndte ord, men også til Guds egen konkrete inkarnation i Sønnen. En videre forestilling om, at Gud ikke blot var til stede i sit eget skaberværk, men endog var ensbetydende med verden som substans, blev fremsat i 1600-tallet af filosoffen Baruch de Spinoza ( ). Forestillingen er kendt under betegnelsen panteisme, der kan oversættes som Guds allestedsnærværelse. Betegnelsen er imidlertid vildledende, eftersom den med samme ret kan bruges om mere svævende gudsopfattelser. Spinozas ide, der først og fremmest gik på, at Gud ikke var forskellig fra de love, der herskede i naturen, er også blevet kaldt panenteisme: Gud er ikke blot til stede i alt, men alt er også til stede i Gud, dvs. i verden selv. Tanken var nært beslægtet med de mystiske traditioner, der blev udviklet i både kristendom og jødedom: Den troende stræbte efter i bøn og kontemplation at opleve en forening med Gud. Også nyplatonismen havde ydet sit bidrag til en sådan orientering, som det fx kom til udtryk hos Plotin (ca ) i begrebet om en mystisk oplevelse (unio mystica) af at være ét med det ene, dvs. ren væren. Her vil man dog snarere tale om monisme end monoteisme. Med det 18. dynasti i Ægypten som undtagelse så monoteismen dagens lys fra omkring i det 5. århundrede f.v.t. Frem til det 6. århundrede e.v.t. voksede den sig så stærk, at den mere eller mindre fortrængte de polyteistiske forestillinger, først i Palæstina og
17 15 Grækenland, siden i Romerriget og endelig i Persien, da Islams profet, Muhammed, fordrev de øvrige guder fra Mekka i det 6. århundrede e.v.t. Herhjemme skal vi frem til slutningen af 900-tallet, før den kristne mission for alvor begynder at skubbe de nordiske guder i baggrunden. Man kan dog stadig se den polyteistiske forestillingsverden i mindre, lokale kulter som fx helgendyrkelse. Desuden har mange af de traditionelle eller animistiske forestillinger om ånder og dæmoniske væsener overlevet i folkereligionen. I moderne tid kan man i Grækenland finde landlige eksempler på forestillinger om dæmoniske væsener, exotika, der som i oldtiden befolker den omgivende natur og øver indflydelse på svage sjæle, der undertiden uforskyldt, men oftest fordi de mangler den rette tro, kommer i uføre. Forestillingen om én Gud var det altafgørende omdrejningspunkt for de religioner, der baserede sig på dogmatiske, rituelle og etiske forskrifter i en hellig tekst. Med den kristne Gud der havde skabt mennesket i sit eget billede og inkarnerede sig selv i et Animisme, polyteisme og monoteisme Nyhedensk druidekult ved Stonehenge sydvest for London.
18 16 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN En tupilak var en magisk genstand i det førmoderne Grønland, og ordet betegner en forfaders sjæl eller ånd. Den lille figur var traditionelt sammensat af dele fra dyr og mennesker og kunne anvendes i heksekunst. Her ses en moderne fremstilling af en tupilak (i hvalros-tand), der kombinerer forestillingen om en heks og en tupilak.
19 17 menneske havde monoteismen fået en udtryksform, der lagde op til identifikation med den menneskelige ånd. Således kan man i det fornuftsbegreb, som filosoffen Immanuel Kant ( ) bidrog med i oplysningstiden, se en klar forbindelse til den monoteistiske grundforestilling. Blot var det nu den menneskelige fornuft, der indtog den plads, en vigende Gud efterlod sig. I det efterfølgende århundrede kunne filosoffen G.W.F. Hegel ( ) ligefrem bekendtgøre den transcendente Guds død og i kraft af sit begreb om åndens selverkendelse henvise til, at spaltningen mellem skaber og skabning havde fundet sin ophævelse i verdens iboende virkelighed. Men et er, hvorledes religiøse ideer transformeres i tænkningen, noget andet er, hvorledes den faktiske trosvirkelighed udfolder sig blandt folk. Kaster vi et blik på samtidens religionsformer, ser vi et broget billede. Man regner med, at over halvdelen af verdens befolkning, 3,8 milliarder, tilhører de abrahamitiske religioner, uanset om der er tale om aktiv tro eller et rent kulturelt tilhørsforhold, mens ca. 40 % er animister og forholder sig til afdødes ånder og til guddommelige kræfter, der gennemtrænger naturen. Desuden er der neo-paganismen, dvs. genoplivningen af en polyteistisk forestillingsverden, som kommer til udtryk i Dionysos-kulter, keltisk inspirerede druide-kulter, ase-tro og blót-dyrkelse. Det er svært at sætte tal på omfanget af disse kultformer, ligesom der er vidt forskellige associationer til, hvad vi religionsfænomenologisk betegner som animisme og polyteisme alt efter kulturbaggrund. I FN diskuteres det således, hvorvidt Moder Jord har rettigheder, der svarer til menneskerettighederne. Det er et skingert klingende udtryk for, at det, vi normalt kalder for monoteisme, animisme og humanisme, flyder over i hinanden. Allermest viser FN-eksemplet måske, at verden har udviklet sig bort fra den meningssammenhæng, begreberne i sin tid opstod inden for. Animisme, polyteisme og monoteisme Lars Albinus Se også 12. Jødedom, kristendom og islam
20 18 50 IDEER DER ÆNDREDE VERDEN Asfaltarbejdere sælger deres arbejdskraft og asfalterer Københavns stræder og gader i 1930 erne.
Den religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereAksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi
Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel
Læs mereOm myter. Et undervisningsforløb for overbygningen
Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereFold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs merewittgenstein om religion og religiøsitet
wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet Redigeret af Anne-Marie Christensen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Wittgenstein om religion og religiøsitet er sat med Sabon
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem
Læs mereI vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereHVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?
Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereKristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mereForord... 7 Første del... 10
Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22
Læs mereAt undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension
At undre sig over det forunderlige Den religiøse dimension Verdens orden fører til undren Det fysiske virkelighed er ordnet i naturlove og kan udtrykkes som den smukkeste matematik Den biologiske virkelighed
Læs mereSidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.
Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)
Læs mereTekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23
Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereFra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs merefænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk
Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som
Læs mereMænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers
Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mere12. søndag efter Trinitatis
12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs merePRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30
Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans
Læs merenævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.
1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det
Læs mereÅrsplan 1415 kristendom 1. kl HT
Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mere21. søndag efter trinitatis II
21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers
Læs mere2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl
2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl. 14.00 Salmer DDS 646 Som lilliens hjerte kan holdes i grøde 609 Dybt fornedres skal enhver DDS 580 Jesus, dødens overvinder DDS 392 Himlene, Herre DDS 28 De
Læs merePrædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013
Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46
Læs mereLindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14.
Lindvig Osmundsen. Side 1 22-04-2016. Tekst: Matt. 7, 7-14. Når et barn kommer til sin far og beder om noget, så stoler det på at faderen vil give det barnet beder om, så sandt faderen kan give det. Der
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mere6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26
6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke
Læs mereBruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.
Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereSidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10
1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs merejan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?
jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereBøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.
6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereSalmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345
5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:
Læs mereSymbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog
Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereDer skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme
Læs mereSkyldfølelser. Hvad er det bedste råd, du kan give os med hensyn til at leve dette liv?
Skyldfølelser Hvad er det bedste råd, du kan give os med hensyn til at leve dette liv? Jeg giver altid det samme råd: Følg det højeste du kender og ved. Du skal ikke følge det højeste, en anden ved, men
Læs mereJesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav
Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver
Læs mereI LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN
I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs merePrædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14
Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører
Læs mereEn Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen
En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereKRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk
Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mereFadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r
Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis
Læs mere