Æble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Æble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone"

Transkript

1 Æble/PæreNYT Nr. 11 // 31. maj 2016 Udvikling Der er stor forskel på sætningen i Clara Frijs fra plantage til plantage, nogle steder er der 5 store frugter pr klynge, mens der andre steder kun er 1-2 frugter pr klynge. Der er eksperimenteret med ATS med vekslende succes, også med 2 behandlinger. Det har været godt vejr til at udtynde pærerne med ATS, mens det har været lidt mere besværligt at udtynde i æblerne på grund af bygevejr. Concorde, Conference og Lucas ser ud til at have sat godt. Også de fleste æblesorter ser ud til at sætte godt i år. Det er dog lidt svært på nuværende tidspunkt at vurdere om de seneste blomster bliver til noget og hvor godt ATS behandlingerne har virket på dem. Udtynding med Cerone Denne uge ser ud til at blive god til udtynding med Cerone, da temperaturen ifølge DMI kommer op over 20 grader. Pas på hvis temperaturen kommer over 23 grader. Så skal der reduceres på doseringen af Cerone. Sorter, som er svære at udtynde skal typisk have 0,25-0,3 L Cerone ved forventede temperaturer på grader og 0,2 ved højere temperatur for tilstrækkelig effekt. Sorter, som normalt er nemmere at udtynde, eller træer som plejer at have pænt junifald, bør ikke udtyndes med mere end 0,2 L Cerone pr ha ved grader eller 0,15 ved højere temperatur. Dette er naturligvis en meget generel anbefaling! Vurder altid i egen plantage ud fra sort, træernes vækstkraft, om de er i vekselbæring, om de plejer at have et pænt junifald etc. Læs også i håndbogen om udtynding med Cerone. INDHOLD Udvikling Udtynding med Cerone Skurv Bladgødskning: Meldug Frugttrækræft Æbleviklere Andre viklerarter Spindemider Rød æblebladlus Pærebladlopper Pæregalmyg Stemphylium Pærebladgalmider Pærehveps Vanding Væksthæmning Håndudtynding af pærer Nyt fra Æble/Pære Klubben Stor sætning i Gala. De skal udtyndes med Cerone, nu hvor der er gode temperatur i vejrudsigten for de kommende dage.

2 Side 2 Skurv Der er stor forskel på landsdelene når det kommer til hvor meget regn der er kommet inden for den sidste uge. Hvor der har været nedbør, har der også været ascosporeudslyngning - og afhængig af hvor længe bladene var våde på de enkelte lokaliteter, var der også, ifølge Rimpro, ret stor infektion. Bladudviklingen går stærkt i øjeblikket, og en sprøjtning holder ikke længere end indtil der er nye blade. I bygevejr kan det blive aktuelt at bruge midlet Difcor som har en kureativ effekt. Midlet bruges max to døgn efter regnvejret begyndte. Det bør altid blandes med et middel med forebyggende virkning. Difcor har sideeffekt på Stemphylium. Forebyggende anbefales 0,5 kg Delan før regn. Når der skal sprøjtes mellem bygerne i bygevejr, er det en rigtig god idé ikke kun at bruge vejrudsigten fra DMI eller yr.no, men også at bruge vejrradaren. Ud fra den kan man som regel vurdere om det holder tørt indtil sprøjtningen er udført og tørret op. Den findes her: Bladgødskning: Vær forsigtig med bladgødskning på dunet frugt, især når temperaturen er over 23 grader i plantagen! Pærer på dunet frugt skiftevis 2 kg urea kg bittersalt + 1 kg/l bor 2 kg urea + 0,25 mantrac Æbler på dunet frugt skiftevis 1,5 kg urea + 0,25 L Mantrac 1,5 kg urea + 3 kg bittersalt + 1 kg/l bor Meldug Der er godt gang i melduginfektionerne, og det er en god idé at få brugt sin Candit sprøjtning her på dunet frugt, så der kan ventes lidt længere med svovl. Husk at sidste frist er 31. maj, så det er sidste udkald. Fjern meldugskud for at mindske smittetrykket. Frugttrækræft Æbleviklere Grene med infektion ses tydeligt nu. De bør klippes ud, så der ikke er smitte til nabotræerne gen- feromonfælderne er hængt op, så er det på tide at De første æbleviklere er på vingerne. Så hvis ikke nem sæsonen. Behandling efter beskæring med få dem op nu. Merpan, så de nye sår ikke bliver inficeret. Andre viklerarter Det er også tid til at hænge fælderne for de andre viklerarter op nu. Notér dato for ophæning og skriv navnet på den viklerart feromonkapslen virker på på fælden eller klips posen til feromonkapslen fast på fælden. Er der mange små larver at finde i plantagen nu, kan de enten behandles med Steward eller med det biologiske middel Turex (erstatter Dipel), hvis der skal passes mere på nyttedyrene. Begge midler vil have god effekt med de temperaturer vi får i de kommende dage. Spindemider Hvis der er spindemider og de er begyndt at lægge sommeræg, så giver Milbeknock den bedste bekæmpelse (husk at sorten Golden Delicious er følsom for Milbeknock, og at flere æblesorter (F.eks. Gala og Jonagold) kan få bladsvidninger når der bruges mindre end 500 l vand pr ha.). Er spindemiderne endnu ikke begyndt at lægge sommeræg, kan Nissorun også bruges. Nogle steder er der rigtigt mange rovmider og mindre behov for bekæmpelse. Vær opmærksom på at det fra er forbudt at opbevare eller bruge restlager af Milbeknock med registreringsnummer Det nye Milbeknock har registreringsnummer

3 Side 3 Rød æblebladlus Der er set opblomstring af rød æblebladlus igen i flere plantager. Hvis der er behandlet på afblomstring med Mospilan, tager denne behandling både æblehvepse og bladlus. Er der ikke behandlet på afblomstring, bør plantagen gås efter for at se om det er aktuelt at bekæmpe bladlus nu. Er der Rød æblebladlus vælges middel efter hvilke problemer der ellers er i plantagen. Er der stadig mulighed for at ramme æblehvepsen, bruges Mospilan (effekt kan kun forventes på sene lokaliteter). Er der problemer med Blodlus bruges Pirimor eller Movento. Pirimor og Movento har den bedste effekt, mens Teppeki er skånsom overfor de nyttedyr, som spiser blodlus. Pirimor kan bruges nu ved de gode temperaturer der forventes i denne uge, forudsat at lusene ikke har krøllet sig ind i bladene endnu. Pirimor må kun bruges en gang pr sæson og kun med 0,2 kg pr ha. Der er risiko for at finde rester i frugten ved brug af Pirimor på nuværende tidspunkt, og det bør indgå i overvejelserne for valg af middel. Husk at Pirimor skal sprøjtes om morgenen så den kan få stigende temperatur for bedste effekt. Er det kun bladlusene, der er problemet og har de krøllet sig ind i bladene, eller er der allerede brugt Pirimor en gang, så vælges Teppeki, da det er mere skånsomt overfor nyttedyr end Mospilan. Pærebladlopper Sidste uge var det mest de store pærebladloppenymfer, der var at finde. Enkelte steder sad de voksne også og lagde æg i skudspidserne. Så det er tid at holde øje med hvor mange der er og hvor langt udviklingen er i egen plantage. Kig på overside og underside af bladene samt mellem bladene i skudspidser for de store nymfer, og i skudspidserne og på de nyeste blade (både over og underside) samt på frugten for nye æg. Det er når æggene er godt orange og de allerførste æg er klækket at Movento sættes ind for bedste bekæmpelseseffekt. De fleste steder vil det dermed være for tidligt at bekæmpe med Movento nu, men følg udviklingen i egen plantage. Bladgødskning i en dosering på 7 kg pr ha nu vil genere bladloppenymferne når de sidder ude på bladene og i skudspidserne. Pæregalmyg Lokalt er der hele afdelinger af pærer hvor rigtigt mange frugter, som er stukket af pæregalmyg. Op til 4-5 frugter pr klynge kan være ramt. Selv i et år med stor sætning som i år, kan det være lige lovligt meget frugt der går tabt. Ud over det, bliver der et voldsomt smittetryk til kommende år. Sørg for at få lavet en fælde i egen plantage i tilfælde af at angrebet er for voldsomt. Det gøres ved at samle frugter når disse begynder at blive sorte på siden. Frugterne lægges på jorden og dækkes med jord. Markér stedet hvor de er lagt. Skriv i arbejdskalenderen i marts 2017 at der skal sættes en fælde hen over frugterne. Lav flere fælder hvis der er rigtigt stort angreb. Indsamling af frugterne kan nedsætte angreb til kommende sæsoner, men så skal det gøres nu, inden de første begynder at falde på jorden. Muligvis kan der være en sideeffekt af Movento på larverne, hvis timingen passer sammen med bekæmpelse af de første pærebladlopper. Voldsomt angreb af Pæregalmyg. I samme klynge ses også angreb af pærehveps.

4 Side 4 Stemphylium En frygtet svampesygdom som forårsager råd på frugterne. Svampesporerne er allestedsnærværende og ligger bare på lur og venter på at der kommer fugt og varme for at kunne inficere frugterne. Frugterne er især følsomme fra nu og cirka halvanden måned frem. Der er ingen midler godkendt til Stemphylium, så det er kun når andre ting bekæmpes med midlerne Signum, Switch og Difcor, at man samtidig får en sideeffekt på Stemphylium. Fra udlandet forlyder det, at en behandling med Signum eller Switch holder i dage. Stemphylium på blade og frugter. Varmt og fugtigt vejr fremmer infektionsrisiko.... Pærebladgalmider I enkelte plantager ses store angreb af pærebladgalmider i år. Miderne er hovedsagelig på bladene, som får et meget karakteristisk udseende. Miderne kan dog også bevæge sig op på frugten, hvilket er set flere steder i år. Der er ikke noget man kan gøre lige nu for at bekæmpe dem, men det er vigtigt at skrive i arbejdskalenderen, at der skal bladgødskes med svovl lige efter høst, da det har en god sideeffekt på miderne på det tidspunkt. Og så skal der også bladgødskes med svovl når bladene ruller sig ud i foråret 2017 så skriv også dette i kalenderen. I år er der ret store angreb af pærebladgalmider i flere plantager. De kan ikke bekæmpes nu, så husk at der skal gøres noget efter høst samt næste forår.... Pærehveps Der er et usædvanligt stort angreb af pærehvepse i år. Ofte findes pærehvepseangreb kun i pletter i en plantage, ofte tæt på et mosehul, kraftigt læhegn eller lignende. Heller ikke pærehvepsen kan man rigtigt gøre noget ved nu, andet end at skrive sig bag øret, at der skal varsles og gøres noget ved den i Se foto af angrebet frugt ved pæregalmyg.

5 Side 5 Vanding Når de små frugter er i gang med celledelingen vil selv det mindste stress betyde at processen går langsommere og at der dermed ikke bliver dannet lige så mange celler som i frugter, som ikke mangler noget. Det er skidt af flere årsager. Frugtstørrelsen bliver mindre, idet flere celler giver mulighed for en større frugt Frugtfastheden bliver ringere. Hvis der er mange celler og frugterne får calcium nok til at lave stærke cellevægge, så bliver frugten mere fast og får bedre lagerholdbarhed og konsistens. Sørg derfor for så vidt muligt for at holde Clara Frijs og små frugtede med vand. Watermarks bør max måle 20 kpa. Bliver værdien højere skal der vandes mere for at være sikker på at få en god frugtkvalitet. Sørg også for at holde de nyplantede træer, og træer plantet sidste år i gang så de ikke afslutter væksten på grund af manglende vand eller næring. Væksthæmning Væksten er kommet ret godt fra start så i afdelinger, hvor der ikke er så meget frugt på, bør væksten ikke fremmes med overdreven vanding eller ekstra gødning. En let rodbeskæring kan være aktuel, hvis det går for stærkt i træer med meget lidt frugt eller ingen frugt på, men ikke så hårdt at væksten går i stå. I så fald er risikoen for genvækst stor. Første skridt er at skrue ned for vandet hvis det går for stærkt. Hvis der er behandlet med Regalis, så tjek kalenderen for om det er ved at være tid til nummer to behandling nu. I de fleste sorter er det for sent at gå i gang med en første behandling nu, da tilvæksten maximum bør være et par centimeter, mens den de fleste steder er over 7-10 cm og mere på nuværende tidspunkt. Håndudtynding af pærer Jo tidligere man går i gang med håndudtyndingen i Clara Frijs, jo mere gavn får man af udtyndingen i form af brix (smag) og frugtstørrelse. Dog skal det helst være tydeligt hvilke frugter der er størst og bedst inden man begynder. Men allerede nu kan eventuelt nedhængende grene med alt for meget frugt klippes op til det antal klynger grenen kan bære igennem. Husk at kemisk udtynding har meget ringe effekt på frugter, der sidder på sådanne grene og det derfor ikke er nødvendigt at vente på en reaktion fra den kemiske udtynding. Frugter på nedhængende grene vil ofte have svært ved at nå en god frugtstørrelse. Nyt fra Æble/Pære Klubben Ny pesticidhandlingsplan for er på vej (AFA) Den eksisterende sprøjtemiddelstrategi for , som blev forlænget med et år, er ved at udløbe. Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet haft en høring i gang om nye input til en kommende strategi. På nuværende tidspunkt er det ikke sikkert, hvad strategien præcist vil indeholde, men Dansk Gartneri og GartneriRådgivningen har sammen givet indspil til den nye strategi. Hvad vi ved på nuværende tidspunkt er, at den vil indeholde mere om gartneri end tidligere. Dansk Gartneri har arbejdet med sammen med Miljøstyrelsen om en rammevilkårsanalyse for de små afgrøder med særligt fokus på gebyr på godkendelse af pesticider. Resultatet af denne formodes at indgå i den nye strategi. Sidste år kiggede en international ekspertgruppe på de eksisterende godkendelsesordninger for pesticider. Eksperterne havde nogle kritikpunkter, som der forventes at blivefulgt op på i den nye strategi. Pesticidafgifterne forventes også at få et kritisk eftersyn. Det er Dansk Gartneris opfattelse,at pesticidafgifterne ikke har den hensigt som ellers antaget, nemlig at være adfærdsregulerende. Til gartneriafgrøder er der efterhånden kun få pesticider med en relativ smal virkemekanisme, hvilket gør det svært at veksle mellem mere eller mindre skadelige pesticider. Derfor har Dansk Gartneri spillet ind med et ønske om en mere differentieret tilgang til afgifterne, således at hvis de skal være der, skal de ikke ramme utilsigtet. Afgifterne rammer især skævt i forhold til de alternative pesticider, som ofte skal bruges i store mængder. Dette begrænser udviklingen af pesticider, som er mere skånsomme over for miljøet, eller midler til økologi, fordi prisen på produktet bliver for høj. Spørgsmål rettes til: Formanden, Jan Jager, Tlf: , Mail: GartneriRådgivningen tager forbehold for tastefejl og lignende. Nyhedsbrevet må ikke videresendes. GartneriRådgivningen har copyright på billederne

Lucas har også haft rigtigt gode bestøvningsforhold,

Lucas har også haft rigtigt gode bestøvningsforhold, Æble/PæreNYT Nr. 8 // 9. maj 2016 Udvikling Det fantastiske vejr i den forgangne uge, har rigtigt sat skub i udviklingen. De første avlere har således allerede været ude med ATS i Clara Frijs. Forholdene

Læs mere

NYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt

NYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt Nyhedsbrev fra Æble/Pære NYT Nr. 5 18. april 2016 nr. Sygemelding Maya Bojesen er midlertidigt sygemeldt. For akutte spørgsmål kontakt i mellemtiden Hanne Lindhard Pedersen eller Lene Baarts (se mail og

Læs mere

NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning

NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i

Læs mere

Æble/PæreNYT. Udvikling. Ferieafvikling. Udvikling

Æble/PæreNYT. Udvikling. Ferieafvikling. Udvikling Æble/PæreNYT Nr. 14 // 21. juni 2016 Ferieafvikling 2016 Hanne Lindhard holder ferie 27. juni til 10. juli Lene Baarts holder ferie 18. juli til 5. august Maya Bojesen er sygemeldt Udvikling Der er efterhånden

Læs mere

Æble/PæreNYT KONVENTIONELT. Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage.

Æble/PæreNYT KONVENTIONELT. Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage. Æble/PæreNYT Nr. 4 // 29. marts 2017 Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage. Program kommer her i nyhedsbrevet. INDHOLD KONVENTIONELT

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

Busk&StenfrugtNYT. Vand, vand, vand INDHOLD: Skadedyr generelt. Nr. 7 // 6. juni 2016

Busk&StenfrugtNYT. Vand, vand, vand INDHOLD: Skadedyr generelt. Nr. 7 // 6. juni 2016 Busk&StenfrugtNYT Nr. 7 // 6. juni 2016 Vand, vand, vand Mange steder i landet er det ekstremt tørt. Kan man vande, så bør man vande i alle disse områder. For at mindske konkurrence om vand, bør græsset

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

NYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015

NYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015 Jordbær NYT Nyhedsbrev fra Aktuelt Status i jordbærmarken Nu er prisen blevet bedre, men mængden på det frie marked er nu også faldet meget. Der er nogle producenter, der endnu høster lidt på Malwina,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S

Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid 2014-2016 Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Indhold Delprojekt 1: Optimering af gødningsstrategi

Læs mere

Produktionsoptimering i frugt og bær

Produktionsoptimering i frugt og bær Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

DAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager

DAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager DAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager Bevillingsgiver: NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri Foreningen Seniorforsker Marianne Bertelsen

Læs mere

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Sortsforsøg Udvalgte sorter Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet

Læs mere

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium

Læs mere

Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden.

Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-frugt-oggroent/forebyggelse-af-sygdomme-og-skadedyr.aspx

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske

Læs mere

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter

Læs mere

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2

Læs mere

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Meromkostninger og tilskudsmuligheder ved anvendelse af biologiske virkemidler i frugt- og bærproduktion på friland samt i tunneller Ørum, Jens Erik; Jacobsen,

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering

Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering Side 1 af 6 Pære Pære dyrkes til frisk konsum til hjemmemarkedet, hvor afsætningen overvejende sker gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ler på 338 ha (DFFE, 2009), heraf er de syv

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning

IPM dyrkningsvejledning IPM dyrkningsvejledning Pærer Produktionsmål Danske pærer dyrkes hovedsageligt til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsorganisationer. En tiltagende del afsættes dog også direkte til supermarkeder

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus. IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr

Læs mere

Nyt fra forsøg og praksis i økologisk frugt- og bærproduktion Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra forsøg og praksis i økologisk frugt- og bærproduktion Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Nyt fra forsøg og praksis i økologisk frugt- og bærproduktion 2016 Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Du kan søge 40 % tilskud i økologisk investeringsstøtte Ansøgningsfrist 17.

Læs mere

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild

Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Merete Edelenbos, Marianne Bertelsen, og Hinrich Holthusen Institut for Fødevare, Aarhus Universitet merete.edelenbos@food.au.dk ProtectFruit er støttet

Læs mere

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016 JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Æble. Markplan/sædskifte

Æble. Markplan/sædskifte Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget. Dithane NT

Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget. Dithane NT MACOZEB Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Dithane T, reg.nr. 687-4, 10 kg, Indofil Industries Limited Tridex DG, reg.nr. 291-7, 25 kg, United Phosphorus Manfil 75 WG, reg.nr. 687-2,

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold: Buskfrugt... 1 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... 5

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold: Buskfrugt... 1 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... 5 Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 5 23. april 2015 nr. Blomstring kan ses overalt i naturen, og også buskene og sødkirsebær er begyndt. Surkirsebær træerne venter formodentlig mindst en uge endnu,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler

Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler

Læs mere

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse I forbindelse med IPM projekterne i 2016, har Gartnerirådgivningen lavet en undersøgelse af, hvordan tripsbekæmpelsen i danske væksthusgartnerier gribes

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude

Læs mere

Københavns Universitet. Biologisk bekæmpelse i kernefrugt Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Lasse Bech. Publication date: 2013

Københavns Universitet. Biologisk bekæmpelse i kernefrugt Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Lasse Bech. Publication date: 2013 university of copenhagen Københavns Universitet Biologisk bekæmpelse i kernefrugt Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Lasse Bech Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43 Vi er nu inde i en tørvejrs periode, og for mange vil det betyde, at der skal tages

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

NYT. Grønsags. Nr. 11 2. september 2013. Nyhedsbrev fra. Tørkeindeks

NYT. Grønsags. Nr. 11 2. september 2013. Nyhedsbrev fra. Tørkeindeks Nyhedsbrev fra Grønsags NYT Nr. 11 2. september 2013 Aktuelt Lidt regn i den forgangne week-end og i dag har ikke for alvor gjort noget ved det store nedbørsunderskud. Vandingsmaskinerne er på overarbejde

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kalium til gulerødder

Kalium til gulerødder Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er

Læs mere

SYGDOMME OG SKADEDYR

SYGDOMME OG SKADEDYR SYGDOMME OG SKADEDYR Rosenskimmel (Peronospora sparsa) De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden (forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der gråligt til

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer

Læs mere