Natur og sundhed. Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur og sundhed. Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed"

Transkript

1 Natur og sundhed PARK- OG LANDSKABSSERIEN 40 / 2008 Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed Af Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter

2 Rapportens titel Natur og sundhed Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed Forfatter Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter Udgiver Skov & Landskab Serietitel, nr. Park- og landskabsserien nr Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Dtp Jette Alsing Larsen Bedes citeret Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter (2008): Natur og sundhed Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill. ISBN (papir) (internet) ISSN Tryk Prinfo Aalborg Oplag 500 eks. Pris 280 kr. inkl. moms Forsidefoto Berit I. Hansen Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskab s navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Rapporten kan bestilles på eller ved henvendelse til SL books Life Sciences Thorvaldsensvej 40 DK-1871 Frederiksberg C Tlf

3 Forord Denne rapport»natur & Sundhed sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug, set i forhold til befolkningens sundhed«er gennemført som et samarbejde mellem kommunerne Vordingborg, Hillerød, Roskilde og Holbæk, Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Universitet (Skov & Landskab). Hos de kommunale forvaltninger har både sundhedsforvaltningen og forvaltningen med ansvar for drift og pleje af grønne områder bidraget, således at projektets tværfaglige natur er udnyttet. Projektet har været koordineret af Skov & Landskab, der også har forestået majoriteten af udredningsarbejdet. De deltagende parter har fungeret i en faglig følgegruppe, og har i øvrigt stillet arbejdskraft til rådighed i forbindelse med fremskaffelse af lister over borgere bosiddende i nærheden af de 10 områder. Studerende ansat af Skov & Landskab har foretaget tællinger og interviews på områderne. De deltagende parter har i fællesskab finansieret projektet. Historien Dette arbejde blev oprindeligt igangsat i 2004/2005 med fokus på at belyse effekterne ved at dyrke motion i skoven. På daværende tidspunkt var der stor fokus på»motion på recept«, som læger kunne ordinere patienter med fortrinsvis svær overvægt (Willemann, 2004). Dette projekt blev koordineret af Skov & Landskab, og primært finansieret af Skov- og Naturstyrelsen og tre amter (Frederiksborg, Storstrøms og Ringkøbing). I samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og de tre amter blev en række arealer udpeget, fysioterapeuter engageret og læger opfordret til at udskrive recepter på motion i skoven. Efter ca. 1½ års venten på at patienterne skulle dukke op blev forsøget indstillet. Det formodes at manglende ordinationer fra lægerne (Willemann, 2004) udgør en del af årsagen til at projektet måtte stoppe. Som en positiv udløber af dette projekt opstod nærværende projekt. Der var etableret en kontakt mellem Skov- og Naturstyrelsen og Skov & Landskab i relation til brug og udvikling af bynære skove og grønne områder (parker). Ligeledes var der etableret en dialog mellem medarbejdere fra amternes sundhedsforvaltninger, Skov- og Naturstyrelsen og Skov & Landskab. Disse medarbejdere blev i forbindelse med strukturreformen overført til jobs indenfor kommunale sundhedsfremmende indsatser. Det oprindelige»motion på recept i naturen«projekt blev derfor omdefineret til at omhandle sammenhængen mellem parker og bynære skoves udtryk og brug, set i forhold til områdernes oplevelsesmæssige potentialer og befolkningens præferencer og mentale sundhed. I en tid med kommunale sammenlægninger, og helt nye opgaver indenfor sundhedsområdet til kommunerne, er det bemærkelsesværdigt at 4 kommuner, tværfagligt er gået ind i dette udviklingsprojekt. Det er dermed gjort muligt at udvikle og afprøve et nyt analyseredskab til brug ikke bare

4 for de involverede kommuner, men som inspiration for alle planlæggere og driftsansvarlige for grønne områder og folkesundheden i Danmark. Tak Fra projektets koordinatorer og rapportens forfattere skal der lyde en stor tak til projektets følgegruppe, der omfatter medarbejdere fra de involverede kommuners»grønne«forvaltninger og sundhedsforvaltningerne. En særlig tak til forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen fra Skov- og Naturstyrelsen for engagementet og viljen til at se løsninger. Og tak til Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) for muligheden for også at inddrage ét af SES s arealer i undersøgelsen. Også en stor tak til de mange studentermedhjælpere der har hjulpet med interviews og tællinger i de 10 områder. En speciel tak til studentermedhjælperne Karen Thirslund og Benedicte I. Pedersen i forbindelse med indtastningen af de indsamlede data. Tak til Jenny Olsson for samarbejdet vedr. pilotstudiet om telefoninterviews, og tak til Berit Kaae for hjælp med gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen til 2000 medborgere rundt omkring de 10 områder. Posthumt ønsker vi at ære studentermedhjælp Kirsten Baerens der på tragisk vis omkom under projektperioden. Frederiksberg, oktober 2008 Thomas B. Randrup Professor Jasper Schipperijn PhD-studerende Berit Ipsen Hansen Forskningsassistent Frank Søndergaard Jensen Seniorforsker Ulrika K. Stigsdotter Lektor

5 Indhold Forord 3 Indhold 5 Sammenfatning 7 Summary 9 1. Introduktion Baggrund Formål 11 Overordnet formål 11 Specifikke formål 11 Delformål Målgruppe Teori Relationen mellem Natur & Mental Sundhed 13 Forskning om relationen mellem natur og mental sundhed 14 Mental sundhed Forståelsen af grønne områder 15 Tilgængelighed, brug og mental sundhed 16 Klassificering af naturoplevelsen Beskrivelse af»de 8 Parkkarakterer«17 Hvilke af De 8 Parkkarakterer synes brugerne bedst om? 17 Sammenhængen mellem De 8 Parkkarakterer og mental sundhed Metoder Opbygning af studiet 19 Området 20 Brugeren 20 Oplevelserne 21 Forvaltningen Metodebeskrivelse 22 Metode Modul 1 (Indledende Observationsstudier) 22 Metode Modul 2 (Tællinger) og 4 (Interviews) 22 Metode Modul 3: Sundhedspotentialet i de grønne områder 23 Fire forskellige typer af rum 24 Oplevelsesgradering 26 Oplevelsesværdi Indeks 27 Metode Modul 5: Institutioners og borgeres brug og præferencer i forhold til parker og bynære skove, samt borgernes selvoplevede sundhed De 10 områder Størrelser og indretning Beskrivelse af de 10 områder 31 Kirkeskoven (Vordingborg) 34 Udby og Stege Skov (Vordingborg) 40

6 Præstevangen (Hillerød) 54 Strandparken (Holbæk) 60 Knuds Skov (Holbæk) 66 Byparken (Roskilde) 72 Folkeparken (Roskilde) 78 Roskilde Ring (Roskilde) 84 Hyrdehøj Skov (Roskilde) Resultater og diskussion Oplevelsesværdi Indeks 96 Fordelingen af oplevelsesværdier 96 Sundhedsoplevelsesværdi Indeks Brugernes, borgernes og organisationernes præferencer i forhold til De 8 Oplevelsesværdier Antal besøg Sammenhæng mellem brug og selvvurderet stress Perspektiver Oplevelsesværdi Indekset Befolkningens præferencer for oplevelser i grønne områder Besøgstal og besøgsfrekvenser Brug af grønne områder og sundhed Litteratur 109 Bilag 1: Modul 1 indledende observationsstudier 114 Bilag 2: Modul 2 Tælleskema 119 Bilag 3: Modul 3 Analyseprotokol 120 Bilag 4: Modul 4 Interviewskema 124 Bilag 5: Modul 5 Spørgeskema (survey) 131 Bilag 6: Detaljeret metodebeskrivelse Modul 2 og 4 151

7 Sammenfatning Der er forsket i sammenhængen mellem menneskets sundhed og vores fysiske omgivelser gennem de sidste ca. 30 år. Forskningen er oftest tværvidenskabelig og sker i flere dele af verden. I dag arbejder miljøpsykologer, psykologer, landskabsarkitekter, arkitekter, geografer, sociologer, idrætsforskere m.fl. for at opnå en øget forståelse af sammenhængen mellem miljø, menneske og velvære. Velvære, eller sundhed, kan groft inddeles i hhv. fysisk og mental sundhed. Der er dog en indbyrdes sammenhæng, således at fysisk sundhed kan stimulere den mentale sundhed, ligesom mental sundhed kan fremme lysten til at være fysisk aktiv. Ifølge WHO er den mentale sundhed, utrykt som stress, ved at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. Yderligere anses stress for at være relateret til øget dødelighed. Stress er derfor en måde, hvorpå man kan måle manglen på sundhed i befolkningen. Denne tværfaglige undersøgelse af grønne områders udtryk og brug i forhold til borgere og brugeres sundhed er initieret i samarbejde mellem fire kommunale»grønne«forvaltninger og sundhedsforvaltninger samt Skovog Naturstyrelsen. Projektet har som overordnet formål at analysere og beskrive sammenhængen mellem grønne områders udformning og udtryk, områdernes brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. I denne undersøgelse er de grønne områder analyseret ud fra et mentalt sundhedsmæssigt perspektiv, og ikke ud fra et stringent fysisk sundhedsmæssigt perspektiv. Via analysen af oplevelsesværdierne er der beregnet et Oplevelsesværdi Indeks for hvert område. Indekset er sammenholdt med forskellige parametre i forhold til områdernes brug, borgernes præferencer og deres selvvurderede helbred. I undersøgelsen konkluderes det at: 1. Grønne områders udtryk kan karakteriseres via et Oplevelsesværdi Indeks. En høj værdi indikerer, at området rummer markante oplevelser. En lav værdi er udtryk for at området har en lav graduering af oplevelser, eller at de oplevelser, der kan erkendes inden for området, ikke er markante. 2. Brugere, borgerne og institutioner efterspørger primært stille, rolige og trygge oplevelser ved besøg i grønne områder. Dette svarer til oplevelsesværdierne Fredfyldt, Trygt, Artsrigt og Rumligt, hvilket også er de oplevelsesværdier, der kan karakteriseres som værende mest afstressende. 3. Centrale byparker i Hillerød, Holbæk og Roskilde har samme besøgsantal som den centralt beliggende bypark Enghaveparken på Vesterbro i København, dvs. mere end 1 million besøg per år. 4. Der ses en tilsyneladende sammenhæng mellem brugen af grønne områder og graden af, hvor stressede beboere omkring et område er. Denne 7

8 forbindelse bør undersøges nærmere, ligesom der er grund til fortsat at studere, hvordan brugen af det enkelte område kan fremmes. Fysisk sundhed har ikke udgjort fokus i dette projekt. For at fremme den fysiske sundhed i relation til grønne områder gælder dog grundlæggende de samme betragtninger, som når den mentale sundhed ønskes fremmet. Dette skyldes, at folk der kommer i grønne områder for at dyrke fysisk motion, foretrækker de grundliggende samme værdier som karakteriserer den mentale afslapning. I undersøgelsen er der foretaget tællinger og interviews af de faktiske brugere. De potentielle, individuelle og uorganiserede brugere er spurgt via tilsendte spørgeskemaer (disse karakteriseres i rapporten som borgere), ligesom de potentielle organiserede brugere er interviewet via telefon (disse benævnes institutioner og organisationer). Spørgsmålene har været rettet mod brug og præferencer i forhold til de specifikke områder, samt i forhold til borgernes selvvurderede helbred. Alle 10 involverede grønne områder er analyseret i forhold til deres oplevelsesværdier. Oplevelsesværdierne er baseret på De 8 Parkkarakterer, der oprindeligt er udviklet ved SLU i Sverige. Oplevelsesværdi Indekset er et nyt redskab til brug ved analyse af grønne områder. Analysen fokuserer på oplevelsen som bruger, og kan dermed supplere eksisterende og kendte landskabsanalysemetoder, der primært fokuserer på kulturhistoriske, arkitektoniske, biologiske og sociale forhold. Oplevelsesværdi Indekset er også et supplement til de offentlige forvaltningers primære analyse af de grønne områder, der oftest er plejeorienteret og baseret på en optimering af driftsøkonomien. Resultatet af denne undersøgelse understreger, at der i den fremtidige planlægning ikke blot fokuseres på adgang, og dermed på afstanden mellem hvor folk bor og det nærmeste grønne område. Også indholdet af områderne er relevant at fokusere på for at tilfredsstille befolkningens ønsker til områderne, og dermed for at øge brugen af områderne. Grønne områder bør betragtes som værende pauser i befolkningens hverdag. Selv områder, der blot benyttes som en passage fra punkt A til B, er værdsat som en (mental) pause. Der er derfor grund til at planlægge ud fra grønne områders basale værdier som pauser i en moderne og hektisk hverdag og bystruktur. Befolkningen har tilsyneladende behov for disse pauser hvad enten pausen er 15 minutter eller af flere timers varighed. Hvor dette projekt fokuserede på fem forskellige forvaltningers grønne områder, bør et fremtidigt studium fokusere på én forvaltnings samlede mængde af grønne områder, og disse områders oplevelsesværdier. Dette for at analysere og forstå mængden af oplevelser en forvaltnings samlede grønne områder reelt tilbyder. Derudover vil der på driftsniveau være behov for at belyse, hvilken effekt fysiske ændringer af specifikke grønne områder har på brugen og befolkningens helbred. Sådanne studier bør følges over tid.

9 Summary Research has long proven a relationship between human health and the physical environment. These research activities are often cross-disciplinary in its nature, and are carried out in many parts of the world. Today, environmental psychologists, landscape architects, architects, geographers, sociologists, exercise specialist etc. work in order to gain further understanding of the relationship between the environment, humans and welfare. Human welfare can be divided into physical and mental health respectively. However, a direct link exists in the sense that physical health may stimulate mental health, just as mental health may stimulate the desire to perform physical activities. WHO regards mental health, expressed as stress, as a major threat against public health and welfare. Further, stress is thought to be directly related to increased mortality. In this way, stress may be used as an indicator of lack of health among the public. This cross-disciplinary study has as its primary objective to analyse and describe the relationships between green space design and expressions, use of specific green spaces, and the self-perceived health status of individuals living around each of the involved green spaces. Green spaces included 10 urban parks and peri-urban forests, located in 4 cities in the Eastern part of Denmark. A total of 417 individuals were interviewed in the 10 green spaces, individuals were surveyed through a mail survey (51 % response rate), and 129 institutions and local organisations were interviewed via telephone. As an important part of the analysis, a Green Space Experience Index (GreenSpex) was developed. The GreenSpex was expressed as a figure, which was qualitatively related to the actual use of each specific green spaces, the public preferences for green space experiences, and the public self-perceived health status. It is concluded that: 1) Green spaces can be characterised by an experience index (GreenSpex). A high value indicates that the green space contains significant experiences, and a low value indicates that the green space has few, or has a low graduation of experiences. 2) Users prefer primarily quiet, calm and secure experiences while visiting green spaces. 3) Central urban green spaces in Hillerød, Holbæk and Roskilde each have more than 1 million visits per year. 4) There appears an apparent relationship between use of green spaces, and the degree to which the public around a green space express themselves as stressed. This relationship needs to be studied in further detail. The report»nature & Health a comparison between green space expression and use and public health«was carried out in a close cooperation between the Danish municipalities of Vordingborg, Hillerød, Roskilde, and Holbæk, the Danish Forest & Nature Agency and the University of Copenhagen (Danish Centre for Forest, Landscape and Planning). 9

10 1. Introduktion 1.1 Baggrund I de senere årtier er livsstilsrelaterede sygdomme tiltaget i takt med, at det moderne liv er blevet mere inaktivt og stillesiddende. Fysisk inaktivitet og overvægt kan direkte og indirekte lede til en række velfærdssygdomme som højt blodtryk, højt kolesteroltal, nedsat hjertefunktion og diabetes type-2. Antallet af mennesker med disse symptomer vokser og belaster i stigende grad de nationale sundhedsbudgetter. Fysisk inaktivitet medfører desuden en øget risiko for udvikling af indirekte psykiske lidelser (Sundhedsstyrelsen, 2003). I dag er % af alle voksne danskere overvægtige, mens ca. 10 % eller ca er svært overvægtige. Antallet af overvægtige børn i Danmark er på 25 år vokset fra ca. 5 % til 15 % (Petersen et al., 2002). For alle de nævnte sygdomme gælder, at det har en stærk eller moderat forebyggende effekt at dyrke en form for fysisk aktivitet ved let eller moderat intensitet i mindst en halv time dagligt (Klarlund Petersen & Saltin, 2003). Der er derfor god fornuft i at indtænke grønne områder som rum for fysisk udfoldelse. Tidligere studier har dokumenteret, at hvis grønne områder ligger indenfor en afstand af ca. 300 meter fra hvor folk bor og arbejder, er der større sandsynlighed for, at områderne benyttes dagligt, frem for hvis områderne ligger længere væk (Grahn & Stigsdotter, 2003; Hansen & Nielsen, 2005). Det er derfor veldokumenteret, at indarbejdelse af grønne områder i byplanlægningen kan øge brugen, og dermed også mulighederne for at befolkningen er fysisk aktive i grønne områder. Der findes dog en anden del af befolkningens sundhed end den fysiske. Ifølge World Health Organisation, WHO, er stress ved at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. Stress er ifølge Währborg (2002) også en måde, der kan anvendes til at måle manglen på sundhed. De seneste års tværfaglige forskning mellem medicin og byplanlægning / landskabsarkitektur har indikeret at byparker og bynære grønne områder fremmer koncentration, mindsker stressniveauer og lindrer irritationsfølelser (se f.eks. Kaplan & Kaplan, 1989; Ottosson & Grahn, 2005; Stigsdotter, 2005; Hartig & Cooper Marcus, 2006; Nielsen & Hansen, 2006). Dette skyldes primært grønne områders potentiale for mental restitution. Der er således i det moderne samfund såvel fysiske som mentale udfordringer i forhold til folkesundheden. I tusinder af år har der været formuleret ideer og visioner om at human mental sundhed og velvære er positivt relateret til brug af naturen og grønne områder (Cooper Marcus & Barnes, 1999; Stigsdotter, 2005). Ét af de mest betydningsfulde argumenter for at etablere urbane åbne arealer, herunder grønne arealer i det 18., 19. og begyndelsen af det 20. århundrede har været at forbedre befolkningens sundhed (Stigsdotter, 2005; Ottosson, 2007). 10

11 Med strukturreformen fulgte en væsentlig del af de daværende amters sundhedsforebyggende indsatser over i kommunalt regi. Kommunerne er nu pålagt at udarbejde egentlige sundhedsstrategier. Da grønne områder implicit besidder et potentiale som ramme for både fysisk aktivitet og mental restitution, er det relevant at fokusere på kvaliteten af de offentlige grønne områder, og at se på dette i relation til arbejdet med at fremme den samlede folkesundhed, dvs. både den fysiske og den mentale sundhed. Foruden tilgængelighed til grønne områder spiller også tidsforbruget i området en afgørende rolle for sundheden (Grahn & Stigsdotter, 2003). Generelt har meget få forvaltninger registreringer af brug og brugermønstre i de enkelte parker og naturområder. Ligeledes findes der få forankrede strategier for udviklingen af de grønne områder. Dette skyldes en overordnet operationel tilgang til planlægning og drift af de grønne områder (Randrup & Persson, 2006). Dermed er der et behov for at undersøge de grønne områders potentiale i forbindelse med at fremme brugen, set ud fra et kvalitetsmæssigt perspektiv. I en offentlig sammenhæng vil arbejdet med hhv. de grønne områder og sundhedsfremmende foranstaltninger ofte foregå indenfor to forskellige forvaltninger, hvilket fordrer en tværfaglig tilgang til problemstillingen. 1.2 Formål Overordnet formål Dette projekt har som overordnet formål at analysere og beskrive sammenhængen mellem grønne områders udformning og udtryk, områdernes brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. Det er derudover et formål at udarbejde en analyse af hvert af de 10 områder, der indgår i undersøgelsen, således at forvalterne kan danne sig et fornyet overblik over hvert områdes oplevelsesmæssige brug, borgernes præferencer i forhold til oplevelser samt befolkningens sundhed i relation til hvert enkelt område. Specifikke formål Mere specifikt er det formålet at: a) udvikle en metode som kan anvendes til at tilpasse såvel planlægning som drift af byernes lokale skove og parker, så disse kan være medvirkende til at fungere som et sundhedsfremmende tilbud i byen for både organiserede og uorganiserede borgere. b) beskrive hvilke konkrete tiltag der kan foretages, i relation til planlægning og drift, i forhold til at fremme brugen og dermed indirekte til at øge områdernes sundhedsfremmende rolle. Delformål På baggrund af ovenstående kan der yderligere defineres tre delformål; a) Brugsmønstre og besøgstal Som en konsekvens af et stadigt stigende pres på byens grønne områder 11

12 er det relevant at kende til den faktiske brug af byens skove og parker. Derudover er det relevant at kende til besøgshyppigheden, brugertyperne og brugsmønstrene blandt borgeren ved de udvalgte skove og parker. Som en forlængelse af dette fokuseres der også på, hvilke barrierer de faktiske og de potentielle brugere oplever. b) Oplevelsesværdi For at kunne fokusere på parkernes og skovenes sundhedsfremmende værdier er det nødvendigt at kortlægge hvilke oplevelser og muligheder områderne kan tilbyde. Ved en sammenligning af borgerpræferencerne og de faktiske oplevelsesværdier kan der udarbejdes strategier med fokus på befolkningens sundhed for parkerne og skovene. c) Sundhedspotentialet For at kunne underbygge antagelsen om at særligt grønne områder har en helbredende og forebyggende effekt på brugernes generelle sundhedstilstand, er det vigtigt at undersøge borgernes sundhedstilstand, deres aktivitetsniveau og at sammenholde denne viden med deres brug af eksakte skove og parker. Denne viden vil være med til at kortlægge sundhedspotentialet i de udvalgte skove og parker. 1.3 Målgruppe Projektet har taget udgangspunkt i 10 konkrete grønne områder, varierende fra bynære skove til egentlige byparker. Områderne blev udvalgt i tæt samarbejde med de involverede planlæggere og driftsansvarlige (forvaltere) repræsenterende hhv. Roskilde, Vordingborg, Hillerød og Holbæk Kommuner, samt Skov- og Naturstyrelsen. I kommunerne var repræsentanter fra både»de grønne«og fra sundhedsforvaltningerne involveret. Der er via projektet frembragt resultater og udviklet metoder som forvalterne efterfølgende selv kan implementere på andre grønne områder med henblik på at målrette planlægning og drift af skove og parker i et sundhedsperspektiv. Ligeledes er der frembragt resultater som kan benyttes ved tilrettelæggelsen af den fremtidige sundhedsfremmende indsats i de involverede kommuner. Særligt kortlægningen af områdernes oplevelsesværdier er en enkel og illustrativ metode til at skabe sig et overblik over, og forståelse for områdernes rekreative og oplevelsesmæssige potentiale. Men vigtigst er nok at se rapporten som et tiltrængt led i en brobygning mellem sundhedsforvaltningen og den grønne forvaltning. Ved at anvende metoderne beskrevet i denne rapport er der skabt en forbindelse mellem de to forvaltninger, som kan målrette indsatsen i forhold til udviklingen af de grønne områder og særligt i forhold til befolkningens sundhed. Rapportens målgruppe er derfor primært planlæggere og driftsansvarlige i den offentlige (kommunale og statslige) forvaltning, samt medarbejdere i kommunale og statslige sundhedsforvaltninger, der arbejder med sundhedsfremmende tiltag. 12

13 2. Teori 2.1 Relationen mellem Natur & Mental Sundhed Parker har været en del af byerne lige siden 1500 FK (van Zuylen, 1999). Antikkens Rom var den første by i vores historie med en meget hurtig og intensiv befolkningstilvækst. Det medførte en kraftig nybebyggelse og resulterede i byfortætning, samt at folk fra alle sociale grupper højlydt klagede over støj, smuds og manglen på skønhed, grønt og mulighed for rekreation. Folkets øgede krav tvang Det Romerske Rige til at anlægge flere parker for almenheden (Mumford, 1966). Vitruvius (1999) beskriver i overensstemmelse hermed, at der fra antikken findes beskrivelser af byplaner set ud fra et sundhedsperspektiv. I løbet af 1800-tallet indså man, at folk der levede på landet var mindre syge og blev ældre end de der boede i byerne. I løbet af dette århundrede ledte den stigende industrialisme til problemer med øget urbanisering, dårlige boligforhold, mad med dårligt næringsindhold, farlige arbejdspladser og luftbåren smitte, såsom TBC, hvilket alt i alt resulterede i en forringet folkesundhed. Folkets krav om sollys, frisk luft og grønne omgivelser fremtvang en forandring af byerne (Svedberg, 1988). I USA fremkom i 1890 erne og i begyndelsen af 1900-tallet bevægelsen The City Beautiful Movement, som en progressiv reformbevægelse inden for arkitektur og byplanlægning. Intentionerne blandt bevægelsens tilhængere var at benytte forskønnelse og monumental storhed i byer for at modvirke det stigende moralske og fysiske forfald i de fattigdomsramte bymiljøer. Det var afgørende ikke at søge skønhed for skønhedens egen skyld, men som en social kontrolparameter (Bluestone, 1988). Denne bevægelse var i første omgang særligt rettet mod byer som Chicago, Detroit og hovedstaden Washington DC, der med sin berømte The Mall stadig fremstår som et glimrende eksempel på en bypark hvor en markant grøn struktur spiller en central rolle. Også Central Park i New York, designet af F. L. Olmsted, regnes for at være et eksempel på hvordan sociale hensyn er udmøntet fysisk i byplanlægningen. I flere Europæiske byer sås kirurgiske indgreb hvor man rev gamle tætte boligområder ned til fordel for grønne boulevarder og byparker samt en mindre tæt bygningsmasse (Svedberg, 1988). I Danmark fremkom C.Th. Sørensen med sit manifest om Parkpolitik i Sogn og Købstad, hvor han argumenterede for at»bymennesker har et grundliggende behov for natur inden for rammerne af urbanitet, og (at) det er samfundets opgave at opfylde disse behov«(sørensen, 1931). Historien gentager sig. I dag står samfundet igen overfor en situation med øget urbanisering (Starke et al., 2007) og en stigning blandt stressede personer (Kjøller et al., 2007). Meget tyder på, at det igen er tid til at forandre byerne, så de modsvarer vor tids behov og de moderne sygdomme. Sundhed 13

14 betragtes som et holistisk begreb af stadig flere forskningsdiscipliner. Det betyder, at sundhed ikke kun indebærer fraværet af sygdom, men inkluderer hele individets livssituation, både socialt, biologisk, kulturelt og ikke mindst miljømæssigt (Qvarsell & Torell, 2001; Hansson, 2004). En måde hvorpå samfundet kan forebygge sundhedsmangel på, kunne være at betragte det grønne i byerne som et sundhedsfremmende element (Stigsdotter, 2005). Forskning om relationen mellem natur og mental sundhed Forskning vedrørende interaktionen mellem mennesket, menneskets mentale sundhed og de fysiske omgivelser har foregået intensivt gennem de sidste 30 år. I starten var det fremdeles forskning fra USA med base i miljøpsykologien, men siden er forskningen blevet tværvidenskabelig og sker nu i flere dele af verden. I dag arbejder miljøpsykologer, psykologer, landskabsarkitekter, arkitekter, geografer, sociologer, idrætsforskere m.fl. for at opnå en øget forståelse af sammenhængen mellem miljø, menneske og velvære. Særligt to teorier er vokset frem som de mest betydningsfulde. Den første teori, Aesthetic Affective Theory, (AAT), tager udgangspunkt i, at mennesket er en biologisk skabning, og skabt til et liv i naturen (Ulrich, 1983). I dag bor majoriteten af verdens befolkning dog i urbane miljøer (Starke et al. 2007). I følge den amerikanske forsker Roger Ulrich har mennesket en gammel evne til at kunne bedømme, hvorvidt et miljø er godt ud fra et overlevelsesperspektiv (Ulrich, 1983). Er miljøet trygt, kan vi koble af. Det betyder, at når vi opholder os i et natur- eller parkmiljø, som vores følelser signalerer er trygt, øges vores positive følelser. I et bymiljø er det svært for mennesket at stole på sine følelser og spontane reflekser, og vi anvender i stedet vores logisk tænkende instinkt, hvilket Ulrich (1983; 1999) mener på sigt leder til træthed, irritation og stress. Til forskel fra Ulrich betragter forskerparret Stephen og Rachel Kaplan (1989), at perceptionsprocesserne sker på et højere mentalt niveau. Deres teori, Attentive Restoration Theory, (ART) handler om, hvordan vi oplever vort miljø og bearbejder information (ibid). Ifølge ART har mennesket to typer af opmærksomhedssystemer. Den rettede opmærksomhed (Directed Attention System) anvender vi, når vi opholder os i et bymiljø, når vi laver kontorarbejde eller kører bil (»unaturlige miljøer«). I de situationer bombarderes vi med information, som vil have vores opmærksomhed. Vi må ubevidst sortere al uvæsentlig information væk. Det system, der sorterer, er begrænset og kræver energi. Hvis vi hele tiden befinder os i miljøer, hvor vi skal sortere uvæsentlig information væk, bliver vi mentalt trætte. I naturen mener Stephen og Rachel Kaplan, at vi anvender en anden opmærksomhed, som de kalder spontan opmærksomhed (Soft Fascination). Med den sorterer vi ikke indtrykket men»scanner«i stedet konstant omgivelserne. Denne proces er ubegrænset og kræver ingen energi. Natur- og parkmiljøer gør, at informationen om omgivelserne går en anden og kortere vej i hjernen, samtidig med, at den rettede opmærksomhed hviler. Ud fra dette ræsonnement mener forskerparret Kaplan & Kaplan (1989), at man får mental hvile og kan genvinde sine kræfter, når man opholder sig i naturen. 14

15 Mental sundhed Stress forårsages af en belastning, som individet kan have vanskeligt ved at håndtere. Graden af stress og evt. helbredsmæssige følgevirkninger afhænger bl.a. af belastningens styrke og varighed, oplevelsen af belastningen, de personlige og miljøbestemte ressourcer hos det belastede individ, samt håndteringen af belastningen (Kjøller et al., 2007). Stress er basalt set en livsnødvendig reaktion som indtræder når individets overlevelse eller sundhed er truet (Lundberg, 2001). Ved sådanne situationer frigøres kroppens vågenhedshormon som gør individet opmærksomt og som forbereder én til kamp eller flugt (ibid). Inden for begrænset tid kan stress opleves som værende positivt eftersom individets aktivitetsniveau stimuleres. Uden stress kan livet opleves som kedeligt og ensformigt. Vi har brug for at opretholde et balanceret aktivitetsniveau. God stresshåndtering er derfor at holde sig på et stimulansniveau der er sundt og lystfyldt (Netterstrøm, 2007). Forebyggelsen af stress bør rettes mod nedsættelsen af belastningen både i arbejdslivet og i befolkningens dagligdag (Kjøller et al., 2007). En nedsættelse af stressbelastningen kan foregå ved at hvile. Dermed menes ikke at sove, men at hvile i vågen tilstand (Asp, 2002). Flere forskere, såsom de ovenfornævnte, Roger Ulrich og forskerparret Kaplan, beskriver natur- og parkmiljøer som ekstra gode miljøer for vågen hvile og til at komme sig i. 2.2 Forståelsen af grønne områder I relation til den stigende urbanisering, udsættes grønne områder bestandigt for trusler i form af nye bygninger og infrastruktur. I løbet af de seneste årtier er grønne områder i byerne blevet betragtet som en teknisk ressource, hvor fokus primært har været operationel og driftsorienteret (Randrup & Persson, 2006). Dermed bliver grønne områder til noget som let kan betragtes som landreserver for eksploration. Dette er også i linie med de aktuelle diskussioner omkring den tætte by kontra den spredte by, hvor den tætte by ofte betragtes som en mere passende form for byudvikling med tanke på bæredygtighed (Hardy, 2004). Samtidig har byboerne også behov for grønne rekreationsmiljøer i deres hverdag (Ulrich, 1983; Kaplan & Kaplan, 1989). Der er med andre ord behov for at kunne forstå og analysere de brugs- og sundhedsmæssige værdier i byernes eksisterende grønne områder, for at kunne planlægge og forvalte optimalt. Hvilke grønne områder er populære og højt vurderede af borgerne, hvilke har potentiale til at blive gode rekreationsmiljøer og hvilke skulle med fordel kunne eksploreres? Ud fra et byplanlægningsperspektiv er der behov for at kunne nuancere det, der på bykortene er markeret med grønt. Studier viser, at der findes mange grønne områder, som har ganske få besøgende, medens andre er meget populære (Berggren-Bärring & Grahn, 1995; Jensen & Guldager, 2005; Bom Frøst, 2007; Larsen & Molin, 2008). 15

16 Tilgængelighed, brug og mental sundhed En mulig del af forklaringen på hvorfor visse parker er mere besøgte end andre, kan kobles sammen med parkens tilgængelighed. Forskningsresultater viser, at brugerne er meget følsomme overfor afstanden til naturen og parkerne. Jo længere væk en park ligger fra ens hjem, desto færre parkbesøg (Grahn & Stigsdotter, 2003; Hansen & Nielsen, 2005; Nielsen & Hansen, 2007). Man kan sige, at afstanden kan gøre parken utilgængelig. De mennesker, som ikke har længere end 50 meter fra deres bolig til det nærmeste grønne område, besøger det almindeligvis tre til 4 gange om ugen. Hvis afstanden til det grønne er 300 meter besøger man det i gennemsnit 2,5 gange om ugen, medens de, der har meter til det grønne, kun besøger det én gang om ugen, se figur 1 (Grahn & Stigsdotter, 2003; Hansen & Nielsen, 2005). Interessant er også, at den tid parkbesøget varer, bliver kortere jo længere parken er beliggende fra hjemmet (ibid). Ud fra et sundhedsperspektiv er forholdet mellem afstand og brug specielt interessant eftersom forskningsresultater (Nielsen & Hansen, 2006; Hansen & Nielsen, 2005; Grahn & Stigsdotter, 2003) viser, at jo oftere folk besøger parker og jo længere parkbesøget er, desto mere sjældent lider de af stress, irritation og mental træthed. Det kan summeres med, at jo nærmere vi lever på grønne områder, desto bedre har vi det. Og den positive relation mellem at bruge tid i byernes parker og sundhed er lige for alle, det vil sige, at det er uafhængigt af køn, alder og socioøkonomisk tilhørighed (Grahn & Stigsdotter, 2003). Eftersom tiden ofte er begrænset for de mest stressede, er nærheden især vigtig hvis man vil nå denne målgruppe. Afstanden og nærhed har altså betydning for antallet af parkbesøg og dermed for folks sundhed. Men tilgængelighed er ikke kun af fysisk karakter, der findes også mentale hindringer. Forskningsresultater viser, at der også findes en stærk sammenhæng mellem hvor tilgængelig en park er og hvilke oplevede kvaliteter den har (Berggren-Bärring & Grahn, 1995). En park med kvaliteter som svarer til hvad folk vil have, besøges ofte og længe. 300 Antal årlige besøg Længden af besøg (timer) Antal af selvoplevede stresstilfælde (årligt) m 100 m 300 m 1000 m Figur 1. Forholdet mellem hvor længe (antal timer per år) og ofte (antal besøg per år) man besøger en park i forhold til afstanden til den, samt relationen mellem sundhed (stress) og afstand (fra Grahn & Stigsdotter, 2003). 16

17 Klassificering af naturoplevelsen Idéen om at naturen kan klassificeres eller grupperes i specielle oplevelsesklasser deles af stadigt flere forskere. Tabel 1 viser et udvalg af de mest tillempede klassificeringer. Tabel 1. Antal oplevelsesklasser der er beskrevet ved klassificeringen ved oplevelsen af grønne områder. Land Forskere Antal oplevelser Sverige Berggren-Bärring & Grahn, Sverige Malmros, Sverige Ståhle, Belgien Van Herzele & Wiedemann, Finland Kyttä & Kahila, (9 pos. + 9 neg.) Danmark Caspersen & Olafsson, Finland Tyrväinen, Mäkinen & Schipperijn, (8 pos. + 3 neg.) Fælles for disse klassificeringer er, at brugeren oplever dem gennem sine sanser, såsom gennem syn, hørelse, lugtesans og gennem at bevæge sig i området. Generelt for samtlige klassificeringer er også, at de spiller en meget betydningsfuld rolle i valget af, hvilket grønt område borgeren har lyst til at besøge. Det fremkommer tydeligt, at visse af de enkelte klasser er mere populære end andre. 2.3 Beskrivelse af»de 8 Parkkarakterer«I dette projekt tager vi udgangspunkt i den klassificering som initialt udvikledes i løbet af 1990 erne på Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU af Patrik Grahn og Ann-Margreth Berggren-Bärring (Grahn, 1991; Berggren-Bärring & Grahn, 1995; Grahn & Stigsdotter, manus). Klassificeringen kaldes for»de 8 Parkkarakterer«og er præsenteret i tabel 2. I løbet af de år hvor De 8 Parkkarakterer har indgået i forskningen, er de løbende blevet udviklet, forandret og nuanceret. De 8 Parkkarakterer er baseret på, hvilken betydning strukturen i de grønne områder har for brugerens præferencer og oplevelser, og er fremkommet gennem studier af, hvordan de grønne områder bliver brugt (Berggren-Bärring & Grahn, 1995). Forskningsresultaterne viser, at der findes et ønske blandt byboer om et stort og varieret antal oplevelser og rumlige kvaliteter i byens grønne områder. Under udviklingen af De 8 Parkkarakterer indgik totalt individer, som har svaret på spørgeskemaer, deltaget i en fotoundersøgelse, deltaget i dybdeinterviews, skrevet dagbøger i et år, samt fotograferet og tegnet billeder. Hvilke af De 8 Parkkarakterer synes brugerne bedst om? Ifølge de Svenske undersøgelser synes byboerne bedst om grønne områder som indeholder karaktererne: Fredfyldt, Rumligt, Vildt og Artsrigt, (Grahn 17

18 & Stigsdotter, manus). Fælles for disse karakterer er, at de kræver et større areal (gennemsnitligt > 30 ha) og en sammenhængende form (Bergren-Bärring & Grahn, 1995). De parkkarakterer, folk syntes mindst om, er Åbent og Folkeligt. Åbent er også den karakter, man er mest uenig om, hvad man synes om. Tabel 2. Rangorden over De 8 Parkkarakterer (oversat til Dansk, som de er benyttet i dette projekt), ud fra hvilke karakterer de adspurgte svenskere havde størst præference for og helst ville have i en park. De 8 parkkarakterer Præference-rangorden Fredfyldt 1 Rumligt 2 Vildt 3 Artsrigt 4 Trygt 5 Kulturhistorisk 6 Åbent 7 Folkeligt 8 Sammenhængen mellem De 8 Parkkarakterer og mental sundhed For at kunne undersøge sammenhængen mellem befolkningens mentale sundhed og De 8 Parkkarakterer skabtes, i overensstemmelse med andre forskningsresultater, et mentalt sundhedsindeks. Det består af tre tilstande; Irritation, Mental træthed og Stress (Grahn & Stigsdotter, 2003; Stigsdotter, 2005). Der eksisterer en positiv forbindelse mellem det mentale sundhedsindeks og parkkaraktererne: Trygt, Vildt og Fredfyldt (Grahn & Stigsdotter, manus). En tilsvarende negativ forbindelse findes mellem det mentale sundhedsindeks og parkkarakteren Folkeligt. Parkkaraktererne kan ligesom farverne på en palet blandes for at opnå nye kvaliteter. Hvis man vil blande to karakterer ud fra et mentalt sundhedsperspektiv, kan man med fordel blande Trygt og Vildt. Vil man blande tre, bør man blande Artsrigt, Trygt og Vildt (Grahn & Stigsdotter, manus). Fokus i dette studium er den mentale sundhed. For at fremme den fysiske sundhed gælder formentlig en anden prioritering af parkkaraktererne. Dog ses det, at også motionister, der benytter grønne områder for at dyrke fysisk aktivitet, foretrækker oplevelsen af det stille og fredfyldte (Toftager & Christensen, 2007). Der ses dermed også en sammenhæng mellem de oplevelser i grønne områder, der rummer stilhed, fred og ro og befolkningens præferencer for brug af områderne til fysisk aktivitet. 18

19 3. Metoder 3.1 Opbygning af studiet Undersøgelsen er bygget op af 5 moduler og er baseret på, at de deltagende kommuner samt Skov- og Naturstyrelsen havde en interesse i at få analyseret forskellige typer af bynære arealer ud fra et brugs- og sundhedsmæssigt perspektiv. Oplevelserne Området Brugeren Rum-analyse Oplevelsesværdier Element beskrivelse Arealopgørelse Økonomi Forvaltninger Tællinger af brugerne Interview af brugerne Interview med institutioner Spørgeskema til borgere om brug og præferencer af områderne Interview af brugerne Spørgeskema til borgere om selvvurderet sundhed Figur 2. Projektets relationer mellem Området, Brugeren og Forvaltningen. Via figur 2 kan man få et samlet overblik over, hvilke typer af information projektets 5 moduler har affødt og hvordan disse informationer indbyrdes hænger sammen. Selve projektet er bygget op om tre fokusområder, nemlig området (som i dette projekt udgøres af de 10 områder), oplevelserne (som borgeren kan få ved besøg af stedet) og brugeren (defineret både som den faktiske og den potentielle bruger). Derudover har man forvaltningen, som i dette projekt skal ses som en kombination af Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen og hver af de 4 kommuners forvaltninger. 19

20 De 10 områder der indgår i projektet er fordelt med to områder i hhv. Hillerød, Holbæk og Vordingborg, samt med 4 områder i Roskilde. Området Området er som udgangspunkt allerede kendt af forvaltningerne. De fleste forvaltninger har en elementbeskrivelse (se f.eks. Juul et al., 1998), en driftsplan og en arealopgørelse for stedet. For de forvaltninger, som ikke har haft sådanne oplysninger, er der lavet en arealopgørelse for stedet samt en kort gennemgang og beskrivelse af stedet. Brugeren De fleste forvaltninger har en formodning om hvem og hvor mange, der bruger området. For at få et konkret indblik i områdernes brug er der gennemført tællinger af hver af de 10 udvalgte områder, samt foretaget spørge- 20

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Natur og sundhed Randrup, Thomas Barfoed; Schipperijn, Jasper Jan; Hansen, Berit Ipsen; Jensen, Frank Søndergaard; Stigsdotter, Ulrika K.

Natur og sundhed Randrup, Thomas Barfoed; Schipperijn, Jasper Jan; Hansen, Berit Ipsen; Jensen, Frank Søndergaard; Stigsdotter, Ulrika K. university of copenhagen University of Copenhagen Natur og sundhed Randrup, Thomas Barfoed; Schipperijn, Jasper Jan; Hansen, Berit Ipsen; Jensen, Frank Søndergaard; Stigsdotter, Ulrika K. Publication date:

Læs mere

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Dansk Vand Konference. November 2014 Karin K. Peschardt Landskabsarkitekt, Ph.d. Grontmij A/S, Glostrup Visioner for klimatilpasning i København Klimatilpasningen

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen

Læs mere

Naturen kan fremme din kreativitet

Naturen kan fremme din kreativitet Naturen kan fremme din kreativitet Af Trine Plambech Kreativitet er evnen til at få nye ideer, nye indsigter og se tingene på nye måder. Alle mennesker er kreative, men vi bruger vores kreativitet i forskellig

Læs mere

Integration i naturen

Integration i naturen Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Kirkegårdskonferencen, Nyborg, 2015 Anne Dahl Refshauge Adjunkt, Ph.d., Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt:

Læs mere

Kirkegården rden som terapeutisk rum

Kirkegården rden som terapeutisk rum Kirkegården rden som terapeutisk rum Lektor, PhD, Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter og ph.d.-studerende Sus Sola Corazon Skov & Landskab, Københavns Universitet St.Uny Church yard and Nature reserve,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,

Læs mere

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by Bernhard Snizek, besn@life.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@life.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

BRØNDBY. Rekreativ Strategi BEVÆGELSE I ALLE PLANER. Brøndbyøster. Del 3 Resumé af undersøgelser. Brøndby Kommune

BRØNDBY. Rekreativ Strategi BEVÆGELSE I ALLE PLANER. Brøndbyøster. Del 3 Resumé af undersøgelser. Brøndby Kommune BEVÆGELSE I ALLE PLANER BRØNDBY 2012 Brøndby Kommune Rekreativ Strategi Brøndbyøster Del 3 Resumé af undersøgelser BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 1 Bevægelse i alle planer Brøndby Kommune har i 2011/2012

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. J U N I 2 0 1 2 Hvad er særligt ved naturen? Naturen Har ingen iboende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Natur og Sundhed. Menneske, bevægelse, genopladning og sociale relationer

Natur og Sundhed. Menneske, bevægelse, genopladning og sociale relationer Natur og Sundhed Menneske, bevægelse, genopladning og sociale relationer Natur og Sundhed Menneske, bevægelse, genopladning og sociale relationer Min bagrund Et historisk tilbageblik Udfordringer i dag,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Driftsstyring på kirkegårde

Driftsstyring på kirkegårde Driftsstyring på kirkegårde Udgivere Kirkeministeriet Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Skov & Landskab, Københavns Universitet Smuk ramme Kirkegårdene er en smuk og værdig ramme om livets afslutning,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Bilagsrapport - Epinion A/S 12. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenstabeller...5

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere