Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor
|
|
- Johanne Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor
2 > Sag og dokument standarderne Hvad og hvorfor Dette dokument kan frit anvendes af alle. Citeres der fra dokumentet i andre publikationer til offentligheden, skal der angives korrekt kildehenvisning. Dokumentet er udarbejdet af OIOudvalget for sags- og dokumentområdet. Kontaktperson for OIO-udvalget: Projektleder Carsten Ramsdahl Rohde Mailadresse: carr@itst.dk. Direkte telefon: Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens Hjemmeside: ISBN (internet): [Angiv] ISBN: [Angiv]
3 > Sag og dokument standarderne Hvad og hvorfor OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet IT- & Telestyrelsen 28. oktober 2010
4 Indhold > Indledning 5 Forord 5 Hvem skal bruge standarderne? 5 Hvem udarbejder standarderne? 5 Godkendte standarder 5 Standarderne overordnet set 7 Referencearkitekturens betydning for standarderne 7 Det forretningsmæssige mål med standarderne 8 Fælles egenskaber for standarderne 8 Bitemporale egenskaber 8 Unik identifikation 9 Operationer 9 De enkelte standarder 10 Organisation 10 Klassifikation 10 Dokument 11 Sag 11 Arkivstruktur 11 Hvad kan standarderne bruges til? 12 Standardernes funktion umiddelbart 12 Standardernes funktion fremadrettet 12 Hvilke spørgsmål skal man stille for at komme i gang med at bruge standarderne? 13 Support 14 Læs mere 14 Kontakt 14
5 Indledning > Forord I forlængelse af Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet 1, blev i 2009 udviklet et antal grænsefladestandarder, alle knyttet til sager og dokumenter. Det overordnede formål med standardiseringen, som foregår i regi af OIOudvalget for sags- og dokumentområdet, er at understøtte et bedre samspil og en smidigere integration mellem fagsystemer og ESDH, og mellem forskellige ESDH-systemer. En standardiseret tilgang til data i ESDH og fagsystemer vil muliggøre automatisering af arbejdsgange internt i organisationer, samt af overdragelse af sager og dokumenter imellem organisationer, og vil lette udviklingen af selvbetjeningsløsninger. Målet er desuden at nedbringe omkostningerne til integrationer. Hvem skal bruge standarderne? Målgruppen for standarderne er myndigheder, konsulentvirksomheder og leverandører, som indkøber, rådgiver om og leverer it-løsninger, der i en eller anden grad administrerer sager og dokumenter til styring og dokumentation af arbejdsgange og forvaltning. Målgruppen repræsenterer således en forretningsmæssig samt en itmæssig indsigt og interesse, både i et strategisk perspektiv og i et operationelt perspektiv. Hvem udarbejder standarderne? OIO-udvalget nedsætter arbejdsgrupper for hver af de standarder, der skal udvikles, med deltagere fra både den offentlige sektor og fra systemleverandører. Det er arbejdsgruppernes opgave at udarbejde konkrete oplæg til standardiserede serviceinterfaces. Hvert oplæg beskriver, hvad interfacet skal kunne for at understøtte de forretningsmæssige behov for dataudveksling, herunder hvilke krav til sammenhænge der er til andre områder. Godkendte standarder I 2009 blev der udarbejdet i alt seks standarder, som efter en offentlig høring blev godkendt af OIO-komitéen i december samme år. Det drejer sig om fem specifikationer af serviceinterfaces for: Sag Dokument Arkivstruktur Organisation Klassifikation 1 5
6 > samt specifikationen: Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet Standarderne omfatter alle slags sags- og dokumenthåndterende systemer, hvad enten disse traditionelt er kaldt for ESDH-systemer eller fagsystemer. Standarderne er tilgængelige på: 6
7 Standarderne overordnet set > Referencearkitekturens betydning for standarderne Standarderne relaterer sig til referencearkitekturen for sags- og dokumentområdet, som i hovedsagen bygger på en SOA-orienteret tankegang. En referencearkitektur opstiller fælles pejlemærker og principper for udviklingen af området og giver myndigheder og leverandører fælles sigtepunkter. Referencearkitekturen har opdelt ESDH-området i en ESDH-kerne, bestående af forskellige centrale forretningstjenester, de nødvendige forretningstjenester og de ønskelige forretningstjenester. Standardiseringen har foreløbigt taget udgangspunkt i de nødvendige forretningstjenester. Figuren viser opdeling i ESDH-kernen samt de nødvendige og ønskelige forretningstjenester. Denne opdeling har været udgangspunkt for Sag og dokument standarderne. Af figuren kan også udledes, at de forskellige dele har veldefinerede grænseflader. Med andre ord definerer referencearkitekturen de dele, der er centrale for ESDH, de nødvendige dele, der ligger uden for ESDH-kernefunktionalitet samt hvordan grænsefladen kan/bør fastlægges. Dette gøres for at skabe forudsætninger for en bedre sammenhæng og klarere arbejdsdeling mellem ESDH-løsninger og fagsystemer og i øvrigt at give mulighed for øget konkurrence i og med at flere leverandører kan byde ind med forskellige dele af løsningen. 7
8 > Det forretningsmæssige mål med standarderne De mere konkrete mål med de enkelte standarder er at understøtte forretningsmæssige mål og visioner. Disse forretningsmæssige mål kan kort skitseres på følgende måde: Sags- og dokumenthåndtering skal gøres mere effektiv end hidtil. Det skal være muligt at tilbyde opbevaring af sager og dokumenter på vegne af både ESDH og fagsystemer. Og endelig skal samarbejde på tværs af myndigheder og fagområder understøttes. Med andre ord ophæves den traditionelle opdeling i ESDH og fagsystemer. De udviklede standarder udtaler sig kun om at visse egenskaber skal være til rådighed for en organisation, uanset de konkrete containere, hvilket forretningsmæssigt er den mest optimale situation. Mere kortfattet kan det siges, at Sag og dokument standarderne gælder både ESDH og fagsystemer. Det overordnede formål med standardiseringen af sags- og dokumentområdet er således at understøtte et bedre samspil og en smidigere integration mellem fagsystemer og ESDH, og mellem forskellige ESDH-systemer. Fælles egenskaber for standarderne Alle standarderne specificerer serviceinterfaces for de nødvendige forretningstjenester. Serviceinterfaces er systemgrænseflader i modsætning til brugergrænseflader. Deres formål er at understøtte entydig og forståelig udveksling af data mellem systemer, og de elementer, der indgår i specifikationerne, skal alene læses og fortolkes af systemer. Det er derfor ikke nødvendigt at anvende standardernes elementbetegnelser i de brugergrænseflader, som læses af slutbrugere. Her kan i stedet anvendes betegnelser, som slutbrugerne er mere fortrolige med. Specifikationen for det enkelte serviceinterface beskriver egenskaberne (attributter, tilstande og relationer til omverdenen) ved objektet (fx sag eller dokument), der udstilles igennem serviceinterfacet, men som håndteres i bagvedliggende systemer, dvs. især ESDH- og/eller fagsystemer. Der er endvidere tre områder, som er fælles for alle standarder: Bitemporale egenskaber Unik identifikation Operationer Bitemporale egenskaber Egenskaberne ved bitemporale egenskaber sætter serviceanvender i stand til at anskue og behandle objekter i to uafhængige tidsperspektiver, som kaldes registrering og virkning. Registrering svarer til den traditionelle log. Virkning er en angivelse af, på hvilket tidspunkt noget træder i kraft eller ophører. 8
9 > Angivelse af virkning betyder fx også at der kan anføres fremtidige virkninger, hvilket indebærer at skift af egenskaber (fx for en organisation eller et klassifikationssystem) kan planlægges/simuleres. For eksempel kan man ved en organisationsændring bruge registreringsperspektivet til at planlægge ændringen og virkningstidspunktet til at fortælle, hvornår ændringen træder i kraft. Unik identifikation Objekters identifikation skal overholde standard for identifikation af digitale objekter 2. Det betyder blandt andet, at identifikationen er uforanderlig, informationsløs og universel unik. Uforanderlig betyder, at identifikationen sikrer teknisk identifikation af objekterne igennem hele deres levetid, også når de er distribueret i forskellige services, hvori de er importeret. Informationsløs betyder, at identifikationen ikke indeholder information og derved forbliver uforanderlig. Universel unik betyder, at identifikationen ikke kan opstå mere end én gang, hverken i samme instans af en service eller på tværs af flere instanser af samme eller forskellige services, ej heller over tid. Objekters ID er begrænses derfor af værdisættet UUID (Universally Unique IDentifier). Operationer Der findes, i forhold til interfacene, følgende mulige operationer: Opret Opretter et nyt objekt Importer Importerer et objekt Læs Finder og returnerer et objekt (det vil altid være den seneste registrering af objektet, der læses) Ret Retter et objekt (det vil altid være den seneste registrering af objektet, der rettes) Slet Sletter (logisk) et objekt (det vil altid være den seneste registrering af objektet, der slettes) 2 Se 9
10 > Passiver Danner en ny registrering af objektet ObjektID med livscyklustilstanden Passiv. Ved hjælp af denne operation er det muligt at skelne mellem (logisk) slettede og passive objekter. Et passivt objekt kan stadig benyttes, men vedligeholdes ikke. Søg Finder og returnerer et eller flere objekter, der modsvarer givne søgekriterier. List Finder og returnerer flere objekter der modsvarer IDListe. De enkelte standarder De enkelte standarder har hver deres funktion og formål. Neden for beskrives de hver for sig. Organisation Der findes typisk flere organisationssystemer i en organisation, med hver deres udseende og vedligeholdelseskrav. Formålet med specifikationen Organisation er dermed at være en fælles standard for udveksling af informationer om organisations- og personaledata. Organisation vedrører aktører, og den formelle organisation er selv en aktør på linje med organisatoriske enheder, organisatoriske funktioner, interessefællesskaber og it-systemer. Organisatoriske enheder (afdelinger, kontorer, centre, team, projekter osv.) har tilknyttede personer (ansatte, konsulenter, tilknyttede) og it-systemer. Dette serviceinterface vil kunne monteres på et eksisterende system, eller der kan udvikles en ny komponent til understøttelse af interfacet. Klassifikation Formålet med serviceinterfacet Klassifikation er at opbevare et eller flere klassifikationssystemer med det videre formål at journalnøgler (klassemærker) kan tilføres andre forretningsobjekter. Klassifikation skal kunne tilgås fra serviceinterfacet Sag og serviceinterfacet Dokument til at beskrive, fx hvilken opgave sagen eller dokumentet vedrører. Klassifikation anvendes af serviceinterfacet Arkivstruktur til at beskrive, hvilken systematik der anvendes af et enkelt arkiv; og Klassifikation anvendes af serviceinterfacet Organisation til at beskrive, hvilke opgaver der udføres af organisationens aktører. Endvidere skal Klassifikation kunne anvendes til almindelig håndtering af klassifikationssystemer; det være sig opdateringer af klassifikationssystemer, stikordssøgninger, såvel som fremfinding af klassemærker mv. Standarden rummer endvidere mulighed for mapning mellem klassifikationssystemer, dvs. at man vil kunne rumme relationer mellem specifikke løsningers journalplaner og standardiserede emneplaner, 10
11 > opgaver og deres kontonumre osv.; og standarden rummer mulighed for at der kan foretages lokale udvidelser. Dokument Formålet med Dokument er at understøtte en mere smidig udveksling af data vedrørende dokumenter, herunder at understøtte, at ESDH-løsninger kan tilbyde interfaces og funktionalitet, der gør det muligt for ESDHløsningen at være (sags- og) dokumentcontainer for andre systemer. Serviceinterfacet Dokuments formål er også, at den kan tilgås i forbindelse med forskellige forretningsprocesser, herunder fx at læse (fremvise) dokumenter. Dokumentservicen rummer de enkelte digitale dokumenter, der typisk vil blive gemt i servicen med få metadata. Dokumenter kan rumme tekst, tegninger, grafik, fotografier, video, tale osv. Sag Formålet med serviceinterfacet Sag er at tilbyde at registrere oplysninger om en organisations sager. I standarden forstås en sag som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces typisk til administrative formål herunder til at træffe afgørelser. Serviceinterfacet Sags formål er også, at den kan tilgås i forbindelse med forskellige forretningsprocesser, herunder fx at læse (fremvise) sager. Derudover skal Sag kunne oprette og vedligeholde sager og håndtere relationer til omverdenen som fx andre sager, dokumenter, arkiv, journalnøgle etc. Arkivstruktur Formålet med serviceinterfacet Arkivstruktur er at give mulighed for registrering af oplysninger om et eller flere logiske arkiver i organisationen. Arkivstruktur giver overblik over, hvilke instanser (dvs. et eller flere arkiver) af servicen Arkiv, organisationen anvender. Arkivstruktur håndterer udelukkende logiske arkiver. Selve forretningsobjekterne ligger fysisk i de to serviceinterfaces Sag og Dokument, som bruger Arkivstruktur til at beskrive, i hvilket logisk arkiv disse forretningsobjekter er placeret, og dermed hvilke fælles egenskaber den specifikke samling af sager og dokumenter har i forhold til arkivperiode, aflevering, kassation mv. Sager og dokumenter kan befinde sig i forskellige it-systemer og kan ved hjælp af standarden håndteres ensartet i en afleveringssituation. De enkelte forekomster af Arkiv rummer oplysninger om eksempelvis hvilket klassifikationssystem, arkivet følger, hvilke aktører, der anvender arkivet og hvilken arkivperiode arkivet følger, samt dets livscyklus. 11
12 Hvad kan standarderne bruges til? > Standardernes funktion umiddelbart De serviceinterfaces, som standarderne specificerer, kan monteres på eksisterende systemer (service-enabling) eller indlejres i nye systemer. Bag ved interfacet kan der foretages en transformering mellem den interne implementering og den standardiserede specifikation. Herved kan der skabes genbrug af og interoperabilitet imellem systemerne. De her specificerede serviceinterfaces udstiller alene operationer til dataadgang (dvs. modtage, opbevare og udlevere data), også selvom services, der implementer disse serviceinterfaces, måtte indeholde en langt større funktionalitet. Afslutter Sag er eksempelvis en proces i servicens proceslag, idet den indbefatter håndtering af særlige forretningsregler, der ikke kan udledes og fortolkes ud fra datalaget alene, og dermed ikke er en operation i serviceinterfacet Sag. Den tilsvarende operation på dataservicelaget for serviceinterfacet Sag er Ret sag, som også sætter tilstanden til afsluttet. Eksisterende ESDH- og fagsystemer, der i dag tilbyder en langt rigere funktionalitet end blot dataadgang, herunder egen proces og dialog, kan med fordel montere serviceinterfacene for derigennem at agere som dokument- og sagscontainere for andre systemer. Serviceinterfacene kan endvidere lette muligheden for at arbejde med tværgående processer ved at stille data til rådighed fra de involverede systemer via disse interfaces. Eksempel: Et indberetningssystem, der danner dokumenter, skal stille disse dokumenter til rådighed for ESDH-systemer. Til dette formål monterer indberetningssystemet interfacet Dokument og agerer herved serviceudbyder. Hvis ESDH-systemet skal opbevare dokumenterne, vil de kunne importeres via interfacet Dokument på ESDH-systemet, som så agerer serviceaftager. Standardernes funktion fremadrettet Opdelingen i serviceinterfaces er, jf. referencearkitekturen, begrundet i et ønske om at skabe mindre systemer uden dobbeltfunktionalitet og som er bygget til integration. Samtidig er opdelingen i serviceinterfaces de første skridt på vejen mod at etablere konkrete mindre systemer eller komponenter. Med andre ord er implementering af standarderne de første skridt på vejen mod en mere moderne arkitektur en SOA-arkitektur med de fordele, dette giver. 12
13 Hvilke spørgsmål skal man stille for at komme i gang med at bruge standarderne? > Man skal spørge sig selv som organisation: Skal det være lettere at samarbejde med andre om fx sager og dokumenter? Vil jeg skabe en klarere arbejdsdeling mellem min organisations itsystemer? Vil jeg have, at min organisation arbejder mod en mere tidssvarende it-arkitektur (SOA)? Vil jeg undgå dobbelt-funktionalitet i min systemportefølje? Vil jeg minimere omkostninger til integrationer? Vil jeg bruge standardiserede systemer/komponenter/grænseflader? Kan min organisation håndtere SOA-governance? Man skal spørge sine leverandører: Leverer I snitflader svarende til Sag og dokument standarderne? Leverer I komponenter svarende til Sag og dokument standarderne? Understøtter I de bitemporale egenskaber? 13
14 Support > Det praktiske arbejde i forbindelse med standardiseringen varetages af OIO-udvalgets sekretariat i IT- og Telestyrelsen. Hvad kan vi i sekretariatet tilbyde? Flere møder eller lignende til opklaring af tvivlsspørgsmål Fortolkninger i brug af standarderne Assistance vedrørende tvivlsspørgsmål ved implementeringer Læs mere IT- og Telestyrelsens hjemmeside: OIO-udvalgets side på digitaliser.dk: Kontakt sagogdokument@itst.dk eller Carsten Rohde (Projektleder) carr@itst.dk / Tlf Palle Aagaard paa@itst.dk / Tlf Joachim Boye jfb@itst.dk / Tlf
15
Specifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for sag Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for sag Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra
Læs mereGenerelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet Denne
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for arkivstruktur. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur Denne standard kan frit anvendes af alle.
Læs mereOverordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.
Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for dokument. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for dokument Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for dokument. Version 1.1.1 Denne standard kan frit anvendes
Læs mereDen nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen
Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering
Læs mereN O TAT. Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet. Anbefalinger i KL s politik på sags- og dokumentområdet
N O TAT Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet Kommunernes politik på sags og dokumentområdet støtter kommunerne i at træffe de rigtige beslutninger om valg af it-løsninger til sags- og dokumenthåndtering,
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for dokument. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.
Specifikation af serviceinterface for dokument Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af serviceinterface for dokument Denne standard
Læs mereVejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011)
Notat Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011) Denne version af vejledningen er identisk med første udgave fra august 2010 bortset fra redaktionelle
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for klassifikation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for klassifikation Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for klassifikation Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Denne
Læs mereOm projektet afprøvning af MOX-konceptet
NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der
Læs mereSTEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen
STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.
Specifikation af serviceinterface for organisation Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af forretningsservice for Organisation Denne
Læs mereSTS ORGANISATION. 26. februar 2019
STS ORGANISATION 26. februar 2019 Indhold Baggrund og ophæng til rammearkitekturen Hvordan fungerer Organisation? Anvisninger til anvendelse af Organisation Guide til udlæsning af Organisation Dokumentation
Læs mere1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks
1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående
Læs mereVilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og
Læs mereIndeværende dokument er et bilag til rapporten MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Version 0.76
MOX bilag Indeværende dokument er et bilag til rapporten MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Version 0.76 Rapporten og bilaget udgør et foreløbigt udkast til rapportering
Læs mereBaggrundsinformation
1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereKlik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
23. maj 2013 HHK/KMJ NOTAT Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereHøringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part)
IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part) Dette er KLs høringssvar på den offentlige høring om specifikation af serviceinterface
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for organisation Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for Organisation Denne standard kan frit anvendes af alle.
Læs mereOIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1.
OIO standardservice til Journalnotat Generel servicevejledning KMD Sag Version 1.0 01-09-2013 KMD A/S Side 1 af 15 Generel servicevejledning til OIO Journalnotat Ekstern standardservice Opdateret 01.09.2013
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereUnderbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0
Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Indhold Indledning... 34 2 Beskedkuvertens struktur... 34 3 Indhold af Beskedkuverten... 34 3. Overordnet indhold... 45 3.2 Detaljeret indhold af Beskedkuverten...
Læs mereSag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber
Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber Der er knyttet en række generelle egenskaber til de enkelte objekter som beskrevet i dokumentet Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags-
Læs mereUDSNIT 8. februar 2008
UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan
Læs mere1 Klassifikation-version2.0
1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mere1 Objekt informationsmodel - Byggeblok
1 Objekt informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Objekt Modellen beskriver og viser hvordan Forretningsobjekt "Objekt" kan forstås. Modellen er generisk, og kan derfor bruges
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk
Læs mereProgram for møde fredag d. 22/2-2002
Program for møde fredag d. 22/2-2002 Disposition for den indledende præsentation af problemstillinger Kort beskrivelse af projektets struktur, hvilket leder frem til hovedtemaet for den efterfølgende diskussion
Læs mereAnvendelse af dobbelthistorik i GD2
Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereFællesoffentlig beskedmodel version 1.0
Side: 1 Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Dokumentet indeholder dels en informationsmodel for hændelsesbeskeden og dens miljø, dels en generisk datamodel for hændelsesbeskeden, som kan danne en fælles
Læs mereKlik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
30. april 2013 NOTAT Klik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Indhold: 1. Indledning og vejledning... 3 2. Krav vedr. Systemets anvendelse af Støttesystemet
Læs mereUnderbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation
Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra
Læs mereIntroduktion til Klassifikation
Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af
Læs mereIT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007
IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med
Læs mereMøde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013
Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Agenda 1.Mødets formål 2.Der er forskel på leverandører 3.Fælleskommunale
Læs mereKLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og
KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne
Læs mereREFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN
REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN 2. Oktober 2013 Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata
Læs mereREFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann
REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata
Læs mereN OT AT. Arbejdsgang i forbindelse med afsendelse af dokument til Dokumentboks. Overordnet vision til håndtering afsendelse af dokumenter
N OT AT Arbejdsgang i forbindelse med afsendelse af dokument til Dokumentboks Dette notat indeholder en beskrivelse af arbejdsgange til håndtering af afsendelse af dokumenter til Dokumentboksen eller måske
Læs mereSTØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION
STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION v/ Martin Bo Jensen 26. februar 2019 KOMBITs løsninger og fælleskommunal infrastruktur 2 Kommunale fagområder Arbejdsmarked og erhverv Social og sundhed Børn og læring Mit
Læs mereFordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014
Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Læs mereUdgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5
OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:
Læs mereReferencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH) Version 3.0
Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH) Version 3.0 et pejlemærke for perioden frem til 2015 Kolofon > Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH) version 3.0 - et pejlemærke
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereDANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER
DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER MedCom 28. Oktober 2013 Thor Schliemann OM REFERENCEARKITEKTURER (I) Tager udgangspunkt i forretningsmæssige målsætninger
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009
Specifikation af serviceinterface for sag Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for sag. Version 1.2 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres
Læs mereMinikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense
CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice
Læs mereTeknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet
Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Denne vejledning kan frit anvendes af alle. Citeres der fra
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereAxapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation Version 0.76 - udarbejdet af It-arkitekturrådets arbejdsgruppe
Axapoint ApS Brunhøjvej 8, st. tv DK-8680 Ry Tel. +45 23 10 83 44 CVR nr. 32 15 37 98 info@axapoint.com www.axapoint.com Bank: Danske Bank. www.axapoint.com MOX-review Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation
Læs mereHØRINGSNOTAT. OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet
OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet HØRINGSNOTAT 8. december 2009 Indstilling til OIO-Komitéen vedrørende Sags- og dokumentstandarder på baggrund af høring oktober/november 2009 Holsteinsgade 63
Læs mere1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok
1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Tilstand : Overordnet model til at beskrive "tilstande". Modellen er generisk og kan bruges som skabelon på tværs af forretningsområder
Læs mereReferat 10. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 13. april 2011
Referat af 10. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 13.04.2011 Referat 10. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 13. april 2011 Mødested:, Holsteinsgade 63, 2100 Kbh. Ø, kl.
Læs mereReferat 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 15. juni 2010
Referat af 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 15.06.2010 Referat 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 15. juni 2010 Mødested: IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63,
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereKulturministeriets it-arkitekturpolitik
Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets
Læs mereSAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA
26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,
Læs merePolitik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc
Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken
Læs mereVersion 1.0. Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation
Version 1.0 Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/6 1. Indledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT indkøb af
Læs mereData og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet
R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse
Læs mereBilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereHvem er målgruppen for disse dokumenter. Hvilke forudsætninger skal læseren have?
Kommenteringsskema 15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. BEMÆRK: Alle indsendte kommentarer offentliggøres (på arkitektur.digst.dk). Såfremt du ikke ønsker en kommentar offentliggjort, bedes
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereVilkår vedrørende brug af Støttesystemet Beskedfordeler
Vilkår vedrørende brug af Støttesystemet Beskedfordeler 1 Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Beskedfordeler,
Læs mereHøringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2
N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Organisation
Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for sag
Specifikation af serviceinterface for sag > Specifikation af serviceinterface for sag. Version 1.2 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer til offentligheden,
Læs mereReferat 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 27. januar 2009
Referat af 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 27.01.09 Referat 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 27. januar 2009 Mødested: ITST, Holsteinsgade 63, 2100 Kbh. Ø, kl.
Læs mereSpecifikation af serviceinterface for SAG. Version 1.2
Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 > Specifikation af serviceinterface for sag. Version 1.2 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer
Læs mereDigital Post 2020 Arkitektur i infrastrukturen
FDA2018 Digital Post 2020 Arkitektur i infrastrukturen Thomas Pedersen Digitaliseringsstyrelsen, CIU thope@digst.dk FDA Konference, 23. april 2018 Digital Dagsorden: Post 2020 Arkitektur i infrastrukturen
Læs mereCCS klassifikation og identifikation
UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,
Læs mereIndledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Læs mereGenerelt Internationalisering
Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der
Læs mereTerminologi. som del af en digitaliseringsstrategi
Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle
Læs mereStatus på Sag og Dokument
Bilag 10: Præsentation til dagsordenspunkt 5, Status på arbejdet med sag- og dokumentstandarder Status på Sag og Dokument Arkitekturrådsmøde 11. september 2013 Michael Bang Kjeldgaard, DIGST Nikolaj Skovmann
Læs mereØIR KLASSIFIKATIONSSYSTEM
ØIR KLASSIFIKATIONSSYSTEM Introduktion for leverandører 28. Januar 2016 (opdateret 1.2.2016) Version 1.0 Agenda Generelt om STS Klassifikation ØiR Klassifikationssystem Formål og krav Gennemgang af klassifikationssystem
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mere7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)
Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket
Læs mereReferencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen
Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereBrokere i Identitetsinfrastrukturen
Brokere i Identitetsinfrastrukturen Juni 2018 Introduktion Dette notat beskriver forhold vedr. identitetsbrokere i den kommende, nationale identitets-infrastruktur bestående af MitID og NemLog-in3. Notatet
Læs mereIntroduktion til ændringerne ifm. overgangen til MitID og NemLog-in3
Introduktion til ændringerne ifm. overgangen til MitID og NemLog-in3 Kontorchef Charlotte Jacoby og it-arkitekt Christian Schmidt- Madsen giver et øjebliksbillede På vegne af Digitaliseringsstyrelsen Charlotte
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereSAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Ydelsesindeks
Introduktion til Støttesystem 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af hvilke komponenter,
Læs mereSag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb
Sag og Dokument - Høringskonference Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Jeg vil sige noget om Hvad det er vi gør i Økonomistyrelsen? Erfaringer fra FESD Hvor vi står
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mere1 Organisation-version2.0
1 Organisation-version2.0 Denne pakke indeholder en specifikation af en model for Organisation (Organisationsmodellen). Formålet med Organisationsmodellen er at tilbyde et fælles sprog for beskrivelse
Læs mereSAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS. v. Christian Buss Wennemose og Klaus Rasmussen Leverandørdag 26. februar 2019
SAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS v. Christian Buss Wennemose og Klaus Rasmussen Leverandørdag 26. februar 2019 AGENDA 1. Recap: Hvad er indekserne og hvad kan de bruges til? 2. Tilslutning og Compliance
Læs mereFÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
Læs mereDen Digitale Landevej - Arkitekturprodukt
Indhold 1 A1 Målbillede af arkitekturen... 2 2 Målbilledet... 2 3 Kort om komponenterne... 4 3.1 Sikkerhed... 4 3.2 Opfølgning... 4 3.3 Service udstilling... 4 3.4 Logistik og bestilling... 4 3.5 Stamkort...
Læs mere