Kraftcenter FOR FØDEVARER, UDDANNELSE OG OPLEVELSER

Transkript

1 Kraftcenter FOR FØDEVARER, UDDANNELSE OG OPLEVELSER

2 Kraftcenter for fødevarer uddannelse og oplevelser ET SAMFUNDSPROJEKT MED KOMMERCIELT SIGTE Med udgangspunkt i Ausumgaards værdier og den historie der knytter sig til stedet, vil vi skabe et Kraftcenter for fødevarer, uddannelse og oplevelser. Kraftcenteret leverer en platform til gavn for fødevareuddannelser, udvikling og innovation for fødevarevirksomheder. Samtidig bidrager centeret til øget turisme og formidling omkring fødevarer og madkultur, samt indgår som en social ansvarlig enhed. Kraftcenteret skal bestå af både specialindrettede lokaler til udlejning til fødevareerhverv, men også understøtte et stærkt netværk, hvor hele processen fra råvare over forædling til distribution og afsætning direkte til forbrugerne er repræsenteret. Hele samspillet bygger på, at det er de selvstændige erhvervsdrivende, der driver udviklingen ud fra egne interesser, mens det er Kraftcenteret der skaber rammerne. Netværksdelen bygger på den grundlæggende tanke, at bruge etablerede tilbud og netværk og ikke skulle opfinde forfra. De selvstændige erhvervsdrivende placerer hele eller dele af deres virksomheds udvikling eller småskala produktion i Kraftcenterets lokaler. Det giver mulighed for samarbejde på tværs af fag og i alle led i værdikæderne, og der vil samtidig være mulighed for at trække på ressourcer fra studerende på relaterede uddannelser. Fødevarefagene skal være bredt repræsenteret og skal ikke begrænses til landbrugsrelaterede fødevarer blot på grund af Kraftcenterets placering på en gård. Uddannelsesmiljøerne integreres i Kraftcenteret, så der opnås et tæt samarbejde med erhvervslivet og kontakt til distributionsled eller slutkunden. Dette er klare udtalte ønsker og behov fra uddannelsesinstitutionerne, og det vurderes at styrke de studerendes kvalifikationer og efterfølgende jobmuligheder. Det vurderes også at der er potentiale for nye tværgående uddannelser inden for fødevareerhverv, hvilket vil give unikke uddannelsesmuligheder. Ud over de fødevarefaglige uddannelser skal også folkeskoler og institutioner være en del af Kraftcenteret. Der vil således være mulighed for besøg i Kraftcenteret og på Ausumgaard, hvor børn og unge kan lære om fødevarer fra jord til bord. En af hjørnestenene i Kraftcenteret er Folkestuen, som er en kombineret kantine, cafe, restaurant og gårdbutik. Her viderebringes de værdier Ausumgaard kan bidrage med omkring åbenhed, ansvarlighed og dialog. Folkestuen skal være en aktiv medspiller i Kraftcenteret på dagligt niveau, og en del af afsætningskanalerne i form af gårdbutik, catering til erhvervskunder til møde- og konferencer, turisme og erhvervsturisme. Ved at drive Folkestuen som en socialøkonomisk enhed åbnes der for at andre brancher kan tage aktiv del i Kraftcenteret gennem økonomisk opbakning, og hermed mulighed for samarbejde og netværk på tværs af erhverv. Kraftcenteret skal have en stor gennemsigtighed, både i bogstavelig og overført betydning. Målet er at skabe et fagligt miljø der er så åbent som muligt i forhold til dialog og samarbejder. Åbenheden gælder også i forhold til turisme og forbrugere, og lokalerne indrettes, så der er mulighed for at se processerne og fagpersonerne, og for involvering af besøgende til specifikke arrangementer. Indeholdte projekter Ud over kerneområdet i forhold til udlejning af faciliteter, vil Kraftcenteret i samarbejde med Folkestuen være katalysator på en række del-projekter. Både for at sikre mere værdi end blot faciliteter, men også for at være en aktiv del af fødevareerhvervet og de udfordringer og muligheder der findes her. Innovation Camps For at medvirke til øget innovation, vil der blive skabt et tilbud om innovations camps. Konceptet er tænkt med udgangspunkt i entreprenørvirksomheder, men skal ikke begrænses her til. Også etablerede virksomheder vil kunne få adgang til denne service. 2

3 Med udgangspunkt i den aktuelle virksomhed, dens situation og udfordringer eller ønsker, vil der blive sammensat et specifikt innovationsprogram. Her under et team af deltagere fra aktuelle samarbejdspartnere. Her vil også blive inddraget uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelser, kokke, ernæringsassistenter, konceptudviklere, afsætningsspecialister mv. Ved at inddrage uddannelser og elever aktivt opnås der en unik sparring og en stor værdi for både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Formålet med en innovations camp er at komme igennem reelle udviklingstrin, som skal resultere i et færdigt koncept til den aktuelle virksomhed, således at der er en klar business case at arbejde videre med. Det helt unikke ved forløbet er, at med faciliteterne i Kraftcenteret, vil det også være muligt at have lavet den første test-produktion og eventuelt afsætningstest gennem Folkestuen eller anden samarbejdspartner. Iværksættere skal have tilbudt innovations camps som en mulighed i deres StartVækst forløb, på lige fod med andre serviceydelser som advokatbistand, revision mv. Etablerede virksomheder vil kunne søge midler hos vækstpuljer eller betale for en innovations camp på egen hånd. En innovations camp vil indeholde minimum følgende elementer: Identificering af case ud fra virksomhedens strategi, ønsker og udfordringer Sammensætning af team og program Konceptudvikling; Produkt, produktion, distribution, afsætning, markedsføring mv. Produktudviklings og test; Receptudvikling, smagstest mv. Testproduktion i større skala Afsætnings- eller forbrugertest Disse innovations camps skal spille en central rolle i Kraftcenteret og der arbejdes på at starte op i mindre skala inden selve etableringen af Kraftcenteret. Både fordi behovet og efterspørgslen er til stede, men også for at have aktiviteter i gang, således at disse efterfølgende kan overføres direkte til Kraftcenteret. Herved skal aktiviteten ikke først til at starte, når Kraftcenteret er indviet. Netværk Netværksarbejdet skal på mange måder fungere som et klassisk netværk, men der skal flere lag på i forhold til at samarbejde med andre netværk, tilbud og services. Eksempelvis skal Kraftcenteret ikke udbyde rådgivning omkring virksomhedsetablering når der findes et godt tilbud under StartVækst. Der skal samarbejdes med StartVækst. Det samme gælder f.eks. inden for forskning, international afsætning mv. Målet er at binde alle disse kompetente samarbejdspartnere sammen med de fysiske faciliteter i Kraftcenteret og på den måde skabe et unikt miljø hvor viden, praktisk erfaring og faciliteter går op i en højere enhed. Madkurser Med faciliteter der er optimale for både småskala produktion og uddannelse, er der en spændende mulighed i at invitere forbrugere indenfor til kurser. Kraftcenteret vil ikke blive storstilet udbyder af kurser til private, men vil søge samarbejder hvor der sammen kan tilbydes en række kurser. Her er der tanker om eksempelvis bagekurser, madlavning, partering og forarbejdning i slagterafdelingen men også kurser med fokus på specifikke målgrupper i forhold til f.eks. sundhed, diabetes, paleo, vægttab eller aldersgrupper. Folkestuen vil også kunne spille en væsentlig rolle i dette tilbud. Madskoler / Co-creation Sammen med Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) arbejdes der på et projekt, hvor etablerede virksomheder kan være med-arrangør af madskoler for børn og unge. Måler et både at give børn og unge en god oplevelse med mad, tilføre viden om mad og madkultur, men også give virksomhederne en mulighed for at komme i dialog med børn og unge som forbrugere. Kan man sammen skabe bedre produkter? Madspild Den økologiske grøntsags produktion som Folkestuen vil komme til at varetage, vil på samme måde som alle andre produktioner have produkter som bliver sorteret fra. Sammen med VIFU arbejdes der på et projekt hvor 3

4 der i samarbejde med andre skal produceres eksempelvis marmelade, chutney og lignende produkter af de frasorterede grøntsager og frugter. Tanken er, at projektet bliver endnu mere udbygget, når Folkestuen bliver mere etableret og får sit distributionsnetværk op at stå. Her efter vil der kunne, med leveringer af friske grøntsager til kantiner mv., kunne afhentes frasorterede råvarer hjem, som efterfølgende kan indgå i produktionen. Distribution En af de største barrierer for små fødevarevirksomheder, specielt de små lokale nicheproducenter, er afsætning, logistik og distribution. Folkestuen skal medvirke til erhvervsudviklingen i de små nicheproduktioner ved at hjælpe med dette. Afsætning kan evt. ske gennem Folkestuens egen gårdbutik, men også ved at udbyde produkterne til erhvervskunder som kantiner og storkøkkener der ønsker at bruge lokale råvarer. Logistik servicen kan på sigt også indebære levering til andre udsalgssteder. Målet er at skabe en model for hvordan en socialøkonomisk virksomhed kan spille en central rolle i erhvervsudvikling i et lokalområde. Håbet er naturligvis at modellen efterfølgende kan overføres til andre egne og områder. Skoletjeneste Med udgangspunkt i netværkstankegangen arbejdes der på at etablere en form for skoletjeneste. Målet er også at kunne invitere daginstitutioner, folkeskoler og gymnasiale uddannelser indenfor. For at imødekomme de ønsker og krav der er til dette søges der et bredt samarbejde med fagskoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner, som kan bidrage med de efterspurgte kompetencer, både fagligt og pædagogisk. Til daginstitutioner og folkeskoler vil der været ét fokus, hvor jord til bord tankegangen vil spille en væsentlig rolle, mens der for de gymnasiale uddannelser vil kræves mere specialistviden og kompetencer for at udfordre eksempelvis biotech elever. Rammerne Ausumgaard - bygningerne Ausumgaard som ejer bygningerne og vil stå for en generel renovering af bygningsmassen, så både arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bevares på bedst mulig måde, og dermed kan bidrage som aktiv til projektet. Her til vil der blive søgt specifikke fonde med aktiviteter og interesser inden for renovering af bevaringsværdige bygninger. Ausumgaard bidrager ligeledes til renoveringen med egenfinansiering. Kraftcenter Kraftcenteret vil være opdelt i to selvstændige enheder, hhv. Kraftcenterets Erhvervsdrivende Fond og Kraftcenter A/S. Kraftcenterets Erhvervsdrivende Fond vil være en selvejende fond, mens Kraftcenter A/S vil være ejet af en række investorer. Ejerkredsen vil være etablerede virksomheder, organisationer og evt. fonde med et langsigtet fokus, primært fra fødevarebranchen, men også fra andre brancher. I ejerkredsen vil Ausumgaard også være repræsenteret. Den erhvervsdrivende fond Kraftcenter vil stå for bygningerne i relation til fødevarespecifik indretning af lokaler. Udlejningen til erhvervsvirksomheder og driften af Kraftcenteret varetages af Kraftcenter A/S. Alle relationer mellem de forskellige selskaber etableres som traditionelle erhvervslejemål med lange kontrakter. Der er således ikke noget indbyrdes ejerskab selskaberne imellem. Der søges fonde og puljer til investeringen i fødevarespecifik indretning, samtidig med at der naturligvis indskydes kapital af ejerkredsen i Kraftcenter A/S. 4

5 Folkestuen Folkestuen skal drives som en socialøkonomisk enhed. Et af hovedformålene med Folkestuen bliver således at sikre oprettelsen af rummelige arbejdspladser, primært til personer der er på kanten af arbejdsmarkedet på grund af arbejdsskader, nedslidthed eller lign. udfordringer. Her ud over skabes der plads til personer som har behov for et udviklingsforløb, evt. som et led i en plan om efterfølgende uddannelse eller fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidigt med at Folkestuen er en rummelig arbejdsplads er der stort fokus på, at der samtidig skal udfyldes en rolle som giver reel værdi. Både for Folkestuen, så der sikres en stabil drift, men også som samarbejdspartner til erhvervslivet og aktiv social medspiller. Et evt. overskud i Folkestuen vil udelukkende anvendes til at øge aktiviteterne i forhold til at skabe yderligere rummelige arbejdspladser og andre samfundssociale aktiviteter. Virksomheden etableres i en form, hvor privatpersoner og virksomheder kan købe årlige anparter/medlemsskaber, og på denne måde få et symbolsk medejerskab i en virksomhed der tager hånd om forskellige samfundsudfordringer. Der søges om etableringstilskud, private fonde og puljer og endeligt forventes det at kunne finansiere en del ved salg af første års anparter. Her ud over søges midler til driftsopstart. Status på Kraftcenteret Projektet er på vej ind i en udviklingsfase (se bilag: Tids- og projektplan), hvor til der søges udviklingsmidler fra kommuner og region. Det er i denne fase at der sammensættes en styregruppe til den kommende proces i projektet. Indtil videre tæller styregruppen Bjarne Langdahl Riis; Agro Food Park i Århus, Peter Nørgaard; Creativ Company i Holstebro, Svend Ørgaard; Uddannelsescenter Holstebro og 2 repræsentanter fra Ausumgaard. Her ud over arbejdes der på 2-3 personer fra fødevarevirksomheder af forskellige karakter og størrelse. Holstebro Kommune og Struer Kommune har også garanteret at deltage med en person. Der er dialog med Holstebro Kommune og Struer Kommune samt Region Midt, da alle parter her ytret stor interesse i projektet. Der søges både om støtte til udviklingsfasen og det samlede projekt hos kommuner og regionen. Her ud over søges der midler hos udvalgte fonde og der er dialog med mulige investorer. I oktober 2014 fik projektet 1 mio. kr. fra Foreningen PlanDanmark til investeringer i inventar til Kraftcenteret. Sideløbende arbejdes med en community funding model hvor, indtil videre, 15 virksomheder har givet tilsagn om økonomisk opbakning på ca. ½ mio. i alt. Dette gives som sponsorater og vil forfalde i fire rater i takt med opsatte milepæle i projektet. Det udtalte ønske om opbakning fra virksomheder, offentlige og private puljer og fonde samt investorer har grund i to vidt forskellige forhold. Den brede fundering er et aktivt valg i forhold til aktivt at søge samarbejdet med vores lokalsamfund. Denne opbakning og dette netværk vil blive essentielt for en succes i et Kraftcenter. Her ud over tager Kraftcenteret opgaver og udfordringer op, som ikke giver et kortsigtet og direkte målbart afkast. Et rummeligt arbejdsmarked, distribution til glæde for lokale nicheproducenter, udvikling og innovation til glæde for hele områdets fødevarevirksomheder. Derfor er det også en klar udfordring for projektet at tilvejebringe den fornødne kapital som en traditionel kommerciel erhvervsvirksomhed eller forretningside. 5

6 Bilag: Om Ausumgaard Introduktion Lige midt imellem Struer og Holstebro ligger Danmarks yngste Herregård Ausumgaard. Ausumgaard nævnes første gang i 1475 og får status som herregård i Hovedbygningen er en charmerende 3-længet rødstensbygning med to sidefløje. Haveanlægget ligger i øst og er omkranset af store, gamle træer, og gårdanlægget ligger i vest omkranset af røde staldbygninger. Porten ind til gården er prægtig og hvid, og skaber et ikonisk indgangsparti og en forventning til stedet. I hovedbygningen bor vi, Kristian og Maria sammen med vores børn Sigrid, Solvej og Rasmus. Vi er 4. generation på gården, som har været i Lundgaard-familiens eje siden Ausumgaard har et godt ry på egnen, og både indenfor og udenfor den hvide port vandrer mangt en god historie om stedet, atmosfæren og arbejdslivet. Vi er bevidste om historien om Ausumgaard og herregårdens betydning i lokalsamfundet. Igennem en længere proces har vi arbejdet med strategier for gården og ideerne til projektet med et Kraftcenter for fødevarer, uddannelse og oplevelser på Ausumgaard udspringer i dette arbejde, som har været i gang siden Overordnede vision for Ausumgaard Vision er udarbejdet efter nøje overvejelser, og har stor betydning for ideen og projektet om et Kraftcenter på Ausumgaard. Både som ide, i konceptfasen og udviklingsfasen, men også i forhold til at kunne sikre optimale rammer fremad rettet, så der kan bidrages til den kontinuerlige udvikling af et Kraftcenter. Vi ønsker at muliggøre, at næste generation viderefører Ausumgaard Projektet Kraftcenter på Ausumgaard er i fuld harmoni med tankerne i vores overordnede vision og derfor føler vi meget stærkt for projektet. Visionen griber i væsentlige fundamenter som: Drift af Ausumgaard i harmoni og balance med det omgivende samfund, næste generations evner og lyst og ikke mindst en sund økonomi. Endeligt er det vigtigt, at dagligdagen og nuet er godt for os, og dermed giver motivation til næste generation til at tage handsken op og drive Ausumgaard videre som Herregård med respekt for kulturværdier og samspillet med omgivelserne. Baggrund Ausumgaards primære forretningsområde er moderne landbrugsdrift. Derudover har vi siden 2011 arbejdet med mindre nicheproduktioner, som i modsætninger til stordriften afsættes helt lokalt. Vi arbejder derfor på flere forskellige niveauer inden for fødevarefeltet og ønsker især at udvide og skabe innovation inden for de mindre nicheprodukter. Vi ser en trend på området og en stor efterspørgsel efter fødevarer, der giver forbrugeren en større dialog med producenten. Vi giver forbrugeren mulighed for at kunne besøge vores Ausumgaardgrise, ligesom vi ved flere lejligheder i løbet af året inviterer offentligheden inden for dørene på gården. I takt med, at vi har bevæget os længere ind i feltet for lokale fødevarer, med stor nærhed mellem forbruger og producent, opdager vi forskellige udfordringer, som er fælles for de fleste små fødevareproducenter. Det 6

7 drejer sig bl.a. om manglende faciliteter, afsætnings- og distributionskanaler. Derudover mangler vi et samlingspunkt for viden, innovation og netværk inden for fødevarebranchen, hvor også den praktiske del er stærkt repræsenteret. Netop disse elementer er grundlaget for vores ide om at etablere et Kraftcenter for fødevarer, uddannelse og oplevelser. I de seneste år er vores kontaktflade og netværk inden for landbrug og fødevarer øget betragteligt og mange viser stor interesse for vores projekter. Derfor vurderer vi, at vi har en rigtig god mulighed for at udnytte vores samlingskraft til at skabe et godt og bredt funderet projekt. Vi ser en helt klar styrke i, at turde udvikle et projekt, som inddrager andre erhverv og personer i et tæt og udviklende samarbejde. Dette skærper chancerne for et bæredygtigt projekt, som til stadighed formår at styrke- og udvikle sig i harmoni med det omgivende samfund. Projektet vil på mange måder over tid være et bindeled mellem det omgivende samfund og Ausumgaard, og samtidig give det omgivende samfund en mulighed for at opleve og værdsætte kvaliteterne i de kulturelle værdier på en herregård som Ausumgaard. De konkrete skridt i Kraftcenter projektets udvikling og realisering er taget over en længere periode. I 2010 afholdt vi, i overensstemmelse med vores vision og strategi, vores første Forårsmesse. Messen viste sig på alle måder, at være en succes. Dette både i forhold til besøgstal og de mål, som vi havde i forhold til at skabe dialog, åbenhed, netværk og et stærkt signal om, at en ny generation ønsker at sætte sit præg på Ausumgaard. Et sted som Ausumgaard har og vil altid være afhængig af et godt og respektfuldt samarbejde med lokalsamfundet. Forårsmessen i 2010 og et par andre oplevelser fik for alvor tankerne til at trives og vi har taget flere prøvende skridt for at udvikle på ideerne. Dette kommer sig konkret til udtryk ved vores opstart af Ausumgaard Forårsmesse, Ausumgaard Julemarked, Ausumgaard Grisene, Ausumgaard Mel, og som sidste skud på stammen Ausumgaard Grønt. Sidstnævnte drives på mange områder som vi tænker Folkestuen, og bortset fra en koordinator, er der udelukkende personer ansat, som af den ene eller anden årsag er på kanten af arbejdsmarkedet. Derudover er Ausumgaard involveret i netværksgruppen Code of Care på tværs af erhverv, hvor vi i Holstebro forsøger at arbejde og inspirere andre til at arbejde med personer, som er på kanten af arbejdsmarkedet. Fakta om Ausumgaard Ausumgaards nuværende forretningsområder kan listes som: Planteavl, 650 ha, frø/korn/raps/kartofler/korn til eget mel Svineproduktion, årligt grise til slagt Ca. 200 velfærdsgrise som forædles og afsættes af Ausumgaard Oplev Kyllingeproduktion, årligt ½ mio. kyllinger til slagt Vedvarende energi, vindmøller Ausumgaard Oplev (udadvendte og dialogsøgende aktiviteter, som har kerneværdier i: dialog, samarbejde, en progressiv CSR profil og direkte kontakt til kunder/besøgende) o Offentlige arrangementer på gården: Forårsmesse (6000 gæster), Julemarked (2500 gæster), rundvisninger, oplæg på skoler/institutioner og indspark til diskussioner/debatter o Ausumgaard Grise (forædlede produkter fra ca. 200 velfærdsgrise som sælges direkte til forbrugeren) o Ausumgaard Mel (males på ældre eller særligt gode kornsorter og på stenkværn direkte salg til forbrugeren) o Ausumgaard Grønt (Grønsagsproduktion, som sælges direkte, bl.a. som grøntsagskasser på abbonnement størstedelen er økologisk) 7

8 Bilag: Tids- og projektplan Ejer-/projektgruppen består af Ausumgaards ejere og tre af Ausumgaards medarbejdere. Heraf er den ene ansat som projektleder på Kraftcenteret. Det er således også denne gruppe der alene har arbejdet med præ-udviklingsfasen og Ausumgaard har indtil videre været eneste investor. Udviklingsfasen som vil indeholde en stor del af finansieringsarbejdet, men også indgåelse af kontrakter med kommende lejere forventes at foregå i første havlår I udviklingsfasen sammensættes også styregruppen til Kraftcenteret, som skal virke som advisory board i projektet indtil og en periode efter selve driftstarten. Det er også i denne fase, at detaljeplanlægningen for bygningerne skal udarbejdes. Etableringsfasen vil være renovering af bygninger, installation af udstyr og inventar, og etablering af udenomsarealer. Denne fase forventes at vare ca. 6 måneder. Der prioriteres områder hvor bl.a. Folkestuen skal starte som socialøkonomisk virksomhed, Driftsfasen forventes således at kunne begynde, sandsynligvis med forskudt opstart af de forskellige aktiviteter, i løbet af 4. kvartal Drift af Folkestuen forventes delvist at kunne blive sat i gang før, da der her indeholdes nogle elementer der kan startes og fungere inden bygninger er renoveret og inventar installeret. Der er således allerede i dag en række aktiviteter i gang, og også her er Ausumgaard eneste investor indtil videre. På samme måde er målet at starte en række aktiviteter i Kraftcenteret, som efterfølgende kan oveføres til det færdige Kraftcenter. 8

9 9

10 Bilag: Interessenter og samarbejdspartnere Der arbejdes med interessenter og samarbejdspartnere i seks kategorier, og udgangspunkt er de mange eksisterende samarbejder Ausumgaard har og har haft i forskellige projekter i forbindelse med storskala- og nicheproduktion af fødevarer, men også fra de øvrige aktiviteter der har været på og omkring gården de seneste år. Under samarbejdspartnere har vi både vidensinstitutioner, andre netværk, finansieringspartnere og offentlige myndigheder. Der tilstræbes et åbent samarbejde mellem både offentlige og private virksomheder, da vi mener at dette giver værdi for begge parter. I forhold til talentudvikling ser vi både på de enkelte personer, men også på hvordan vi som samfund, virksomheder og arbejdsgivere samt i uddannelsesinstitutionerne kan udvikle sig og understøtte talentmassen på bedste vis. Samtidig skal der være fokus på, at der findes mange typer af talenter og at talentudvikling både handeler og bogligt stærke personer, men også håndværksmæssigt stærke personer. Vores relationer til selvstændige erhvervsvirksomheder deler vi op i de små og de store. De to grupper har ikke samme behov i et samarbejde og kan omvendt typisk også bidrage med forskellige ting. Opdelingen er også lavet for at sikre en god balance mellem de to typer af virksomheder. I ønsket om en åben profil er forbrugere og turister en væsentlig faktor. Derfor er der også lagt vægt på en meget bred kontaktflade, samarbejder med andre forbruger- og turismerelaterede aktiviteter men også det nære samarbejde med lokale aktører. På CSR delen er Folkestuen naturligt nok en meget vigtig enhed. Der er på nuværende tidspunkt samarbejde med et par virksomheder som også aktivt arbejder for et rummeligt arbejdsmarked, og her ud over er det i høj grad kommuner og uddannelsesinstitutioner der samarbejdes med omkring de forskellige former for tilbud, der vil kunne komme på tale i Folkestuen. 10

11 Bilag: Organisering I relation til det samlede projekt vil der være fire selskaber. Ausumgaard, som ejer og renoverer bygninger til erhvervsudlejning til Kraftcenterets Erhvervsdrivende Fond. Kraftcenterets Erhvervsdrivende Fonds vil sammen med Kraftcenter A/S indrette og videre udleje lokaler til fødevareudvikling, -produktion, gårdbutik mv. De indrettede lokaler vil blive udlejet som erhvervslejemål til selvstændige erhvervsdrivende, uddannelsesinstitutioner, evt. kommuner og ikke mindst Folkestuen. Folkestuen er en selvejende institution, der oprettes som forening eller fond og drives som en socialøkonomisk virksomhed med rummelige arbejdspladser. Folkestuen fungerer som servicevirksomhed for Kraftcenteret og dets lejere i form af kantinedrift og catering til møder og konferencer i Kraftcenteret. Her ud over drives gårdbutikken og en café/restaurant for offentligheden. Samtidig tilsigtes en væsentlig erhvervsmæssig rolle i forhold til afsætning og distribution. 11

12 Bilag: Bygningsinvesteringer Etape 1; Bygninger 3300 m2 Kraftcenter Ausumgaard Stueplan; antal m Facaderenovering pr. m Loftrenovering pr. m Bærende konstruktioner pr. m Gulvrenovering m El-installationer pr. m VVS-installation pr. m Rumventilation pr. m Sprinkleranlæg pr. m m2 pris stueplan Stueplan i alt sal; antal m Gulvrenovering og belægning pr. m Tag og kviste pr. m El-installationer pr. m VVS-installation pr. m Rumventilation pr. m Sprinkleranlæg pr. m m2 pris 1. sal sal i alt Toilet og omklædning Toilet og omklædning; antal m2 125 m2 pris toilet og omklædning Samlet pris toilet og omklædning Fødevaregodkendte gulve og vægge Fødevareproduktion; antal m Epoxy gulv kr. pr. m2 150 Flisebeklædning kr. pr. m2 500 Fødevaregodkendte gulve og vægge i alt Specialudsugning Bagerafdeling + mølleri; antal m2 300 Køkken; antal m2 250 Specialudsugning kr. pr. m2 800 Specialudsugning i alt

13 Køle- og frysekapacitet Slagterafdeling; antal m2 90 Bagerafdeling; antal m2 10 Køkken; antal m2 10 Køle- og frysekapacitet kr. pr. m Køle- og frysekapacitet i alt Kontor og undervisning Kontor og undervisning; antal m2 600 Fælles arealer; antal m Lager og pakkeri; antal m2 70 Pris pr. m2 500 Kontor og undervisning i alt Konferencelokaler Konferencelokaler; antal m2 320 Pris pr. m2 500 Kontor og undervisning i alt Elevator Elevator Etape 1; Bygninger i alt Etape 1; Udendørs arealer Renovering af parkeringsplads Renovering af gårdsplads Forbedring af tilkørselsforhold Etape 1; Udendørs arealer i alt Etape 1; Grøntsagshuset; 500 m2 Renovering af lokaler Forbedring af tilkørselsforhold Etape 1; Grøntsagshuset Total Kraftcenter Ausumgaard Samlet investeringsbehov

14 Bilag: Kraftcenter Investeringer Kontorinventar mv. Kontorarbejdspladser Møde og konference Lounge og garderobe Belysning Diverse småmøbler Kontorinventar i alt IT, netværk og medie Netværk inkl. servere og sikring Infocenter inkl. infoskærme mv IT til egen organisation IT, netværk og medie i alt Maskiner, "værksteder" og installationer Mølleri Storkøkken Bagerafdeling Slagterafdeling Lager og pakkeri Maskiner, "værksteder" og installation i alt Bygningsinvesteringer Jf. Bilag: Bygningsinvesteringer Bygningsinvesteringer i alt Samlet investeringsbehov for Kraftcenter