Projektbeskrivelse. Projektets umiddelbare målgruppe(r): Kommune: Kontaktperson: Rudersdal Rikke Buhl

Transkript

1 Kommune: Kontaktperson: Rudersdal Rikke Buhl Adresse: Stationsvej 34, 3460 Birkerød Telefonnr.: CVR-nummer: Projekts titel: Fremskudt sagsbehandling Projektets umiddelbare målgruppe(r): Målgruppebeskrivelse til Fremskudt sagsbehandling 1. Borgere, som på grund af psykiske lidelser, har mistet kontakten til arbejdsmarkedet, og ikke selv er i stand til at opretholde kontakten med det sociale system. Målgruppen er borgere med psykiske lidelser, som fx har problemer med misbrug, helbred, fastholdelse af netværk, bolig, økonomi mv. De isolerer sig i forhold til det omgivende samfund og reagerer ofte ikke på henvendelser fra kommunen. Hvis disse borgere opspores tidligere i forløbet, og der sættes ind med bedre tværfaglig koordination mellem de involverede faggrupper, kan det forebygge, at disse borgere på længere sigt får behov for mere omfattende støtteforanstaltninger. Målgruppen opspores på baggrund af screening i sager i Beskæftigelse samt henvendelser fra kommunens SKP ere, RusmiddelRådgivning og andre områder i forvaltningen. Derudover vil vi opspore målgruppen ved henvendelser fra politiet, kriminalforsorgen, herberg, gadejurister, behandlingspsykiatrien og andre samarbejdsparter som henvender sig. 2. Unge i alderen ca år, som på grund af psykiske lidelser har mistet kontakten til skole, uddannelse eller arbejdsmarkedet Kontakten med denne gruppe unge borgere opstår ofte gennem forældrene, som har opgivet selv at få den unge videre i livet. Det er unge med psykiske lidelser, der fx har problemer med angst, depression, initiativløshed og manglende socialt netværk. De unge har i nogle tilfælde været i kontakt med egen læge, PPR og i enkelte tilfælde i kontakt med behandlingspsykiatrien. En tidlig indsats forbedrer mulighederne for, at den unge forbliver 1

2 på arbejdsmarkedet eller i uddannelsesforløb og forebygger, at situationen udvikler sig til en livslang tilstand med behov for mere omfattende støtteforanstaltninger. Målgruppen opspores på baggrund af screening i sager i Beskæftigelse samt henvendelser fra forældre, skoler, UU-vejledere, RusmiddelRådgivning, praktiserende læger, behandlingspsykiatrien og andre områder i forvaltningen. Målsætninger for projektet og deltagelsen samt hvordan disse tænkes opnået: Målsætninger på borgerniveau Vi oplever, at borgere giver udtryk for, at det er vanskeligt at finde rundt i systemerne, selvom Rudersdal Kommune har samarbejdsaftaler om, hvordan de forskellige områder skal samarbejde omkring borgerne. Målet er derfor: At tidligere opsporing for borgerne i målgruppen, kan forebygge at borgerne på længere sigt får behov for mere omfattende støtte og længerevarende foranstaltninger. At få mere fokus på, hvordan vi kan styrke den koordinerende opgave i forhold til den enkelte borger. At borgerne oplever at få en helhedsorienteret og relevant hjælp og støtte fra Rudersdal Kommune på det tidspunkt og i den situation, hvor borgeren har brug for hjælp. At borgeren støttes i at gennemføre et psykosocialt rehabiliteringsforløb, gennem relationsopbyggende samtaler og i koordination med øvrige samarbejdspartere. Målsætninger på medarbejderniveau Med fremskudt sagsbehandling kan medarbejderne igangsætte en hurtigere indsats, hvilket giver effektivitet, smidighed og hurtigere flow i sagsbehandlingen. Målet er derfor: At medarbejderne får kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at opbygge en relation til borgeren for dermed tidligt at kunne udrede hvilken indsats, der vil være relevant til borgeren At medarbejderne kompetenceudvikles, så der sker en nyorientering af indsatsen, hvor der er fokus på forebyggelse og rehabilitering. Målsætninger på organisationsniveau Vi forventer, at en øget indsats på ét område overfor borgeren på sigt kan betyde mindre udgift på andre budgetområder. Organisationen vil derfor være opmærksom på, om der bør ske omprioriteringer indenfor de relevante politikområder for at understøtte indsatsen mest muligt. Målet er derfor: At samarbejdet mellem de forskellige fagområder i forvaltningen bliver styrket, og der er opmærksomhed på de muligheder der er lovgivningsmæssigt og administreres i andre områder. Koordinering skal være et kerneelement i sagsbehandling for borgere med psykiske lidelser. At en fremskudt sagsbehandling på sigt har den effekt, at udgifterne til mere indgribende foranstaltninger, som dag- og botilbud, længerevarende forsørgelse mv. reduceres. 2

3 At der iværksættes den bedst mulige indsats for borgerne uanset politikområde. At vi bliver bedre til at evaluere indsatser for målgruppen gennem systematisk dokumentation og med fokus på, hvad der virker, så borgerne tilbydes den rigtige hjælp fra start. Aktiviteter i projektet: De væsentligste aktiviteter, som understøtter målsætningerne: At de fremskudte sagsbehandlere fra Psykiatri og Handicap og Beskæftigelse udvikler redskaber til at identificere borgere, som tilhører målgrupperne. Samtidig skal SKP medarbejderne også skal være med til at identificere borgere, som tilhører målgruppen. SKP erne får mange henvendelser fra andre forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere og har dermed en brugbar viden, der kan anvendes i opsporingen af målgruppen. At der i Psykiatri og Handicap og Beskæftigelse udvikles en forvaltningspraksis, hvor det blandt andet drøftes, hvilken kompetence de fremskudte sagsbehandlere har. Der skal opstilles procedurer, der letter en smidig og lettilgængelig sagsbehandling. Herunder skal det drøftes om sagsbehandlere fra Beskæftigelse har myndighed i forhold til Psykiatri og Handicaps område og vise versa. At udvikle metoder til at koordinere indsatsen herunder at udarbejde skriftlige arbejdsgangsprocedurer og procesbeskrivelser mv. At den fremskudte sagsbehandler koordinerer indsatsen for den enkelte borger på tværs af områderne. Der skal udvælges 4 sagsbehandlere henholdsvis fra Beskæftigelse og 4 sagsbehandlere fra Psykiatri og Handicap. At frontlinjemedarbejdere undervises i relationsopbygning og metoder i Fremskudt sagsbehandling At der internt opbygges procedurer for dokumentation og evaluering af indsatsen for at kunne anvende disse redskaber til at tilrettelægge den bedst mulige indsats for borgerne At der arbejdes med information/kommunikation om fremskudt sagsbehandling i forhold til samarbejdspartnere Sammenhængen mellem målsætningerne og deltagelsen i projektet Der er fin sammenhæng mellem projektets målsætninger og kommunens deltagelse i projekt Fremskudt sagsbehandling. På Psykiatri og Handicapområdet har vi udviklingsprojektet Fremtidens socialpsykiatri som indsatsområde, der ligesom projekt "Fremskudt sagsbehandling" har til formål at forbedre livsvilkårene for sindslidende med udgangspunkt i et rehabiliteringsperspektiv. På Beskæftigelsesområdet har det Lokale Beskæftigelses Råd et igangværende projekt for ungegruppen dvs. unge mellem 18 og 30 år. Dette 2 årige projekt løber til udgangen af 2011 og passer særdeles godt sammen med projekt Fremskudt sagsbehandling, idet Ungeprojektet skal fremfinde de unge, som har en række andre problemer end at være ledige. Der er til dette tilknyttet en ungecoach, som guider de unge frem mod arbejdsmarkedet eller det ordinære uddannelsesmarked. 3

4 Herudover har Psykiatri og Handicap i perioden 2009 og 2010 gennemført projekt Udvikling af det sociale og pædagogiske arbejde, hvor der er arbejdet efter samme principper som i forandringsteorien. Psykiatri og Handicap har endvidere deltaget i Socialministeriets og Kommunernes Landsforenings digitaliseringsprojekt, hvor Rudersdal Kommunes sagsbehandlere m.fl. har været med til at udvikle voksenudredningsmetoden, som metoderne i projekt Fremskudt sagsbehandling skal spille sammen med. Rudersdal Kommune har således tradition for at arbejde projektorienteret, og for at viden fra projektdeltagelse skal forankres i organisationen. At arbejde ud fra et forandringsteoriperspektiv anser vi for at være et godt redskab i forbindelse med implementering af projektet Fremskudt sagsbehandling. Ved konsekvent at anvende forandringsteorien vil vi projektet igennem have et godt redskab til at holde fokus på såvel aktiviteterne som modeller og metoder, der udvikles i projektet. Projektets samspil med kommunens ønsker og strategier for området og målgruppen: Kommunalbestyrelsen godkendte i 2008 bl.a. følgende principper for psykiatri- og handicapområdet: Rudersdal Kommunes opgaveløsning tilrettelægges i samarbejde med borgeren ud fra mindsteindgrebsprincippet og i respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse. Som konsekvens heraf vil kommunen lægge vægt på tilbud om forebyggelse og differentieret støtte med udgangspunkt i borgerens egen bolig. Rudersdal Kommune vil desuden sikre visitationsret til et varieret udbud af boliger til psykiatriog handicapområdets målgrupper. Som konsekvens heraf vil forvaltningen dels revurdere kommunens visitationsret til pensionistboliger o. lign., dels afsøge mulighederne for i samarbejde med boligorganisationerne at oprette bofællesskaber, opgangsfællesskaber eller klyngeboliger med mulighed for døgntilkald og botilbud. Rudersdal Kommune skal så vidt muligt kunne opfylde egne borgeres behov for mindrespecialiserede og mellemspecialiserede dag- og botilbud i Rudersdal Kommune. På baggrund af de vedtagne principper blev der udarbejdet en psykiatri- og handicapplan, som indeholder status over kommunens dag- og botilbud og forslag til ud- og ombygning af disse. På socialpsykiatriområdet er der på baggrund af den godkendte plan igangsat et projekt, hvor der skal bygges ca. 30 boliger til borgere med sindslidelse samt et nyt aktivitets- og værested. Udviklingsprojektet Fremtidens socialpsykiatri starter op i august 2011 med et åbent borgermøde. Borgerne inviteres til at komme med input til, hvilke forventninger og ønsker de har til socialpsykiatriområdet i Rudersdal Kommune. Kommunens samarbejdsparter på området, fx repræsentanter fra de praktiserende læger, samt psykiatrisk afdeling på de to sygehuse, bliver inviteret til temamødet. Rapport med forslag til overordnet vision for socialpsykiatriområdet samt forslag til konkrete nye tiltag på området skal foreligge inden udgangen af november måned Det overordnede formål med indsatsområdet er: 4

5 At kommunens sagsbehandlere møder borgere med sindslidelse der hvor de er fx hjemme, på værestedet, bibliotekerne eller andre steder. At indsatsen igangsættes på et så tidligt tidspunkt som muligt for at forebygge, at borgerens problemer udvikler sig til at blive så store, at borgeren får behov for mere indgribende foranstaltninger At borgere med sindslidelse oplever, at der med udgangspunkt i deres ønsker, ressourcer og kompetencer tilrettelægges målrettede rehabiliterings forløb og dermed højere grad af inklusion i samfundet At borgere med sindslidelse oplever sammenhængende og koordinerede forløb mellem kommunen og forskellige sektorer og mellem områderne i kommunen. Projektet Fremskudt sagsbehandling ligger således fint indenfor rammerne af det udviklingsprojekt, som allerede er besluttet for socialpsykiatriområdet. Derudover er Psykiatri og Handicap generelt i gang med at udvikle nye arbejdsgange i bestræbelserne på at kvalificere handleplaner, jf. servicelovens 141. Det er målet, at handleplanerne udfærdiges i forbindelse med mødet med borgeren i borgerens hjem, botilbud, værested eller i forvaltningen, således at planen færdiggøres sammen med borgeren på mødet. Hvis afprøvningen forløber tilfredsstillende, skal systemet implementeres hos alle sagsbehandlere. I Beskæftigelse er der udover ungeprojektet også projekt En hjælpende hånd i gang. Projektets målgruppe er ledige kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvoraf mange har psykiske problemer. Projektets organisering i kommunen: Projektet bliver ledelsesmæssigt forankret i Psykiatri og Handicapområdet, men skal udføres i tæt samarbejde med Beskæftigelsesområdet. Områdechef Lissi Nielsen, Psykiatri og Handicap, får det ledelsesmæssige ansvar for projektet. Projektleder (psykiatrikoordinator), Psykiatri og Handicap, (stillingen er p.t. ubesat) Fra Psykiatri og Handicap skal 1 SKP-medarbejder, 4 sagsbehandlere samt lederen af Rådgivning og Bevilling, arbejde med projektet Fra Beskæftigelsesområdet skal 4 jobkonsulenter/sagsbehandlere og 1 leder arbejde med projektet Vi har ikke planer om, at der skal deltage eksterne samarbejdsparter. Deltagere i den kommunale styregruppe Navn Stilling Afdeling/forvaltning Birgitte Nystrup Lundgren Vicekommunaldirektør Borgmestersekretariatet Lissi Nielsen Psykiatri og handicapchef Psykiatri og Handicap Susanne Vænggaard Beskæftigelseschef Beskæftigelse Deltagere i den kommunale udviklingsgruppe: Navn Stilling Afdeling/forvaltning Annette Fehmerling Leder af Rådgivning og Bevilling Psykiatri og Handicap Navn oplyses senere Projektleder og Psykiatri og Handicap psykiatrikoordinator Liselotte Holt Støtte og kontaktperson Psykiatri og Handicap 5

6 Akuffo Lokko Sagsbehandler Psykiatri og Handicap Heidi Winther Sagsbehandler Psykiatri og Handicap Ole Nørring Sagsbehandler Psykiatri og Handicap Ditte Karen Andersen Forstander Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter Aase Thomsen Afdelingschef Beskæftigelse Lars Hansen Jobkonsulent, Beskæftigelse Beskæftigelse Bente Diemer Jobkonsulent, sygedagpenge Beskæftigelse Tove Gram Jansen Sagsbehandler, ydelsescentret Beskæftigelse Kirsten Carstens Socialformidler Beskæftigelse Det er projektlederen (psykiatrikoordinatoren), der er tovholder på projektet. Indtil stillingen er besat vil områdets socialfaglige konsulent fungere som projektleder og overvåge, at projektet kører planmæssigt. For at sikre samarbejdet såvel internt som eksternt, nedsættes der udover ovennævnte grupper en forvaltningsfølgegruppe, som består af ledelsesrepræsentanter fra Psykiatri og Handicap samt Beskæftigelse. Gruppen indkalder efter behov relevante interne og eksterne samarbejdsparter. Derudover er projektet fast emne på Psykiatri og Handicaps og Beskæftigelses ledermøder. Projektlederen skal udsende nyhedsbreve om projektet i samarbejde med socialfaglig konsulent. Nyhedsbrevene udsendes til alle medarbejdere i de involverede områder. Derudover skal der orienteres om projektet på kommunens intranet. Projektbeskrivelsen blev godkendt i Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets d. 11. maj