Det pletfri arbejdsmiljø. LO's strategi for et godt arbejdsmiljø,

Transkript

1 Det pletfri arbejdsmiljø LO's strategi for et godt arbejdsmiljø,

2 Over arbejdsskader om året Der anmeldes over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet hvert år. Dertil kommer de ulykker og lidelser, som ikke anmeldes. Tallet er stort set konstant. Nye arbejdsmiljøproblemer medvirker til, at den hidtidige indsats for at forbedre arbejdsmiljøet endnu ikke har fået kurven til at knække. Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i Danmark, Kilde: Arbejdstilsynet 80 Store problemer på to ud af tre virksomheder Når man ser på, hvordan virksomhederne har det med arbejdsmiljøet, kan man dele dem op i tre hovedkategorier. Næsten hver tredje virksomhed har et dårligt arbejdsmiljø og mangler viljen til at ændre det. Op mod halvdelen af virksomhederne vil gerne, men de har brug for at blive hjulpet i gang. Kun én ud af fire virksomheder har styr på arbejdsmiljøet. Danske virksomheder og arbejdsmiljøet Kilde: Arbejdstilsynet Kan godt, vil godt Virksomheder, som har styr på arbejdsmiljøet: 26% * * Da arbejdsulykkerne er opgjort den 12. januar 2001 forventes ulykkestallet for år 2000 at stige. Kan ikke, vil godt Virksomheder, som gerne vil, men skal hjælpes i gang: 46% Kan ikke, vil ikke Virksomheder, som har et dårligt arbejdsmiljø, og hvor der ikke er vilje til at ændre det i dag: 28% Læs mere om LO s arbejdsmiljøstrategi på

3 Det gode arbejdsliv Et godt arbejdsmiljø står meget højt på lønmodtagernes dagsorden. Der bliver allerede gjort en stor indsats men det er ikke nok. Arbejdsmiljøindsatsen skal have et klarere fokus. Indsatsen for et godt arbejdsmiljø er en opgave, der aldrig slutter, for der opstår hele tiden nye udfordringer, i takt med at arbejdsmarkedet udvikler sig. I de seneste år er arbejdsmiljøproblemer som stress, psykiske belastninger og udbrændthed for eksempel vokset i omfang ved siden af de gammelkendte problemer med røg, støj og møg. Indsatsen for at skabe et godt arbejdsmiljø handler først og fremmest om forebyggelse. Og her er det afgørende, hvad der sker ude på arbejdspladserne. Fagbevægelsen vil arbejde for, at det forebyggende arbejde bliver en integreret del af dagligdagen på både virksomheder og offentlige arbejdspladser i en konstruktiv dialog mellem ledelse og medarbejdere. Vi tror på, at der skal ske en forstærket indsats gennem aftalesystemet, hvor vi sammen med arbejdsgiverne kan sikre, at danske virksomheder har arbejdsmiljøet på dagsordenen i dagligdagen, og ikke kun når Arbejdstilsynet kommer på besøg. Det er til syvende og sidst arbejdsgivernes ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden. Vi må derfor forvente, at de er interesserede i at indgå flere aftaler i fremtiden. LO s oplæg om et pletfrit arbejdsmiljø er en udbygning og udvikling af arbejdsmiljøstrategien, hvor fagbevægelsen prioriterer at indgå aftaler om arbejdsmiljøet, som tager udgangspunkt i parternes forskellige traditioner for at indgå aftaler. Men vi ønsker ikke at erstatte lovgivningen på arbejdsmiljøområdet med aftaler. Aftalerne skal først og fremmest udbygge og udmønte arbejdsmiljølovens mindstekrav. Der er stadig brug for rammer, regler og normer! Regeringen og myndighederne har tre vigtige opgaver. De skal sikre en fortsat udvikling af arbejdsmiljøindsatsens regelgrundlag, udføre effektiv og målrettet kontrol med, at loven bliver overholdt, og sikre, at der er et effektivt rådgivningssystem, som kan hjælpe virksomhederne i gang med den forebyggende indsats. Målet er blandt andet, at myndighederne skal lægge et vedvarende pres på de mange virksomheder, hvor der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer, og skabe et minimumsniveau for hele arbejdsmarkedet, så opnåede forbedringer ikke sælges ud i perioder med dårlige konjunkturer. Udviklingen skal bygge på velfærdsbetragtninger og dokumentation. Parterne er allerede enige om et strategisk forskningsprogram, som kan bidrage med den nødvendige dokumentation. Dette strategioplæg er udarbejdet sammen med LO s medlemsforbund. Det henvender sig til de myndigheder, politikere, organisationsfolk og arbejdsmiljøaktører, som deltager i den aktuelle politiske diskussion af arbejdsmiljøet. Det imødegår en hovedløs deregulering af arbejdsmiljøet, hvor man opskruer sundhedssystemets kapacitet til at behandle skader og sygdomme fra arbejdslivet, frem for at forebygge. Vores vision er det gode arbejdsliv, hvor alle mennesker har et sundt, sikkert og udviklende arbejde. Hans Jensen Formand for LO Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 3

4 Kurven skal knækkes Arbejdsmiljøet har nu været i fokus i 25 år. Men selv om der er opnået gode resultater, er der lang vej igen, før vi har et pletfrit arbejdsmiljø. Det er en gammel nyhed, at sundheden i Danmark ikke er fordelt ligeligt: Social- og sundhedssystemet bliver især brugt af LO-arbejdere og i særdeleshed af ufaglærte mænd og kvinder. En af de vigtigste årsager er, at de bliver nedslidt på grund af dårligt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøundersøgelser viser, at der er sket forskydninger i de typer af arbejdsmiljøbelastninger, som lønmodtagerne udsættes for. Men der er stadig omkring lønmodtagere hvert år, som anmelder en arbejdsskade. Det tal har været nogenlunde konstant de sidste ti år. I kølvandet på løste problemer, dukker hele tiden nye op. Der er dog områder, hvor kurven er knækket, fx i forbindelse med hjerneskader og asbest. Nye typer arbejdsmiljøproblemer som fx gener og smerter ved skærmarbejde er stort set ikke registreret i arbejdsskadesystemet. De anmeldes ikke som arbejdsskader, men medarbejdere med disse gener søger ofte læge og har et stort medicinforbrug. De er altså en usynlig gruppe i Arbejdstilsynets statistikker, men en stor post i det samlede sundhedsregnskab. Retten til et godt arbejdsmiljø Det enkelte menneske kan ikke holde til et dårligt arbejdsmiljø, som derfor må bekæmpes med forebyggende initiativer. Samfundet kan heller ikke holde til det, hverken moralsk eller økonomisk, fordi det øger behovet for behandling og deraf følgende krav om ressourcer til sundhedssektoren. Det er endnu en grund til, at forebyggelse fortsat er i markant fokus. Forebyggelsen vil også have en positiv effekt på andre, store samfundsmæssige opgaver, som Danmark står overfor, nemlig: De menneskelige omkostninger reduceres Problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft Øget pres på de offentlige udgifter til social- og sundhedsområdet Stigende social ulighed i befolkningens sundhed. Virksomheder og institutioner med et godt arbejdsmiljø står stærkt i konkurrencen om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og de sparer penge på fraværskontoen. Der bliver rift om de dygtige medarbejdere i de kommende år. Beregninger fra Finansministeriet viser, at arbejdsmarkedet har brug for omkring personer i arbejdsstyrken i løbet af de næste ti år. Der går værdifuld arbejdskraft til spilde, når medarbejdere er syge på grund af dårligt arbejdsmiljø. Det samlede sygefravær blandt beskæftigede i Danmark skønnes til ca fuldtidsstillinger. I en bredere definition, der bl.a. indeholder lediges sygefravær, har Arbejdsministeriet i 2001 skønnet, at det samlede sygefravær alt i alt svarer til fuldtidsstillinger. Mange af disse sygedage hænger sammen med dårligt arbejdsmiljø og kan derfor forebygges. Det betyder, at mange virksomheder får nogle meget vægtige og konkrete grunde til at satse på et godt arbejdsmiljø. Samtidig sparer virksomhederne udgifter til sygefravær med mere.

5 Hvis arbejdspladserne får et bedre arbejdsmiljø, kan samfundet spare milliarder af kroner på social- og sundhedsområdet og mindske presset på sundhedssektoren. Dårligt arbejdsmiljø koster mange penge omkring 12 mia. kr. om året i offentlige udgifter til social- og sundhedsvæsenet, vurderer Arbejdstilsynet i publikationen Regningen for arbejdsskadede. Hertil kommer virksomhedernes udgifter, som løber op i samme størrelsesorden. Den politiske debat om fremtidens sundhedssektor har hidtil mest koncentreret sig om at skaffe ressourcer til at afkorte ventelister og foretage omstruktureringer. Det er ikke nok, da der er et generelt stigende behov for behandling i samfundet. Man må derfor supplere med en strategi, hvor målet er at reducere presset på sundhedsvæsnet og dermed de offentlige udgifter. Det kan man gøre ved at styrke forebyggelseselementet i arbejdsmiljøindsatsen. Arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø skaber en mere lige social fordeling af sundheden. Sundheden i Danmark er fordelt socialt skævt. De ikkefaglærte lønmodtagere har det dårligste helbred, og det hænger sammen med, at det er dem, der udfører de farligste jobs og udsættes for alvorlige, skadelige belastninger. I statistikken viser det sig ved en middellevetid, som ligger under gennemsnittet i Europa. Danskernes middellevetid var i år ,3 år for mænd og 79,0 år for kvinder. I forhold til resten af Europa ligger vi fortsat i den bagerste halvdel, selv om der er blevet rettet en del op på forskellen i løbet af de seneste fem år. 5 Af de ca årlige anmeldelser af arbejdsskader er mere end meget alvorlige arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Det er især den ergonomiske nedslidning, der kræver hospitalsindlæggelser, og den har de seneste fem år udgjort omkring halvdelen af de arbejdsbetingede lidelser, som anmeldes til Arbejdstilsynet.

6 Arbejdsmiljøproblemerne skifter karakter 6 Der sker store forandringer på virksomhederne i disse år også i forhold til hvordan arbejdet organiseres. Medarbejderne skal være mere fleksible, og produktiviteten skal øges. Det har konsekvenser for arbejdsmiljøet. Arbejdsbelastningerne skifter karakter, og der opstår nye arbejdsmiljøproblemer, som er med til at nedslide medarbejderne. De gamle belastninger røg, støj og møg er stadig aktuelle, men de arbejdsmiljøproblemer, der er forårsaget af ergonomisk og psykosocial nedslidning, bliver stadig alvorligere. Disse belastninger giver nedsat livskvalitet og sygdomme for lønmodtageren. Langvarige virkninger af et dårligt psykisk arbejdsmiljø betyder også øget fravær, større personaleomsætning og vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft. LO vurderer, at de største arbejdsmiljøproblemer fremover vil være: Arbejdsulykker Psykosociale belastninger, fx. stress, konstante omstillinger, højt arbejdstempo og ringe indflydelse Ergonomisk nedslidning, fx. ensidigt gentaget arbejde og tungt arbejde Indeklima og temperaturpåvirkninger Støj fra maskiner i produktionen og fra mennesker på skoler og daginstitutioner Kemiske påvirkninger, som fx. giver hudsygdomme og allergi. Disse arbejdsmiljøproblemer vil stille øgede krav til vores viden om både forebyggelse og konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at forskningen øges. Arbejdsmiljøarbejdet vil endvidere blive knyttet tættere til arbejdet med det ydre miljø, så medarbejdernes deltagelse i miljøarbejdet bliver en oplagt mulighed for at styrke arbejdsmiljøindsatsen. Komplekse problemer nye muligheder Det billede, der tegner sig af fremtidens arbejdsmiljøproblemer, stiller nye krav til den måde, vi søger at løse problemerne på. Nye problemer opstår stort set i takt med, at vi løser de eksisterende arbejdsmiljøproblemer. Problemerne kan altså ikke løses én gang for alle. Der er brug for at udbygge den samlede strategi for at skabe et godt arbejdsmiljø på de danske virksomheder. Det er ikke længere nok at give virksomhederne gode råd og vejledning, og så lade Arbejdstilsynet retsforfølge de værste arbejdsmiljøsyndere. Mange chefer tager godt nok i dag deres ansvar alvorligt, men mindst lige så mange gør det ikke! Der skal især være fokus på den tredjedel af de danske virksomheder, som stadig væk ser stort på arbejdsmiljøet. Disse virksomheder begynder først at tage arbejdsmiljøet alvorligt, når det går op for dem, at et godt arbejdsmiljø er en betingelse for, at de kan overleve som virksomhed, eller når der kommer et markant pres fra myndighederne. Arbejdstilsynet, rådgivere og parterne spiller forskellige roller og har forskellige styrkeområder i den samlede arbejdsmiljøindsats. Den bedste og mest effektive indsats opnås ved at målrette de forskellige ressourcer over for virksomhederne afhængigt af, om disse er mest lydhøre over for myndighedskontrol, rådgivning, forpligtende aftaler mellem parterne eller individuelt samarbejde med de lokale fagforeninger. Den enkelte lønmodtager skal også tage aktivt del i virksomhedens arbejdsmiljøindsats, og det skal være i en ligeværdig dialog med ledelsen. Det bliver den først, når arbejdslivet demokratiseres, og lønmodtagerne får mulighed for at styrke deres kompetencer inden for arbejdsmiljøet.

7 tivet fastslår, at foranstaltningerne vedrørende sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet under ingen omstændigheder må medføre finansielle byrder for arbejdstagerne. Partsaftaler skal forankres i det fagretlige system Parterne har mulighed for at indgå særlige arbejdsmiljøaftaler, som er forankret i det fagretlige system, men som ikke nødvendigvis er en del af de egentlige overenskomster. Parterne skal mere på banen Arbejdsmarkedets parter er allerede i dag med til at bestemme, hvordan arbejdsmiljøet skal være i Danmark, men aftalesystemet bliver ikke brugt offensivt nok. Fagbevægelsen ønsker derfor at etablere et mere forpligtende samarbejde mellem parterne, som kan styrke det forebyggende arbejde. Det kan ske gennem det fagretlige system. Der er forskellige traditioner for indgåelse af aftaler inden for de forskellige brancher og sektorer. Nogle af dem indgår deciderede overenskomstaftaler, som er protokollater til overenskomsterne. Andre indgår aftaler på organisationsniveau og derefter lokalaftaler på virksomhedsniveau. Der skal være plads til denne mangfoldighed. Det afgørende er, at aftalerne er forpligtende, og at overtrædelser bliver fulgt op med sanktioner. Vi skal også være opmærksomme på forskellen mellem den offentlige og private sektor. For eksempel har man inden for det amtskommunale område længe arbejdet med rammeaftaler, der betyder meget for arbejdsmiljøet med sanktionerende bestemmelser (MED-aftalen). Udgangspunktet for aftaler mellem parterne er, at de ligger over arbejdsmiljølovens minimumskrav, og at det er arbejdsmiljøloven, der fastlægger, hvordan arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads skal være indrettet for at være sikkert, sundt og forsvarligt. De emner, som kan tænkes udviklet i arbejdsmiljøaftaler, er emner, som lader sig kontrollere af medarbejdernes repræsentanter på virksomhederne. Grænseværdier egner sig for eksempel ikke til at blive aftalereguleret. Fagbevægelsens medlemmer skal ikke betale for at få et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derfor må arbejdsmiljøområdet ikke blandes sammen med løn og andre overenskomstmæssige goder. Det fremhæver EU også i rammedirektivet vedrørende sikkerhed og sundhed. Direk- Den fagretlige forankring kan etableres på forskellige måder: Parterne kan lade organisationerne behandle uenigheder, såkaldt organisationsbehandling. Det giver adgang til at sanktionere overtrædelser af aftalerne, med mindre andet udtrykkeligt fremgår af aftalen. Parterne kan aftale, at uenigheder om fortolkning af aftaler kan afgøres ved faglig voldgift. Det betyder, at en opmand afgør uenigheder. Parterne kan aftale, at brud på aftaler afgøres gennem arbejdsretten. Det betyder, at uenigheder afgøres af en eller flere dommere, og der kan idømmes bod. Det er parterne selv, som skal afgøre, hvilken model de vil anvende. Hvis de bliver enige om at anvende det fagretlige system, skal det være en betingelse, at overtrædelser af aftalerne kan sanktioneres af det fagretlige system. Det fagretlige system kan kun etablere et arbejdsmiljøsagligt grundlag at behandle sagerne på, hvis det råder over arbejdsmiljøekspertise på samme måde som det offentlige retssystem, der trækker på Arbejdstilsynet. Parternes aftaler om arbejdsmiljø bør derfor også fastlægge, hvordan de vil sikre sig, at de råder over den nødvendige arbejdsmiljøekspertise. Endelig vil forpligtende aftaler stille større krav til koordineringen på tværs af brancher og sektorer. Den skal sikre, at de forskellige aftaler har et ensartet højt forebyggelsesniveau, og at der sker den nødvendige udveksling af erfaring og viden om arbejdsmiljøspørgsmål. 7

8 Vores udgangspunkt forebyggelse 8 Forholdene på arbejdsmarkedet påvirker i stigende grad mulighederne for at udvikle det danske velfærdssystem, både når det drejer sig om den økonomiske og den sociale velstand. Arbejdsmarkedspolitikken er da også i de seneste år blevet en væsentlig del af de centrale økonomiske forhandlinger om finansloven og aftalerne mellem stat, amter og kommuner. Forhandlingerne på det offentlige område sætter væsentlige overordnede økonomiske rammer for udvikling af arbejdsmiljøet. LO mener derfor, at den forebyggende arbejdsmiljøindsats skal spille en mere fremtrædende rolle, når man sætter sig til forhandlingsbordene for at fastlægge de kommende års udvikling af velfærdssamfundet. Udviklingen går allerede i den retning. De seneste arbejdsmiljøreformer har set dagens lys i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det er et udtryk for, at det politiske system så småt er begyndt at tage større ansvar for arbejdsmiljøet i Danmark. Den udvikling skal fortsætte, og den skal brede sig til alle de ansvarlige politiske aktører. Den offentlige sektor udgør en tredjedel af arbejdsmarkedet og har dermed stor betydning for os alle. De årlige aftaler mellem stat, amter og kommuner om næste års økonomi er med til at lægge rammerne for arbejdsmiljøpolitikken blandt de ansatte i amter og kommuner. Ændringerne i befolkningens sammensætning og hensynet til at holde skatterne i ro indebærer, at råderummet til at forbedre den kommunale service i vid udstrækning skal sikres ved at omprioritere og tilrettelægge arbejdet bedre. Væsentlige jobområder som hele social- og sundhedsområdet står over for store udfordringer med hensyn til at sikre den nødvendige nyrekruttering. Politikerne er derfor tvunget til at tænke i forbedringer på det arbejdsmiljømæssige område, og det skal udnyttes i forhandlingerne.

9 Grænser for deregulering Regeringen har spillet hårdt ud på arbejdsmiljøområdet og har allerede ved indgangen til det nye år planlagt og gennemført en række indgreb, der vil skade forebyggelsen af nedslidning og dårligt arbejdsmiljø i det hele taget. Regeringen har allerede: Stoppet BST-udbygningen som var planlagt pr. 1. januar 2002 Stoppet Arbejdstilsynets muligheder for at udstede bøder til virksomheder, der ikke lever op til arbejdsmiljølovens formelle krav. Regeringen har desuden planlagt at: Ophæve arbejdsmiljølovens regler om at der skal vælges sikkerhedsrepræsentanter på arbejdspladser med fem ansatte og derover. Regeringen planlægger at hæve grænsen til ti ansatte Ophæve loven om Arbejdstilsynets gebyrbelagte tilsyn Ophæve loven om arbejdsmiljøafgiften Afskaffe kravet om arbejdspladsvurdering (APV) i år 2003 for virksomheder med under ti ansatte Begrænse Arbejdstilsynets beføjelser ved ikkeerhvervsmæssigt arbejde i private hjem Lempe arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde. Indgrebene vedrører netop de elementer i de senere års arbejdsmiljøreformer, som bidrager mest til at forbedre arbejdsmiljøet. De reformer, som blev gennemført på arbejdsmiljøområdet under den forrige regering, og som altså nu er under pres, omfattede: Initiativer, der skaber økonomiske incitamenter for virksomhederne til at udvikle arbejdsmiljøet og overholde gældende lovgivning og aftaler Initiativer, der tager sigte på at styrke samarbejdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om arbejdsmiljøet, især på de mindre arbejdspladser. En deregulering på arbejdsmiljøområdet bremser de senere års fremskridt på arbejdsmiljøområdet. Den vil mærkbart forringe indsatsen på de små virksomheder og inden for de erhvervsområder, der har de væsentligste arbejdsmiljøproblemer. Bedriftssundhedstjenesten, BST BST skal støtte virksomhedernes grundlag for selv at udvikle deres forebyggende indsats gennem hjælp til selvhjælp. Beslutningen om at udbygge BST-ordningen til at gælde for alle brancher og alle private og offentlige arbejdspladser blev gennemført for at styrke forebyggelsen og reducere de menneskelige omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø. Endelig indebar udbygningen, at alle virksomheder blev ligestillet og dermed fik samme muligheder for at kunne løse de arbejdsmiljøproblemer, der er inden for de enkelte områder. Alle virksomheder såvel private som offentlige ligestilles i forhold til at udføre kvalitet i arbejdet og konkurrere på lige fod. Regeringens stop for den del af udbygningen, der var planlagt til at skulle finde sted pr. 1 januar 2002 og de næste tre år, er et alvorligt tilbageslag. Medarbejderne inden for transportsektoren, industrien og social- og sundhedssektoren kan ikke længere regne med muligheden for at trække på den kvalificerede rådgivning om arbejdsmiljø, de var stillet i udsigt. Det gælder bl.a. chauffører og rengøringsassistenter, som tilhører de særligt farlige jobgrupper. I øvrigt har alle virksomheder af egen drift mulighed for at tilslutte sig BST. Fagbevægelsen vil arbejde for, at udbygningsplanerne for BST genoptages, så det ligger fast, hvornår resten af arbejdsmarkedet vil være dækket af BST-ordningen. En af styrkerne ved BST er, at virksomhedernes parter har indflydelse på BST-enhedens profil, kvalitet og udbud gennem BST-bestyrelsen. Ledelse og medarbejdere på den enkelte virksomhed har tillige indflydelse på, hvilke konkrete opgaver BST skal bistå virksomheden med. Dertil kommer, at obligatorisk BST-tilslutning medfører, at der er en parathed til at sikre hurtig og kva- 9

10 10 lificeret indsats til problemløsning og forebyggelse. Denne indflydelse findes ikke, hvis private rådgivende firmaer forestår løsningen af arbejdsmiljøproblemerne. Stoppet for de administrative bøder betyder en tilbagevenden til et meget langsommeligt og bureaukratisk system, der vil føre til, at Arbejdstilsynet igen skal anvende betydelige ressourcer på at føre retssager mod arbejdsgivere, som overtræder velkendte regler i arbejdsmiljøloven. Partssamarbejdet i BST sikrer gennem faglig uvildighed, at rådgivningen har høj prioritet, at opgaverne prioriteres og at der arbejdes med de arbejdsmiljøproblemer, som sikkerhedsorganisationen på virksomheden anser for vigtige. LO er af den opfattelse, at hele arbejdsmarkedet skal være omfattet af BST. Derfor må rammerne fastlægges hurtigst muligt, så den forebyggende indsats kan styrkes. Denne lovfæstning støtter særligt arbejdet på små virksomheder samt virksomheder med ringe arbejdsmiljøtraditioner. Forudsætningen for den nye bekendtgørelse på området med et reduceret timetal var, at hele arbejdsmarkedet blev omfattet af BST. Det var også en forudsætning, at hele arbejdsmarkedet er omfattet, når BST skal arbejde med de nye elementer i bekendtgørelsen, såsom det rummelige arbejdsmarked, sygefraværspolitik og sundhedsfremme. Administrative bøder Regeringen har med øjeblikkelig virkning stoppet Arbejdstilsynets muligheder for at udstede administrative bøder for overskridelse af lovens formelle regler. Baggrunden for reglerne om administrative bøder var et ønske om at afskrække arbejdsgiverne fra at overtræde arbejdsmiljølovens regler om BST, sikkerhedsorganisation, APV og brugsanvisninger for farlige kemikalier. Erfaringerne fra den korte periode, hvor reglerne fungerede, var, at de administrative bøder var et uhyre effektivt redskab. Et meget stort antal virksomheder og institutioner henvendte sig frivilligt til Arbejdstilsynet, BST og organisationerne for at få bragt deres forhold i orden, så de kom på den rigtige side af loven og dermed ikke risikerede at få en administrativ bøde. Arbejdsmiljøcertifikater, arbejdsmiljøafgifter og gebyrbelagte arbejdstilsyn Incitamentspakken fra foråret 2001 var et forsøg på at fremme virksomhedernes incitamenter til at forbedre og udvikle arbejdsmiljøet. Den motiverede virksomheder til at skaffe sig et arbejdsmiljøcertifikat ved at fritage dem for Arbejdstilsynets gebyrbelagte tilsyn og den særlige arbejdsmiljøafgift, som alle virksomheder uden certifikat er forpligtet til at betale. For fagbevægelsen er det afgørende, at samfundet ikke skal blive ved med at betale regningen for det dårlige arbejdsmiljø. Ligesom på miljøområdet må det være synderen, som skal betale. LO og DA har tidligere foreslået, at der indføres økonomiske incitamenter i arbejdsmiljøindsatsen ud fra et princip om, at de gode virksomheder skal belønnes, og de dårlige skal betale. LO vil fortsat styrke denne indsats. Arbejdsmiljøcertifikater, arbejdsmiljøafgifter og gebyrbelagte tilsyn er gode redskaber, men LO er åben over for andre økonomiske incitamenter. Det er dog afgørende, at de indføres inden for en overskuelig periode, og at det bliver et af de redskaber, som kan anvendes i tilsyn og kontrol med arbejdsmiljøet samt aftaler.

11 Virksomhederne skal stadig have metodefrihed, så de kan finde de metoder og fremgangsmåder, som passer dem bedst. Sikkerhedsorganisation på små virksomheder Det er velkendt, at de helt små virksomheder ofte mangler viden og ressourcer til at udvikle et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø. Myndighederne har et særligt ansvar over for dem, og det var derfor et væsentligt fremskridt, da det blev lovfæstet, at der også skulle vælges sikkerhedsrepræsentanter på de små arbejdspladser med ned til fem ansatte. Endvidere fik også ansatte på små arbejdspladser adgang til det arbejdsmiljøkursus, som alle sikkerhedsrepræsentanter skal deltage på, og som betales af arbejdsgiveren. Fagbevægelsen vil fortsat samarbejde om, at arbejdsmiljøet styrkes på de små virksomheder ikke mindst fordi de spiller en helt central rolle i dansk erhvervsliv. Retten til at vælge sikkerhedsrepræsentant skal lovfæstes i arbejdsmiljøloven, fordi der derved sættes fokus på forebyggelse. LO er åben overfor at styrke denne indsats ved aftaler. Skriftlige arbejdspladsvurderinger på små virksomheder Skriftlige arbejdspladsvurderinger er et velegnet redskab til at få viden om arbejdsmiljøet på. De medvirker til at identificere problemerne og skabe konkrete løsninger på den enkelte arbejdsplads, og de bidrager til konkrete løsninger. Det er både relevant, når der skal indkøbes ny teknologi og nye maskiner, når der gennemføres større organisatoriske ændringer i arbejdet, og når der skal gøres en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Fagbevægelsen vil fortsætte arbejdet med at fastholde reglerne om skriftlige arbejdspladsvurderinger, også for at Danmark kan leve op til de forpligtelser, som EU s arbejdsmiljøregler pålægger alle medlemslandene. Arbejdsskadesystemet Behovet for et bedre og mere tidssvarende arbejdsskadesystem er åbenlys. Arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og arbejdsmiljøindsatsen må selvsagt ledsages af en tilsvarende pligt til at erstatte følgerne af et dårligt arbejdsmiljø. Når skaden er sket, skal de arbejdskadede sikres ordentlige forhold. LO s medlemsforbund har gennem en årrække dokumenteret, at der er en alt for snæver anerkendelsespraksis, uacceptabel svingende retssikkerhed og lang administrativ sagsbehandling i arbejdsskadesagerne. Tydeligst står dels systemets massive diskrimination af arbejdslivets forventelige ulykkeslignende hændelser og dels de meget restriktive krav, der stilles til dokumentation i erhvervssygdomssager. Den tidligere regering fremlagde sit forslag til arbejdsskadereform umiddelbart før valget og har genfremsat det. Forslaget betyder væsentlige forbedringer af de arbejdsskadedes erstatningsmuligheder og lægger op til et bedre samspil med den forebyggende indsats og indsatsen for arbejdsfastholdelse. LO mener derfor, at det skal gennemføres og suppleres med yderligere tiltag. LO tager afstand fra lovinitiativer, der alene vedrører sagsbehandlingstiderne, og som ikke tager hånd om de dokumenterede problemer, som det nuværende arbejdsskadebegreb medfører. Samspillet med det forebyggende rummelige arbejdsmarked skal styrkes, og erstatningssystemet skal kombinere skadeserstatning med forebyggelse af nye arbejdsskader og marginalisering. Det er positivt, at regeringen har en arbejdsskadereform med i sit grundlag, men tilkendegivelsen er ukonkret og omfatter kun afkortning af sagsbehandlingstiderne. De øvrige områder bliver overladt til arbejdsmarkedets parter. Den udfordring tager LO op. Det er afgørende for LO, at der bliver gjort op med forventelighed og de restriktive dokumentationskrav i regeringens udspil til arbejdsskadereform det er ikke et aftalespørgsmål. 11

12 Syv indsatser parternes rolle 12 Der er flere muligheder for, at overenskomstparterne kan indgå aftaler om arbejdsmiljøet, som er forankret i det fagretlige system. Det væsentlige er, at aftalerne forpligter parterne, så de påtager sig et reelt ansvar for, at arbejdsmiljøet på de arbejdspladser, som er omfattet af aftalerne, faktisk forbedres. Forpligtende aftaler mellem parterne skal handle om, hvordan virksomhederne kan leve op til arbejdsmiljølovens definition af et forsvarligt arbejdsmiljø. Udgangspunktet skal derfor være arbejdsmiljølovens minimumskrav, og at de grundlæggende spørgsmål om arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads skal fastlægges i arbejdsmiljøloven. Det er afgørende, at arbejdsmiljøet og lønnen ikke blandes sammen. Ellers risikerer fagbevægelsens medlemmer at komme til at betale for at få et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De seneste år har den teknologiske udvikling, ny arbejdsorganisering og virksomhedsudflytninger mv. medført store forandringer af, hvordan virksomhederne udnytter deres arbejdskraft. Det har øget presset på den del af de overenskomstmæssige aftaler, som regulerer arbejdsforholdene. Det gælder især arbejdstiden, arbejdstempoet, lønsystemerne og ansættelsesformerne. Aftalerne kan bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø på flere måder. De kan: Understøtte gennemførelsen af arbejdsmiljølovens bestemmelser på virksomhederne, og sikre at overtrædelser kan behandles fagretligt Skabe forpligtende samarbejde om indsatser, som skal løse de alvorligste arbejdsmiljøproblemer inden for overenskomstområdet Etablere rammer for, hvordan arbejdsgivere og lønmodtagere skal samarbejde om arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads. På en lang række overenskomstområder er der allerede forpligtende aftaler om hvordan konflikter om arbejdsmiljøspørgsmål skal løses, og hvilke krav virksomhederne skal leve op til. Se eksemplerne side 23. Parterne kan også udvikle overenskomster, hvor der er sammenhæng mellem de forskellige overenskomstelementer, så det sikres, at f.eks. bestemmelser om lønsystemer og tilrettelæggelse af arbejdstid bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø. Parterne: 1 Arbejdsmiljøområdets partssystem skal revideres og indrettes, så det understøtter indgåelse af forpligtende aftaler om et bedre arbejdsmiljø. Parterne skal også kunne påtage sig et ansvar for, at arbejdsmiljøet forbedres på den enkelte arbejdsplads. Formålet med branchearbejdsmiljørådene er, at de skal give parterne mulighed for at indgå aftaler om konkrete indsatser, som de vil gennemføre for at forbedre arbejdsmiljøet. Men forpligtende aftaler kræver, at de er forhandlet mellem overenskomstparterne. Der er derfor behov for at undersøge, hvordan Branchearbejdsmiljørådenes (BAR s) struktur og rammer kan understøtte overenskomstsystemet. Det gælder både i forhold til hvilke dele af arbejdsmarkedet, de dækker, og hvordan man fordeler kompetence og ansvar i det enkelte branchearbejdsmiljøråd. Der skal være et velfungerende og forpligtende samarbejde i BAR-systemet. Ellers kan de regler og indsatser, som parterne aftaler, ikke håndhæves over for de arbejdspladser, som overenskomsterne dækker.

13 3 Parterne skal yde en særlig indsats i forhold til de nye arbejdsmiljøproblemer, der opstår, ved at de forpligter sig på at forebygge problemerne gennem bedre tilrettelæggelse af arbejdet. Arbejdstilsynet skal sætte ind over for de virksomheder, som ikke er dækket af en aftale. 2 Parterne skal målrette indsatsen mod de alvorligste arbejdsmiljøproblemer, og aftalerne skal præcisere, hvilke aktiviteter parterne vil gennemføre. De skal også fastsætte mål for den forebyggende indsats i uddannelsessystemet. Nogle jobgrupper har et markant dårligere arbejdsmiljø end andre, men der er arbejdsmiljøproblemer inden for alle faggrupper, som forringer lønmodtagernes arbejdsliv og bidrager til at de bliver nedslidt og marginaliseret. Partssamarbejdet skal bidrage konstruktivt til at forebygge disse belastninger. Indsatsen skal baseres på et sagligt og veldokumenteret grundlag. LO foreslår derfor, at parterne sammen med Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet fastlægger en række kriterier, som kan bruges til hvert år at udpege de ti farligste jobgrupper og de fem alvorligste arbejdsmiljøproblemer inden for de forskellige brancher. Dårligt psykisk arbejdsmiljø og ergonomisk nedslidning er nogle af de arbejdsmiljøproblemer, der vokser kraftigst i disse år, og udviklingen viser, at problemerne vil vokse, hvis ikke der sættes ind med en effektiv, forebyggende indsats. I en lang række brancher bliver arbejdet mere og mere specialiseret ikke kun inden for den traditionelle fremstillingsvirksomhed, men også i mange serviceerhverv. Det øger den ergonomiske nedslidning fx. som følge af ensidigt gentaget arbejde, tungt fysisk arbejde og dårlige arbejdsstillinger. Forebyggelsen styrkes ved, at parterne indgår forpligtende aftaler, fordi forebyggelsen også påvirker lønsystemer, arbejdstid og faggrænser, som er fastlagt i de enkelte overenskomster. Parterne skal forhandle sig frem til, hvordan man kan indrette lønsystemer med mere, så de understøtter et godt arbejdsmiljø. Det skal fortsat være arbejdsgiveren, som har ansvaret for, at der skabes et godt arbejdsmiljø, uden at lønmodtagerne af den grund får forringet deres almindelige arbejdsforhold og indtjeningsmuligheder. 13 Kriterierne skal være handlingsanvisende, og der skal lægges vægt på, at kriterierne både afspejler det psykosociale og det fysiske arbejdsmiljø. Det skal fremgå klart, hvordan en jobgruppe kan slippe ud af listen, og hvordan den enkelte virksomhed kan dokumentere, at den har løst de alvorlige arbejdsmiljøproblemer på området. 1 3 Udviklingen af grunduddannelserne sker allerede i et samarbejde mellem parterne. Inden for de forskellige fag og uddannelser må parterne styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så de unge ikke blot lærer deres fag at kende, men også får et indgående kendskab til, hvordan man indretter et godt arbejdsmiljø. Det kræver et godt, ajourført undervisningsmateriale, som kan gøre arbejdsmiljøindsatsen til en central del af alle erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser

14 5 Virksomhederne skal have pligt til at drøfte ændringer i arbejdsprocesserne med medarbejdernes repræsentanter, så arbejdsmiljøproblemer kan forebygges allerede i planlægningsfasen. Desuden skal samarbejdet mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisationen styrkes på den enkelte arbejdsplads De helt små virksomheder har ikke en sikkerhedsorganisation. Her skal sikkerhedsarbejdet styrkes gennem aftaler om samarbejde mellem arbejdsgiver og de ansattes faglige organisationer. Selv om de ansatte ikke har ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant, har de stadig krav på et ordentligt arbejdsmiljø. Derfor skal overenskomstparterne indgå aftaler, der kan styrke sikkerhedsarbejdet på de små virksomheder. Aftalerne skal fastlægge de vigtigste opgaver, som arbejdsgiveren skal løse i samarbejde med sine ansatte. De skal også sikre, at eventuelle uenigheder om arbejdsmiljøspørgsmål ikke kan føre til afskedigelse. Det vil skabe et ligeværdigt samarbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Eventuelle uenigheder kan behandles i det fagretlige system. Arbejdsmiljø afhænger meget af den teknologi og arbejdsorganisering, som man anvender. Derfor skal overenskomstparterne indgå aftaler, som fastlægger, at ledelse og medarbejdere sammen skal gennemføre en arbejdsmiljøvurdering af planlagte investeringer i teknologi og ændringer i arbejdets organisering. Aftalerne skal desuden sikre, at virksomhederne opfylder de krav, som arbejdsmiljøloven stiller om forebyggelse i forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Mange ydre miljøproblemer løses også bedst i samarbejde med medarbejderne og deres repræsentanter, og her er det også afgørende, at der tages højde for påvirkningerne af det ydre miljø, når man planlægger investeringer og ny teknologi. Aftalerne skal derfor også fastlægge, hvordan samarbejdet om miljøindsatsen skal foregå, og sikre, at der foretages miljøvurderinger af planlagte ændringer. MED-aftalen på det amtskommunale område er et eksempel på, at en aftale skaber rammer for øget medindflydelse og koordinering og dermed udvikling af arbejdsmiljøet. Overenskomstparterne har allerede indgået generelle rammeaftaler om teknologi på en række områder. De kan med fordel udbygges med mere præcise retningslinier, som også omfatter arbejdsmiljøet. Det psykiske arbejdsmiljø og den ergonomiske nedslidning er nogle af de områder, som kræver et indgående samarbejde mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisationen, når der skal findes konkrete løsninger på forebyggelse af arbejdsmiljøproblemerne. Samarbejdet skal sikre, at løsningerne integreres i virksomhedens generelle udvikling. Dette er en udvidelse af samarbejdsaftalen og arbejdsmiljøloven, som sætter øget fokus på arbejdsmiljøet og giver bedre sanktionsmuligheder. Parterne skal blive enige om mindstekrav til, hvordan samarbejdet skal foregå i det daglige, og sikre, at der findes fælles løsninger på arbejdsmiljøproblemerne.

15 6 7 Det skal være nemmere for den enkelte lønmodtager at pege på problemer med arbejdsmiljøet over for ledelsen og vægre sig ved at udføre arbejde, som er i strid med arbejdsmiljøloven. Den enkelte lønmodtager har ikke nok indflydelse på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen med de nuværende regler. Lønmodtagernes rettigheder skal styrkes, så de får større indflydelse. Arbejdsmiljøloven skal grundlæggende forankre rettighederne og give parterne mulighed for at udmønte dem. Derfor skal der indgås aftaler som præciserer, at lønmodtagerne har ret til at stille krav til arbejdsgiverne om at få løst konkrete problemer med arbejdsmiljøet på virksomheden, og at lønmodtagerne har ret til at vægre sig ved at udføre arbejde eller arbejdsfunktioner, der er i strid med arbejdsmiljølovens bestemmelser. Virksomhedens sikkerheds- og samarbejdsorganer skal inddrages i behandlingen af de spørgsmål, som medarbejderne rejser, og rådgive virksomheden, inden der bliver truffet en endelig beslutning. Arbejdsgiveren må forpligtes til at give et skriftligt svar inden for en fastsat frist. Svaret skal enten oplyse, hvordan arbejdsmiljøproblemet vil blive løst, eller begrunde, hvorfor det ikke kan løses. De lokale fagforeninger har en viden om arbejdsmiljø og arbejdsskader, som skal udnyttes i de enkelte virksomheder, og det skal være en fast del af fagforeningernes samarbejde med virksomhederne, at de drøfter udvikling af arbejdsmiljøet. De lokale fagforeninger anvender mange ressourcer på at føre arbejdsskadesager. Det giver dem et detaljeret indblik i den enkelte virksomheds arbejdsmiljøforhold. Denne viden kan udnyttes til at indgå aftaler med virksomhederne om, hvordan de alvorligste arbejdsmiljøproblemer skal løses. Det kan for eksempel være forebyggelsesaftaler, som fastsætter, hvilke alvorlige arbejdsmiljøpåvirkninger, der skal fjernes og hvornår. Det bør være en fast del af fagforeningernes samarbejde med virksomhederne, at de besøger dem jævnligt for at drøfte udvikling af arbejdsmiljøet. De forskellige overenskomstområder kan indgå overordnede rammeaftaler, som beskriver, hvordan en lokal forebyggelsesaftale skal indrettes, og aftaler, hvordan uenigheder håndteres. Endelig skal overenskomstparterne godkende lokalaftalerne alt efter branchernes tradition og behov. 15

16 Syv indsatser myndighedernes rolle 16 Et forpligtende samarbejde mellem overenskomstparterne kan ikke stå alene. Politikere og myndigheder det vil sige regeringen, Folketinget og Arbejdstilsynet har stadig et grundlæggende ansvar for at skabe rammer, som sikrer, at den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet løbende forbedrer arbejdsforholdene. Dertil komme fastsættelsen af minimumsniveauer på de relevante felter. De centrale opgaver for myndighederne i arbejdsmiljøindsatsen er således: At skabe mulighed for at bibeholde og udvikle gode, sunde arbejdspladser uden nedslidning At være regeldannende og normsættende på alle områder af arbejdsmiljøet blandt andet ved at skabe rammer for god rådgivning til arbejdspladserne At udføre tilsyn på virksomhederne og prioritere virksomhederne med det dårligste arbejdsmiljø At bistå i den samlede argumentation for forskning i arbejdsmiljø og inspirere til ny forskning At have ansvaret for at indsamle al dokumentation og alle data vedrørende arbejdsmiljø, herunder at styrke det eksisterende arbejdsskadesregistreringssystem. Den overordnede regulering af arbejdsmiljøet skal hele tiden udvikles for at fastholde ledelsens motivation for at skabe bedre arbejdsmiljø. Det skal være tydeligt, hvilke krav virksomhederne skal leve op til for at overholde loven, og de skal have adgang til den nødvendige rådgivning og vejledning og vide, at overtrædelser af arbejdsmiljøloven bliver mødt med konsekvente sanktioner fra myndighederne. Der skal ikke kunne herske tvivl om, at det ikke er acceptabelt at overtræde arbejdsmiljølovens bestemmelser, og der skal være en effektiv kontrol. LO foreslår, at der skal anvendes en række incitamenter, som kan skille fårene fra bukkene. Det skal simpelt hen være nemt at skelne mellem de virksomheder, der har styr på arbejdsmiljøet, og de, der har et dårligt arbejdsmiljø. Så kan investorer, fremsynede virksomheder, lønmodtagere og andre interessenter målrette deres ressourcer mod de virksomheder, som har styr på arbejdsmiljøet. Parallelt med denne indsats skal der tænkes i kompetenceudvikling for medarbejderne. Mange arbejdsmiljøproblemer er knyttet til lavt kvalificerede jobfunktioner. Medarbejderne skal opkvalificeres, i takt med at disse jobfunktioner udvikles. Kompetenceudviklingen skal dække alle medarbejdergrupper, idet kompetenceudvikling er en nødvendig del af personalepolitikken og et bedre psykisk arbejdsmiljø. En arbejdsskadereform skal sikre et effektivt og retfærdigt erstatningssystem, der forener skadeserstatning med forebyggelse af skader og marginalisering. Enhver arbejdsskade skal anmeldes og principielt følges op med forebyggelse på arbejdspladsen. Der er derfor også behov for at etablere et meget konkret samspil mellem forebyggelsen og det rummelige arbejdsmarked. Det kan for eksempel være med de kommunale myndigheder, parterne, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og forskellige videninstitutioner. Der er et behov for at opbygge viden og dokumentation på arbejdsskade- og arbejdsmiljøområdet som supplement til den erfaring, der findes på området. Arbejdstilsynet holder styr på de uorganiserede virksomheder Det er ikke alle virksomheder, der er omfattet af parternes overenskomster eller aftaler om arbejdsmiljø, men de skal også have styr på arbejdsmiljøet. Derfor må Arbejdstilsynet holde særligt øje med, at arbejdsgiverne på disse virksomheder også lever op til arbejdsmiljølovens krav.

17 Arbejdstilsynets reaktioner ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal være konsekvente og mærkbare og føre til, at arbejdsmiljøforholdene bliver bragt i orden hurtigt. Arbejdstilsynets fremtidige kontrolindsats skal fortsat målrettes mod de virksomheder, som har det dårligste arbejdsmiljø, og som ikke arbejder forebyggende og effektivt med at skabe arbejdsmiljøforbedringer. Samtidig skal Arbejdstilsynet sikre, at der gennemføres de nødvendige arbejdsmiljøforbedringer på de områder, som ikke er dækket af aftaler om forebyggende indsatser mellem parterne, enten fordi de ikke er organiseret, eller fordi overenskomstparterne ikke har indgået aftaler om arbejdsmiljøindsatser. I det videre arbejde med arbejdsmiljøaftaler skal Arbejdstilsynets rolle analyseres og drøftes. Myndighederne: 1 Målrettet og strategisk arbejdsmiljøforskning skal forebygge nye arbejdsmiljøproblemer, før de rammer lønmodtagerne og sætter velfærdssamfundet under pres. Forskningen skal styrkes og levere konkrete forslag til, hvordan belastningerne kan forebygges på virksomhederne. 2 Der skal opbygges en offentlig arbejdsmiljødatabase, så det bliver nemt at finde ud af, hvordan arbejdsmiljøet har det på de lokale virksomheder. Der skal være adgang til databasen hos arbejdsformidlingerne og fagforeningerne. Der skal være størst mulig åbenhed omkring arbejdsmiljøet på virksomhederne. Det vil gavne dem, der gør en stor indsats og lægge pres på dem, der ikke gør det. LO foreslår derfor, at der etableres en database som dækker hele landet, og at Arbejdstilsynet, Arbejdsformidlingen og de lokale parter går sammen om at udarbejde den. Alle skal kunne søge i databasen via internettet. 17 Arbejdsmiljøforskningen har for ringe vilkår. Sammenlignet med andre europæiske lande anvender Danmark kun meget små midler til forskning i bedre arbejdsmiljø. Konsekvensen er, at der ikke er tilstrækkelige forskningsmiljøer, som kan holde arbejdsmiljøforskningen i live og skabe nye resultater. Databasen skal fx. indeholde oplysninger om Arbejdstilsynets kategorisering af virksomheden, arbejdsmiljøcertificering, arbejdspladsvurdering (APV), statistik over ulykker og fravær, klare overtrædelser af arbejdsmiljøloven, samt centrale og lokale arbejdsmiljøaftaler. Der skal afsættes en fast forskningsbevilling på den årlige finanslov, som er stor nok til at skabe en dynamisk forskningstradition på arbejdsmiljøområdet. Et flerårigt strategisk forskningsprogram skal fastlægge forskningsområderne og sikre, at resultaterne kan anvendes på virksomhederne. Programmet skal udvikles i et tæt samspil med partsindsatsen for at sikre resultaternes anvendelse på virksomhederne. Der bliver rift om arbejdskraften i de kommende år, og Arbejdsformidlingerne skal være med til at sikre, at Arbejdskraften søger hen til virksomheder, der har et godt arbejdsmiljø. De offentlige og private formidlingskontorer og fagforeningerne skal derfor prioritere virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, når de formidler arbejdskraft. De skal altid oplyse, om en virksomhed har erhvervet et certifikat. Som et led i programmet skal der udvikles en national database for arbejdsmiljøforskning. Resultaterne skal være offentligt tilgængelige. LO foreslår også, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for at virksomheder og institutioner, der godkendes som praktiksted for lærlinge og elever, får et arbejdsmiljøcertifikat.

18 Det eksisterende arbejdsmiljøcertifikat skal udbygges og tænkes sammen med bestræbelserne på at udvikle en model for et arbejdsmiljøregnskab. Der skal også tages initiativ til at udvikle en europæisk standard for arbejdsmiljøledelse. Virksomheder, der opfylder kravene til et godt arbejdsmiljø, skal have adgang til mærkning af arbejdsmiljøet. Kun meget få virksomheder har overblik over deres udgifter til arbejdsmiljøet og udnytter ikke muligheden for at reducere udgifterne. LO foreslår derfor, at der udvikles en fælles standard for det gode arbejdsmiljøregnskab. Regnskabet skal blandt andet indeholde centrale oplysninger om antal arbejdsulykker, sygefravær og gennemstrømning af medarbejdere. Standarden skal udvikles, så den kan tilpasses de enkelte brancher. En virksomhed kan så løbende vurdere sine udgifter og besparelser ved at investere i et godt arbejdsmiljø og måle fremdriften i sine initiativer. Den kan også sammenligne sig med konkurrenter og branchens gennemsnit. Beskæftigelsesministeriet kan støtte indsatsen ved at etablere en hjemmeside med elektroniske databaser, hvor virksomhederne kan hente oplysninger om gennemsnitlige udgifter og besparelser ved forskellige tiltag. LO foreslår, at regeringen understøtter processen yderligere ved at tage initiativ til at udvikle en europæisk standard for arbejdsmiljøledelse. Udgangspunktet for dette initiativ skal være udviklingen af en national standard. Virksomheder, der investerer i et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere, skal have mulighed for at skilte med indsatsen. LO mener derfor, at der skal udvikles en mærkningsordning, der omfatter arbejdsmiljø. Dette kan gøres ved at arbejdsmiljøcertifikatet indføres i de allerede eksisterende miljømærker, for eksempel EU s Blomsten og det nordiske Svanen. Målet er, at der på sigt udvikles et enhedsmærke. Virksomhederne skal have konkrete økonomiske fordele af at investere i et godt arbejdsmiljø. Erfaringerne viser, at investeringer i et godt arbejdsmiljø hurtigt tjener sig hjem på virksomhedens almindelige drift. LO ønsker yderligere fokus på de økonomiske incitamenter. Det drejer sig dels om at skabe opmærksomhed om effekterne af et godt arbejdsmiljø, dels at udvikle de økonomiske incitamenter, som blandt andet skal ses i sammenhæng med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder skal alt andet lige have fortrinsret, når det offentlige vælger leverandør af tjenesteydelser i forbindelse med udlicitering af opgaver. Finansielle investorer og forsikringsselskaber skal også bidrage til, at det bliver fordelagtigt for virksomhederne at satse positivt på arbejdsmiljøet. De finansielle investorer skal være mere åbne om deres etiske investeringsprincipper. Det gælder både banker, investorforeninger og pensionskasser. Der skal udvikles en sammenhæng mellem investorernes investeringsredskaber og virksomhedernes nye regnskaber og rapporteringer, der også omhandler arbejdsmiljø, således at arbejdsmiljøregnskabet kan indgå i investorens vurderinger. Endelig skal forsikringsselskaber offentliggøre, hvilke principper de benytter, når de fastsætter præmier for arbejdsskadeforsikringer. Det skal fremgå af principperne, om virksomhederne har mulighed for at få reduceret deres præmie ved at forbedre arbejdsmiljøet. 5 Nye ledelsesværktøjer og kursustilbud skal sikre øget fokus på arbejdsmiljøet hos arbejdsgiverne. Ledelsen i små virksomheder skal på obligatorisk arbejdsmiljøkursus, og der skal udvikles en startpakke til dem. Der ligger allerede en række pligter og ansvar for virksomhedsledere i arbejdsmiljøloven, og der eksisterer kurser, som oplyser om disse krav. LO ønsker imidlertid at styrke arbejdsgivernes arbejdsmiljøkvalifikationer og foreslår derfor, at der udvikles en række tilbud, som retter sig mod virksomhedernes ledelse.