Inddrivelse af gæld til det offentlige. v/ Cand.jur. Lars Bach Pedersen - SKAT

Transkript

1 Inddrivelse af gæld til det offentlige v/ Cand.jur. Lars Bach Pedersen - SKAT

2 Indhold af oplægget Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed Eftergivelse af gæld Henstand med gæld Forældelse af skattekrav Afsluttende bemærkninger Side november 2014

3 Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed Skatteministeren har bemyndiget SKAT til at være restanceinddrivelsesmyndighed i Danmark, og SKAT forestår som sådan inddrivelsen af gæld, som borgere og virksomheder har til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndighedens opgaver og kompetencer er nærmere reguleret i lov nr af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer og bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive samtlige krav med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Begrebet det offentlige skal forstås bredt, således at også krav fra f.eks. - selvejende institutioner, - statsvirksomheder og - særlige fonde er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven dækker således både offentligretlige og civilretlige krav. Side november 2014

4 Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også for krav, som inddrives på vegne af andre, herunder - private og udenlandske krav på underholdsbidrag - tilbagebetalingskrav fra A-kasser - krav på kontrolafgifter fra trafikselskaber - krav på gebyrer fra private klagenævn - krav fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden på pligtige indbetalinger og bidrag efter lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger - krav fra Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse på ekstraordinære bidrag efter lov om byfornyelse og udvikling af byer - krav fra Grundejernes Investeringsfond på pligtige indbetalinger efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene Side november 2014

5 Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed - krav fra administrator på indbetalinger fra ejeren efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme - krav på licens og kontrolafgift fra Danmarks Radio - krav fra godkendte undervisningsinstitutioner - krav vedrørende bilsyn. Se bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige 1, stk. 1. Side november 2014

6 Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også for opkrævning og inddrivelse af - udenlandske - færøske eller grønlandske skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager. Desuden gælder loven for inddrivelse af andre krav fra det offentlige, som efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne eller i Grønland opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med - Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - en anden international overenskomst eller konvention eller - en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager. Side november 2014

7 Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed Restanceinddrivelsesmyndigheden indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser, når et krav overdrages til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden. Det betyder, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bruge de inddrivelsesredskaber, som den enkelte fordring er tillagt i lovgivningen eller ifølge praksis. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også gøre brug af andre kreditorbeføjelser, som følger af lovgivning eller af praksis. Det drejer sig f.eks. om: - udpantning - lønindeholdelse - modregning - indtrædelsesret - indgivelse af arrestbegæring Side november 2014

8 Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed - indgivelse af konkursbegæring - indberetning til kreditoplysningsbureauer - betalingsaftaler/betalingsordninger - eftergivelse - henstand. Side november 2014

9 Eftergivelse af gæld Oversigt over reglerne om eftergivelse De generelle regler om eftergivelse findes i i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige 33 findes en særregel om eftergivelse af idømte, vedtagne eller pålagte bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog ikke eftergive tvangsbøder. I lovbekendtgørelse nr af 25. oktober 2006, som ændret ved lov nr af 19. december 2008, findes endvidere særregler om eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper. Side november 2014

10 Eftergivelse af gæld Eftergivelse efter reglerne i i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det er som udgangspunkt kun skyldnere, der er fysiske personer, der kan få eftergivelse efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Juridiske personer kan kun undtagelsesvist få eftergivelse af gæld til det offentlige. Reglerne om eftergivelse omfatter al gæld, incl. renter, gebyrer og andre omkostninger, til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af Restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Formålet med at skabe mulighed for eftergivelse af alle gældstyper er at sikre, at skyldner kan få en samlet ordning for al sin gæld til det offentlige. Såfremt der var særlige gældstyper, der ikke var omfattet af en eftergivelsesordning, kunne formålet med eftergivelsen gå tabt, fordi skyldner fortsat ville være i en økonomisk trængt situation trods eftergivelse af en del af gælden. Side november 2014

11 Eftergivelse af gæld Eftergivelse kan kun ske efter ansøgning fra skyldner. Skyldner skal være insolvent. Dvs. at skyldner skal godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år heller ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Se lovens 13, stk. 1. Eftergivelse af gælden skal endvidere føre til en varig forbedring af skyldners økonomiske forhold. Se lovens 13, stk. 1. Eftergivelsen skal altså have en reel nytteværdi for skyldner. Ved behandlingen af en ansøgning om eftergivelse er der derudover en række elementer, der kan tale for eller imod imødekommelse af ansøgningen. Disse er nærmere opregnet i lovens 13, stk Ingen af de nævnte forhold og omstændigheder er i sig selv afgørende for, om der må bevilges eftergivelse. Der må derfor foretages en samlet og konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Side november 2014

12 Eftergivelse af gæld Eftergivelse kan ifølge lovens 13, stk. 2, i almindelighed ikke finde sted, hvis: Skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, f.eks. hvis skyldner er arbejdsløs eller under uddannelse. Skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder hvis en ikke uvæsentlig gæld: er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation er stiftet med henblik på forbrug eller er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk Hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Hvis skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed for det. Hvis skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller Side november 2014

13 Eftergivelse af gæld skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt. Ved afgørelse efter 13, stk. 2, skal der lægges vægt på gældens alder. Se 13, stk. 3. Jo ældre gælden er, desto større er muligheden for eftergivelse. Er der tale om, at skyldneren har haft henstand i forbindelse med en klage, skal gældens alder først vurderes fra det tidspunkt, hvor henstanden udløb. Hvis der ud over ældre gæld er ny gæld, som er anvendt til fornuftige formål for at komme videre efter en økonomisk nedtur, fx lån til boligindskud, til nødvendig bil eller til uddannelse, er dette momenter, som ikke må udelukke en eventuel delvis eftergivelse. Side november 2014

14 Eftergivelse af gæld Hvis skyldneren har anden betydelig gæld, kan RIM give afslag på skyldnerens ansøgning om eftergivelse. Se 13, stk. 3. Skyldneren skal derfor henvises til at søge gældssanering ved skifteretten, når det vurderes, at det kun er gennem en gældssanering, at skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Det vil derfor være sådan, at skifteretten behandler sager, hvor skyldneren har gæld til både private og offentlige kreditorer, mens RIM behandler sager om eftergivelse, når skyldneren primært har gæld til det offentlige. Side november 2014

15 Reglerne om eftergivelse af gæld til det offentlige Restanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for at nægte eftergivelse, hvis der foreligger forhold, som, uanset at de ikke er nævnt i 13, stk. 2, alligevel bør udelukke eftergivelse. Se 13, stk. 4. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der gør det muligt at undgå urimelige og stødende resultater i tilfælde, hvor eftergivelse bør undgås, men hvor de omstændigheder, som begrunder dette, ikke passer ind i opregningen af omstændigheder og forhold i 13, stk. 2. Der skal altid ske en konkret vurdering af de forhold, som kan komme i betragtning efter 13, stk. 4. Side november 2014

16 Reglerne om eftergivelse af gæld til det offentlige Der kan ske eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse. Se 13, stk. 6. Det er hensigten med 13, stk. 6, at der skal kunne gives eftergivelse i situationer, hvor der er særlige forhold, som taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke må gives efter de øvrige regler om eftergivelse. Afgørelsen vil altid afhænge af en konkret vurdering af forholdene i sagen. Myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold er vigtige eksempler på tilfælde, hvor eftergivelse efter 13, stk. 6, kan komme på tale. Herudover kan eftergivelse efter 13, stk. 6, komme på tale i situationer, hvor det vil være urimeligt at give afslag på eftergivelse på grund af sociale eller andre særlige forhold, selv om der ikke foreligger økonomisk trang. Side november 2014

17 Eftergivelse af gæld Der vil fx kunne være tale om særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, i følgende situationer: Når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation ved eftergivelse. Hvis det vurderes, at gælden til det offentlige er en varig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forhold, at folk går ind og ud af arbejdsmarkedet, vil fx kunne være et forhold, der kan begrunde, at 13, stk. 6, kan anvendes, hvis gælden er en barriere for, at disse personer kan opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldneren ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, så han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Side november 2014

18 Eftergivelse af gæld Der kan være situationer, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på eftergivelse af gæld, fx i forbindelse med indsamlinger eller legater til godgørende formål, hvor formålet med indsamlingerne eller legaterne vil kunne forspildes, hvis kravet om skat af indsamlingsbeløbet eller legatet fastholdes. Det kan fx være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld. Indholdet af eftergivelse Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Se 14, stk. 1. Det afhænger af en vurdering af skyldnerens økonomiske forhold, om der skal meddeles hel eller delvis eftergivelse. I forbindelse med nedsættelse af gælden kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke-eftergivne del af gælden. I henstand- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden. Side november 2014

19 Eftergivelse af gæld Efter bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige 25, stk. 1, er afdragsperioden i eftergivelsessager efter 13, stk. 1-5, fem år og påbegyndes den første i måneden, efter at afgørelsen om eftergivelse er blevet endelig. Når særlige forhold taler for det, kan perioden være kortere eller længere. Tilbagekaldelse af eftergivelse Eftergivelse kan tilbagekaldes, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden. Se lovens 15. Der kan fx være tale om, at skyldneren gennem længere tid undlader at betale, selv om den pågældende har midler til dette. Side november 2014

20 Eftergivelse af gæld Hvis der er tale om, at det fx er en konjunkturændring arbejdsløshed eller sygdom som er årsag til misligholdelsen, er dette ikke udslag af grov tilsidesættelse af forpligtelserne, og eftergivelsen fastholdes derfor. Nogle få dages forsinkelse med afdrag kan heller ikke anses for en grov tilsidesættelse. Der må både ses på misligholdelsens omfang og årsag. Side november 2014

21 Eftergivelse af gæld Eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper Skyldnere, som i mindst 3 år inden for en periode på 4 år har modtaget hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik eller dagpenge efter kap. 10 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller introduktionsydelse efter regler i kap. 5 i integrationsloven, kan efter ansøgning til Restanceinddrivelsesmyndigheden få eftergivet gæld til det offentlige. Det er en betingelse for eftergivelse, at ansøgeren er kommet i beskæftigelse i fleksjob under uddannelse eller under revalidering. Side november 2014

22 Eftergivelse af gæld Gæld, der kan eftergives, er gæld, der inddrives af Restanceinddrivelsesmyndigheden, og anden forfalden gæld, der opkræves af offentlige fordringshavere. Eftergivelse kan ikke ske for gæld pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold eller som er opstået som følge af, at skyldneren uretmæssigt har modtaget ydelser fra det offentlige, fordi skyldneren har afgivet urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed. Eftergivelse sker med et fast beløb pr. måned i 4 år. Beløbet, som eftergives pr. måned, udgør 1/48 af den samlede offentlige gæld, som er omfattet af eftergivelsen. Side november 2014

23 Eftergivelse af gæld Der sker ikke forrentning af den eftergivne gæld. Hvis eftergivelsen sættes i bero eller bortfalder, sker der fortsat ikke forrentning af den eftergivne gæld, dvs. den gæld, der har været omfattet af eftergivelsen. Det er en betingelse for eftergivelse, at skyldneren ophører med at modtage kontanthjælp starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Modtager skyldneren, efter at eftergivelsen er iværksat, igen kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sættes den månedlige eftergivelse i bero, indtil skyldneren ophører med at modtage hjælp. Når eftergivelsen har været stillet i bero i sammenhængende 12 måneder, ophører eftergivelsen for den resterende gæld. Side november 2014

24 Eftergivelse af gæld Afgørelser om eftergivelse er endelige, dvs. der er ingen administrativ klageadgang. Se 16 j, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr af 25. oktober Der er dog altid mulighed for at indbringe sagen for domstolene efter de almindelige regler herom. Side november 2014

25 Henstand med gæld Oversigt over reglerne om henstand I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 3, stk. 3, findes en generel regel om henstand. Bestemmelsen fastsætter, at Restanceinddrivelsesmyndigheden som led i inddrivelsen kan tillade henstand med betalingen. Reglen gælder både for fysiske og juridiske personer. I bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige findes i 6 og 7 særregler om henstand for fysiske personer. I skatteforvaltningslovens 51 findes en særregel om henstand, som regulerer henstand med betaling af skatte- og afgiftskrav, der er undergivet klage- eller domstolsbehandling. I kildeskattelovens 73D findes en regel om henstand, hvorefter told- og skatteforvaltningen, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan meddele henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger m.v. er pålignet eller har skullet indeholde. Reglen svarer til 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Side november 2014

26 Henstand med gæld I kildeskattelovens 89, stk. 2, findes en særregel om henstand med indregnet restskat. Reglen har til formål at tilgodese personer, der har et lavt rådighedsbeløb. Side november 2014

27 Forældelse af skattekrav Hovedreglen er, at skattekrav forældes tre år fra kravets forfaldstidspunkt. Se forældelseslovens 3, stk. 1. Løbedage udsætter dog forældelsens begyndelsestidspunkt. Se forældelseslovens 2. Den 3-årige forældelsesfrist suspenderes ved kreditors ukendskab til fordringen eller skyldneren. Den korte 3-års frist kombineres med en længere, almindelig 10-års frist. Se forældelseslovens 3, stk årsfristen får kun betydning, hvis 3-års fristen suspenderes. 10-års fristen begrænser den tidsmæssige grænse for, hvor længe 3-års fristen kan være suspenderet. Såvel skattemyndighedens krav som borgerens tilbagesøgningskrav er omfattet af dette regelsæt. Side november 2014

28 Forældelse af skattekrav Der gælder i visse tilfælde nogle særlige forældelsesregler, nemlig Hvis der foreligger et særligt retsgrundlag, forældes skattekravet først ti år fra forfaldstidspunktet. Se forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Der foreligger et særligt retsgrundlag, hvis kravets eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Kravet om, at "kravets eksistens og størrelse skal være fastslået ved... anden bindende afgørelse", vil normalt være opfyldt ved afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende moms- og afgiftskrav, idet afgørelser herom sædvanligvis tager stilling til både kravets eksistens og størrelse. Afgørelser fra et skatteankenævn eller Landsskatteretten om krav vedrørende indkomstskatter eller selskabsskatter vil derimod normalt ikke udgøre et særligt retsgrundlag, da disse sjældent tager stilling til kravets størrelse, men alene kravets eksistens. Side november 2014

29 Forældelse af skattekrav Bemærk, at krav på senere forfaldne renter, gebyrer og lign. forældes efter 3 år. Se forældelseslovens 5, stk. 2. Hvis et skattekrav er afledt af en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens 27 eller 32, forældes kravet ti år fra forfaldstidspunktet. Se skatteforvaltningslovens 34a, stk. 4. Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i skatteforvaltningslovens 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Det betyder, at reglen i skatteforvaltningslovens 34a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse. Det giver ikke mening at foretage ansættelsen, hvis kravet på forhånd er forældet. Fristen i skatteforvaltningslovens 34 a, stk. 4, suppleres af en regel om et års tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet, hvis den ekstraordinære ansættelse er foretaget inden for de ekstraordinære frister i skatteforvaltningslovens 27 og 32. Se skatteforvaltningslovens 34a, stk. 2, og forældelseslovens 21, stk. 2. Side november 2014

30 Forældelse af skattekrav Egentlig afbrydelse af forældelsen kræver enten at skyldneren erkender forpligtelsen, eller at kreditor foretager retslige skridt efter forældelsesloven. Andre former for afbrydelse af forældelsen anerkendes ikke efter forældelsesloven. Erkendelsen eller de retslige skridt skal foretages inden udløbet af en forældelsesfrist eller inden udløbet af en tillægsfrist efter forældelseslovens 3-14 for at undgå, at forældelsen indtræder. Side november 2014

31 Forældelse af skattekrav De forældelsesafbrydende skridt efter forældelsesloven er: Skyldners erkendelse af gælden. Se forældelseslovens 15 Lønindeholdelse. Se forældelseslovens 18, stk. 4 Anmodning om eller foretagelse af udlæg samt anmodning om foretagelse af arrest og andre retsskridt. Se forældelseslovens 18, stk Foretagelse af retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse m.v. Se forældelseslovens 16 Universalforfølgning. Se forældelseslovens 17. Efter en afbrydelse af forældelsen løber der en helt ny forældelsesfrist. Den nye forældelsesfrist har som udgangspunkt samme længde som den forældelsesfrist, som blev afbrudt. Side november 2014

32 Forældelse af skattekrav Foreløbig afbrydelse af forældelsen Foreløbig afbrydelse er udtryk for, at visse udvalgte retsskridt udløser en tillægsfrist på et år, således at egentlig afbrydelse - fx et sagsanlæg - kan ske inden for tillægsfristens udløb. Reglerne om foreløbig afbrydelse findes i forældelseslovens Reglerne suppleres ved forældelse af myndighedens skattekrav af skatteforvaltningslovens 34 a, stk. 2. Der udløses f.eks. en tillægsfrist, hvis borgeren har rejst en sag over for en administrativ myndighed. Det kan eksempelvis være, at borgeren anmoder om, at en ansættelse skal genoptages efter skatteforvaltningslovens 26, stk. 2. Foreløbig afbrydelse sker endvidere, hvis en sag påklages til en højere administrativ myndighed, fx skatteankenævnet eller Landsskatteretten. I disse tilfælde indtræder forældelse tidligst et år efter det afbrydende skridt. Se forældelseslovens 21. Side november 2014

33 Forældelse af skattekrav Ved skattemyndighedernes krav på yderligere skatter udløses en tillægsfrist på et år ved varsling af skatteansættelsen inden for den ordinære eller ekstraordinære frister i skatteforvaltningslovens 26, 27, 31 og 32. Varslingen afbryder forældelsen midlertidig og tilknytter en tillægsfrist på et år, således at forældelse tidligst indtræder et år efter afgørelsestidspunktet. Se skatteforvaltningslovens 34a, stk. 2. Ved myndighedens ordinære ansættelser efter skatteforvaltningslovens 26 og 31, betyder tillægsfristen, at såfremt myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen rettidigt efter fristreglerne og dermed inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af det afledte krav tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen Da ansættelsesfristen ved ordinære ansættelser altid ligger tidsmæssigt før den almindelige forældelsesfrist, vil SKAT altid have mindst et år til at inddrive det afledte krav eller til at afbryde forældelsen. Side november 2014

34 Forældelse af skattekrav Ved myndighedens ekstraordinære ansættelser efter skatteforvaltningslovens 27 eller 32, gælder der en regel om ti års forældelse. Se skatteforvaltningslovens 34a, stk. 4. Ved de ekstraordinære ansættelser betyder reglen i skatteforvaltningslovens 34a, stk. 2, at der udløses en tillægsfrist, hvis varslingen eller ansættelsen er foretaget inden forældelsesfristens udløb. Tillægsfristen udløses i alle tilfælde kun, hvis der er kortere tid end et år tilbage af forældelsesperioden på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes. Side november 2014

35 Afsluttende bemærkninger SKATs juridiske vejledning indeholder en detaljeret beskrivelse af reglerne på bl.a. inddrivelsesområdet og er udtryk for SKATs fortolkning af gældende ret. Vejledningen har cirkulærestatus og udgør det bindende administrationsgrundlag for SKATs medarbejdere. Vejledningen er derimod ikke bindende for borgere og virksomheder. Den juridiske vejledning kan findes på under punktet Jura. Side november 2014