ESK Kontrol. Analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser. Afrapportering. Deloitte Consulting April 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ESK Kontrol. Analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser. Afrapportering. Deloitte Consulting April 2014"

Transkript

1 ESK Kontrol Analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser Afrapportering Deloitte Consulting April 2014

2 Indhold Indledning Side 3-8 Del 1: Analyse af den nuværende kontrolindsats i Udbetaling Danmark og kommuner Side 9-30 Økonomiske resultater af kontrolindsatsen Side Omfang af fundet snyd i kontrolindsatsen Side Karakteristik af kontrolindsatsen Side Del 2: Mulige løsninger til konsolidering af kontrolindsatsen Side Behov for konsolidering af kontrolindsatsen Side Fire løsninger til konsolidering af kontrolindsatsen Side Effekt ved at gennemføre de 4 løsninger Side Governance, samarbejde og opgavesplit i forbindelse med løsningerne Side Implementering af løsningerne Side

3 Med afsæt i tidligere analyser af sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser skal der gennemføres en analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen. Tidligere analyser har afdækket et væsentligt forbedringspotentiale, Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev der i 2012 gennemført en kortlægning af kommunernes indsats mod socialt snyd gennem Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Analysen afdækkede en stor variation mellem de daværende kommuners kontrolpraksis, heriblandt en betydelig forskel mellem de bedste kommuner og de øvrige kommuner. Samtidig pegede analysen på, at kommunernes kontrolindsats generelt ikke var tilstrækkelig systematisk og målrettet. Med afsæt i analysen besluttede regeringens Økonomiudvalg i oktober 2012 at igangsætte en opfølgende analyse Effektiv sagsbehandling og kontrol med det formål at pege på forbedringsmuligheder i såvel sagsbehandlingen som kontrollen af sociale ydelser. Denne analyse blev færdiggjort i september 2013 og fremlagde en række anbefalinger til, hvordan bekæmpelse af fejl og snyd kan forbedres, både gennem forebyggende indsatser i sagsbehandlingsleddet og gennem en mere systematisk og effektiv kontrolindsats. Parallelt med gennemførelsen af de 2 nævnte analyser er Udbetaling Danmark blevet etableret og har i den forbindelse overtaget både sagsbehandling og kontrol af en række af de tidligere kommunale ydelser, hvorfor fremadrettede initiativer til at forbedre kontrolindsatsen skal tage højde herfor og der er derfor behov for at vurdere konsolideringsmuligheder i kontrolindsatsen Anbefalingerne fra Effektiv sagsbehandling og kontrol kan overordnet set deles i 2 hovedtemaer: Forbedring af sagsbehandlingen af sociale ydelser gennem blandt andet bedre advisbehandling, mere automatiseret anvendelse af registre, herunder særligt eindkomst, analyse af bedre adgang til formueoplysninger i sagsbehandlingen og bedre it-understøttelse af behandlingen af adresseændringer (CPR). Disse indsatser er primært rettet mod det såkaldte kontroltrin 1 og 2, jf. definitionen på næste side. Forbedring af kontrolindsatsen rettet mod de kontrol-sager, der er komplekse og kræver en ekstra indsats, dvs. indsatser rettet mod kontroltrin 3, jf. næste side. Ansvaret for at realisere initiativerne i det første hovedtema varetages af de respektive aktører, dvs. kommunerne, Udbetaling Danmark, SKAT og ressortministerier. Etableringen af Udbetaling Danmark har i forhold til det andet hovedtema betydet, at der i dag eksisterer 2 myndighedsinstanser med ansvar for kontrol af sociale ydelser, henholdsvis kommunerne og Udbetaling Danmark. I økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne er det aftalt, at der skal gennemføres en afdækning af muligheder og forudsætninger for en konsolidering af kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer, herunder øget adgang til at dele relevante data på tværs af myndigheder og mellem forvaltninger. I denne rapport præsenteres analyse og anbefalinger forbundet med denne afdækning.

4 Analysen har fokus på at identificere forbedringsmuligheder på kontroltrin 3 i kommuner og i Udbetaling Danmark. ESK Kontrol-analysen har fokus på det såkaldte kontroltrin 3, herunder muligheden for at konsolidere kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer. Kontrollen på kontroltrin 3 har fokus på snyd, der i vidt omfang ikke kan kontrolleres på kontroltrin 1 og 2, men som kræver en særlig indsats. Dog forventes en række af de identificerede løsninger i denne analyse også at være relevante for kontrollen på trin 1 og 2, jf. side 36. Analysen omfatter både kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats og har til formål at: Kvalificere den kommunale baseline for kontrolindsatsens værdi på kontroltrin 3 (tilbagebetalingskrav og stoppede/nedsatte ydelser), herunder opgøre potentialet ved en forbedret kontrolindsats. Derudover kvalificeres også værdien af kontrolindsatsen i Udbetaling Danmark. Skabe overblik over de væsentligste karakteristika ved kontrolindsatsen i kommuner og Udbetaling Danmark. Identificere behov for forbedring af kontrolindsatsen og afledt heraf opstille mulige løsningsinitiativer. Vurdere forskellige organisatoriske scenarier for at realisere løsningsinitiativer, herunder afledte konsekvenser for implementering af initiativerne. Vurdere de lovgivningsmæssige rammer for implementering af initiativerne. Vurdere det afledte potentiale knyttet til analysens anbefalinger. Uddrag fra ESK Kontrol-analysens kommissorium Afdække [ ] muligheder og forudsætninger for en konsolidering af kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer, struktureret i følgende delanalyser: Analyse af tekniske og datamæssige forudsætninger for tilvejebringelse af avanceret fælleskommunal/fællesoffentlig it til kontrolformål. Analyse af organisatoriske forudsætninger og aktuelle arbejdsgange. Analyse af forudsætningerne for ejerskab af en konsolideret kontrolløsning. Kvalificering af potentialet. Figuren er fra Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger og viser de typiske opgaver på de 3 kontroltrin. Der vil dog i nogle kommuner blive løst opgaver på tværs af de 3 trin, fx politianmeldelser på trin 2, ligesom der i enkelte kommuner kan være forskellig tilrettelæggelse af indsatsen på tværs af de 3 trin

5 Analysen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret vurdering af behov for forbedringer i kontrolindsatsen. Analysen er forankret i en tværoffentlig styregruppe for effektiv sagsbehandling og kontrol (ESK) med deltagelse af Digitaliseringsstyrelsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, SKAT, Udbetaling Danmark og KL. Jævnfør figuren til højre bygger analysen på en række analysetrin, hvoraf udgangspunktet er en vurdering af, i hvilket omfang og hvordan den nuværende kontrolindsats er i stand til omkostningseffektivt at afdække borgernes snydmønstre på tværs af ydelsesområder. Med afsæt i snydmønstrene vurderes det, i hvilket omfang, der er behov for forbedringer i anvendelse af kontrolredskaber, tilrettelæggelse af kontrolindsatsen, det kompetencemæssige grundlag og system- og dataunderstøttelse og endelig hvilke organisatoriske, ejerskabsmæssige og lovgivningsmæssige rammer der bedst understøtter en forbedret kontrolindsats. På tværs af disse analysetrin tilrettelægges den konkrete kortlægning og vurdering af Udbetaling Danmarks og kommunernes kontrolindsats med afsæt i følgende 2 hovedprocestrin i et kontrolsagsforløb på kontroltrin 3, henholdsvis A) mistanke og B) afgørelse. Tilsammen skaber analyseforløbet grundlag for dels at vurdere behov for forbedringer, dels fremsætte anbefalinger til konkrete initiativer og deres tilhørende potentiale, omkostningsniveau og implementering. Analysefokus Snydmønstre Omfang og fordeling af snydmønstre Kontrolopgaver og arbejdsgange Tilrettelæggelse, kontrolredskaber, opgavesplit, kompetencer Data og systemunderstøttelse Tekniske og datamæssige forudsætninger for data- og systembehov til at understøtte kontrolopgaver Leverancer Beskrivelse af behov for og løsninger til forbedring og konsolidering af kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer. Kvalificering af potentiale, omkostningsniveau og implementeringsovervejelser om gennemførelse af løsningsinitiativer

6 Det primære datagrundlag for analysen består af cirka 300 sager, en survey med 20 deltagende kommuner, interview og workshops med en række aktører. Sagsgennemgang Formålet med sagsgennemgangen har været at A) kvalificere det tidligere identificerede potentiale på kontroltrin 3 og B) opnå mere viden om snyd med sociale ydelser på kontroltrin 3 såvel som omfanget af snydtyper og snydmønstre, herunder kilder til mistanke, anvendelse af oplysninger mv. Til brug herfor er der udvalgt 5 kommuner, der udgjorde bedste praksis i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger (2012), ligesom der er gennemgået sager i Udbetaling Danmark. Der er gennemgået i alt 307 afgjorte kontrolsager fra 2013 i Udbetaling Danmark og de 5 kommuner. Heraf er 175 af de gennemgåede sager kommunale sager, svarende til 32 procent af det totale antal kontrolsager i de 5 kommuners kontrolenheder. De øvrige 132 gennemgåede sager er fra Udbetaling Danmark og svarer til 12 procent af Udbetaling Danmarks kontrolsager i HOK (Udbetaling Danmarks enhed for Helhedsorienteret Kontrol). Sagerne har været udvalgt tilfældigt indenfor hvert ydelsesområde og er gennemgået ud fra en fast struktureret dataindsamlingsskabelon sammen med en kunderådgiver fra HOK (Udbetaling Danmark) og en kommunal kontrolmedarbejder. Survey, interview og workshops Formålet med survey og interview har primært været at sikre opdateret viden om kommunernes kontrolindsats mere generelt set i forhold til spørgeskemaundersøgelse og interview fra Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger (2012). Surveyen er gennemført ved hjælp af telefoninterview med kontrolmedarbejdere ud fra en fast defineret spørgeramme. 20 kommuner* har deltaget i surveyen. Kommunerne er repræsentativt udvalgt i forhold til størrelse, geografi og socioøkonomisk indeks. Størrelse og geografi fremgår af tabellen nedenfor. Udover surveyen er der gennemført en række interview og workshops med særligt kommuner og Udbetaling Danmark relateret til kontrolindsatsen, herunder mulige løsningsinitiativer. Stratificering af kommuner i survey Stor Mellem Lille Øst Vest * I bilag A er der redegjort for analysens metode og datagrundlag

7 De gennemgåede sager vurderes at være en repræsentativ stikprøve for Udbetaling Danmark og de udvalgte kommuner. Sagsgennemgang* Analysen er baseret på sagsgennemgang i Udbetaling Danmark og 5 kommuner, hvor det som udgangspunkt var forventningen, at der kunne indhentes data fra cirka 500 sager. I den endelige analyse er der indhentet data fra cirka 300 sager. Differencen skyldes, A) at de 5 kommuner har haft væsentlig færre sager end forventet, og B) at det har taget længere tid at gennemgå de enkelte sager end forventet, da sagsoplysning fremgik af mange forskellige dokumenter og skærmbilleder og derfor har medført mange opslag og søgen efter de nødvendige oplysninger. De udvalgte kommuner er ikke repræsentative på landsplan, hvilket heller ikke har været formålet med udvælgelsen, jf. bilag A. De er udvalgt som kommuner, der er repræsentanter for bedste praksis jf. Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger (2012). Sagerne er på trods af det lavere antal fortsat udtryk for en repræsentativ stikprøve i Udbetaling Danmark og de udvalgte kommuner, jf. tabellerne til højre. Sager i Udbetaling Danmark (både indmeldte, og ikkeindmeldte**) Ydelsesområde Antal gennemgåede sager Sager i kommunerne Antal kontrolsager for hver ydelse Gennemgåede sager ud af alle sager i %. Konfidensinterval med 95 % sandsynlighed Barselsdagpenge % +/- 10 % Boligstøtte % +/- 6 % Børnetilskud % +/- 4 % Folkepension % +/-12 % Førtidspension % +/- 8 % Alle ydelser % N/A Ydelsesområde Antal gennemgåede sager Antal kontrolsager for hver ydelse Gennemgåede sager ud af alle sager i % Konfidensinterval med 95 % sandsynlighed Kontanthjælp % +/- 10 % Sygedagpenge % +/- 9 % Økonomisk friplads % +/- 11 % Alle ydelser % N/A * I bilag A er der redegjort for analysens metode og datagrundlag. ** I afrapporteringen er sager i Udbetaling Danmark, som en kommune har påbegyndt og i den forbindelse helt eller delvist oplyst, benævnt indmeldte sager. Sager, som Udbetaling Danmark har startet, er benævnt ikkeindmeldte sager

8 Læsevejledning til hovedrapport og bilag. Hovedrapport Den første del af rapporten omhandler en karakteristik af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats opdelt på: Ressourceforbrug og økonomiske resultater. Bilag Bilag A: Datagrundlag og metode. Bilag B: Resultater fra sagsgennemgangen. Omfanget af opdaget snyd. Bilag C: Resultater fra survey. Anvendte kontrolredskaber. Bilag D: Beregning af værdien af kontrolindsatsen. Den anden del af rapporten præsenterer anbefalinger til fremadrettet konsolidering af kontrolindsatsen. Bilag E: Sammenligning af opgørelser over kontrolindsatsens værdi fra Region Syd og ESK Kontrolanalysen. Fire løsningsinitiativer til konsolidering af kontrolindsatsen, herunder medfølgende governance, opgavesplit, arbejdsgange og ansvarsområder. Bilag F: Løsningsbeskrivelser. Overvejelser om løsningernes effekt, omkostninger og implementering

9 Del 1: Analyse af den nuværende kontrolindsats i Udbetaling Danmark og kommuner Deloitte Consulting

10 Antal årsværk I gennemsnit er de kommunale kontrolenheder bemandet med cirka 3 ÅV, og 80 kommuner har 3 ÅV eller færre. Udbetaling Danmarks kontrolenhed består af 40 ÅV. Beregnet fordeling af kommunale kontrolårsværk (u. Kbh.*) Kommuner sorteret efter årsværk Ifølge den gennemførte survey udgøres den gennemsnitlige kommunale kontrolenhed (efter opregning) af 3 årsværk, svarende til at der i kommunerne på landsplan er i alt cirka 297 årsværk i de kommunale kontrolenheder på tværs af kontroltrin 1-3. Som det ses af figuren ovenfor, dækker gennemsnittet på 3 årsværk over en lang række kommuner, der har færre end 3 årsværk, og visse kommuner, som har betragtelig mere end 3 årsværk: 20 kommuner har 1 årsværk eller færre. HOK består ifølge oplysninger fra Udbetaling Danmark af i alt 40 årsværk fordelt på: 10 årsværk til jura, tværgående koordinering, kvalitetssikring, etablering og udvikling af registersamkøring, afrapportering og administration. 15 årsværk til familieydelser og barsel. 9 årsværk til pension. 6 årsværk til boligstøtte. 50 kommuner har 2 årsværk eller færre. 80 kommuner har 3 årsværk eller færre. 4 kommuner har mere end 5 årsværk * København Kommunes kontrolenhed, Center for Opkrævning og Kontrol, har 8 årsværk til kontrol og 2 årsværk til sekretariat og tværgående koordinering i kommunen. Dertil skal lægges cirka ½ årsværk, der beskæftiger sig med kontroltrin 3 i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

11 I gennemsnit prioriterer den kommunale kontrolindsats på kontroltrin 3 økonomisk friplads højest denne ydelse udgør 1 procent af de samlede ydelsesudgifter. Økonomisk friplads er den ydelse (tilskud), som de kommunale kontrolenheder anvender flest ressourcer på, svarende til 29 procent af kontrolårsværkene, mens ydelsen udgør 1 procent af de offentlige udgifter, der indgår i analysen. Dermed er der risiko for, at der i flere kontrolenheder ikke sker tilstrækkelig bred kontrolindsats fordelt på alle ydelser. Økonomisk friplads adskiller sig fra de øvrige kommunale ydelsesområder ved, at ydelsesmodtagere af økonomisk fripladstilskud i flere tilfælde vil modtage flere ydelser, fx børnetilskud. Dermed kan kontrol med økonomisk fripladstilskud i nogle sager være kanal til at afsløre snyd med flere ydelser. Der er i 13 procent af alle sager om økonomisk friplads noteret, at der også er opdaget snyd på et andet ydelsesområde, og heraf stammer alle kommunale sager (7 procent) fra én kommune, de øvrige fra Udbetaling Danmark. Dermed er det kun i et mindretal af sagerne, at kontrol med økonomisk fripladstilskud er kanal til at afsløre snyd med øvrige ydelser. 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Kontroltrin 3: Gns. kommunale årsværk fordelt på ydelser og UDK 0,94 0,84 0,39 0,39 0,25 Gns. kommunale årsværk Kilder til opgørelse af udgifter omfatter Danmarks Statistik, jobindsats.dk og beregninger i lovmodellen. Antal kontrolårsværk opgjort i forhold til offentlige udgifter Offentlige udgifter til ydelsen per år (mia. kr.) Offentlige udgifter til ydelsen per år i % af de viste offentlige ydelser * Årsværk angivet som Udbetaling Danmarks egne årsværk og de kommunale årsværk anvendt på Udbetaling Danmarks ydelsesområder. årsværk i Udbetaling Danmark anvendt til jura mv. er forholdsmæssigt fordelt ud på ydelsesområderne ud fra antal sager. ** Andet dækker over kommunernes ressourceforbrug på andre ydelser, fx fleksydelse, dagpenge og SU, samt aktiviteter, der ikke direkte er relateret til kontrol. *** Kontanthjælp dækker alene over kontanthjælpsydelsen og ikke relaterede ydelser, fx ledigheds- eller fleksydelse Kontrolårsværk antal % af samlede kontrolårsværk Ydelser Kontanthjælp*** 18,8 9 % % Sygedagpenge 12,8 6 % % Økonomisk friplads ca. 2,2 1 % % Barselsdagpenge 9,6 5 % < 1 (0,2 + 0,2)* 0 % Boligstøtte 13,1 6 % 15 (9 + 6)* 5 % Børnetilskud 2,8 1 % 35 ( )* 11 % Folkepension 105,6 51 % 4 (3 + 1)* 1 % Førtidspension 41,6 20 % 10 (7 + 3)* 3 % Andet** %

12 Kommunerne anvender flest kontrolressourcer til økonomisk friplads, men med variation på tværs af kontrolenheder, der ikke kan forklares af strukturelle forhold. Surveyen viser, at der trods gennemsnitligt størst ressourceforbrug på kontrol med økonomisk friplads er relativt store forskelle på tværs af kommunerne mellem fordelingen af kontrolressourcer på de enkelte ydelser. Det ses eksempelvis, at 50 procent af kommunerne ikke bruger væsentlig tid på kontrol af ydelser fra Udbetaling Danmark, og at 22 procent af kommunerne ikke bruger væsentlig tid på kontrol af sygedagpenge.* Kontroltrin 3: Ressourceforbrug fordelt på ydelsesområder og UDK** 100% 80% 60% 40% 20% 0% UDK Andet Sygedagpenge Kontanthjælp Økonomisk friplads Analysen af data peger på, at de 4 største kommuner i surveyen bruger relativt set mere tid på kontrol af snyd med økonomisk friplads end de øvrige kommuner, men derudover er der i analysen af data ikke fundet strukturelle forhold, der kan forklare variationen (såsom geografi, størrelse mv.). I stedet peger Deloittes interview og workshops på, at der er risiko for, at den enkelte kontrolmedarbejders kompetencer afgør, hvilket fokus kontrolindsatsen får. En række kontrolmedarbejdere har eksempelvis før overflytningen af ydelsesområder til Udbetaling Danmark primært gennemført kontrol af snyd med samliv/husstand (for eksempel på børnetilskud, pensionstillæg, boligstøtte og økonomisk friplads), hvorfor disse kompetencer er velegnede til at kontrollere for snyd med økonomisk friplads (og fra 1. januar 2014 også på kontanthjælp grundet de nye regler i kontanthjælpsreformen om samlevere). En tilsvarende årsag til variationen er forskelle i omfanget af samarbejde med Udbetaling Danmark, herunder omfanget af 11-anmodninger fra Udbetaling Danmark, hvor flere kommuner har modtaget et begrænset antal eller ingen 11-anmodninger. Disse faktorer betyder, at der er risiko for en lokal skævvridning af kontrolindsatsen set i forhold til en mere effektiv og samlet prioritering af indsatsen på landsplan. * Flere kommuner har organiseret sig på en sådan måde, at den primære kontrol på sygedagpengeområdet foregår på kontroltrin 2, dvs. som en del af den almindelige sagsbehandling, hvilket betyder fravær af en egentlig kontrolindsats på kontroltin 3. ** 2 af de 20 kommuner (kommune 9 og 20) indgår ikke i datagrundlaget for denne figur på grund af manglende estimater for ressourceanvendelse på kontroltrin

13 Den beregnede værdi af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats på kontroltrin 3 på landsplan er i alt cirka 198 mio. kr. På landsplan er værdien af de kommunale kontrolenheders arbejde på kontroltrin 3 beregnet til cirka 142 mio. kr. på tværs af de 3 kommunale ydelser baseret på antagelsen om, at værdien af de øvrige kommuners kontrolindsats udgør 50 procent af praksis i de udvalgte kommuner.* Herved lægges til grund, at de 5 udvalgte kommuner i gennemsnit er dobbelt så gode som en gennemsnitlig kommune. Værdien af kontrolindsatsen i Udbetaling Danmark er oplyst til cirka 44 mio. kr. og justeret til 56 mio. kr.*** Værdi af kontrolindsatsen på kontroltrin 3 i dag på landsplan (mio. kr.) Ydelse Beregnet nuværende praksis tilbagebetalingskrav Beregnet nuværende praksis fremtidig værdi af stop/nedsættelse**** Datakilder til beregninger: Sagsgennemgang, Jobindsats.dk, lovmodellen, Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. * Procentsatsen er valgt på baggrund af opgørelser af resultater ved kontrolindsatsen i Region Syddanmark, jf. bilag E. Beregnet nuværende praksis i alt Kontrolårsværk antal Kontanthjælp Økonomisk friplads Førtidspension** (7 + 3)** 133 Børnetilskud** ( )** 592 Boligstøtte** (9 + 6)** 331 Sygedagpenge Folkepension** (3 + 1)** 59 Barselsdagpenge** <1 (0,2 + 0,2)** 7 UDK samlet**** (40+24)** Kommuner samlet***** Totalt * *Årsværk angivet som Udbetaling Danmarks egne årsværk og de kommunale årsværk anvendt på Udbetaling Danmarks ydelser. årsværk i Udbetaling Danmark anvendt til jura mv. er forholdsmæssigt fordelt ud på ydelsesområderne ud fra antal sager. *** Baseret på UDK statusrapport Samlet antal sager er baseret på antal sager med stop, hvor der indgår 467 tilbagebetalingssager. Udbetaling Danmarks HOK har ikke været i drift i hele Værdien er justeret for dette. **** Den fremtidige værdi af stop eller nedsættelse er beregnet på baggrund af en 12-måneders periode på nær for kontanthjælp, sygedagpenge og barselsdagpenge. For disse 3 ydelser er der med STAR aftalt en periode på 4 måneder som værende det forventeligt mest retvisende grundlag for beregningen af stop eller nedsættelse. ****** Indeholder alene kommunale kontrolgruppeårsværk på kontroltrin 3 til økonomisk friplads, kontanthjælp og sygedagpenge, men eksklusive samarbejde med Udbetaling Danmark HOK-enhedens årsværk på kontroltrin 1 og 2 samt andre ydelser. Sager antal

14 Den beregnede værdi af kontrolenhedernes indsats på landsplan per årsværk viser, at der realiseres meget varierende resultater på tværs af ydelsesområderne. Det ses af tabellen nedenfor, at værdien per kontrolårsværk er lavest på børnetilskud, økonomisk friplads og sygedagpenge. For alle 3 ydelser gælder det, at værdien af kontrolindsatsen omtrentligt er lig omkostningerne til et årsværk eller lavere. Hertil skal lægges, at tidligere analyser peger på, at det typisk ikke er muligt at hjemtage det fulde beløb af de tilbagebetalingskrav, der rejses overfor borgerne for eksempel hvis borgeren ikke er i stand til at betale pengene tilbage. Dette er der ikke taget højde for i beregningerne, hvorfor de må betegnes som optimistiske estimater på den reelle værdi af kontrolindsatsen, især for forsørgelsesydelser (eksempelvis kontanthjælp), der modtages af personer, som formodes at have få midler i forvejen. Samlet set peger beregningerne på, at kontrolindsatsen både på tværs af ydelser og særligt på de 3 ydelsesområder; børnetilskud, økonomisk friplads og sygedagpenge, ikke i tilstrækkelig grad tjener sig hjem med den nuværende kontrolindsats.** Værdi af kontrolarbejdet per årsværk fordelt på ydelsesområder (landsplan) Ydelse Tilbagebetalingskrav per ÅV (kr.) Datakilder til beregninger: Sagsgennemgang, Jobindsats.dk, lovmodellen, Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Fremtidig værdi af stoppede eller nedsatte ydelser per ÅV* (kr.) I alt per ÅV (kr.) 1 ÅV på førtidspension ÅV på folkepension ÅV på boligstøtte ÅV på kontanthjælp ÅV på barselsdagpenge ÅV på børnetilskud ÅV på økonomisk friplads ÅV på sygedagpenge I alt per ÅV * Den fremtidige værdi af stop/nedsættelse er beregnet på baggrund af en 12-måneders periode for alle ydelser på nær kontanthjælp, sygedagpenge og barselsdagpenge. Udbetaling Danmarks HOK har ikke været i drift i hele 2013, hvilket tallene er justeret for. ** Der kan være andre resultatparametre end økonomiske ved opgørelse af værdien af kontrolindsatsen, eksempelvis borgernes retssikkerhed og præventive effekter af kontrolindsatsen. Disse forhold har ikke indgået som en del af analysen

15 Det beregnede samlede potentiale ved udbredelse af praksis fra de identificerede bedste kommuner udgør 138 mio. kr. Analysen viser et økonomisk potentiale, hvis alle kommuner opnår samme resultater som de bedste kommuner set i forhold til omfanget af rejste tilbagebetalingskrav og stoppede ydelser på kontroltrin 3. Beregningen af det samlede potentiale er baseret på den identificerede variation, hvor nuværende praksis udgør 50 procent af potentialet ved fuld udbredelse af bedste praksis, jf. bilag D. Ved bedste praksis forstås, at alle kommuners praksis var på niveau med de bedste kommuner i forhold til at stoppe uberettigede ydelser og rejse tilbagebetalingskrav. Ved fuld udbredelse af bedste praksis er den samlede værdi af den kommunale indsats beregnet til 281 mio. kr. Potentialet ved udbredelse af bedste praksis består derfor i differencen mellem værdien af den nuværende kontrolindsats og værdien ved fuld udbredelse, dvs. 138 mio. kr., hvoraf kontanthjælp udgør langt størstedelen. Det bemærkes dog, at der er betydelig usikkerhed om fordelingen af potentialet mellem ydelsesområder og snydmønstre. Der er ikke beregnet et tilsvarende potentiale for Udbetaling Danmark, jf. bilag D. Kommunalt potentiale ved udbredelse af bedste praksis fordelt på ydelsesområder og snydtyper (mio. kr.)* Ydelse Indkomst (mio. kr.) Samliv/ husstand (mio. kr.) Værdien ved nuværende praksis og den samlede værdi af kontrolarbejdet ved udbredelse af bedste praksis Formue (mio. kr.) 39 mio. kr. 10 mio. kr. 93 mio. kr. Øvrig (udland og raskmeldelse) (mio. kr.) 77 mio. kr. 20 mio. kr. 184 mio. kr. Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk friplads Total Potentiale 138 mio. kr. 142 mio. kr. Beregnet nuværende praksis 281 mio. kr. Samlet potentiale Økonomisk friplads Sygedagpenge Kontanthjælp Total

16 Øvrig Formue Samliv/husstand Indkomst Opgørelsen over fundne snydmønstre i kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolsager peger på, at kontrolindsatsen ikke afdækker tilstrækkeligt meget snyd. I forbindelse med analysen er der udarbejdet en oversigt over kendte snydmønstre. Oversigten er baseret på tidligere analyser, herunder ESK-analysen (2013), og er ligeledes blevet valideret i denne analyse. En stor andel af disse kendte snydmønstre kan i mindre grad genfindes i gennemgangen af sager i Udbetaling Danmark og de 5 kommuner. Dette indikerer, at den nuværende tilgang til kontrolindsatsen på kontroltrin 3 samlet set ikke er i stand til at opdage alle kendte snydmønstre og dermed den mængde snyd, der forventes at eksistere. Det understreges dog, at der vil være forskel på omfanget af snyd på tværs af de enkelte snydmønstre. Den begrænsede afdækning af snydmønstre kan i et vist omfang forklares med kontrolenhedernes begrænsede ressourcer, der oftest er fokuseret på snydmønstre, som det er realistisk og muligt for den enkelte kontrolmedarbejder at oplyse og dokumentere. En række af de mere krævende snydmønstre, der kræver udgående kontrol (omsætningsaktiver), tæt samarbejde med udenlandske myndigheder (ejendom i udlandet) opdages sjældent. Dette kan skyldes, at sådanne sager er vanskelige at løfte for den enkelte kontrolenhed. Antal fundne sager i sagsgennemgangen, fordelt på snydmønster Snydtype Snydmønster Antal sager 1.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde Uoplyst indkomst ved udlejning Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vedkode eller registreret som forsvundet Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart Anden part er registreret som udvandret eller ikke registreret ved indrejse Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse Ydelsesmodtager er lejer hos anden part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager Ydelsesmodtager besidder kontant formue Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto (men fx hæver eller har brugt denne inden den årlige indberetning) Ydelsesmodtager har ejerskab af andel i andelsboligforening Ydelsesmodtager har ejerskab af øvrig fast ejendom i Danmark Ydelsesmodtager har ejerskab til fast ejendom i udlandet Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (fx hest, guld, kunst mv.) Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Uoplyst ophold i udlandet 40 Forekommer oftest i sagsgennemgangen Forekommer mindre ofte i sagsgennemgangen Forekommer sjældent eller ikke i sagsgennemgangen

17 Der er indikationer på, at den nuværende kontrolindsats er for snæver set i forhold til omfanget af forskellige snydmønstre. Ud fra sagsgennemgangen er det opgjort, at de 2 snydmønstre med størst værdi i den nuværende kontrolindsats udgør 52 procent af det samlede resultat, og begge vedrører indkomstforhold. 8 snydmønstre udgør knap 95 procent af værdien af den nuværende kontrolindsats. Dette indikerer ligeledes (jf. forrige side), at kontrolindsatsen har vanskeligt ved at opdage øvrige snydmønstre, hvoraf flere er velkendte og formodes at repræsentere en del sager. Antal sager i sagsgennemgang Opregnet antal sager i bedste praksis-kommuner Nuværende praksis ydelsesstop/ nedsættelse Nuværende praksis tilbagebetalingskrav Nuværende praksis samlet 1.3 Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) Uoplyst indkomst ved sort arbejde Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart Anden part er registreret på adresse, som anden part ejer/lejer Uoplyst ophold i udlandet Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt 2.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet 3.6 Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (fx hest, guld, kunst mv.) Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Ydelsesmodtager er lejer hos anden part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager Uoplyst indkomst ved udlejning Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto (men fx hæver eller har brugt denne inden den årlige indberetning) 2.6 Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker Anden part er registreret som udvandret Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrig fast ejendom i Danmark Ydelsesmodtager besidder kontant formue Ydelsesmodtager har ejerskab af fast andel i andelsboligforening Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge Ydelsesmodtager har ejerskab til fast ejendom i udlandet Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse Total pct.

18 Undersøgelser i både Danmark og udlandet indikerer, at der findes væsentligt mere snyd, end der opdages i dag. I tabellen nedenfor er de væsentligste danske og udenlandske undersøgelser, der estimerer omfanget af socialt snyd og fejludbetalinger i sammenfatning. På tværs af undersøgelserne vurderes omfanget af snyd med sociale ydelser at ligge på mellem 2-5 procent af det samlede omfang af udbetalte ydelser, omend der naturligvis ligger en vis usikkerhed i disse undersøgelser. Disse undersøgelser indikerer således, at der et væsentligt potentiale for at opdage mere snyd, hvilket ligeledes bekræftes af en nyligt gennemført spørgeskemaundersøgelse fra KL, hvor 77 procent af kommunerne vurderer, at der et økonomisk potentiale i at styrke indsatsen mod socialt snyd og fejludbetalinger. Tilsvarende har Rockwoolfonden på tværs af alle sine undersøgelser om sort arbejde i årene estimeret, at 14 procent af borgere på kontanthjælp, eller som er sygemeldte, arbejder sort. SKAT vurderer dog, at det ikke er realistisk fuldt ud at afsløre dette sorte arbejde. Hertil vurderes indsatsen til afsløring ikke at være omkostningseffektiv. I denne analyse er det beregnet, at de nuværende opdagede antal sager med snyd med kontanthjælp og sygedagpenge udgør 3,6 promille af det samlede antal sager (forløb) om sygedagpenge og kontanthjælp på landsplan. Selvom der er usikkerhed om de forskellige estimater, og det varierer, om det er alle former for fejludbetalinger eller kun socialt snyd, der estimeres, er det dog alligevel et udtryk for, at omfanget af socialt snyd i Danmark er større end det, der bliver opdaget i dag. Danske undersøgelser Udenlandske undersøgelser How do we secure the Trygdesvindel i Norge Socialt bedrageri i Danmark Socialt bedrageri Et social security Fraud and Error in the Titel En kartlegging av fem Omfang, adfærd og holdninger* litteraturstudie* systems in the Nordic Benefit System Støtnadsordninger* region? Årstal /2010 Kilde KMD Analyse SFI Delegationen mot felaktiga utbetalningar Proba Samfunns-analyse for Arbeids-departementet Department for Work and Pensions Beløb 7-12 mia. kr mia. kr. 7,5-8,5 mia. SEK 6,157 mia. NOK 1,1 mia. GBP Omfang i forhold til udbetalte ydelser 3-5 % 2-4 % 3-3,5 % 5 % 0,8 % Ydelser omfattet Folke- og førtidspension, sygedagpenge, boligstøtte, kontanthjælp, barselsdagpenge, revalideringsydelse, økonomisk friplads, børnetilskud, ledighedsydelse Sociale ydelser som samlebetegnelse De 16 primære sociale ydelser i Sverige Dagpenge, arbeidsavklaringspenge, førtidspension, børnetilskud og overgangsstøtnad Børnetilskud, børnefradrag (child tax credits), beskæftigelsesfradrag, boligstøtte og boligfradrag * Undersøgelsen skelner ikke mellem snyd og fejludbetalinger

19 De kommunale kontrolenheder skal håndtere et omfang og en kompleksitet i snydmønstre, der er betragtelig i forhold til deres størrelse. Baseret på gennemgangen af surveyen har den gennemsnitlige kommunale kontrolenhed cirka 3 årsværk. Kontrolenheden skal afdække snyd med mindst 23 kendte snydmønstre, fordelt på 3 ydelser, jf. nedenstående tabel. Dette forventes gjort gennem opfølgning på anmeldelser, udgående kontrol, indhentning af oplysninger fra ambassader og eventuel brug af it-systemer og registre. Hertil kommer samarbejdet med Udbetaling Danmark, der gennemsnitligt optager cirka ¼ årsværk. Snydmønster Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk friplads 1.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde X X X 1.2 Uoplyst indkomst ved udlejning X X X 1.3 Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) X (X) 1.4 Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker X (X) 1.5 Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) X X 2.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet X X 2.2 Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer X X 2.3 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie X X 2.4 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart X X 2.5 Anden part er registreret som udvandret eller ikke registreret ved indrejse X X 2.6 Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger X X 2.7. Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse X X 2.8 Ydelsesmodtager er lejer hos anden part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager X X 3.1 Ydelsesmodtager besidder kontant formue X 3.2 Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto (men fx hæver eller har brugt denne inden den årlige indberetning) X 3.3 Ydelsesmodtager har ejerskab af andel i andelsboligforening X 3.4 Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrig fast ejendom i Danmark X 3.5 Ydelsesmodtager har ejerskab til fast ejendom i udlandet X 3.6 Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (fx hest, guld, kunst, bil mv.) X 4.1 Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barselsdagpenge 4.2 Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt X 4.3 Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt X 4.4 Uoplyst ophold i udlandet X X X

20 Udbetaling Danmarks 40 årsværk i HOK skal på tværs af ydelsesområder favne samme snydmønstre som en kommunal kontrolenhed. HOK skal afdække snyd indenfor de samme 23 kendte snydmønstre som kommunerne, fordelt på 5 ydelser, jf. nedenstående tabel, og har p.t. afsat cirka 40 årsværk til helhedsorienteret kontrol, herunder visse specialistkompetencer indenfor eksempelvis jura. Udover de 40 årsværk i HOK bidrager kommunerne også til sagsoplysningen på Udbetaling Danmarks ydelsesområder, hvilket i denne analyse er opgjort til 24 kommunale årsværk, der således også indgår i kontrolindsatsen. Snydmønster Barselsdagpenge Boligstøtte Børnetilskud Folkepension Førtidspension 1.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde x x (x) x 1.2 Uoplyst indkomst ved udlejning x (x) (x) 1.3 Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) (x) (x) (x) 1.4 Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker (x) (x) x 1.5 Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) x (x) (x) x x 2.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet x x x x 2.2 Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer x x x x 2.3 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie x x x x 2.4 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart x x x x 2.5 Anden part er registreret som udvandret eller ikke registreret ved indrejse x x x x 2.6 Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger x x x x x 2.7. Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse x x x (x) 2.8 Ydelsesmodtager er lejer hos anden part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager x x x x 3.1 Ydelsesmodtager besidder kontant formue (x) (x) 3.2 Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto (men fx hæver eller bruger denne inden årlig indberetning) (x) (x) 3.3 Ydelsesmodtager har ejerskab af fast andel i andelsboligforening (x) (x) 3.4 Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrig fast ejendom i Danmark (x) (x) 3.5 Ydelsesmodtager har ejerskab til fast ejendom i udlandet (x) (x) 3.6 Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (fx hest, guld, kunst, bil mv.) (x) (x) 4.1 Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barselsdagpenge x 4.2 Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt 4.3 Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt 4.4 Uoplyst ophold i udlandet x x x x x Note: Krydser i parentes indikerer, at forholdet gælder for tillægsydelser til hovedydelsen eller kun er relevant under særlige omstændigheder. Eksempelvis er formueforhold kun relevante for bestemte tillæg til folkepension og førtidspension og for formuebeløb over kr

21 De fleste afgjorte kontrolsager i kommunerne startes op på baggrund af anonyme anmeldelser. Alle kommunale sager kilder til mistanke 25,0% 20,0% 15,0% ,0% ,0% ,0% Sagsgennemgangen viser, at henholdsvis anmeldelser fra borgere, kontrolaktioner fra SKAT, udsøgning og datasamkøring, henvendelser fra ydelsesenheder og lufthavnskontrol tegner sig for samlet set 2/3 af alle kilder til, at kommunernes kontrolenheder har fattet mistanke til en borger og startet en kontrolsag. De 22 sager, der er startet på baggrund af udsøgning, kan henføres til én af de 5 bedste praksis-kommuner, som har deltaget i sagsgennemgangen, hvorfor anvendelse af denne kilde til mistanke således kun er udtryk for denne ene kommunes praksis. Øvrige kommuner anvender dog også udgående kontrol i forbindelse med oplysning af sager, jf. side 29. Alle øvrige kilder til mistanke i kommunerne er typisk baseret på, at andre henvender sig om en mistanke, hvilket indikerer et potentiale for generelt set at anvende mere proaktive kontrolredskaber i kommunerne. Eksempelvis er ingen af de gennemgåede sager opstået ved kommunernes egen udgående kontrol (eller i samarbejde med andre myndigheder herom). Dette indikerer, at denne type kontrolredskaber er underrepræsenteret set i forhold til for eksempel behandling af anmeldelser. Dette bekræftes af den gennemførte survey, hvor kommunerne angiver et relativt lavt ressourceforbrug på blandt andet udgående kontrol

22 De fleste afgjorte kontrolsager i Udbetaling Danmark er indtil nu ligeledes startet op på baggrund af anonyme anmeldelser. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Alle Udbetaling Danmarks sager kilder til mistanke UDK ikke indmeldte UDK indmeldte Det fremgår af sagsgennemgangen, at langt de fleste indmeldte sager til Udbetaling Danmark er startet på baggrund af anonyme anmeldelser, hvilket stemmer fint overens med opgørelsen af de kommunale sager, idet de indmeldte sager netop er identificeret i kommunerne, inden de efterfølgende er indmeldt til Udbetaling Danmark. Blandt de ikkeindmeldte sager tegner anonyme anmeldelser, ydelsesmodtageres egen henvendelse og henvendelse fra Udbetaling Danmarks fagspor sig for de hyppigste kilder til mistanke og dermed opstart af kontrolsager. Det fremgår, at Udbetaling Danmarks udsøgningssystem ikke har været kilde til opstart af afgjorte kontrolsager i Dette hænger sammen med, at idriftsættelsen af systemet er sket forskudt i forhold til, hvornår kontrolsagsbehandlingen startede i Udbetaling Danmark. Det er således ikke muligt at analysere anvendelsen af dette system. Udbetaling Danmark må ikke selv foretage udgående kontrol, hvorfor der er behov for et godt samarbejde med andre myndigheder herom

23 Anvendelse af udsøgning er den kilde til mistanke, der hurtigst kan føre til afgørelse af en kontrolsag. Sagsgennemgangen viser, at der er relativt store forskelle på, hvor lang tid det tager at afgøre en sag, alt efter hvor mistanken stammer fra. Sagsbehandlingstiden* for kontrolsager er vigtig at nedbringe for at sikre, at der hurtigst muligt stoppes eller nedsættes uberettigede udbetalinger til en borger. Særligt udsøgning skiller sig ud som den kilde til mistanke, der har markant lavest sagsbehandlingstid i de gennemgåede sager, der omfatter 22 sager med udsøgninger foretaget i Aarhus Kommune på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Det ses samtidig, at sager identificeret ved udgående kontrol (SKAT, lufthavnskontrol) afgøres hurtigere end en række sager med andre kilder til mistanke, hvilket i de pågældende sager afspejler, at netop denne type kontrolindsatser er meget effektive mod snydmønstre, hvor det handler om at fange borgeren på stedet, for eksempel udrejse uden forudgående oplysning herom til social myndighed. Resultaterne skal dog tages med forbehold, da nogle af kilderne til mistanke repræsenterer relativt få sager. * Sagsbehandlingstid dækker over kalendertid og ikke tidsforbrug. 300 Gns. sagsbehandlingstid Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for kontrolsager for kontrolsager i dage i opgjort dage for kilder opgjort til for mistanke kilder til mistanke - alle sager alle sager Note: Alle kilder med under 5 sager er ikke medtaget i opgørelsen

24 Anvendelse af udsøgningssystemer i kontrolindsatsen befinder sig på et lavt modenhedsniveau. Ifølge surveyen anvender 20 procent af kommunerne et udsøgningssystem til at identificere mistænkelige sager.* Flere kommuner begrunder den manglende anvendelse i, at der er tilstrækkeligt arbejde i at behandle anonyme anmeldelser, og/eller at de forventede gevinster ved at anvende et udsøgningssystem ikke er opnået. Omvendt giver de kommuner, der anvender et udsøgningssystem, udtryk for tilfredshed med resultaterne. Deloitte har i ESK-analysen (2013) i dybden** afdækket de kompetencemæssige krav til at anvende et udsøgningssystem. Baseret herpå indikerer kommunernes svar i surveyen, at en væsentlig forklaring på den manglende anvendelse og de utilstrækkelige resultater er, at kommunerne dels ikke har tilstrækkelige ressourcer til også at anvende et udsøgningssystem (udover behandling af anmeldelser), dels ikke de nødvendige kompetencer til at nyttiggøre systemet for alvor. Samtidig synes det også at spille en rolle for nogle kommuner, at der har været usikkerhed om de juridiske rammer for anvendelse af udsøgningssystemet. Udbetaling Danmark anvender et udsøgningssystem, der dog først for alvor er taget i brug medio 2013, hvorfor det endnu er for tidligt at konkludere på dette systems effekt. Det spiller dog en meget central rolle i Udbetaling Danmarks kontrolstrategi. Dette skyldes også, at Udbetaling Danmark har en udvidet hjemmel til datasamkøringer i forhold til kommunerne. Samlet set vurderes den nuværende modenhed for anvendelse af udsøgningssystemer at være lav, samtidig med at der tegner sig et potentiale for at blive bedre til at anvende udsøgning. * KL har oplyst, at i alt 24 kommuner ifølge en KL-undersøgelse fra januar 2014 overvejer at anvende et udsøgningssystem Således viser flere konkrete eksempler på brug af udsøgning (jf. boks nedenfor), at det er muligt at identificere og kvalificere mistanke om snyd gennem udsøgning snyd, der kan være svært at opdage uden dette redskab. Eksempel på udsøgningskriterium i Aarhus Kommune på sygedagpengeområdet: Udsøgning af selvstændige erhvervsdrivende, der har fået sygedagpenge i en periode på omkring en måned, uden at det har haft betydning for indberetning af løn til SKAT. [Samkøring af indberettede oplysninger til DetailCOR (SKAT) og oplysninger i KMD s Sygedagpengesystem og CVR]. Sagsgennemgangen viser, at Aarhus Kommune er i stand til gennem anvendelse af udsøgningssystem at afdække snyd, som kommuner uden udsøgningssystem ikke finder, idet sagerne er vanskelige at identificere på anden vis. Sagsgennemgangen viser endvidere, jf. forrige side, at det er muligt at opnå hurtige afgørelser på udvalgte kontrolsager, der er identificeret gennem anvendelse af udsøgningssystem. Dette gælder særligt, når resultatet af udsøgningen indeholder relevante fakta i sagen, for eksempel arbejde/ indkomst samtidig med forsørgelsesydelse. Dermed er sagen de facto oplyst allerede ved udsøgning, og der kan hurtigt træffes en afgørelse. Når resultatet af udsøgningen imidlertid kun indeholder indicier på snyd, der ikke i sig selv er stærke nok til at løfte sagen, skal der efterfølgende foretages yderligere sagsoplysning, hvilket potentielt kan tage lang tid. ** Gennem flere interview og workshops med myndigheder, der anvender udsøgning.

25 Der synes at være potentiale for at anvende udgående kontrol mere, herunder særligt på tværs af myndigheder. Udfordringer ved nuværende udgående kontrol I sagsgennemgangen er der ikke identificeret sager, hvor mistanken er opstået gennem kommunens udgående kontrol. Men i stedet er mistanken opstået ved, at en række kontrolsager i kommuner og Udbetaling Danmark er startet på baggrund af kontrolaktioner fra særligt SKAT og i forbindelse med lufthavnskontrol. Enkelte kommuner anvender dog udgående kontrol i forbindelse med af oplysning af sager, hvor der er mistanke. Dette gælder både i relation til snyd med sygedagpenge og snyd med samliv/husstand. Ved sidstnævnte snydtype ses det i sagerne, at enkelte kommuner har indført en fast praksis om at foretage tilfældige observationer på ydelsesmodtagers adresse som del af sagsoplysningen efter modtagelse af anmeldelser om enlig ydelsesmodtagers formodede samlivsforhold. Tilsvarende viser surveyen, at omfanget af kommunernes udgående kontrol i samarbejde med andre myndigheder er meget lavt blandt de 20 kommuner i undersøgelsen. Udbetaling Danmark udfører ikke udgående kontrol på grund af manglende hjemmel hertil. Kommunerne har på workshops givet udtryk for, at udgående kontrol er ressourcekrævende, og at der ofte ikke er tid til at gennemføre sådanne kontrolaktioner set i forhold til, at hovedparten af tiden er bundet op på behandling af anmeldelser. Ligeledes peger kommunerne på, at netop udgående kontrol stiller krav til særligt personlige kompetencer hos kontrolmedarbejderne, hvilket ikke altid matcher kompetencerne hos de konkrete personer i en kommunes kontrolenhed Behov for bedre samarbejde om udgående kontrol Udgående kontrol kan både anvendes til at fatte mistanke i en sag (typisk om forhold der ikke findes i registre, for eksempel sort arbejde eller manglende raskmelding) og til at oplyse en sag (for eksempel opdage en borger, der arbejder sort eller er sygemeldt). Dermed retter udgående kontrol sig mod flere af de snydmønstre, der i sagsgennemgangen ikke opdages så hyppigt. Samarbejde med danske myndigheder (SKAT, Politi, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mv.) er således vigtigt for at opdage en række snydmønstre, der ofte går på tværs af myndighedsskel og i forbindelse med sagsoplysningen indenfor flere snydmønstre. SKAT har fra 2011 til primo 2014 gennemført et projekt om socialt bedrageri, hvor der er etableret kontakt til kommuner med henblik på at samarbejde om og koordinere kontrolindsatsen. Evalueringen af projektet var generelt positiv og indikerede et potentiale for et mere systematisk samarbejde. Derudover har nogle kommuner etableret et mere formelt samarbejde med Politi og SKAT, men for mange kommuner er samarbejdet ikke formaliseret eller struktureret. Derfor har de kommunale kontrolenheder ikke direkte indflydelse på planlægnings- og prioriteringsprocesser i Politiet eller hos SKATs kontrolenheder. SKAT og Politi leverer ofte tip til de kommunale kontrolenheder, men kontrolenhederne har sjældent selv indflydelse på Politiets eller SKATs kontrolenhed og er derfor delvist afhængige af dem som kilde til mistanke. På baggrund af ovenstående synes der at være et behov for at forbedre den udgående kontrol blandt kommunerne, herunder særligt det tværgående samarbejde mellem myndigheder.

26 Samarbejde med udenlandske myndigheder i kontrolindsatsen sker sporadisk og er ressourcekrævende. Udfordringer ved nuværende kontrolindsats Sagsgennemgangen viser, at der er få sager, der involverer udenlandske myndigheder, og herunder er ingen sager opstået som følge af tip fra en udenlandsk myndighed. En væsentlig årsag hertil er, at der i meget begrænset omfang findes formaliserede kanaler til formidling af sådanne tip. Samtidig peger både sagsgennemgangen og interview med kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolmedarbejdere på, at samarbejde med udenlandske myndigheder i sager om formodet udlandsophold er langvarigt og ressourcekrævende. Udbetaling Danmark har etableret enkelte samarbejdsaftaler med udenlandske myndigheder, blandt andet i Thailand og med skattemyndighederne i Sverige, ligesom Udbetaling Danmark er begyndt at etablere mere formelle samarbejder med udvalgte udenlandske myndigheder, herunder placering af medarbejdere i udvalgte lande. Disse aftaler er i en vis udstrækning etableret gennem erfarne kontrolmedarbejderes eksisterende netværk og er således i høj grad personbårne. Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det er vigtigt at formalisere samarbejdet, men at der er lang vej igen, før dette er realiseret på tværs af de mange forskellige relevante udenlandske myndigheder. Behov for mere systematisk indsats Problemerne med at etablere et mere formaliseret samarbejde og sikre effektiv udnyttelse af dette understreges af, at der er flere snydmønstre, der netop kræver samarbejde med og oplysninger fra udenlandske myndigheder. Den stigende internationalisering indikerer, at stadig flere ydelsesmodtagere bosætter sig eller opholder sig i udlandet. Eksempelvis er antallet af pensionister i udlandet steget med 50 procent i Derudover blev det vurderet på flere workshops, at behovet for kontrol på dette område vil stige i løbet af de kommende år. Kontrolmedarbejdere peger på, at det er vanskeligt at indhente data fra udenlandske myndigheder. Dette skyldes både, at man ofte er afhængige af uformelle kontakter og ofte bliver ignorereret, hvis man kontakter gennem formelle kanaler (typisk ambassader). Der er derfor behov for en mere formaliseret kontakt med udenlandske myndigheder, således at oplysninger lettere kan tilgås i forbindelse med kontrol af berettigelse til sociale ydelser. Et mere systematiseret og formaliseret samarbejde med udenlandske myndigheder vil sikre, at kommunerne og Udbetaling Danmark får et samlet overblik over A) hvem der kan kontaktes for at indhente data fra udlandet, B) hvilke data der kan indhentes, og C) at de tilgængelige data faktisk indhentes fra de udenlandske myndigheder

27 Anmeldelser er en væsentlig kilde til at fatte mistanke, men er samtidig tids- og ressourcekrævende at behandle ligesom hitraten er svær at opgøre. Udfordringer ved nuværende kontrolindsats Behandling af anonyme anmeldelser, udsøgning og udgående kontrol supplerer hinanden som kanaler til at fatte mistanke i en sag. Sagsgennemgangen viser, at anmeldelser er en vigtig kilde til at fatte mistanke og dermed påbegynde kontrolsager, idet anonyme anmeldelser er kilde til mistanke i cirka 20 procent af både de kommunale sager og sagerne i Udbetaling Danmark samt i hele 47 procent af de indmeldte sager til Udbetaling Danmark. I både survey og workshops giver flere kommuner samtidig udtryk for, at en meget væsentlig del af kontrolindsatsen består i at behandle anmeldelser og deraf følgende sager, og at dette for mange kommuners vedkommende reelt set fylder næsten al den tid, der er til rådighed for kontrolmedarbejderne. Trods vigtigheden af at behandle anonyme anmeldelser giver både de kommunale kontrolmedarbejdere og kunderådgiverne i HOK udtryk for, at anmeldelserne ofte også er ressourcekrævende at behandle. Dette skyldes, at anonyme anmeldelser ofte ikke indeholder tilstrækkeligt relevante oplysninger om borgeren og den modtagne ydelse til, at det umiddelbart kan vurderes, om anmeldelsen er relevant. Derudover skal oplysninger fra anmeldelser i alle tilfælde kontrolleres og suppleres med yderligere oplysninger, før de er klar til egentlig kontrolsagsbehandling. Sagsgennemgangen bekræfter billedet af, at det er ressourcekrævende at behandle anmeldelser, idet der for anonyme anmeldelser er en relativt langt sagsbehandlingstid forbundet med at nå frem til en afgørelse set i forhold til andre kilder, for eksempel udsøgning og udgående kontrol. Behov for styrket indsats Der er indikationer på, at en række anmeldelser aldrig ender i en afgjort kontrolsag, omend det har vist sig at være vanskeligt at tilvejebringe data fra kommunerne angående omfanget af henholdsvis modtagne anmeldelser, behandlede kontrolsager og afgjorte kontrolsager. Endvidere indebærer anonyme anmeldelser som kilde til mistanke et element af tilfældighed, idet de beror på, at borgere ønsker at indgive anmeldelse. Fra Udbetaling Danmarks side oplyses det, at omfanget af afsluttede sager med provenu som følge af anmeldelser er 6 procent. SKAT har registreret, at antallet af anmeldelser er næsten fordoblet fra cirka i 2010 til cirka i Samlet set tegner der sig et billede af, at en effektiv kontrolindsats dels forudsætter en kvalificeret behandling og visitering af anmeldelser for A) at starte de rigtige sager op og B) afslutte sagerne hurtigst muligt. Derudover bør en effektiv kontrolindsats også omfatte en række andre redskaber og kilder end anonyme anmeldelser, især da brugen af disse ofte er udtryk for en politisk beslutning, der kan variere

28 Indhentning af oplysninger i kontrolsager er ofte tidskrævende og i begrænset omfang registerunderstøttet. Sagsgennemgangen viser, at oplysning af kontrolsager omfatter en række problemstillinger, der medvirker til at gøre sagsoplysningen både langvarig og tidskrævende. Følgende faktorer medvirker til en langvarig sagsoplysning: Oplysningerne er i væsentligt omfang ikke registerunderstøttet. Oplysningerne kræver kontakt til en række myndigheder og samarbejdsparter. Oplysningerne kan være tidskrævende og udgiftstunge at indhente (for eksempel bankkontoudtog, når borger ikke tilvejebringer det selv). Der er ikke hjemmel til at indhente de ønskede oplysninger, og/eller der opleves usikkerhed om, hvorvidt der er hjemmel til at indhente og udveksle oplysninger. Samlet set synes der at være behov for at afdække såvel de tekniske, økonomiske (ud fra en cost-benefit tankegang) og juridiske muligheder for i højere grad af sikre mere smidig adgang til de oftest anvendte oplysninger i kontrolsager. Oplysning Oplysning og og afgørelse af sag alle - alle sager* sager* 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Oplysning af sag Afgørelse af sag * Af hensyn til overskuelighed er oplysninger, der indgår i mindre end 10 procent af sagerne, ikke medtaget i ovenstående figur

29 Der indhentes generelt flere oplysninger end dem, der lægges til grund i afgørelsen, særligt hvad angår oplysninger indhentet gennem samtale med borgeren. Sagsgennemgangen viser, at der generelt set indhentes flere oplysninger, end der lægges til grund for afgørelserne. Dette peger overordnet på, at det er komplekst at gennemføre sagsoplysning af kontrolsager, idet der synes at være brug for at indhente mange oplysninger for at tegne et billede, der muliggør afgørelse. Borgerens egen forklaring eller øvrige nærtstående personers forklaring indhentes i 65 procent af sagerne, men er kun afgørende i 45 procent af afgørelserne. Disse forklaringer indhentes typisk ved en samtale med borgeren eller skriftligt. En af begrundelserne for at anvende borgersamtalen skyldes ifølge særligt kommunerne, at samtalen kan medvirke til at af- eller bekræfte mistanke, uanset om oplysningerne kan anvendes direkte i afgørelsen. Endvidere er samtalerne en god mulighed for at indhente oplysninger direkte fra borgeren. Processen med borgersamtaler er dog samtidig meget tids- og omkostningskrævende. Samtalerne er dog også et udtryk for, jf. forrige side, at både kommuner og Udbetaling Danmark er afhængige af at modtage en række oplysningstyper fra borgerne, fordi disse oplysninger ikke umiddelbart er tilgængelige i registre. Dette understreger behovet for bedre registerunderstøttelse af vigtige oplysninger i kontrolsagsbehandlingen, hvilket dels ville overflødiggøre en række af de borgersamtaler, der har til formål at indhente faktuelle oplysninger, dels ville sikre et mere solidt grundlag for afgørelsen. Sager fra Ombudsmanden og Ankestyrelsen har således vist, at myndighedernes subjektive vurderinger af borgerens udtalelser som hovedregel ikke kan tillægges væsentlig værdi i forbindelse med afgørelsen, hvis udtalelserne er til ugunst for borgeren. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Oplysning Oplysning og og afgørelse af af sag - alle sager* Oplysning af sag Afgørelse af sag * Af hensyn til overskuelighed er oplysninger, der indgår i mindre end 10 procent af sagerne, ikke medtaget i ovenstående figur

30 Der er mindre diskrepans mellem indhentede oplysninger og oplysninger brugt i afgørelsen i Udbetaling Danmarks egne sager kontra de indmeldte sager. Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i højere grad end Udbetaling Danmark (via 11-anmodning) vælger at indhente oplysninger fra borgersamtale, hvilket særligt kommer til udtryk i forskellen på de oplysninger, som kommunerne har indhentet i de indmeldte sager til Udbetaling Danmark, og de oplysninger som Udbetaling Danmark vælger at lægge til grund for afgørelsen i ikkeindmeldte sager. Der er større overensstemmelse mellem de oplysninger, som Udbetaling Danmark indhenter i egne sager, og de oplysninger som lægges til grund for afgørelsen. Der indhentes dog også i disse sager generelt set flere oplysninger, end der anvendes i afgørelsen. Både kommunerne og Udbetaling Danmark har dog på den anden side et ansvar for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse i sagen, hvorfor det i nogle situationer kan være nødvendigt at indhente flere oplysninger, end der bruges, når afgørelsen træffes. Samlet set tegner der sig således et billede af, at der på dette punkt er forskel i praksis på tværs af de 2 kontrolmyndigheder. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Oplysning og afgørelse af sag UDK indmeldte Oplysning og afgørelse af sag UDK ikkeindmeldte* 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Oplysning af sag Afgørelse af sag Oplysning af sag Afgørelse af sag * Af hensyn til overskuelighed er oplysninger, der indgår i mindre end 10 procent af sagerne, ikke medtaget i ovenstående figur

31 Del 2: Mulige løsninger til konsolidering af kontrolindsatsen Deloitte Consulting

32 Den nuværende kontrolindsats er udfordret på flere parametre, hvilket ifølge analysen skyldes en række forskellige årsager Der opnås ikke tilstrækkelige økonomiske resultater.. Den økonomiske værdi af den nuværende kontrolindsats i 2013 på kontroltrin 3 er på tværs af kommuner og Udbetaling Danmark beregnet til i alt ca. 198 mio. kr. og leveres af ca. 275 årsværk. Der er stor variation på tværs af kommunernes indsats og resultater, hvilket udtrykkes ved et beregnet potentiale på 132 mio. kr. ved at udbrede bedste praksis til alle kommuner. Endvidere er der forskel på Udbetaling Danmarks og kommunernes tilgang til kontrolindsatsen. Dette indikerer samlet set et væsentligt potentiale i at konsolidere kontrolindsatsen...og der opdages ikke tilstrækkeligt meget snyd.. 95% af alle sager i sagsgennemgangen tegner sig for kun 8 ud af 23 kendte snydmønstre, og for en række velkendte snydmønstre findes kun meget få sager. De afsatte ressourcer til kontrol anvendes ikke tilstrækkeligt effektivt, bl.a. pga. ressourcekrævende behandling af anmeldelser, kontakt til udenlandske myndigheder samt indhentning af oplysninger i kontrolsager. Tidligere undersøgelser både nationalt og internationalt peger på et væsentligt omfang af uopdaget snyd...hvilket skyldes en række karakteristika ved den nuværende kontrolindsats: En række af de kommunale kontrolenheder synes at være ressource- og kompetencemæssigt for sårbare til at kunne favne en helhedsorienteret kontrolindsats på tværs af ydelsesområder og snydtyper. Hovedparten af ressourcerne anvendes på anonyme anmeldelser, som ofte er tids- og ressourcekrævende at kvalificere og behandle. Udbetaling Danmark har opgjort hitraten for anmeldelser til 6 %, hvilket sammen med de økonomiske resultaters meget store variation mellem kommunerne indikerer, at effektive tilgange ikke er konsoliderede på tværs af kommunerne. Modenhed og systematik i anvendelse af kontrolredskaber som hhv. udsøgning, samarbejde med udenlandske myndigheder samt samarbejde mellem danske myndigheder angående fx udgående kontrol er generelt set lav på tværs af både kommuner og Udbetaling Danmark på trods af indikationer på, at netop anvendelse af sådanne proaktive kontrolredskaber kan betyde opdagelse af mere snyd og også føre til hurtigere afgørelser. Sagsoplysning af kontrolsager er endvidere præget af manuelle arbejdsgange, som er tids- og ressourcekrævende, idet en lang række nødvendige oplysninger ikke er registerunderstøttede eller umiddelbart tilgængelige ved opslag, hvilket ligeledes vanskeliggør udbygning af udsøgningssystemer med nye datakilder. Og endelig sker der ikke tilstrækkelig systematisk registrering af indsats og resultater på landsplan, hvorved mulighederne for at sikre læring og løbende forbedringer af kontrolindsatsen sker usystematisk eller slet ikke

33 De afdækkede udfordringer i kontrolindsatsen peger på et potentiale ved yderligere konsolidering af kontrolindsatsen (I). Nedenstående udfordringer peger på følgende behov for konsolidering: Datasamkøring og udsøgning af sager med risiko for snyd anvendes ifølge Deloittes survey kun af hver femte kommune*. Samtidig har en række kommuner dels ikke de nødvendige analytiske og tekniske kompetencer til at anvende datasamkøring og udsøgning, dels ikke de nødvendige ressourcer til anskaffelse, drift og løbende udvikling af systemerne. Udbetaling Danmark er endnu ikke i fuld drift med sin løsning til udsøgning og risikoscoring, og løsningen dækker p.t. alene ydelsesmodtagere i Udbetaling Danmark. Sagsoplysningen er ofte langvarig, fordi væsentlige oplysninger ikke er registerunderstøttede. Ligeledes kan der sikres bedre udnyttelse af udsøgningsværktøjer gennem adgang til samkøring af data fra registre, hvortil der i dag ikke er adgang. Dermed udnyttes kontrolressourcerne ikke effektivt, ligesom det medfører uretmæssige udbetalinger, der kunne stoppes eller nedsættes tidligere, hvis det var muligt at anvende data til at fatte mistanke og oplyse kontrolsagerne hurtigere/mere effektivt. Samarbejde med udenlandske myndigheder er ressourcekrævende og kompliceret, hvilket særligt er en udfordring for små kontrolenheder. Det betyder dels, at kontrolressourcer ikke udnyttes effektivt, dels at en række snydsager ikke bliver dokumenteret og afgjort. * Note: Ifølge KL s rundspørge i januar 2014 overvejer 24 kommuner at investere i en løsning. Deloitte vurderer, at der er behov for en effektiv udnyttelse af udsøgningssystemer på tværs af de forskellige sociale ydelsesområder. I den forbindelse vurderer Deloitte, at der ligger et potentiale i at anvende dels den tekniske platform for udsøgning og risikoscoring, dels de tekniske og analytiske kompetencer, som Udbetaling Danmark er i gang med at opbygge til også at omfatte udsøgning på de kommunale ydelsesområder og tilhørende snydmønstre. Dermed undgås omkostninger til udvikling og drift af en lang række parallelle udsøgningssystemer, ligesom det sikres, at alle kommuner kan trække på de nødvendige kompetencer til at gennemføre udsøgning og risikoscoring. Samlet set vil en sådan konsolidering kunne bidrage til at realisere gevinsterne ved effektiv udsøgning hurtigere. Deloitte vurderer, at der er behov for øget digital adgang til oplysninger i registre, der har betydning for kontrolindsatsen, og at der yderligere er behov for at sikre, at oplysningerne anvendes på tværs af ydelsesområder, dels i form af udsøgning, dels til brug for dokumentation af snyd i kontrolsager. Behovet for at skabe adgang til data bør ud fra et omkostningssynspunkt ske konsolideret ét sted og ikke gennem investeringer foretaget i hver af de enkelte myndigheder. Deloitte vurderer, at der er behov for at konsolidere varetagelsen af samarbejde med udenlandske myndigheder, således at dette kan ske mere effektivt og systematisk, herunder særligt angående indhentning af oplysninger til brug for kontrolsagsbehandlingen

34 De afdækkede udfordringer i kontrolindsatsen peger på et potentiale ved yderligere konsolidering af kontrolindsatsen (II). Nedenstående udfordringer Der er indikationer på, at samarbejde mellem danske myndigheder (kommuner, Udbetaling Danmark, SKAT, Politi m.fl.) om fælles kontrolaktioner ikke er tilstrækkeligt systematisk anvendt i forhold til bekæmpelse af social snyd. Det nuværende samarbejde foregår på projektbasis drevet af enkelte kommuners prioritering af fælles kontrolindsatser, og ved at kommunerne modtager tips fra aktioner gennemført af andre myndigheder, hvor opdagelse af snyd med sociale ydelser ikke er det primære formål. Samtidig har de enkelte myndigheder hverken hjemmel og/eller tilstrækkelige kompetencer, viden og redskaber til at indsamle de rette oplysninger på vegne af de øvrige myndigheder. Der modtages mange anonyme anmeldelser, men behandling og kvalificering af anmeldelserne er ressourcekrævende, herunder vurderingen af, om der skal oprettes og gennemføres en kontrolsag. Oplysninger fra surveyen viser, at den lave hitrate og det høje ressourceforbrug knyttet til anonyme anmeldelser gør, at denne kanal ikke vurderes som særlig effektiv. Udbetaling Danmark har opgjort hitraten for anonyme anmeldelser til 6 procent. Det store ressourceforbrug anvendt på at kvalificere anmeldelser kunne være anvendt på andre typer kontrolindsatser såsom udsøgning og udgående kontrol, hvis håndteringen af anmeldelser kunne effektiviseres. Usystematisk registrering af kontrolindsatsen og i en vis grad også resultaterne af indsatsen i kommunerne begrænser adgang til viden om effekt, ligesom tværgående videndeling om erfaringer med kontrolindsatsen sker usystematisk eller slet ikke. peger på følgende behov for konsolidering: Deloitte vurderer, at der er behov for en højere grad af konsolidering af samarbejdet mellem myndigheder, herunder både i forhold til planlægning og gennemførelse af fælles udgående kontrolaktioner og i forhold til at skabe hjemmel til, at myndighederne kan udføre kontrol og indhente oplysninger på vegne af hinanden med henblik på effektiv udnyttelse af udgående kontrolressourcer. Deloitte vurderer, at der er behov for at effektivisere modtagelse og behandling af anonyme anmeldelser i forhold til at sikre, at de hurtigt og effektivt kan kvalificeres, således at ressourcerne anvendes på de sager, hvor der reelt er tale om snyd. I den forbindelse vurderes der at være behov for, at der på tværs af de relevante offentlige myndigheder udarbejdes en fælles og samlet tilgang til at håndtere anmeldelser, herunder vurdering af, hvilke kanaler der er mest effektive at anvende til modtagelse og kvalificering af anmeldelser, og om disse kanaler med fordel kan konsolideres (for eksempel i form af en fælles digital anmeldelsesfunktion). Deloitte vurderer, at der er behov for en koordineret opgørelse af indsats og resultater af kontrolindsatsen på tværs af ydelsesområder, snydmønstre og kontrolredskaber, herunder at kunne måle på effekt og dermed understøtte løbende forbedring af kontrolindsatsen

35 Det vurderes muligt at anvise effektfulde løsninger til konsolidering af kontrolindsatsen, der kan gennemføres indenfor en tidshorisont på 1½-2 år. Analysen har haft fokus på at designe løsninger, der kan implementeres og har en effekt på kort sigt, dvs. cirka 1½-2 år. Dette stiller krav til, at løsningerne designes, så de både er realistiske at implementere på kort sigt og samtidig kan sikre konkrete og målbare forbedringer af kontrolindsatsen. I den forbindelse anbefaler Deloitte, at der gennemgøres en evaluering af løsningerne efter 1-2 år, der kan vurdere løsningernes effekt, herunder om de eventuelt skal udbygges eller på anden vis justeres, således at initiativerne understøtter mulighederne for på længere sigt at implementere endnu mere ambitiøse løsninger, hvis dette vurderes relevant. Det gælder for flere af løsningerne på kort sigt, at der skal tages stilling til de lovgivningsmæssige rammer for at gennemføre initiativerne. Herudover anbefales det, at der etableres fællesoffentlig styring af de pågældende løsninger såvel i implementeringen som i driften af løsningerne for at sikre, at alle parterne i den offentlige kontrolindsats kan bidrage med fagligt input til og styring af løsningerne. Nedenfor er kort opsummeret de centrale karakteristika ved løsninger, der anbefales gennemført på kort sigt, og karakteristika for løsninger, der bedst realiseres på længere sigt. Kendetegn ved løsninger på kort sigt Løsningerne adresserer målrettet de nuværende udfordringer i kontrolindsatsen. Løsningerne kan gennemføres indenfor en tidshorisont på 1½-2 år (fra hjemmel er tilvejebragt). Implementering og realisering af løsningerne tilrettelægges ud fra en projekttankegang, hvor løsningerne designes, afprøves og evalueres indenfor en afgrænset periode for at minimere risici og sikre, at løsningerne på længere sigt baserer sig på solide erfaringer i forhold til omkostninger og effekt. Løsningerne omfatter i begrænset omfang investering og udvikling i ny teknologi og nye systemer, men udnytter i stedet i størst muligt omfang det eksisterende kontrolsetup både i forhold til de nuværende aktører, systemunderstøttelse, adgang til data og udviklingskapacitet mv. Kendetegn ved løsninger på længere sigt Løsningerne vil typisk først kunne gennemføres med en tidshorisont på 2 år eller mere. Løsningerne vil typisk omfatte investeringer og udvikling af ny teknologi og nye systemer af et vist omfang, hvis dette vurderes relevant på baggrund af erfaringerne og gevinsterne ved indsatsen og løsningerne på kort sigt. Løsningerne vil basere sig på en væsentlig forøgelse i kompetencer, erfaringer og modenhed indenfor analysebaseret kontrol. Løsningerne vil typisk omfatte yderligere ændrede hjemler, for eksempel til datasamkøring og anvendelse af data i kontrolindsatsen. De vil bygge videre på løsningerne på kort sigt, ikke mindst de opnåede erfaringer og læringspunkter, således at kontrolindsatsen løbende kan udvikles og forbedres

36 Det anbefales at gennemføre 4 løsninger til konsolidering af kontrolindsatsen på kort sigt der alle kan udbygges med yderligere løsninger på længere sigt. Deloitte har identificeret 4 løsninger på kort sigt til konsolidering af kontrolindsatsen. Løsningerne adresserer både identifikation af mistanke og oplysning af kontrolsager, ligesom de omfatter forskellige typer kontrolindsatser og til sammen er relevante for alle ydelsesområder og snydmønstre. Samtidig er løsningerne i vidt omfang også relevante for at forhindre fejludbetalinger og snyd på kontroltrin 1 og 2 som følge af fejl fra både borgere og myndigheder, dvs. ikke kun fejludbetalinger og snyd på kontroltrin 3. Endelig muliggør løsningerne, at der på baggrund af erfaringer og resultater på kort sigt kan igangsættes yderligere løsninger på længere sigt, hvis det findes relevant. Der er ikke taget stilling til de juridiske og lovgivningsmæssige aspekter af løsningerne, se side 24. Løsninger på kort sigt Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol Etablering af fællesoffentlig enhed med ansvar for datasamkøring og udsøgning af sager med risiko for snyd på tværs af ydelsesområder i UDK og kommuner. Etablering af øget adgang til udvalgte registre med henblik på datasamkøring og/eller enkeltopslag i kontrolsagsbehandlingen. Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol Etablering af et fællesoffentligt indsatsforum, der på tværs af myndigheder koordinerer projekter om national og regional udgående kontrol. Endvidere hvis der kan skabes hjemmel hertil gives der beføjelser til, at de respektive myndigheder kan indhente oplysninger på hinandens vegne ved udgående kontrol. Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder Etablering af en fællesoffentlig enhed med ansvar for at sikre en mere effektiv og smidig adgang til oplysninger i udlandet til brug for kontrolsagsbehandlingen. Fællesoffentlig tilgang til behandling af anmeldelser Konsolidering af tilgang til modtagelse og behandling af anmeldelser på tværs af offentlige myndigheder, herunder særligt i forhold til anvendelse af telefonisk og digital kanal. Eksempler på muligheder på længere sigt Udvidelse af adgang til samkøring og udsøgning i yderligere registre. Udbygning af udsøgningsfunktionalitet med for eksempel datamining. Understøttelse af fællesoffentlig indsatsplanlægning og kontrolaktioner med udsøgning og datamining. Udbygning af samarbejde i form af øget antal projekter og/eller mere integreret kontrol på tværs af myndigheder og ydelsesområder, afhængig af hjemler og formelle samarbejdsaftaler. Yderligere konsolidering af forskellige myndigheders kontakt til udlandet i samme enhed. Ansvar for proaktivt at igangsætte kontrolsager, for eksempel på baggrund af udsøgning. Fællesoffentlig digital anmeldelsesfunktionalitet, inklusive risikoscoring af anmeldelser

37 Løsning 1: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Formål med løsningen At sikre anvendelse af datasamkøring og udsøgning på tværs af alle sociale ydelser med henblik på at identificere sager med risiko for snyd og dermed målrette kontrolindsatsen. Endvidere er formålet at etablere øget adgang til registre med vigtige oplysninger til brug for kontrolindsatsen, herunder til brug for samkøring og udsøgning samt til brug for oplysning af kontrolsager. Løsningens væsentligste elementer Etablering af fællesoffentlig data- og kontrolenhed i regi af Udbetaling Danmark med ansvar for at etablere digital adgang til vigtige oplysninger i kontrolsagsbehandlingen og stille disse oplysninger til rådighed for de kontrolsagsbehandlende myndigheder (kommuner og Udbetaling Danmark) gennem udsøgning og i relevant omfang enkeltopslag. På kort sigt foreslås det, at der indgås aftale om et forpligtende projekt med kommuner, der indgår i et fællesoffentligt samarbejde med dataenheden om brug af udsøgning og risikoscoring som grundlag for kontrolindsatsen. Alle kommuner vil få stillet udsøgningsresultater til rådighed, men projektkommunerne forpligter sig i særlig grad til at indgå i udvikling og afprøvning af udsøgningskriterier. For at sikre tilstrækkelig volumen og dækning i initiativet og dermed også tilstrækkelige resultater og erfaringer vurderes det nødvendigt, at cirka kommuner deltager. Den konkrete løsning skal nærmere designes, men kan tænkes at omfatte, at udsøgningssystemet danner rapporter om borgere med risikoscore over et foruddefineret niveau til hver kontrolsagsbehandlende myndighed. Resultater af udsøgningen tilgås via en brugergrænseflade, hvor der fremgår rapporter om borgere, der modtager ydelser indenfor myndighedsområdet samt oplysning om borgerens risikoscore, og ud fra hvilke risikokriterier borgeren er bedømt. Ved hjælp af væsentlighedsvurderinger prioriteres udsøgningsresultaterne i forhold til ydelsesbeløb og risiko for snyd i de rapporter, udsøgningssystemet genererer. På helt kort sigt vil distributionen af disse rapporter kunne ske som i dag via Excel-ark, der formidles via sikker post. Dataenheden vil derudover kunne få til ansvar at skabe adgang til nye registre med henblik på at anvende disse i kontrolindsatsen enten til udsøgning og/eller til kontrolsagsbehandling, for eksempel via en portal, de kontrolsagsbehandlende myndigheder kan tilgå. Mistanke Sagsoplysning Både nem adgang til digitale oplysninger og udsøgning medvirker til at identificere sager, som kontrolindsatsen skal fokusere på, herunder sager og snydmønstre, der ellers ikke ville blive opdaget. Løsningen kan udover kontroltrin 3 også på sigt anvendes på kontroltrin 1 i forbindelse med risikoscoring af ansøgninger og på kontroltrin 2 i forbindelse med den løbende opfølgning på sager. Udsøgning medfører, at en væsentlig del af sagsoplysningen allerede er foretaget i forbindelse med udsøgningen, hvilket dels reducerer sagsbehandlingstiden, dels mindsker tidsforbruget knyttet til at løfte bevisbyrden efterfølgende

38 Løsning 2: Fælles offentligt indsatsforum til koordinering af tværgående kontrolindsats. Formål med løsningen At sikre bedre koordinering og ressourceudnyttelse mellem myndigheder om de snydmønstre, hvor udgående kontrol er et afgørende kontrolredskab til at opdage og oplyse snydsager. Dette omfatter både et formelt samarbejdsforum, der på tværs af de relevante myndigheder beslutter at gennemføre bestemte kontrolindsatser, og hvis der kan skabes hjemmel hertil at de respektive myndigheder kan indhente oplysninger på hinandens vegne ved udgående kontrol. Løsningens væsentligste elementer Etablering af fællesoffentlig indsatsforum bestående af blandt andre SKAT, UDK og kommuner, Lufthavnstilsynet og Politiet, hvor indsatser indenfor udgående kontrol drøftes, identificeres og koordineres, for eksempel på projektbasis og gennem udarbejdelse af årlig kontrolplan, der fastlægger fælles forpligtelser til indsatsen blandt de relevante myndigheder. Udformning af og opfølgningsansvaret for kontrolplanen forankres i det fællesoffentlige indsatsforum. Der dedikeres ressourcer i Udbetaling Danmark eller SKAT til at understøtte arbejdet i indsatsforummet, ligesom det foreslås, at alle de deltagende myndigheder indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde og afsætter dedikerede ressourcer til de fælles kontrolaktioner. Det skal i den forbindelse undersøges, i hvilket omfang nuværende tværgående samarbejdsfora, herunder eksempelvis fairplay- og social dumpingsamarbejderne, kan indgå for at undgå for mange beslutnings- og koordineringsfora. Der skabes mulighed for, at de involverede myndigheder kan indhente oplysninger på hinandens vegne i forbindelse med udgående kontrolaktioner, hvis der er mistanke om snyd. Retten til at indhente oplysninger på hinandens vegne baseres på klare skriftlige procedurer og drejebøger herfor, eventuelt begrænset til aktioner igangsat i regi af det fællesoffentlige indsatsforum. Mistanke Sagsoplysning Bedre fællesoffentlig koordinering af udgående kontrol i forhold til sociale ydelser vil forbedre mulighederne for at identificere muligt snyd gennem særligt A) mere målrettede aktioner mod de borgere/virksomheder, hvor der forventes at være størst risiko for snyd, hvilket vil øge hitraten og udbyttet af de afsatte ressourcer til den udgående kontrol, og B) mulighed for at indhente oplysninger på vegne af andre myndigheder, hvilket vil medvirke til en forbedring af ressourceeffektiviteten relateret til kvalificering af mistanke om snyd. Bedre koordinerede og mere målrettede fællesoffentlige kontrolaktioner mod sociale ydelser og mulighed for at indhente oplysninger på vegne af andre myndigheder vil betyde bedre grundlag for og øget effektivitet i sagsoplysning af den type kontrolsager, hvor oplysninger tilvejebragt gennem udgående kontrol ofte er afgørende

39 Løsning 3: Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder. Formål med løsningen At etablere en fællesoffentlig enhed med ansvar for at sikre en mere effektiv og smidig adgang til oplysninger i udlandet til brug for kontrolsagsbehandlingen. Sagsoplysningen sker primært gennem samarbejde med udenlandske myndigheder og på sigt desuden via lokale medarbejdere i udlandet. Løsningens væsentligste elementer Der etableres en fælleoffentlig enhed i Udbetaling Danmark, som varetager sagsoplysning i udlandet baseret på en bestillerudfører-model, hvor kontrolmyndighederne kan bede den fællesoffentlige enhed om at oplyse sager. Sagsoplysningen kan enten ske gennem samarbejde med udenlandske myndigheder og/eller via medarbejdere i udlandet. Det skal afklares, hvordan løsningen kan bygge videre på og samarbejde med eksisterende konstruktioner relateret til samarbejde med udenlandske myndigheder, dvs. IPOS og SKAT, kontaktdatabase i BLIS, nordiske samarbejdsparter samt den af Regeringen nyligt foreslåede centrale enhed for kontrol af oplysninger om EU-/EØS-borgere. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, vil enheden på sigt kunne udfylde en større og mere samlende rolle i forhold til danske myndigheders samarbejde og kontakt med udenlandske myndigheder, herunder i forhold til de nordiske lande og EU. Mistanke Sagsoplysning Gennem mere systematisk kontakt til og samarbejde med udenlandske myndigheder vil det være muligt at opnå viden fra disse myndigheder, der kan anvendes til at fatte mistanke om muligt snyd. På længere sigt vil enheden kunne agere mere selvstændigt i forhold til at identificere mistænkelige sager i stedet for blot at kunne gennemføre sagsoplysning på vegne af andre myndigheder. Etableringen af en fællesoffentlig enhed, der varetager oplysning af sager om snyd baseret i udlandet, vil sikre en mere effektiv og korrekt sagsoplysning og således føre til flere afgjorte sager med snyd, der omfatter udlandet, herunder bedre udnyttelse af kontrolressourcerne

40 Løsning 4: Fællesoffentlig tilgang til behandling af anmeldelser. Formål med løsningen At konsolidere praksis på tværs af offentlige myndigheder for modtagelse og behandling af anmeldelser. Dette omfatter, at de relevante myndigheder i fællesskab fastlægger, hvordan anmeldelser modtages og behandles mest muligt effektivt for hurtigt at frasortere grundløse anmeldelser og således anvende kontrolressourcerne effektivt. Konsolideringen forventes at omfatte fælles tilgang til screening af anmeldelser, herunder fastlægge brug af telefonkanal og digitale anmeldelser. Løsningens væsentligste elementer Overordnet omfatter løsningen fastlæggelse af en fællesoffentlig tilgang til modtagelse og behandling af anmeldelser med det formål at effektivisere behandlingen af anmeldelser. Det forventes, at en fælles tilgang særligt vil omfatte strategi og retningslinjer for: Anvendelse af telefonkanal, dvs. sikre, at telefoniske anmeldelser kvalificeres mest muligt, herunder ved brug af fælles screeningsværktøjer i dialogen med anmelder. Anvendelse af digital anmeldelsesfunktion, hvor det er muligt at validere anmelderens indtastninger og efterfølgende foretage udsøgning og risikoscoring af anmeldelsen. På sigt bør der træffes beslutning om, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at konsolidere ikke blot tilgangen til behandlingen af anmeldelser, men også de konkrete redskaber, eksempelvis i form af en fællesoffentlig digital anmeldelsesfunktion. Mistanke En effektiv modtagelse og behandling af anmeldelser skal sikre en kvalificeret screening af anmeldelsen for at kvalificere grundlaget for at fatte mistanke og igangsætte en egentlig kontrolsag. Dette kan for eksempel ske gennem systematisk screening af telefoniske anmeldelser og risikoscoring af digitale anmeldelser, således at grundløse anmeldelser kan sorteres fra hurtigt for at spare tid i kontrolarbejdet. Sagsoplysning Større kvalitet i anmeldelser og mere systematisk håndtering af anmeldelser kan dels reducere omfanget af ressourcer, der bruges på at oplyse relevante snydsager i kraft af et bedre oplyst udgangspunkt for sagsbehandlingen, og dels reducere omfanget af anvendte ressourcer, der bruges på anmeldelser, som viser sig ikke at omhandle snyd med sociale ydelser, eller som er grundløse

41 Løsningerne adresserer relevante snydmønstre og skaber bedre forudsætninger for at opdage mere snyd Analysen har inddraget forskellige kilder til vurdering af løsningernes effekt. For det første er kontrolmedarbejderne blevet bedt om at vurdere løsningernes brugbarhed til at opdage mere snyd. For det andet er der i analysen identificeret en række case-eksempler, som illustrerer en potentiel effekt ved løsningerne på kort sigt. Løsninger Løsning 1 (Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol) Løsning 2 (Fælles offentligt indsatsforum til koordinering af tværgående kontrolindsats) Løsning 3 (Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder) Løsning 4 (Fællesoffentlig tilgang til behandling af anmeldelser) Procentuel effekt på uopdaget snyd Ca pct. Ca pct. Ca pct. Ca pct. Case-eksempler på mulig effekt Ca. 7 mio. kr. ved udbredelse af samme type udsøgninger på sygedagpengeområdet, som Aarhus kommune gennemfører. Det forudsættes, at hver 5.kommune allerede foretager samme form for udsøgning, hvorfor potentialet ved denne udsøgning gælder 4 ud af 5 kommuner. Ifølge kommunerne har deltagelse i SKAT s Projekt Socialt Bedrageri ført til regulering af sociale ydelser på ca. 20 mio.kr. i Projektet er videreført i 2012 og 2013 med lignende resultater. Dertil kommer samlet effekt på i alt 71,5 mio. kr. i skattemæssige reguleringer. Ud fra sagsgennemgangen vurderes det, at en dedikeret international enhed kan indsamle oplysninger om og dokumentere snyd i 20% flere sager indenfor snydmønstret uoplyst ophold i udlandet svarende til et potentiale på ca. 3,3 mio. kr. alene for dette snydmønster. Udbetaling Danmark foretager dels screening af anmeldelser vha. screeningsskema, dels risikoscoring af digitale anmeldelser for hurtigt at bortsortere grundløse anmeldelser. Som det fremgår af tabellen, vurderer kontrolmedarbejdere, at løsningerne vil have en stor effekt i forhold til at kunne forbedre kontrolindsatsen, herunder særligt øget anvendelse af data i kontrolindsatsen, bl.a. til samkøring og udsøgning. Det skal understreges, at da der er betydelig usikkerhed vedr. disse estimater fra kontrolmedarbejderne, er det ikke muligt at anvende dem som grundlag for udarbejdelse af en business case for de fire løsninger. I stedet skal vurderingerne af løsningernes effekt ses som et udtryk for, at løsningerne peger i den rigtige retning og set ud fra et kontrolfagligt synspunkt har stor værdi. Dette underbygges samtidigt af de respektive case-eksempler for hver af de fire løsninger. Løsningerne repræsenterer derudover i vidt omfang en konsolidering og udbygning af eksisterende bedste praksis vedr. udsøgning, udgående kontrol og internationalt samarbejde, således at denne bedste praksis kan gøre sig gældende på tværs af den samlede kontrolindsats. Alene potentialet i at udbrede de bedste kommuners praksis til de øvrige kommuner er beregnet til 138 mio. kr. Samlet set vurderes det således, at de fremlagte løsninger allerede på relativt kort sigt (1½-2 år) vil have stor effekt og forbedre kontrolindsatsen set i forhold til nu, og at løsningerne på sigt ved løbende udbygning og forbedring vil resultere i en markant effekt

42 Løsningerne har alle til formål at sikre en mere effektiv udnyttelse af kontrolressourcerne og dermed frigive tid til at opdage mere snyd og skabe højere effekt. Udover at løsningerne forventes at kunne realisere et større potentiale relateret til stoppede eller nedsatte ydelser og tilbagebetalingskrav, forventes de samtidig at være udgiftsneutrale. Dette skyldes, at alle løsninger ved fuld implementering bidrager til at effektivisere og målrette kontrolindsatsen og således frigive ressourcer til at løse flere kontrolsager. Dette forudsætter naturligvis, at de respektive kontrolmyndigheder forpligter sig til at anvende løsningerne og bidrage til deres implementering og løbende udvikling. Der bør i den forbindelse efter cirka 1 år foretages en vurdering af resultaterne af de nye konsolideringstiltag, herunder om det nuværende ressourceniveau i kontrolenhederne er tilstrækkeligt til at løse de kontrolopgaver, der samlet set viser sig at have en effekt. Frigive ressourcer til at håndtere flere kontrolsager Bedre prioritering og målretning af ressourcerne Mere effektfuld kontrol, der afdækker flere/nye snydmønstre Løsning 1 Automatisk udsøgning og delvis oplysning af kontrolsager frigiver tid til flere kontrolsager. Endvidere vil digital adgang til oplysninger i kontrolsagsbehandlingen sikre hurtigere sagsbehandlingstid og dermed frigive tid til andre sager. Ved hjælp af samkøring og effektive udsøgningskriterier bliver det muligt at prioritere indsatsen efter sagernes væsentlighed, eksempelsvis at udvælge og prioritere de sager, hvor der er store beløb på spil. Løsningen bidrager til at identificere snyd, der ellers ikke er gode muligheder for at finde. Løsning 2 Med den rette governance og koordinering kan myndigheder frigøre ressourcer gennem mere effektiv opgave- og informationsdeling i forbindelse med udgående kontrolaktioner og kontrol på hinandens vegne. Fællesoffentligt samarbejde om identifikation og prioritering af udgående kontrol, hvor der samlet set forventes at være størst risiko, og hitraten for kontrollen muliggør bedre udnyttelse af ressourcerne og dermed flere kontrolsager. Samarbejde mellem myndigheder om udgående kontrol skaber både en konkret effekt i forbindelse med selve aktionerne og en forebyggende effekt i form af landsdækkende og systematiseret indsats, der viser, at myndighederne samarbejder på tværs af kommunegrænser og snydmønstre. Løsning 3 Med løsningen flyttes tidskrævende opgaver med sagsoplysning i udlandet fra den kontrolsagsbehandlende myndighed til den specialiserede enhed som gennem stordrift og netværk til relevante udenlandske myndigheder kan effektivisere oplysningsprocessen. Den internationale enhed har gennem en større sagsvolumen mulighed for at specialisere sine kompetencer og for at opretholde kontakt til relevante udenlandske myndigheder. Nemmere og hurtigere adgang til oplysninger i udlandet, der kan føre til hurtigere sagsoplysning og afgørelse om tilbagebetalingskrav. Løsning 4 Nedbringelse af sagsbehandlingstid som følge af bedre screening samt udsøgning af den anmeldte, hvilket frigiver ressourcer til at løse flere kontrolsager. Nedbringelse af sagsbehandlingstid som følge af en større kvalitet i anmeldelserne frigiver tid fra behandling af grundløse anmeldelser N/A

43 Forretningsarkitektur for konsolidering af kontrolindsatsen på kort sigt. Fællesoffentligt sekretariat til understøttelse af indsatsforum Understøttelse af planlægning og gennemførelse af fællesoffentlig udgående kontrol på nationalt og regionalt niveau. Data/kontrolenhed (HOK) Udsøgning og datasamkøring med henblik på risikoscoring af henholdsvis mistanke om snyd (trin 3), anmeldelser (trin 3) og ansøgninger om sociale ydelser (trin 1). Adgang til registre i forbindelse med oplysning af kontrolsager (trin 3), advisering af ændringer i ydelsesmodtageres forhold (trin 2) og ved ansøgning om sociale ydelser (trin 1). Kontrolsagsbehandling på Udbetaling Danmarks ydelsesområder (trin 3). Opfølgning på mistankekilder og udsøgningskriterier (effektmåling). Udbetaling Danmark International enhed til kontrol med sociale ydelser (HOK) Indhentning af oplysninger i udlandet til brug for kontrol. UDK fagspor Sagsbehandling på egne ydelsesområder (trin 1 og 2). Fællesoffentligt indsatsforum for udgående kontrol Udgående kontrolprojekter på tværs af myndigheder. Kommuner Sagsbehandling på egne ydelsesområder (trin 1 og 2). Kontrolsagsbehandling på egne ydelsesområder (trin 3). Sikring af korrekte CPR-data. Anonyme anmeldelser om snyd E-flyt Ændring af adresse og civilstand Folkeregistre Folkeregistre Folkeregistre Kommuner Kommuner Ydelses- og kontrolenheder Telefon Digital anmeldelse

44 Governance i forretningsarkitekturen er fællesoffentlig og konsolideret, ligesom opgavesplit er baseret på udnyttelse af de respektive aktørers kernekompetencer. De respektive tiltag til konsolidering af kontrolindsatsen foreslås forankret i en fællesoffentlig governancestruktur på tværs af de relevante myndigheder, herunder særligt kommunerne og Udbetaling Danmark. Den fællesoffentlige governance skal sikre, at de respektive indsatser skitseret i den konsoliderede løsningsmodel planlægges, udføres, afrapporteres og evalueres indenfor en fællesoffentlig ramme, blandt andet for at sikre fællesoffentlig prioritering af ressourcer og indsats. En væsentlig del af governancestrukturen foreslås at omfatte etablering af et setup for effektmåling af kontrolindsatsen mod socialt snyd og resultaterne heraf på tværs af alle kommuner og Udbetaling Danmark, og herunder opdelt på de forskellige typer kontrolindsatser (for eksempel behandling af anmeldelser, udsøgning, samarbejde med udlandet og udgående kontrol). Dette skal sikre, at der dels systematisk og ensartet følges på op på kontrolindsatsen herunder særligt de iværksatte konsoliderede tiltag dels at der med afsæt i målingerne kan gennemføres analyser af behov og muligheder for justering/forbedring af indsatsen. Den operationelle varetagelse (drift) af de forskellige opgaver i den konsoliderede kontrolindsats placeres hos de aktører, der vurderes at have de bedste forudsætninger herfor, henholdsvis kompetencemæssigt, teknisk, organisatorisk og lokalt. Det har således været afgørende for anbefalingerne om placering af opgaver, at der eksempelvis skelnes mellem opgaver, der bedst varetages i regi af en konsolideret enhed, og opgaver, som forudsætter placering i og kendskab til lokale forhold og nærmiljø. Deloittes vurdering af, hvor de respektive opgaver mest hensigtsmæssigt placeres, fremgår på næste side

45 Opgavesplit og placering af ansvar for de respektive kontrolfunktioner baseres på mulighed for at udnytte eksisterende kompetencer og systemer. Funktion Krav kompetencer og systemunderstøttelse Forslag til ansvar for opgavevaretagelse Data- og kontrolenhed International enhed Fællesoffentligt indsatsforum Behandling af anmeldelser Indhentning af oplysninger fra borgere Afgørelse af sag og kontaktpunkt for borgeren Kontrolfagligt miljø med kompetencer til at fastsætte udsøgningskriterier og risikoscorer ud fra risiko for fejl eller snyd (risikokriterium) kombineret med sagens væsentlighed og omfang (væsentlighedskriterium), hvilket omfatter kompetencer relateret til blandt andet regelgrundlag, snydmønstre og krav til oplysning af kontrolsager på de enkelte ydelsesområder samt analytiske kompetencer, der er i stand til at udforme udsøgningskriterier ved at kombinere forskellige relevante forhold med hinanden. It-tekniske kompetencer til it-drift, it-udvikling og integrationer, data- og modeludvikling og opsætning af udsøgninger samt tværgående analyser og udtræk. Udsøgningssystem og datavarehus med tilstrækkelige skaleringsmuligheder til også fremadrettet at kunne udbygges med nye registre, mere avanceret dataanalyse og flere brugere. Kontrolfaglige kompetencer for at sikre målrettet og kvalificeret indsamling af oplysninger, herunder viden om de oplysningstyper, der er særligt vigtige i forhold til snyd relateret til udlandet. Sproglige kompetencer i relation til kontakt til udenlandske myndigheder. Understøttelse af fællesoffentligt indsatsforum omfatter analyser og erfaringsopsamling om snydmønstre, udgående kontrol, input til udvikling af fælles kontrolredskaber, samt udarbejdelse af kontrolstrategi og -planer for konkrete indsatser, herunder baseret på datasamkøring og risikoscoring. Kontrolfaglige kompetencer til at sikre kvalificering af anmeldelser. Kontrolfaglige kompetencer og nærhed til borgerne lokalt. Kontrolfaglige kompetencer og myndighedskompetence Forankring i Udbetaling Danmarks HOK, hvor både kompetencer og teknisk setup allerede er under opbygning, således at der ikke skal investeres i at opbygge nye eller parallelle kompetencer/systemer. Tæt samarbejde med kommunale kontrolenheder, særligt angående udsøgningskriterier og feedback fra kontrolsagsbehandling. Forankring i Udbetaling Danmarks HOK for at sikre synergi med kontrolfaglige kompetencer og kompetencer i det nuværende IPOS. Sekretariat kan for eksempel forankres i Udbetaling Danmark eller SKAT for at sikre faglig synergi med kontrolmiljø og analytiske kompetencer, herunder udsøgning. Sekretariatet kan bemandes af ressourcer fra både SKAT, kommuner og Udbetaling Danmark for at understøtte fællesoffentligt fokus. Forankring i henholdsvis Udbetaling Danmarks HOK og i de kommunale kontrolenheder (afhængig af de ydelser, anmeldelsen vedrører). Ansvaret forankres i de lokale kontrolenheder, som det kendes i dag. Ansvaret for en kontrolsag forankres i Udbetaling Danmark og kommunerne for deres pågældende ydelser.

46 Det vurderes, at Udbetaling Danmark besidder de bedste forudsætninger for at løfte opgaven med at konsolidere kontrolindsatsen yderligere. Som det fremgår af anbefalingerne for opgaveplacering på foregående side, peges der generelt set på Udbetaling Danmark som den aktør, der vurderes bedst at kunne løfte opgaven med at konsolidere kontrolindsatsen på de områder, hvor der tegner sig et billede af et uudnyttet potentiale. Deloittes analyser viser, at Udbetaling Danmark generelt set søger at etablere sig efter bedste praksis på kontrolområdet og samtidig har de tekniske, kompetencemæssige og administrative forudsætninger for at løse opgaver med større volumen, krav om specialisering samt nødvendig løbende udvikling og udbygning af kontrolmetoder og -tilgange. De anviste løsninger forudsætter alle en væsentlig professionalisering og systematik i kontrolindsatsen, hvilket stiller krav om et stærkt kontrolfagligt og analytisk miljø samt tilhørende systemunderstøttelse. Evalueringen af Udbetaling Danmark har vist, at der stadigvæk er væsentlige udfordringer knyttet til kontrolindsatsen i Udbetaling Danmark, især på grund af endnu ikke fuldt implementeret it-understøttelse, utilstrækkeligt samarbejde med kommunerne om oplysning af sagerne, samt en ændring i kontroltilgangen i Udbetaling Danmark i forhold til, da områderne var kommunale, hvilket har krævet en vis tid at implementere. Evalueringen viser dog også, at Udbetaling Danmark har iværksat en række tiltag, der i tæt samarbejde med kommunerne skal rette op på problemerne, og det er forventningen, at tiltagene vil resultere i bedre udsøgninger, der igen vil resultere i et højere provenu for kommunerne og Udbetaling Danmark. Dette indikeres også af det stigende provenu i kontrolenheden henover 2013, hvilket således er udtryk for en positiv udvikling. Udbetaling Danmarks tiltag matcher samtidig denne analyses anbefalinger om at igangsætte mere ambitiøse initiativer i tæt samarbejde med kommunerne (og øvrige myndigheder), så der i fællesskab sikres en systematisk udvikling og forbedring af kontrolindsatsen. Kilde: Udbetaling Danmark evalueringen

47 Konsolidering af kontrolindsatsen betyder, at opgavesplit og samarbejde angående centrale kontrolredskaber ændres. Kontrolredskaber Datasamkøring og udsøgning Behandling af anmeldelser Udgående kontrol på tværs af myndigheder Indhentning af oplysninger fra udenlandske myndigheder Indhentning af oplysninger fra nye registre Tilrettelæggelse i dag Udbetaling Danmark foretager udsøgning af sager på egne ydelsesområder og stiller lister med CPR-numre til rådighed for kommuner, hvis der er borgere med kommunale ydelser, der indgår i risikolisten. Cirka 20 procent af kommunerne anvender udsøgning på egne ydelsesområder. Både kommuner og Udbetaling Danmark modtager og behandler anmeldelser via flere kanaler. Kommuner kan på ad hoc-basis indgå i kontrolaktioner med andre myndigheder, hvis de prioriterer dette. Udbetaling Danmark har ikke hjemmel til at foretage udgående kontrol. Det er ikke muligt at udføre kontrol på andre myndigheders vegne. Kommuner og Udbetaling Danmark har selv ansvaret for at kontakte udenlandske myndigheder i forbindelse med indhentning af oplysninger. Vigtige oplysninger til brug for kontrolsagsbehandlingen skal indhentes via manuelle procedurer i både kommuner og Udbetaling Danmark. Ændringer på kort sigt i opgavesplit og samarbejde som følge af konsolidering Data- og kontrolenheden i Udbetaling Danmark foretager udsøgning på tværs af alle ydelsesområder og stiller disse resultater til rådighed for alle kommuner. Der etableres på kort sigt et forpligtende projekt med kommuner med det formål at udvikle, afprøve og forfine udsøgningskriterier. Dette omfatter ligeledes etablering af drejebøger og processer for samspil mellem udsøgning og kontrolsagsbehandling, herunder feedback til Udbetaling Danmark fra praktiske erfaringer med anvendelse af udsøgningslisterne. Med reference til en fællesoffentlig styregruppe analyserer Udbetaling Danmark og kommunerne, hvilke yderligere registre det på kort sigt er muligt og hensigtsmæssigt at skabe adgang til med henblik på udsøgning. Udbetaling Danmark og kommunerne modtager fortsat anmeldelser på egne ydelsesområder. Fremadrettet vil der ske en konsolidering af tilgang til modtagelse og behandling af anmeldelser på tværs af offentlige myndigheder, herunder særligt i forhold til anvendelse af telefonisk og digital kanal. Der etableres et fællesoffentligt indsatsforum, der på nationalt og regionalt niveau koordinerer og igangsætter udgående kontrolprojekter, herunder opsamler erfaringer på tværs af myndigheder. Sekretariat herfor etableres i eksempelvis SKAT eller Udbetaling Danmark med reference til den fællesoffentlige governance, der samtidig tildeles instruktions-beføjelse til planlægning af og fokusering på udgående kontrol på nationalt og eventuelt regionalt niveau. På lokalt niveau kan de enkelte myndigheder fortsat gennemføre egne kontrolaktioner. Myndigheder får mulighed for at gennemføre kontrol og indhente oplysninger på vegne af hinanden i forbindelse med kontrolaktioner. Der etableres en international enhed i Udbetaling Danmark med ansvar for at samarbejde med udenlandske myndigheder om indhentning af oplysninger. Kommuner og fagspor i Udbetaling Danmark kontakter enheden, når der i konkrete sager vurderes at være behov for indhente oplysninger fra udlandet. Data- og kontrolenheden i Udbetaling Danmark analyserer sammen med kommunerne, hvilke registre det på kort sigt er muligt og hensigtsmæssigt at skabe adgang til digitalt for at stille disse til rådighed for kommunernes kontrolmedarbejdere og egne kunderådgivere i HOK, for eksempel via enkeltopslag i portal varetaget af data- og kontrolenheden

48 Løsning 1: Der etableres et forpligtende og systematisk samarbejde om udsøgning af sager på tværs af alle ydelser i kommuner og Udbetaling Danmark. Nedenfor er skitseret opgavesplit og samarbejde om datasamkøring og udsøgning på tværs af de væsentligste aktører i kontrolindsatsen. Arbejdsdelingen er opgjort i forhold til 3 hovedprocesser i kontrolindsatsen; henholdsvis identifikation af mistanke, gennemførelse af sagsoplysning samt måling og læring. Aktører Mistanke Sagsoplysning Måling og læring Data- og kontrolenhed i HOK Udsøgning af sager med risiko for snyd og videregivelse af risikolister til: Kommuner, inklusive berigelse af disse med de oplysninger, som enheden kan udsøge i registre. Tværgående indsatsforum. På sigt den internationale enhed. Gennemførelse af kontrolsagsbehandling på egne ydelser. Opgørelse af resultater for konkrete udsøgninger og risikolister baseret på tilbagemeldinger fra kunderådgivere i HOK og kommunale kontrolenheder. Videreudvikling af udsøgningskriterier og risikoprofiler. Kommunale kontrolenheder International enhed Vurdering af risikolister og igangsættelse af kontrolsager. På kort sigt: N/A. På længere sigt: Vurdering af risikolister og igangsættelse af kontrolsager. Indsatsforum Analyse af risikolister med henblik på vurdering af behov for udgående kontrol målrettet bestemte virksomheder, snydmønstre mv. Gennemførelse af kontrolsagsbehandling på egne ydelser samt 11-anmodning fra UDK. Indhentning af oplysninger i udlandet, blandt andet baseret på samarbejdsaftaler, når disse er etableret. Gennemførelse af udgående kontrolaktioner. Registrering af udfald af kontrolsag. Feedback til data- og kontrolenhed om anvendelighed af risikolister samt input om snydmønstre. Feedback til data- og kontrolenhed om anvendelighed af risikolister samt input om snydmønstre. Registrering af udfald af kontrolaktioner samt feedback til data- og kontrolenhed om risikolister samt input om snydmønstre. Eksempel på proces (kontrolsag på kommunalt ydelsesområde): Data- og kontrolenhed Udsøgning Udarbejdelse af risikolister Berigelse af lister med relevante oplysninger Opgørelse af resultater og feedback Justering og videreudvikling af udsøgningskriterier Kommunale kontrolenheder Igangsættelse af kontrolsag Kontrolsagsbehandling Udfaldsregistrering og feedback

49 Løsning 1: Data- og kontrolenheden stiller oplysninger til rådighed for kontrolsagsbehandlingen digitalt, for eksempel via portal. Nedenfor er skitseret opgavesplit og samarbejde om adgang til digitale oplysninger i kontrolsagsbehandlingen på tværs af de væsentligste aktører i kontrolindsatsen. Arbejdsdelingen er opgjort i forhold til 3 hovedprocesser i kontrolindsatsen, henholdsvis identifikation af mistanke, gennemførelse af sagsoplysning samt måling og læring. Det understreges, at den endelige tekniske understøttelse af adgang til de pågældende registre ikke er afklaret og afhænger af nærmere analyse, såvel teknisk, omkostningsmæssigt som juridisk. Eksemplet nedenfor om adgang for kommunerne gennem en portal er således én mulighed, hvor en anden mulighed vil være direkte adgang for kommunen til det pågældende register. På kort sigt vil det være muligt at stille oplysninger fra udsøgning til rådighed uden etablering af portal, men gennem distribution af resultater på tilsvarende måde, som Udbetaling Danmark i dag kan kommunikere med kommunerne. Aktører Mistanke Sagsoplysning Måling og læring Data- og kontrolenhed i HOK Identifikation af mistanke og opstart af kontrolsag. Udstilling af relevante oplysninger digitalt, for eksempel via portal. Løbende evaluering og analyse af behov for adgang til nye digitale data. Kommunale kontrolenheder Identifikation af mistanke og opstart af kontrolsag. Adgang til digitale oplysninger i kontrolsagsbehandlingen, for eksempel via portal. Feedback til data- og kontrolenhed om brugbarhed af oplysninger og tilgængelighed, for eksempel via portal. Eksempel på proces (kontrolsag i en kommune): Data- og kontrolenhed Udstilling af registerdata i portal (enkeltopslag) Opgørelse af resultater og feedback Videreudvikling af adgang til registerdata Kommunale kontrolenheder Mistanke, fx gennem udsøgning, tip fra ydelsesenhed mv. Kontrolsag; anvendelse af egne registre, borgersamtale mv. Opslag i portal om oplysninger i registre Afgørelse på kontrolsag Udfaldsregistrering og feedback om registeroplysninger

50 Løsning 2: Fællesoffentligt indsatsforum udarbejder forslag til tværgående kontrolaktioner, som de respektive kontrolmyndigheder gennemfører. Nedenfor er skitseret opgavesplit og samarbejde om fællesoffentligt indsatsforum på tværs af de væsentligste aktører i kontrolindsatsen. Arbejdsdelingen er opgjort i forhold til 3 hovedprocesser i kontrolindsatsen, henholdsvis identifikation af mistanke, gennemførelse af sagsoplysning samt måling og læring. Aktører Mistanke Sagsoplysning Måling og læring Fællesoffentligt indsatsforum Kontrolmyndigheder Udarbejdelse af kontrolstrategi og årlige kontrolplaner for tværgående kontrolprojekter. Prioritering af konkrete indsatser indenfor kontrolplanen gennem blandt andet udsøgning og systematiseret viden fra kontrolmyndigheder. Gennemførelse af udsøgning (for eksempel SKAT og Udbetaling Danmark) Systematisering af erfaringer og viden fra udgående kontrolindsats. Gennemførelse af tværgående kontrolaktioner med afsæt i kontrolplan. N/A Opfølgning på kontrolplan opfølgning på og evaluering af indsats og resultater. Justering af næste års kontrolplan og eventuelt samlede kontrolstrategi. Input til justering og videreudvikling af myndigheders udsøgningskriterier (på baggrund af evaluering af kontrolaktioner). Gennemførelse af tværgående kontrolaktioner med afsæt i kontrolplan. Indhentning af oplysninger på vegne af andre myndigheder og videregivelse af oplysninger til disse myndigheder. Registrering af udfald af kontrolsager, herunder hitrate i forbindelse med udgående kontrolaktioner. Eksempel på proces (udgående kontrolaktion på tværs af myndigheder): Fællesoffentligt indsatsforum Prioritering af konkrete tværgående aktioner ud fra kontrolplan Opfølgning og justering af kontrolindsats Kontrolmyndigheder Gennemførelse af kontrolaktioner Identifikation af mistanke og indhentning af oplysninger på aktion Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder Kontrolsagsbehandling Udfaldsregistrering

51 Løsning 3: International enhed sikrer effektiv indhentning af oplysninger fra udenlandske myndigheder efter anmodning fra kommuner og Udbetaling Danmark. Nedenfor er skitseret opgavesplit og samarbejde om den internationale enhed på tværs af de væsentligste aktører i kontrolindsatsen. Arbejdsdelingen er opgjort i forhold til 3 hovedprocesser i kontrolindsatsen, henholdsvis identifikation af mistanke, gennemførelse af sagsoplysning samt måling og læring. Aktører Mistanke Sagsoplysning Måling og læring Data- og kontrolenhed i HOK Identifikation af mistanke, for eksempel via anmeldelse eller udsøgning af sager med risiko for snyd. Gennemførelse af sagsoplysning på egne ydelser. Anmoder international enhed om at indhente oplysninger i udlandet. Registrering af behandling, samt efterfølgende udfald af kontrolsag. Videreudvikling af udsøgningskriterier og risikoprofiler. Kommunale kontrolenheder Identifikation af mistanke, for eksempel via anmeldelse. Gennemførelse af kontrolsagsbehandling på egne ydelser. Anmoder international enhed om at indhente oplysninger i udlandet. Registrering af udfald af kontrolsag. International enhed På kort sigt: N/A. På længere sigt: Vurdering af risikolister og igangsættelse af kontrolsager. Indhentning af oplysninger hos udenlandske myndigheder. Opsamling af erfaringer i forbindelse med samarbejde med udenlandske myndigheder. Eksempel på proces (kontrolsag i HOK eller i kommunal kontrolenhed): HOK kontrol/ kommunal kontrolenhed Identifikation af mistanke Foreløbig kontrolsagsbehandling Anmodning om indhentning af oplysninger ( 11-model) Kontrolsagsbehandling Udfaldsregistrering International enhed Kontakt til udenlandsk myndighed Indhentning af oplysninger

52 Løsning 4: Der etableres en fællesoffentlig tilgang til at sikre mere effektiv behandling af anmeldelser og dermed færre ressourcer på grundløse anmeldelser. Nedenfor er skitseret et eksempel på opgavesplit og samarbejde om mere effektiv behandling af anmeldelser på tværs af de væsentligste aktører i kontrolindsatsen. Arbejdsdelingen er opgjort i forhold til 3 hovedprocesser i kontrolindsatsen, henholdsvis identifikation af mistanke, gennemførelse af sagsoplysning samt måling og læring. Det bemærkes, at nedenstående alene er et eksempel på en mulig fællesoffentlig tilgang til behandling af anmeldelser, idet forslaget i første omgang har til formål at danne grundlag for en drøftelse af en sådan fælles tilgang. Aktører Mistanke Sagsoplysning Måling og læring Data- og kontrolenhed i HOK Screening af anmeldelser via telefon og igangsættelse af kontrolsager. Datasamkøring og risikoscoring af anmeldelser modtaget gennem digital anmeldelsesfunktion på borger.dk (både ydelser i kommuner og Udbetaling Danmark) og igangsættelse af kontrolsager på egne ydelsesområder. Videregivelse af risikolister til kommuner og på længere sigt den internationale enhed, inklusive berigelse af disse med de oplysninger, som enheden kan udsøge i registre. Gennemførelse af kontrolsagsbehandling på egne ydelser. Opgørelse af resultater for modtagne anmeldelser. Kommunale kontrolenheder Screening af anmeldelser via telefon og hjemmeside (eventuelt fællesoffentlig anmeldelsesfunktionalitet). Igangsættelse af kontrolsager. Vurdering af modtagne risikolister fra data- og kontrolenhed og igangsættelse af kontrolsager. Gennemførelse af kontrolsagsbehandling på egne ydelser samt 11- anmodning fra UDK. Opgørelse af resultater for modtagne anmeldelser. Feedback til data- og kontrolenhed om anvendelighed af risikolister samt input om snydmønstre. Eksempel på proces (modtagelse og behandling af anmeldelse for 2 kanaler): Data- og kontrolenhed/ kommunale kontrolenheder Modtagelse af anmeldelse via digital funktion Modtagelse af anmeldelse per telefon Udsøgning og risikoscoring af anmeldelse Screening af anmeldelse Kontrolsagsbehandling Udfaldsregistrering Videreudvikling af udsøgningskriterier og screening

53 Systemunderstøttelse i en konsolideret kontrolindsats baseres på eksisterende og planlagte systemer. Den fremlagte løsningsmodel for en konsolidering af kontrolindsatsen baserer sig på en række afgørende systemkomponenter til at understøtte en mere effektiv kontrolindsats, henholdsvis på kort og på lang sigt. I realiseringen af løsningsmodellen skal det afklares, hvordan de enkelte tiltag til at konsolidere kontrolindsatsen i relevant omfang kan baseres på allerede eksisterende eller planlagte systemer og registre, eller om der er behov for etablering af ny systemunderstøttelse, herunder gennemførelse af udbud (for eksempel i forbindelse med kommunernes adgang til Udbetaling Danmarks udsøgningsløsning). I den forbindelse skal både Udbetaling Danmarks og KOMBITs konkurrenceudsættelsesprojekter iagttages, herunder også den kommunale rammearkitektur. I nedenstående tabel har Deloitte foretaget en umiddelbar vurdering af, hvilke eksisterende eller planlagte systemer de respektive tiltag til konsolidering kan basere sig på. Det bemærkes, at der ikke er foretaget vurdering af de systemer/ registre, der ønskes adgang til, da disse allerede findes i dag i stedet er integration med disse registre vurderet. Tiltag til konsolidering af kontrolindsatsen Datasamkøring, udsøgning og risikoscoring Digital adgang til vigtige data i kontrolindsatsen Omfattede systemkomponenter Udsøgningssystem. Datavarehus. Samarbejdsportal mellem data- og kontrolenheden og kommuner. Integrationer fra datavarehus i data- og kontrolenheden til systemer og registre i andre myndigheder med oplysninger til brug for enkeltopslag og datasamkøring. Samarbejdsportal mellem data- og kontrolenheden og kommuner. Eksisterende eller planlagte systemer, som løsningen kan basere sig på/tage afsæt i Udbetaling Danmarks nuværende datavarehus i forhold til HOK. Eksisterende portalløsning i UDK suppleret med relevant brugerrettighedsstyring. Eksisterende registre, der ønskes adgang til. Eksisterende portalløsning i UDK suppleret med relevant brugerrettighedsstyring. International enhed ESDH-system. Tværgående indsatsforum ESDH-system. Udbetaling Danmarks KMD Sag (eller indeks/sapa ved fremtidigt udbud). Udbetaling Danmarks KMD Sag (eller indeks/sapa ved fremtidigt udbud). Screening af anmeldelser Digitalt anmeldelsessystem. Borger.dk

54 Implementering af en række delelementer i løsningerne forudsætter afklaring af lovhjemmel. De anbefalede løsninger er alle designet med henblik på at adressere de afdækkede udfordringer i den nuværende kontrolindsats og har som udgangspunkt ikke ladet sig begrænse af eventuelt behov for at tilvejebringe ny eller ændret lovhjemmel. Nedenfor er kort skitseret, hvilke elementer i hver af de 4 løsninger der særligt forventes at skulle afklares i forhold til at sikre lovhjemmel for implementering af den pågældende løsning. Det er ikke vurderet, om løsningerne kan gennemføres med nuværende lovhjemler, eller om det vil være muligt at tilvejebringe lovhjemler, der kan sikre, at løsningerne kan gennemføres. Det videre arbejde med at afklare de lovgivningsmæssige rammer er forankret i Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med ressortministerierne og Justitsministeriet. Løsninger Løsning 1: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol Løsning 2: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol Løsning 3: Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder Mulige behov for afklaring/ændring af lovhjemmel Det skal afklares, om det er muligt at etablere hjemmel for forslagene. Det skal blandt andet afklares, om Udbetaling Danmark må registersamkøre data på borgere, der modtager kommunale ydelser og alle CPR-numre i Danmark, herunder om Udbetaling Danmark må videresende data til relevante kommuner. Herudover skal det afklares, om Udbetaling Danmark må videregive registeroplysninger om borgere til relevante kommuner uden borgerens samtykke. Det skal afklares, om det er muligt at etablere hjemmel for forslagene. Det skal blandt andet afklares, om relevante myndigheder må foretage kontrol på vegne af hinanden. Det formodes, at hver myndighed skal sikre sig hjemmel i egen lovgivning for at kunne dette. Det skal afklares, om det kræver hjemmel, at en fællesoffentlig myndighed kan indhente oplysninger i konkrete sager om udenlandske forhold for kommunerne og Udbetaling Danmark. Løsning 4: Fællesoffentlig tilgang til behandling af anmeldelser Umiddelbart ikke behov for juridisk afklaring

55 Omkostninger ved implementering er skalerbare, alt afhængig af ambitionsniveau. Omkostningerne til implementering af initiativerne omfatter særligt 2 typer omkostninger; 1) omkostninger som følge af prioritering af ressourcer til varetagelse af de opgaver og indsatser, der følger af initiativerne, og 2) omkostninger til de få, afgrænsede itinvesteringer, der vurderes at have stor effekt på kort sigt. Begge typer omkostninger er kort uddybet nedenfor. Omkostninger prioritering af ressourcer En væsentlig del af omkostningerne til løsningerne består i det ressourceforbrug, der besluttes allokeret til bemanding af de respektive kontrolfunktioner og dermed dimensionering af de tilhørende aktiviteter. Det gælder for eksempel omkostninger til etablering og drift af data- og kontrolenheden, et fællesoffentligt indsatsforum (inklusive sekretariat), en international enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder samt det tilhørende udviklingsarbejde i hver af løsningerne i form af eksempelvis at etablere udsøgningskriterier, at udvikle fælles kontrolplaner og at fastlægge formaliserede procedurer angående sager, som ønskes oplyst af den internationale enhed. Det betyder samtidig, at omkostningerne i vidt omfang er skalerbare, alt afhængig af ambitionsniveau og prioritering af kontrolindsatsen. I den forbindelse forventes det, at ovenstående typer investeringer på sigt vil være selvfinansierende, idet løsningerne alle bidrager til at effektivisere og målrette kontrolindsatsen og således frigive ressourcer til at løse flere kontrolsager. Omkostninger it-investeringer på kort sigt It-investeringerne ved at lade en data- og kontrolenhed i Udbetaling Danmark foretage datasamkøring og udsøgning på tværs af ydelser og snydmønstre kan både på kort og lang sigt skaleres efter det ønskede ambitionsniveau, herunder løsningens omfang/ kompleksitet og effekt/potentiale. På kort sigt vurderer Deloitte, at der med fordel kan investeres i at videreudvikle Udbetaling Danmarks datavarehus til også at omfatte kommunale ydelser, alle CPR-numre i Danmark samt SKATs registre RKO og COR (Detail-COR) og dermed også omkostninger til SKATs levering af disse data. Endvidere vil der være omkostninger forbundet med etablering af adgang til at se hinandens kontrolsager på tværs af Udbetaling Danmark og kommuner (på kort sigt i KMD Sag), hvis dette initiativ besluttes (ikke en forudsætning for udsøgningsløsningen). Omkostninger til disse få, afgrænsede it-investeringer og implementering heraf vurderes at have stor effekt på kort sigt og vurderes samlet set at være i et niveau på mellem 3-10 mio. kr. for udsøgningsløsningen og 1-5 mio. kr. for at etablere adgang til at se hinandens kontrolsager på tværs i KMD Sag

56 Implementeringsplanen er udarbejdet uafhængigt af eksterne faktorer som for eksempel etablering af lovhjemler og resultat af Udbetaling Danmark-analysen. De skitserede løsninger til konsolidering af kontrolindsatsen er alle identificeret og designet til at kunne være fuldt implementeret indenfor en tidshorisont på mellem 1½-2 år. Hertil skal dog lægges tid til at tilvejebringe de nødvendige lovgivningsmæssige hjemler for flere af løsningerne. Deloitte har ikke grundlag for at vurdere, hvornår og i hvilken takt relevante hjemler vil kunne tilvejebringes, hvorfor implementeringsplanen skitserer den tid, det vil tage at implementere en løsning uafhængigt af tilvejebringelsen af hjemler. Dermed vil det både være muligt at igangsætte implementering af løsninger og tilvejebringelse af hjemler parallelt eller forskudt. Det bemærkes desuden, at de beskrevne løsningsforslag er uafhængige af udfaldet af den igangværende analyse af Udbetaling Danmark og dertilhørende vurdering af muligheder for overflytning af ydelsesområder til Udbetaling Dannmark. Data- og kontrolenheden er således designet ud fra, at der gennemføres kontrol både i Udbetaling Danmark og i kommunerne, idet samarbejdet mellem kontrolmedarbejderne/kunderådgiverne og data- og kontrolenheden vil være det samme, uanset om det pågældende ydelsesområder varetages af Udbetaling Danmarks fagspor eller i de kommunale ydelsesenheder. I et scenarie hvor samtlige ydelsesområder, der analyseres i Udbetaling Danmark-analysen, flyttes til Udbetaling Danmark, vil dataog kontrolenheden stadig være en relevant samarbejdspartner for kommunerne, idet den kan understøtte kontrol af folkeregisteringen. Ligeledes vil der fortsat være behov for en vis lokal tilstedeværelse i forbindelse med indhentning af oplysninger fra borgerne, jf. Udbetaling Danmark lovens 11). Endelig vil det på længere sigt være relevant at overveje, i hvilket omfang data- og kontrolenheden kan understøtte kontrol med andre typer ydelser, for eksempel SU

57 Implementeringsplanen omfatter gennemførelse af initiativer over de kommende to år. Generelt forudsætter implementeringsplanen, at der det første år sker etablering af grundlaget for de pågældende løsninger, heriblandt etablering af de relevante enheder, it-investeringer, samarbejdsformer, fælles redskaber og procedurer mv. Dermed vil det for alvor i år 2 være muligt at implementere og gennemføre de respektive initiativer. Løsning 1: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol Etablering og gennemførelse af projekt med kommuner om udsøgning Evaluering af projekt og overgang til fast model Udvidelse af udsøgning til at omfatte alle CPR-numre Integration af udvalgte af SKATs registre (RKO, (Detail-)COR) Adgang til eventuelle øvrige nye registre Løsning 2: Fællesoffentligt indsatsforum Etablering af sekretariat, fælles strategi og kontrolplan Planlægning og gennemførelse af kontrolaktioner (første år) Løsning 3: Fællesoffentlig international enhed Etablering af enhed Løsning 4: Fællesoffentlig tilgang til behandling af anmeldelser Fastlæggelse af fælles strategi og tilgang Implementering af tiltag Q1 Q2 Q3 Q4 Q5 Q6 Q7 Q8-57 -

58 Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

59 ESK Kontrol Bilag A: Datagrundlag og metode Deloitte Consulting April 2014

60 Indhold Sagsgennemgang Formål Metode Datagrundlag (antal kommuner) Repræsentativitet (udvælgelse og opregning) Slide 1-10 Survey Formål Metode Datagrundlag (antal kommuner) Repræsentativitet (udvælgelse og opregning) Slide 11 Interview kortlægning Formål Deltagere Slide 12 Workshops og interview design af løsninger Formål Deltagere Slide

61 Sagsgennemgangen har haft til formål at opgøre værdien af den nuværende kontrolindsats og konsolidere viden om snydmønstre. Formål Formålet med sagsgennemgangen har været at: A) Kvalificere tidligere estimater i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger (2012) vedrørende den kommunale baseline på kontroltrin 3 og det afledte potentiale for at udbrede eksisterende praksis i de kommuner, der i analysen udgjorde bedste praksis på kontrolområdet, til alle kommuner. Mere specifikt har formålet været at: Kvalificere omfanget af tilbagebetalingskrav og stoppede ydelser på kontroltrin 3 for både baseline og bedste praksis-potentiale. Opdele baseline og potentiale på ydelsesområder og snydmønstre, blandt andet for at kunne opgøre den gennemsnitlige værdi for kontrolsager opdelt på ydelsesområder og snydmønstre. Sikre, at baseline og potentiale alene opgøres for tilbagebetalingskrav og stoppede ydelser på kontroltrin 3 sager og dermed sikre udskillelse af sager, der vedrører kontroltrin 1 og 2 (eller burde være løst på trin 1 eller 2). B) Konsolidere viden om og omfang af snydtyper og snydmønstre: Validere opgørelse over snydtyper og snydmønstre fra Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger og Effektiv sagsbehandling og kontrol. Afdække eksisterende praksis i Udbetaling Danmark og de kommuner, der i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger udgjorde bedste praksis i forhold til at fatte mistanke om, oplyse og afgøre kontrolsager. Estimering af baseline og bedste praksis-potentiale i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger Gennem en spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner blev der i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger opgjort en baseline for kommunale tilbagebetalingskrav og stoppede ydelser på kontroltrin 3. På den baggrund blev det beregnet, at hvis alle kommuner kunne opnå samme resultater som gennemsnittet af de 5 bedste kommuner, ville der på landsplan være et potentiale på 510 mio. kr. flere rejste tilbagebetalingskrav og 140 mio. kr. flere stoppede ydelser på kontroltrin 3. På baggrund af datagrundlaget fra kommunerne var det ikke muligt at opdele baseline og potentiale på ydelsesområder og snydmønstre. Afdækning af snydmønstre i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger I analysen blev der foretaget en gennemgang af 600 tilbagebetalingssager på kontroltrin 2 for at afdække snydmønstre og typer oplysninger, der lå til grund for fejludbetalingen og det efterfølgende tilbagebetalingskrav. Herudover blev der indsamlet data om, i hvilket omfang henholdsvis borgeren, kommunen eller tredjepart var kilde til, at tilbagebetalingskravet opstod (fejl kontra snyd). Sagsgennemgangen i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger kunne dermed ikke danne grundlag for indsigt i snydmønstre og kontrolpraksis på kontroltrin

62 Sagsgennemgangen har fokus på kontroltrin 3 og er gennemført i Udbetaling Danmark og 5 af de kommuner, der udgjorde bedste praksis i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Udvælgelse af kommuner Der er udvalgt i alt 5 kommuner til at deltage i sagsgennemgangen. Udgangspunktet for udvælgelse af kommuner har været at sikre deltagelse fra bedste praksis-kommuner identificeret gennem Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Dette skyldes 2 forhold: De 5 bedste praksis-kommuner danner grundlag for beregning af baseline og potentiale på kontroltrin 3 på landsplan, idet det antages, at de samme resultatmæssige forskelle mellem de bedste kommuner og de øvrige kommuner i 2011 (jf. Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger) også gør sig gældende i dag. Mulighed for at lære af de bedste kommuners kontrolindsats for at vurdere behov for forbedringer og eventuel konsolidering af den samlede kommunale kontrolindsats. Kommunerne er således udvalgt, fordi de er blandt de kommuner, der i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger blev vurderet til at være bedste praksis-kommuner i forhold til rejste tilbagebetalingskrav. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger er sket en test af betydningen af socioøkonomiske indikatorer for kommunernes resultater, og at der ingen sammenhæng er fundet. Frasortering af sager på kontroltrin 1 og 2 ESK Kontrol-analysen har særskilt fokus på kontrolindsatsen på kontroltrin 3, idet formålet med analysen er at identificere mulige løsningsinitiativer, som specifikt kan forbedre kontrollen af det såkaldte komplekse snyd, der ikke umiddelbart kan opdages i den forudgående sagsbehandling. Af den grund har det været nødvendigt i sagsgennemgangen at udskille eventuelle sager, der burde være løst på kontroltrin 1 og 2, således at dels identifikation af behov for forbedringer, dels design af løsningsinitiativer ikke rettes mod problemstillinger, der bedst håndteres i sagsbehandlingen. Deloitte har i sagsgennemgangen anvendt følgende sondring mellem sager på kontroltrin 1, 2 og 3: Hvis sagen kunne have været identificeret, oplyst og afgjort med almindelige sagsbehandlingsskridt (for eksempel modtagelse og behandling af ansøgning eller advis), har Deloitte karakteriseret denne som en kontroltrin 1- eller 2- sag. Hvis sagen ikke kunne være identificeret, oplyst og afgjort med almindelige sagsbehandlingsskridt, har Deloitte karakteriseret denne som en kontroltrin 3-sag. Ikkealmindelige sagsbehandlingsskridt kan eksempelvis være fælles kontrolaktion med SKAT eller udsøgning. Dette har synliggjort en række sager, der kan løses i sagsbehandlingen på kontroltrin 1 og 2. Disse sager er taget ud af opgørelserne af baseline og potentialer på kontroltrin

63 Sagsgennemgangen baserer sig på afgjorte kontrolsager i 2013 og har gjort brug af en standardiseret dataindsamlingsskabelon. Gennemgang af sager Sagsgennemgangen er foretaget i december 2013 og januar Der er udelukkende gennemgået sager, hvor der er truffet afgørelse i 2013 for at sikre et datagrundlag, hvor også resultatet af kontrolindsatsen fremgår. Alle sager i sagsgennemgangen er udvalgt tilfældigt indenfor hvert ydelsesområde i samarbejde med den pågældende kommune og Udbetaling Danmark. Sagerne er gennemgået af Deloitte sammen med en kunderådgiver fra Udbetaling Danmarks HOK-enhed og en kommunal kontrolmedarbejder ud fra en fast struktureret dataindsamlingsskabelon, jf. boksen til højre. Som afslutning på sagsgennemgangen i hver kommune og i Udbetaling Danmark er der ligeledes gennemført interview med kontrolmedarbejdere og den ansvarlige leder for at afdække mere tværgående karakteristika ved kontrolindsatsen. Tabel 5.1 Undersøgte parametre i sagsgennemgang Baggrund Sagens karakter Tema Kilder til mistanke Data til oplysning Data til afgørelse Øvrige Økonomi Spørgsmål Sagens åbningsdato Sagens afslutningsdato Ydelsesart Snydtype Snydmønster Kilder, der har ligget til grund for mistanke Data indhentet i sagsoplysningen Data, der er anvendt i afgørelsen Sag indmeldt fra kommune/udk Krævede opdagelse af sagen lokal tilstedeværelse (baseret på kontrolmedarbejderens opfattelse)? Hvis ja: Beskriv hvordan? Hvad var den månedlige ydelse før kontrolsag? Er der rejst et tilbagebetalingskrav? Hvis ja: Tilbagebetalingskravs størrelse i kr.? Hvilken periode dækker tilbagebetalingskravet (beregningsgrundlag)? Er der beregnet et potentiale ved stop? Hvis ja: Fremtidig besparelse ved ydelsesstop i kr.? Beregningsgrundlag for fremadrettet besparelse ved ydelsesstop?

64 Der er gennemgået i alt 307 sager på tværs af Udbetaling Danmark og kommunerne. Der er gennemgået og indsamlet data fra 132 kontrolsager i Udbetaling Danmark. Tidspunktet for sagsgennemgangen har betydet, at en stor del af de gennemgåede sager i Udbetaling Danmark er indmeldt fra kommunerne i forbindelse med Udbetaling Danmarks overtagelse af ydelsesområderne. En indmeldt sag defineres i sagsgennemgangen som en sag, der er startet og oplyst i en kommune, mens afgørelsen er truffet af Udbetaling Danmark. ikkeindmeldte sager er startet i Udbetaling Danmark, der også har truffet afgørelse. En del af sagsoplysningen kan dog godt have fundet sted i kommunen, hvis Udbetaling Danmark har bedt om dette. Samlet set fordeler de 132 sager i Udbetaling Danmark sig på: 51 indmeldte sager 81 ikkeindmeldte sager Hvad angår de 5 sagsgennemgangskommuner, er der gennemgået 175 kontrolsager. Tabel 6.1 Sagsgennemgang UDK Ydelsesområde Gennemgåede sager Barselsdagpenge 12 Boligstøtte 28 Børnetilskud 37 Folkepension 24 Førtidspension 31 Sum af sager 132 Tabel 6.2 Sagsgennemgang Kommuner Ydelsesområde Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk fripladstilskud Sum af sager Køge Albertslund Gladsaxe Aarhus Helsingør Gennemgået i alt

65 Sager, der burde være løst på kontroltrin 1 og 2, er sorteret fra. Frasortering af sager på kontroltrin 1 og 2 Blandt de gennemgåede sager i Udbetaling Danmark er der udskilt 11 sager, der vurderes at høre hjemme på kontroltrin 1 og 2, således udgør nettosagstallet for Udbetaling Danmark 121 sager fordelt på: 44 ikkeindmeldte sager 77 indmeldte sager Blandt de gennemgående sager i kommunerne er der udskilt 30 sager, der vurderes at høre hjemme på kontroltrin 1 og 2. Samlet set er der således udskilt 41 sager på tværs af kommuner og Udbetaling Danmark: Karakteristika ved frasorterede sager 28 ud af de 41 sager vurderes at høre hjemme på kontroltrin 1 og 2, dvs. sager, der burde være opdaget og håndteret via advisbehandling eller af anden almindelig kontroltrin 1- eller 2-sagsbehandling I 13 ud af de 41 sager har kommunerne gennemført adresseændring for en borger fra egen kommune til en anden kommune. Borgerne er stadig berettiget til ydelserne i de enkelte sager, og der er dermed ikke tale om snyd. Af tabellen nedenfor ses antallet af gennemgåede sager i kommunerne og Udbetaling Danmark før og efter justeringen af sager, der ikke vurderes at høre hjemme på kontroltrin 3. Tabel 9.1 Sagsgennemgang - gennemgåede sager pr ydelsesområde og myndighed Ydelsesområde Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk fripladstilskud Barseldagpenge Boligstøtte Børnetilskud Folkepension Førtidspension Sum af sager Køge Population (sager i alt) Albertslund Population (sager i alt) Gladsaxe Population (sager i alt) Aarhus Population (sager i alt) Helsingør Population (sager i alt) UDK Population Gennemgået i alt Population i alt Justeret for sager udenfor kontroltrin Sagspopulation forholdsmæssigt justeret for sager udenfor kontroltrin

66 De gennemgåede sager udgør statistisk set et tilstrækkeligt repræsentativt udsnit af Udbetaling Danmarks og de 5 kommuners sager. Vurdering af repræsentativitet Vurdering af repræsentativitet i de gennemgåede sager skal ske i henhold til de 2 hovedformål med sagsgennemgangen: 1. Beregning af værdien af den nuværende kontrolindsats og realisering af potentiale ved at udbrede praksis fra de kommuner, der i 2011 udgjorde bedste praksis. 2. Vurdering af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsatsindsats overfor snydmønstre. Antagelserne bag begge hovedformål er uddybet i boksen til højre og forudsætter, at der blandt de 5 kommuner og Udbetaling Danmark er gennemgået et tilstrækkeligt repræsentativt antal sager. Blandt de 5 kommuner er der, når man justerer for sager udenfor kontroltrin 3, gennemgået 145 af 445 mulige sager, svarende til 33 procent. I Udbetaling Danmark er der, når man har justeret for sager udenfor kontroltrin 3, gennemgået 121 ud af 962 mulige sager svarende til 13 procent af populationen. Samlet set vurderes de gennemgåede sager at udgøre et statistisk set repræsentativt udsnit af stikprøven, hvorfor konklusioner for såvel Udbetaling Danmarks som de 5 kommuners praksis anses for at være tiltrækkeligt solide til at danne grundlag for analysen. Det skal dog understreges, at der vil være variation i kommunernes samlede praksis, hvilket ikke indfanges af sagsgennemgangen. På næste side er antal gennemgåede sager uddybet yderligere. Antagelser bag at lade de 5 udvalgte kommuner udgøre grundlag for beregning af værdien af nuværende kontrolindsats (baseline) og potentiale ved udbredelse af bedste praksis I Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger blev der identificeret en variation i kontrolindsatsen på tværs af ydelsesområder svarende til, at alle kommuner samlet set realiserede cirka 30 procent af det mulige potentiale, hvis alle gjorde det ligeså godt som gennemsnittet af de 5 bedste kommuner. Udgangspunktet for ESK Kontrol-analysen har været at lægge samme variation til grund for beregningerne af tilbagebetalingskrav og værdien af stoppede ydelser. På baggrund af data leveret fra 16 kommuner i Region Syddanmark er der dog sket en justering af den procentsats af det mulige potentiale, som de bedste kommuner realiserer, fra 30 procent til 50 procent, jf. bilag E. Antagelser bag, at stikprøven blandt de 5 udvalgte kommuner og Udbetaling Danmark kan danne grundlag for vurdering af snydmønstre og kontrolindsatsen I Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger blev der kontrolleret for betydningen af socioøkonomiske faktorer på kommunernes omfang af tilbagebetalingskrav. Der kunne ikke spores en sammenhæng. Det er således rimeligt at antage, at borgernes snydmønstre ikke vil variere væsentligt mellem de 5 bedste praksis-kommuner og de øvrige kommuner. Samtidig antages det, at øvrige kommuner hverken gennem en bedre kontrolindsats eller grundlæggende anderledes strukturelle forhold afdækker flere eller andre typer snydmønstre end de 5 bedste kommuner

67 Den statistiske konfidens for de gennemgåede sager ligger på mellem 9 og 18 procent afhængigt af ydelsesområde. Sagsgennemgangen har behandlet et relativt stort antal sager, målt i forhold til de 5 kommuners samlede sagsantal, i alt 33 procent. Set i forhold til Udbetaling Danmarks samlede antal sager har sagsgennemgangen behandlet et relativt set mindre antal sager end i kommunerne. Deloitte har på den baggrund gennemført beregninger af den statistiske konfidens for den gennemgåede stikprøve. Denne statistiske test af sagsgennemgangens validitet viser, at de beregnede potentialer kan forventes at være korrekte indenfor et spænd på mellem 9 og 11 procent for de kommunale sager og mellem 13 og 18 procent for Udbetaling Danmarks sager afhængigt af ydelsesområde. Tabel 9.1 oversigt over sagspopulation og konfidensintervaller Ydelsesområde Antal gennemgåede sager Antal potentielle sager Gennemgåede sager ud af alle sager i % Konfidensinterval med 95 % sandsynlighed Barselsdagpenge % +/- 13 % Boligstøtte % +/- 18 % Børnetilskud % +/- 16 % Folkepension % +/-15 % Førtidspension % +/- 15 % Alle UDK-ydelser % +/- 8 % Kontanthjælp % +/- 9 % Sygedagpenge % +/- 9 % Økonomisk friplads % +/- 10 % Alle kommunale ydelser % +/- 6 %

68 De afdækkede snydmønstre i sagsgennemgangen vurderes at give et dækkende billede af de snydmønstre, som kommuner og Udbetaling Danmark generelt opdager. Repræsentativitet af snydmønstre Det må forventes, at der ikke grundlæggende er forskel på snydmønstre på tværs af kommuner, da ydelserne tildeles på baggrund af ensartede kriterier. Således forventes det, at den snydadfærd, hvorved kriterierne søges omgået fra ydelsesmodtagernes side, er relativt ens på tværs af kommuner. Selvstændige på sygedagpenge kan eksempelvis være en landmand ét sted og en selvstændig grafiker et andet sted. Snyd med kontanthjælp og økonomisk friplads kan ligeså vel forekomme hos familier i Odense som på Lolland. De afdækkede snydmønstre i de gennemgåede sager vurderes således at give et rimeligt billede af de snydmønstre, som kommunerne er i stand til at afdække, dog med en vis usikkerhed i forhold til den relative fordeling mellem og antal sager indenfor snydmønstre. Dette understøttes af, at 18 af de i ESK Kontrol-analysen identificerede 23 snydmønstre (på tværs af alle ydelser) kan genfindes i sagsgennemgangen. De resterende 5 snydmønstre er svære at afsløre med de eksisterende kontrolredskaber og tilgange til kontrolarbejdet. Se i øvrigt særskilt bilag B om sagsgennemgangen Tabel 10.1 Oversigt over identificerede snydmønstre Snydmønstre Identificeret? 1.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde 1.2 Uoplyst indkomst ved udlejning 1.3 Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) 1.4 Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker X 1.5 Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) 2.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vedkode eller registreret som forsvundet 2.2 Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer 2.3 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie 2.4 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart 2.5 Anden part er registreret som udvandret eller ikke registreret ved indrejse 2.6 Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger 2.7. Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse 2.8 Ydelsesmodtager er lejer hos anden part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager 3.1 Ydelsesmodtager besidder kontant formue 3.2 Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto (men fx hæver eller har brugt denne inden den årlige indberetning) 3.3 Ydelsesmodtager har ejerskab af andel i andelsboligforening X 3.4 Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrig fast ejendom i Danmark X 3.5 Ydelsesmodtager har ejerskab til fast ejendom i udlandet X 3.6 Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (fx hest, guld, kunst mv.) 4.1 Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge 4.2 Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt 4.3 Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt 4.4 Uoplyst ophold i udlandet

69 Stor Mellem Lille Surveyen giver et billede af kommunernes tilrettelæggelse af kontrolindsatsen. Formål, metode og datagrundlag Formålet med surveyen har primært været at sikre et opdateret videngrundlag om kommunernes kontrolindsats i forhold til tidligere indsamlede data i forbindelse med spørgeskemaundersøgelse og interview fra Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger (2012). Surveyen er gennemført i december 2013 og januar 2014 som telefoninterview med kommunale kontrolmedarbejdere i 20 kommuner ud fra en struktureret spørgeramme, jf. tabel Enkelte kommuner har eftersendt oplysninger skriftligt. De 20 kommuner er valgt repræsentativt i forhold til landets 98 kommuner på baggrund af en stratificeret udvælgelse indeholdende 3 strata: 1. Indbyggertal (stor kommune: >70.000, mellem: , lille: <40.000) 2. Geografisk repræsentativitet (øst / vest for Storebælt) 3. Socioøkonomisk indeks (<1 / >1) I forhold til socioøkonomisk indeks er kommunerne udvalgt, så der henholdsvis øst og vest for Storebælt er 5 kommuner med et indeks over/under 1. Opregning af resultater til landsplan er udført ved at opdele de udvalgte kommuner i forhold til deres fordeling i ovenfor beskrevne strata, så der tages højde for størrelsen af kommunen (lille, mellem, stor), geografisk placering (øst vs. vest), ligesom der er korrigeret for socioøkonomisk indeks. Se i øvrigt særskilt bilag C om surveyen Tabel 11.2 Stratificering af kommuner i survey Øst Vest Tabel 11.1 Surveyskabelon Tema Baggrund Kontrolenheden Ressource -anvendelse Udsøgnings -systemer Opgørelsesmetoder Borgerkontakt Strategi og resultatmål Borgeroplysning Spørgsmål Har kommunen en selvstændig kontrolenhed? Hvor mange årsværk er i 2013 beskæftiget med kontrolindsats ved denne kontrolenhed? Bruger kontrolenhedens medarbejdere ressourcer på tjek og kontrol af ansøgninger? Hvordan fordeler disse årsværk sig på ydelser? Bruger kontrolenhedens medarbejdere ressourcer på tjek og kontrol af ændringer i borgers ydelsesoplysninger? Hvordan fordeler disse årsværk sig på ydelser? Anvendes der i kontrolenheden ressourcer på samarbejde med UDK? Hvordan fordeler årsværkene sig i procent på UDK s ydelsesområder? Hvordan fordelte jeres årsværk på kontroltrin 3 sig skønsmæssigt i 2013 på ydelsesområder? Har kommunen en anmeldelsesfunktion på hjemmesiden, hvor borgere kan anmelde mistanke om socialt bedrageri? Anvender kommunen udsøgningssystemer til at afsløre mistanke om socialt bedrageri? Hvordan opgør man tilbagebetalingskrav ved kontrolsager i kontrolenheden? Anvendes samme opgørelsesmetode for alle ydelser? Hvordan opgør man fremtidig besparelse i kommunen ved kontrolsager i kontrolenheden? Hvor stor en andel af jeres arbejde på kontroltrin 3 bruges på direkte borgerkontakt, fx i form af møder? Hvor stor en andel af jeres arbejde på kontroltrin 3 bruges på øvrig borgerkontakt, fx i form af telefon og mail? I hvilken grad arbejder kontrolenheden ud fra fastlagte indsatsområder? (Fx bestemte målgrupper eller snydproblematikker). Har kommunen en politisk vedtaget strategi for kommunens kontrolarbejde? Har kommunen fastsat resultatmål for indsatsen i kontrolenheden? Hvilke? Hvor mange oplysningskampagner har kommunen i 2013 ført om snyd og ret/pligt i forbindelse med sociale ydelser? Hvor mange oplysningskampagner har kommunen i 2012 ført om snyd og ret/pligt i forbindelse med sociale ydelser?

70 Der er gennemført en række interview og workshops med de relevante aktører indenfor kontrol af sociale ydelser. Interview Formålet med interviewene har primært været at sikre opdateret viden i forhold til tidligere indsamlede data fra spørgeskemaundersøgelse og interview i forbindelse med Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger samt i forbindelse med Effektiv Sagsbehandling og Kontrol. Deloitte har gennemført 14 semistrukturerede interview med medarbejdere og ledere i Udbetaling Danmark, SKAT og KL samt med medarbejdere og ledere i kontrolenhederne i sagsgennemgangskommunerne. Tabel 12.1 Interview: Oversigt over emner og interviewede Emne for interview Udsøgningssystem og it-anvendelse Erfaringer og behov i kontrolarbejdet. Kvalitet i kontrolarbejdet. Samarbejde med UDK/kommuner Lokal tilstedeværelse og retssikkerhed Data- og systemanvendelse Standardprocedurer i kontrolindsatsen og Opfølgning på sagsgennemgang Interviewede UDK Albertslund Gladsaxe Helsingør København Køge UDK Aarhus Emne og interviewede myndigheder i forbindelse med interviewene fremgår af oversigten i tabel Workshops Udsøgningssystem, risikoscoring og datamining Kommunal rammearkitektur i forhold til kontrolindsats og databehov, løsningsmuligheder SKAT KL Workshoppene har haft til formål at bidrage til at identificere, validere og teste de løsningsinitiativer, der er afdækket og analyseret på baggrund af dataindsamlingen i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Deloitte har afholdt og faciliteret 3 workshops med repræsentanter fra relevante kommuner og projektpartnere. Temaer og deltagere i forbindelse for workshops fremgår af oversigten i tabel Tabel 12.2 Workshops: Oversigt over temaer og deltagere Emne for workshop Drøftelse af bruttoløsningsforslag Løsningsworkshop: Udsøgning, risikoscoring og effektmåling Validering og estimering af løsningsinitiativer. Deltagere KL, UDK, samt 8 kommuner KL, UDK, SKAT, København, Odense og Aarhus UDK, KL, SKAT samt 11 kommuner

71 Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

72 ESK Kontrol Bilag B: Resultater fra sagsgennemgang Deloitte Consulting Deloitte Consulting April 2014

73 Indhold Introduktion til sagsgennemgangen Slide 3 Resultater fra sagsgennemgang af kommunernes ydelser Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk fripladstilskud Opsamling på resultater for kommunale ydelser Resultater fra sagsgennemgang af Udbetalings Danmarks ydelser Barselsdagpenge Boligstøtte Børnetilskud Folkepension Førtidspension Opsamling på resultater for Udbetaling Danmarks ydelser Slide 4-24 Slide Resultater fra sagsgennemgangen opdelt på snydmønstre Indkomst Samliv/husstand Formue Øvrige Opsamling på resultater for snydmønstre Slide

74 Sagsgennemgang introduktion. Fokus for sagsgennemgangen I sagsgennemgangen er der for hver sag indsamlet data indenfor 7 temaer. 1. Information om sagens baggrund er indsamlet for at kunne beregne sagens varighed og i forlængelse heraf gennemsnitlige sagsbehandlingstider for forskellige parametre. 2. Information om sagens karakter er indsamlet for at kunne sondre mellem forskellige ydelser, snydtyper og snydmønstre samt at kunne identificere mønstre og karakteristika for grupper af sager indenfor disse parametre. 3. Information om kilder til mistanke er indsamlet for at skabe overblik over initieringsfasen i en kontrolsag og undersøge, om kilden til mistanke har betydning for andre parametre, såsom sagsbehandlingstid. Tabel 3.1 Skabelon til sagsgennemgang Baggrund Sagens åbningsdato Sagens afslutningsdato Sagens karakter Ydelsesart Snydtype Snydmønster Kilder til mistanke Hvilke kilder har ligget til grund for mistanke? Data til oplysning Hvilke data er indhentet i sagsoplysningen? Data til afgørelse Hvilke data er anvendt i afgørelsen? Øvrige Sag indmeldt fra kommune/udbetaling Danmark 4. Information om data til oplysning af sagen er indsamlet for at skabe overblik over, hvilke oplysninger der indsamles i forbindelse med kontrolarbejdet. Dernæst at undersøge, om der er bestemte data, der er særligt kritiske på tværs af og indenfor ydelsestyper, snydtyper og snydmønstre. 5. Information om data til afgørelse er indsamlet for at skabe overblik over, hvilke oplysninger der anvendes til at træffe afgørelse på baggrund af, og hvilke der er de væsentligste på tværs af ydelser, snydtyper og snydmønstre. 6. Information om øvrige oplysninger er indsamlet for at kunne sondre mellem sager med forskellige karakteristika og undersøge opfattelsen af behovet for lokal tilstedeværelse. 7. Information om økonomi i sagen er primært indsamlet med sigte på at kunne beregne potentialer for uopdaget snyd. Økonomi Krævede opdagelse af sagen lokal tilstedeværelse (baseret på kontrolmedarbejderens opfattelse)? Hvis ja: Beskriv hvordan? Hvad var den månedlige ydelse før kontrolsag? Er der rejst et tilbagebetalingskrav? Hvis ja: Tilbagebetalingskravs størrelse i kr. Hvilken periode dækker tilbagebetalingskravet (beregningsgrundlag)? Er der beregnet et potentiale ved stop? Hvis ja: Fremtidig besparelse ved ydelsesstop i kr.? Beregningsgrundlag for fremadrettet besparelse ved ydelsesstop?

75 Kontanthjælp Antal sager gennemgået: 88 (67 relevante* sager, der anvendes som datagrundlag i sagsgennemgangen) Deloitte Consulting * Der er i forbindelse med valideringen af de indsamlede data fra sagsgennemgangen frasorteret et antal sager, der falder udenfor ESK Kontrols fokusområde. Dette gælder for alle ydelsesområder. Se Bilag A: Datagrundlag og metode for udførlig forklaring heraf.

76 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor kontanthjælp. Figur 5.1 viser, hvor stor en andel af kontanthjælpssagerne, der er startet ved hvilke kilder. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=67). 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur x.x Kilder til mistanke Figur 5.1 Kilder til mistanke

77 Sagsbehandlingstid for kontrolsager indenfor kontanthjælp. Figur 6.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kontanthjælpssager fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=67). Figur Figur 6.1 x.xsagsbehandlingstid

78 Oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor kontanthjælp. Figur 7.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af kontanthjælpssager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=67). 60% Figur Figur 7.1 x.x Kontanthjælp 50% 40% 30% 20% 10% 0% Oplysning af sag Afgørelse af sag

79 Kontanthjælp opsummering af observationer. Væsentligste kilder til mistanke Sagsgennemgangen viser, at SKAT (24 sager), lufthavnskontrol (10 sager) og udsøgningssystemer (6 sager) er de 3 hyppigste kilder til mistanke i kontanthjælpssager. Mistankekilden SKAT vedrører typisk sager afledt af SKATs kontrolaktioner, hvor SKAT har taget en kontanthjælpsmodtager i sort arbejde eller dokumenteret uregistreret arbejdsindkomst tilbage i tid, for eksempel ved fakturaer. 14 af de 24 sager stammer fra én kontrolaktion, mens de resterende 10 sager fordeler sig jævnt blandt alle kommuner. Dels de mange sager i alt (set i forhold til antallet af sager fra andre mistankekilder), og dels den store hitrate fra én kontrolaktion peger på, at SKATs udgående kontrol er en meget væsentlig kilde til at opdage borgere, der snyder med kontanthjælp ved at arbejde sort. Dette understreger behovet for et tæt og systematisk samarbejde med SKAT angående kontrolaktioner og videreformidling af oplysninger til kommunerne. Lufthavnskontrol er den næsthyppigste kilde til mistanke i kontanthjælpssager og dækker over sager, hvor kontanthjælpsmodtagere er antruffet i lufthavnen af en kontrolmyndighed. Samtlige kontanthjælpssager med lufthavnskontrol som mistankekilde vedrører snyd med uretmæssigt ophold i udlandet. Den typiske sag vedrører kontanthjælpsmodtagere, der har været på ferie i strid med reglerne for kontanthjælp og eventuelle aftaler med kommunen. Netop ophold i udlandet er et snydmønster, der kan være svært at opdage gennem andre kontrolredskaber, da der i dag ikke er registerunderstøttelse af oplysninger om udlandsophold. Samtidig vedrører 28 procent af kontrolsagerne på kontanthjælp denne form for snyd, hvor lufthavnskontrollen tegner sig som det markant mest effektive kontrolredskab set i forhold til øvrige redskaber. Dette understreger dels vigtigheden af at gennemføre udgående kontrol i for eksempel lufthavne samt vigtigheden af at styrke samarbejdet med udenlandske myndigheder for at opdage en større andel af denne type snyd. Kontanthjælpssager opstået på baggrund af udsøgningssystem knytter sig alle til én kommune og er kilde til at opdage 2 typer snyd med kontanthjælp. Dels fanges via udsøgningen unge kontanthjælpsmodtagere, der har proformaadresse hos et familiemedlem for at få en højere ydelse, og dels opdages kontanthjælpsmodtagere, der driver virksomhed via samkøring med cvr-nummer. Dette understreger udsøgningens relevans i forhold til at opdage dette snydmønster, der ellers kun opdages tilfældigt og usystematisk. Endvidere er sagsbehandlingstiden for sager, der er opdaget ved udsøgning, relativt lav sammenlignet med de øvrige kilder til mistanke, hvilket understreger, at udsøgning ikke kun bidrager til at identificere snydsager, men også kan skabe grundlaget for hurtige afgørelser og dermed hurtigt stop af uberettigede udbetalinger

80 Kontanthjælp opsummering af observationer. Oplysning og afgørelse af sagen Sagsgennemgangen viser, at borgerens egen forklaring (49 procent af sagerne), cvr-oplysninger og anden dokumentation for beskæftigelse/virksomhedsdrift (39 procent af sagerne) samt ydelsesoversigt (24 procent) er de 3 typer data, der hyppigst indhentes i kontanthjælpssager, mens oplysninger om ind-/udrejser (22 procent) er den fjerde mest indhentede oplysning. Indhentning af netop disse oplysninger afspejler de snydtyper, der ifølge sagsgennemgangen oftest knytter sig til kontanthjælpsområdet, herunder særligt sort arbejde og uoplyst ophold i udlandet. Samtidig afspejler den hyppige indhentning af borgerens egen forklaring, dels at borgerens egne oplysninger om sagens forhold ofte er et vigtigt element i sagsoplysningen, fordi der i mange tilfælde ikke foreligger faktuelle data, dels at kommunerne generelt set giver udtryk for, at samtalerne er nyttige til at af- eller bekræfte mistanke, uanset om oplysningerne kan anvendes direkte i afgørelsen. Det er iøjnefaldende, at 2 af de 3 hyppigst indhentede oplysninger også er blandt de oplysninger, der relativt set lægges færrest gange til grund for afgørelsen. Hvad angår borgersamtaler skyldes dette, jf. ovenfor, at oplysninger fra borgeren ofte ikke kan anvendes direkte som faktuelt grundlag for at afgøre sagen, men i stedet udfylder en processuel funktion i kontrolarbejdet. Hvad angår ydelsesoplysninger er dette standardoplysninger, der er lette at indhente og anvende som grundlag for at tjekke borgerens ydelsesforhold, men som sjældent kan medvirke til at afsløre snyd i kontroltrin 3-sager (dette understreges af, at oplysningen indhentes i 24 procent af sagerne, men kun anvendes i afgørelsen i 3 procent af kontanthjælpssagerne). Lidt anderledes ser dette ud når det vedrører dokumentation af ind-/udrejse, som indhentes i 22 procent af saqerne og anvendes i afgørelsen af sagerne i 21 procent af tilfældene. Dette afspejler, at en betydelig del af snyd med kontanthjælp i sagsgennemgangen vedrører uoplyst ophold i udlandet, og at denne type oplysning tilvejebringer et faktuelt grundlag for at kunne afgøre, at borgeren ikke under sit ophold i udlandet er berettiget til kontanthjælp. Hvad angår anvendelse af cvr-oplysninger og anden dokumentation for beskæftigelse/virksomhedsdrift vedrører dette typisk dokumentation indhentet ved kontrolaktioner i samarbejde med SKAT. Denne type oplysninger anvendes i mere end 2/3 af kontanthjælpssagerne om uregistreret indkomst. Forklaringen på den udbredte anvendelse af denne oplysningstype er, at uregistreret indkomst ofte er vanskelig at afdække ved andre tilgange, blandt andet fordi der ikke i samme grad findes/er adgang til relevante registeroplysninger. Dette understreger, at disse oplysninger ofte er kritiske i forhold til at dokumentere blandt andet sort arbejde

81 Kontanthjælp opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager på kontanthjælpsområdet underbygger for det første potentialet i øget anvendelse af udsøgningssystemer på tværs af kommunerne. Således viser sagsgennemgangen, at én kommunes anvendelse af selv ret simple udsøgninger fører til opdagelse af snydtyper på kontanthjælpsområdet, som for den ene snydtypes vedkommende kun sjældent opdages i de øvrige kommuner, og som for den anden snydtypes vedkommende opdages mere tilfældigt ved andre mistankekilder i de øvrige kommuner. Samtidig viser resultaterne af sagsgennemgangen på kontanthjælpsområdet, at en forbedring og systematisering af det tværgående myndighedssamarbejde om snydsager, herunder særligt identifikation af mistanke gennem udgående kontrol, kan medvirke til at afdække en række snydsager, der ellers kan være vanskelige at afsløre ved andre tilgange, blandt andet fordi der ikke i samme grad findes/er adgang til relevante registeroplysninger. Endelig viser resultaterne på kontanthjælpsområdet, at et forbedret og mere systematiseret samarbejde med udenlandske myndigheder, som i dag er ressourcekrævende og kompliceret, sandsynligvis vil kunne føre til en øget opdagelse af snyd med uoplyst/uberettiget ophold i udlandet. Denne type snyd på kontanthjælpsområdet opdages i sagsgennemgangen primært gennem lufthavnskontroller, der procentuelt kun gennemføres overfor en mindre andel af den samlede mængde af ydelsesmodtagere, der kan forventes at rejse til/opholde sig i udlandet. Der er i analysen af kontanthjælpsområdet ikke taget stilling til, hvilken betydning de nye regler for samliv/forsørgelsespligt primo 2014 har for kontrolarbejdet. Dette skyldes, at data for ESK Kontrol-analysen ligger forud for ikrafttrædelsen af de nye regler på området. Kontrol af samlivsforhold er dog allerede en relevant parameter i forhold til andre ydelser som eksempelvis børnetilskud, økonomisk fripladstilskud og visse tillægsydelser til pension. Relevante erfaringer og konklusioner i forhold hertil forventes derfor i et vist omfang at kunne overføres til samliv på kontanthjælpsområdet

82 Sygedagpenge Antal sager gennemgået: 27 (26 relevante) Deloitte Consulting

83 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor sygedagpenge. Figur 12.1 viser, hvor stor en andel af sygedagpengesagerne, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=26). 70% Figur 12.1 x.x Kilder til mistanke 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udsøgningsystem Anmeldelse fra borger - anonym Lufthavnskontrol Anmeldelse fra borger - familie/bekendt Ansøgning fra ydelsesmodtager

84 Sagsbehandlingstid for kontrolsager indenfor sygedagpenge. Figur 13.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sygedagpengesager fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=26). 160 Figur x.x Sagsbehandlingstid Figur 13.1 Sagsbehandlingstid Anmeldelse fra borger - anonym Anmeldelse fra borger - familie/bekendt Ansøgning fra ydelsesmodtager Lufthavnskontrol Udsøgningsystem

85 Oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor sygedagpenge. Figur 14.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af sygedagpengesager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=26). 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 14.1 x.xsygedagpenge Oplysning af sag Afgørelse af sag

86 Sygedagpenge opsummering af observationer. Væsentligste kilder til mistanke Sagsgennemgangen viser, at udsøgningssystem (16) og anonyme anmeldelser (5) er de 2 væsentligste kilder til mistanke i forhold til sager om snyd med sygedagpenge. Udsøgningssystem er den kilde til mistanke med den overvejende største hyppighed og 62 procent (16) af de 26 gennemgåede sygedagpengesager er opstået ved anvendelse heraf. Udsøgningssystem anvendes i én af sagsgennemgangskommunerne og knytter sig her overvejende til udsøgning af selvstændige på sygedagpenge. Dette skyldes, at disse er lettere at udsøge end lønarbejdere. Udsøgningen foregår ved samkøring af sygedagpengeoplysninger og cvr-nummer. På baggrund af et udtræk på disse oplysninger undersøges mistænkelige sager yderligere ved opslag i fagsystemer. Der kigges i den sammenhæng særligt efter, om virksomheden har haft øgede lønudgifter (til eksempelvis vikarer) i indehaverens fravær, da det kan være en indikation på snyd, hvis det ikke er tilfældet. Anonyme anmeldelser tegner sig for 19 procent (5) af de 26 sager og er den næsthyppigste kilde til mistanke. Det forhold, at anonyme anmeldelser er den næsthyppigste kilde til mistanke, og at der kun er identificeret 5 snydsager herved, illustrerer, hvor vanskeligt det kan være at opdage og dokumentere snyd med denne ydelse. Fire af sagsgennemgangskommunerne har således truffet afgørelse i mindre end 5 sygedagpengesager i Snyd med sygedagpenge kan begås uden involvering af andre personer og er samtidig en form for snyd, der ikke er umiddelbart synlig (selvstændige). Opdagelsesrisikoen er derfor lav. Der er typisk ikke enkeltoplysninger i de tilgængelige systemer, som anvendes til kontrol, der kan afsløre snyd med sygedagpenge. Erfaringerne fra den kommune, der anvender udsøgningssystem, viser imidlertid, at bestemte typer snyd med sygedagpenge kan afsløres ved relativt enkle samkøringer af foreliggende oplysninger og efterfølgende kontrol heraf

87 Sygedagpenge opsummering af observationer. Oplysning og afgørelse af sagen Sagsbehandlingstiden for sager, der er opdaget ved udsøgning, er markant lavere end for de øvrige mistankekilder. Da udsøgning står for knap 2/3 af sygedagpengesagerne er sammenligningsgrundlaget med de resterende sager imidlertid begrænset. Set i sammenhæng med den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for andre ydelser er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 40 dage dog også meget lav, hvilket understreger, at udsøgning ikke kun bidrager til at identificere snydsager, men også kan skabe grundlaget for hurtige afgørelser og dermed hurtigt stop af uberettigede udbetalinger. Borgerens egen forklaring er den væsentligste kilde til oplysning og afgørelse af sygedagpengesager. Denne type information indhentes i 73 procent af de 26 sager og indgår i grundlaget for afgørelsen i 69 procent af sagerne. Kombineret med det lave antal kontrolsager om snyd med sygedagpenge understreger dette kommunernes vanskeligheder i forhold til at opdage og oplyse denne type sager med det eksisterende setup, da borgerens forklaring på ingen andre ydelsesområder anvendes i lige så høj en andel af afgørelserne i sagerne. At snyd med sygedagpenge er vanskeligt at opdage og dokumentere underbygges endvidere af, at alle de øvrige informationer til oplysning og afgørelse af sagen indhentes eller anvendes i mindre end 20 procent af sagerne, og at den næsthyppigste kilde til oplysning af sagen er udgående kontrol, der anvendes i 19 procent af sagerne (5 sager). Interview med kontrolmedarbejdere i forbindelse med sagsgennemgangen viser desuden, at udgående kontrol opfattes som den eneste metode, der med sikkerhed kan afsløre snyd med sygedagpenge i forhold til selvstændige, hvis ydelsesmodtageren ikke selv raskmelder sig

88 Sygedagpenge opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager på sygedagpengeområdet underbygger potentialet i øget anvendelse af udsøgningssystemer på tværs af kommunerne. Således viser sagsgennemgangen, at én kommunes anvendelse af selv ret simple udsøgninger fører til opdagelse af et relativt stort antal sager om snyd med sygedagpenge, der kun sjældent og tilfældigt opdages i de øvrige sagsgennemgangskommuner. Endvidere peger resultaterne på, at sagsbehandlingstiden for de udsøgte er markant kortere end for andre mistankekilder både indenfor sygedagpenge, hvor der dog er et begrænset sammenligningsgrundlag, men også set i sammenhæng med den typiske sagsbehandlingstid for andre ydelser. Resultaterne fra sagsgennemgangen og interview peger desuden på, at udgående kontrol er et af få redskaber, der kan anvendes til at påvise snyd med sygedagpenge. Derfor kan en forbedring og systematisering af det tværgående myndighedssamarbejde om snydsager, herunder særligt efterprøvning af mistanker gennem udgående kontrol, medvirke til at afdække en række snydsager, der ellers kan være vanskelige at afsløre ved andre tilgange, blandt andet fordi der ikke i samme grad findes/er adgang til relevante registeroplysninger, der kan afsløre snyd på sygedagpengeområdet. I dag er andre myndigheder fraværende som kilde til mistanke på sygedagpenge. Dette kan skyldes, at øvrige myndigheder (KE, SKAT, Politi) ikke har fokus på eller kendskab til, hvilke borgere der får udbetalt sygedagpenge og dermed ikke har det nødvendige grundlag til at identificere overtrædelser af lovgivningen

89 Økonomisk friplads Antal sager gennemgået: 60 (52 relevante) Deloitte Consulting

90 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor økonomisk fripladstilskud. Figur 19.1 viser andelen af sager om snyd med økonomisk fripladstilskud, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=52). 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur x.x 19.1 Kilder til til mistanke

91 Sagsbehandlingstid for kontrolsager indenfor økonomisk fripladstilskud. Figur 20.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager om økonomisk fripladstilskud fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=52) Figur Økonomisk 20.1 Økonomisk fripladstilskud fripladstilskud sagsbehandlingstid sagsbehandlingstid

92 Oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor økonomisk fripladstilskud. Figur 21.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af sager om økonomisk fripladstilskud samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=52). Figur 21.1 Økonomisk Økonomisk fripladstilskud friplads oplysning og afgørelse 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Oplysning af sag 0% Afgørelse af sag

93 Økonomisk fripladstilskud opsummering af observationer. Væsentligste kilder til mistanke Sagsgennemgangen viser, at anonyme anmeldelser (19 sager), den kommunale ydelsesenhed (9 sager) og politiet (5 sager) er de 3 hyppigste kilder til mistanke i sager om snyd med økonomisk fripladstilskud. Anonyme anmeldelser fra borgere er den hyppigste kilde til mistanke og vedrører anmeldelser, som borgere retter anonymt til kommunens kontrolenhed via telefon, mail, brev, hjemmeside og i enkelte tilfælde ved personlig henvendelse på kommunen. I forhold til økonomisk fripladstilskud viser sagsgennemgangen, at de anonyme anmeldelser ofte drejer sig om en ydelsesmodtager, der er registreret som enlig, men som reelt indgår i et samlivslignende forhold. Anmeldelserne kan eksempelvis dreje sig om personer, der opholder sig meget hos hinanden, en bil der ofte holder parkeret hos ydelsesmodtageren eller lignende. Den kommunale ydelsesenhed er den næsthyppigste kilde til mistanke i sager om snyd med økonomisk fripladstilskud. Når mistanken opstår i den kommunale ydelsesenhed sker det typisk i forbindelse med den løbende kontakt til borgerne. Mistanken kan for eksempel opstå ved, at en borger kommer til at tale over sig om en anden person eller sig selv eller ved, at en ydelsesmedarbejder finder mistænkelige eller modstridende forhold i forbindelse med sagsbehandlingen. Sager opstået på baggrund af en henvendelse fra politiet, der er den tredje hyppigste kilde til mistanke, drejer sig typisk om, at politiet er stødt på mistænkelige forhold i kontakten til en borger, der kan have betydning for borgerens sociale ydelser. Det kan eksempelvis ske, at politiet ved en ransagning opdager, at en borger, der er registreret som enlig, ser ud til at bo sammen med sin samlever. Disse observationer er både troværdige og vedrører samtidig ofte forhold, der har direkte betydning for ydelsen. Den laveste gennemsnitlige sagsbehandlingstid baseret på mistankekilder med mere end 3 sager knytter sig til de sager, der er opstået på baggrund af en henvendelse fra politiet. I disse sager er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 250 dage, mens den er 269 dage for sager, der er startet ved en anonym anmeldelse. Sager, der er startet ved en mistanke i ydelsesenheden, har i gennemsnit en sagsbehandlingstid på 361 dage, altså cirka 100 dage mere end de 2 øvrige mistankekilder, der er baseret på mere end 3 sager

94 Økonomisk fripladstilskud opsummering af observationer. Oplysning og afgørelse af sagen Borgerens egen forklaring (43 sager), observationer foretaget af kontrolenheden (28 sager) og stamkort/hente og bringe er de 3 hyppigst indhentede informationer til sagens oplysning. Borgerens egen forklaring og observationer foretaget af kontrolenheden er også de oplysninger, der indgår oftest i afgørelsen af sagerne. Den hyppige indhentning af borgerens egen forklaring afspejler, dels at borgerens egne oplysninger om sagens forhold ofte er et vigtigt element i sagsoplysningen, der i forhold til økonomisk fripladstilskud ofte drejer sig om samliv, dels at kommunerne generelt set giver udtryk for, at samtalerne er nyttige til at af- eller bekræfte mistanke, uanset om oplysningerne kan anvendes direkte i afgørelsen. Snyd med samliv tegner sig for 96 procent (50 ud af 52) af sagerne om snyd med økonomisk fripladstilskud, og 48 af disse handler om snyd med adresse. Adresseforhold er i tråd hermed også den type oplysning, der relativt set anvendes oftest i afgørelsen (27 procent af sagerne) i forhold til, hvor ofte den indhentes (35 procent af sagerne). At adresseforhold indgår i grundlaget for sagens afgørelse i 27 procent af sagerne (14 sager) er desuden et udtryk for, at en betydelig del af sagerne om snyd med økonomisk fripladstilskud løses ved, at de relevante borgere ændrer deres adresse, mens sagen pågår. Observationer foretaget af kontrolenheden er den type oplysninger, der tredje hyppigst indgår i sagens afgørelse (23 procent af sagerne). Oplysningerne indhentes dog i 54 procent af sagerne og er således den af de hyppigt indhentede oplysninger, der relativt set anvendes i den laveste andel af sager. Den lave anvendelsesgrad udtrykker, at kontrolenhedens observationer ofte ikke kan tillægges afgørende vægt i sagens afgørelse. Derudover skal det tages med i betragtning, at det høje antal sager, som oplysningerne indhentes i, afspejler, at der særligt er en af sagsgennemgangskommunerne, der anvender observationer i stort omfang. Indhentning af oplysninger om stamkort/hente og bringe (38 procent af sagerne) vedrører oplysninger fra institutioner og afspejler igen, at snyd med økonomisk friplads ofte drejer sig om samliv. Disse oplysninger indgår i grundlaget for afgørelsen i 13 procent af sagerne om snyd med økonomisk fripladstilskud. Oplysningerne handler ofte om, hvorvidt en forælder har samme adresse og telefonnummer som den formodede samlever, om de henter barnet i fællesskab o.l

95 Økonomisk fripladstilskud opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager om snyd med økonomisk fripladstilskud underbygger for det første behovet for bedre screening af anmeldelser, da denne mistankekilde er den væsentligste i forhold at opdage snyd med økonomisk fripladstilskud. Sagsgennemgangen viser, at sagsbehandlingstiden for sager, der er startet op gennem anmeldelser, er relativt lang, ligesom kontrolmedarbejdere i både kommuner og Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det ofte er tids- og ressourcekrævende at behandle og kvalificere anmeldelser. Samtidig er hitraten på anonyme anmeldelser svær at opgøre, idet kommunerne ikke registrerer dette systematisk. Udbetaling Danmark har dog opgjort hitraten til 6 procent, hvilket understreger risikoen for, at der bruges mange unødige ressourcer i kontrolenhederne på at undersøge og oplyse vanskeligt identificerbare eller irrelevante anmeldelser. Resultaterne af sagsgennemgangen peger desuden på, at en forbedring og systematisering af det tværgående myndighedssamarbejde om snydsager, herunder særligt samarbejde mellem ydelsesenheder, andre myndigheder og kontrolenhederne kan medvirke til at afdække en række snydsager, idet ydelsesmodtagerne ofte er i kontakt med forskellige myndigheder og/eller forvaltninger i kommunen. Endelig peger resultaterne af sagsgennemgangen på, at der er behov for at udvide mulighederne for at udsøge snyd med samliv og adresse på baggrund af databaserede oplysninger. eksempelvis kommunerne har i dag vanskeligt ved at opdage snyd med adresse på baggrund af de tilgængelige datakilder. Dette kunne udbedres via intelligente søgninger, der undersøger historikken på boligforhold, herunder om en person i flere omgange har boet sammen med andre personer i små lejligheder o.l

96 Sager i Udbetaling Danmark (opgjort på ydelsesområde) Deloitte Consulting

97 Materiale fra Udbetaling Danmarks sager. For Udbetaling Danmarks sager er der skelnet mellem, om sagen har været indmeldt fra kommunen og dermed startet op og oplyst i kommunen, eller om sagen er startet op i Udbetaling Danmark og oplyst (og afgjort) i Udbetaling Danmark. For ikkeindmeldte sager kan en del af sagsoplysningen godt have fundet sted i kommunen. Der er gennemgået 51 ikkeindmeldte sager og 81 indmeldte sager, hvoraf der er udskilt 11 sager, der vurderes at høre hjemme på kontroltrin 1 og 2. Således udgør nettosagstallet for Udbetaling Danmark 121 sager, fordelt på: 44 ikkeindmeldte sager (opstart i Udbetaling Danmark). 77 indmeldte sager (opstart i kommunerne)

98 Barselsdagpenge Antal sager gennemgået: 12 (9 relevante) Deloitte Consulting

99 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor barselsdagpenge. Figur 28.1 viser, hvor stor en andel af sager om snyd med barselsdagpenge, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=9). Der er i sagsgennemgangen ikke gennemgået nogen indmeldte barselsdagpengesager. De gennemgåede sager er et udtryk for hele sagspopulationen på tidspunktet for sagsgennemgangen. 50% Figur x.x Barselsdagpenge - Kilder til mistanke Figur 28.1 Kilder til mistanke 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% UDK fagspor Ansøgning fra ydelsesmodtager Skole / Institution Kommune Ydelsesenhed

100 Sagsbehandlingstid for kontrolsager indenfor barselsdagpenge. Figur 29.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for barselsdagpengesager fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=9). Der er i sagsgennemgangen ikke gennemgået nogen indmeldte barselsdagpengesager Figur x.x Sagsbehandlingstid Figur 29.1 Sagsbehandlingstid Ansøgning fra ydelsesmodtager Kommune Ydelsesenhed Skole / Institution UDK fagspor

101 Oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor barselsdagpenge. Figur 30.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af barselsdagpengesager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i (n=9). Der er i sagsgennemgangen ikke gennemgået nogen indmeldte barselsdagpengesager. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 30.1 x.xbarselsdagpenge - UDK ikkeindmeldte indmeldte sager Oplysning af sag Afgørelse af sag

102 Barselsdagpenge opsummering af observationer. Væsentligste kilder til mistanke Mistanken i 44 procent af barselsdagpengesagerne (4 sager) startet i Udbetaling Danmarks fagspor, mens den i 33 procent (3 sager) er opstået i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om en anden ydelse, hvilket ligeledes knytter sig til fagsporet. Når en sag opdages i fagsporet, sker det oftest ved, at en kunderådgiver undrer sig over de oplysninger, der foreligger i sagen, og derfor sender sagen videre til kontrolenheden. I forhold til barselsdagpenge handler en stor andel af sagerne om, at man i fagsporet har opdaget, at ydelsesmodtageren har haft et mistænkeligt ansættelsesforløb op til barselsperioden, for eksempel at en borger på papiret har arbejdet i 16 uger op til barselsperioden, men før da aldrig har været i fast arbejde. Således handler 8 ud af 9 sager om snyd med barselsdagpenge netop om, at ydelsesmodtageren reelt ikke opfylder beskæftigelseskravet for ydelsen (13 ugers beskæftigelse). Når en snydsag opdages ved en ansøgning om ydelse, sker det typisk i forbindelse med, at en ydelsesmodtager har søgt om en anden ydelse, og at kunderådgiveren i forbindelse med sagsbehandling af denne opdager forhold, der kan have betydning for berettigelsen til en ydelse, som borgeren allerede modtager eller har modtaget på et tidligere tidspunkt. I forhold til barselsdagpenge er det i 2 ud af 3 tilfælde konkret registreret i forbindelse med ansøgning om børnetilskud. Sagsbehandlingstiden varierer sammenlignet med andre ydelsesområder ganske lidt på barselsdagpengeområdet. Således ligger sagsbehandlingstiden for de 2 hyppigste mistankekilder, Udbetaling Danmarks fagspor og ansøgning fra ydelsesmodtager, på dage, hvilket samtidig er en relativ kort sagsbehandlingstid set i forhold til andre ydelser og mistankekilder

103 Barselsdagpenge opsummering af observationer. Oplysning og afgørelse af sagen Sagsgennemgangen viser, at SKAT indkomst (78 procent), lønsedler, ansættelseskontrakter og vagtplaner (56 procent) samt borgerens egen forklaring (56 procent) er de 3 oplysninger, der hyppigst indhentes i forbindelse med oplysning af barselsdagpengesager. Indhentning af netop disse oplysninger afspejler de snydmønstre, der ifølge sagsgennemgangen oftest knytter sig til barselsdagpengeområdet, herunder særligt forsøg på at omgå beskæftigelseskravet for berettigelse til barselsdagpenge. Information om, hvorvidt borgeren opfylder beskæftigelseskravet, kan indhentes gennem SKATs systemer, hvor både arbejdsgiverens indberetning af løn og ydelsesmodtagerens modtagelse heraf fremgår. Disse informationer kan suppleres og valideres ved at indhente lønsedler, ansættelseskontrakter og vagtplaner, der kan bidrage til at afsløre snyd i de tilfælde, hvor den påståede arbejdsgiver er involveret i bedrageriet, hvilket er tilfældet i 4 ud af 9 sager i sagsgennemgangen. Arbejdsgiverens incitament til snyd består i højere refusioner fra det offentlige. Borgerens egen forklaring er dels et nyttigt element i sagsoplysningen, men samtidig et forhold, der ofte ikke kan anvendes direkte som faktuelt grundlag for at afgøre sagen. I stedet udfylder borgerens egen forklaring ofte en processuel funktion i kontrolarbejdet i forhold til at bekræfte eller afkræfte mistanker. Generelt gælder det for barselsdagpengesagerne sammenholdt med andre ydelsesområder, at en relativt stor andel af de oplysninger, der indhentes i oplysningen af sagen, indgår i grundlaget for afgørelsen af sagen. Konklusionerne skal tages med forbehold for det begrænsede antal sager, der findes på området

104 Barselsdagpenge opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager på barselsdagpengeområdet underbygger for det første potentialet i øget og bedre anvendelse af datasamkøring og udsøgningssystemer, da størstedelen af sagerne er opdaget og i væsentligt omfang også oplyst på baggrund af oplysninger, der findes i eksisterende registre, herunder SKAT indkomst. Således vil styrkede udsøgningskriterier i forhold til mistænkelige ansættelsesperioder og lønforhold kunne identificere potentiel snyd, der ikke opdages på kontroltrin 1. Samtidig peger resultaterne af sagsgennemgangen på barselsdagpengeområdet på, at lettere adgang til vigtige registeroplysninger kan forbedre mulighederne for at gennemføre kontrolsager i forbindelse med denne ydelse. Dette skal dels ses i lyset af det meget lave antal sager, der er fundet på landsplan, dels vigtigheden af oplysninger om faktiske lønoverførsler mellem ydelsesmodtager og arbejdsplads, som eksempelvis kan tilgås gennem bankoplysninger

105 Boligstøtte Antal sager gennemgået: 28 (26 relevante) Deloitte Consulting

106 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor boligstøtte. Figur 35.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af boligstøttesager samt antallet af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=10 for ikkeindmeldte sager og n=16 for indmeldte sager). 7 Figur Figur 35.1 x.xkilder til til mistanke Ikke-indmeldte Indmeldte

107 Sagsbehandlingstid for kontrolsager indenfor boligstøtte ikkeindmeldte. Figur 36.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for boligstøttesager fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=16 for indmeldte sager og n=10 for ikkeindmeldte sager). Figur 36.1 x.x Boligstøtte - sagsbehandlingstid Indmeldte Ikke-indmeldte

108 Oplysning og afgørelse af kontrolsager om boligstøtte ikkeindmeldte. Figur 37.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af ikkeindmeldte boligstøttesager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=10). 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 37.1 x.xboligstøtte - UDK ikke-indmeldte ikkeindmeldte sager Oplysning af sag Afgørelse af sag

109 Oplysning og afgørelse af kontrolsager om boligstøtte indmeldte. Figur 38.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af indmeldte boligstøttesager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=16). 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur Figur 38.1 x.xboligstøtte -UDK indmeldte sager Oplysning af sag Afgørelse af sag

110 Boligstøtte opsummering af observationer. Væsentligste kilder til mistanke Sagsgennemgangen viser, at anonyme anmeldelser, kommunale kontrolenheder og anmeldelser fra familie og bekendte er de 3 hyppigste kilder til mistanke i boligstøttesager. Snyd med boligstøttesager er et komplekst fænomen i den forstand, at der er flere forskellige parametre, der indgår i grundlaget for beregningen af støtten, og som der derfor også potentielt kan snydes med, blandt andet indkomst, samlivsstatus, adresseforhold og husleje. Dette afspejles i, at de 26 sager på området fordeler sig på 3 ud af 4 overordnede snydtyper og 7 forskellige snydmønstre. Anmeldelser fra borgere står samlet set for 13 ud af 26 gennemgåede sager på boligstøtteområdet. 9 anmeldelser er kommet som anonyme, mens 4 er kommet fra ydelsesmodtagerens familie eller bekendte. I forhold til de anonyme anmeldelser vedrører 7 af anmeldelserne indmeldte sager, mens 2 vedrører ikkeindmeldte sager. Relativt set kommer mistanken således i 43 procent af de 16 indmeldte sager fra anonyme henvendelser, mens det kun er tilfældet i 20 procent af de 10 ikkeindmeldte sager. Disse resultater skal ses i lyset af det begrænsede antal ikkeindmeldte sager, men stemmer overens med et mere generelt billede af, at kommunale sager og indmeldte sager fra kommunerne i højere grad opstår på baggrund af anonyme anmeldelser end de sager, som Udbetaling Danmark selv har håndteret fra mistanke til afgørelse. Mistankekilden kommunal kontrolenhed står for 4 af de 26 gennemgåede sager. 3 af disse vedrører indmeldte sager, mens 1 vedrører en ikke-indmeldt sag. Sager opstået i den kommunale kontrolenhed dækker her blandt andet over sager, hvor kontrolenheden i forbindelse med behandlingen af en anden sag har fået mistanke eller viden om snyd, der har betydning for boligstøtteydelsen. Det kan eksempelvis dreje sig om et par, som kommunen tvangsflytter til en adresse, hvor kun den ene hidtil har været tilmeldt. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle 26 boligstøttesager er 166 dage, herunder 157 dage for de 10 ikkeindmeldte sager og 171 for de 16 indmeldte sager. Der er et højt antal mistankekilder i boligstøttesagerne, hvorfor der er få sager knyttet til hver enkelt mistankekilde. Det betyder, at der for de fleste mistankekilder ikke kan siges noget generelt om deres betydning for sagsbehandlingstiden. Overordnet ser det dog ud til, at sagsbehandlingstiden i de sager, der er startet ved anmeldelser, har en længere sagsbehandlingstid end sager startet på baggrund af de øvrige mistankekilder. Dette kan i nogen grad forklares ved, at sager, der starter som anonyme anmeldelser, ofte kræver et stort opklarende arbejde, da der sjældent foreligger afgørende oplysninger i sagen

111 Boligstøtte opsummering af observationer. Oplysning og afgørelse af sagen Sagsgennemgangen viser, at borgerens egen forklaring (75 procent af indmeldte og 80 procent af ikkeindmeldte), bankoplysninger (38 procent af indmeldte og 70 procent af ikkeindmeldte) og elforbrug (31 procent af indmeldte og 40 procent af ikkeindmeldte) er de 3 oplysningstyper, der oftest indhentes i sager om boligstøtte. Adresseoplysninger indhentes desuden i 50 procent af de indmeldte sager og 20 procent af de ikkeindmeldte. De oplysninger, der indhentes hyppigst i boligstøttesagerne, indgår også i høj grad i grundlaget for afgørelsen af sagerne, dog med undtagelse af borgerens egen forklaring. Indhentning af borgerens egen forklaring tjener også i forhold til denne ydelse som et nyttigt element i sagsoplysningen, men det er samtidig et forhold, der ofte ikke kan anvendes direkte som faktuelt grundlag for at afgøre sagen. I stedet udfylder borgerens egen forklaring en processuel funktion i kontrolarbejdet. Dette ses også ved, at der er stor forskel på andelen af sager, som oplysningen indhentes i, og andelen af sager, hvor borgerens forklaring indgår i grundlaget for afgørelsen. Borgerens forklaring indgår relativt set i en større del af de indmeldte sager, end i de sager som Udbetaling Danmark selv har håndteret fra mistanke til afgørelse. Dette kan dels forklares med, at forklaringernes nytte i forhold til at af- eller bekræfte forskellige typer mistanker, som kan drøftes mundtligt med borgeren, må forventes at være mindre i Udbetaling Danmark end i kommunerne, da Udbetaling Danmark hovedsagligt indhenter borgerens forklaring skriftligt i stedet for mundtligt, og dels forklares med at Udbetaling Danmark generelt set i højere grad lægger vægt på objektive forhold i afgørelsen af snydsager. Bankoplysninger indhentes ved skriftlig henvendelse til ydelsesmodtagerens bank, eller ved at ydelsesmodtageren selv fremsender disse oplysninger. Informationerne omfatter kontoudtog, der viser transaktioner, forbrug og indeståender på borgerens konti. Bankoplysninger er på samme tid en meget afgørende og ressourcekrævende oplysning at indhente. Værdien i informationen ligger i, at kontoudtog ofte indeholder solide data om husleje, indkomst og samliv. Ofte tager det dog lang tid at indhente oplysningerne fra ydelsesmodtageren, og når de fremsendes, sker det jævnligt, at de er mangelfulde. Det er ligeledes tidskrævende at indhente oplysningerne fra banker og koster samtidig Udbetaling Danmark et ikke uvæsentligt pengebeløb. Bankoplysninger indhentes i en lidt større andel af de ikkeindmeldte sager end de indmeldte sager. Elforbrug indhentes ved henvendelse til ydelsesmodtagerens elleverandør og bruges til at anslå antallet af beboere i husstanden. Eksempelvis vil et unormalt højt elforbrug være en indikation på, at der bor flere i husstanden end oplyst

112 Boligstøtte opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager på boligstøtteområdet underbygger primært potentialet i at lette adgangen til vigtige registeroplysninger. De oplysninger, der skal bruges til at afsløre en stor del af snyd med boligstøtte, herunder snyd med indkomst, husleje og samliv, er tilgængelige i dag, men er ressourcekrævende at få adgang til. Det gælder eksempelvis både bank- og forsyningsoplysninger samt betalingsoplysninger om, hvem der på adressen afholder udgifter til for eksempel indboforsikring, tvlicens og -pakker, internet og telefoni samt bilejer-/brugeroplysninger Det betyder, at der i dag ikke findes omkostningseffektive metoder til at afsløre snyd med boligstøtte, hvilket dels afspejles i, at den hyppigste kilde til mistanke er anmeldelser fra andre borgere, og dels de mange forskelligartede kilder til mistanke, som sagerne i sagsgennemgangen bygger på. Gennemgangen af kontrolsager om snyd med boligstøtte underbygger desuden behovet for bedre screening af anmeldelser, da denne mistankekilde er den væsentligste i forhold at opdage snyd med boligstøtte. Sagsgennemgangen viser, at sagsbehandlingstiden for sager, der er startet op gennem anmeldelser, er relativt lang, ligesom kontrolmedarbejdere i både kommuner og Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det ofte er tids- og ressourcekrævende at behandle og kvalificere anmeldelser. Udbetaling Danmark har samtidig opgjort hitraten til 6 procent, hvilket understreger risikoen for, at der bruges mange unødige ressourcer på at undersøge og oplyse vanskeligt identificerbare eller irrelevante anmeldelser

113 Børnetilskud Antal sager gennemgået: 37 (36 relevante) Deloitte Consulting

114 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor børnetilskud. Figur 43.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af børnetilskudssager samt antallet af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=7 for ikkeindmeldte sager og n=29 for indmeldte sager). 14 Figur 43.1 x.x Kilder til til mistanke Ikke-indmeldte Indmeldte

115 Sagsbehandlingstid for kontrolsager indenfor børnetilskud ikkeindmeldte. Figur 44.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ikkeindmeldte børnetilskudssager fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=29 for indmeldte og n=7 for ikkeindmeldte). Figur Figur 44.1 x.x Børnetilskud -sagsbehandlingstid Indmeldte Ikke-indmeldte

116 Oplysning og afgørelse af kontrolsager om børnetilskud ikkeindmeldte. Figur 45.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af ikkeindmeldte børnetilskudssager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=7). Figur 45.1 Børnetilskud UDK ikkeindmeldte sager

117 Oplysning og afgørelse af kontrolsager om børnetilskud indmeldte. Figur 46.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af indmeldte børnetilskudssager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=29). 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur Børnetilskud 46.1 Børnetilskud - UDK UDK indmeldte indmeldte sager sager Oplysning af sag Afgørelse af sag

118 Børnetilskud opsummering af observationer. Væsentligste kilder til mistanke Resultaterne fra sagsgennemgangen viser, at anonyme anmeldelser, skoler og institutioner samt de kommunale kontrolenheder er de 3 hyppigste kilder til mistanke i børnetilskudssager. Anmeldelser fra borgere står samlet set for 16 ud af 36 gennemgåede sager på børnetilskudsområdet. 13 anmeldelser er kommet som anonyme, mens 3 er kommet fra ydelsesmodtagerens familie eller bekendte. 15 af de gennemgåede sager vedrører indmeldte sager, mens kun en enkelt vedrører en ikke-indmeldt sag. Disse resultater skal ses i lyset af det begrænsede antal ikkeindmeldte sager, men stemmer overens med et mere generelt billede af, at kommunale sager og sager, der kommer fra kommunerne, herunder også indmeldte sager, i højere grad opstår på baggrund af anonyme anmeldelser end de sager, som Udbetaling Danmark selv har håndteret fra mistanke til afgørelse. Mistankekilden kommunal kontrolenhed står for 5 af de 36 gennemgåede sager. Alle 5 vedrører indmeldte sager. Sager opstået i den kommunale kontrolenhed dækker her blandt andet over sager, hvor kontrolenheden i forbindelse med behandlingen af en anden sag har fået mistanke eller viden om snyd, der har betydning for børnetilskudsydelsen. Det kan eksempelvis dreje sig om forhold i en sag om økonomisk fripladstilskud, der ligger i kommunalt regi, men som er underlagt de samme lovmæssige rammer som børnetilskud. Mistankekilden skole og institution står for 5 af de 36 sager om børnetilskud. 3 er indmeldte, og 2 er ikkeindmeldte sager. Sager opstået på baggrund mistanke fra skoler og institutioner omhandler typisk situationer, hvor et barn ikke længere møder i skole eller institution, fordi det er udrejst til udlandet. I nogle tilfælde er barnet sendt ud af landet af sin familie, og i andre tilfælde er hele familien udrejst. I begge tilfælde betyder det dog, at retten til børnetilskud bortfalder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle gennemgåede børnetilskudssager er 226 dage, 192 dage for de 7 ikkeindmeldte sager og 234 dage for de 29 indmeldte sager. For 2 af de 3 hyppigste kilder til mistanke, anonyme anmeldelser og kommunale kontrolenheder ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på henholdsvis 249 dage og 261 dage, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager, hvor mistanken kommer fra skoler eller institutioner, er på 101 dage, altså under halvt så lang som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle børnetilskudssager. Dette kan i høj grad forklares af, at de kritiske oplysninger om udrejse ofte foreligger i disse sager, hvorfor sagerne ofte ikke kræver store ressourcer at oplyse

119 Børnetilskud opsummering af observationer. Oplysning og afgørelse af sagen Sagsgennemgangen viser, at borgerens egen forklaring (69 procent af indmeldte og 71 procent af ikkeindmeldte), adresseoplysninger (62 procent af indmeldte og 71 procent af ikkeindmeldte) og bankoplysninger (55 procent af indmeldte og 57 procent af ikkeindmeldte) er de 3 oplysningstyper, der oftest indhentes i sager om børnetilskud. De oplysninger, der indhentes hyppigst i børnetilskudssagerne, indgår også i høj grad i grundlaget for afgørelsen i sagerne. Det gælder for denne ydelse også i forhold til borgerens egen forklaring. Overordnet set er der en lidt større andel af de indhentede oplysninger i de indmeldte sager, der ikke indgår i grundlaget for afgørelsen sammenlignet med de ikkeindmeldte sager. Det kan dog ikke afvises, at dette i nogen grad kan tilskrives det betydeligt lavere antal ikkeindmeldte sager. Indhentning af borgerens egen forklaring tjener også i forhold til denne ydelse som et nyttigt element i sagsoplysningen og indgår i modsætning til flere af de andre ydelsesområder her også i betydeligt omfang i grundlaget for afgørelserne af sagerne. Det skyldes, at vurderingen af, om der er tale om et samlivslignende forhold, er en væsentlig og hyppigt forekommende parameter i børnetilskudssagerne samtlige 36 sager om børnetilskud vedrører snydtypen samliv. Borgernes egen beskrivelse af relationens karakter er i denne sammenhæng ofte relevant for afgørelsen, da der ikke altid findes registerunderstøttede data herpå. Adresseoplysninger er ofte relevante i sager om samliv og kan eksempelvis handle om, hvorvidt den formodede samlever i sagen er i stand til at redegøre for sine adresseforhold i den periode, der undersøges for samliv, eller om adresseforhold stemmer overens med de steder, som for eksempel bankoplysninger dokumenterer ophold i over forskellige perioder. Bankoplysninger indhentes ved skriftlig henvendelse til ydelsesmodtagerens bank eller ved, at ydelsesmodtageren selv fremsender disse oplysninger. Informationerne omfatter kontoudtog, der viser transaktioner, lån, forbrug og indeståender på borgerens konti. Bankoplysninger er på samme tid en ofte afgørende og ressourcekrævende oplysning at indhente. Værdien i informationen ligger i, at kontoudtog ofte indeholder kritiske data, der kan afgøre, om der er tale om samliv. Dette afgøres eksempelvis ved at kigge på, om der er sammenblanding af økonomi, herunder om der er hyppige overførsler mellem parterne, fælles lån, fælles udgifter osv. Ofte tager det dog lang tid at indhente oplysningerne fra ydelsesmodtageren, og når de fremsendes, sker det jævnligt, at de er mangelfulde. Det er ligeledes tidskrævende at indhente oplysningerne fra banker og samtidigt forbundet med væsentlige omkostninger i Udbetaling Danmark. Bankoplysninger indhentes i en lidt større andel af de ikkeindmeldte sager end de indmeldte sager

120 Børnetilskud opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager på børnetilskudsområdet underbygger potentialet i at lette adgangen til vigtige registeroplysninger. De oplysninger, der skal bruges til at afsløre en stor del af snyd med børnetilskud, herunder i særlig grad afklaring af samliv, er tilgængelige i dag, men er ressourcekrævende at få adgang til. Det gælder eksempelvis både bank- og forsyningsoplysninger samt betalingsoplysninger om, hvem der på adressen afholder udgifter til for eksempel indboforsikring, tv-licens og -pakker, internet og telefoni samt bilejer-/brugeroplysninger. Det betyder, at der i dag ikke findes umiddelbart tilgængelige data til at afsløre snyd med børnetilskud, da samliv både kan være vanskeligt at opdage og dokumentere. Resultaterne fra sagsgennemgangen underbygger desuden behovet for bedre screening af anmeldelser, da denne mistankekilde er den væsentligste i forhold til at opdage snyd med børnetilskud. Sagsgennemgangen viser, at sagsbehandlingstiden for sager, der er startet op gennem anmeldelser, er relativt lang, ligesom kontrolmedarbejdere i både kommuner og Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det ofte er tids- og ressourcekrævende at behandle og kvalificere anmeldelser. Udbetaling Danmark har samtidig opgjort hitraten til 6 procent, hvilket understreger risikoen for, at der bruges mange unødige ressourcer i kontrolenhederne på at undersøge og oplyse vanskeligt identificerbare eller irrelevante anmeldelser. Endelig peger gennemgangen af sager på børnetilskudsområdet på, at øget udsøgning eksempelvis på mistænkelige adresseforhold vil kunne bidrage til at opdage et større antal sager på området

121 Folkepension Antal sager gennemgået: 24 (19 relevante) Deloitte Consulting

122 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor folkepension. Figur 51.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af folkepensionssager samt antallet af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=8 for ikkeindmeldte sager og n=11 for indmeldte sager). 8 Figur x.x 51.1 Kilder til til mistanke Ikke-indmeldte Indmeldte Anmeldelse fra borger - anonym Anmeldelse fra borger - familie/bekendt Folkeregister Politi UDK fagspor Ydelsesmodtagers (el nær familie) henvendelse

123 Sagsbehandlingstid for kontrolsager indenfor folkepension. Figur 52.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for folkepensionssager fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=11 for indmeldte og n=8 for ikkeindmeldte). 250 Figur x.x 52.1 Folkepension sagsbehandlingstid i (dage) Indmeldte Ikke-indmeldte Anmeldelse fra borger - anonym Anmeldelse fra borger - familie/bekendt Folkeregister Politi UDK fagspor Ydelsesmodtagers (el nær familie) henvendelse

124 Oplysning og afgørelse af kontrolsager om folkepension ikkeindmeldte. Figur 53.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af ikkeindmeldte folkepensionssager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=8). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 53.1 x.x Folkepension - UDK ikke-indmeldte ikkeindmeldte sager Oplysning af sag Afgørelse af sag

125 Oplysning og afgørelse af kontrolsager om folkepension indmeldte. Figur 54.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af indmeldte folkepensionssager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=11). 60% Figur 54.1 x.x Folkepension - UDK indmeldte sager 50% 40% 30% 20% 10% 0% Oplysning af sag Afgørelse af sag

126 Folkepension opsummering af observationer. Væsentligste kilder til mistanke Resultaterne fra sagsgennemgangen viser, at anmeldelser fra borgere og henvendelser fra ydelsesmodtager eller nær familie er de 2 væsentligste kilder til mistanke i folkepensionssager. Anmeldelser fra borgere står samlet set for 11 ud af 19 gennemgåede sager om snyd med folkepension. 10 anmeldelser er kommet som anonyme, mens 1 er kommet fra ydelsesmodtagerens familie eller bekendte. 8 anmeldelser vedrører indmeldte sager, mens kun 3 vedrører ikkeindmeldte sager. Disse resultater skal ses i lyset af det begrænsede antal ikkeindmeldte sager, men stemmer overens med et mere generelt billede af, at kommunale sager og indmeldte sager fra kommunerne i højere grad opstår på baggrund af anonyme anmeldelser end de sager, som Udbetaling Danmark selv har håndteret fra mistanke til afgørelse. De anonyme anmeldelser i forhold til folkepension vedrører ofte personer, der er samlevende, men modtager enligtillæg. Mistankekilden henvendelse fra ydelsesmodtager eller nær familie står for 4 ud af 19 sager. Én af disse er en indmeldt sag, mens de 3 øvrige er ikkeindmeldte sager. Mistankekilden indbefatter typisk situationer, hvor en ydelsesmodtager eller dennes nære familie er i kontakt med myndighederne og kommer til at opgive oplysninger, der giver anledning til mistanke. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 19 kontrolsager om folkepension er 145 dage, 121 dage for de 11 indmeldte sager og 173 dage for de ikkeindmeldte. For de mistankekilder, der ligger til grund for 3 sager eller mere, har ikkeindmeldte sager, der er startet ved henvendelse fra ydelsesmodtager eller nær familie den korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstid (114 dage), mens ikkeindmeldte sager, der er startet på baggrund af anonyme anmeldelser, har den længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid (215 dage). Der er ikke nogen systematiske forskelle i sagsbehandlingstid mellem indmeldte og ikkeindmeldte sager, når man kigger på den enkelte mistankekilde

127 Folkepension opsummering af observationer. Oplysning og afgørelse af sagen Sagsgennemgangen viser, at borgerens egen forklaring (55 procent af indmeldte og 56 procent af ikkeindmeldte), bankoplysninger (45 procent af indmeldte og 89 procent af ikkeindmeldte) og elforbrug (27 procent af indmeldte og 56 procent af ikkeindmeldte) er de 3 oplysningstyper, der oftest indhentes i kontrolsager om folkepension. De oplysninger, der indhentes hyppigst i folkepensionssagerne, indgår i høj grad i grundlaget for afgørelsen af sagerne. Generelt er der dog en større andel af de oplysninger, der indhentes i de indmeldte sager, som ikke anvendes i forbindelse med afgørelse. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at bankoplysninger indhentes i en markant højere andel af de ikkeindmeldte sager, 89 procent mod 45 procent. Samtidig indgår bankoplysninger kun i grundlaget for afgørelsen i 18 procent af de indmeldte sager, men i 78 procent af de ikkeindmeldte sager. Indhentning af borgerens egen forklaring tjener også i forhold til denne ydelse som et nyttigt element i sagsoplysningen og indgår i modsætning til flere af de andre ydelsesområder her også i betydeligt omfang i grundlaget for afgørelserne af sagerne. Det skyldes, at vurderingen af, om der er tale om et samlivslignende forhold, er en væsentlig og hyppigt forekommende parameter i folkepensionssager. Folkepensionssager fordeler sig indenfor 2 primære snydtyper. En gruppe vedrører samliv (12 sager) og en vedrører uoplyst ophold i udlandet (7 sager). Særligt i forhold til samlivssagerne er borgernes egne beskrivelser af relationens karakter ofte relevant for afgørelsen, da der ikke altid findes registerunderstøttede data herpå. Den typiske samlivssag omhandler 2 pensionister registeret som enlig med hver sin bolig, der på trods af hver deres bolig opholder sig overvejende hos den ene part og regnes for samlevende, hvorfor de ikke er berettiget til for eksempel tillæg for enlige. Elforbrug indhentes ved henvendelse til ydelsesmodtagerens elleverandør og bruges til at anslå antallet af beboere i husstanden. Eksempelvis vil et unormalt højt elforbrug være en indikation på, at der bor flere i husstanden end oplyst. Omvendt kan et meget lavt elforbrug sammen med andre forhold også anvendes som indikation på ophold i udlandet. Bankoplysninger indhentes ved skriftlig henvendelse til ydelsesmodtagerens bank, eller ved at ydelsesmodtageren selv fremsender disse oplysninger. Informationerne omfatter kontoudtog, der viser transaktioner, lån, forbrug og indeståender på borgerens konti. Bankoplysninger er på samme tid en ofte afgørende og ressourcekrævende oplysning at indhente. Værdien i informationen ligger i, at kontoudtog ofte indeholder kritiske data, der kan afgøre, om der er tale om samliv og ophold i udlandet. Dette afgøres eksempelvis ved at kigge på, om der er sammenblanding af økonomi, herunder om der er hyppige overførsler mellem parterne, fælles lån, fælles udgifter osv. I forhold til ophold i udlandet vil hyppige hævninger i udlandet og fravær samme i Danmark kunne dokumentere dette. Ofte tager det dog lang tid at indhente oplysningerne fra ydelsesmodtageren, og når de fremsendes, sker det jævnligt, at de er mangelfulde. Det er ligeledes tidskrævende at indhente oplysningerne fra banker og er forbundet med væsentlige omkostninger for Udbetaling Danmark. Bankoplysninger indhentes i en lidt større andel af de ikkeindmeldte sager end de indmeldte sager

128 Folkepension opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager på folkepensionsområdet underbygger potentialet i at lette adgangen til vigtige registeroplysninger. De oplysninger, der skal bruges til at afsløre en stor del af snyd med folkepension, herunder både samliv og ophold i udlandet, er tilgængelige i dag, men er ressourcekrævende at få adgang til. Det gælder eksempelvis både bank- og forsyningsoplysninger samt betalingsoplysninger om, hvem der på adressen afholder udgifter til for eksempel indboforsikring, tv-licens og -pakker, internet og telefoni samt bilejer-/brugeroplysninger. Det betyder, at det i dag er meget ressourcekrævende at indhente data for at afsløre snyd med folkepension, da samliv både kan være vanskeligt at opdage og dokumentere uden de relevante data. Adgang til oplysninger om ind- og udrejse af landet ville ligeledes kunne bidrage til at reducere omfanget af snyd med folkepension. Resultaterne fra sagsgennemgangen underbygger desuden behovet for bedre screening af anmeldelser, da denne mistankekilde er den væsentligste i forhold at opdage snyd med folkepension. Sagsgennemgangen viser, at sagsbehandlingstiden for sager, der er startet op gennem anmeldelser, er relativt lang, ligesom kontrolmedarbejdere i både kommuner og Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det ofte er tids- og ressourcekrævende at behandle og kvalificere anmeldelser. Udbetaling Danmark har samtidig opgjort hitraten til 6 procent, hvilket understreger risikoen for, at der bruges mange unødige ressourcer i kontrolenhederne på at undersøge og oplyse vanskeligt identificerbare eller irrelevante anmeldelser. Resultaterne fra sagsgennemgangen peger desuden på, at et forbedret og mere systematiseret samarbejde med udenlandske myndigheder, som i dag er ressourcekrævende og kompliceret, sandsynligvis vil kunne føre til en øget opdagelse af snyd med uoplyst ophold i udlandet. Denne type snyd i sager om folkepension opdages i sagsgennemgangen primært gennem tilfældigheder (anonyme anmeldelser og henvendelser fra ydelsesmodtageren eller nær familie), hvorfor der er grund til at antage, at kun en mindre andel af den samlede mængde snyd på området opdages i dag. Endelig peger gennemgangen af sager på folkepension på, at øget udsøgning eksempelvis på mistænkelige adresseforhold vil kunne bidrage til at opdage et større antal sager på området

129 Førtidspension Antal sager gennemgået: 31 (30 relevante) Deloitte Consulting

130 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor førtidspension. Figur 59.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af førtidspensionssager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=9 for ikkeindmeldte sager og n=21 for indmeldte sager). 12 Figur 59.1 Førtidspension Figur x.x Førtidspension oplysning og afgørelse af sag ikke-indmeldte indmeldte

131 Sagsbehandlingstid for kontrolsager på førtidspension. Figur 60.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for førtidspensionssager fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde. (n=21 for indmeldte sager og n=9 for ikke indmeldte sager) Figur 60.1 x.x Førtidspension - sagsbehandlingstid i (dage) Indmeldte Ikke-indmeldte

132 Oplysning og afgørelse af kontrolsager om førtidspension ikkeindmeldte. Figur 61.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af ikkeindmeldte folkepensionssager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=9). Figur 61.1 x.x Førtidspension - UDK ikkeindmeldte indmeldte sager 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Oplysning af sag Afgørelse af sag

133 Oplysning og afgørelse af kontrolsager om førtidspension indmeldte. Figur 62.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af indmeldte førtidspensionssager samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=21). 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 62.1 x.x Førtidspension - UDK indmeldte ikkeindmeldte sager sager Oplysning af sag Afgørelse af sag

134 Førtidspension opsummering af observationer. Væsentligste kilder til mistanke Sagsgennemgangen viser, at anmeldelser fra borgere, den kommunale ydelsesenhed og henvendelser fra ydelsesmodtager eller nær familie er de 3 hyppigste kilder til mistanke i kontrolsager om førtidspension. Anmeldelser fra borgere står samlet set for 15 ud af 30 gennemgåede sager om snyd med førtidspension. 13 anmeldelser er kommet som anonyme, mens 2 er kommet fra ydelsesmodtagerens familie eller bekendte. 12 anmeldelser vedrører indmeldte sager, mens 3 vedrører ikkeindmeldte sager. De anonyme anmeldelser på førtidspensionsområdet vedrører ofte personer, der lever sammen, men er registreret på 2 adresser for at få en højere ydelse. Samlivssager udgør samlet set 22 ud af 30 sager på førtidspensionsområdet. Den næsthyppigste form for borgeranmeldt snyd med førtidspension vedrører langvarigt uoplyst ophold i udlandet, hvorved retten til pensionstillæg typisk frafalder. Uoplyst ophold i udlandet udgør 7 ud af 30 sager på førtidspensionsområdet. Mistanker opstået i den kommunale ydelsesenhed står for 4 af sagerne om snyd med førtidspension. 3 af sagerne vedrører indmeldte sager, mens en enkelt vedrører en ikke-indmeldt sag. De 4 sager fordeler sig ligeligt mellem snyd med samliv og uoplyst ophold i udlandet. Sagerne opstår typisk ved, at en kommunal ydelsesmedarbejder undrer sig over nogle mistænkelige adresseforhold, eksempelvis 2 kvinder, der har adresse hos en førtidspensionist registreret som enlig, 2 enlige førtidspensionister, der deler adresse eller en førtidspensionist, der har adresse hos sin søster. Alle forhold, der kan dække over samliv eller ophold i udlandet. Mistankekilden henvendelse fra ydelsesmodtager eller nær familie står for 4 ud af de 30 sager på området. 2 af disse er indmeldte sager og 2 er ikkeindmeldte sager. Mistankekilden indbefatter typisk situationer, hvor en ydelsesmodtager eller dennes nære familie er i kontakt med myndighederne og kommer til at opgive oplysninger, der giver anledning til mistanke. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle 30 kontrolsager om førtidspension er 189 dage, 169 for indmeldte sager og 234 for ikkeindmeldte sager. Sagsbehandlingstiden for de 7 ikkeindmeldte sager trækkes særligt op af en enkelt kompleks sag med en sagsbehandlingstid på 414 dage

135 Førtidspension opsummering af observationer. Oplysning og afgørelse af sagen Sagsgennemgangen viser, at bankoplysninger (76 procent af indmeldte og 67 procent af ikkeindmeldte), borgerens egen forklaring (52 procent af indmeldte og 89 procent af ikkeindmeldte) og elforbrug (19 procent af indmeldte sager og 33 procent af ikkeindmeldte) er de 3 typer data, der hyppigst indhentes i førtidspensionssager Indhentning af netop disse oplysninger afspejler de snydtyper, der som nævnt på foregående side oftest knytter sig til førtidspension, herunder særligt samlivsrelateret snyd og uoplyst ophold i udlandet. Indhentning af borgerens egen forklaring sker skriftligt i Udbetaling Danmark regi og tjener i forhold til denne ydelse som et nyttigt element i sagsoplysningen. I modsætning til flere af de andre ydelsesområder indgår borgerens egen forklaring her også i betydeligt omfang i grundlaget for afgørelserne af sagerne, dog hovedsagligt i de ikkeindmeldte sager. Det skyldes, at vurderingen af, om der er tale om et samlivslignende forhold, er en væsentlig og hyppigt forekommende parameter i førtidspensionssager. Særligt i forhold til samlivssagerne er borgernes egne beskrivelser af relationens karakter ofte relevant for afgørelsen, da der ikke altid findes registerunderstøttede data herpå. Den typiske samlivssag omhandler 2 pensionister registreret som enlige med hver sin adresse, der på trods af separate adresser opholder sig overvejende hos den ene part og regnes for samlevende, hvorfor de ikke er berettiget til bestemte tillæg. Elforbrug indhentes ved henvendelse til ydelsesmodtagerens elleverandør og bruges til at anslå antallet af beboere i husstanden. Eksempelvis vil et unormalt højt elforbrug være en indikation på, at der bor flere i husstanden end oplyst. Omvendt kan et meget lavt elforbrug sammen med andre forhold også anvendes som indikation på ophold i udlandet. Bankoplysninger indhentes ved skriftlig henvendelse til ydelsesmodtagerens bank, eller ved at ydelsesmodtageren selv fremsender disse oplysninger. Informationerne omfatter kontoudtog, der viser transaktioner, lån, forbrug og indeståender på borgerens konti. Bankoplysninger er på samme tid en ofte afgørende og ressourcekrævende oplysning at indhente. Værdien i informationen ligger i, at kontoudtog ofte indeholder kritiske data, der kan afgøre, om der er tale om samliv og ophold i udlandet. Dette afgøres eksempelvis ved at kigge på, om der er sammenblanding af økonomi, herunder om der er hyppige overførsler mellem parterne, fælles lån, fælles udgifter osv. I forhold til ophold i udlandet vil hyppige hævninger i udlandet og fravær af samme i Danmark kunne dokumentere dette. Ofte tager det dog lang tid at indhente oplysningerne fra ydelsesmodtageren, og når de fremsendes, sker det jævnligt, at de er mangelfulde. Det er ligeledes tidskrævende at indhente oplysningerne fra banker og koster samtidig Udbetaling Danmark et ikke uvæsentligt pengebeløb

136 Førtidspension opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager på førtidspensionsområdet underbygger potentialet i at lette adgangen til vigtige registeroplysninger. De oplysninger, der skal bruges til at afsløre en stor del af snyd med førtidspension, herunder både samliv og ophold i udlandet, er tilgængelige i dag, men er ressourcekrævende at få adgang til. Det gælder eksempelvis både bank- og forsyningsoplysninger samt betalingsoplysninger om, hvem der på adressen afholder udgifter til for eksempel indboforsikring, tvlicens og -pakker, internet og telefoni samt bilejer-/brugeroplysninger. Det betyder, at der i dag ikke findes nemme metoder til at afsløre snyd med førtidspension, da samliv både kan være vanskeligt at opdage og dokumentere uden de relevante data. Adgang til oplysninger om ind- og udrejse af landet ville ligeledes kunne bidrage til at reducere omfanget af snyd med førtidspension. Resultaterne fra sagsgennemgangen underbygger desuden behovet for bedre screening af anmeldelser, da denne mistankekilde er den væsentligste i forhold at opdage snyd med førtidspension. Sagsgennemgangen viser, at sagsbehandlingstiden for sager, der er startet op gennem anmeldelser, er relativt lang, ligesom kontrolmedarbejdere i både kommuner og Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det ofte er tids- og ressourcekrævende at behandle og kvalificere anmeldelser. Udbetaling Danmark har samtidig opgjort hitraten til 6 procent, hvilket understreger risikoen for, at der bruges mange unødige ressourcer i kontrolenhederne på at undersøge og oplyse vanskeligt identificerbare eller irrelevante anmeldelser. Resultaterne fra sagsgennemgangen peger desuden på, at et forbedret og mere systematiseret samarbejde med udenlandske myndigheder, som i dag er ressourcekrævende og kompliceret, sandsynligvis vil kunne føre til en øget opdagelse af snyd med uoplyst ophold i udlandet. Denne type snyd i sager om førtidspension opdages i sagsgennemgangen primært gennem tilfældigheder, hvorfor der kun kan forventes at blive opdaget en mindre andel af den samlede mængde af snyd på området. Endelig peger gennemgangen af kontrolsager om førtidspension på, at øget udsøgning eksempelvis på mistænkelige adresseforhold vil kunne bidrage til at opdage et større antal sager på området, herunder adresse hos familie og flere der bor på samme adresse

137 Snydtyper og snydmønstre Deloitte Consulting

138 Snydtyper og snydmønstre (I) Et vigtigt formål med sagsgennemgangen har været at opnå mere viden om omfanget af snydtyper og snydmønstre i kontrolsagerne, herunder de enkelte snydmønstres kilder til mistanke, anvendelse af oplysninger mv. I sagsgennemgangen er der skelnet mellem snydtyper og snydmønstre. Snydtype er defineret ved den betingelse, der skal være opfyldt for, at borgeren er berettiget til at modtage en given ydelse. Disse er til dette formål kategoriseret som: (Fravær af) indkomst (Fravær af) samlever eller medlem af husstand (Fravær af) formue Øvrige Snydmønstre er defineret ved det konkrete forhold, der snydes med, og som medfører en uberettiget udbetaling af ydelse til borgeren. Dette er for eksempel: Forkert registrering af part i CPR Uoplyst indkomst ved sort arbejde Uoplyst kontant formue På næste side er givet et samlet overblik over de kendte snydtyper og snydmønstre, som ESK Kontrol-analysen opererer med, hvorefter resultaterne fra sagsgennemgangen om de enkelte snydtyper og -mønstre præsenteres

139 Snydtyper og snydmønstre (II) Indkomst Samliv/husstand Formue Øvrig Uoplyst indkomst ved sort arbejde Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vedkode eller registreret som forsvundet Ydelsesmodtager besidder kontant formue Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge Uoplyst indkomst ved udlejning Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto, men hæver denne i forbindelse med den årlige indberetning Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie Ydelsesmodtager har ejerskab af andel i andelsboligforening Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrig fast ejendom i Danmark Uoplyst ophold i udlandet Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) Anden part er registreret som udvandret eller ikke registreret ved indrejse Ydelsesmodtager har ejerskab til fast ejendom i udlandet Parternes adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (fx bil, hest, guld, kunst mv.) Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse Ydelsesmodtager er lejer hos anden part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager

140 Snydtype 1. Indkomst Antal sager gennemgået: 44 Deloitte Consulting

141 Fordeling af ydelsestype på snydmønstre indkomst. Figur 70.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor den enkelte ydelsestype, der henhører under de forskellige snydmønstre under snydtypen indkomst. (n= 44). Eksempelvis viser figuren, at 11 procent af barselsdagpengesagerne henhører under snydmønster 1.5 ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk). Figur 70.1 Snydtype indkomst

142 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 1.1. Figur 71.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 1.1 uoplyst indkomst ved sort arbejde, der er opstået ved hvilke mistankekilder. (n=24 for kommunale sager, n=0 for UDK indmeldte og n=1 for UDK ikkeindmeldte). Eksempelvis viser figuren, at i 13 procent af sagerne under snydmønster 1.1 er mistanken i sagen opstået ved anmeldelse fra ydelsesmodtagerens familie eller bekendt. Figur 71.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde

143 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 1.3. Figur 72.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 1.3, der er opstået ved hvilke mistankekilder. (n=15 for kommunale sager, n=0 for UDK indmeldte og n=1 for UDK ikkeindmeldte). Eksempelvis viser figuren, at i alle 15 kommunale sager under snydmønster 1.3 er mistanken i sagen opstået ved en henvendelse fra SKAT. Figur 72.1 Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie)

144 Oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 1 kommuner. Figur 73.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes til oplysning og afgørelse af kontrolsager i kommunerne indenfor snydtype 1 samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=40). Eksempelvis viser figur 73.1, at borgerens egen forklaring er indhentet i 45 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i 23 procent af sagerne. Figur 73.1 Indkomst kommunale sager

145 Oplysning og afgørelse af sager indenfor snydtype 1 UDK ikkeindmeldte. Figur 74.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes i Udbetaling Danmark til oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 1 samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=4). Eksempelvis viser figur 74.1, at borgerens egen forklaring er indhentet i 50 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i 25 procent af sagerne. Der er ikke gennemgået nogen indmeldte sager indenfor snydtype 1. Figur 74.1 Indkomst UDK ikkeindmeldte

146 Snydtype 1: Indkomst opsummering af observationer. Snyd med indkomst er fundet i 44 af de gennemgåede sager. Kommunale sager med denne snydtype tegner sig for de 40 sager, mens Udbetaling Danmarks sager med snydtypen indkomst udgør 4. Kontanthjælpssager udgør 36 af de gennemgåede sager med snydtypen indkomst. Heraf udgør 30 procent sort arbejde, mens 22 procent er anden form for uoplyst indtægt, for eksempel økonomisk hjælp fra familie. Sygedagpenge udgør 12 procent af sagerne (n=3), hvor der er snydt med indkomst. Ud af sagerne med snydtypen indkomst er mistanken fattet ved hjælp af oplysninger fra SKAT i 29 procent af tilfældene, mens kilde til mistanke i 13 procent af sagerne stammer fra udsøgning og ligeledes 13 procent af sagerne fra anmeldelser. Når det drejer sig om sagsoplysning og afgørelse i kontrolsager med snydtypen indkomst, er der indhentet oplysninger om cvrnummer og dokumentation for beskæftigelse eller drift af egen virksomhed i næsten 70 procent af sagerne (12 sager), og disse oplysninger har i samme omfang været lagt til grund for afgørelsen. Dette forklares med, at kontrolsagsbehandlingen søger at indhente oplysninger, der kan dokumentere, at ydelsesmodtager har haft et ansættelsesforhold eller egen virksomhed samtidig med modtagelse af ydelsen, hvorfor disse oplysninger er afgørende for at dokumentere snydmønstret. Det er dog kendetegnende for denne type oplysninger, at de (udover cvr-nummer) kan være svært tilgængelige, fordi de kræver dokumentation, som ydelsesmodtager selv tilvejebringer ved en samtale med for eksempel kommunens kontrolgruppe. Det kan medføre langvarig og ressourcekrævende sagsbehandling at indhente denne type oplysninger. Oplysninger fra borger selv er indhentet i 45 procent af sagerne og indgår i afgørelsen i 23 procent af sagerne. Dette tyder på, at borgers oplysninger ikke i samme grad kan lægges til grund for afgørelsen som det omfang, de indhentes i, og at der således bruges ressourcer på at tage kontakt til borger og på at afholde samtaler med borger, der resulterer i oplysninger, som ikke kan anvendes direkte i afgørelsen. En væsentlig forklaring herpå er, at samtalerne ifølge kommunerne særligt er nyttige til at af- eller bekræfte mistanke, uanset om oplysningerne kan anvendes direkte i afgørelsen. Kontrolbesøg er anvendt til at indhente oplysninger i knap 30 procent af sagerne (10 sager) og lagt til grund for afgørelsen i 20 procent af sagerne (7 sager). Der er her tale om både kontrolbesøg foretaget af SKAT, politi og i mindre omfang kommunerne selv. Bankoplysninger er indhentet og lagt til grund for afgørelsen i cirka 20 procent af sagerne (henholdsvis 9 og 8 sager) med snydtype indkomst

147 Snydtype 1: Indkomst opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager indenfor snydtype 1 underbygger behovet for en forbedring og systematisering af det tværgående myndighedssamarbejde om snydsager, herunder særligt identifikation af mistanke gennem udgående kontrol. Udgående kontrol er den væsentligste kilde til såvel mistanke som afgørelse i forhold til snydtype 1, og en udbygning af samarbejdet i forhold hertil kan medvirke til at afdække en række snydsager, der ellers kan være vanskelige at afsløre ved andre tilgange, blandt andet fordi der ikke i samme grad findes/er adgang til relevante registeroplysninger, der kan afdække snyd med sociale ydelser i form af uoplyst indkomst. Sagsgennemgangen understøtter desuden behovet for at lette adgangen til vigtige registeroplysninger, både til brug for sagsoplysning og til brug for udsøgning. Uoplyst indkomst er generelt vanskeligt at identificere på baggrund af registeroplysninger. Nogle af de oplysninger, der skal bruges til at afsløre en del af den snyd, der vedrører uoplyst indkomst, er dog tilgængelige i dag, men er ressourcekrævende at få adgang til. Det gælder eksempelvis bankoplysninger. Det betyder, at der i dag ikke findes omkostningseffektive metoder til at afsløre snyd med uoplyst indkomst, herunder sort arbejde, da snydtypen både kan være vanskelig at opdage og dokumentere. Resultaterne fra sagsgennemgangen underbygger desuden behovet for bedre screening af anmeldelser, da denne mistankekilde er væsentlig i forhold til at fatte mistanke om sager om snydtypen indkomst. Sagsgennemgangen viser generelt, at sagsbehandlingstiden for sager, der er startet op gennem anmeldelser, er relativt lang, ligesom kontrolmedarbejdere i både kommuner og Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det ofte er tids- og ressourcekrævende at behandle og kvalificere anmeldelser. Udbetaling Danmark har samtidig opgjort hitraten til 6 procent, hvilket understreger risikoen for, at der bruges mange unødige ressourcer i kontrolenhederne på at undersøge og oplyse vanskeligt identificerbare eller irrelevante anmeldelser

148 Snydtype 2. Samliv/husstand Antal sager gennemgået: 150 Deloitte Consulting

149 Fordeling af ydelsestype på snydmønstre samliv/husstand. Figur 78.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor den enkelte ydelsestype, der henhører under de forskellige snydmønstre, under snydtypen samliv/husstand. Eksempelvis viser figuren, at 8 procent af boligstøttesagerne henhører under snydmønster 2.1 anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet. 120% Figur 78.1 Snydtype: Samliv/husstand 2.8 Ydelsesmodtager er lejer hos anden part eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager 100% 80% 60% 40% 20% 0% 4% 31% 35% 8% Boligstøtte (n=20) 8% 3% 11% 6% 6% 6% 47% 14% Børnetilskud (n=36) 5% 7% 10% 45% 5% Folkepension (n=13) 7% 47% 2% 2% 23% 12% 48% 1% 13% 6% 6% 10% Førtidspension (n=22) Kontanthjælp (n=9) Økonomisk friplads (n=50) 2.7. Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse 2.6 Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger 2.5 Anden part er registreret som udvandret eller er ikke registreret ved indrejse 2.4 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredje part 2.3 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie 2.2 Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer 2.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet

150 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 2.1. Figur 79.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 2.1, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=5 for kommunale sager, n=4 for ikkeindmeldte sager og n=8 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at mistanken i 60 procent af de kommunale sager indenfor snydmønster 2.1 er opstået i den kommunale ydelsesenhed. Figur 79.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl, høj vejkode eller som forsvundet

151 Sagsbehandlingstid fordelt på kilder til mistanke indenfor snydmønster 2.1. Figur 80.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager indenfor snydmønster 2.1 fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde til mistanke. (n=5 for kommunale sager, n=4 for ikkeindmeldte sager og n=8 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at der er 3 kommunale sager indenfor snydmønster 2.1, der er opstået i den kommunale ydelsesenhed, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager har været knap 500 dage (493). Figur 80.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl, høj vejkode eller som forsvundet

152 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 2.2. Figur 81.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 2.2, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=29 for kommunale sager, n=12 for ikkeindmeldte sager og n=37 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at mistanken i 28 procent af de kommunale sager indenfor snydmønster 2.2 kommer fra en anonym borger. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur x.x Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer Figur 81.1 Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer 58% 54% 28% 16% 16% 14% 14% 8% 10% 7% 7% 8% 8% 5% 3% 3% 3% 3% 3% 3% 3% 3% 8% 8% Kommunale UDK sager (ikke indmeldte) UDK sager (indmeldte)

153 Dage Sagsbehandlingstid fordelt på kilder til mistanke indenfor snydmønster 2.2. Figur 82.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager indenfor snydmønster 2.2 fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde til mistanke. (n=29 for kommunale sager, n=12 for ikkeindmeldte sager og n=37 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at der er 6 indmeldte Udbetaling Danmark sager indenfor snydmønster 2.2, der er opstået i den kommunale kontrolenhed, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager har været 235 dage Figur x.x Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer Figur 82.1 Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer Kommunale UDK sager (ikke indmeldte) UDK sager (indmeldte)

154 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 2.3. Figur 83.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 2.3, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=10 for kommunale sager, n= 0 for ikkeindmeldte sager og n=2 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at mistanken i 50 procent af de kommunale sager indenfor snydmønster 2.3 kommer fra en anonym borger. Figur 83.1 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie

155 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 2.4. Figur 84.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 2.4, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=13 for kommunale sager, n=1 for ikkeindmeldte sager og n=3 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at mistanken i 38 procent af de kommunale sager indenfor snydmønster 2.4 kommer fra en anonym borger. Figur 84.1 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart

156 Sagsbehandlingstid fordelt på kilder til mistanke indenfor snydmønster 2.4. Figur 85.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager indenfor snydmønster 2.4 fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde til mistanke. (n=13 for kommunale sager, n=1 for ikkeindmeldte sager og n=3 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at der er 5 kommunale sager indenfor snydmønster 2.4, der er opstået ved en anonym henvendelse, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager har været 370 dage. Figur 85.1 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart

157 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 2.6. Figur 86.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 2.6, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=1 for kommunale sager, n=4 for ikkeindmeldte sager og n=11 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at mistanken i 100 procent af de kommunale sager indenfor snydmønster 2.6 kommer fra en anonym borger. Figur 86.1 Parternes adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger

158 Dage Sagsbehandlingstid fordelt på kilder til mistanke indenfor snydmønster 2.6. Figur 87.1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager indenfor snydmønster 2.6 fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde til mistanke. (n=1 for kommunale sager, n=4 for ikkeindmeldte sager og n=11 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at der er 4 indmeldte UDK-sager indenfor snydmønster 2.6, der er opstået ved en anonym henvendelse, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager har været 152 dage Figur x.x Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger Figur 87.1 Parternes adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers oplysninger 1 Kommunale UDK sager (ikke indmeldte) UDK sager (indmeldte)

159 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 2.8. Figur 88.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 2.8, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=1 for kommunale sager, n=1 for ikkeindmeldte sager og n=5 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at mistanken i den ene indmeldte UDK-sag, der er indenfor snydmønster 2.8, kommer fra en kommunal kontrolenhed. Figur 88.1 Ydelsesmodtager er lejer hos anden Part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager

160 Oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 2 kommuner. Figur 89.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes i kommunerne til oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 2 samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=59). Eksempelvis viser figuren, at borgerens egen forklaring er indhentet i 83 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i 59 procent af sagerne. Figur 89.1 Snydtype 2: Samliv/husstand kommunale sager

161 Oplysning og afgørelse af sager indenfor snydtype 2 UDK ikkeindmeldte sager. Figur 90.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes i Udbetaling Danmark til oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 2 samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=27). Eksempelvis viser figur 90.1, at borgerens egen forklaring er indhentet i 78 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i 56 procent af sagerne. Figur 90.1 Snydtype 2: Samliv/husstand UDK ikkeindmeldte sager

162 Oplysning og afgørelse af sager indenfor snydtype 2 UDK-indmeldte sager. Figur 91.1 viser, hvilke oplysninger der anvendes i Udbetaling Danmark til oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 2 samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=64). Eksempelvis viser figur 91.1, at borgerens egen forklaring er indhentet i 64 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i cirka 47 procent af sagerne. Figur 91.1 Snydtype 2: Samliv/husstand UDK indmeldte sager

163 Snydtype 2: Samliv/husstand opsummering af observationer. På ydelsesområderne børnetilskud og økonomisk friplads udgør snyd med samliv/husstand henholdsvis 100 procent og 97 procent af sagerne. For boligstøtte og folkepension udgør snydtypen henholdsvis 78 procent og 74 procent. Kontanthjælp har med 13 procent den mindste andel af sagerne om snydtypen samliv/husstand. På alle ydelsesområder, hvor der snydes med oplysninger om samliv/husstand, sker det oftest ved, at ydelsesmodtagers formodede samlever ifølge CPR bor på en adresse, som vedkommende ikke selv ejer eller lejer (snydmønster 2.2). Dette snydmønster udgør mellem 35 procent og 48 procent af sagerne på boligstøtte, børnetilskud, folkepension, førtidspension, og økonomisk friplads. I forbindelse med snyd med oplysninger om samliv/husstand stammer sagerne typisk fra anmeldelser og dernæst fra ydelsesmedarbejdere i Udbetaling Danmark eller kommuner, der fatter mistanke. Indenfor de enkelte snydmønstre er der forholdsvis få sager, hvorfor sagsbehandlingstiden er mest relevant at opgøre for hele snydtypen. Her tegner der sig et billede af, at sagsbehandlingstiden er længst i sager, der er startet op på baggrund af en anonym anmeldelse, fra ydelseskontor/fagspor og fra kontrolgruppen. I forbindelse med kontrolsagernes oplysning og afgørelse er der indhentet oplysninger fra ydelsesmodtager i 83 procent af de kommunale sager (n=59), og oplysninger fra ydelsesmodtager er lagt til grund for afgørelsen i 59 procent af de kommunale sager. Der er indhentet oplysninger gennem observationer på borgers bopæl i knap 50 procent af de kommunale sager, og disse er lagt til grund for afgørelsen i 20 procent af de kommunale sager. Oplysninger om adresse og bankoplysninger er desuden indhentet i en forholdsvis stor andel af de kommunale sager, men i mindre grad lagt til grund for afgørelsen i de kommunale sager. For Udbetaling Danmarks ikkeindmeldte sager er der i 78 procent af sagerne indhentet oplysninger fra ydelsesmodtager. Dernæst følger indhentning af oplysninger fra bank (70 procent) og oplysninger om adresse (41 procent), som er lagt til grund for afgørelsen i henholdsvis 63 procent og 37 procent af sagerne. I Udbetaling Danmarks ikkeindmeldte sager er der desuden indhentet oplysninger om elforbrug i 37 procent af sagerne, og disse oplysninger er lagt til grund for afgørelsen i 33 procent af sagerne. For Udbetaling Danmarks indmeldte sager minder det overordnede billede om de ikkeindmeldte sager. Der indhentes hyppigst oplysninger fra ydelsesmodtager, dernæst følger oplysninger fra bank, om adresse og forsyning. Det gør sig ligeledes gældende, at alle indhentede oplysninger i lidt mindre omfang anvendes i forbindelse med afgørelsen og igen med størst forskel ved oplysninger fra ydelsesmodtager. Jf. side 10 er der i analysen ikke taget stilling til, hvilken betydning de nye regler for samliv/forsørgelsespligt primo 2014 har for kontrolarbejdet

164 Snydtype 2: Samliv/husstand opsummering af observationer. Observationer i forbindelse med behov for en styrket kontrolindsats Gennemgangen af kontrolsager indenfor snydtype 2 underbygger potentialet i at lette adgangen til vigtige registeroplysninger. Snyd med samliv er generelt vanskeligt at identificere på baggrund af de tilgængelige registeroplysninger. Nogle af de oplysninger, der skal bruges til at afsløre en del af den snyd, der vedrører samliv og husstandsforhold, er dog tilgængelige i dag, men er ressourcekrævende at få adgang til. Det gælder eksempelvis bankoplysninger og forsyningsoplysninger samt betalingsoplysninger om, hvem der på adressen afholder udgifter til for eksempel indboforsikring, tv-licens og -pakker, internet og telefoni samt bilejer- /brugeroplysninger. Det betyder dels, at kontrolindsatsen overfor samliv i dag i høj grad beror på anmeldelser fra andre borgere, dels at det er en langvarig proces at tilvejebringe oplysninger, der kan dokumentere eventuelt snyd. Resultaterne fra sagsgennemgangen underbygger desuden behovet for bedre screening af anmeldelser, da denne mistankekilde er den væsentligste i forhold til at fatte mistanke om sager om snyd med samliv og husstand. Sagsgennemgangen viser generelt, at sagsbehandlingstiden for sager, der er startet op gennem anmeldelser, er relativt lang, ligesom kontrolmedarbejdere i både kommuner og Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det ofte er tids- og ressourcekrævende at behandle og kvalificere anmeldelser. Udbetaling Danmark har samtidig opgjort hitraten til 6 procent, hvilket understreger risikoen for, at der bruges mange unødige ressourcer i kontrolenhederne på at undersøge og oplyse vanskeligt identificerbare eller irrelevante anmeldelser. Endelig peger resultaterne af sagsgennemgangen på, at der er behov for at udvide mulighederne for at udsøge snyd med samliv og adresse på baggrund af databaserede oplysninger. Kontrolmyndighederne har i dag vanskeligt ved at opdage snyd med samliv på baggrund af de tilgængelige datakilder. Udsøgning bør således kombineres med udbygning af adgang til registeroplysninger, hvilket kan bidrage til at sikre mere intelligente søgninger, der eksempelvis undersøger historikken på boligforhold, herunder om en person i flere omgange har boet sammen med andre personer i små lejligheder, hos familie eller lignende

165 Snydtype 3. Formue Antal sager gennemgået: 3 Deloitte Consulting

166 Oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 3. Der er gennemgået 3 kommunale sager indenfor snydtype 3 formue. De oplysninger, der er indhentet til oplysning af sagen i disse 3 sager, er følgende: Borgerens egen forklaring 1 sag Bankoplysninger 1 sag Skat indkomst 2 sager Skat formue 2 sager SKAT ejerforhold 3 sager Andet 2 sager For alle 3 sager gælder, at alle oplysninger indhentet til oplysning af sagen også indgår i grundlaget for sagens afgørelse. Ingen af de gennemgåede sager i Udbetaling Danmark handler om snyd med uoplyst formue

167 Fordeling af ydelsestype på snydmønstre formue. Der er i alt gennemgået 3 sager under snydtypen formue. 2 sager vedrører snydmønstret 3.6 ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (for eksempel hest, guld, kunst mv.), mens en vedrører snydmønstret 3.2 ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto (men for eksempel hæver eller har brugt denne inden den årlige indberetning). Der er ikke registreret nogen sager på følgende snydmønstre: 3.1 ydelsesmodtager besidder kontant formue 3.3 ydelsesmodtager har ejerskab af andel i andelsboligforening 3.4 ydelsesmodtager har ejerskab til øvrig fast ejendom i Danmark 3.5 ydelsesmodtager har ejerskab til fast ejendom i udlandet Manglen på data gør det vanskeligt at drage konklusioner på området, men mulige forklaringer på fraværet af sager med disse snydmønstre kan være, at nogle af dem er vanskelige at afsløre og dokumentere. Dette gælder kontant formue og ejerskab af fast ejendom i udlandet, mens andre muligvis ikke er så højt prioriteret af kommunerne og Udbetaling Danmark eller er sjældent forekommende, for eksempel ejerskab af ejendom i Danmark. Formue Ydelsesmodtager besidder kontant formue Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto, men hæver denne i forbindelse med den årlige indberetning Ydelsesmodtager har ejerskab af andel i andelsboligforening Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrig fast ejendom i Danmark Ydelsesmodtager har ejerskab til fast ejendom i udlandet Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (fx bil, hest, guld, kunst mv.)

168 Snydtype 4. Øvrige Antal sager gennemgået: 69 Deloitte Consulting

169 Fordeling af ydelsestype på snydmønstre øvrige. Figur 98.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor den enkelte ydelsestype, der henhører under de forskellige snydmønstre under snydtypen øvrige. Eksempelvis viser figuren, at 89 procent af alle barselsdagpengesagerne henhører under snydmønster 4.1 ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge. For boligstøtte, folkepension, kontanthjælp og økonomisk friplads er sager med snydtypen øvrige alle omhandlende uoplyst ophold i udlandet (4.4). For sygedagpengeområdet handler sager med denne snydtype om især selvstændige sygemeldte, der arbejder, mens de modtager sygedagpenge, og i mindre grad lønmodtagere, der arbejder, mens de modtager sygedagpenge. Figur 98.1 Snydtype 4 øvrige

170 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 4.1. Figur 99.1 viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 4.1, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=0 for kommunale sager, n=8 for ikkeindmeldte sager i Udbetaling Danmark og n=0 for indmeldte sager i Udbetaling Danmark). Der er alene tale om sager indenfor barselsdagpenge. Eksempelvis viser figuren, at mistanken i 38 procent af de ikkeindmeldte sager indenfor snydmønster 4.1 er opstået i forbindelse med, at ydelsesmodtageren har fået behandlet en ansøgning om en anden ydelse i Udbetaling Danmark. Figur 99.1 Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge

171 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 4.3. Figur viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 4.3, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=17 for kommunale sager, n=0 for ikkeindmeldte sager i UDK og n=0 for indmeldte sager i UDK). Der er alene tale om sygedagpengesager. Eksempelvis viser figuren, at mistanken i 6 procent af de kommunale sager indenfor snydmønster 4.3 er opstået ved en anonym anmeldelse til kommunen. Størstedelen af sager med dette snydmønster er identificeret gennem udsøgningssystem. Figur Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt

172 Kilder til mistanke for kontrolsager indenfor snydmønster 4.4. Figur viser, hvor stor en andel af sager indenfor snydmønster 4.4, der er startet ved hvilke mistankekilder. (n=22 for kommunale sager, n=5 for ikkeindmeldte sager og n=13 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at mistanken i 55 procent af de kommunale sager indenfor snydmønster 4.4 kommer fra lufthavnskontrollen. Figur Uoplyst ophold i udlandet

173 Sagsbehandlingstid fordelt på kilder til mistanke indenfor snydmønster 4.4. Figur viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager indenfor snydmønster 4.4 fordelt på kilde til mistanke i sagerne. Tallet over søjlen viser antallet af sager, der er startet på baggrund af den pågældende kilde til mistanke. (n=22 for kommunale sager, n=5 for ikkeindmeldte sager og n=13 for indmeldte sager). Eksempelvis viser figuren, at der er 12 kommunale sager indenfor snydmønster 4.4, der er opstået på baggrund af en henvendelse fra en anden myndighed i forbindelse med lufthavnskontrol, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager har været cirka 100 dage. Figur Uoplyst ophold i udlandet

174 Oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 4 kommuner. Figur viser, hvilke oplysninger der anvendes i kommunerne til oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 4 samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=43). Eksempelvis viser figur 103.1, at borgerens egen forklaring er indhentet i 63 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i 47 procent af sagerne. Figur Øvrige kommunale sager

175 Oplysning og afgørelse af sager indenfor snydtype 4 UDK ikkeindmeldte. Figur viser, hvilke oplysninger der anvendes i Udbetaling Danmark til oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 1 samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=13). Eksempelvis viser figur 104.1, at borgerens egen forklaring er indhentet i 62 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i 46 procent af sagerne. Figur Øvrige UDK ikkeindmeldte sager

176 Oplysning og afgørelse af sager indenfor snydtype 4 UDK indmeldte sager. Figur viser, hvilke oplysninger der anvendes i Udbetaling Danmark til oplysning og afgørelse af kontrolsager indenfor snydtype 1 samt andelen af sager, som den enkelte type oplysning er anvendt i. (n=13). Eksempelvis viser figur 105.1, at borgerens egen forklaring er indhentet i 62 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i 54 procent af sagerne. Figur Øvrige UDK indmeldte sager

177 Opsummering af observationer snydtype øvrige. Overordnet set fordeler snydmønstrene sig naturligt efter de regler, der gør sig gældende på ydelsesområderne. Alle barselsdagpengesagerne handler om snyd med beskæftigelseskravet, størstedelen af sygedagpengesagerne handler om snyd med sygdom, mens man arbejder/driver egen virksomhed, og for de øvrige ydelser drejer snydet sig om uoplyst ophold i udlandet. For kontrolsager om snyd med beskæftigelseskravet stammer mistanken primært fra anonyme anmeldelser og Udbetaling Danmarks egne ydelsesmedarbejdere på fagsporet. Udbetaling Danmark har i den forbindelse måttet vente med opstilling af risikokriterier i udsøgningssystemet for snyd med netop beskæftigelseskravet, fordi der først fra foråret 2014 kan foretages masseadgang til eindkomst og dermed ske udsøgning af disse sager. For snydmønster 4.3 om snyd med arbejde under modtagelse af sygedagpenge gælder det, at 94 procent af de 17 sager er opstået på baggrund af dataudsøgninger. Samtlige sager knytter sig til en enkelt kommune, der som den eneste anvender udsøgning til at fange dette snydmønster. Dette understreger dels mulighederne i at anvende udsøgning til at fatte mistanke i forhold til dette snydmønster, og dels konsekvenserne af at lade være, da de øvrige kommuner generelt opdager et meget lavt antal sager om snyd med sygedagpenge. For Udbetaling Danmarks sager om uoplyst ophold i udlandet stammer mistanken fra 54 procent af de indmeldte sager og 40 procent af de ikkeindmeldte sager fra anonyme anmeldelser, mens størstedelen af de kommunale sager (54 procent) identificeres ved hjælp af lufthavnskontrollen, hvor der objektivt konstaterbart kan ske afsløring af snyd og derfor hurtig/effektiv sagsoplysning. For de kommunale sager med snydtypen øvrige er borgerens egen forklaring den hyppigst indhentede type oplysning. Oplysningen er indhentet i 63 procent af sagerne og indgår i grundlaget for afgørelsen i 47 procent af sagerne. Dokumentation for ind- og udrejse er i de kommunale sager med snydtypen øvrige den næsthyppigste indhentede oplysning, der er indhentet i cirka 35 procent af sagerne og lagt til grund for afgørelsen i samme andel af sagerne. For Udbetaling Danmarks ikkeindmeldte sager med snydtypen øvrige er borgerens egen forklaring ligesom i de kommunale sager den hyppigst indhentede type oplysning og er indhentet i godt 60 procent af sagerne (62 procent) og indgår i grundlaget for afgørelsen i 46 procent af sagerne. Ligeledes er dokumentation for ind- og udrejse hyppigt indhentede oplysninger. Det er kendetegnende for både indmeldte og ikkeindmeldte sager i Udbetaling Danmark, at der er indhentet flere forskellige typer oplysninger i forbindelse med sagsoplysningen, end der er i de kommunale kontrolsager. Dette kan ikke helt forklares med ydelsesområdernes forskellighed, da der i de gennemgåede sager med snydtypen øvrige primært har været tale om snyd med uoplyst ophold i udlandet. Det viser, at Udbetaling Danmark anvender en bredere vifte af oplysninger i kontrolbehandlingen og også lægger flere typer oplysninger til grund for afgørelsen

178 Opsummering af observationer snydtype øvrige. Gennemgangen af kontrolsager indenfor snydtype 4 underbygger for det første behovet for at lette adgangen til vigtige registeroplysninger. Snyd med eksempelvis uoplyst ophold i udlandet er generelt vanskeligt at identificere på baggrund af de tilgængelige registeroplysninger. Nogle af de oplysninger, der skal bruges til at afsløre en del af den snyd, der vedrører uoplyst ophold i udlandet, er dog tilgængelige i dag, men er ressourcekrævende at få adgang til. Det gælder eksempelvis dokumentation for ind- og udrejse, der udelukkende kan indhentes via ydelsesmodtageren og bankoplysninger. Det betyder, at kontrolindsatsen overfor uoplyst ophold i udlandet i dag i høj grad beror på et mere tilfældigt grundlag i form af anmeldelser fra andre borgere og udgående lufthavnskontrol på stikprøvebasis. SKAT administrerer lovgivning om indførsel og udførsel af kontanter mv. under hvidvaskloven. Etablering af lovhjemmel til at tilgå Hvidvaskdatabasen vil kunne understøtte mistankesager om uoplyst ophold i udlandet og uoplyst formue. Resultaterne fra sagsgennemgangen peger desuden på, at et forbedret og mere systematiseret samarbejde med udenlandske myndigheder, som i dag er ressourcekrævende og kompliceret, sandsynligvis vil kunne føre til en øget opdagelse af snyd med uoplyst ophold i udlandet. Denne type snyd opdages i sagsgennemgangen primært gennem tilfældigheder, hvorfor der kun kan forventes at blive opdaget en mindre andel af den samlede mængde af snyd på området. Resultaterne fra sagsgennemgangen underbygger desuden behovet for bedre screening af anmeldelser, da denne mistankekilde er den væsentligste i forhold til at fatte mistanke om sager om snyd med uoplyst ophold i udlandet. Sagsgennemgangen viser generelt, at sagsbehandlingstiden for sager, der er startet op gennem anmeldelser, er relativt lang, ligesom kontrolmedarbejdere i både kommuner og Udbetaling Danmark giver udtryk for, at det ofte er tids- og ressourcekrævende at behandle og kvalificere anmeldelser. Udbetaling Danmark har samtidig opgjort hitraten til 6 procent, hvilket understreger risikoen for, at der bruges mange unødige ressourcer i kontrolenhederne på at undersøge og oplyse vanskeligt identificerbare eller irrelevante anmeldelser. Gennemgangen af kontrolsager indenfor snydtype 4 underbygger derudover behovet for en forbedring og systematisering af det tværgående myndighedssamarbejde om snydsager, herunder særligt identifikation af mistanke gennem udgående kontrol i forhold til uoplyst ophold i udlandet og dokumentation af snyd med sygedagpenge. Udgående kontrol er blandt de væsentligste kilder til såvel mistanke som afgørelse i forhold til begge snydtyper, og en udbygning af samarbejdet i forhold hertil kan medvirke til at afdække en række snydsager, der ellers kan være vanskelige at afsløre ved andre tilgange, blandt andet fordi der ikke i samme grad findes/er adgang til relevante registeroplysninger, der kan afdække snyd med sociale ydelser på disse områder. Endelig peger resultaterne fra sagsgennemgangen på, at der er behov for at udvide mulighederne for at udsøge snyd med beskæftigelseskrav og sygedagpenge på baggrund af databaserede oplysninger. Den eksisterende anvendelse af udsøgning bør således kombineres med en udbygning af adgangen til registeroplysninger, hvilket kan bidrage til at sikre mere intelligente søgninger

179 Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

180 ESK Kontrol Bilag C: Resultater fra survey Deloitte Consulting April 2014

181 Indhold Formål og metode Slide 3 Introduktion til surveyspørgerammen Resultater fra surveyen Forbrug og fordeling af årsværk Samarbejde med Udbetaling Danmark Anmeldelsesfunktion Udsøgningssystem Opgørelse af tilbagebetalingskrav og fremtidig besparelse ved ydelsesstop Borgerkontakt som andel af ressourceforbrug på kontroltrin 3 Strategi, resultatmål og fokusområder Oplysningskampagner Slide 3-4 Slide

182 Surveyen giver et billede af kommunernes tilrettelæggelse af kontrolindsatsen. Formål og metode Det overordnede formål med surveyen har primært været at sikre et opdateret videngrundlag om kommunernes kontrolindsats i kontrolenheden. Denne viden tjener til at opdatere de indsamlede data i forbindelse med spørgeskemaundersøgelse og interview fra Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger (2012). Surveyen er gennemført i december 2013 og januar 2014 som telefoninterview med kommunale kontrolmedarbejdere i 20 kommuner ud fra en struktureret spørgeramme. 1 kommune har ønsket at besvare surveyen skriftligt, men har ikke afleveret materiale indenfor den aftalte frist, hvorfor resultaterne fra denne kommune kun indgår delvist i afrapporteringen. I forbindelse med surveyen er kontrolenhederne blevet adspurgt om oplysninger vedrørende ressourceanvendelse og tidsforbrug i forhold til forskellige dele af kontrolarbejdet. Disse spørgsmål er i størstedelen af kommunerne besvaret ud fra kontrolenhedens skøn og viden og er således ikke baseret på registrerede data. Det betyder, at der særligt i besvarelse af spørgsmål om fordeling og anvendelse af ressourceforbrug er en vis usikkerhed i resultaterne. Datagrundlag Surveyen er foretaget med 20 kommuner, der er valgt repræsentativt i forhold til landets 98 kommuner på baggrund af en stratificeret udvælgelse indeholdende 3 strata: 1. Indbyggertal (stor kommune: >70.000, mellem: , lille: <40.000). 2. Geografisk repræsentativitet (øst/vest for Storebælt). 3. Socioøkonomisk indeks (<1 / >1). I forhold til socioøkonomisk indeks er kommunerne udvalgt, så der henholdsvis øst og vest for Storebælt er 5 kommuner med et indeks over/under 1. Opregning af surveyens resultater er udført ved at opdele de udvalgte kommuner i forhold til deres fordeling i ovenfor beskrevne strata, så der tages højde for størrelsen af kommunen (lille, mellem, stor), geografisk placering (øst vs. vest), ligesom der er korrigeret for socioøkonomisk indeks. Københavns Kommune er på grund af sit unormalt høje indbyggertal betragtet som en outlier i forhold til opregning, hvorfor denne kommune ikke indgår som grundlag for opregning

183 Surveyspørgerammen er opdelt i 7 temaer og indeholder standardiserede spørgsmål. Surveyens temaer I forbindelse med surveyen er der for hver kommune indsamlet data indenfor 7 temaer: 1. Baggrundsinformation er indsamlet for dels at kunne vurdere kommunernes sammenlignelighed, og dels den ressourcemæssige prioritering af kontrolarbejdet i forhold til kommunens størrelse. 2. Information om ressourceanvendelse er indsamlet for at få indsigt i, hvordan kommunerne anvender ressourcer i forhold til kontroltrin 1, 2 og 3, de enkelte ydelsesområder og samarbejde med Udbetaling Danmark. 3. Information om udsøgningssystem er indsamlet for at opnå viden om, hvorvidt kommunerne anvender udsøgningssystemer, samt hvilke det eventuelt drejer sig om. 4. Information om opgørelsesmetoder er indsamlet for at afdække eventuelle forskelle i kommunernes praksis for opgørelse af fremtidig besparelse ved stoppede ydelser og tilbagebetalingskrav. 5. Information om borgerkontakt er indsamlet for at afdække ligheder og forskelle i kommunernes udførelse af kontrolarbejdet rettet mod borgerne. 6. Information om strategi og resultatmål er indsamlet for at afdække den politiske styring og målretning af kontrolarbejdet. 7. Information om borgeroplysning er primært indsamlet med sigte på at undersøge kommunernes oplysende arbejde og bidrager samtidig til at undersøge, om kontrolenhederne arbejder målrettet og strategisk Tabel 4.1 Survey spørgeramme Tema 1. Baggrund kontrolenheden 2. Ressourceanvendelse Spørgsmål Har kommunen en selvstændig kontrolenhed? Hvor mange årsværk er i 2013 beskæftiget med kontrolindsats ved denne kontrolenhed? Bruger kontrolenhedens medarbejdere ressourcer på tjek og kontrol af ansøgninger? Hvordan fordeler disse årsværk sig på ydelser? Bruger kontrolenhedens medarbejdere ressourcer på tjek og kontrol af ændringer i borgers ydelsesoplysninger? Hvordan fordeler disse årsværk sig på ydelser? Anvendes der i kontrolenheden ressourcer på samarbejde med UDK? Hvordan fordeler årsværkene sig i procent på UDK s ydelsesområder? Hvordan fordelte jeres årsværk på kontroltrin 3 sig skønsmæssigt i 2013 på ydelsesområder? Har kommunen en anmeldelsesfunktion på hjemmesiden, hvor borgere kan anmelde mistanke om socialt bedrageri? 3. Udsøgnings- Anvender kommunen udsøgningssystemer til at afsløre systemer mistanke om socialt bedrageri? Hvordan opgør man tilbagebetalingskrav ved kontrolsager i kontrolenheden? 4. Opgørelsesmetoder Anvendes samme opgørelsesmetode for alle ydelser? Hvordan opgør man fremtidig besparelse i kommunen ved kontrolsager i kontrolenheden? 5. Borgerkontakt 6. Strategi og resultatmål 7. Borgeroplysning Hvor stor en andel af jeres arbejde på kontroltrin 3 bruges på direkte borgerkontakt, for eksempel i form af møder? Hvor stor en andel af jeres arbejde på kontroltrin 3 bruges på øvrig borgerkontakt, for eksempel i form af telefon og mail? I hvilken grad arbejder kontrolenheden ud fra fastlagte indsatsområder, for eksempel bestemte målgrupper eller snydproblematikker? Har kommunen en politisk vedtaget strategi for kommunens kontrolarbejde? Har kommunen fastsat resultatmål for indsatsen i kontrolenheden? Hvilke? Hvor mange oplysningskampagner har kommunen i 2013 ført om snyd og ret/pligt i forbindelse med sociale ydelser? Hvor mange oplysningskampagner har kommunen i 2012 ført om snyd og ret/pligt i forbindelse med med sociale ydelser?

184 Kontrolenhederne bruger gennemsnitligt få ressourcer på kontroltrin 1 og 2. Fordeling af årsværk Resultaterne fra surveyen viser, at 83 procent af årsværkene i kommunernes kontrolenheder bruges på kontroltrin 3. 8 procent af årsværkene bruges på samarbejde med Udbetaling Danmark, mens henholdsvis 4 og 5 procent bruges på kontroltrin 1 og 2. Disse tal dækker imidlertid over store forskelle mellem kommunerne. Det er kun 4 ud af 20 kommuner, hvor kontrolenheden bruger ressourcer på kontroltrin 1. Disse kommuners ressourceforbrug på kontroltrin 1 svarer til et gennemsnitligt tidsforbrug på 4 procent af kommunernes samlede årsværk. På kontroltrin 1 fordeler ressourceanvendelsen blandt de 4 kommuners kontrolenheder sig ligeligt på kontanthjælp og økonomisk friplads, mens der bruges væsentligt færre ressourcer på sygedagpenge. Figur 5.1: Beregning af årsværk på kontroltrin og UDK UDK 8 % Kontroltrin 3 83 % Kontroltrin 1 4 % Kontroltrin 2 5 % Der er 8 ud af 20 kommuners kontrolenheder, der bruger ressourcer på kontroltrin 2. Disse kommuners ressourceforbrug på kontroltrin 2 svarer til et gennemsnitligt tidsforbrug på 5 procent af kommunernes samlede årsværk. På kontroltrin 2 bruger kontrolenhederne blandt de 8 kommuner flest ressourcer på kontanthjælp, færre ressourcer på økonomisk friplads og meget få ressourcer på sygedagpenge

185 Halvdelen af kommunerne bruger ressourcer på samarbejde med Udbetaling Danmark. Samarbejde med UDK Surveyen viser, at det er cirka halvdelen af kommunerne, der bruger ressourcer på samarbejde med Udbetaling Danmark, herunder 11-henvendelser. Interview med kontrolmedarbejderne viser imidlertid, at der blandt flere kommuner er en forventning om, at samarbejdet med Udbetaling Danmark vil komme til at fylde mere i fremtiden. Tabel 6.1: Samarbejde med UDK Antal kommuner, der bruger ressourcer på samarbejde med Udbetaling Danmark* Ja Nej 10 9 Figur 6.1: Gennemsnitligt ressourceforbrug på samarbejde om Udbetaling Danmarks ydelser Samarbejdet drejer sig typisk om 3 forhold. Samarbejde om sager, der er overdraget til Udbetaling Danmark i forbindelse med overdragelsen af ydelsesområdet. Samarbejde om henvendelser, som kommunerne retter til Udbetaling Danmark, herunder primært anmeldelser om Udbetaling Danmarks ydelsesområder. Samarbejde om henvendelser, som Udbetaling Danmark retter til kommunerne, herunder primært 11- henvendelser. 6% 19 % 46 % 3% 26 % Barselsdagpenge Boligstøtte Børnetilskud Førtidspension Folkepension * En enkelt kommune kunne ikke opgøre ressourceforbruget Blandt de 10 kommuner, der anvender ressourcer på samarbejde med Udbetaling Danmark, anvendes der i gennemsnit 0,5 årsværk. Figur 6.1 viser den uvægtede gennemsnitlige fordeling af ressourcer på samarbejdet med Udbetaling Danmark. Der bruges overvejende ressourcer på samarbejde om børnetilskud, hvilket ifølge interview skyldes, at det er samme kriterier for modtagelse af ydelse, der lægges til grund på tværs af børnetilskud og økonomisk friplads. Kommunerne bruger i mindre grad ressourcer på samarbejde om førtidspension og boligstøtte. Her viser interview med kontrolmedarbejdere, at samarbejde vedrørende sager om førtidspension ofte drejer sig om forhold i forbindelse med overdragelse af ydelsesområdet. I forhold til boligstøtte drejer samarbejdet sig ofte om 11-henvendelser, hvor Udbetaling Danmark beder en kommune om at bidrage til oplysningen af en sag, eksempelvis ved at indkalde en borger til møde. Den begrænsede ressourceanvendelse på barselsdagpenge kan dels tilskrives det forhold, at UDK har behandlet et meget lavt antal sager om snyd med barselsdagpenge, og dels at dette område i forhold til regler og love er forholdsvis afkoblet fra de øvrige ydelser. I forhold til ressourceanvendelse på folkepension gælder det ligeledes her, at der er tale om et område med en lille samlet population af snydsager (44 i 2013), hvorfor ressourceanvendelsen herpå er tilsvarende lav

186 På kontroltrin 3 bruges gennemsnitligt flest ressourcer på økonomisk friplads og kontanthjælp. Ressourcefordeling I surveyen er det undersøgt, hvordan kommunernes tidsforbrug fordeler sig på de primære ydelser, som illustreret i figur 7.1.og figur 7.2. De viste resultater er baseret på tal opregnet til gennemsnittet for en kommune på landsplan. Således er der kontrolleret for socioøkonomisk indeks, befolkningsstørrelse og geografisk placering. Surveyen viser, jf. figur 7.1, at på kontroltrin 3 er økonomisk fripladstilskud gennemsnitligt den ydelse, som kommunerne vurderer, at de bruger flest ressourcer på (34 procent), mens kontanthjælp er den ydelse, som kommunerne i gennemsnit vurderer, at de bruger næst flest ressourcer på (30 procent), mens 14 procent af ressourcerne bruges på kontrol af snyd med sygedagpenge. En tilsvarende mængde ressourcer bruges på andet. Kategorien andet dækker her over kontroltrin 3-arbejde, der ikke vedrører de primære ydelser eller samarbejde med UDK, men typisk øvrige ydelser, såsom fleksydelse, dagpenge, SU mv.** 9 procent af kommunernes ressourcer på kontroltrin 3 anvendes på samarbejde med UDK. For alle ydelsesområder gælder det, at der i gennemsnit anvendes mindre end 1 årsværk per kommune. 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Figur 7.1: Fordeling af ressourceforbrug på ydelser og UDK (kontroltrin 3) 14 % 14 % 0,94 9 % 30 % Figur 7.2: Gns. kommunale årsværk fordelt på ydelser og UDK (kontroltrin 3) 0,84 34 % 0,39 0,39 Økonomisk friplads Kontanthjælp Sygedagpenge Andet UDK 0,25 Gns. kommunale årsværk * 2 af de 20 kommuner indgår ikke i datagrundlaget for denne figur på grund af manglende estimater for ressourceanvendelse på kontroltrin 3. ** Dette vil typisk være som led i kontrol med kommunale ydelser, hvor der opdages snyd med andre myndigheders ydelser, og der derefter bruges tid på kontakt og opfølgning til andre myndigheder

187 Der er stor variation i de kommunale kontrolenheders ressourceanvendelse på ydelser og samarbejde med Udbetaling Danmark. Surveyen viser, at der på tværs af surveykommunerne er store lokale forskelle i fordelingen af kontrolressourcer i kontrolenheden på de enkelte ydelser. Det ses eksempelvis, at 3 kommuner vurderer, at de ikke bruger ressourcer på kontrol af snyd med sygedagpenge. Ligeledes er der meget stor variation i anvendelsen af ressourcer på samarbejdet med UDK. Som nævnt tidligere er der 9 kommuner, der ikke bruger ressourcer på samarbejde med UDK. Blandt de, der gør, varierer ressourceanvendelsen mellem 4 og 43 procent af kontrolenhedens årsværk. Der er i analysen af data fundet indikationer på, at store kommuner bruger flere ressourcer på kontrol af snyd med økonomisk friplads end små og mellemstore kommuner. Således bruger store kommuner i gennemsnit 62 procent af ressourcerne på kontroltrin 3 på økonomisk friplads, mens tallene er henholdsvis 28 procent og 39 procent for mellemstore og små kommuner. Derudover er der ikke fundet systematiske forskelle, der kan forklare variationen i ressourceanvendelse (såsom geografi, størrelse mv.). Interview peger på, at den enkelte kontrolmedarbejders personlige kompetencer, omfanget af sager modtaget fra Udbetaling Danmark og eventuelle ressourcetunge kontrolsager er de primære årsager til forskelle i ressourceanvendelse. Figur 8.1: De enkelte kommuners tidsforbrug på kontroltrin 3 fordelt på ydelser og UDK 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 15% 80% 8% 23% 23% 46% 20% 40% 40% 33% 33% 33% 38% 8% 20% 20% 15% 32% 10% 58% 4% 19% 29% 48% 71% 1% 4% 21% 5% 5% 14% 38% 38% 10% 27% 45% 18% 25% 33% 50% 33% 25% 33% 5% 66% 12% 17% 33% 17% 17% 33% 5% 13% 9% 75% 44% 35% 20% 45% 40% 15% 7% 4% 6% 19% 64% UDK Andet Sygedagpenge Kontanthjælp Økonomisk friplads * 2 af de 20 kommuner indgår ikke i datagrundlaget for denne figur på grund af manglende estimater for ressourceanvendelse på kontroltrin 3 (kommune 9 og 20)

188 Surveyens resultater er opregnet til landsplan ud fra en stratificeret metode. Opregningsmetode I forbindelse med surveyen er de 20 kommuner blevet adspurgt om, hvor mange årsværk der er beskæftiget ved kommunens kontrolenhed. Disse oplysninger ligger til grund for beregningen af antal kontrolårsværk på landsplan og dækker kontroltrin 1, 2 og 3. Som beskrevet på side 3, er kommunerne i surveyen udvalgt på baggrund af en stratificeret metode, der sikrer repræsentativitet i forhold til følgende kriterier: kommunestørrelse, geografisk placering og socioøkonomisk indeks. Ved opregning af årsværk til landsplansgennemsnit er beregningen sket under hensyntagen til disse kriterier. Opregningen er foregået i 3 hovedtrin. Først er der beregnet et gennemsnitligt antal årsværk per indbygger for de 19 surveykommuner indenfor kategorierne lille, mellem og stor fordelt på geografisk placering. De 19 surveykommuner, der svarede rettidigt på surveyen, fordeler sig som illustreret i tabel 9.1. På baggrund af det gennemsnitlige antal årsværk indenfor hvert strata blandt surveykommunerne og antallet af kommuner indenfor hvert strata på landsplan er der beregnet et gennemsnitligt antal årsværk per indbygger indenfor hvert strata. På baggrund af summen af de stratificerede antal årsværk er der beregnet et samlet antal årsværk i Danmark. Beregningen er foretaget ved justere det stratificerede gennemsnitlige antal årsværk for antal indbyggere i Danmark. Opregningsmetode fortsat Det gennemsnitlige antal årsværk per kommune er beregnet ved at fordele det totale antal årsværk på landsplan på de 98 kommuner. Socioøkonomisk indeks er et udtryk for en kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov i forhold til de øvrige af landets kommuner beregnet på baggrund af en sammenvejning af en række kriterier. Hvis en kommune har et indekstal, der er mindre end 1, indikerer det, at kommunen har et socioøkonomisk udgiftsbehov, der er lavere end den gennemsnitlige danske kommune, og omvendt hvis tallet er større end 1. Da kommunerne i surveyen er udvalgt under hensyntagen til socioøkonomisk indeks indenfor hvert strata, sikres repræsentativitet i forhold til socioøkonomisk indeks herigennem. De 19 surveykommuner, som det gennemsnitlige antal årsværk på landsplan er beregnet ud fra, har samlet set et gennemsnitligt socioøkonomisk indeks på 1,00. Tabel 9.1 Fordeling af surveykommuner per strata Vest Øst Lille 3 3 Mellem 4 4 Stor 3 2 Tabel 9.2 Kommuner på landsplan per strata Vest Øst Lille Mellem Stor

189 Hovedparten af kommunerne har en anmeldelsesfunktion på hjemmesiden. Anmeldelsesfunktion Resultaterne fra surveyen viser, at 90 procent (18 ud af 20) kommuner har en anmeldelsesfunktion på deres hjemmeside. De kommunale kontrolmedarbejdere giver udtryk for, at anonyme anmeldelser udgør en vigtig, men også tidskrævende kilde til mistanke. Anmeldelsesfunktionerne består typisk alene af en webformular, hvor borgere i et fritekstfelt kan indtaste deres anmeldelse. Dermed sker det ofte, at kontrolmedarbejderne ikke får de nødvendige oplysninger i anmeldelsen, så de fra start af kan vurdere anmeldelsens holdbarhed og relevans. Samtidig sker det også ofte, at potentielt relevante sager ikke kan oplyses på grund af mangelfulde informationer i anmeldelsen. De kommunale kontrolmedarbejdere giver udtryk for, at de i stedet foretrækker at modtage anmeldelser telefonisk, hvor de har mulighed for at få uddybet anmeldelsen. Dette har imidlertid den ulempe, at borgerne ikke i samme grad er sikret anonymitet på grund af visning af telefonnummer i callcentersystemerne. I en enkelt kommune er denne problemstilling søgt løst gennem en chatfunktion, der kombinerer hensynet til borgerens anonymitet og kontrolenhedens behov for eventuel uddybning af henvendelsen. Der udestår dog en evaluering af effekten af dette tiltag, da det lige er blevet implementeret, herunder omkostningseffektiviteten. Figur 10.1: Anmeldelsesfunktion på hjemmeside 10 % 90 % Ja Nej

190 Få kommuner anvender udsøgningssystemer som grundlag for opstart af kontrolsager. Udsøgning Surveyen viser, at 80 procent af kommunerne (16 ud af 20) ikke anvender et udsøgningssystem som redskab til at identificere snydsager. Kommunernes begrundelser for ikke at anvende udsøgningssystemer omfatter: At kommunen ikke vurderer, at der er behov for gennemføre udsøgninger for at identificere snyd, særligt fordi der er nok sager/anmeldelser at behandle i forvejen. At kommunen tidligere har haft et udsøgningssystem, men at det ikke gav det forventede udbytte i forhold til den tid, der blev investeret i udsøgningen. At der ikke er budgetmidler til at anskaffe et system. At man kun anvender udsøgning i forbindelse med projekter/kampagner indenfor afgrænsede områder. Blandt kommuner, der anvender et udsøgningssystem, anvendes enten KMD Kontrol eller et lokalt udviklet system. Disse kommuner udtrykker tilfredshed med anvendelsen af udsøgning i kontrolarbejdet. Det gælder eksempelvis på sygedagpengeområdet, hvor en kommune med relativt enkle udsøgningskriterier har opdaget snyd i en række sygedagpengesager, som sjældent ses i andre kommuner. 6 % 31 % Figur 11.1: Anvender kommunen udsøgning i kontrolarbejdet? 13 % 80% 50 % 20 % Ja Nej Figur 11.2: Begrundelser for fravalg af udsøgningssystem Har fravalgt udsøgningssystem, da der er rigeligt med sager i forvejen Har/ har haft udsøgningssystem, men har opsagt det /bruger det ikke grundet manglende udbytte ifht tidsforbrug og/eller pris Har udsøgningssystem, men bruger det kun i særlige tilfælde (projekter/kampagner) Andet

191 Alle kommuner anvender samme tilgang til opgørelse af fremtidig besparelse, mens der er en mindre variation i forhold til opgørelse af tilbagebetalingskrav. Opgørelsesmetoder Resultaterne fra surveyen viser, at alle kommuner bruger samme opgørelsesmetode til at opgøre værdien af den fremtidige besparelse, når udbetalingen af en ydelse stoppes som følge af en kontrolsag, og at de gør det for alle ydelser. Således anvender alle kommuner KL s anbefaling om, at værdien af ydelsesstop udgør 12 måneders ydelse. En enkelt kommune beregner dog på den baggrund værdien af ydelsesstop i snydsager om økonomisk fripladstilskud som 11 gange ydelsens beløb, da ydelsen kun udbetales 11 gange på ét år. I forhold til opgørelse af værdien af tilbagebetalingskrav har stort set samtlige kommuner opstillet det kriterium, at kun krav identificeret og rejst af kontrolgruppen regnes med i årsopgørelsen. For en del kommuner er der en mindre variation i forhold hertil, da det teknisk set ikke er kontrolenheden, men i stedet ydelsesenheden, der rejser og beregner kravet mod borgeren. I enkelte kommuner medregner kontrolenheden tilbagebetalingskravet i sin årsopgørelse, så snart sagen har været omkring denne, uanset om sagen er startet og afgjort i ydelsesenheden. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark anvender samme opgørelsesmetode (de 12 måneder) til at fastlægge værdien af deres kontrolindsats

192 Der er stor variation i kommunernes ressourceforbrug på borgerkontakt. Borgerkontakt Resultaterne fra surveyen viser, at der er meget stor forskel på, hvor stor en del af kommunernes ressourcer på kontroltrin 3 der anvendes på borgerkontakt. Således er der kommuner, der vurderer, at direkte borgerkontakt og øvrig borgerkontakt udgør 5 procent af ressourcerne på kontroltrin 3, mens en anden kommune vurderer, at de bruger op mod 80 procent af deres ressourcer herpå på kontroltrin 3. Et uvægtet gennemsnit af kommunernes ressourceforbrug på borgerkontakt viser, jf. figur 13.1, at 19 procent af ressourcerne på kontroltrin 3 bruges på direkte borgerkontakt, mens 13 procent bruges på øvrig borgerkontakt. De resterende 68 procent bruges på sagsbehandling i administration og øvrige opgaver. Der er i analysen ikke identificeret forklaringer på den markante variation i borgerkontakten kommunerne imellem. 20% 15% 10% 5% 0% Figur 13.1: Gennemsnitligt forbrug af ressourcer på borgerkontakt 19 % Direkte borgerkontakt fx i form af møder 13 % Øvrig borgerkontakt, fx i form af telefon og mail. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13% 45% 5% 10% 26% 30% Figur 13.2: Anvendelse af ressourcer på borgerkontakt på kontroltrin 3 30% 20% 10% 20% 50% 10% 50% 13% 28% 8% 20% 20% 6% 5% 10% 13% 2% 5% 2% 6% 4% 5% 5% 3% 5% 3% 18% 18% 4% 8% 22% 22% * Figuren er baseret på 19 besvarelser. Direkte borgerkontakt fx i form af møder Øvrig borgerkontakt, fx i form af telefon og mail.

193 De kommunale kontrolenheders indsats er kun i begrænset omfang baseret på strategier, resultatmål og fokusområder. Strategi, resultatmål og fokusområder Resultaterne af surveyen viser, jf. figur 14.1 og figur 14.2, at 70 procent af kommunerne ikke har en politisk vedtaget strategi for kontrolenheden, at 63 procent af kontrolenhederne arbejder uden fastsatte resultatmål for kontrolindsatsen, og at 45 procent af kommunerne i mindre grad eller slet ikke har fastlagte fokusområder for kontrolindsatsen. Samtidig viser interview, at det kun er et begrænset antal kommuner, der har en systematisk opgørelse af værdien af forskellige sager eller kilder til mistanke, for eksempel København og særligt Odense. Fraværet af en strategi og fastlagte fokusområder samt manglende effektmåling betyder, at kontrolindsatsen i en stor del af kontrolenhederne, med undtagelse af enkelte kampagner mod for eksempel borgere på ukendt adresse eller snyd med børnepenge, i betydelig grad styres af anonyme anmeldelser og hidtidig praksis. Dette bekræftes af sagsgennemgangen og interview, hvor det fremgår, at hovedparten af kontrolenhederne er afhængige af at modtage anmeldelser fra borgere og henvendelser fra andre myndigheder og andre dele af kommunen. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 40% Figur 14.1: Strategi og resultatmål for kontrolindsatsen?* 30% 70% Har kommunen en politisk vedtaget strategi for kommunens kontrolarbejde? 37% 63% Har kommunen fastsat resultatmål for kontrolindsatsen i kontrolenheden? Figur 14.2: I hvilken grad arbejder den kommunale kontrolenhed ud fra fastlagte indsatsområder? Ja Nej De kommuner, der arbejder med resultatmål, gør det oftest ud fra fastsatte årsmål for beløb for fremtidige besparelser ved stop af ydelser og tilbagebetalingskrav for snyd med ydelser. 30% 20% 10% * Resultatmål er baseret på 19 besvarelser. Én kommune har ikke svaret på, om der er opstillet resultatmål for kontrolenhedens arbejde. 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

194 I alt er 1 oplysningskampagne blevet gennemført i de 20 kommuner i Oplysningskampagner Resultaterne fra surveyen viser, som illustreret i figur 15.1, at der i 2013 kun er 5 procent svarende til 1 af kommunerne i surveyen, der har gennemført oplysningskampagner om snyd med sociale ydelser, mens tallet i 2012 var 26 procent svarende til 5 kommuner. Både i 2013 og 2012 har de kommuner, der har ført oplysningskampagner, hver især kun gennemført en enkelt oplysningskampagne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% Figur 15.1: Anvendelse af oplysningskampagner 95% 74% Den kommune, der gennemførte en kampagne i 2013, rettede den mod snyd med økonomisk fripladstilskud. Kampagnen indeholdt information om, hvad borgeren er berettiget til, hvad socialt bedrageri er, og hvordan man kan anmelde mistanker om snyd med sociale ydelser. For de 5 kampagner ført i 2012, omhandlede 3 af dem regler om enlig- og samlivsstatus. De sidste 2 omhandlede generel information om oprettelsen af kontrolenheder og snyd med sociale ydelser. 40% 30% 20% 10% 0% 5% Har kommunen i 2013 lavet oplysningskampagner vedrørende snyd og ret/pligt i forbindelse med sociale ydelser? 26% Har kommunen i 2012 lavet oplysningskampagner vedrørende snyd og ret/pligt i forbindelse med sociale ydelser? Ja Nej * Figuren er baseret på 19 besvarelser. 1 kommune har ikke svaret på, om der er ført oplysningskampagner i 2012 og

195 Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

196 ESK Kontrol Bilag D: Beregning af værdi af kontrolindsatsen Deloitte Consulting April 2014

197 Indhold Beregningen af værdi af kontrolindsatsen og det fremadrettede potentiale beror på en række elementer og forskellige potentialetyper. I dette bilag er der redegjort både for tilgangen og datagrundlaget for beregningerne og for selve resultaterne af potentialeberegningerne. 1. Formål/tilgang til beregninger Slide Sagsgennemgangsdata, surveydata mv. som grundlag for potentialeberegninger Slide 5 3. Vurdering af datasoliditet og repræsentativitet i forhold til beregninger og konklusioner Slide 6 4. Anvendelse af tidligere baselines og vurdering af den fortsatte kommunale spredning i effekt af indsats Slide Beregning af potentiale for udbredelse af bedste praksis i kommunale kontrolenheder Slide Vurdering af potentiale B (effekt af nye løsninger). Slide

198 1. Formål/tilgang til beregninger. A: Potentiale ved udbredelse af kommunal bedste praksis(opdaget snyd) Fremgangsmåde

199 1. Der gennemføres beregninger af potentiale for henholdsvis udbredelse af kommunal bedste praksis og ibrugtagning af nye tilgange i kontrolindsatsen. Potentialeberegninger i ESK Kontrol Som led i opdraget for ESK Kontrol-projektet beregnes følgende: Samlet vurdering af løsningsinitiativer for ESK Kontrol A: Potentiale ved udbredelse af kommunal bedste praksis på de nuværende kommunale ydelsesområder. B: Potentiale ved ibrugtagning af nye værktøjer, data mv. i kontrolarbejdet på tværs af de nuværende ydelser i såvel Udbetaling Danmark som kommuner. C: Omkostningsniveau for etablering af sådanne løsninger fra punkt B. Disse potentialer og udgifter til etablering af løsninger danner tilsammen grundlaget for potentialeberegningerne under ESK Kontrol-analysen. I forbindelse med potentialeberegninger opereres der desuden med 2 forskellige begreber for snyd. Der er dels den opdagede snyd, der i dag fanges ved brug af nuværende og bedste praksis-kontrolarbejde, dels den uopdagede snyd, der ikke opdages i dag grundet utilstrækkelige arbejdsprocesser, værktøjer mv. På de følgende sider vil der i detaljer blive redegjort for potentialernes datagrundlag og for beregningstilgangen for de 3 potentialer og udgifter. A Potentiale ved udbredelse af kommunal bedste praksis (opdaget snyd) B Potentiale ved ibrugtagning af nye værktøjer, data mv. i kontrolarbejdet (uopdaget snyd) C Omkostningsniveau for ibrugtagning af nye værktøjer, data mv. samt øvrige projektudgifter

200 2. En række data ligger til grund for potentialeberegningerne, heriblandt data fra Deloittes sagsgennemgang og survey. Anvendelse af data til potentialeberegninger Potentialeberegningerne er bygget op om 5 centrale kilder. Mest centralt står den sagsgennemgang, der er gennemført i 5 kommuner, der udgjorde bedste praksis i Analyse af fejludbetalinger og socialt snyd (2012), og som leverer detaljerede data om kontrolsagernes fordelinger på ydelsesart, hvilken snydtype, snydmønster mv. der ligger til grund for kontrolsagen samt værdien af sagen i form af både tilbagebetalingskrav og stoppet ydelse. Herudover er der indhentet data fra Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og analysen Effektiv Sagsbehandling og Kontrol (ESK) for at undersøge antallet af kontrolsager i både sagsgennemgangskommunerne og på landsplan. Disse tal er blandt andet centrale for opregningen af potentialer på landsplan. Der er desuden gennemført dialog med relevante ministerier og styrelser (se tabel til højre) for at fastlægge realistiske perioder for, hvor lang tid ydelserne fortsat havde været udbetalt, hvis ikke kontrolsagen havde ført til stop for udbetaling af ydelser. I forbindelse med estimeringen af både omfanget af den nuværende uopdagede snyd og de konkrete løsningsinitiativers effekt på denne snyd er der primært taget udgangspunkt i workshops, der er afholdt med kontrolfaglige personer. På disse workshops har deltagerne med udgangspunkt i deres egne erfaringer med kontrolarbejdet estimeret både omfang og effekt. Datagrundlag (kilde) Sagsgennemgang Jobindsats.dk og Danmarks Statistik Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Tidligere analyser Workshops Anvendelse i beregning Anvendes til at beregne potentialer og værdi af nuværende praksis på baggrund af snydmønstre, snydtyper mv. Anvendes til at beregne kontrolsager som andel af henholdsvis totalt antal ydelsesmodtagere på kommunalt og nationalt plan. For UDK beregnes dette udelukkende på nationalt plan. Der er gennemført dialog med begge aktører for at fastlægge en så præcis værdi af ydelsesstop som muligt. Effektiv Sagsbehandling og Kontrol (ESK) anvendes til at beregne antallet af ydelsesmodtagere for økonomisk friplads, mens Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger (Snyd) anvendes til at fastlægge det overordnede forhold mellem bedste praksiskommuner og øvrige kommuner. Workshops er primært anvendt til at estimere omfanget af uopdaget snyd og løsningsinitiativernes effekt på det uopdagede snyd. Eksempler på data Ydelsesart Snydtype Snydmønster Tilbagebetalingskrav. Antal personer, der modtager konkrete ydelser i bedste praksis-kommuner og på landsplan. Gennemsnitlig periode (målt i måneder) til brug ved fastsættelse af værdien for stop af uretmæssigt udbetalte ydelser. Beregnet antal ydelsesmodtagere for økonomisk friplads (ESK). Forhold mellem bedste praksiskommuner og øvrige kommuner (Snyd). Omfang af updaget snyd. Effekt af løsningsinitiativer

201 3. Beregning og konklusioner skal tages med forbehold, men det vurderes, at soliditet og repræsentativitet i data er tilstrækkelig. Datasoliditet og repræsentativitet I forbindelse med analysens forberedelsesarbejde er der truffet metodisk valg om at gennemføre sagsgennemgangen hos de 5 kommuner, der i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger blev vurderet til at være bedste praksis-kommuner i forhold til rejste tilbagebetalingskrav. I Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger blev der identificeret en variation i kontrolindsatsen på tværs af ydelsesområder svarende til, at alle kommuner samlet set kun realiserede cirka 30 procent af det mulige potentiale, hvis alle gjorde det ligeså godt som gennemsnittet af de 5 bedste kommuner. Udgangspunktet for ESK Kontrol-analysen har været at lægge samme variation til grund for beregningerne af tilbagebetalingskrav og værdien af stoppede ydelser. På baggrund af data leveret fra 16 kommuner i Region Syddanmark er der dog sket en justering af den procentsats af det mulige potentiale, som de bedste kommuner realiserer, fra 30 procent til 50 procent, jf. bilag E. De udvalgte sager er dermed udvalgt med det formål, at de udgør en repræsentativ fordeling på landsplan, hvis alle øvrige kommuner gjorde som de udvalgte bedste praksis-kommuner. Spørgsmålet om repræsentativitet blandt de gennemgåede sager skal dermed vurderes i forhold til samtlige sager i sagsgennemgangskommunerne. I forbindelse med sagsgennemgangen er der gennemgået 33 procent af de totale kontrolsager på tværs af kommunerne, hvilket statistisk set må betegnes som et repræsentativt udsnit. Oversigt over gennemgåede sager og populationer Ydelsesområde Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk fripladstilskud Totalt antal sager Sagstal valideret af kommune? Køge Population (sager i alt) Ja Albertslund Population (sager i alt) Ja Gladsaxe Population (sager i alt) Ja Aarhus Population (sager i alt) Ja Helsingør Population (sager i alt) Ja Gennemgåede sager i alt Samlet population (sager i alt på tværs af sagsgennemgangskommuner) Andel af det samlede antal sager i kommunerne, der er gennemgået Gennemgåede sager justeret for sager udenfor kontroltrin 3 Sager i alt forholdsmæssigt justeret for sager udenfor kontroltrin % 79 % 38 % 33 % Konfidensinterval med 95 % sandsynlighed 10 % 9 % 11 % 7 %

202 4. A. Potentiale ved udbredelse af kommunal bedste praksis (opdaget snyd). Potentiale ved udbredelse af kommunal bedste praksis For at kunne opgøre potentialet ved at udbrede nuværende kommunal bedste praksis til alle kommuner tages afsæt i antagelsen om, at der også i dag er forskel på de bedste kommuners kontrolindsats og -tilgang, og at det er muligt at udbrede denne tilgang til de resterende kommuner og på den måde opnå et første niveau af konsolidering (se næste side for uddybning af denne antagelse). Opgørelse af potentialet gennemføres på baggrund af den tretrinsmodel, der er illustreret i modellen til højre. 1. Først er sagsgennemgangen gennemført for at sikre tilstrækkeligt detaljerede data om kontrolsager i kommuner og disses snydmønstre. 2. Herefter er det tidligere opgjorte potentiale fra Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger kvalificeret på baggrund af antal sager på landsplan og på baggrund af den kendte ratio mellem bedste praksis-kommuner og nuværende praksis fra Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. 3. Som led i analysen kan dette potentiale nedbrydes således, at der opnås indsigt i potentialets omtrentlige bestanddele i for eksempel snydmønstre. Den konkrete beregningstilgang for punkt 2 er beskrevet yderligere på de næste sider. Procestrin 1. Dataindsamling i kommuner med bedste praksis og i Udbetaling Danmark 2. Kvalificering af det tidligere totale opgjorte potentiale for rejste tilbagebetalingskrav og stoppede ydelser 3. Nedbrydning af potentiale i snydtyper, snydmønstre og for ydelsesområder A. Potentiale ved udbredelse af kommunal bedste praksis (opdaget snyd) Analysetrin Der gennemføres dataindsamling i 5 kommuner, hvor der foretages sagsgennemgang. Gennemførelse af interview med kommuner for at dokumentere bedste praksis. Opdeling af sager på ydelsesområder og snydtyper og snydmønstre. Opregning af sager på landsplan. Beregning af gennemsnitligt tilbagebetalingskrav og stop for ydelser. Nedbrydning af potentiale i snydtyper og snydmønstre samt på ydelsesområder. Gennemførelse af beregning af det samlede potentiale

203 Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Kommune 6 Kommune 7 Kommune 8 Kommune 10 Kommune 11 Kommune 12 Kommune 13 Kommune 14 Kommune 15 Kommune 16 Kommune 17 Kommune 18 Kommune 19 Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Kommune 6 Kommune 7 Kommune 8 Kommune 9 Kommune 10 Kommune 11 Kommune 12 Kommune 13 Kommune 14 Kommune 15 Kommune 16 Kommune 17 Kommune 18 Kommune Der er fortsat grundlag for at antage, at der er stor variation mellem kommunernes kontrolindsats. Beregningen af potentiale ved udbredelse af bedste praksis i landets kommuner hviler som beskrevet på antagelsen om, at der fortsat eksisterer væsentlige praksisforskelle mellem kommunernes kontrolenheder. I forbindelse med den gennemførte survey er der spurgt til praksis i kommunernes kontrolenheder. Surveyen viser, at der fortsat er betydelige forskelle i praksis på en lang række parametre, der ikke skyldes strukturelle forhold, for eksempel geografi eller indbyggertal. Som eksempel på denne forskellighed i praksis ses nedenfor 2 tabeller med kontrolenhedernes forskellige tidsforbrug, henholdsvis på omfang og tilgang til borgerkontakt og på de respektive ydelsesområder. Surveyresultaterne uddybes i bilag om resultaterne fra survey samt i bilag om datagrundlag og metode. Tidsforbrug på kontroltrin 3 fordelt på ydelsesområder og UDK 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anvendelse af ressourcer på borgerkontakt på kontroltrin 3* 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Økonomisk friplads Kontanthjælp Sygedagpenge Andet UDK Øvrig borgerkontakt, fx i form af telefon og mail. Direkte borgerkontakt fx i form af møder * De resterende ressourcer til borgerkontakt anvendes på andre aktiviteter, herunder udgående kontrol

204 4. Tilgangen til kvalificering af det tidligere opgjorte potentiale er detaljeret beskrevet i metodenotat præsenteret for projektets arbejdsgruppe (I). På baggrund af sagsgennemgangen estimeres et potentiale på de kommunale ydelsesområder for at opdage snyd på landsplan. Tilgangen til denne beregning er beskrevet i nedenstående trin, og tilgangen for beregning af potentiale for tilbagebetalingskrav er illustreret i nedenstående figur,* hvortil nedenstående bogstavsreferencer refererer: 1. På baggrund af det samlede antal kontrolsager (A) og det samlede antal sager indenfor den enkelte ydelsestype (B) beregnes andelen af kontrolsager i sagsgennemgangskommunerne (C). 2. Andelen af kontrolsager i sagsgennemgangskommunerne (C) anvendes som estimat for andelen af kontrolsager på landsplan. Ud fra andelen af kontrolsager på landsplan og antallet af sager på landsplan (D) estimeres antallet af kontrolsager på landsplan (E) for den enkelte ydelsestype. 3. Med udgangspunkt i det estimerede antal kontrolsager på landsplan (E) og det beregnede gennemsnitlige tilbagebetalingskrav i sagsgennemgangskommunerne (F) beregnes det potentielle tilbagebetalingskrav på landsplan for hver ydelsestype (G). 4. Den nuværende praksis (H) beregnes ud fra den variation, der er identificeret ud fra Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Nuværende praksis (H) udgør 215/725 mio. kr., hvilket svarer til knap 30 procent af det potentielle tilbagebetalingskrav (G). 5. På baggrund af det potentielle tilbagebetalingskrav (G) og den beregnede nuværende praksis (H) beregnes landsplanspotentialet (I) for at opdage snyd for hver ydelse. 6. Samme fremgangsmåde anvendes ved beregningen af potentialet ved henholdsvis stop og nedsættelse af ydelser. Ydelser (A) (C) (B) Total antal Andel kontrolsager i Total antal sager i kontrolsager i sagsgennemgangskommuner sagsgennemgang sagsgennemga s-kommuner ngs-kommuner (A/B=C) (D) Antal sager på landsplan (E) Potentielt antal kontrolsager på landsplan (d*c=e) (F) Gennemsnitligt tilbagebetalingskrav (G) Potentielt tilbagebetaling skrav (e*f=g) (mio. Kr.) (H) Beregnet nuværende praksis (g*(215/725) =h) (I) Beregnet potentiale (g-h=i) Ydelse A ,1% Ydelse B ,6% Ydelse C ,1% Øvrige ydelser 33 n.a. n.a. n.a. n.a. n.a n.a. n.a. n.a. Total * Beregningerne og de bagvedliggende forudsætninger for kolonnerne A, B, D og H er yderligere beskrevet i bilag A om datagrundlag og metode samt i det metodenotat, der tidligere har været præsenteret for projektets arbejdsgruppe

205 4. Tilgangen til kvalificering af det tidligere opgjorte potentiale er beskrevet mere detaljeret i bilaget om datagrundlag og metode. Opgørelse af nuværende praksis i Udbetaling Danmark Det bemærkes, at der ikke beregnes potentiale for Udbetaling Danmarks eksisterende indsats, da der ikke kan etableres en baseline til at sammenligne med, idet Udbetaling Danmark er etableret efter analysearbejdet i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Der er dermed ikke et sammenligningsgrundlag med den kommunale praksis om de nuværende Udbetaling Danmark-ydelser. I stedet indsamles data fra Udbetaling Danmark om kontroltrin 3 på deres ydelsesområder, blandt andet baseret på analysen af evaluering af Udbetaling Danmark. Denne kortlægning og dataindsamling skal danne grundlaget for en vurdering af Udbetaling Danmarks indsats og resultater på kontroltrin 3. Korrigering for igangsatte eller planlagte initiativer på kontroltrin 1 og 2 Efter det samlede kontrolpotentiale blev opgjort i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger, er der igangsat en række initiativer, der har til hensigt at identificere flere fejludbetalinger og forsøg på snyd på kontroltrin 1 og kontroltrin 2. Dette indbefatter projekter om bedre advisopsætning og -behandling, bedre bopælsdata, bedre formuedata og eindkomstmodeller, KOMBITs igangværende projekter om nye ydelsessystemer for kontanthjælp og sygedagpenge samt konkurrenceudsættelserne i UDK. Disse initiativer vil alt andet lige have en mindskende effekt på det samlede potentiale på kontroltrin 3, idet nogle snydmønstre fremadrettet vil blive opdaget og behandlet, uden at kontroltrin 3 inddrages. For at undgå beregningen af et for højt potentiale i både potentiale A og potentiale B har Deloitte frasorteret de sager i sagsgennemgangen, der vurderes at kunne være blevet løst på kontroltrin 1 og 2 eller som følge af de fremtidige sagsbehandlingssystemer

206 5. Potentiale ved udbredelse af kommunal bedste praksis (opdaget snyd). A: Værdien af den nuværende kontrolindsats og potentiale ved udbredelse af kommunal bedste praksis (opdaget snyd) Projektets resultater

207 Kommunal nuværende praksis i kr. 5. Den beregnede værdi af den samlede kommunale nuværende praksis på kontroltrin 3 udgør cirka 142 mio. kr. Kontanthjælp dominerer den samlede værdi af den nuværende praksis og udgør 66 procent af denne Sygedagpenge har den højeste gennemsnitlige værdi af ydelsesstop per sag, mens kontanthjælp har det højeste tilbagebetalingskrav. Værdien af den kommunale nuværende praksis for ydelsen kontanthjælp indenfor snydtypen indkomst udgør 72 mio. kr. og dermed 51 procent af den nuværende praksis. Snydtypen formue bærer den overvejende mindste værdi Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk friplads Nuværende praksis - værdi af stop Nuværende praksis - tilbagebetalingskrav Kommunal nuværende praksis fordelt på ydelsesområder og snydtyper (mio. kr.) Ydelse Indkomst (mio. kr.) Samliv/ Husstand (mio. kr.) Formue (mio. kr.) Øvrig (udland og raskmeldelse) (mio. kr.) Total Gns værdi af ydelsesstop (t.kr.) Gns. værdi af tilbagebetalings krav (t.kr.) Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk friplads Total Fordeling af ydelsesområdernes på snydtyper. Bemærk, at differencerne for tværsummer skyldes afrunding.

208 5. Beregnet værdi af kontrolenhedernes indsats på kontroltrin 3 landsplan. På landsplan er værdien af de kommunale kontrolenheders arbejde på kontroltrin 3 beregnet til cirka 142 mio. kr. på tværs af de 3 ydelser baseret på antagelsen om, at værdien af de valgte kommuners kontrolindsats udgør cirka 50 procent af nuværende praksis*. På baggrund af surveyen vurderes den kommunale indsats ikke at have forandret sig væsentligt siden denne analyse. Værdien af kontrolindsatsen i Udbetaling Danmark er oplyst til cirka 44 mio. kr. og justeret til 56 mio. kr.**** Antallet af sager er opregnet til landsplan på baggrund af de 5 sagsgennemgangskommuner og det totale sagsantal på landsplan. Datakilder til beregninger: Sagsgennemgang, Jobindsats.dk, lovmodellen, Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Værdi af kontrolindsatsen på kontroltrin 3 i dag på landsplan (mio. kr.) Ydelse Beregnet nuværende praksis tilbagebetalingskrav Beregnet nuværende praksis fremtidig værdi af stop** Beregnet nuværende praksis i alt Kontrolårsværk antal Kontanthjælp Økonomisk friplads Førtidspension** (7 + 3)*** 133 Børnetilskud** ( )*** 592 Boligstøtte** (9 + 6)*** 331 Sygedagpenge Folkepension** (3 + 1)*** 59 Barselsdagpenge** <1 (0,2 + 0,2)*** 7 UDK samlet**** (40+24)*** Kommuner samlet***** Totalt * Procentsatsen er valgt på baggrund af opgørelser af resultater ved kontrolindsatsen i Region Syddanmark, jf. bilag E. ** Årsværk angivet som Udbetaling Danmarks egne årsværk og de kommunale årsværk anvendt på Udbetaling Danmarks ydelser. Årsværk i Udbetaling Danmark anvendt til jura mv. er forholdsmæssigt fordelt ud på ydelsesområderne ud fra antal sager. *** Baseret på UDK statusrapport Samlet antal sager er baseret på antal sager med stop, hvor der indgår 467 tilbagebetalingssager. Udbetaling Danmarks HOK har ikke været i drift i hele Værdien er justeret for dette. **** Den fremtidige værdi af stop er beregnet på baggrund af en 12-måneders periode på nær for kontanthjælp, sygedagpenge og barselsdagpenge. For disse 3 ydelser er der med STAR aftalt en periode på 4 måneder som det forventede mest retvisende grundlag for beregningen af stop. ****** Indeholder alene kommunale kontrolgruppeårsværk på kontroltrin 3 til økonomisk friplads, kontanthjælp og sygedagpenge, men ekskl. samarbejde med Udbetaling Danmark kontrolenhedens årsværk på kontroltrin 1 og 2 samt andre ydelser. Sager antal

209 5. 8 snydmønstre udgør 95 procent af den nuværende praksis. Ud fra sagsgennemgangen er det opgjort, at de 2 snydmønstre med størst værdi i den nuværende kontrolindsats udgør 52 procent af det samlede resultat og begge vedrører indkomstforhold. 8 snydmønstre udgør knap 95 procent af værdien af den nuværende kontrolindsats. Antal sager i sagsgennemgang Opregnet antal sager i bedste praksiskommuner Nuværende praksis ydelsesstop/nedsættelse Nuværende praksis tilbagebetalingskrav Nuværende praksis samlet 1.3 Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) Uoplyst indkomst ved sort arbejde Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart Anden part er registreret på adresse, som anden part ejer/lejer Uoplyst ophold i udlandet Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie % 4.3 Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet Ydelsesmodtager har ejerskab af øvrige omsætningsaktiver (fx hest, guld, kunst mv.) Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Ydelsesmodtager er lejer hos anden part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager Uoplyst indkomst ved udlejning Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto (men fx hæver eller har brugt denne inden den årlige indberetning) Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på ydelsesmodtagers egne oplysninger Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker Anden part er registreret som udvandret Ydelsesmodtager har ejerskab af øvrig fast ejendom i Danmark Ydelsesmodtager besidder kontant formue Ydelsesmodtager har ejerskab af fast andel i andelsboligforening Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge Ydelsesmodtager har ejerskab af fast ejendom i udlandet Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse Total

210 5. Det beregnede samlede potentiale ved udbredelse af praksis fra de identificerede bedste kommuner udgør 138 mio. kr. Opregningen af det samlede potentiale har fundet sted på baggrund af den fordeling på cirka 50 procent, der er afdækket vedr. relationen mellem potentialet ved fuld udbredelse af bedste praksis og den nuværende praksis. Ved fuld udbredelse af bedste praksis er den samlede værdi af den kommunale indsats beregnet til 281 mio. kr. Potentialet ved udbredelse af bedste praksis består derfor i differencen mellem værdien af den nuværende kontrolindsats og værdien ved fuld udbredelse, dvs. 138 mio. kr., hvoraf kontanthjælp udgør langt størstedelen. Det bemærkes dog, at der er betydelig usikkerhed angående fordelingen af potentialet mellem ydelsesområder og snydmønstre mio. kr. 77 mio. Kr. 20 mio. kr. 184 mio. kr. Samlet potentiale 142 mio. kr. 39 mio. Kr. 10 mio. kr. 93 mio. kr. Beregnet nuværende praksis Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk friplads Visning af værdien ved nuværende praksis og den samlede værdi af kontrolarbejdet ved udbredelse af bedste praksis. Kommunal potentiale ved udbredelse af bedste praksis fordelt på ydelsesområder og snydtyper (mio. kr.) Ydelse Indkomst (mio. kr.) Samliv/ husstand (mio. kr.) Formue (mio. kr.) Øvrig (udland og raskmeldelse) (mio. kr.) Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk friplads Total Fordeling af ydelsesområdernes på snydtyper. Bemærk, at differencerne for tværsummer skyldes afrunding. Total

211 6. Vurdering af potentiale B (effekt af nye løsninger) B: Potentiale ved ibrugtagning af nye værktøjer, data mv. i kontrolarbejdet Fremgangsmåde

212 6. Potentiale ved ibrugtagning af nye værktøjer, data mv. i kontrolarbejdet Potentiale ved ibrugtagning af nye værktøjer, data mv. i kontrolarbejdet (uopdaget snyd) Potentialerne ved ibrugtagning af nye værktøjer, data mv. baserer sig på, at der i det nuværende kontrolarbejde eksisterer en række snydmønstre, som i dag enten ikke opdages af kontrolmedarbejdere i hhv. UDK og kommunerne og/eller først opdages efter en periode med fejludbetalte ydelser, men hvor der faktisk er potentiale for at opdage snydet (hurtigere) ved anvendelse af nye værktøjer, data mv. Der er således tale om et potentiale relateret til snyd, der ikke opdages (hurtigt nok) i dag. For at undersøge potentialet ved at fange en større andel af den uopdagede og dermed ukendte mængde snyd, har analysen taget udgangspunkt i de kendte snyd-volumener fra sagsgennemgangen. Herudover har analysen i høj grad inddraget erfaringerne fra de medarbejdere, der kender snydproblematikkerne bedst hhv. kontrolmedarbejdere fra UDK og kommunerne samt deltagere fra KL og SKAT. Inddragelsen af erfaringerne fra kontrolfaglige medarbejdere er sket på en fælles workshop, hvor medarbejderne har haft mulighed for at fremsætte argumenter for og imod både vurdering af omfang af snyd og særligt løsningsinitiativernes dækning i forhold til snydmønstre. Procestrin 1. Vurder omfanget (andelen) af uopdaget snyd inden for ydelsesområder fordelt på snydmønstre 2. Relater løsningsinitiativer til snydmønstre og vurder løsningens effekt B Potentiale ved ibrugtagning af nye værktøjer, data mv. i kontrolarbejdet (uopdaget snyd) Analysetrin Indhent erfaringsbaseret vurdering af uopdaget snyd og fordeling på snyd-mønstre fra kommuner og Udbetaling Danmark Validering mod mønstre for opdaget snyd og andel af det total opdagede snyd Indhent erfaringsbaseret vurdering fra kommuner, UDK og ressortministerier vedrørende løsningsinitiativernes addressering af uopdaget snyd

213 6. Vurdering af effekt ved de identificerede løsningsinitiativer I forbindelse med vurdering af effekt ved de identificerede løsningsinitiativer er der gennemført en workshop med deltagelse af kontrolmedarbejdere fra kommuner og Udbetaling Danmark. Formålet med workshoppen har primært været at indhente kontrolmedarbejdernes vurdering af effekten ved de identificerede løsningsinitiativer på muligheden for at opdage mere snyd. For at understøtte denne vurdering af løsningsinitiativerne er der endvidere gennemført en vurdering af det mulige uopdagede snyd, fx snyd, som kontrolmedarbejderne har mødt i forbindelse med kontrolarbejdet, men som de kun opdager ved et tilfælde, i forbindelse med oplysning af andre sager eller ved en uforholdsmæssig stor indsats. Det er med andre ord det snyd, som kontrolmedarbejdere ikke med deres nuværende værktøjer og data har tilstrækkelige muligheder for at afdække. Estimeringsprocessen fra den gennemførte workshop er illustreret ved nedenstående figur. Det understreges, at der er betydelig usikkerhed ved disse estimater, og at det derfor ikke er muligt at anvende dem som grundlag for udarbejdelse af en business case for de fire løsninger. I stedet skal vurderingerne af løsningernes effekt ses som et udtryk for, at løsningerne peger i den rigtige retning og set ud fra et kontrolfagligt synspunkt har stor værdi. Det uopdagede snyd udgør 10 pct. af det opdagede kendte snyd Ca pct. af den uopdagede snyd kan opdages ved initiativ 1 50 sager (opdaget snyd) 5 sager (uopdaget snyd) Ca pct. af den uopdagede snyd kan opdages ved initiativ 2 Ca pct. af den uopdagede snyd kan opdages ved initiativ 3 Ca pct. af den uopdagede snyd kan opdages ved initiativ 4 1. Hvor mange snydsager har projektet fundet indenfor de enkelte snydmønstre? (data fra sagsgennemgangen) og hvor meget uopdaget snyd vurderes det, at der derudover findes? 2. Hvilken effekt vurderes det enkelte løsningsinitiativ have på den uopdagede snyd for det enkelte snydmønster?

214 Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

215 ESK Kontrol Bilag E: Sammenligning mellem opgørelser over kontrolindsatsens værdi fra Region Syd og ESK Kontrol-analysen Deloitte Consulting April 2014

216 Værdien af den kommunale kontrolindsats i ESK Kontrol genberegnes ud fra samme fordeling mellem de bedste og de øvrige kommuner i Region Syddanmark. Deloitte har den 11. marts 2014 modtaget en opgørelse over den samlede værdi af kontrolgruppernes arbejde i 16 kommuner i Region Syd. Opgørelsen dækker henholdsvis kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads. På baggrund af de modtagne værdiopgørelser fra Region Syddanmark er der gennemført genberegning af den nuværende værdi af kontrolarbejdet i kommunerne. De oplyste værdier for Region Syddanmark er justeret, således at værdien af stoppede ydelser på kontanthjælp og sygedagpenge er reduceret fra 12 måneder (kommunernes opgørelse) til 4 måneder (ESK Kontrol-analysens opgørelse). Dernæst er resultaterne opløftet til landsplan på baggrund af indbyggertal. Desuden er Fredericia kommune, som opgiver en markant højere værdi end de øvrige kommuner og dermed udgør en markant outlier, fjernet fra beregningsgrundlaget. Herudfra er beregnet, at fordelingen mellem de bedste og de øvrige kommuner i Region Syddanmark svarer til cirka 50 procent, dvs., at alle kommunerne i regionen til sammen realiserer cirka 50 procent af den værdi, som udbredelse af praksis fra de 2 bedste kommuner i regionen ville realisere. Værdien af den kommunale kontrolindsats i ESK Kontrol er herefter genberegnet, således at der anvendes samme fordeling på cirka 50 procent mellem de bedste kommuner og alle kommuner, der fremkommer af opgørelsen for Region Syddanmark. Den samlede beregnede kommunale baseline for værdien af kontrolindsatsen i ESK Kontrol ved justering af relationen mellem de bedste kommuner og de øvrige kommuner fra 30/70 til 50/50 udgør således 142 mio. kr. Denne værdi er i overensstemmelse med de opregnede tal for Region Syddanmark, der indikerer en samlet værdi på 144 mio. kr., hvorfor det må betragtes som værende en solid opgørelse. De opregnede værdier fremgår af nedenstående tabel. Region Syddanmark - opregnet til landsplan (ekskl. Fredericia Kommune) ESKK samme forhold mellem bedste praksis og nuværende praksis (50-50) Værdi af stop Tilbagebetalingskrav Total Værdi af stop Tilbagebetalingskrav Total Kontanthjælp (4 måneder) Sygedagpenge (4 måneder) Økonomisk friplads Total

217 Sammenligning af resultater for værdi af nuværende kontrolindsats på tværs af forskellige opgørelsesmetoder. I nedenstående tabel har Deloitte foretaget en sammenligning af henholdsvis værdien af kontrolindsatsen og relationen mellem de bedste kommuner og øvrige kommuner på tværs af forskellige opgørelsesmetoder. Resultaterne er endvidere opsummeret i grafen til højre Værdi af kontrolindsatsen i dag og potentiale ved bedste praksis ESK Kontrol 2013; oprindelig opgørelsesmetode 12 måneders periode ESK Kontrol 2013; justeret opgørelsesmetode baseret på 50/50 fordeling samt 4 måneders periode 292 Region Syd eksl. Fredericia, 4- måneders stopperiode Bedste praksispotentiale Nuværende værdi Opgjorte værdier for værdi af stop og tilbagebetalingskrav Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger 2011** 12 måneders periode ESK Kontrol 2013; oprindelig opgørelsesmetode 12 måneders periode ESK Kontrol 2013; justeret opgørelsesmetode baseret på 50/50- fordeling samt 4 måneders periode Opgørelse fra kommuner i Region Syd 2013* 12 måneders periode Opgørelse fra kommuner i Region Syd 2013 ekskl. Fredericia* 4 måneders periode Gennemsnitlig værdi per indbygger for de bedste kommuner (kr./indbygger) Gennemsnitlig værdi per indbygger for nuværende kommuner (kr./indbygger) Samlet værdi af nuværende praksis (mio. kr.) Samlet værdi af kontrolarbejde ved udbredelse af bedste praksis (mio. kr.) Samlet potentiale ved udbredelse af bedste praksis (mio. kr.) 138 kr. 69 kr kr. 52 kr. 45 kr. 20 kr kr. 26 kr Omtrentlig fordeling mellem nuværende gennemsnitlig praksis og bedste praksis * Beregnet på baggrund af de 2 bedste af i alle kommuner. ** Ydelsesspecificering beregnet på baggrund af antagelse om kontanthjælp, økonomisk friplads og sygedagpenge udgør halvdelen af tilbagebetalingskravene. 30/70 30/70 50/50 30/70 50/

218 Appendiks: Samlet opgørelse over resultater i kommuner fra Region Syddanmark. Nedenstående tabel viser de opgjorte værdier for Region Syddanmark. Som det fremgår af datasættet, adskiller Fredericia Kommune sig markant fra de øvrige kommuner ved at have en gennemsnitlig besparelse per indbygger, der er 3 gange højere end nogen anden kommune i datasættet. For at underbygge en realistisk justering af de opgjorte værdier i ESK-analysen, er Fredericia Kommune derfor fjernet fra datasættet. Bemærk, at nedenstående datasæt fremstår med de værdier, der er modtaget fra Vejen Kommune. Der er således ikke i datasættet kompenseret for nedjustering af stopperioden fra 12 måneder til 4 måneder på kontanthjælp go sygedagpenge (som anvendes i ESK Kontrol-analysen). Kommune Samlet besparelse Besparelse per Besparelse Besparelse Besparelse (ydelser) Indbyggere indbygger sygedagpenge kontanthjælp friplads Fredericia Vejen Vejle Nyborg Kerteminde Haderslev Nordfyns Svendborg Assens Esbjerg Aabenraa Middelfart Sønderborg Varde Faaborg- Midtfyn Ærø

219 Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

220 ESK Kontrol Bilag F: Løsningsbeskrivelser Deloitte Consulting April 2014

221 Indhold Løsning 1: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol Side 3-20 Løsning 2: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol Side Løsning 3: Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder Side Løsning 4: Fællesoffentlig tilgang til behandling af anmeldelser Side

222 ESK Kontrol Løsning 1: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol Deloitte Consulting April 2014

223 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Introduktion: Datasamkøring og udsøgning som redskab til at identificere mistanke om snyd anvendes ikke i tilstrækkeligt omfang, ligesom oplysning af kontrolsager er tids- og ressourcekrævende. Sagsoplysningen er tids- og ressourcekrævende og ikke tilstrækkeligt målrettet. Datasamkøring og udsøgning af sager med risiko for snyd anvendes kun af hver femte kommune, og i stedet er mange kommuner afhængige af behandling af anmeldelser til identifikation af mistanke og opstart af kontrolsager. Samtidig er Udbetaling Danmark endnu ikke i fuld drift med sin løsning til udsøgning og risikoscoring, og løsningen dækker p.t. alene ydelsesmodtagere i Udbetaling Danmark. Det betyder, at den samlede kontrolindsats på tværs af sociale ydelser ikke i tilstrækkelig grad er målrettet eller sikrer prioritering af ressourcer ud fra en risiko- og væsentlighedsbetragtning. Sagsgennemgangen viser desuden, at sagsoplysningen i forbindelse med kontrolsager ofte er både langvarig og tidskrævende, fordi en række vigtige oplysninger ikke er umiddelbart tilgængelige for kontrolmyndighederne. Konsekvensen af dette er lang sagsbehandlingstid og unødigt højt ressourceforbrug, før der kan træffes afgørelse i en kontrolsag og i tilfælde af snyd desuden unødigt lang tid, hvor borgeren uberettiget får sociale ydelser. Desuden betyder den manglende adgang til vigtige oplysninger, at en række kontrolsager ikke kan oplyses tilstrækkeligt til, at der kan træffes en afgørelse. Fordi relevante oplysninger er svært tilgængelige, og udsøgningssystemer ikke er udbredt. Der er indikation på potentialer ved brug af udsøgning, idet sagsgennemgangen for eksempel viser, at brug af udsøgning resulterer i, at der opdages andre typer sager, og at disse sager samtidig har kort sagsbehandlingstid, fordi afgørelserne i høj grad kan dokumenteres på baggrund af oplysningerne fra udsøgningen. Derfor vurderes det, at der er et forbedringspotentiale i at forbedre og udbrede anvendelse af udsøgning mere systematisk til at dække flere snydmønstre og på tværs af alle ydelsesområder. Ligeledes vurderes der at være potentiale i at skabe øget digital adgang til flere vigtige registre i kontrolindsatsen, enten til brug for registersamkøring og/eller til brug for kontrolsagsbehandlingen

224 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Løsningen skal sikre udsøgning af risikosager og dermed muliggøre systematisk kontrol på både kontroltrin 1, 2 og 3. Formål med løsningen At sikre anvendelse af datasamkøring og udsøgning på tværs af alle sociale ydelser for at identificere sager med risiko for snyd og dermed målrette kontrolindsatsen. Endvidere er formålet at etablere øget adgang til registre med vigtige oplysninger til brug for kontrolindsatsen, henholdsvis til brug for samkøring og udsøgning og til brug for oplysning af kontrolsager. Løsningens væsentligste elementer Etablering af fællesoffentlig data- og kontrolenhed i regi af Udbetaling Danmark med ansvar for at etablere digital adgang til vigtige oplysninger i kontrolsagsbehandlingen og stille disse oplysninger til rådighed for de kontrolsagsbehandlende myndigheder (kommuner og Udbetaling Danmark) gennem udsøgning og i relevant omfang enkeltopslag. På kort sigt foreslås det, at der indgås aftale om et forpligtende projekt med kommuner, der indgår i et fællesoffentligt samarbejde med dataenheden om brug af udsøgning og risikoscoring som grundlag for kontrolindsatsen. Alle kommuner vil få stillet udsøgningsresultater til rådighed, men projektkommunerne forpligter sig i særlig grad til at indgå i udvikling og afprøvning af udsøgningskriterier. For at sikre tilstrækkelig volumen og dækning i initiativet og dermed også tilstrækkelige resultater og erfaringer vurderes det nødvendigt med forpligtende deltagelse fra cirka kommuner. Den konkrete løsning skal nærmere designes, men kan for eksempel omfatte, at udsøgningssystemet danner rapporter over borgere med risikoscore over et foruddefineret niveau til hver kontrolsagsbehandlende myndighed. Resultater af udsøgningen tilgås via en brugergrænseflade, hvor der fremgår rapporter over borgere, der modtager ydelser indenfor myndighedsområdet samt oplysning om borgerens risikoscore og ud fra hvilke risikokriterier. Ved hjælp af væsentlighedsvurderinger prioriteres udsøgningsresultaterne i forhold til ydelsesbeløb og risiko for snyd i de rapporter, udsøgningssystemet genererer. Dataenheden vil derudover kunne få til ansvar at skabe adgang til nye registre for at anvende disse i kontrolindsatsen enten til udsøgning og/eller til kontrolsagsbehandlingen, for eksempel via en portal, som de kontrolsagsbehandlende myndigheder kan tilgå. Mistanke Både nem adgang til digitale oplysninger og udsøgning medvirker til at identificere sager, kontrolindsatsen skal fokusere på, herunder sager og snydmønstre, der ellers ikke ville blive opdaget. Løsningen kan udover kontroltrin 3 anvendes på trin 1 ved risikoscoring af ansøgninger og på trin 2 ved den løbende sagsopfølgning. Sagsoplysning Udsøgning medfører, at en væsentlig del af sagsoplysningen allerede er foretaget i forbindelse med udsøgningen, hvilket dels reducerer sagsbehandlingstiden, dels mindsker tidsforbruget knyttet til at løfte bevisebyrden efterfølgende

225 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Datasamkøring og udsøgning i løsningen baseres på kort sigt i vidt omfang på de systemer og registre, hvor Udbetaling Danmark har adgang til datasamkøring i dag. Løsningen bygger på konstruktion af et effektivt datavarehus med tilhørende datasamkøring og udsøgning. Register / system Relevante oplysninger Relevans for ydelser Det er en forudsætning for at realisere løsningsinitiativet, at den fællesoffentlige dataenhed har adgang til samkøring af nuværende tilgængelige registre i Udbetaling Danmark og kommunerne, herunder alle modtagere af sociale ydelser. Der vurderes umiddelbart at være bedst grundlag for at etablere hjemmel til datasamkøring i en løsning, hvor det er én myndighed (Udbetaling Danmark), der fungerer som databehandler (udsøgning/ samkøring) på vegne af de myndigheder, der har ansvaret for sagen og skal træffe afgørelse i kontrolsagen. På kort sigt anbefales det, at data- og kontrolenheden får adgang til datasamkøring i følgende af SKATs registre; RKO og COR (Detail-COR), ligesom løsningen yderligere kan styrkes ved at skabe beføjelse til at foretage samkøring af alle cpr-numre i Danmark. Der skal i den forbindelse være sikkerhed for, at data er valide og tilgængelige, og der skal være viden om, hvordan der kan udvikles effektive udsøgningsregler, som kan resultere i høj hitrate ved udsøgningen. Til højre fremgår en oversigt over de væsentligste systemer og tilhørende oplysninger, som dataenhedens udsøgning i det anbefalede datavarehus omfatter. Systemer markeret med kursiv angiver, at Udbetaling Danmark i dag ikke har adgang til at foretage datasamkøring og udsøgning i disse registre. CPR CVR BBR KMD Sag SKAT: eindkomst SKAT: RKO SKAT: (Detail-) COR Navn, adresse, civilstand, fødselsregistreringsoplysninger, statsborgerskab, slægtskab, udvandring, forsvinding Virksomhedsoplysninger og persons relation til virksomheden, ejerforhold mv. Areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, årlig leje, ejerforhold Borgers igangværende sager i både kommuner og Udbetaling Danmark (3 mdr. tilbage i tid) Lønindkomst, pension, dagpenge, kontanthjælp, SU, feriepenge, løntimer, A-skat, AM-bidrag, ATP Indlån, udlån, pantebreve, anparter, renteudgifter, formue Lønangivelser, oplysningssedler, udenlandske pensioner mv. Folkepension, førtidspension, kontanthjælp, barselsdagpenge, boligstøtte, børnetilskud, økonomisk friplads Kontanthjælp Folkepension Førtidspension Sygedagpenge Børnetilskud, folkepension, førtidspension, kontanthjælp, økonomisk friplads Barseldagpenge, boligstøtte børnetilskud, kontanthjælp, folkepension, førtidspension, sygedagpenge, økonomisk friplads Barselsdagpenge. boligstøtte børnetilskud, kontanthjælp førtidspension, sygedagpenge økonomisk friplads Boligstøtte, børnetilskud kontanthjælp, førtidspension økonomisk friplads Boligstøtte, børnetilskud, førtidspension, kontanthjælp, økonomisk friplads

226 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Data- og kontrolenheden anvender registeroplysninger til brug for udsøgning og risikoscoring, der herefter stilles til rådighed for de kontrolsagsbehandlende myndigheder. Dataenheden i Udbetaling Danmark henter eksisterende registeroplysninger, samkører oplysninger mellem registre og anvender risikokriterier til at generere udsøgning af ydelsesmodtagere med høj risikoscore, der skal kontrolleres af relevant ydelsesmyndighed. Den grundlæggende forudsætning er, at integrationen til registrene foretages periodisk (for eksempel en gang om ugen). Dette sker ved hjælp af et udtræksprogram i kildesystemet/registret, der tilvejebringer udtrækket fra kildesystemet til datavarehuset. Konkret overføres filer eller tabeller fra kildesystemet til datavarehusets indlæsningsdel. Det forventes at være forholdsvis få filer/tabeller, der skal overføres til datavarehuset. Dataenheden distribuerer lister med risikoscorer i prioriteret rækkefølge og med tilhørende oplysninger anvendt i udsøgningen til kommunernes kontrolenheder og Udbetaling Danmarks HOK. Distributionen til de kommunale kontrolenheder kan for eksempel ske via en portal i Udbetaling Danmark, hvor den pågældende ansvarlige kommune kan tilgå lister med oplysninger om de konkrete personer med høj risikoscore, som hidrører kommunen. På baggrund af samkøringen vil udsøgningslisterne være beriget med tilgængelige relevante oplysninger om sagen, således at kontrolmedarbejderne kan spare ressourcer på screening af udsøgningsresultaterne. For at sikre høj hitrate ved udsøgningen etableres faste samarbejdsaftaler med de kommunale kontrolenheder og HOK om udvikling og tilpasning af udsøgningskriterier, således at det sikres, at de kontrolfaglige kompetencer løbende inddrages i at dele viden om sager og ydelseslovgivning med de medarbejdere i dataenheden, der opstiller risikokriterierne. Løsningen anbefales i første omgang at blive afprøvet indenfor rammerne af et forpligtende projekt mellem data- og kontrolenheden i Udbetaling Danmark og kommuner, der forpligter sig til at anvende udsøgningslister, deltage i erfaringsudvekslings- og udviklingsaktiviteter samt foretage effektmåling på indsatsen. De kontrolsagsbehandlende myndigheder har fortsat det endelige ansvar for at gennemføre og afgøre kontrolsager, herunder foretage vurdering af, om sagen er tilstrækkeligt oplyst via datasamkøringen, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger. Eksempel på risikokriterie: Far til enlig mors barn bor i bolig på under x m 2 med flere enlige voksne

227 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol Data- og kontrolenheden har tekniske kompetencer relateret til opbygning og vedligeholdelse af platformsløsning og risikokriterier samt ydelses- og kontrolfaglige kompetencer til samarbejdet om risikokriterier på baggrund af snydmønstre. Især i forbindelse med etableringen af udsøgningsløsningen er der behov for tekniske kompetencer til brug for udbygning af datavarehus og udvikling af bruger-/samarbejdsportal, hvis denne løsning vælges som platform for levering af risikolister til de kontrolsagsbehandlende myndigheder. Opgaven med kontraktstyring i forhold til register- og systemleverandører skal ligeledes håndteres. Der er behov for kompetencer, der kan sikre tekniske bedste praksis-mønstre for datavarehuse, herunder i forhold til at tilvejebringe data og sikre, at datamodellen opbygges med udgangspunkt i rapportering (kuber). Samlet set er der således behov for kompetencer, der kan varetage nedenstående opgaveportefølje: It-drift Tekniske kompetencer It-udvikling og integrationer Data og modeludvikling og opsætning af udsøgninger Tværgående analyser og udtræk. Faglige kompetencer Dataenheden skal via sin placering i Udbetaling Danmarks HOK og et tæt og forpligtende samarbejde med de kommunale kontrolenheder kunne trække på et kompetent kontrolfagligt miljø med kompetencer til at fastsætte udsøgningskriterier og risikoscorer ud fra risiko for fejl eller snyd kombineret med sagens væsentlighed og omfang. Disse kompetencer bør ligeledes anvendes til at udarbejde og formidle drejebøger og instrukser om anvendelse af risikolister samt data til sagsoplysning af kontrolsager, herunder med fast frekvens indgå i systematisk dialog med myndighedernes kontrolmedarbejdere og ydelsesmedarbejdere herom. Udbetaling Danmark og kommunerne skal fortsat råde over kontrolfaglige kompetencer, der er i stand til at gennemføre en effektiv og korrekt sagsoplysning af kontrolsager, herunder bidrage til at sikre en tilpas ensartethed og udbredelse af bedste praksis i forhold til sagsbehandling af kontrolsager, eksempelvis at samme type oplysninger skal efterspørges i samme type sager og anvendes på samme måde i sagerne/afgørelserne. Igennem de kontrolfaglige kompetencers samarbejde med de tekniske kompetencer sikres det, at implementering af visninger fra udsøgning er relevante og lettilgængelige i forhold til at gennemføre en effektiv kontrolsagsbehandling

228 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Governance for data- og kontrolenheden forankres fællesoffentligt. Til styring af og opfølgning på data- og kontrolenheden i Udbetaling Danmark etableres en fællesoffentlig governance, der er overordnet ansvarlig for formulering af succeskriterier for det fællesoffentlige samarbejde, herunder også effektmåling. Som led i governancesetuppet etableres samarbejdsaftaler om udveksling og anvendelse af udsøgte risikosager i ydelses-/kontrolmyndigheder samt samarbejdsaftaler mellem kontrolfaglige kompetencer i myndigheder og data- og kontrolenheden i relation til løbende udvikling af risikokriterier til brug for udsøgningen. Anvendelse af udsøgning og risikokriterier i kontrolindsatsen på tværs af alle kommuner repræsenterer et markant skift i måden, hvorpå kontrolindsatsen tilrettelægges, herunder særligt identifikation af mistanke. Det er blandt andet på den baggrund, at det i første omgang foreslås at udvikle og implementere udsøgningssystemet indenfor rammerne af et fælles projekt mellem data- og kontrolenheden i Udbetaling Danmarks HOK og cirka kommuner. Udover at afprøve værdien af at anvende udsøgning vil projektet skulle forholde sig til, hvordan der bedst gennemføres prioritering af, hvilke kontrolopgaver der bør løses. Således vil der formentlig i mange kommuner med små kontrolenheder opstå problemer med både at nå at behandle anmeldelser og at skulle behandle sager identificeret fra risikoscoringen/udsøgningen. Det skal derfor sikres, at udsøgningssagerne behandles systematisk af de kommuner, der har forpligtet sig til at deltage i projektet, hvilket inkluderer en forpligtelse til at opstille effektmål for projektets værdi i forhold til andre mistankekilder. Endelig vil der blive udarbejdet fælles drejebog/instrukser for anvendelse af data fra registrene i sagsoplysningen, således at der skabes grundlag for at udbrede bedste praksis relateret til sagsoplysning af kontrolsager indenfor de respektive snydmønstre. Løsningen udvikles i koordination med konkurrenceudsættelsen af monopolsystemer hos såvel Udbetaling Danmark som kommuner

229 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Vurdering af gevinster ved datasamkøring og udsøgning. Øget og bedre anvendelse af datasamkøring og udsøgning forventes at resultere i en række gevinster: Mere udbredt og systematisk udnyttelse af registerbaserede oplysninger muliggør identifikation af flere snydsager indenfor snydmønstre, der ellers er svære at identificere. Automatisk udsøgning og delvis oplysning af kontrolsager frigiver tid til flere kontrolsager, idet der spares tid på efterfølgende indhentning af oplysninger til brug for kontrolbehandlingen. Effektive udsøgningskriterier muliggør prioritering af indsatsen efter sagernes væsentlighed, for eksempel prioritering af sager med store beløb. Register / system Relevante oplysninger Relevans for snydtype CPR CVR Navn, adresse, civilstand, fødselsregistreringsoplysninger, statsborgerskab, slægtskab, udvandring, forsvinding Virksomhedsoplysninger og persons relation til virksomheden, ejerforhold mv. 2.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet 2.3 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie 1.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde 4.3 Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt BBR KMD Sag Areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, årlig leje, ejerforhold Borgers igangværende sager i både kommuner og Udbetaling Danmark (3 mdr. tilbage i tid) 1.2 Uoplyst indkomst ved udlejning 2. Samliv/husstand 1. Indkomst 2. Samliv SKAT: E- Indkomst Lønindkomst, pension, dagpenge, kontanthjælp, SU, feriepenge, løntimer, A-skat, AM-bidrag, ATP 1. Indkomst 2.1 Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet 4.1 Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge SKAT: RKO SKAT: (Detail-) COR Indlån, udlån, pantebreve, anparter, renteudgifter, formue Lønangivelser, oplysningssedler, udenlandske pensioner mv. 1.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde 3.2 Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto, men hæver denne i forbindelse med den årlige indberetning 3.3 Ejerskab af fast andel i andelsboligforening 3.4 Ejerskab af øvrig fast ejendom i Danmark 3.5 Ejerskab af fast ejendom i udlandet 4.3 Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt 4.4 Uoplyst ophold i udlandet

230 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Datasamkøring og udsøgning medfører, at flere snydmønstre opdages. Eksempler på, hvordan datasamkøring og udsøgning fra de foreslåede registre kan bidrage til et øget potentiale relateret til at opdage mere snyd. Potentialet indenfor samliv realiseres blandt andet gennem identifikation af borgere, der er registreret på en mistænkelig adresse. Dette kan være fædrehoteller, ophold hos ekssvigermor eller relativt mange personer per kvm/værelse Potentialet indenfor uoplyst indkomst realiseres gennem samkøring mellem oplysninger i CVR og ydelsesmodtagere og deres familier. Eksempelvis kontanthjælpsmodtagere med virksomheder, som kontanthjælpsmodtagerne ikke har indkomst fra. Potentialet indenfor snyd med sygedagpenge realiseres gennem samkøring mellem oplysninger i CVR med oplysninger fra SKATs (Detail-) COR og ydelsesmodtagere. Se næste side for uddybning af, hvordan en sådan udsøgning kan tilrettelægges. Potentialet indenfor uoplyst ophold i udlandet realiseres gennem samkøring mellem oplysninger i SKATs RKO og/eller COR. Samkøringen kan bidrage til at identificere ydelsesmodtagers tilknytning til udlandet ud fra oplysninger om ejerskab af fast ejendom eller øvrige aktiver i udlandet, og hvor samkøring med BBR og CPR kan give oplysninger, der kan bidrage til at sandsynliggøre bopæls- og boligforhold i Danmark. I forlængelse af ovenstående kan det nævnes, at de deltagende kommuner i SKATs projekt om socialt bedrageri har udtrykt stor interesse for at få stillet udsøgninger til rådighed fra SKATs udsøgningssystem. De 3 højest prioriterede udsøgninger fra kommunerne til SKAT omfatter: Overskydende skatter samtidig med overførselsindkomst Selvstændig virksomhed (CVR) samtidig med overførselsindkomst Formue sammenholdt med overførselsindkomst

231 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og a kontrol. Løsningen vil bidrage til en konsolideret og mere effektiv kontrolindsats overfor en række snydmønstre. Indkomst Samliv/husstand Formue Øvrig Uoplyst indkomst ved sort arbejde Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet Ydelsesmodtager besidder kontant formue Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge Uoplyst indkomst ved udlejning Anden part er registreret på adresse, som anden part ejer/lejer Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto, men hæver denne i forbindelse med den årlige indberetning Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie Ydelsesmodtager har ejerskab af fast andel i andelsboligforening Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart Ydelsesmodtager har ejerskab af øvrig fast ejendom i Danmark Uoplyst ophold i udlandet Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) Anden part er registreret som udvandret Ydelsesmodtager har ejerskab af fast ejendom i udlandet Parternes adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på modtagers egne oplysninger Ydelsesmodtager har ejerskab af øvrige omsætningsaktiver (fx bil, hest, guld, kunst mv.) Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse Ydelsesmodtager er lejer hos anden part, eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager Figur: Oversigt over snydmønstre, identificeret af kontrolmedarbejdere i forbindelse med ESKprojektet 2013.

232 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Datasamkøring og udsøgning medfører, at flere snydmønstre opdages. Nedenstående eksempel på sygedagpengeområdet illustrerer, hvordan datasamkøring og udsøgning kan bidrage til at identificere snyd, der ellers ikke er gode muligheder for at finde, idet kontrolindsatsen baseres på objektive data om ydelsesmodtager til at identificere snyd. Casebeskrivelse, udsøgning af selvstændige sygedagpengemodtagere (Aarhus Kommune). Aarhus Kommune foretager udsøgning ved hjælp af et lokalt udviklet udsøgningssystem, Bedrageriscreening. Der foretages ugentligt en udsøgning af hele bestanden af sygedagpengemodtagere med aktive sager. Data fra CVR og KMD Dagpenge samkøres med cpr-nummer som nøgle. Systemet udtrækker alle personer, der opfylder et af nedenstående kriterier i KMD Dagpenge eller cvr-registeret: Enten at sygedagpengemodtager står anført i KMD Dagpenge som selvstændig, eller at sygedagpengemodtager står anført i cvrregisteret som virksomhedsejer. Der laves et træk i KMD Dagpenge på alle, der har en sygemelding. Denne liste indeholder også en markering af, om borgeren er selvstændig. Alle borgere på listen over sygemeldte bliver også slået op i cvr-registeret, således at der også kan laves en markering af, om de er virksomhedsejere. Sygedagpengemodtagere, der ikke er virksomhedsejere, frasorteres. Herefter foretager kontrolenheden opslag i øvrige systemer, herunder særligt Detail-COR, hvor virksomheders lønindberetninger til SKAT opdateres månedligt. Hvis en mindre virksomhed ifølge Detail-COR ikke har en stigning i lønudgifter under virksomhedsejerens sygefravær, kan det være en indikation på, at den sygemeldte varetager en del af arbejdet trods sygemelding. Eksemplet fra Aarhus Kommune viser, at der er et potentiale ved at foretage samkøring af registeroplysninger. Udsøgningen baserer sig på anvendelse af viden om kriterier for berettigelse til ydelsen samt viden om, hvilke data der kan bibringe denne indsigt. Det konkrete eksempel fra Aarhus Kommune viser desuden, at udsøgning ved hjælp af registeroplysninger afdækker snydmønstre, der i andre kommuner slet ikke opdages, og at udsøgning dermed kan fjerne hvide pletter på snydlandkortet. På næste side er foretaget en beregning af det mulige potentiale ved at udbrede denne type udsøgninger til alle kommuner

233 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Gevinster ved datasamkøring og udsøgning af selvstændige sygedagpengemodtagere. Baseret på casebeskrivelsen på forrige side fremgår herunder de forventede gevinster på landsplan ved at muliggøre opdagelse af flere snydsager med selvstændige sygedagpengemodtagere (snydmønster 4.3). Eksemplet fra Aarhus Kommune viser, at hvis alle landets kommuner foretager denne type registerbaseret udsøgning for den pågældende typer kontrolsager, vil der være tale om en gevinst på cirka 7 mio. kr. Sygedagpenge Antal forløb om selvstændige i 2013 med en varighed på mere end 4 uger Antal snydsager i alt med selvstændige sygedagpengemodtagere Andel af afgjorte sygedagpengesager med selvstændige i 2013 med en varighed på mere end 4 uger Aarhus % Resten af landet * - * Beregningen er foretaget ved at opregne andelen af forløb, der er truffet afgørelse om i Aarhus Kommune til landsplan. Kilde: jobindsats.dk og sagsgennemgangen. Sygedagpenge selvstændige Antal sager, der kan forventes at opdages yderligere** Værdi af stop baseret på gennemsnitlig værdi af sagstypen fra Aarhus Kommune Værdi af krav baseret på gennemsnitlig værdi af tilbagebetalingskrav i sager fra Aarhus Kommune Værdi i alt baseret på gennemsnitlig værdi i sager fra Aarhus Kommune Hvis 4 ud af 5 kommuner udsøger denne type sager som Aarhus Kommune ** Beregningen er foretaget ud fra en antagelse om, at cirka hver 5. kommune allerede i dag foretager samme type udsøgning, som Aarhus Kommune gør i dag. Antagelsen er baseret på, at cirka 20 procent af kommunerne ifølge surveyen anvender udsøgning. Værdi af stop af ydelse er beregnet som en besparelse på 4 måneders ydelse

234 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Data- og kontrolenheden har ansvar for at tilvejebringe og digitalt udstille væsentlige data til brug for kontrolsagsbehandlingen i myndighederne. På længere sigt vil det i relevant omfang være muligt for den fællesoffentlige data- og kontrolenhed at skabe øget digital adgang til registre og oplysninger, både til brug for udsøgning og/eller til brug for kontrolsagsbehandlingen, jf. tabellen nedenfor, der skitserer de systemer/registre, som kontrolmedarbejderne i analysen har peget på som de mest værdifulde at skabe adgang til i kontrolindsatsen. For disse nye registre skal der således foretages en analyse af gevinster og omkostninger ved at skabe digital adgang til oplysningerne, herunder om der kan etableres hjemmel til at anvende oplysninger til 1) datasamkøring i forbindelse med udarbejdelse af risikolister og/eller 2) enkeltopslag i for eksempel en portal i konkrete kontrolsager. Sidstnævnte vil således kunne ske ved, at data- og kontrolenheden stiller oplysningerne til rådighed digitalt for de relevante kommuner og HOK for at lette oplysningen af kontrolsager. Det bør ligeledes vurderes, om der kan skabes mulighed for, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan se hinandens kontrolsager og afgørelser i forbindelse med kontrolsagsbehandlingen. Dette kan rent systemmæssigt p.t. ske gennem de respektive myndigheders anvendelse af KMD Sag og på længere sigt for eksempel gennem SAPA, men det skal overvejes, om data- og kontrolenheden fremadrettet skal have ansvar for at levere disse oplysninger på samme måde som øvrige nye registeroplysninger, dvs. gennem enkeltopslag i en portal. Register/system Nuværende adgang Relevante oplysninger Relevans for ydelser Relevans for snydtype Huslejeregistret UDK har adgang via Webservice Kommuner har ikke digital adgang Huslejestørrelse og antal værelser, maksimum husleje og indskud, tilgængelighed (fx adgang med kørestol) Boligstøtte, øvrige ydelser, hvor der indgår sort arbejde eller samliv 1.2 Uoplyst indkomst ved udlejning 2. Samliv/husstand Post Danmarks modtagerdatabase (postadresse) Ingen digital adgang (berettigede kan modtage csv-fil) Ydelsesmodtagers midlertidige og varige flytninger Børnetilskud, folkepension, førtidspension, kontanthjælp, økonomisk friplads 2. Samliv/husstand 4.4 Uoplyst ophold i udlandet Største elforsyningsselskaber Ingen digital adgang (forbrugere har adgang med NemID) Omfang af elforbrug på bopælen Børnetilskud, kontanthjælp, folkepension, førtidspension, økonomisk friplads 2. Samliv/husstand 4.4 Uoplyst ophold i udlandet

235 Værdi for kontrolindsatsen Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Vurdering af systemer, der med fordel kan skabes digital adgang til på længere sigt. Høj Lav Nedenfor er foretaget en vurdering af værdien ved at få digital adgang til systemerne, om det er teknisk muligt at skabe adgang og muligheden for at skabe hjemmel til den digitale adgang i de nævnte 6 systemer/registre. 3 Lav 4 Teknisk kompleksitet Mulighed for etablering af hjemmel = lav Mulighed for etablering af hjemmel = mellem Mulighed for etablering af hjemmel = Høj Høj Baseret på en samlet vurdering af systemerne ud fra de nævnte 3 parametre anbefales det, at der særligt gennemføres analyse af muligheder for at skabe adgang til huslejeregistret (i forhold til kommunale ydelser), Post Danmarks modtagerdatabase og de største elforsyningsselskaber. Alle 3 systemer vil primært bidrage til at kontrollere for snyd med samliv og ophold, idet det forudsættes, at data- og kontrolenheden allerede på kort sigt vil have adgang til eindkomst, R75 og Detail-COR, jf. tidligere beskrivelse af løsningen. Udover den allerede beskrevne adgang til risikolister fra data- og kontrolenhedens udsøgninger vil oplysningerne fra disse registre ligeledes kunne stilles til rådighed for kontrolmyndighederne gennem mulighed for at foretage enkeltopslag i data- og kontrolenhedens bruger-/ samarbejdsportal (til brug for kontrolarbejdet på trin 3), gennem advisering af ydelsesmedarbejdere og kunderådgivere ved ændringer i de pågældende systemer (trin 2) og endelig ved at indbygge validering og screening i de selvbetjeningsløsninger, som borgerne anvender til at ansøge om sociale ydelser (trin 1). Analyserne af mulighederne for at etablere digital adgang til nye registre bør ske som en del af Udbetaling Danmarks løbende analyser og businesscases for adgang til nye registre til brug for både sagsbehandling og kontrol, for eksempel det igangværende tiltag i Udbetaling Danmark i forhold til at etablere adgang til den opdaterede version af motorregistret (DMR).

236 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Vurdering af omkostninger forbundet med løsningen. Omkostninger til it-udvikling på kort sigt De it-mæssige investeringer i at lade en data- og kontrolenhed i Udbetaling Danmark foretage datasamkøring og udsøgning på tværs af ydelser og snydmønstre kan både på kort og lang sigt skaleres efter det ønskede ambitionsniveau, herunder løsningens omfang/kompleksitet og effekt/potentiale. Endvidere vil der være en række konkrete tekniske, proceduremæssige og juridiske afklaringer, der skal endeligt analyseres, før det samlede omkostningsniveau på kort sigt kan fastlægges. Dette omfatter særligt: Afklaring af, om der i løsningen bør indgå en samarbejdsportal, som kommunerne tilgår for at se eksempelvis eget myndighedsområdes ugentlige udsøgningsresultat, eller om understøttelsen af samarbejdet om udsøgningslisterne skal tilrettelægges på anden vis, for eksempel gennem brug af nuværende måde at distribuere udsøgningsresultater til kommunerne på via Excel-ark, som formidles via sikker post. Dette vil være en central del af det foreslåede samarbejdsprojekt mellem data- og kontrolenheden, HOK og de udvalgte kommuner. I den forbindelse skal rammer for og anvendelse af portalen undersøges og fastlægges ud fra et mål om at etablere en brugervenlig tilgængelighed til risikolister for de respektive myndigheder. Afklaring af, hvordan integrationen til SKATs datavarehus tilrettelægges, både i forhold til juridiske og tekniske aspekter forbundet med dataejerskab og dataansvar samt distribution af data mv. Af teknisk karakter kan nævnes afklaring af sikkerhedsspørgsmål i forhold til bruger-/rettighedsstyring og ressourcebehov forbundet med konkret datamapning mv. Samlet set vurderer Deloitte, at der på kort sigt skal påregnes omkostninger til: Videreudvikling af Udbetaling Danmarks datavarehuse, der i dag henter og transformerer vigtige registeroplysninger, så det udbygges til udover Udbetaling Danmarks ydelser også at omfatte kommunale ydelser, alle cpr-numre i Danmark og udvalgte af SKATs registre direkte fra SKATS datavarehus. SKATs levering af data til Udbetaling Danmarks datavarehus fra følgende af SKATs registre; RKO og COR (Detail-COR). Adgang til at se hinandens kontrolsager på tværs af Udbetaling Danmark og kommuner (på kort sigt i KMD Sag). På næste side har Deloitte foretaget en nærmere vurdering og estimering af størrelsesordenen for disse omkostninger. Omkostninger på længere sigt vil særligt omfatte integration med de yderligere systemer/registre, hvorfra der måtte ønskes adgang til oplysninger, herunder eventuel kravspecificering og anskaffelse/udvikling af funktionalitet, der kan udstille data via enkeltopslag til modtagere i relevante myndigheder. Dette afhænger dog af, hvordan den konkrete løsning designes

237 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Estimering af omkostningsniveau ved løsning på kort sigt. I tabellen nedenfor har Deloitte på baggrund af dialog med SKAT og Udbetaling Danmark samt baseret på Deloittes erfaringer med lignende typer udviklingsopgaver foretaget en overordnet estimering af omkostningsniveauet for løsningen på kort sigt. Det understreges, at estimaterne er forbundet med usikkerhed og baseret på de angivne forudsætninger. Der vil således skulle gennemføres et egentligt kravspecifikationsarbejde for at kunne estimere omkostningerne mere præcist. Udviklingsopgave Estimat Forudsætninger 1) Videreudvikling af Udbetaling Danmarks datavarehus, der i dag henter og transformerer vigtige registeroplysninger, så det udbygges til udover Udbetaling Danmarks ydelser også at omfatte kommunale ydelser, dvs. kontanthjælp, sygedagpenge, økonomisk fripladstilskud. Registrene anvendes allerede af Udbetaling Danmark i deres datavarehus, KMD Sag, CPR, BBR, eindkomst og CVR. 2) Udvidelse af Udbetaling Danmarks datavarehus, så det omfatter alle cpr-numre i Danmark samt udvalgte af SKATs registre direkte fra SKATs datavarehus. Der skal opsættes begrænsninger i brugeradgangen til SKATs datavarehus, hvilket ikke har været muligt at få mere præcis information om fra SKAT. Fokus er på registre nævnt nedenfor under punkt 3, og Udbetaling Danmark forventer at integrere med den nye version af DMR. 3) SKATs levering af data til Udbetaling Danmarks datavarehus fra følgende af SKATs registre; RKO og COR (Detail-COR). 4) Etablering af adgang til at se hinandens kontrolsager på tværs af Udbetaling Danmark og kommuner (på kort sigt i KMD Sag). Det bemærkes, at denne løsning ikke er en forudsætning for at foretage udsøgning og datasamkøring i Udbetaling Danmark og stille disse til rådighed for kommunerne. 1-3 mio. kr. 1-4 mio. kr. 1-3 mio. kr. 1-5 mio. kr At videreudviklingen implementeres som en udvidelse af Udbetaling Danmarks eksisterende datavarehus, og at eksisterende udtræk til datavarehuset kan anvendes. Der regnes primært med anvendelse af interne ressourcer, som tilfældet er i dag. At det er muligt at lave en afgrænsning af adgang til SKATs datavarehus ved at isolere adgangen til relevante datamarter/ udvikle disse separat. Der er estimeret med 2 udtræk fra henholdsvis COR og Detail- COR samt implementering af transformationer/samkøring med øvrige data i Udbetaling Danmarks eksisterende datavarehus, der samtidig udvikles med primært interne ressourcer. P.t. kan UDK og kommuner se hinandens sager 3 måneder tilbage i tid. Det forudsættes, at denne adgang kan anvendes. Ved kontrolsager standardiseres anvendelsen af KLE-numre (324504), således at det er muligt for kommuner og UDK at se, om der er kontrolsager. Estimeret med implementeringsvejledning og eventuelt behov for i mindre omfang at kunne registrere eksisterende kontrolsager i forhold til KLE-numre.

238 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Implementeringsplan på kort sigt. Organisering, kompetencer og bemanding Etablering af data- og kontrolenhed i HOK: Kommissorium, governance, opgavesplit Igangsættelse af projekt/samarbejde mellem data- og kontrolenhed og kommuner om udsøgning Første evaluering af projektsamarbejde Systemer og data Afklaring af sammenhæng med konkurrenceudsættelse i Udbetaling Danmark og KOMBIT Udvidelse og tilpasning af Udbetaling Danmarks datavarehus til kommunale ydelser samt SKATs registre Arbejdsgange og procedurer Udarbejdelse af arbejdsgange for anvendelse af løsningen og instrukser Etablering af koncept og proces for afrapportering og effektmåling Q1 Q2 Q3 Q4 Q5 Q6 Q7 Q

239 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Opsummering: Løsning på kort sigt. Tiltag og resultater på kort sigt ( ) Tiltag Etablering af projektsamarbejde med kommuner og efter cirka 1 år udrulning til alle kommuner. Etablering af data- og kontrolenhed i Udbetaling Danmark, der bygger på Udbetaling Danmarks eksisterende datavarehus. Integration af SKATs registre RKO, (Detail-)COR og DMR i Udbetaling Danmarks datavarehus. Adgang til udsøgning for alle cpr-numre i Danmark. Etablering af adgang til at se hinandens kontrolsager på tværs af Udbetaling Danmark og kommuner (på kort sigt i KMD Sag). Forpligtende samarbejde om rapportering til dataenhed på effekt af indsats baseret på udsøgte sager. Resultater Erfaringer med og input til opgavesplit, kompetencebehov, udsøgningskriterier og videndeling mellem myndigheder og dataenhed. Erfaringer med og fremadrettet input til governancestruktur. Konsolideret kontrolindsats på alle ydelsesområder baseret på objektive kriterier. Samlet enhed, der gennemfører datasamkøring og udsøgning på tværs af ydelsesområder og snydmønstre og leverer risikolister til HOK og kommunale kontrolenheder. Udvidet risikoscoring og udsøgning på snydmønstre indenfor indkomst og formue, uoplyst ophold i udland (snydmønster 4.4) og snyd med sygedagpenge (snydmønstre 4.2. og 4.3). Øget effekt af udsøgning, for eksempel i forhold til snyd med samliv, som ofte omfatter en part, der ikke modtager ydelser. Bedre koordinering af kontrolindsatsen og mere effektiv udnyttelse af kontrolressourcer. Erfaringer med effekt af udsøgning, kriterier og kontrolindsats i konkrete sager til brug for afrapportering, effektmåling og videreudvikling af udsøgningskriterier i form af input til forfinelse af snydmønstre og datamining

240 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig anvendelse af data til samkøring, udsøgning og kontrol. Opsummering: Løsning på længere sigt. Tiltag og resultater på længere sigt (2017 og frem) Tiltag Etablering af digital adgang til udvalgte registre: - Huslejeregistret - Post Danmarks modtagerdatabase - Største elforsyningsselskaber. Resultater Alt afhængig af om adgangen etableres i form af mulighed for datasamkøring eller kun enkeltopslag, vil der være forskellig effekt. Adgang til datasamkøring vil skabe en yderligere effektivisering af udsøgningsmuligheder: - Flere snydmønstre omfattes af udsøgning - Sager bedre oplyst efter samkøring af oplysninger - Bedre mulighed for forfinelse af risikokriterier på grund af adgang til flere relevante data. Adgang til enkeltopslag i systemerne til brug for kontrolsagsbehandlingen vil medføre følgende gevinster (som også opnås, hvis der er adgang til datasamkøring): - Opgaver forbundet med manuel indhentning af huslejeoplysninger bortfalder (dog ikke boligtyper udover alment boligbyggeri) - Møde med borger for at indhente oplysninger om elforbrug, bopæl og opholdsadresse bortfalder - Sagsbehandlingstid: Fra sagsgennemgangen har 71 sager med snyd med samliv/husstand (snydtype 2) haft en sagsbehandlingstid på dage. Her har de indhentede oplysninger omhandlet boligforhold, adresse- og forsyningsoplysninger. Det forventes, at sagsbehandlingstiden for denne type sager kan nedbringes gennem digital adgang til disse oplysninger. Udbygning af udsøgningsfunktionalitet med for eksempel datamining. Yderligere forfinelse af risikokriterier og udsøgning på grund af mulighed for analyse af store mængder data og identifikation af snydmønstre

241 ESK Kontrol Løsningsbeskrivelse Løsning 2: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol Deloitte Consulting April 2014

242 Løsningsinitiativ: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol. I dag er der ikke tilstrækkelig fællesoffentlig koordinering af udgående kontrol. Udgående kontrol og tværgående koordinering mellem myndigheder er utilstrækkelig i dag, Af de gennemgåede sager i de 5 udvalgte kommuner er der ingen sager, hvor kommunen selv har gennemført udgående kontrol til at identificere kontrolsager. I stedet har kommunerne i en række sager været afhængige af tips fra aktioner gennemført af andre myndigheder, hvor snyd med sociale ydelser ikke er det primære formål, og hvor hver myndighed ikke har hverken hjemmel og/eller tilstrækkelige kompetencer, viden og redskaber til at indsamle de rette oplysninger på vegne af de øvrige myndigheder. Endvidere viser den gennemførte survey, at omfanget af ressourcer afsat til kommunernes udgående kontrol i samarbejde med andre myndigheder er meget lavt. Samtidig udfører Udbetaling Danmark ikke udgående kontrol på grund af manglende hjemmel hertil. Der findes i dag visse tværgående samarbejder mellem myndigheder, særligt forankret i SKAT, eksempelvis Fælles myndigheds-indsats og Social Dumping. Derudover har enkelte kommuner etableret et mere formelt samarbejde med politi og SKAT, men for langt de fleste kommuner er samarbejdet ikke formaliseret eller struktureret. Samlet set er billedet således, at der i begrænset omfang gennemføres udgående kontrol og fælles kontrolaktioner rettet mod sociale ydelser. SKAT har i perioden gennemført et projekt om socialt bedrageri, hvor der er etableret kontakt til kommuner og andre myndigheder for et frivilligt samarbejde om at koordinere kontrolindsatsen. Evalueringen af projektet er positiv og indikerer potentiale for et mere systematisk, permanent og forpligtende samarbejde og det betyder, at indsatsen mod en række snydmønstre ikke er effektiv nok Nedenfor er angivet de snydmønstre, hvor bedre tværgående samarbejde om udgående kontrol særligt har potentiale for at fange uopdaget snyd. Snydmønstre Samlet potentiale 1.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde Højt 1.3 Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) Mellem 2.2 Anden part er registreret på adresse, som anden part ejer/lejer Lavt 2.4 Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart Lavt 3.6 Ydelsesmodtager har ejerskab til øvrige omsætningsaktiver (fx hest, guld, kunst mv.) Sagsgennemgangen viser, at kontrolsager i kommuner og Udbetaling Danmark, der er startet på baggrund af kontrolaktioner fra særligt SKAT og i forbindelse med lufthavnskontrol, ville være svære at opdage på anden vis. Tilsvarende viser erfaringer fra SKATs projekt om socialt bedrageri, at samarbejde mellem danske myndigheder er vigtigt for at opdage og oplyse flere snydmønstre, der ofte går på tværs af myndighedsskel. Erfaringerne peger dog også på en række barrierer for et tættere samarbejde, blandt andet manglende juridisk mulighed for at indhente oplysninger på tværs af myndigheder samt utilstrækkelige formelle og forpligtende rammer om det tværgående myndighedssamarbejde om udgående kontrol. Mellem 4.2 Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Lavt 4.3 Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Mellem 4.4 Uoplyst ophold i udlandet Mellem

243 Løsningsinitiativ: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol. Løsningen skal sikre bedre rammer for fælles planlægning og gennemførelse af kontrol. Formål med løsningen At sikre bedre koordinering og ressourceudnyttelse mellem myndigheder om de snydmønstre, hvor udgående kontrol er et afgørende kontrolredskab til at opdage og oplyse snydsager. Dette omfatter både et formelt samarbejdsforum, der på tværs af de relevante myndigheder beslutter at gennemføre bestemte kontrolindsatser og hvis der kan skabes hjemmel hertil at de respektive myndigheder kan indhente oplysninger på hinandens vegne ved udgående kontrol. Løsningens væsentligste elementer Etablering af et fælles formelt indsatsforum bestående af blandt andre SKAT, UDK og kommuner, Lufthavnskontrollen og Politiet, hvor indsatser indenfor udgående kontrol drøftes, identificeres og koordineres, eksempelvis på projektbasis og gennem udarbejdelse af årlig kontrolplan, der fastlægger fælles forpligtelser til indsatsen blandt de relevante myndigheder. Udformning af og opfølgningsansvaret for kontrolplanen forankres i det fællesoffentlige indsatsforum. Der dedikeres ressourcer i for eksempel Udbetaling Danmark eller SKAT til at understøtte arbejdet i indsatsforummet, ligesom det foreslås, at alle de deltagende myndigheder indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde om og afsætter dedikerede ressourcer til de fælles kontrolaktioner. Det skal i den forbindelse undersøges, i hvilket omfang nuværende tværgående samarbejdsfora, herunder samarbejderne om fairplay og social dumping, kan indgå. Der skabes mulighed for, at de involverede myndigheder kan indhente oplysninger på hinandens vegne på udgående kontrolaktioner, hvis der er mistanke om snyd. Retten til at indhente oplysninger på hinandens vegne baseres på klare skriftlige procedurer og drejebøger herfor, eventuelt begrænset til aktioner igangsat i regi af det fælles indsatsforum. Mistanke Sagsoplysning Bedre fællesoffentlig koordinering af udgående kontrol vil forbedre mulighederne for at identificere muligt snyd gennem særligt A) mere målrettede aktioner mod de borgere/virksomheder, hvor der forventes at være størst risiko for snyd, hvilket vil øge hitraten og udbyttet af de afsatte ressourcer til den udgående kontrol, og B) mulighed for at indhente oplysninger på vegne af andre myndigheder, hvilket vil medvirke til en forbedring af ressourceeffektiviteten i forhold til kvalificering af mistanke om snyd. Bedre koordinerede og mere målrettede fællesoffentlige kontrolaktioner samt mulighed for at indhente oplysninger på vegne af andre myndigheder vil betyde bedre grundlag for og øget effektivitet i sagsoplysning af den type kontrolsager, hvor oplysninger tilvejebragt gennem udgående kontrol ofte er afgørende

244 Løsningsinitiativ: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol. Det fælles indsatsforum planlægger og gennemfører fælles kontrolaktioner. Der etableres et fælles indsatsforum bestående af blandt andre SKAT, UDK, kommuner, Lufthavnskontrollen, Politiet, Statsforvaltningerne med følgende hovedopgaver: Drøftelse, identifikation og koordinering af fælles kontrolaktioner på landsplan og/eller regionalt niveau, herunder kontrolaktioner mod særlige målgrupper, etablering af fælles indsatsprojekter for en given tidsperiode mv. (myndighederne vil derudover fortsat kunne beslutte og gennemføre lokale aktioner). Videndeling og erfaringsudveksling mellem myndighederne angående snydmønstre, kontrolaktioner mv. For at skabe en fælles ramme for en koordineret og gensidigt forpligtende indsats på tværs af myndigheder foreslås det, at det fælles indsatsforum får ansvar for dels etablering af en fælles strategi for udgående kontrol, dels udarbejdelse af en årlig kontrolplan med angivelse af konkrete kontrolprojekter på tværs af myndigheder. Det er således ligeledes det fælles indsatsforums ansvar at følge op på kontrolplanen i form af resultater og erfaringer med kontrolaktionerne. For at understøtte arbejdet i indsatsforummet foreslås det, at der dedikeres ressourcer i for eksempel Udbetaling Danmark eller SKAT til at indgå i et sekretariat for det fælles indsatsforum med ansvar for opsamling af erfaringer, input til udvikling af fælles kontrolredskaber, analyser og vurdering af tendenser og muligt kontrolfokus, gennemførelse af udsøgninger samt udarbejdelse af beslutningsforslag til konkrete indsatser på tværs af myndighederne (kontrolplaner). Samlet set kan sekretariatet med fordel bemandes af ressourcer fra både SKAT, kommuner og Udbetaling Danmark for at understøtte fællesoffentligt fokus. Endvidere foreslås det, at alle deltagende myndigheder indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde om og afsætter dedikerede ressourcer til de fælles kontrolaktioner. I den forbindelse kan det overvejes at afsætte fællesoffentlige midler til de fælles kontrolaktioner som supplement til myndighedernes egen finansiering af udgående kontrol. En fællesoffentlig finansiering vil imødegå udfordringerne ved, at nogle myndigheder isoleret set ikke får nok ud af de fælles kontrolaktioner, hvis der alene ses på egne ydelser/målgrupper for aktionerne. Det skal i den forbindelse undersøges, i hvilket omfang nuværende tværgående samarbejdsfora, herunder samarbejderne om fairplay og social dumping, kan indgå i konstruktionen. Endelig foreslås det, at der skabes mulighed for, at de involverede myndigheder kan indhente oplysninger på hinandens vegne på udgående kontrolaktioner, hvis der er mistanke om snyd. Retten til at indhente oplysninger på hinandens vegne baseres på klare skriftlige procedurer og drejebøger herfor, eventuelt begrænset til aktioner igangsat i regi af det fælles indsatsforum. For yderligere at understøtte den fælles indsats udarbejdes endvidere konkrete drejebøger og tjeklister for relevante observationspunkter, spørgsmål og oplysningstyper indenfor hver myndigheds ansvarsområder, som kan anvendes i forbindelse med udgående kontrolaktioner, enten fælles eller når de enkelte myndigheder gennemfører egne kontrolaktioner (for eksempel SKAT på virksomhedskontrolbesøg)

245 Løsningsinitiativ: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol. Bedre tværgående samarbejde om udgående kontrol vil bidrage til en bedre og mere effektiv kontrolindsats indenfor særligt uoplyst indkomst samt snyd med sygedagpenge. Indkomst Samliv/husstand Formue Øvrig Uoplyst indkomst ved sort arbejde Anden part er registreret i CPR som uden fast bopæl / høj vejkode eller registreret som forsvundet Ydelsesmodtager besidder kontant formue Ydelsesmodtager opfylder ikke beskæftigelseskrav i forhold til barsel og dagpenge Uoplyst indkomst ved udlejning Anden part er registreret på adresse, som denne ejer/lejer Ydelsesmodtager besidder formue på bankkonto, men hæver denne i forbindelse med den årlige indberetning Ansat ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos familie Ydelsesmodtager har ejerskab af fast andel i andelsboligforening Selvstændig ydelsesmodtager er ikke reelt helt eller er delvist raskmeldt Uoplyst indkomst ved spil, fx spilleautomater eller poker Ydelsesmodtager eller anden part er registreret i CPR hos tredjepart Ydelsesmodtager har ejerskab af øvrig fast ejendom i Danmark Uoplyst ophold i udlandet Ydelsesmodtager modtager anden forsørgelsesydelse (dansk eller udenlandsk) Anden part er registreret som udvandret eller ikke registreret ved indrejse Ydelsesmodtager har ejerskab af fast ejendom i udlandet Parternes adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet, og adresseforhold er derfor alene baseret på modtagers egne oplysninger Ydelsesmodtager har ejerskab af øvrige omsætningsaktiver (fx bil, hest, guld, kunst mv.) Barn er registreret på ydelsesmodtagers adresse Ydelsesmodtager er lejer hos anden part eller anden part er lejer hos ydelsesmodtager

246 Løsningsinitiativ: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol. Løsningen sikrer både effektiv udnyttelse af kontrolressourcer samt mulighed for at opdage mere snyd. Gevinster relateret til en mere effektiv kontrolindsats Med den rette governance og koordination i det fælles indsatsforum og hjemmel hertil kan myndigheder frigøre ressourcer gennem mere effektiv opgave- og informationsdeling i forbindelse med udgående kontrolaktioner kontrol på hinandens vegne. Samtidig muliggør et tværoffentligt samarbejde om identifikation og prioritering af udgående kontrol, hvor der samlet set forventes at være størst risiko og hitrate for kontrollen, bedre udnyttelse af ressourcerne og dermed flere kontrolsager. Endelig skaber samarbejde mellem myndigheder om udgående kontrol både en konkret effekt i forbindelse med selve aktionerne og en forebyggende effekt i form af landsdækkende og systematiseret indsats, der viser, at myndighederne samarbejder på tværs af kommunegrænser og snydmønstre. Gevinster relateret til opdagelse af mere snyd En række snydmønstre kan bedst eller kun opdages gennem udgående kontrol, og de pågældende snydmønstre går ofte på tværs af forskellige offentlige myndigheder, hvorfor en fælles indsats er nødvendig. Hvad angår snyd indenfor sociale ydelser forventes udgående kontrolaktioner særligt at være relevante for snyd med uoplyst indkomst, snyd med sygedagpenge samt uoplyst ophold i udlandet (kontrol ved grænseovergange). Fra sagsgennemgangen kan nævnes følgende eksempel på potentialerne for at fange snyd med sociale ydelser gennem udgående kontrol: Der er tale om en aktion hos en skrothandler, hvor SKAT finder fakturaer fra en række personer, der har solgt skrot til den pågældende skrothandler. SKAT får en personliste med, hvor meget de enkelte har solgt for til skrothandleren, og kontrollerer personerne, hvorved det opdages, at de er kontanthjælpsmodtagere. SKAT orienterer kommunens kontrolenhed herom, og kontrolenheden kontrollerer listen med salgsbeløb i forhold til kontanthjælpens størrelse. På baggrund af fakturaer fra skrothandleren, som SKAT har formidlet, kan kommunens kontrolenhed efter partshøring gå direkte til at træffe afgørelse, hvor der rejses tilbagebetalingskrav. Tilbagebetalingskravene har en gennemsnitlig værdi på kr. Eksemplet viser, at udgående kontrol kan være meget effektfuldt, da dokumentationen fra kontrolaktionen kan bruges direkte som faktum i afgørelsen og resultere i afgørelse om tilbagebetalingskrav samt forholdsvis kort sagsbehandlingstid. Endvidere er det højst usikkert, om denne type sag ville være opdaget af andre kanaler

247 Løsningsinitiativ: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol. SKATs projekt om socialt bedrageri dokumenterer høj effekt ved systematisk, tværgående samarbejde om udgående kontrol. Casebeskrivelse SKATs projekt om socialt bedrageri Projektet er finansieret gennem Finansloven og har haft til formål at udvikle og styrke samarbejdet mellem kommuner, Politi, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Fødevarestyrelsen, SKAT og andre relevante myndigheder vedrørende indsatsen overfor uretmæssige udbetalinger af sociale ydelser til borgere og virksomheder. Særligt samarbejdet med kommunerne har været et væsentligt omdrejningspunkt for projektet, blandt andet i form af at finde fælles indsatsområder og foretage fælles kontroller og aktioner. Samtidig har projektet også haft til formål at udvikle yderligere udsøgningsmuligheder, hvilket understreger sammenhængen mellem et initiativ om et fælles indsatsforum og bedre og mere anvendelse af udsøgning i kontrolindsatsen. Set i forhold til effekt på regulering af sociale ydelser, hvor der har været konstateret snyd, har projektet vist gode resultater, idet der i 2011 er foretaget reguleringer af sociale ydelser på 20 mio. kr. Indsatsprojektet er videreført i 2012 og 2013 med lignende resultater. Resultaterne er oplyst af kommunerne i forhold til SKAT. Dertil kommer en samlet effekt svarende til i alt 71,5 mio. kr. i skattemæssige reguleringer. Det har ikke været muligt at få oplyst det kommunale ressourceforbrug i projektet, men SKAT giver udtryk for, at det har varieret kraftigt på tværs af kommuner. Endvidere viser erfaringerne fra projektet, at kommunerne generelt set har taget godt imod muligheden for at samarbejde med SKAT, herunder at SKAT har oplært kommunerne til selv at kunne planlægge og udføre udgående kontroller og udstede logbøger til virksomheder. Ligeledes har SKAT oplært flere af kommunerne i at anvende en række systemer såvel hos SKAT som systemer over nettet, som kommunerne ikke indtil da anvendte. I en evaluering af projektet i 2012 giver kommunerne (104 personer svarende til en svarprocent på 74 procent) på en skala på 1-5 udtryk for tilfredshed med det generelle samarbejde på 3,81 og tilfredshed med kontrolaktionerne på 4,27. Projektet er stoppet ved udgangen af marts 2014, hvilket kommunerne generelt set har beklaget og givet udtryk for, at mulighederne for at samarbejde systematisk med SKAT dermed forringes. Det er samtidig erfaringen fra projektet, at det har medvirket positivt til at etablere et bedre og mere udvidet samarbejde mellem offentlige myndigheder, og at det samlet set har løftet alle myndigheders fokus og kompetencer set i forhold til at reducere fejludbetalinger og socialt snyd. Sammenholdt med en af udfordringerne for projektet at der på forhånd ikke var indgået en formaliseret aftale om samarbejde mellem SKAT og kommunerne, med i stedet været udelukkende baseret på frivillighed understreger dette relevansen af et fremtidigt initiativ, der sikrer en mere permanent og forpligtende samarbejdsstruktur i form af for eksempel et fælles indsatsforum

248 Løsningsinitiativ: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol. Vurdering af omkostninger forbundet med løsningen. Omkostningerne til løsningen består primært i det ressourceforbrug, som de respektive myndigheder skal vælge at investere i en bedre og mere koordineret indsats, herunder etablering af et sekretariat til at understøtte det fælles indsatsforum. Samtidig har løsningen i vidt omfang til formål at opnå bedre resultater med den samme ressourcemæssige indsats som hidtil, idet løsningen sikrer en mere målrettet og ressourceeffektiv kontrolindsats. Løsningen kan herudover i vidt omfang skaleres i relation til afsættelse af ressourcer til udgående kontrolaktioner og det fælles sekretariat, ligesom sammenhæng og synergier til eksisterende samarbejdsfora på tværs få myndigheder skal afklares, jf. boksen nedenfor, hvorfor der ikke peges på et bestemt omfang af ressourcer eller antal kontrolaktioner. Det vurderes dog, at et sekretariat til at understøtte det fælles indsatsforum næppe kan bestå af færre end 2-3 årsværk for reelt at kunne sikre en tilstrækkelig grad af koordinering, planlægning og opfølgning på fælles kontrolaktioner. Udvalgte nuværende samarbejder på tværs af myndigheder (ikke udtømmende) Der eksisterer i dag forskellige typer tværgående myndighedssamarbejder, som hver især har forskelligt fokus, omfang og grad af forpligtelse. Initiativet om etablering af et fælles indsatsforum for at koordinere, prioritere og beslutte fælles udgående kontrolaktioner med fokus på blandt andet sociale ydelser skal således i relevant omfang koordineres eller tænkes sammen med eksisterende samarbejder, heriblandt: Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel. Indsats mod social dumping (Arbejdstilsynet, SKAT, Politiet). Tidligere samarbejde fairplay nu fælles myndighedsindsats: Kommuner og stat indgår. Central arbejdsgruppe med SKAT som formand samt UM, BM, BLIS, KL og udlændingemyndigheder. Koordineret indsats, hvor temaer udvælges, for eksempel sort arbejde og socialt bedrageri

249 Løsningsinitiativ: Fællesoffentligt indsatsforum til koordinering af udgående kontrol. Implementeringsplan. Implementering af løsningen omfatter primært fastlæggelse af omfang og beføjelser for det fælles indsatsforum, herunder etablering af sekretariat og sammenhæng til øvrige myndighedssamarbejder, udarbejdelse af kontrolplaner og efterfølgende gennemførelse af kontrolaktioner. Der er ikke foretaget vurdering af tidshorisont for eventuel juridisk hjemmel til de involverede myndigheders samarbejde om udgående kontrol, herunder særligt indhentning af oplysninger på hinandens områder. Organisering, kompetencer og bemanding Design af indsatsforum og sekretariat (kommissorium, hovedopgaver, ressourcer, snitflader til andre samarbejder, kompetencer, myndighedsfinansiering mv.) Etablering af sekretariat, lokalisering og rekruttering af sekretariatsmedarbejdere mv. Udarbejdelse af fælles strategi og kontrolplaner Gennemførelse af 1. års kontrolaktioner Systemer og data Afklaring af registreringspraksis og format for udveksling af oplysninger indhentet gennem udgående kontrol og tværgående samarbejde Afklaring af muligheder for at tilvejebringe risikolister ud fra datasamkøring og udsøgning i Udbetaling Danmark og SKAT Arbejdsgange og procedurer Udarbejdelse af drejebøger og tjeklister for blandt andet relevante observationspunkter, spørgsmål og oplysningstyper indenfor hver myndigheds ansvarsområder, der kan anvendes i forbindelse med udgående kontrolaktioner Q1 Q2 Q3 Q4 Q5 Q

250 ESK Kontrol Løsningsbeskrivelse Løsning 3: Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder Deloitte Consulting April 2014

251 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder. I dag er kontrolsager om uoplyst udlandsophold svære at opdage, svære at oplyse og ressourcekrævende at gennemføre. Sager om snyd med uoplyst ophold i udlandet er svære at oplyse, Sagsgennemgangen viser, at en forholdsvis stor andel af snyd omhandler uoplyst ophold i udlandet. Dette gør sig især gældende for folkepension, kontanthjælp og førtidspension og i mindre grad boligstøtte, sygedagpenge og økonomisk fripladstilskud. Både Udbetaling Danmark og kommunerne giver udtryk for, at det er ressourcekrævende at identificere, kontakte og samarbejde med udenlandske myndigheder i forbindelse med kontrolindsatsen, og at det kræver både betydelig erfaring og et stærkt fagligt miljø at varetage kontrol med sager i udlandet. Samtidig synes der også at være snydmønstre relateret til udlandet, som i dag er meget svære at opdage. I sagsgennemgangen er der for eksempel ikke fundet kontrolsager, der handler om ejerskab af fast ejendom i udlandet. Mulige forklaringer herpå kan være, at det er vanskeligt at afsløre og dokumentere ejerskab af fast ejendom i udlandet, da oplysningerne ikke kan tilgås digitalt og derfor skal indhentes gennem manuel kontakt til udenlandske myndigheder. fordi myndighedernes adgang til oplysninger fra udlandet er begrænsede Snyd med uoplyst ophold i udlandet er generelt vanskeligt at identificere ved hjælp af tilgængelige registeroplysninger. Nogle af de oplysninger, der skal bruges til at afsløre en del af den snyd, der vedrører uoplyst ophold i udlandet, er dog tilgængelige i dag, men ressourcekrævende at få adgang til. Det gælder eksempelvis dokumentation for ind- og udrejse, der udelukkende kan indhentes via ydelsesmodtageren og eventuelt bankoplysninger. Det betyder, at kontrolindsatsen overfor uoplyst ophold i udlandet i dag i høj grad beror på tilfældigheder, da sagerne opstår på baggrund af modtagelse af anmeldelser fra andre borgere og stikprøvevise lufthavnskontroller. Det gør det svært for myndighederne at sikre en mere gennemgribende og systematisk kontrol med uoplyst ophold i udlandet. Nedenfor er angivet de snydmønstre, hvor forbedret samarbejde med udenlandske myndigheder særligt har potentiale for at fange uopdaget snyd. Sagsgennemgangen viser endvidere, at snyd med uoplyst ophold i udlandet indenfor pension er økonomisk tunge sager. Således har de 14 relevante pensionssager identificeret i sagsgennemgangen et gennemsnitligt tilbagebetalingskrav på kr. Samlet potentiale for løsning 4 per snydmønster Samlet potentiale 1.1 Uoplyst indkomst ved sort arbejde Mellem 1.3 Uoplyst indkomst (andet, fx økonomisk hjælp fra familie) Høj 2.6 Ydelsesperson eller anden parts adresse i udlandet er ikke registerunderstøttet ( ) Lav 4.4 Uoplyst ophold i udlandet Høj

252 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder. Løsningen skal sikre lettere adgang til oplysninger fra udlandet. Formål med løsningen At etablere en fællesoffentlig enhed med ansvar for at sikre en mere effektiv og smidig adgang til oplysninger i udlandet til brug for kontrolsagsbehandlingen. Sagsoplysningen sker primært gennem samarbejde med udenlandske myndigheder og på sigt desuden via lokale medarbejdere i udlandet. Løsningens væsentligste elementer Der etableres en fælleoffentlig enhed i Udbetaling Danmark, som varetager sagsoplysning i udlandet baseret på en såkaldt bestiller-udfører-model, hvor kontrolmyndighederne kan bede enheden om at oplyse sager. Sagsoplysningen kan enten ske gennem samarbejde med udenlandske myndigheder og/eller igennem medarbejdere i udlandet. Det skal afklares, hvordan løsningen kan bygge videre på og samarbejde med eksisterende konstruktioner relateret til samarbejde med udenlandske myndigheder, dvs. IPOS og SKAT, kontaktdatabase i BLIS, nordiske samarbejdsparter samt den af regeringen nyligt annoncerede centrale enhed for kontrol af oplysninger om EU/EØS-borgere. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, vil enheden på sigt kunne udfylde en større og mere samlende rolle i forhold til danske myndigheders samarbejde og kontakt med udenlandske myndigheder, herunder i forhold til de nordiske lande og EU. Mistanke Sagsoplysning Gennem mere systematisk kontakt til og samarbejde med udenlandske myndigheder vil det være muligt at opnå viden fra disse myndigheder, der kan anvendes til at fatte mistanke om muligt snyd. På længere sigt vil enheden kunne agere mere selvstændigt i forhold til at identificere mistænkelige sager i stedet for på bestilling fra andre myndigheder. Etableringen af en fællesoffentlig enhed, der varetager oplysning af sager om snyd baseret i udlandet, vil sikre en mere effektiv og korrekt sagsoplysning og således føre til flere afgjorte sager med snyd, der omfatter udlandet, herunder bedre udnyttelse af kontrolressourcerne

253 Løsningsinitiativ: Fællesoffentlig enhed til samarbejde med udenlandske myndigheder. Den internationale enhed er ansvarlig for udveksling af oplysninger om sociale ydelser og for at formidle oplysninger til relevante myndigheder i Danmark (I). Den internationale enhed til kontrol med sociale ydelser har ansvar for at etablere og vedligeholde kontakt til udenlandske myndigheder i relevante lande. Det foreslås, at enheden til at begynde med primært fokuserer sin indsats på udvalgte lande, hvor danske ydelsesmodtagere typisk flytter til, opholder sig i eller rejser til (nordiske lande, Tyskland, Spanien, Thailand, Tyrkiet m.fl.). Som en del af etableringen afklares de konkrete snitflader og samarbejdsmuligheder mellem enheden og de relevante myndigheder i Danmark, der allerede har samarbejde med internationale myndigheder, for eksempel IPOS, SKAT, BLIS og den af Beskæftigelsesministeriet nyligt annoncerede centrale enhed for kontrol af oplysninger om EU/EØS-borgere. Endvidere skal de lovgivningsmæssige muligheder for samarbejde mellem danske myndigheder om oplysninger fra udlandet afklares og eventuelt ændres. For eksempel modtager SKAT i dag kontroloplysninger fra udlandet om danske skatteydere bosat i Danmark og med indtægter fra udlandet, hvilket er oplysninger, der ikke må videregives til andre myndigheder i Danmark. Det kan i den forbindelse overvejes, i hvilket omfang der vil være synergimuligheder i allerede på kort sigt at sammenlægge nogle af de eksisterende enheder (for eksempel IPOS) med den nye enhed. Enhedens hovedformål på kort sigt er at tage kontakt til relevante udenlandske myndigheder og tilvejebringe oplysninger om ydelsesmodtagere i igangværende kontrolsager. Det foreslås, at der indføres en samarbejdsmodel i stil med Udbetaling Danmark lovens 11, hvor enheden varetager kontakt til udenlandske myndigheder på vegne af kontrolsagsbehandlende myndigheder og har hjemmel til at indhente oplysninger i konkrete sager på vegne af myndigheden. Dette samarbejde kan systematiseres og understøttes af fælles skemaer og tjeklister mellem enheden og de kontrolsagsbehandlende myndigheder for at sikre en effektiv og fælles tilgang til efterspørgsel efter og anvendelse af oplysninger fra udlandet. Det vil være muligt også på kort sigt at give enheden beføjelser til selv at tage sager op baseret på oplysninger modtaget fra udlandet og fra udsøgninger fra data- og kontrolenheden. Det skal afklares, hvilke lovgivningsmæssige hjemler dette i givet fald vil kræve. Det kan ligeledes overvejes at indføre en særlig oplysningsforpligtelse for ydelsesmodtagere i forbindelse med langvarige udlandsophold (for eksempel årlig erklæring til danske myndigheder, meldepligt e.l., som det kendes fra andre ydelsesområder). Enheden vil i givet fald skulle administrere dette og formidle besked til relevant ydelsesmyndighed, hvis der ikke indenfor fristen modtages bekræftelse/svar fra ydelsesmodtager

Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger

Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger af sociale ydelser Analysens formål Det er centralt for finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, at sociale ydelser alene udbetales til de borgere,

Læs mere

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HEL-SAM 24. februar 2014 Årsrapport 2013 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HEL-SAM)

Læs mere

Debatmøde 3. Datacrunch eller dyneløft Jagten på socialt snyd

Debatmøde 3. Datacrunch eller dyneløft Jagten på socialt snyd Debatmøde 3 Datacrunch eller dyneløft Jagten på socialt snyd De økonomiske potentialer i at nedbringe fejl og snyd er store 300 mia. kr. 3-5%?, 2-4%?, 1%? 6 mia. kr. 3,6 promille 2 Væsentlige spørgsmål

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ministerredegørelse til Statsrevisorerne

Læs mere

7. august 2013. Effektiv sagsbehandling og kontrol Afrapportering

7. august 2013. Effektiv sagsbehandling og kontrol Afrapportering 7. august 2013 Effektiv sagsbehandling og kontrol Afrapportering Indholdsfortegnelse 0. Ledelsesresumé 6 1. Indledning 19 1.1. Formål med analysen 20 1.2. Organisering og tilrettelæggelse 21 1.3. Projektforløb

Læs mere

Årsrapport 2014. Socialt snyd i Middelfart kommune

Årsrapport 2014. Socialt snyd i Middelfart kommune Borgerrådgivningen Middelfart Middelfart Kommune Nygade 2 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. februar 2015 Sagsnr.: 2014-001360-29 Helle.Mikkelsen@middelfart.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 Statusrapport Kontrolgruppens arbejde 2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 3.1 Organisation... 2 3.2 Opgaver... 2 4. Indsatsområder i 2012... 2

Læs mere

Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger

Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger Afrapportering opgørelse af kommunernes nuværende indsats, potentiale ved en forbedret indsats samt fremadrettede løsninger 24. september 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger

Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger Afrapportering opgørelse af kommunernes nuværende indsats, potentiale ved en forbedret indsats samt fremadrettede løsninger 24. september 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold:

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold: 1 Kontrolgruppen Årsberetning 2011 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over gevinsten ved gruppen arbejde. 3. Sager behandlet i

Læs mere

har nogen boende, så de eksempelvis alligevel ikke er enlige ikke bor på de adresser, hvor de angiver at bo eller faktisk opholder sig.

har nogen boende, så de eksempelvis alligevel ikke er enlige ikke bor på de adresser, hvor de angiver at bo eller faktisk opholder sig. Bilag 1 Kontroltrin 3 Kontrolgruppens indsatser 2014 a. Anmeldelser (anonyme/ikke anonyme) Anmeldelserne blev primært modtaget elektronisk. Der har også været telefoniske, personlige og skriftlige henvendelser,

Læs mere

27. marts 2015. Indhold

27. marts 2015. Indhold Indhold 27. marts 2015 Indledning... 2 Baggrund... 2 Dataenhedens bidrag til kontrol... 3 Dataenhedens organisering og opgaver... 4 Drift og finansiering af dataenheden... 4 Grundforudsætninger for kontrolindsatsen

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2010 Årsresultat for 2010: Årsresultatet for 2010 er samlet kr. 8.653.638. Det fremkommer således: Fremadrettede

Læs mere

N O T A T. Status på Aftale om en styrket indsats mod socialt bedrageri. Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 192 Offentligt

N O T A T. Status på Aftale om en styrket indsats mod socialt bedrageri. Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 192 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 192 Offentligt N O T A T på Aftale om en styrket indsats mod socialt bedrageri Marts 2014 Baggrund Som led i finanslovsaftalen for 2011 indgik den tidligere

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Fejlagtige udbetalinger og socialt bedrageri- de danske erfaringer ved kontorchef Susanne Bærentzen, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Fejlagtige udbetalinger og socialt bedrageri- de danske erfaringer ved kontorchef Susanne Bærentzen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Fejlagtige udbetalinger og socialt bedrageri- de danske erfaringer ved kontorchef Susanne Bærentzen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Kontrolansvar Arbejdsmarkedsstyrelsen fører kontrol med a- kasser (totalkontrol)

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. 1. januar til 31. juli 2011. Til. Beskæftigelsesforvaltningen. Den 11. august 2011. Baggrund

Notat. Aarhus Kommune. 1. januar til 31. juli 2011. Til. Beskæftigelsesforvaltningen. Den 11. august 2011. Baggrund Notat Emne Til Kopi til Statusrapport for for perioden Jesper Bork Aarhus Kommune Den 11. august 2011 Baggrund I budgetforliget 2010 blev det besluttet at styrke kontrolindsatsen i med 3-5 fuldtidsmedarbejdere

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Analyse af tildeling og udbetaling af sociale ydelser i Københavns Kommune

Analyse af tildeling og udbetaling af sociale ydelser i Københavns Kommune Analyse af tildeling og udbetaling af sociale ydelser i Københavns Kommune - Anbefalinger til en styrkelse af kontrolområdet Udarbejdet i forbindelse med projekt styrkelse af den borgerrettede kontrol

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2014

Kontrolgruppen. Årsberetning 2014 Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice Kontrolgruppen Årsberetning 2014 Snyder du med ydelser snyder du fællesskabet Du vil i årsberetningen blandt andet kunne læse lidt om: Det økonomiske resultat

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015 Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Maj 2015 BERETNING OM SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG UDBETALING DANMARK Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2010 på områder med statsrefusion for Silkeborg Kommune

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2010 på områder med statsrefusion for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Byrådet Søvej 1 8600 Silkeborg Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 E-mail ams@ams.dk www.ams.dk CVR 55568510 EAN 5798000392014 Decisionsskrivelse vedrørende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Status for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med A-kasser og kommuner 2012

Status for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med A-kasser og kommuner 2012 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 55 Offentligt A R B E J D S M A R K E D S S T Y R E L S E N Status for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med A-kasser og kommuner 2012

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Holbæk Kommune. Arbejdsmarkedscentret. Administrationsgrundlag. For. HelhedsOrienteretSagsbehandling

Holbæk Kommune. Arbejdsmarkedscentret. Administrationsgrundlag. For. HelhedsOrienteretSagsbehandling Holbæk Kommune Arbejdsmarkedscentret Administrationsgrundlag For HelhedsOrienteretSagsbehandling Godkendt i Økonomiudvalget den 02. 11. 2011 Tilrettet i henhold til ændret praksis og myndighedsdeling i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring

Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Rebild Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 26. september

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 17 Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2014 Opfølgning på business case Korrekt CPR-registrering på

Læs mere

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) 14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013.

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013. Dato: 19-05-2014 Kontaktperson: Jane Ussing E-mail: ju@vejenkom.dk Borgerservice 2013 I Borgerservice i Vejen by er der i 2013 trukket 35.269 numre. Antallet af ekspeditioner har været noget højere, idet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Skatteministeriets høringsskrivelse om 7 bekendtgørelser (eindkomst)

Skatteministeriets høringsskrivelse om 7 bekendtgørelser (eindkomst) Skatteministeriet Skatte- og Afgiftsadministrationen Att: Andreas Bo Larsen Skatteministeriets høringsskrivelse om 7 bekendtgørelser (eindkomst) Den 17. november 2006 har KL modtaget Skatteministeriets

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Evaluering af Udbetaling Danmark. 14. marts 2014

Evaluering af Udbetaling Danmark. 14. marts 2014 Evaluering af Udbetaling Danmark 14. marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LEDELSESRESUMÉ... 3 SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER OG UDBETALING DANMARK... 3 HELHEDSORIENTERET KONTROL EFTER ETABLERINGEN AF UDBETALING

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune Bilag 1 til revisionsberetning nr. 21 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 4 3 METODE OG DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Københavns Kommune. 3. juni 2015

Københavns Kommune. 3. juni 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Københavns Kommune Revisionsberetning

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere