SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere"

Transkript

1 SAMARBEJDSMODEL Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS

2 SAMARBEJDSMODEL Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen Nørre Farimagsgade København K

3 Forord Fordi socialt udsatte grønlændere ofte har mangeartede og komplekse problemstillinger som fx arbejdsløshed, hjemløshed og misbrug, er det centralt, at de fagprofessionelle og øvrige aktører omkring disse borgere samarbejder, organiserer og koordinerer indsatsen på tværs af fagligheder og sektorer. Sådan er de generelle erfaringer på tværs af fem indsatsbyer (København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg), som har været omdrejningspunktet for Strategien for socialt udsatte grønlændere i Danmark, der blev igangsat i 2013 af den daværende regering. I de fem indsatsbyer har kommunerne sammen med Kofoeds Skole, De Grønlandske Huse, Foreningen Grønlandske Børn samt andre frivillige og private tilbud for herboende grønlændere arbejdet med at udvikle og afprøve en model for samarbejdet på tværs. Samarbejdet har særligt koncentreret sig om områderne hjemløshed, misbrug, beskæftigelse, børnefamilier og unge. Herudover er der arbejdet med en forebyggende indsats for nytilkomne grønlændere, så de oplever en hurtigere kontakt til og bedre information om det danske system, når de kommer til Danmark. Et mere integreret samarbejde omkring borgeren er nøglen til give en bedre og helhedsorienteret indsats for den enkelte. Samarbejdet på tværs tager sig forskelligt ud i de fem involverede byer afhængig af den lokale kontekst. Men fælles er, at de tager udgangspunkt i en samarbejdsmodel, der er udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS. Samarbejdsmodellen har til formål at skabe et samlet overblik over den aktuelle indsats for socialt udsatte grønlændere i kommunen. Den består af viden om organisering af indsatsen, kommunikation, planer og arbejdsredskaber samt en oversigt over relevante tilbud i kommunen. Derudover klarlægges en ramme for samarbejde i konkrete borgerforløb. 3

4 Kapitel: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Samarbejdsmodellen 5 Hvad skal der opnås med samarbejdsmodellen? 5 Hvad er samarbejdsmodellen? 6 Organisering 6 Den overordnede ramme 7 Målgruppe og samarbejdspartnere 7 Kommunikation 9 Planer og arbejdsredskaber 9 Tilbudsoversigt 10 Samarbejdet i de konkrete borgerforløb 12 Tovholderfunktionen i borgerforløb 13 Formål 13 Hvem skal tilbydes en tovholder 13 Hvem kan være tovholder? 13 Hvordan afgøres det, hvem der er tovholder i et konkret borgerforløb? 14 Tovholderens rolle 14 Retningslinjer 15 Samarbejdet med borgeren 15 Samarbejdet med samarbejdspartnere 16 Koordinerende møder 16 1) Før mødet: 17 2) Under mødet: 17 3) Efter mødet: 17 Handleplan 18 Handleplan for [xxx] Kommune 18 4

5 Kapitel: Samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen er afprøvet i forbindelse med Strategien for socialt udsatte grønlændere i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København i perioden 2014 til Under afprøvning af samarbejdsmodellen i de fem byer, har Socialt Udviklingscenter SUS ydet løbende processtøtte og sparring til de fem projektkommuner, private og frivillige tilbud for at sikre indfrielse af målene med samarbejdsmodellen. Samarbejdsmodellen har til formål at styrke samarbejdet mellem kommune, private og frivillige tilbud således, at der fremadrettet tilbydes en styrket indsats til socialt udsatte grønlændere. Dette for at sikre, at socialt udsatte grønlændere, voksne såvel som børn, modtager en målrettet og koordineret social indsats samt at de specialiserede indsatser koordineres med den almene sociale indsats. Hvad skal der opnås med samarbejdsmodellen? Der er opsat en række målsætninger for arbejdet med samarbejdsmodellen. Disse mål er: Borgeren er inddraget i alle beslutninger i sin egen sag. Aktører, der er involveret i indsatsen for socialt udsatte grønlændere, har let adgang til viden om relevante tilbud og hvordan indsatsen er organiseret. Der er tydelige kommunikations- og informationsveje i samarbejdet, således at borgere og involverede aktører ved, hvem der skal kontaktes og hvordan. Der er klare arbejdsgange, tydelig rollefordeling samt entydig placering af handleansvar mellem de involverede aktører. Der er fælles viden om og accept af den konkrete indsats for borgeren. Der samarbejdes med relevante aktører ved behov. For at sikre at samarbejdsmodellen bliver implementeret hos alle aktører udpeges en projektleder, som bl.a. har ansvar for at udfylde en handleplan (se s. 15). Socialstyrelsen har løbende indsamlet data om i hvilken omfang, modellen er implementeret. Disse data er i tæt samarbejde med Socialstyrelsen anvendt i kommunernes interne styring og justering af arbejdet med implementering af samarbejdsmodellen. 5

6 Kapitel: Samarbejdsmodellen Hvad er samarbejdsmodellen? Samarbejdsmodellen udgør det vidensgrundlag, der skal understøtte en styrket indsats for socialt udsatte grønlændere. Den skal formidles og tages i brug af de relevante aktører, der er i kontakt med socialt udsatte grønlændere og som indgår i samarbejdet på tværs af kommune, private og frivillige tilbud. Samarbejdsmodellen er opdelt i to niveauer: Den overordnede ramme, der beskriver samarbejdet på tværs af kommune, private og frivillige aktører. Samarbejdet i de konkrete borgerforløb, der har fokus på rolle- og ansvarsfordeling, arbejdsopgaver og indsatser i de enkelte borgerforløb. Den overordnede ramme har til formål at skabe et samlet overblik over den aktuelle indsats for socialt udsatte grønlændere i kommunen og består af viden om organisering af indsatsen, kommunikation, planer og arbejdsredskaber samt en oversigt over relevante tilbud i kommunen. Rammen for samarbejdet i de konkrete borgerforløb består af to elementer: en tovholderfunktion samt nogle opmærksomhedspunkter til samarbejdet. Disse elementer skal understøtte et helhedsorienteret og velkoordineret borgerforløb. Rammen skal anvendes af professionelle som et arbejdsredskab i samarbejdet med borgeren. Tovholderen i de enkelte borgerforløb er ansvarlig for at koordinere indsatsen blandt de involverede samarbejdspartnere. Organisering I arbejdet med samarbejdsmodellen er det nødvendigt at klarlægge en intern organisering for at sikre en god arbejdsdeling og fremdrift ift. implementering af modellen. Denne klarlægges blandt andet gennem arbejdet med den overordnede ramme (se følgende afsnit). Overordnet kan der dog skitseres følgende roller/grupper: Projektleder: har det overordnede overblik over aktiviteter, sikrer den løbende styring og indsamling af viden til modellen. I afprøvningen af samarbejdsmodellen har projektlederne været kommunalt ansatte. Projektgruppe: består af nøglemedarbejderne ift. indsatsen for udsatte grønlændere; projektleder, udvalgte sagsbehandlere i Socialforvaltningen, Jobcenter og opsøgende gadeteam, udvalgte medarbejdere på lokale herberger, væresteder, døgntilbud og frivillige tilbud, behandlere fra misbrugstilbud, boligsociale medarbejdere, medarbejdere fra det lokale erhvervsliv o. a. Styregruppe: sikrer ledelsesmæssig opbakning og prioritering af ressourcer til arbejdet med samarbejdsmodellen. Styregruppen består af projektleder og dels af kommunale ledelsesrepræsentanter fra Socialforvaltning, Jobcenter og opsøgende gadeteam, samt ledelsesmæssige repræsentanter fra private og frivillige aktører, ledere i det lokale erhvervsliv og almennyttige boligselskaber o.a. Tovholder: er ansvarlig for at koordinere indsatsen for den enkelte borger blandt de involverede samarbejdspartnere. Tovholder arbejder direkte med den enkelte borgere (se uddybende s. 10). 6

7 Kapitel: Den overordnede ramme Den overordnede ramme - for samarbejdet mellem kommunale, private og frivillige aktører i [xx] Kommune Den overordnede ramme for samarbejdet mellem kommunale, private og frivillige aktører har til formål at skabe en fælles viden om det eksisterende samarbejde. Dette med henblik på at sikre en helhedsorienteret og velkoordineret indsats for socialt udsatte grønlændere. I den overordnede ramme beskrives den praksis, som danner grundlag for samarbejdet. I etableringen af den overordnede ramme skal nedenstående skema udfyldes. Det er den kommunale projektleder, der er ansvarlig for at udfylde skemaet med inddragelse af projektgruppen og præsentere skemaet for styregruppen, som godkender denne. Erfaringer har vist, at hver enkel kommune selv må udfylde samarbejdsmodellen med udgangspunkt i deres lokalpraksis. Når skemaet er udfyldt og godkendt af styregruppen, er den overordnede ramme etableret. Derefter er den kommunale projektleder ansvarlig for, at: formidle den overordnede ramme til alle relevante samarbejdspartnere samt sikre, at den er let tilgængelig og kendt af alle relevante aktører handleplanerne udarbejdes og gennemføres opdatere den overordnede ramme to gange om året Målgruppe og samarbejdspartnere Beskriv målgruppen og samarbejdspartnere der indgår i samarbejdsmodellen. Hvem retter indsatsen sig mod? Beskriv hvad der karakteriserer målgruppen socialt udsatte grønlændere: køn, alder, sociale problemstillinger. Hvem er relevante samarbejdspartnere? På baggrund af målgruppebeskrivelsen udpeges de relevante aktører i indsatsen 7

8 Kapitel: Den overordnede ramme Organisering af indsatsen Her beskrives hvordan den aktuelle indsats for socialt udsatte grønlændere er organiseret kommunalt, privat og frivilligt. Hvilke opsøgende indsatser er der overfor socialt udsatte grønlændere? Beskriv tværgående samarbejdsfora internt i kommunen Beskriv tværgående samarbejdsfora mellem kommunale aktører og de frivillige/private tilbud Beskriv tværgående samarbejdsfora mellem de frivillige og private tilbud. Hvilke relevante samarbejdsaftaler er der indgået i kommunen? Hvilke relevante samarbejdsaftaler er der indgået mellem kommunale aktører og de frivillige/private tilbud? Hvilke relevante samarbejdsaftaler er der indgået mellem de frivillige og private tilbud? Hvilke koordinerende funktioner er der i kommunen i forbindelse med borgerforløb? (dette opdeles i forvaltningsområder) Hvem kan være tovholder for den enkelte borger i det konkrete borgerforløb (tovholderen kan være kommunal, privat frivillig aktør). Hvordan samarbejdes der med borgernes 8

9 Kapitel: Den overordnede ramme hjemkommune i Grønland? Nævn relevante samarbejdspartnere. Kommunikation Her beskrives hvilke kommunikationskanaler, der anvendes i samarbejdet. Hvilke informationskanaler anvendes der internt i kommunen? Hvilke informationskanaler anvendes der mellem de frivillige og private tilbud? Hvilke informationskanaler er der mellem kommunale aktører, de frivillige og private tilbud? Hvilke informationskanaler anvendes i kontakten med borgeren? Hvilke muligheder er der for brug af tolk? Planer og arbejdsredskaber Her beskrives, hvilke planer der udarbejdes for borgerne, samt hvilke samarbejdspartnere der har adgang til planerne. Hvilke planer kan der udarbejdes for og med borgerne (ex 141 handleplan, jobplan, pædagogiske planer m.v.)? Hvem har adgang til hvilke planer? Navn på plan: Hvor er planen tilgængelig og hvilke afdelinger/tilbud har adgang til den: Hvornår og hvordan koordineres de ovenfor beskrevne planer? Hvordan inddrages borgerne i udarbejdelsen af deres planer? Hvilke arbejdsredskaber og skabeloner anvendes i det 9

10 Kapitel: Den overordnede ramme daglige arbejde, der kan understøtte et koordineret samarbejde (fx mødeindkaldelser og dagsordener, Voksenudredningsmetode n, netværkskort mm)? Tilbudsoversigt I tilbudsoversigten beskrives, hvilke tilbud der er i kommunen offentlige, frivillige og private til socialt udsatte grønlændere. Kommunale tilbud (socialcenter, jobcenter, værested, herberg, misbrugsbehandling mm.) Navn på tilbud: Beskriv tilbud (målgruppe, indhold, eventuel visitation): Kontaktoplysninger: Private og frivillige tilbud Navn på tilbud: Beskriv tilbud (målgruppe, indhold, eventuel visitation): Kontaktoplysninger: 10

11 Kapitel: Den overordnede ramme Formidling og opdatering af den overordnede ramme Hvordan formidles den overordnede ramme? Beskriv formidlingskanaler: Hvordan er rammen tilgængelig for de relevante aktører: Hvornår skal den overordnede ramme opdateres? Opdateret den [dato] Opdateret af [navn] Hvordan sikres det, at samarbejdspartnerne er orienteret ved opdatering? Næste opdatering [dato] Skal opdateres af [navn] 11

12 Kapitel: Samarbejdet i de konkrete borgerforløb Samarbejdet i de konkrete borgerforløb Rammen for samarbejdet i de konkrete borgerforløb består af to elementer: En tovholderfunktion samt nogle retningslinjer til samarbejdet. Disse elementer skal understøtte et helhedsorienteret og velkoordineret borgerforløb. I nedenstående figur er borgerforløbet opdelt i fem faser, som en borger typisk kommer igennem i sit møde med hjælpesystemet. I praksis vil disse faser sjældent forekomme som et lineært forløb og flere af faserne vil eksempelvis være tidsmæssigt overlappende. Opdelingen i de fem faser udgør den bagvedliggende forståelsesramme for et borgerforløb og er visualiseret i nedenstående figur. 12

13 Kapitel: Samarbejdet i de konkrete borgerforløb Tovholderfunktionen i borgerforløb Som et element i rammen for samarbejdet i de konkrete borgerforløb udpeges en tovholder for hvert af de borgerforløb, der igangsættes. Tovholderen er ansvarlig for at følge rammens anvisninger og koordinere indsatsen blandt de involverede aktører. Dette for at sikre, at borgeren er inddraget under hele forløbet samt, at der samarbejdes med alle relevante aktører på de rigtige tidspunkter. Formål Tovholderen er en funktion, der skal implementeres som en del af det konkrete borgerforløb i samarbejdsmodellen. Tovholderen skal sikre overblik i borgerens sag, bedre kommunikation med borger og styrke videndeling mellem samarbejdspartner i koordineringen af sagsforløbet. Med tovholderfunktionen er det målet at skabe klarhed over: hvem gør hvad, hvornår. Hvem skal tilbydes en tovholder Følgende kriterier skal være til stede for at borger tildeles en tovholder: Når forskellige aktører/tilbud/instanser skal involveres og forskellige tiltag skal iværksættes. Dvs. at en række personer skal involveres i borgerens forløb og medvirke til at skabe et velkoordineret forløb. Hvis borgerens sag er kompleks. Dette kan være når borgeren har risiko for fx at miste bolig, forsørgelse, beskæftigelse mv. I tilfælde hvor borgeren har en sygdom, der i karakter og grad kræver særlig støtte, for at borgeren oplever en velkoordineret overgang fra indlæggelse til udskrivning og opfølgning, hvor der er etableret stabil bolig, forsørgelse, god kombination af behandling og social indsats mv. Hvem kan være tovholder? Tovholderen er som udgangspunkt den person, som har en særlig positiv eller hyppig kontakt til borgeren. Der betyder, at det kan variere fra borger til borger, hvem der er tovholder i det konkrete borgerforløb. Tovholderen kan fx være ansat i: den kommunale forvaltning (hvis borgeren fx har en koordinerende sagsbehandler i Jobcenteret jf. Kontanthjælpsreformen, kan denne naturligt være tovholder) et privat tilbud et frivilligt tilbud Tovholderen er som udgangspunkt den samme person gennem hele borgerens sagsforløb. Hvis borgerens situation ændrer sig, kan der træffes beslutning om, at en ny person varetager tovholderfunktionen. Dette vurderes efter behov. 13

14 Kapitel: Samarbejdet i de konkrete borgerforløb Endeligt skal alle professionelle fungere som midlertidige tovholdere, hvis de bliver opmærksomme på et koordinationsbehov hos en borger, der ikke i forvejen har en tovholder. Dette indtil der træffes beslutning om, hvem der endeligt skal være borgerens tovholder. NB: Det er den kommunale projektleders [.] ansvar at udpege, hvem der kan være tovholdere i den enkelte kommune. Når tovholderne er udpeget, præsenterer projektlederen tovholderne for deres nye rolle. I xxx kommune er følgende personer udpeget som mulige tovholdere: [Navn og arbejdsplads:.] [Navn og arbejdsplads:.] [Navn og arbejdsplads:.] [Navn og arbejdsplads:.] [Navn og arbejdsplads:.] Hvordan afgøres det, hvem der er tovholder i et konkret borgerforløb? Hvis man som professionel bliver opmærksom på en borger, hvor der er et behov for at koordinere indsatsen på tværs af flere myndighedsområder eller leverandører, skal man undersøge, om borgeren har en tovholder eller en koordinerende sagsbehandler. Hvis borgeren ikke har en tovholder eller koordinerende sagsbehandler, kontaktes den kommunale projektleder. Projektleder inviterer evt. de udpegede tovholdere og borgeren til et fordelingsmøde, hvor det besluttes, hvem der skal være tovholder for borgeren. Alternativt aftales det direkte med borgeren og en eventuel tovholder. Begge dele skal gøres indenfor en uge. Tovholderens rolle Tovholderen skal ikke løse alle opgaver i relation til borgeren, men skal være bindeleddet mellem borgeren og samarbejdspartnerne samt være med til at sikre, at alle relevante aktører er inddraget, så de kan løse deres opgaver på bedste vis. Det er tovholderens rolle, at: samle trådene i borgerens sag, dvs. at koordinere og kommunikere om indsatser og tiltag i relation til borger og samarbejdspartnere sikre at borgeren guides rundt i systemet og modtager en god kommunikation om den samlede indsats og muligheder for tilbud inddrage alle relevante samarbejdspartnere i borgerens sagsforløb bidrage til at alle arbejder i samme retning på tværs af faglige og organisatoriske skel I relation til borgeren er tovholderens opgave at: være borgerens primære kontakt i forhold til den aktuelle indsats, dvs. at være borgerens indgang til støtte have løbende kontakt med borgeren og eventuelle pårørende dvs. kontakte borgeren via telefon, SMS, mail, hjemmebesøg mm. 14

15 Kapitel: Samarbejdet i de konkrete borgerforløb støtte borgeren i at overskue sit eget sagsforløb forklare tidsforløb, aktiviteter, fremgangsmåden i forløbet mv. sikre borgerens mulighed for indflydelse på eget sagsforløb altid at lytte til borgeren og se borgeren som ekspert i eget liv guide borgeren rundt i det samlede støttesystem (frivillig, private og kommunale tilbud) jf. tilbudsoversigten i den overordnede ramme understøtte borgerens kontakt til andre relevante samarbejdspartnere og være på forkant med de behov og løsningsmuligheder, der skønnes at kunne opstå fremadrettet og handle hurtigt for at sikre forebyggelse og tidlig indsats sikre at der indkaldes til koordineringsmøder sammen med andre samarbejdspartnere samt efter mødet at klargøre for borgeren, hvad beslutningerne betyder for borgeren I relation til samarbejdspartnere er tovholderens opgave at: være den som samarbejdspartnere kan tage kontakt til i forbindelse med borgerens sagsforløb koordinere sagsforløbet dvs. at samordne de faglige tiltag både indholdsmæssigt og tidsmæssigt med udgangspunkt i de opstillede mål for indsatsen skabe overblik over hvilke samarbejdspartnere (internt og eksternt), der er involveret i den pågældende borgers sagsforløb og orientere dem om, hvem der har tovholderfunktionen og hvordan opgavefordelingen er (se evt. tilbudsoversigten i den overordnede ramme) formidle relevante oplysninger løbende, fx pr. , til de involverede samarbejdspartnere Samarbejdspartnerne har til opgave at give besked til tovholderen, hvis der sker ændringer i de aftaler, der er indgået om borgernes forløb. Retningslinjer I forbindelse med de konkrete borgerforløb er der formuleret følgende retningslinjer i forhold til tre overordnede kategorier. Retningslinjerne er en støtte til den udpegede tovholder, så denne kan sikre et helhedsorienteret og velkoordineret borgerforløb i samarbejde med borger og relevante samarbejdspartnere. Samarbejdet med borgeren Mødeafholdelse Det aftales med borgeren, hvor vedkommende foretrækker at holde møder. Dette afklares fra gang til gang. Tolkebistand Tag sammen med borgeren stilling til, om der skal anvendes tolke til fx møder. Bisidderordning Har borgeren en bisidder? I så fald skal det aftales med borgeren, hvordan denne inddrages. Hvis borgeren ikke har en bisidder, drøftes mulighederne/behovet for at iværksætte en bisidderordning med borgeren. 15

16 Kapitel: Samarbejdet i de konkrete borgerforløb Netværk I samarbejde med borgeren kortlægges vedkommendes private og professionelle netværk og, det aftales hvem der skal inddrages hvornår. Afdækning af borgerens aktuelle situation Det er vigtigt, at borgeren får plads til at fortælle sin egen historie, og selv er med til at pege på sine aktuelle problemer, samt hvad der skal gøres for at afhjælpe problemerne. Indhentning af samtykke Inden borgeren underskriver samtykkeerklæringen informeres vedkommende om, hvad samtykket skal anvendes til, og hvem det gælder. Samarbejdet Der laves konkrete aftaler med borgeren om, hvordan samarbejdet skal foregå. Hvordan og hvornår inddrages borgeren i sit eget sagsforløb? Samarbejdet med samarbejdspartnere Hvem skal inddrages På baggrund af tilbudsoversigten (jvf. den overordnede ramme) og de aftaler, der er indgået med borgeren, tager tovholder stilling til, hvem der skal inddrages i borgerens forløb og hvornår. De relevante aktører kontaktes, og det videre forløb aftales. Information Det er tovholderens ansvar efter behov at informere relevante samarbejdspartnere om status i borgerforløb. Dette kan gøres med udgangspunkt i de informationskanaler, der er beskrevet i den overordnede ramme. Ansvarsfordeling Det er afgørende, at alle samarbejdspartnere ved, hvem der gør hvad og hvornår. Dette er tovholderens ansvar samtidig med, at alle aktører er ansvarlige for deres eget område. Afslutning af borgerforløb Når der ikke længere er behov for en tovholder (jvf. kriterierne for tovholder), er tovholderen ansvarlig for - sammen med borgeren - at lave en plan for det videre forløb og sikre at alle relevante aktører er informeret. Koordinerende møder Der afholdes koordinerende møder med borgeren og relevante samarbejdspartnere med henblik på at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats. Det er tovholderen, der har ansvar for at indkalde til møderne. Mødet kan opdeles i tre trin: 16

17 Kapitel: Samarbejdet i de konkrete borgerforløb 1) Før mødet: Tovholderen overvejer følgende: Hvornår og hvorfor skal der indkaldes til møde? Hvilke deltagere er relevante at indkalde til mødet, og hvorfor er de med? Det er tovholderens opgaver at: Forberede møde sammen med borgeren udarbejde en mødeindkaldelse, der også fungerer som mødedagsorden og referat opdatere og sende ændringer til dagsorden senest 2 dage før mødet booke møderum og forberedelse af møderummet (plads til alle, kaffe, kopi af papirer etc.) 2) Under mødet: Tovholderen har ansvar for at lede mødet effektivt og give mødet en god form, så deltagerne føler sig velkomne og har mulighed for bidrage konstruktivt. Tovholderens opgaver er at: indlede mødet med et kort rids af mødets dagsorden, formål, form og sluttidspunkt gøre opmærksom på, at det er muligt, at man sammen må parkere emner, input og debatter for at nå mødets punkter inden for tidsrammen være opmærksom på, at alle får mulighed for at være med i dialogen. Giv evt. alle deltagere to minutter til stille at reflektere over en given problemstilling eller spørgsmål. Dette følges op med en runde, hvor alle byder ind opsummere de opgaver, der er aftalt på mødet og hvem, der har ansvaret for udførelsen 3) Efter mødet: Tovholderens opgave er at: sørge for at referatet fra mødet sendes ud til deltagere følge op på aftaler som der indgået 17

18 Kapitel: Handleplan Handleplan Til at konkretisere og iværksætte arbejdet med samarbejdsmodellen skal den lokale projektleder udfylde nedenstående handleplan. I handleplanen beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres for at indfri samarbejdsmodellens målsætninger. Handleplanen er et redskab for projektleder med henblik på at sikre overblik over de lokale aktiviteter, hvem der er ansvarlig, og hvornår aktiviteterne gennemføres. Samtidig er handleplanen en guide, så alle involverede samarbejdspartnere har et fælles billede af indsatsen samt deadlines. Projektleder er ansvarlig for udfyldelse af handleplan i samarbejde med projektgruppen. Eksempel på en aktivitet i handleplanen: Aktivitet Hvilken målsætning knytter aktiviteten sig til? Hvornår Hvem Møder med projektgruppen Der er klare arbejdsgange, tydelig rollefordeling samt entydig placering af handleansvar mellem de involverede aktører. Der er fælles viden om og accept af den konkrete indsats for borgeren. Der samarbejdes med relevante aktører ved behov. 4 x årligt Projektleder er ansvarlig for indkaldelse til møderne Handleplan for [xxx] Kommune Aktivitet 1 Hvilken målsætning knytter aktiviteten sig til? Hvornår Hvem Aktivitet 2 Hvilken målsætning knytter aktiviteten sig til? Hvornår Hvem 18

19 Kapitel: Handleplan Aktivitet 3 Hvilken målsætning knytter aktiviteten sig til? Hvornår Hvem Aktivitet 4 Hvilken målsætning knytter aktiviteten sig til? Hvornår Hvem Aktivitet 5 Hvilken målsætning knytter aktiviteten sig til? Hvornår Hvem Aktivitet Hvilken målsætning knytter aktiviteten sig til? Hvornår Hvem 19

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Grønlænderstrategi 2013 2016

Grønlænderstrategi 2013 2016 Grønlænderstrategi 2013 2016 Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense & København Kommune 1 Samarbejdsmodellen

Læs mere

Grønlænderstrategi 2013 2016

Grønlænderstrategi 2013 2016 Grønlænderstrategi 2013 2016 Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Aarhus Kommune 1 Samarbejdsmodellen Som et led i grønlænderstrategien

Læs mere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er

Læs mere

Grønlænderstrategi

Grønlænderstrategi Grønlænderstrategi 2013 2016 Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense & København Kommune 1 Samarbejdsmodellen

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN

ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Sundhedsaftalen :

Sundhedsaftalen : Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Projektbeskrivelse. Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune

Projektbeskrivelse. Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune #BREVFLET# Projektbeskrivelse Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune 1. Formål og baggrund I Aalborg kommune er der fra kommunal og de frivillige/private aktørers side bred enighed om, at projektets

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

Tværgående Samarbejdsforum for Psykiatri 22. januar 2015

Tværgående Samarbejdsforum for Psykiatri 22. januar 2015 Tværgående Samarbejdsforum for Psykiatri 22. januar 2015 v/ formand for styregruppen, Marita Dalsgaard, Psykiatri og Handicapchef, Vordingborg Kommune Projektets formål og delmål Overordnet formål Medvirke

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 6 Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere 1. Konklusion På byrådsmødet den 4. november 2015 fremsatte SF et forslag vedrørende grønlandske medborgere.

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune ANSØGER: SVENDBORG KOMMUNE SVINGET 14 5700 SVENDBORG JURIDISK ANSVARLIG:

Læs mere

SBH ledermøde den 1. november 2014

SBH ledermøde den 1. november 2014 SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM) Bilag 2 Emne Til Kopi til Bilag til byrådsindstilling Aarhus Kommune Den 17. august 2012 I de 8 deltagerkommuner har i alt 1.681 borgere indtil nu været indskrevet i et metodeforløb under Hjemløsestrategien.

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

# # $ % * & " ## +! $, -"

# # $ % * &  ## +! $, - !" # # $ % & '"() * & " ## +! $, -".""" !"#! $% $ & ' %(") )$%!*$% $ ( ""& & %! & $% ' $#!""* +""(!"#,& - "$& $""$$$ (%! "#! $% $ & "#%) *.- $'! "#$/,* 0 &!%' %($ $ 1'2$%! %($ $ *3!$#"!%%( "%$$ $ %# $%!

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. . Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Målsætning Primæransvarlig for arbejdet med udsatte børn og unge og forebyggelse af vold på arbejdspladser. Målsætning. Målsætning

Målsætning Primæransvarlig for arbejdet med udsatte børn og unge og forebyggelse af vold på arbejdspladser. Målsætning. Målsætning BTI Bedre tverrfaglig Innsats Klækken Hotell, Norge Juni 2011 Bjarne Møller Socialt Udviklingscenter SUS Bjarne Møller Uddannet pædagog. Praksiserfaringer fra arbejde med udsatte børn og unge - børnehaver,

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

ADHD-handlingsplan 2012

ADHD-handlingsplan 2012 Voksenhandicap ADHD-handlingsplan 2012 Socialforvaltningen Aarhus Kommune Niels Christian Grud 3. maj 2012 Baggrund Der har de senere år været en generelt stigende efterspørgsel efter tilbud på ADHD-området,

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses. Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien

Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien Formål Formålet med Fællesteam er, at forbedre og sikre kvaliteten i behandlingen for borgere med dobbeltdiagnoseproblematik

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Fælles 6-by mål på det sociale område

Fælles 6-by mål på det sociale område Punkt 6. Fælles 6-by mål på det sociale område 2014-157 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalgets godkender At 6-byerne iværksætter systematiske målinger efter

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016. Indstilling Til Magistraten Fra Direktørgruppen Dato 18. august 2016 Afrapportering af flygtningehandleplan Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere