Natur og sundhed. Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur og sundhed. Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed"

Transkript

1 Natur og sundhed PARK- OG LANDSKABSSERIEN 40 / 2008 Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed Af Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter

2 Rapportens titel Natur og sundhed Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed Forfatter Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter Udgiver Skov & Landskab Serietitel, nr. Park- og landskabsserien nr Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Dtp Jette Alsing Larsen Bedes citeret Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter (2008): Natur og sundhed Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill. ISBN (papir) (internet) ISSN Tryk Prinfo Aalborg Oplag 500 eks. Pris 280 kr. inkl. moms Forsidefoto Berit I. Hansen Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskab s navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Rapporten kan bestilles på eller ved henvendelse til SL books Life Sciences Thorvaldsensvej 40 DK-1871 Frederiksberg C Tlf

3 Forord Denne rapport»natur & Sundhed sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug, set i forhold til befolkningens sundhed«er gennemført som et samarbejde mellem kommunerne Vordingborg, Hillerød, Roskilde og Holbæk, Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Universitet (Skov & Landskab). Hos de kommunale forvaltninger har både sundhedsforvaltningen og forvaltningen med ansvar for drift og pleje af grønne områder bidraget, således at projektets tværfaglige natur er udnyttet. Projektet har været koordineret af Skov & Landskab, der også har forestået majoriteten af udredningsarbejdet. De deltagende parter har fungeret i en faglig følgegruppe, og har i øvrigt stillet arbejdskraft til rådighed i forbindelse med fremskaffelse af lister over borgere bosiddende i nærheden af de 10 områder. Studerende ansat af Skov & Landskab har foretaget tællinger og interviews på områderne. De deltagende parter har i fællesskab finansieret projektet. Historien Dette arbejde blev oprindeligt igangsat i 2004/2005 med fokus på at belyse effekterne ved at dyrke motion i skoven. På daværende tidspunkt var der stor fokus på»motion på recept«, som læger kunne ordinere patienter med fortrinsvis svær overvægt (Willemann, 2004). Dette projekt blev koordineret af Skov & Landskab, og primært finansieret af Skov- og Naturstyrelsen og tre amter (Frederiksborg, Storstrøms og Ringkøbing). I samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og de tre amter blev en række arealer udpeget, fysioterapeuter engageret og læger opfordret til at udskrive recepter på motion i skoven. Efter ca. 1½ års venten på at patienterne skulle dukke op blev forsøget indstillet. Det formodes at manglende ordinationer fra lægerne (Willemann, 2004) udgør en del af årsagen til at projektet måtte stoppe. Som en positiv udløber af dette projekt opstod nærværende projekt. Der var etableret en kontakt mellem Skov- og Naturstyrelsen og Skov & Landskab i relation til brug og udvikling af bynære skove og grønne områder (parker). Ligeledes var der etableret en dialog mellem medarbejdere fra amternes sundhedsforvaltninger, Skov- og Naturstyrelsen og Skov & Landskab. Disse medarbejdere blev i forbindelse med strukturreformen overført til jobs indenfor kommunale sundhedsfremmende indsatser. Det oprindelige»motion på recept i naturen«projekt blev derfor omdefineret til at omhandle sammenhængen mellem parker og bynære skoves udtryk og brug, set i forhold til områdernes oplevelsesmæssige potentialer og befolkningens præferencer og mentale sundhed. I en tid med kommunale sammenlægninger, og helt nye opgaver indenfor sundhedsområdet til kommunerne, er det bemærkelsesværdigt at 4 kommuner, tværfagligt er gået ind i dette udviklingsprojekt. Det er dermed gjort muligt at udvikle og afprøve et nyt analyseredskab til brug ikke bare

4 for de involverede kommuner, men som inspiration for alle planlæggere og driftsansvarlige for grønne områder og folkesundheden i Danmark. Tak Fra projektets koordinatorer og rapportens forfattere skal der lyde en stor tak til projektets følgegruppe, der omfatter medarbejdere fra de involverede kommuners»grønne«forvaltninger og sundhedsforvaltningerne. En særlig tak til forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen fra Skov- og Naturstyrelsen for engagementet og viljen til at se løsninger. Og tak til Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) for muligheden for også at inddrage ét af SES s arealer i undersøgelsen. Også en stor tak til de mange studentermedhjælpere der har hjulpet med interviews og tællinger i de 10 områder. En speciel tak til studentermedhjælperne Karen Thirslund og Benedicte I. Pedersen i forbindelse med indtastningen af de indsamlede data. Tak til Jenny Olsson for samarbejdet vedr. pilotstudiet om telefoninterviews, og tak til Berit Kaae for hjælp med gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen til 2000 medborgere rundt omkring de 10 områder. Posthumt ønsker vi at ære studentermedhjælp Kirsten Baerens der på tragisk vis omkom under projektperioden. Frederiksberg, oktober 2008 Thomas B. Randrup Professor Jasper Schipperijn PhD-studerende Berit Ipsen Hansen Forskningsassistent Frank Søndergaard Jensen Seniorforsker Ulrika K. Stigsdotter Lektor

5 Indhold Forord 3 Indhold 5 Sammenfatning 7 Summary 9 1. Introduktion Baggrund Formål 11 Overordnet formål 11 Specifikke formål 11 Delformål Målgruppe Teori Relationen mellem Natur & Mental Sundhed 13 Forskning om relationen mellem natur og mental sundhed 14 Mental sundhed Forståelsen af grønne områder 15 Tilgængelighed, brug og mental sundhed 16 Klassificering af naturoplevelsen Beskrivelse af»de 8 Parkkarakterer«17 Hvilke af De 8 Parkkarakterer synes brugerne bedst om? 17 Sammenhængen mellem De 8 Parkkarakterer og mental sundhed Metoder Opbygning af studiet 19 Området 20 Brugeren 20 Oplevelserne 21 Forvaltningen Metodebeskrivelse 22 Metode Modul 1 (Indledende Observationsstudier) 22 Metode Modul 2 (Tællinger) og 4 (Interviews) 22 Metode Modul 3: Sundhedspotentialet i de grønne områder 23 Fire forskellige typer af rum 24 Oplevelsesgradering 26 Oplevelsesværdi Indeks 27 Metode Modul 5: Institutioners og borgeres brug og præferencer i forhold til parker og bynære skove, samt borgernes selvoplevede sundhed De 10 områder Størrelser og indretning Beskrivelse af de 10 områder 31 Kirkeskoven (Vordingborg) 34 Udby og Stege Skov (Vordingborg) 40

6 Præstevangen (Hillerød) 54 Strandparken (Holbæk) 60 Knuds Skov (Holbæk) 66 Byparken (Roskilde) 72 Folkeparken (Roskilde) 78 Roskilde Ring (Roskilde) 84 Hyrdehøj Skov (Roskilde) Resultater og diskussion Oplevelsesværdi Indeks 96 Fordelingen af oplevelsesværdier 96 Sundhedsoplevelsesværdi Indeks Brugernes, borgernes og organisationernes præferencer i forhold til De 8 Oplevelsesværdier Antal besøg Sammenhæng mellem brug og selvvurderet stress Perspektiver Oplevelsesværdi Indekset Befolkningens præferencer for oplevelser i grønne områder Besøgstal og besøgsfrekvenser Brug af grønne områder og sundhed Litteratur 109 Bilag 1: Modul 1 indledende observationsstudier 114 Bilag 2: Modul 2 Tælleskema 119 Bilag 3: Modul 3 Analyseprotokol 120 Bilag 4: Modul 4 Interviewskema 124 Bilag 5: Modul 5 Spørgeskema (survey) 131 Bilag 6: Detaljeret metodebeskrivelse Modul 2 og 4 151

7 Sammenfatning Der er forsket i sammenhængen mellem menneskets sundhed og vores fysiske omgivelser gennem de sidste ca. 30 år. Forskningen er oftest tværvidenskabelig og sker i flere dele af verden. I dag arbejder miljøpsykologer, psykologer, landskabsarkitekter, arkitekter, geografer, sociologer, idrætsforskere m.fl. for at opnå en øget forståelse af sammenhængen mellem miljø, menneske og velvære. Velvære, eller sundhed, kan groft inddeles i hhv. fysisk og mental sundhed. Der er dog en indbyrdes sammenhæng, således at fysisk sundhed kan stimulere den mentale sundhed, ligesom mental sundhed kan fremme lysten til at være fysisk aktiv. Ifølge WHO er den mentale sundhed, utrykt som stress, ved at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. Yderligere anses stress for at være relateret til øget dødelighed. Stress er derfor en måde, hvorpå man kan måle manglen på sundhed i befolkningen. Denne tværfaglige undersøgelse af grønne områders udtryk og brug i forhold til borgere og brugeres sundhed er initieret i samarbejde mellem fire kommunale»grønne«forvaltninger og sundhedsforvaltninger samt Skovog Naturstyrelsen. Projektet har som overordnet formål at analysere og beskrive sammenhængen mellem grønne områders udformning og udtryk, områdernes brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. I denne undersøgelse er de grønne områder analyseret ud fra et mentalt sundhedsmæssigt perspektiv, og ikke ud fra et stringent fysisk sundhedsmæssigt perspektiv. Via analysen af oplevelsesværdierne er der beregnet et Oplevelsesværdi Indeks for hvert område. Indekset er sammenholdt med forskellige parametre i forhold til områdernes brug, borgernes præferencer og deres selvvurderede helbred. I undersøgelsen konkluderes det at: 1. Grønne områders udtryk kan karakteriseres via et Oplevelsesværdi Indeks. En høj værdi indikerer, at området rummer markante oplevelser. En lav værdi er udtryk for at området har en lav graduering af oplevelser, eller at de oplevelser, der kan erkendes inden for området, ikke er markante. 2. Brugere, borgerne og institutioner efterspørger primært stille, rolige og trygge oplevelser ved besøg i grønne områder. Dette svarer til oplevelsesværdierne Fredfyldt, Trygt, Artsrigt og Rumligt, hvilket også er de oplevelsesværdier, der kan karakteriseres som værende mest afstressende. 3. Centrale byparker i Hillerød, Holbæk og Roskilde har samme besøgsantal som den centralt beliggende bypark Enghaveparken på Vesterbro i København, dvs. mere end 1 million besøg per år. 4. Der ses en tilsyneladende sammenhæng mellem brugen af grønne områder og graden af, hvor stressede beboere omkring et område er. Denne 7

8 forbindelse bør undersøges nærmere, ligesom der er grund til fortsat at studere, hvordan brugen af det enkelte område kan fremmes. Fysisk sundhed har ikke udgjort fokus i dette projekt. For at fremme den fysiske sundhed i relation til grønne områder gælder dog grundlæggende de samme betragtninger, som når den mentale sundhed ønskes fremmet. Dette skyldes, at folk der kommer i grønne områder for at dyrke fysisk motion, foretrækker de grundliggende samme værdier som karakteriserer den mentale afslapning. I undersøgelsen er der foretaget tællinger og interviews af de faktiske brugere. De potentielle, individuelle og uorganiserede brugere er spurgt via tilsendte spørgeskemaer (disse karakteriseres i rapporten som borgere), ligesom de potentielle organiserede brugere er interviewet via telefon (disse benævnes institutioner og organisationer). Spørgsmålene har været rettet mod brug og præferencer i forhold til de specifikke områder, samt i forhold til borgernes selvvurderede helbred. Alle 10 involverede grønne områder er analyseret i forhold til deres oplevelsesværdier. Oplevelsesværdierne er baseret på De 8 Parkkarakterer, der oprindeligt er udviklet ved SLU i Sverige. Oplevelsesværdi Indekset er et nyt redskab til brug ved analyse af grønne områder. Analysen fokuserer på oplevelsen som bruger, og kan dermed supplere eksisterende og kendte landskabsanalysemetoder, der primært fokuserer på kulturhistoriske, arkitektoniske, biologiske og sociale forhold. Oplevelsesværdi Indekset er også et supplement til de offentlige forvaltningers primære analyse af de grønne områder, der oftest er plejeorienteret og baseret på en optimering af driftsøkonomien. Resultatet af denne undersøgelse understreger, at der i den fremtidige planlægning ikke blot fokuseres på adgang, og dermed på afstanden mellem hvor folk bor og det nærmeste grønne område. Også indholdet af områderne er relevant at fokusere på for at tilfredsstille befolkningens ønsker til områderne, og dermed for at øge brugen af områderne. Grønne områder bør betragtes som værende pauser i befolkningens hverdag. Selv områder, der blot benyttes som en passage fra punkt A til B, er værdsat som en (mental) pause. Der er derfor grund til at planlægge ud fra grønne områders basale værdier som pauser i en moderne og hektisk hverdag og bystruktur. Befolkningen har tilsyneladende behov for disse pauser hvad enten pausen er 15 minutter eller af flere timers varighed. Hvor dette projekt fokuserede på fem forskellige forvaltningers grønne områder, bør et fremtidigt studium fokusere på én forvaltnings samlede mængde af grønne områder, og disse områders oplevelsesværdier. Dette for at analysere og forstå mængden af oplevelser en forvaltnings samlede grønne områder reelt tilbyder. Derudover vil der på driftsniveau være behov for at belyse, hvilken effekt fysiske ændringer af specifikke grønne områder har på brugen og befolkningens helbred. Sådanne studier bør følges over tid.

9 Summary Research has long proven a relationship between human health and the physical environment. These research activities are often cross-disciplinary in its nature, and are carried out in many parts of the world. Today, environmental psychologists, landscape architects, architects, geographers, sociologists, exercise specialist etc. work in order to gain further understanding of the relationship between the environment, humans and welfare. Human welfare can be divided into physical and mental health respectively. However, a direct link exists in the sense that physical health may stimulate mental health, just as mental health may stimulate the desire to perform physical activities. WHO regards mental health, expressed as stress, as a major threat against public health and welfare. Further, stress is thought to be directly related to increased mortality. In this way, stress may be used as an indicator of lack of health among the public. This cross-disciplinary study has as its primary objective to analyse and describe the relationships between green space design and expressions, use of specific green spaces, and the self-perceived health status of individuals living around each of the involved green spaces. Green spaces included 10 urban parks and peri-urban forests, located in 4 cities in the Eastern part of Denmark. A total of 417 individuals were interviewed in the 10 green spaces, individuals were surveyed through a mail survey (51 % response rate), and 129 institutions and local organisations were interviewed via telephone. As an important part of the analysis, a Green Space Experience Index (GreenSpex) was developed. The GreenSpex was expressed as a figure, which was qualitatively related to the actual use of each specific green spaces, the public preferences for green space experiences, and the public self-perceived health status. It is concluded that: 1) Green spaces can be characterised by an experience index (GreenSpex). A high value indicates that the green space contains significant experiences, and a low value indicates that the green space has few, or has a low graduation of experiences. 2) Users prefer primarily quiet, calm and secure experiences while visiting green spaces. 3) Central urban green spaces in Hillerød, Holbæk and Roskilde each have more than 1 million visits per year. 4) There appears an apparent relationship between use of green spaces, and the degree to which the public around a green space express themselves as stressed. This relationship needs to be studied in further detail. The report»nature & Health a comparison between green space expression and use and public health«was carried out in a close cooperation between the Danish municipalities of Vordingborg, Hillerød, Roskilde, and Holbæk, the Danish Forest & Nature Agency and the University of Copenhagen (Danish Centre for Forest, Landscape and Planning). 9

10 1. Introduktion 1.1 Baggrund I de senere årtier er livsstilsrelaterede sygdomme tiltaget i takt med, at det moderne liv er blevet mere inaktivt og stillesiddende. Fysisk inaktivitet og overvægt kan direkte og indirekte lede til en række velfærdssygdomme som højt blodtryk, højt kolesteroltal, nedsat hjertefunktion og diabetes type-2. Antallet af mennesker med disse symptomer vokser og belaster i stigende grad de nationale sundhedsbudgetter. Fysisk inaktivitet medfører desuden en øget risiko for udvikling af indirekte psykiske lidelser (Sundhedsstyrelsen, 2003). I dag er % af alle voksne danskere overvægtige, mens ca. 10 % eller ca er svært overvægtige. Antallet af overvægtige børn i Danmark er på 25 år vokset fra ca. 5 % til 15 % (Petersen et al., 2002). For alle de nævnte sygdomme gælder, at det har en stærk eller moderat forebyggende effekt at dyrke en form for fysisk aktivitet ved let eller moderat intensitet i mindst en halv time dagligt (Klarlund Petersen & Saltin, 2003). Der er derfor god fornuft i at indtænke grønne områder som rum for fysisk udfoldelse. Tidligere studier har dokumenteret, at hvis grønne områder ligger indenfor en afstand af ca. 300 meter fra hvor folk bor og arbejder, er der større sandsynlighed for, at områderne benyttes dagligt, frem for hvis områderne ligger længere væk (Grahn & Stigsdotter, 2003; Hansen & Nielsen, 2005). Det er derfor veldokumenteret, at indarbejdelse af grønne områder i byplanlægningen kan øge brugen, og dermed også mulighederne for at befolkningen er fysisk aktive i grønne områder. Der findes dog en anden del af befolkningens sundhed end den fysiske. Ifølge World Health Organisation, WHO, er stress ved at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. Stress er ifølge Währborg (2002) også en måde, der kan anvendes til at måle manglen på sundhed. De seneste års tværfaglige forskning mellem medicin og byplanlægning / landskabsarkitektur har indikeret at byparker og bynære grønne områder fremmer koncentration, mindsker stressniveauer og lindrer irritationsfølelser (se f.eks. Kaplan & Kaplan, 1989; Ottosson & Grahn, 2005; Stigsdotter, 2005; Hartig & Cooper Marcus, 2006; Nielsen & Hansen, 2006). Dette skyldes primært grønne områders potentiale for mental restitution. Der er således i det moderne samfund såvel fysiske som mentale udfordringer i forhold til folkesundheden. I tusinder af år har der været formuleret ideer og visioner om at human mental sundhed og velvære er positivt relateret til brug af naturen og grønne områder (Cooper Marcus & Barnes, 1999; Stigsdotter, 2005). Ét af de mest betydningsfulde argumenter for at etablere urbane åbne arealer, herunder grønne arealer i det 18., 19. og begyndelsen af det 20. århundrede har været at forbedre befolkningens sundhed (Stigsdotter, 2005; Ottosson, 2007). 10

11 Med strukturreformen fulgte en væsentlig del af de daværende amters sundhedsforebyggende indsatser over i kommunalt regi. Kommunerne er nu pålagt at udarbejde egentlige sundhedsstrategier. Da grønne områder implicit besidder et potentiale som ramme for både fysisk aktivitet og mental restitution, er det relevant at fokusere på kvaliteten af de offentlige grønne områder, og at se på dette i relation til arbejdet med at fremme den samlede folkesundhed, dvs. både den fysiske og den mentale sundhed. Foruden tilgængelighed til grønne områder spiller også tidsforbruget i området en afgørende rolle for sundheden (Grahn & Stigsdotter, 2003). Generelt har meget få forvaltninger registreringer af brug og brugermønstre i de enkelte parker og naturområder. Ligeledes findes der få forankrede strategier for udviklingen af de grønne områder. Dette skyldes en overordnet operationel tilgang til planlægning og drift af de grønne områder (Randrup & Persson, 2006). Dermed er der et behov for at undersøge de grønne områders potentiale i forbindelse med at fremme brugen, set ud fra et kvalitetsmæssigt perspektiv. I en offentlig sammenhæng vil arbejdet med hhv. de grønne områder og sundhedsfremmende foranstaltninger ofte foregå indenfor to forskellige forvaltninger, hvilket fordrer en tværfaglig tilgang til problemstillingen. 1.2 Formål Overordnet formål Dette projekt har som overordnet formål at analysere og beskrive sammenhængen mellem grønne områders udformning og udtryk, områdernes brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. Det er derudover et formål at udarbejde en analyse af hvert af de 10 områder, der indgår i undersøgelsen, således at forvalterne kan danne sig et fornyet overblik over hvert områdes oplevelsesmæssige brug, borgernes præferencer i forhold til oplevelser samt befolkningens sundhed i relation til hvert enkelt område. Specifikke formål Mere specifikt er det formålet at: a) udvikle en metode som kan anvendes til at tilpasse såvel planlægning som drift af byernes lokale skove og parker, så disse kan være medvirkende til at fungere som et sundhedsfremmende tilbud i byen for både organiserede og uorganiserede borgere. b) beskrive hvilke konkrete tiltag der kan foretages, i relation til planlægning og drift, i forhold til at fremme brugen og dermed indirekte til at øge områdernes sundhedsfremmende rolle. Delformål På baggrund af ovenstående kan der yderligere defineres tre delformål; a) Brugsmønstre og besøgstal Som en konsekvens af et stadigt stigende pres på byens grønne områder 11

12 er det relevant at kende til den faktiske brug af byens skove og parker. Derudover er det relevant at kende til besøgshyppigheden, brugertyperne og brugsmønstrene blandt borgeren ved de udvalgte skove og parker. Som en forlængelse af dette fokuseres der også på, hvilke barrierer de faktiske og de potentielle brugere oplever. b) Oplevelsesværdi For at kunne fokusere på parkernes og skovenes sundhedsfremmende værdier er det nødvendigt at kortlægge hvilke oplevelser og muligheder områderne kan tilbyde. Ved en sammenligning af borgerpræferencerne og de faktiske oplevelsesværdier kan der udarbejdes strategier med fokus på befolkningens sundhed for parkerne og skovene. c) Sundhedspotentialet For at kunne underbygge antagelsen om at særligt grønne områder har en helbredende og forebyggende effekt på brugernes generelle sundhedstilstand, er det vigtigt at undersøge borgernes sundhedstilstand, deres aktivitetsniveau og at sammenholde denne viden med deres brug af eksakte skove og parker. Denne viden vil være med til at kortlægge sundhedspotentialet i de udvalgte skove og parker. 1.3 Målgruppe Projektet har taget udgangspunkt i 10 konkrete grønne områder, varierende fra bynære skove til egentlige byparker. Områderne blev udvalgt i tæt samarbejde med de involverede planlæggere og driftsansvarlige (forvaltere) repræsenterende hhv. Roskilde, Vordingborg, Hillerød og Holbæk Kommuner, samt Skov- og Naturstyrelsen. I kommunerne var repræsentanter fra både»de grønne«og fra sundhedsforvaltningerne involveret. Der er via projektet frembragt resultater og udviklet metoder som forvalterne efterfølgende selv kan implementere på andre grønne områder med henblik på at målrette planlægning og drift af skove og parker i et sundhedsperspektiv. Ligeledes er der frembragt resultater som kan benyttes ved tilrettelæggelsen af den fremtidige sundhedsfremmende indsats i de involverede kommuner. Særligt kortlægningen af områdernes oplevelsesværdier er en enkel og illustrativ metode til at skabe sig et overblik over, og forståelse for områdernes rekreative og oplevelsesmæssige potentiale. Men vigtigst er nok at se rapporten som et tiltrængt led i en brobygning mellem sundhedsforvaltningen og den grønne forvaltning. Ved at anvende metoderne beskrevet i denne rapport er der skabt en forbindelse mellem de to forvaltninger, som kan målrette indsatsen i forhold til udviklingen af de grønne områder og særligt i forhold til befolkningens sundhed. Rapportens målgruppe er derfor primært planlæggere og driftsansvarlige i den offentlige (kommunale og statslige) forvaltning, samt medarbejdere i kommunale og statslige sundhedsforvaltninger, der arbejder med sundhedsfremmende tiltag. 12

13 2. Teori 2.1 Relationen mellem Natur & Mental Sundhed Parker har været en del af byerne lige siden 1500 FK (van Zuylen, 1999). Antikkens Rom var den første by i vores historie med en meget hurtig og intensiv befolkningstilvækst. Det medførte en kraftig nybebyggelse og resulterede i byfortætning, samt at folk fra alle sociale grupper højlydt klagede over støj, smuds og manglen på skønhed, grønt og mulighed for rekreation. Folkets øgede krav tvang Det Romerske Rige til at anlægge flere parker for almenheden (Mumford, 1966). Vitruvius (1999) beskriver i overensstemmelse hermed, at der fra antikken findes beskrivelser af byplaner set ud fra et sundhedsperspektiv. I løbet af 1800-tallet indså man, at folk der levede på landet var mindre syge og blev ældre end de der boede i byerne. I løbet af dette århundrede ledte den stigende industrialisme til problemer med øget urbanisering, dårlige boligforhold, mad med dårligt næringsindhold, farlige arbejdspladser og luftbåren smitte, såsom TBC, hvilket alt i alt resulterede i en forringet folkesundhed. Folkets krav om sollys, frisk luft og grønne omgivelser fremtvang en forandring af byerne (Svedberg, 1988). I USA fremkom i 1890 erne og i begyndelsen af 1900-tallet bevægelsen The City Beautiful Movement, som en progressiv reformbevægelse inden for arkitektur og byplanlægning. Intentionerne blandt bevægelsens tilhængere var at benytte forskønnelse og monumental storhed i byer for at modvirke det stigende moralske og fysiske forfald i de fattigdomsramte bymiljøer. Det var afgørende ikke at søge skønhed for skønhedens egen skyld, men som en social kontrolparameter (Bluestone, 1988). Denne bevægelse var i første omgang særligt rettet mod byer som Chicago, Detroit og hovedstaden Washington DC, der med sin berømte The Mall stadig fremstår som et glimrende eksempel på en bypark hvor en markant grøn struktur spiller en central rolle. Også Central Park i New York, designet af F. L. Olmsted, regnes for at være et eksempel på hvordan sociale hensyn er udmøntet fysisk i byplanlægningen. I flere Europæiske byer sås kirurgiske indgreb hvor man rev gamle tætte boligområder ned til fordel for grønne boulevarder og byparker samt en mindre tæt bygningsmasse (Svedberg, 1988). I Danmark fremkom C.Th. Sørensen med sit manifest om Parkpolitik i Sogn og Købstad, hvor han argumenterede for at»bymennesker har et grundliggende behov for natur inden for rammerne af urbanitet, og (at) det er samfundets opgave at opfylde disse behov«(sørensen, 1931). Historien gentager sig. I dag står samfundet igen overfor en situation med øget urbanisering (Starke et al., 2007) og en stigning blandt stressede personer (Kjøller et al., 2007). Meget tyder på, at det igen er tid til at forandre byerne, så de modsvarer vor tids behov og de moderne sygdomme. Sundhed 13

14 betragtes som et holistisk begreb af stadig flere forskningsdiscipliner. Det betyder, at sundhed ikke kun indebærer fraværet af sygdom, men inkluderer hele individets livssituation, både socialt, biologisk, kulturelt og ikke mindst miljømæssigt (Qvarsell & Torell, 2001; Hansson, 2004). En måde hvorpå samfundet kan forebygge sundhedsmangel på, kunne være at betragte det grønne i byerne som et sundhedsfremmende element (Stigsdotter, 2005). Forskning om relationen mellem natur og mental sundhed Forskning vedrørende interaktionen mellem mennesket, menneskets mentale sundhed og de fysiske omgivelser har foregået intensivt gennem de sidste 30 år. I starten var det fremdeles forskning fra USA med base i miljøpsykologien, men siden er forskningen blevet tværvidenskabelig og sker nu i flere dele af verden. I dag arbejder miljøpsykologer, psykologer, landskabsarkitekter, arkitekter, geografer, sociologer, idrætsforskere m.fl. for at opnå en øget forståelse af sammenhængen mellem miljø, menneske og velvære. Særligt to teorier er vokset frem som de mest betydningsfulde. Den første teori, Aesthetic Affective Theory, (AAT), tager udgangspunkt i, at mennesket er en biologisk skabning, og skabt til et liv i naturen (Ulrich, 1983). I dag bor majoriteten af verdens befolkning dog i urbane miljøer (Starke et al. 2007). I følge den amerikanske forsker Roger Ulrich har mennesket en gammel evne til at kunne bedømme, hvorvidt et miljø er godt ud fra et overlevelsesperspektiv (Ulrich, 1983). Er miljøet trygt, kan vi koble af. Det betyder, at når vi opholder os i et natur- eller parkmiljø, som vores følelser signalerer er trygt, øges vores positive følelser. I et bymiljø er det svært for mennesket at stole på sine følelser og spontane reflekser, og vi anvender i stedet vores logisk tænkende instinkt, hvilket Ulrich (1983; 1999) mener på sigt leder til træthed, irritation og stress. Til forskel fra Ulrich betragter forskerparret Stephen og Rachel Kaplan (1989), at perceptionsprocesserne sker på et højere mentalt niveau. Deres teori, Attentive Restoration Theory, (ART) handler om, hvordan vi oplever vort miljø og bearbejder information (ibid). Ifølge ART har mennesket to typer af opmærksomhedssystemer. Den rettede opmærksomhed (Directed Attention System) anvender vi, når vi opholder os i et bymiljø, når vi laver kontorarbejde eller kører bil (»unaturlige miljøer«). I de situationer bombarderes vi med information, som vil have vores opmærksomhed. Vi må ubevidst sortere al uvæsentlig information væk. Det system, der sorterer, er begrænset og kræver energi. Hvis vi hele tiden befinder os i miljøer, hvor vi skal sortere uvæsentlig information væk, bliver vi mentalt trætte. I naturen mener Stephen og Rachel Kaplan, at vi anvender en anden opmærksomhed, som de kalder spontan opmærksomhed (Soft Fascination). Med den sorterer vi ikke indtrykket men»scanner«i stedet konstant omgivelserne. Denne proces er ubegrænset og kræver ingen energi. Natur- og parkmiljøer gør, at informationen om omgivelserne går en anden og kortere vej i hjernen, samtidig med, at den rettede opmærksomhed hviler. Ud fra dette ræsonnement mener forskerparret Kaplan & Kaplan (1989), at man får mental hvile og kan genvinde sine kræfter, når man opholder sig i naturen. 14

15 Mental sundhed Stress forårsages af en belastning, som individet kan have vanskeligt ved at håndtere. Graden af stress og evt. helbredsmæssige følgevirkninger afhænger bl.a. af belastningens styrke og varighed, oplevelsen af belastningen, de personlige og miljøbestemte ressourcer hos det belastede individ, samt håndteringen af belastningen (Kjøller et al., 2007). Stress er basalt set en livsnødvendig reaktion som indtræder når individets overlevelse eller sundhed er truet (Lundberg, 2001). Ved sådanne situationer frigøres kroppens vågenhedshormon som gør individet opmærksomt og som forbereder én til kamp eller flugt (ibid). Inden for begrænset tid kan stress opleves som værende positivt eftersom individets aktivitetsniveau stimuleres. Uden stress kan livet opleves som kedeligt og ensformigt. Vi har brug for at opretholde et balanceret aktivitetsniveau. God stresshåndtering er derfor at holde sig på et stimulansniveau der er sundt og lystfyldt (Netterstrøm, 2007). Forebyggelsen af stress bør rettes mod nedsættelsen af belastningen både i arbejdslivet og i befolkningens dagligdag (Kjøller et al., 2007). En nedsættelse af stressbelastningen kan foregå ved at hvile. Dermed menes ikke at sove, men at hvile i vågen tilstand (Asp, 2002). Flere forskere, såsom de ovenfornævnte, Roger Ulrich og forskerparret Kaplan, beskriver natur- og parkmiljøer som ekstra gode miljøer for vågen hvile og til at komme sig i. 2.2 Forståelsen af grønne områder I relation til den stigende urbanisering, udsættes grønne områder bestandigt for trusler i form af nye bygninger og infrastruktur. I løbet af de seneste årtier er grønne områder i byerne blevet betragtet som en teknisk ressource, hvor fokus primært har været operationel og driftsorienteret (Randrup & Persson, 2006). Dermed bliver grønne områder til noget som let kan betragtes som landreserver for eksploration. Dette er også i linie med de aktuelle diskussioner omkring den tætte by kontra den spredte by, hvor den tætte by ofte betragtes som en mere passende form for byudvikling med tanke på bæredygtighed (Hardy, 2004). Samtidig har byboerne også behov for grønne rekreationsmiljøer i deres hverdag (Ulrich, 1983; Kaplan & Kaplan, 1989). Der er med andre ord behov for at kunne forstå og analysere de brugs- og sundhedsmæssige værdier i byernes eksisterende grønne områder, for at kunne planlægge og forvalte optimalt. Hvilke grønne områder er populære og højt vurderede af borgerne, hvilke har potentiale til at blive gode rekreationsmiljøer og hvilke skulle med fordel kunne eksploreres? Ud fra et byplanlægningsperspektiv er der behov for at kunne nuancere det, der på bykortene er markeret med grønt. Studier viser, at der findes mange grønne områder, som har ganske få besøgende, medens andre er meget populære (Berggren-Bärring & Grahn, 1995; Jensen & Guldager, 2005; Bom Frøst, 2007; Larsen & Molin, 2008). 15

16 Tilgængelighed, brug og mental sundhed En mulig del af forklaringen på hvorfor visse parker er mere besøgte end andre, kan kobles sammen med parkens tilgængelighed. Forskningsresultater viser, at brugerne er meget følsomme overfor afstanden til naturen og parkerne. Jo længere væk en park ligger fra ens hjem, desto færre parkbesøg (Grahn & Stigsdotter, 2003; Hansen & Nielsen, 2005; Nielsen & Hansen, 2007). Man kan sige, at afstanden kan gøre parken utilgængelig. De mennesker, som ikke har længere end 50 meter fra deres bolig til det nærmeste grønne område, besøger det almindeligvis tre til 4 gange om ugen. Hvis afstanden til det grønne er 300 meter besøger man det i gennemsnit 2,5 gange om ugen, medens de, der har meter til det grønne, kun besøger det én gang om ugen, se figur 1 (Grahn & Stigsdotter, 2003; Hansen & Nielsen, 2005). Interessant er også, at den tid parkbesøget varer, bliver kortere jo længere parken er beliggende fra hjemmet (ibid). Ud fra et sundhedsperspektiv er forholdet mellem afstand og brug specielt interessant eftersom forskningsresultater (Nielsen & Hansen, 2006; Hansen & Nielsen, 2005; Grahn & Stigsdotter, 2003) viser, at jo oftere folk besøger parker og jo længere parkbesøget er, desto mere sjældent lider de af stress, irritation og mental træthed. Det kan summeres med, at jo nærmere vi lever på grønne områder, desto bedre har vi det. Og den positive relation mellem at bruge tid i byernes parker og sundhed er lige for alle, det vil sige, at det er uafhængigt af køn, alder og socioøkonomisk tilhørighed (Grahn & Stigsdotter, 2003). Eftersom tiden ofte er begrænset for de mest stressede, er nærheden især vigtig hvis man vil nå denne målgruppe. Afstanden og nærhed har altså betydning for antallet af parkbesøg og dermed for folks sundhed. Men tilgængelighed er ikke kun af fysisk karakter, der findes også mentale hindringer. Forskningsresultater viser, at der også findes en stærk sammenhæng mellem hvor tilgængelig en park er og hvilke oplevede kvaliteter den har (Berggren-Bärring & Grahn, 1995). En park med kvaliteter som svarer til hvad folk vil have, besøges ofte og længe. 300 Antal årlige besøg Længden af besøg (timer) Antal af selvoplevede stresstilfælde (årligt) m 100 m 300 m 1000 m Figur 1. Forholdet mellem hvor længe (antal timer per år) og ofte (antal besøg per år) man besøger en park i forhold til afstanden til den, samt relationen mellem sundhed (stress) og afstand (fra Grahn & Stigsdotter, 2003). 16

17 Klassificering af naturoplevelsen Idéen om at naturen kan klassificeres eller grupperes i specielle oplevelsesklasser deles af stadigt flere forskere. Tabel 1 viser et udvalg af de mest tillempede klassificeringer. Tabel 1. Antal oplevelsesklasser der er beskrevet ved klassificeringen ved oplevelsen af grønne områder. Land Forskere Antal oplevelser Sverige Berggren-Bärring & Grahn, Sverige Malmros, Sverige Ståhle, Belgien Van Herzele & Wiedemann, Finland Kyttä & Kahila, (9 pos. + 9 neg.) Danmark Caspersen & Olafsson, Finland Tyrväinen, Mäkinen & Schipperijn, (8 pos. + 3 neg.) Fælles for disse klassificeringer er, at brugeren oplever dem gennem sine sanser, såsom gennem syn, hørelse, lugtesans og gennem at bevæge sig i området. Generelt for samtlige klassificeringer er også, at de spiller en meget betydningsfuld rolle i valget af, hvilket grønt område borgeren har lyst til at besøge. Det fremkommer tydeligt, at visse af de enkelte klasser er mere populære end andre. 2.3 Beskrivelse af»de 8 Parkkarakterer«I dette projekt tager vi udgangspunkt i den klassificering som initialt udvikledes i løbet af 1990 erne på Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU af Patrik Grahn og Ann-Margreth Berggren-Bärring (Grahn, 1991; Berggren-Bärring & Grahn, 1995; Grahn & Stigsdotter, manus). Klassificeringen kaldes for»de 8 Parkkarakterer«og er præsenteret i tabel 2. I løbet af de år hvor De 8 Parkkarakterer har indgået i forskningen, er de løbende blevet udviklet, forandret og nuanceret. De 8 Parkkarakterer er baseret på, hvilken betydning strukturen i de grønne områder har for brugerens præferencer og oplevelser, og er fremkommet gennem studier af, hvordan de grønne områder bliver brugt (Berggren-Bärring & Grahn, 1995). Forskningsresultaterne viser, at der findes et ønske blandt byboer om et stort og varieret antal oplevelser og rumlige kvaliteter i byens grønne områder. Under udviklingen af De 8 Parkkarakterer indgik totalt individer, som har svaret på spørgeskemaer, deltaget i en fotoundersøgelse, deltaget i dybdeinterviews, skrevet dagbøger i et år, samt fotograferet og tegnet billeder. Hvilke af De 8 Parkkarakterer synes brugerne bedst om? Ifølge de Svenske undersøgelser synes byboerne bedst om grønne områder som indeholder karaktererne: Fredfyldt, Rumligt, Vildt og Artsrigt, (Grahn 17

18 & Stigsdotter, manus). Fælles for disse karakterer er, at de kræver et større areal (gennemsnitligt > 30 ha) og en sammenhængende form (Bergren-Bärring & Grahn, 1995). De parkkarakterer, folk syntes mindst om, er Åbent og Folkeligt. Åbent er også den karakter, man er mest uenig om, hvad man synes om. Tabel 2. Rangorden over De 8 Parkkarakterer (oversat til Dansk, som de er benyttet i dette projekt), ud fra hvilke karakterer de adspurgte svenskere havde størst præference for og helst ville have i en park. De 8 parkkarakterer Præference-rangorden Fredfyldt 1 Rumligt 2 Vildt 3 Artsrigt 4 Trygt 5 Kulturhistorisk 6 Åbent 7 Folkeligt 8 Sammenhængen mellem De 8 Parkkarakterer og mental sundhed For at kunne undersøge sammenhængen mellem befolkningens mentale sundhed og De 8 Parkkarakterer skabtes, i overensstemmelse med andre forskningsresultater, et mentalt sundhedsindeks. Det består af tre tilstande; Irritation, Mental træthed og Stress (Grahn & Stigsdotter, 2003; Stigsdotter, 2005). Der eksisterer en positiv forbindelse mellem det mentale sundhedsindeks og parkkaraktererne: Trygt, Vildt og Fredfyldt (Grahn & Stigsdotter, manus). En tilsvarende negativ forbindelse findes mellem det mentale sundhedsindeks og parkkarakteren Folkeligt. Parkkaraktererne kan ligesom farverne på en palet blandes for at opnå nye kvaliteter. Hvis man vil blande to karakterer ud fra et mentalt sundhedsperspektiv, kan man med fordel blande Trygt og Vildt. Vil man blande tre, bør man blande Artsrigt, Trygt og Vildt (Grahn & Stigsdotter, manus). Fokus i dette studium er den mentale sundhed. For at fremme den fysiske sundhed gælder formentlig en anden prioritering af parkkaraktererne. Dog ses det, at også motionister, der benytter grønne områder for at dyrke fysisk aktivitet, foretrækker oplevelsen af det stille og fredfyldte (Toftager & Christensen, 2007). Der ses dermed også en sammenhæng mellem de oplevelser i grønne områder, der rummer stilhed, fred og ro og befolkningens præferencer for brug af områderne til fysisk aktivitet. 18

19 3. Metoder 3.1 Opbygning af studiet Undersøgelsen er bygget op af 5 moduler og er baseret på, at de deltagende kommuner samt Skov- og Naturstyrelsen havde en interesse i at få analyseret forskellige typer af bynære arealer ud fra et brugs- og sundhedsmæssigt perspektiv. Oplevelserne Området Brugeren Rum-analyse Oplevelsesværdier Element beskrivelse Arealopgørelse Økonomi Forvaltninger Tællinger af brugerne Interview af brugerne Interview med institutioner Spørgeskema til borgere om brug og præferencer af områderne Interview af brugerne Spørgeskema til borgere om selvvurderet sundhed Figur 2. Projektets relationer mellem Området, Brugeren og Forvaltningen. Via figur 2 kan man få et samlet overblik over, hvilke typer af information projektets 5 moduler har affødt og hvordan disse informationer indbyrdes hænger sammen. Selve projektet er bygget op om tre fokusområder, nemlig området (som i dette projekt udgøres af de 10 områder), oplevelserne (som borgeren kan få ved besøg af stedet) og brugeren (defineret både som den faktiske og den potentielle bruger). Derudover har man forvaltningen, som i dette projekt skal ses som en kombination af Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen og hver af de 4 kommuners forvaltninger. 19

20 De 10 områder der indgår i projektet er fordelt med to områder i hhv. Hillerød, Holbæk og Vordingborg, samt med 4 områder i Roskilde. Området Området er som udgangspunkt allerede kendt af forvaltningerne. De fleste forvaltninger har en elementbeskrivelse (se f.eks. Juul et al., 1998), en driftsplan og en arealopgørelse for stedet. For de forvaltninger, som ikke har haft sådanne oplysninger, er der lavet en arealopgørelse for stedet samt en kort gennemgang og beskrivelse af stedet. Brugeren De fleste forvaltninger har en formodning om hvem og hvor mange, der bruger området. For at få et konkret indblik i områdernes brug er der gennemført tællinger af hver af de 10 udvalgte områder, samt foretaget spørge- 20

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by Bernhard Snizek, besn@life.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@life.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Haveterapi. Haveterapi. et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed.

Haveterapi. Haveterapi. et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed. Haveterapi et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed. Haveterapi et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed 1 FAKTA OM STRESS Det er et kendt faktum

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte Gå en tur i skoven. Sådan lød det gennemgående svar, da landskabsarkitekt Ph.d. Ulrika Stigsdotter for et par år siden spurgte ca. 1000 testpersoner, hvilket råd de ville give til en ven, der følte sig

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere