Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor"

Transkript

1 Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor

2 > Sag og dokument standarderne Hvad og hvorfor Dette dokument kan frit anvendes af alle. Citeres der fra dokumentet i andre publikationer til offentligheden, skal der angives korrekt kildehenvisning. Dokumentet er udarbejdet af OIOudvalget for sags- og dokumentområdet. Kontaktperson for OIO-udvalget: Projektleder Carsten Ramsdahl Rohde Mailadresse: Direkte telefon: Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens Hjemmeside: ISBN (internet): [Angiv] ISBN: [Angiv]

3 > Sag og dokument standarderne Hvad og hvorfor OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet IT- & Telestyrelsen 28. oktober 2010

4 Indhold > Indledning 5 Forord 5 Hvem skal bruge standarderne? 5 Hvem udarbejder standarderne? 5 Godkendte standarder 5 Standarderne overordnet set 7 Referencearkitekturens betydning for standarderne 7 Det forretningsmæssige mål med standarderne 8 Fælles egenskaber for standarderne 8 Bitemporale egenskaber 8 Unik identifikation 9 Operationer 9 De enkelte standarder 10 Organisation 10 Klassifikation 10 Dokument 11 Sag 11 Arkivstruktur 11 Hvad kan standarderne bruges til? 12 Standardernes funktion umiddelbart 12 Standardernes funktion fremadrettet 12 Hvilke spørgsmål skal man stille for at komme i gang med at bruge standarderne? 13 Support 14 Læs mere 14 Kontakt 14

5 Indledning > Forord I forlængelse af Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet 1, blev i 2009 udviklet et antal grænsefladestandarder, alle knyttet til sager og dokumenter. Det overordnede formål med standardiseringen, som foregår i regi af OIOudvalget for sags- og dokumentområdet, er at understøtte et bedre samspil og en smidigere integration mellem fagsystemer og ESDH, og mellem forskellige ESDH-systemer. En standardiseret tilgang til data i ESDH og fagsystemer vil muliggøre automatisering af arbejdsgange internt i organisationer, samt af overdragelse af sager og dokumenter imellem organisationer, og vil lette udviklingen af selvbetjeningsløsninger. Målet er desuden at nedbringe omkostningerne til integrationer. Hvem skal bruge standarderne? Målgruppen for standarderne er myndigheder, konsulentvirksomheder og leverandører, som indkøber, rådgiver om og leverer it-løsninger, der i en eller anden grad administrerer sager og dokumenter til styring og dokumentation af arbejdsgange og forvaltning. Målgruppen repræsenterer således en forretningsmæssig samt en itmæssig indsigt og interesse, både i et strategisk perspektiv og i et operationelt perspektiv. Hvem udarbejder standarderne? OIO-udvalget nedsætter arbejdsgrupper for hver af de standarder, der skal udvikles, med deltagere fra både den offentlige sektor og fra systemleverandører. Det er arbejdsgruppernes opgave at udarbejde konkrete oplæg til standardiserede serviceinterfaces. Hvert oplæg beskriver, hvad interfacet skal kunne for at understøtte de forretningsmæssige behov for dataudveksling, herunder hvilke krav til sammenhænge der er til andre områder. Godkendte standarder I 2009 blev der udarbejdet i alt seks standarder, som efter en offentlig høring blev godkendt af OIO-komitéen i december samme år. Det drejer sig om fem specifikationer af serviceinterfaces for: Sag Dokument Arkivstruktur Organisation Klassifikation 1 5

6 > samt specifikationen: Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet Standarderne omfatter alle slags sags- og dokumenthåndterende systemer, hvad enten disse traditionelt er kaldt for ESDH-systemer eller fagsystemer. Standarderne er tilgængelige på:http://digitaliser.dk/resource/

7 Standarderne overordnet set > Referencearkitekturens betydning for standarderne Standarderne relaterer sig til referencearkitekturen for sags- og dokumentområdet, som i hovedsagen bygger på en SOA-orienteret tankegang. En referencearkitektur opstiller fælles pejlemærker og principper for udviklingen af området og giver myndigheder og leverandører fælles sigtepunkter. Referencearkitekturen har opdelt ESDH-området i en ESDH-kerne, bestående af forskellige centrale forretningstjenester, de nødvendige forretningstjenester og de ønskelige forretningstjenester. Standardiseringen har foreløbigt taget udgangspunkt i de nødvendige forretningstjenester. Figuren viser opdeling i ESDH-kernen samt de nødvendige og ønskelige forretningstjenester. Denne opdeling har været udgangspunkt for Sag og dokument standarderne. Af figuren kan også udledes, at de forskellige dele har veldefinerede grænseflader. Med andre ord definerer referencearkitekturen de dele, der er centrale for ESDH, de nødvendige dele, der ligger uden for ESDH-kernefunktionalitet samt hvordan grænsefladen kan/bør fastlægges. Dette gøres for at skabe forudsætninger for en bedre sammenhæng og klarere arbejdsdeling mellem ESDH-løsninger og fagsystemer og i øvrigt at give mulighed for øget konkurrence i og med at flere leverandører kan byde ind med forskellige dele af løsningen. 7

8 > Det forretningsmæssige mål med standarderne De mere konkrete mål med de enkelte standarder er at understøtte forretningsmæssige mål og visioner. Disse forretningsmæssige mål kan kort skitseres på følgende måde: Sags- og dokumenthåndtering skal gøres mere effektiv end hidtil. Det skal være muligt at tilbyde opbevaring af sager og dokumenter på vegne af både ESDH og fagsystemer. Og endelig skal samarbejde på tværs af myndigheder og fagområder understøttes. Med andre ord ophæves den traditionelle opdeling i ESDH og fagsystemer. De udviklede standarder udtaler sig kun om at visse egenskaber skal være til rådighed for en organisation, uanset de konkrete containere, hvilket forretningsmæssigt er den mest optimale situation. Mere kortfattet kan det siges, at Sag og dokument standarderne gælder både ESDH og fagsystemer. Det overordnede formål med standardiseringen af sags- og dokumentområdet er således at understøtte et bedre samspil og en smidigere integration mellem fagsystemer og ESDH, og mellem forskellige ESDH-systemer. Fælles egenskaber for standarderne Alle standarderne specificerer serviceinterfaces for de nødvendige forretningstjenester. Serviceinterfaces er systemgrænseflader i modsætning til brugergrænseflader. Deres formål er at understøtte entydig og forståelig udveksling af data mellem systemer, og de elementer, der indgår i specifikationerne, skal alene læses og fortolkes af systemer. Det er derfor ikke nødvendigt at anvende standardernes elementbetegnelser i de brugergrænseflader, som læses af slutbrugere. Her kan i stedet anvendes betegnelser, som slutbrugerne er mere fortrolige med. Specifikationen for det enkelte serviceinterface beskriver egenskaberne (attributter, tilstande og relationer til omverdenen) ved objektet (fx sag eller dokument), der udstilles igennem serviceinterfacet, men som håndteres i bagvedliggende systemer, dvs. især ESDH- og/eller fagsystemer. Der er endvidere tre områder, som er fælles for alle standarder: Bitemporale egenskaber Unik identifikation Operationer Bitemporale egenskaber Egenskaberne ved bitemporale egenskaber sætter serviceanvender i stand til at anskue og behandle objekter i to uafhængige tidsperspektiver, som kaldes registrering og virkning. Registrering svarer til den traditionelle log. Virkning er en angivelse af, på hvilket tidspunkt noget træder i kraft eller ophører. 8

9 > Angivelse af virkning betyder fx også at der kan anføres fremtidige virkninger, hvilket indebærer at skift af egenskaber (fx for en organisation eller et klassifikationssystem) kan planlægges/simuleres. For eksempel kan man ved en organisationsændring bruge registreringsperspektivet til at planlægge ændringen og virkningstidspunktet til at fortælle, hvornår ændringen træder i kraft. Unik identifikation Objekters identifikation skal overholde standard for identifikation af digitale objekter 2. Det betyder blandt andet, at identifikationen er uforanderlig, informationsløs og universel unik. Uforanderlig betyder, at identifikationen sikrer teknisk identifikation af objekterne igennem hele deres levetid, også når de er distribueret i forskellige services, hvori de er importeret. Informationsløs betyder, at identifikationen ikke indeholder information og derved forbliver uforanderlig. Universel unik betyder, at identifikationen ikke kan opstå mere end én gang, hverken i samme instans af en service eller på tværs af flere instanser af samme eller forskellige services, ej heller over tid. Objekters ID er begrænses derfor af værdisættet UUID (Universally Unique IDentifier). Operationer Der findes, i forhold til interfacene, følgende mulige operationer: Opret Opretter et nyt objekt Importer Importerer et objekt Læs Finder og returnerer et objekt (det vil altid være den seneste registrering af objektet, der læses) Ret Retter et objekt (det vil altid være den seneste registrering af objektet, der rettes) Slet Sletter (logisk) et objekt (det vil altid være den seneste registrering af objektet, der slettes) 2 Se 9

10 > Passiver Danner en ny registrering af objektet ObjektID med livscyklustilstanden Passiv. Ved hjælp af denne operation er det muligt at skelne mellem (logisk) slettede og passive objekter. Et passivt objekt kan stadig benyttes, men vedligeholdes ikke. Søg Finder og returnerer et eller flere objekter, der modsvarer givne søgekriterier. List Finder og returnerer flere objekter der modsvarer IDListe. De enkelte standarder De enkelte standarder har hver deres funktion og formål. Neden for beskrives de hver for sig. Organisation Der findes typisk flere organisationssystemer i en organisation, med hver deres udseende og vedligeholdelseskrav. Formålet med specifikationen Organisation er dermed at være en fælles standard for udveksling af informationer om organisations- og personaledata. Organisation vedrører aktører, og den formelle organisation er selv en aktør på linje med organisatoriske enheder, organisatoriske funktioner, interessefællesskaber og it-systemer. Organisatoriske enheder (afdelinger, kontorer, centre, team, projekter osv.) har tilknyttede personer (ansatte, konsulenter, tilknyttede) og it-systemer. Dette serviceinterface vil kunne monteres på et eksisterende system, eller der kan udvikles en ny komponent til understøttelse af interfacet. Klassifikation Formålet med serviceinterfacet Klassifikation er at opbevare et eller flere klassifikationssystemer med det videre formål at journalnøgler (klassemærker) kan tilføres andre forretningsobjekter. Klassifikation skal kunne tilgås fra serviceinterfacet Sag og serviceinterfacet Dokument til at beskrive, fx hvilken opgave sagen eller dokumentet vedrører. Klassifikation anvendes af serviceinterfacet Arkivstruktur til at beskrive, hvilken systematik der anvendes af et enkelt arkiv; og Klassifikation anvendes af serviceinterfacet Organisation til at beskrive, hvilke opgaver der udføres af organisationens aktører. Endvidere skal Klassifikation kunne anvendes til almindelig håndtering af klassifikationssystemer; det være sig opdateringer af klassifikationssystemer, stikordssøgninger, såvel som fremfinding af klassemærker mv. Standarden rummer endvidere mulighed for mapning mellem klassifikationssystemer, dvs. at man vil kunne rumme relationer mellem specifikke løsningers journalplaner og standardiserede emneplaner, 10

11 > opgaver og deres kontonumre osv.; og standarden rummer mulighed for at der kan foretages lokale udvidelser. Dokument Formålet med Dokument er at understøtte en mere smidig udveksling af data vedrørende dokumenter, herunder at understøtte, at ESDH-løsninger kan tilbyde interfaces og funktionalitet, der gør det muligt for ESDHløsningen at være (sags- og) dokumentcontainer for andre systemer. Serviceinterfacet Dokuments formål er også, at den kan tilgås i forbindelse med forskellige forretningsprocesser, herunder fx at læse (fremvise) dokumenter. Dokumentservicen rummer de enkelte digitale dokumenter, der typisk vil blive gemt i servicen med få metadata. Dokumenter kan rumme tekst, tegninger, grafik, fotografier, video, tale osv. Sag Formålet med serviceinterfacet Sag er at tilbyde at registrere oplysninger om en organisations sager. I standarden forstås en sag som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces typisk til administrative formål herunder til at træffe afgørelser. Serviceinterfacet Sags formål er også, at den kan tilgås i forbindelse med forskellige forretningsprocesser, herunder fx at læse (fremvise) sager. Derudover skal Sag kunne oprette og vedligeholde sager og håndtere relationer til omverdenen som fx andre sager, dokumenter, arkiv, journalnøgle etc. Arkivstruktur Formålet med serviceinterfacet Arkivstruktur er at give mulighed for registrering af oplysninger om et eller flere logiske arkiver i organisationen. Arkivstruktur giver overblik over, hvilke instanser (dvs. et eller flere arkiver) af servicen Arkiv, organisationen anvender. Arkivstruktur håndterer udelukkende logiske arkiver. Selve forretningsobjekterne ligger fysisk i de to serviceinterfaces Sag og Dokument, som bruger Arkivstruktur til at beskrive, i hvilket logisk arkiv disse forretningsobjekter er placeret, og dermed hvilke fælles egenskaber den specifikke samling af sager og dokumenter har i forhold til arkivperiode, aflevering, kassation mv. Sager og dokumenter kan befinde sig i forskellige it-systemer og kan ved hjælp af standarden håndteres ensartet i en afleveringssituation. De enkelte forekomster af Arkiv rummer oplysninger om eksempelvis hvilket klassifikationssystem, arkivet følger, hvilke aktører, der anvender arkivet og hvilken arkivperiode arkivet følger, samt dets livscyklus. 11

12 Hvad kan standarderne bruges til? > Standardernes funktion umiddelbart De serviceinterfaces, som standarderne specificerer, kan monteres på eksisterende systemer (service-enabling) eller indlejres i nye systemer. Bag ved interfacet kan der foretages en transformering mellem den interne implementering og den standardiserede specifikation. Herved kan der skabes genbrug af og interoperabilitet imellem systemerne. De her specificerede serviceinterfaces udstiller alene operationer til dataadgang (dvs. modtage, opbevare og udlevere data), også selvom services, der implementer disse serviceinterfaces, måtte indeholde en langt større funktionalitet. Afslutter Sag er eksempelvis en proces i servicens proceslag, idet den indbefatter håndtering af særlige forretningsregler, der ikke kan udledes og fortolkes ud fra datalaget alene, og dermed ikke er en operation i serviceinterfacet Sag. Den tilsvarende operation på dataservicelaget for serviceinterfacet Sag er Ret sag, som også sætter tilstanden til afsluttet. Eksisterende ESDH- og fagsystemer, der i dag tilbyder en langt rigere funktionalitet end blot dataadgang, herunder egen proces og dialog, kan med fordel montere serviceinterfacene for derigennem at agere som dokument- og sagscontainere for andre systemer. Serviceinterfacene kan endvidere lette muligheden for at arbejde med tværgående processer ved at stille data til rådighed fra de involverede systemer via disse interfaces. Eksempel: Et indberetningssystem, der danner dokumenter, skal stille disse dokumenter til rådighed for ESDH-systemer. Til dette formål monterer indberetningssystemet interfacet Dokument og agerer herved serviceudbyder. Hvis ESDH-systemet skal opbevare dokumenterne, vil de kunne importeres via interfacet Dokument på ESDH-systemet, som så agerer serviceaftager. Standardernes funktion fremadrettet Opdelingen i serviceinterfaces er, jf. referencearkitekturen, begrundet i et ønske om at skabe mindre systemer uden dobbeltfunktionalitet og som er bygget til integration. Samtidig er opdelingen i serviceinterfaces de første skridt på vejen mod at etablere konkrete mindre systemer eller komponenter. Med andre ord er implementering af standarderne de første skridt på vejen mod en mere moderne arkitektur en SOA-arkitektur med de fordele, dette giver. 12

13 Hvilke spørgsmål skal man stille for at komme i gang med at bruge standarderne? > Man skal spørge sig selv som organisation: Skal det være lettere at samarbejde med andre om fx sager og dokumenter? Vil jeg skabe en klarere arbejdsdeling mellem min organisations itsystemer? Vil jeg have, at min organisation arbejder mod en mere tidssvarende it-arkitektur (SOA)? Vil jeg undgå dobbelt-funktionalitet i min systemportefølje? Vil jeg minimere omkostninger til integrationer? Vil jeg bruge standardiserede systemer/komponenter/grænseflader? Kan min organisation håndtere SOA-governance? Man skal spørge sine leverandører: Leverer I snitflader svarende til Sag og dokument standarderne? Leverer I komponenter svarende til Sag og dokument standarderne? Understøtter I de bitemporale egenskaber? 13

14 Support > Det praktiske arbejde i forbindelse med standardiseringen varetages af OIO-udvalgets sekretariat i IT- og Telestyrelsen. Hvad kan vi i sekretariatet tilbyde? Flere møder eller lignende til opklaring af tvivlsspørgsmål Fortolkninger i brug af standarderne Assistance vedrørende tvivlsspørgsmål ved implementeringer Læs mere IT- og Telestyrelsens hjemmeside: OIO-udvalgets side på digitaliser.dk: Kontakt eller Carsten Rohde (Projektleder) / Tlf Palle Aagaard / Tlf Joachim Boye / Tlf

15

Specifikation af serviceinterface for dokument. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for dokument. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for dokument Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for dokument. Version 1.1.1 Denne standard kan frit anvendes

Læs mere

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011)

Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011) Notat Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011) Denne version af vejledningen er identisk med første udgave fra august 2010 bortset fra redaktionelle

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for dokument. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

Specifikation af serviceinterface for dokument. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. Specifikation af serviceinterface for dokument Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af serviceinterface for dokument Denne standard

Læs mere

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. Specifikation af serviceinterface for organisation Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af forretningsservice for Organisation Denne

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part)

Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part) IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part) Dette er KLs høringssvar på den offentlige høring om specifikation af serviceinterface

Læs mere

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1.

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1. OIO standardservice til Journalnotat Generel servicevejledning KMD Sag Version 1.0 01-09-2013 KMD A/S Side 1 af 15 Generel servicevejledning til OIO Journalnotat Ekstern standardservice Opdateret 01.09.2013

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for organisation Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for Organisation Denne standard kan frit anvendes af alle.

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne

Læs mere

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Side: 1 Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Dokumentet indeholder dels en informationsmodel for hændelsesbeskeden og dens miljø, dels en generisk datamodel for hændelsesbeskeden, som kan danne en fælles

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Introduktion til Klassifikation

Introduktion til Klassifikation Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af

Læs mere

Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber

Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber Der er knyttet en række generelle egenskaber til de enkelte objekter som beskrevet i dokumentet Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags-

Læs mere

Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH) Version 3.0

Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH) Version 3.0 Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH) Version 3.0 et pejlemærke for perioden frem til 2015 Kolofon > Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH) version 3.0 - et pejlemærke

Læs mere

Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation Version 0.76 - udarbejdet af It-arkitekturrådets arbejdsgruppe

Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation Version 0.76 - udarbejdet af It-arkitekturrådets arbejdsgruppe Axapoint ApS Brunhøjvej 8, st. tv DK-8680 Ry Tel. +45 23 10 83 44 CVR nr. 32 15 37 98 info@axapoint.com www.axapoint.com Bank: Danske Bank. www.axapoint.com MOX-review Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation

Læs mere

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra

Læs mere

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Indhold Indledning... 34 2 Beskedkuvertens struktur... 34 3 Indhold af Beskedkuverten... 34 3. Overordnet indhold... 45 3.2 Detaljeret indhold af Beskedkuverten...

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet

Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Denne vejledning kan frit anvendes af alle. Citeres der fra

Læs mere

HØRINGSNOTAT. OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet

HØRINGSNOTAT. OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet HØRINGSNOTAT 8. december 2009 Indstilling til OIO-Komitéen vedrørende Sags- og dokumentstandarder på baggrund af høring oktober/november 2009 Holsteinsgade 63

Læs mere

ØIR KLASSIFIKATIONSSYSTEM

ØIR KLASSIFIKATIONSSYSTEM ØIR KLASSIFIKATIONSSYSTEM Introduktion for leverandører 28. Januar 2016 (opdateret 1.2.2016) Version 1.0 Agenda Generelt om STS Klassifikation ØiR Klassifikationssystem Formål og krav Gennemgang af klassifikationssystem

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:

Læs mere

Referat 10. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 13. april 2011

Referat 10. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 13. april 2011 Referat af 10. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 13.04.2011 Referat 10. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 13. april 2011 Mødested:, Holsteinsgade 63, 2100 Kbh. Ø, kl.

Læs mere

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER MedCom 28. Oktober 2013 Thor Schliemann OM REFERENCEARKITEKTURER (I) Tager udgangspunkt i forretningsmæssige målsætninger

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Referat 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 15. juni 2010

Referat 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 15. juni 2010 Referat af 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 15.06.2010 Referat 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 15. juni 2010 Mødested: IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63,

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Sag og Dokument - Høringskonference Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Jeg vil sige noget om Hvad det er vi gør i Økonomistyrelsen? Erfaringer fra FESD Hvor vi står

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014 Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,

Læs mere

Referat 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 27. januar 2009

Referat 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 27. januar 2009 Referat af 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 27.01.09 Referat 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 27. januar 2009 Mødested: ITST, Holsteinsgade 63, 2100 Kbh. Ø, kl.

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Status på Sag og Dokument

Status på Sag og Dokument Bilag 10: Præsentation til dagsordenspunkt 5, Status på arbejdet med sag- og dokumentstandarder Status på Sag og Dokument Arkitekturrådsmøde 11. september 2013 Michael Bang Kjeldgaard, DIGST Nikolaj Skovmann

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel Indhold > Indledning 3 Standarder 5 OIOUBL 5 OIO RASP 6 OIO SMI 7 Biblioteker 8 Web applikationer 9 Fakturablanket 9 NemHandel Registrering 9 NemHandel.dk 10 Web services

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle

Læs mere

Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur

Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Version 1.3 1. Introduktion Den fælleskommunale Rammearkitektur er et løbende udviklingsarbejde, hvor

Læs mere

Referat 2. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 14. april 2009

Referat 2. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 14. april 2009 Referat af 2. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 14.04.2009 Referat 2. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 14. april 2009 Mødested: VTU/ITST, Bredgade 40, 1260 Kbh. K, kl.

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A1 Målbillede af arkitekturen... 2 2 Målbilledet... 2 3 Kort om komponenterne... 4 3.1 Sikkerhed... 4 3.2 Opfølgning... 4 3.3 Service udstilling... 4 3.4 Logistik og bestilling... 4 3.5 Stamkort...

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.

Læs mere

Principper for IT-arkitektur IT-Arkitektur principperne er en formulering af de generelle principper, der gælder for digitaliseringen i Odense Kommune. Principperne skal sikre, at digitaliseringen i Odense

Læs mere

APOS. Sag og dokumentstandarder - fra papir til praktisk og cost-effektiv digitalisering

APOS. Sag og dokumentstandarder - fra papir til praktisk og cost-effektiv digitalisering APOS Sag og dokumentstandarder - fra papir til praktisk og cost-effektiv digitalisering Første skridt mod et bedre samspil og en smidigere integration Offentlige myndigheder skal spare penge på driften

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

OBJECT IDENTIFICERES OID PHMR

OBJECT IDENTIFICERES OID PHMR OBJECT IDENTIFICERES OID PHMR MedCom. Odense d. 27. feb. 2014 Thor Schliemann OID OG INTEROPERABILITET OID er et omdrejningspunktet for interoperabilitet I både teknisk og semantisk interoperabilitet er

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Ydelsesindeks

Introduktion til Støttesystem Ydelsesindeks Introduktion til Støttesystem 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af hvilke komponenter,

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

1 KY-dokument

1 KY-dokument 1 KY-dokument... 2 1.1 Dokument... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Part... 4 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Person... 4 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Aktør... 6 1.4.1 Attributter... 6 1.5 Organisation... 6 1.6 OrgFunktion...

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post Næste generation Digital Post, 2016 Indhold Indledning... 2 Kap. 1 Formelle rammer... 3 Kap. 2 Vision og formål... 3 Kap. 3 Næste generation

Læs mere

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fra vision til virkelighed www.traen.dk Dem du skal høre på Mary Larsen Kommunikationschef Fredericia Kommune Michael Ibsen Manager Traen Lab Århus Gothersgade

Læs mere

Generelt om støttesystemerne

Generelt om støttesystemerne Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

KOMBITs arbejde med it-arkitektur

KOMBITs arbejde med it-arkitektur KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser

MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Anvendelse af OIO-standarderne sag, dokument, organisation og klassifikation til at opnå sammenhæng og danne grundlag for automatiseringer

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

IT- og Arkitekturkonferencen 2009 DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks

Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks 1 Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks To af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Hvad er

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A5 Vision, mål og strategier... 2 1.1 Vision... 2 1.2 Mål... 3 1.3 Strategier... 4 1 Produkt Perspektiv Strategi Produkt A5 Vision, mål og strategier Dato 2016-09-27 Forfatter Version 0.9 Status

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010

Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010 Referat af 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 21.09.2010 Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010 Mødested:, Holsteinsgade 63, 2100 Kbh. Ø, kl.

Læs mere

1 KlassifikationStruktur

1 KlassifikationStruktur ..27 KlassifikationStruktur. KlassifikationStruktur Klassifikation er det abstrakte objekt som samler et klassifikationssystem. Klassifikation holder klassifikationssystemets metadata. Klassifikationssystemet

Læs mere