Kommunikation og sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation og sprog"

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 1 Kommunikation og sprog Børns sprogudvikling er et vigtigt tema i den løbende debat om børn. Det er naturligt nok, idet vi lever i et videnssamfund, hvor det gælder om at kunne klare sig, have adgang til informationerne og kunne sproget. Kan man ikke følge med, er man enten taber eller i en risikozone. Dertil kommer hele spørgsmålet om læsning og de danske elevers svage læse-færdigheder, der har været fremme de senere år. En yderligere begrundelse for at overveje tidlig sprogstimulering er den påstand, at danske børn taler dårligere i dag end for 10 år siden. Hertil kommer så gruppen af tosprogede børn. Der er derfor mange grunde til at understrege betydningen af børns sprogudvikling. At tage specielle hensyn. Sproget bliver ofte omdrejningspunktet for det tosprogede barns funktion og udvikling. Selvom der kan være mange andre årsager til barnets funktion. Små børn udvikler tosproglighed ved at tilegne sig det nye sprog gennem samvær med børn og voksne i dagtilbud. Jo mindre barnet er, jo større betydning har det kreative, det motoriske og det sansemæssige grundlag for begreber og ord. Hvis et barn først møder det nye sprog i skolen, vil den formaliserede indlæring af det nye sprog ofte overtage hele sprogindlæringen. Med det resultat at barnet lærer et overfladisk, utilstrækkeligt dansk. For børn med tale-hørevanskeligheder, blinde børn, udviklingshæmmede børn gælder samme udviklingsperspektiver vedr. sproglige kompetencer som hos andre børn. Men de har brug for specialiseret stimulering på mange udviklingsområder. Hvor langt de når i deres sproglige udvikling er afhængig af handicappets art og sværhedsgrad. De socialt udsatte børn har samme medfødte sproglige muligheder som andre børn, men det er vigtigt, at personalet er opmærksomt på, om børnene har overskud til at udnytte de muligheder der er for udvikling af de sproglige kompetencer. Det er de sproglige kompetencer som handler om kommunikation, forståelse, formidling og at kunne bruge sproget, der skal prioriteres højst i første omgang. Om lovforslaget. I lovforslaget omtales sprog som ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, samt IT/medier. Disse begreber er ydre udtryk for væsentlige kompetencer på det sproglige område, eksempelvis at kommunikere, at kunne forstå, at formidle, at kunne bruge sproget. Disse er igen forudsætninger for udviklingen af ord og tale. Sproget har tæt forbindelse med andre udviklingsområder f.eks. er sanseudvikling og motorisk udvikling et af grundlagene for tilegnelse af sprog. Den pædagogiske læreplan I læreplanen skal der udarbejdes planer for børn fra ½ til 6 år, derfor får vi helt naturligt sat fokus på den helt tidlige udvikling dvs. betydningen af at kunne udtrykke sig med kropssprog, mimik, lyde, tegn, at tegne, synge, danse. Noget som vi tit må vende tilbage til, hvis de store børn har svært ved at få deres verbale sprog til at strække til, til alt det de vil sige. I forhold til læreplanen skal personalet i vid udstrækning gøre det, de plejer at gøre. Opstille mål, vælge midler og metoder og evaluere. Med hensyn til målene kan man f.eks. bruge de mål, der er beskrevet på den første side om sprog eller selv blive enige om nogle mål. Det er så personalets faglighed, hensynet til børnegruppen, miljø m.m., der bestemmer, hvordan midler, metoder og evaluering og evt. dokumentation skal foregå. Med hensyn til dokumentation er det ikke så ligetil. Vi kan dokumentere et

2 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 2 emnearbejde, tema eller lign. Vi kan ikke dokumentere, hvad der sker inde i børnenes hoveder, når vi arbejder med sproget. Hvis vi planlægger, udfører arbejdet og evaluerer det, må det være dokumentation i sig selv. Vi skal passe på, at vi ikke hele tiden synes, at vi skal fremvise håndfaste synlige resultater. Det, der foregår i børnenes hoveder, er langt vigtigere. Det er ikke afhængigt af, om vi kan fremvise en bog eller et billede eller noget andet som dokumentation. Denne artikel skal betragtes som inspiration og oplæg til diskussioner. Gør vi det, vi gerne vil?, Får vi alle sider af sproget med? Tager vi hensyn til barnets udviklingstrin? Hvilken sprogform, kompetence styrker vi her? Hvordan bruger de voksne deres sprog? Synes børnene det er sjovt, det vi laver? osv.. Det er ikke så indviklet, og det er heller ikke svært. Det forudsætter faglighed og viden om børns sproglige udvikling og tid til at arbejde med det. At arbejde med det sproglige miljø. At arbejde med det sproglige miljø i dagtilbud drejer sig både om, hvordan personalet gennem kommunikation og formidling løser sit ansvar for udvikling af børnenes sproglige kompetencer, og hvordan vi giver børnene erfaring med de sproglige muligheder. Det drejer sig ikke om nye smarte fiduser, nyt materiale eller træning, men om at de voksne er bevidste om sproget, dets karakter og udvikling, og om at de synliggør arbejdet med sproget. Institutionens struktur. Arbejdet med børnenes sproglige kompetencer kommer allerede til udtryk i institutionens struktur. F.eks. vil medbestemmelse være vigtig. Det drejer sig om børnenes selvopfattelse og identitet. Mulighederne for indflydelse skal være tydelige og synlige for børnene. Derigennem kan man få et indtryk af, om barnet behersker den del af verden, det selv kan påvirke, have indflydelse på og sætte sig spor i. Der skal også være mulighed for genkendelse. Det letter hverdagen for det lille barn. Det giver mulighed for at sige nej, med den sikkerhed der ligger i, at det bliver gennemført som det plejer. Der skal også skabes tid og rum for samtalen. Der skal være plads til fortælling, læsning, leg, puslespil, tegning el. lign. hvor børnene får mulighed for at udvikle sproget. Personalet har ansvar for udvikling af sproglige kompetencer ved at: betragte de forskellige udviklingsstadier i barnets sprog som resultat, af det barnet formår udviklingsmæssigt og det, det har brug for i den verden, der omgiver det. Dvs. at kende den sproglige udvikling, acceptere barnets udviklingstrin og ikke presse, herse og rette i utide. Lade barnet få tid til at udvikle sit sprog føle sig ansvarlige for at institutionen har holdninger til og arbejder med sprogtilegnelse, kommunikation, udvikling af sproglige kompetencer færdigheder og formidling, ved at det diskuteres og er en fast del af planlægningen. være nærværende og give sig tid til at være omhyggelige med de oplevelser og handlinger, som de har sammen med børnene. Det vil sige at kunne lytte og observere, udveksle meninger og påvirke hinanden, således at ideer, opdagelser og associationer kan omsættes i handlinger, tanker og ord. skabe forudsætninger for at børnene successivt udvikler deres kommunikationsevner ved at give muligheder for at de snakker sammen og vænner sig til at tale både med voksne og børn, ved leg, spisning, aktiviteter m. m.

3 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 3 støtte børnene i at formidle dvs. at stille spørgsmål, svare på spørgsmål, kunne samtale, kunne forklare, kende sin egen evne til at formulere sig, vide hvordan man virker med sine udtryksmuligheder og tale et forståeligt og brugbart dansk. Personalet kan hjælpe hinanden med at diskutere deres måde at tale med børnene på. tale meget med børnene og prioritere de sproglige muligheder der findes i dagtilbuddet frem for at bruge speciel træning eller undervisning. sætte aktiviteter i gang, hvor børnene kan se nytten af at bruge sprogets kreative, fantasifulde, nonverbale og verbale sider. Dvs. danse sammen, spille musik, synge, spille teater og m. a. At arbejde med børns sprog Der er mange sprog. Der er mange sprog nonverbalt sprog, verbalt sprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog, musik, drama, mime og dans. Igennem alle disse sprog udtrykker børnene deres tanker og følelser og forstår andres tanker og følelser. Børnene bruger efterhånden alle disse sprog, de maler, tegner, synger og danser, opdager, evaluerer, taler og fortæller. Børnene opdager, udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Sproget er et nødvendigt element i krop og bevægelse, i naturen og naturfænomener og i kulturelle udtryksformer og værdier. Sproget er på en gang en forudsætning for og en følge af barnets tilegnelse af kompetencer. Det er unikt for det enkelte barn, og samtidig er det også børnenes fællessprog. Det er et andet sprog end de voksnes og det er vigtigt, at sproget får opmærksomhed og forståelse, for at det kan udvikles. I den forbindelse er det vigtigt at de voksne kan forstå, handle og tage ansvar. I det daglige arbejde i dagtilbuddet er det nødvendigt at diskutere, hvordan sprogarbejdet udføres i hverdagen, på stuen og ved aktiviteter, og på stuen personalet imellem. Derved sikrer man sig en høj kvalitet i det sproglige miljø i dagtilbuddet. For at kunne arbejde med børns sprog (fra ½ til 6 år), er det nødvendigt at sætte sig ind i: Hvordan lærer barnet? Hvad er sprog? Hvordan udvikles sproget? Den sproglige udvikling i hovedpunkter fra ½ år til 6 år. Og hvilke sproglige kompetencer, det drejer sig om. Hvordan lærer barnet? Barnet lærer ved at have lyst, og ved at bruge sin energi. Derved aktiveres hjernen. Intelligens er andet end at kunne læse og skrive ved 4 års alderen eller at gentage fejlfrit efter de voksne. Det er at have så mange evner som muligt på så mange områder som muligt. Senere udvikles de mange forskellige færdigheder, der er brug for. Hvis hjernen skal kunne fungere, behøver den skiftende impulser: samtale, musik, leg, kropskontakt, fantasi, følelsen af det sjove og lystbetonede. Når barnet påvirkes af disse impulser kommer udviklingen i gang. Det man foretager sig sammen med børnene skal derfor være lystbetonet og motiverende for dem. Sprog er: en del af kulturen. Det formidler vores sociale og kulturelle særpræg og den ene generations viden til den næste generation. socialt, det er et middel til at skabe forbindelse og kommunikation mellem mennesker.

4 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 4 et sammensat kommunikationssystem, en kombination af kropssprog, lyd, ytringer, ord og tanker. et middel til at udvikle tænkning og udvikle muligheden for at udføre bevidste handlinger og forstå årsagssammenhænge. nonverbalt, det vil sige, at man udtrykker sig ved kropssprog, holdning, mimik, tegn, stemmeføring, intonation verbalt, det vil sige, at man udtrykker sig med ord, som opstår gennem det billedlige og konkrete i virkeligheden (metaforer) som blandt andet har forbindelse med den rumlige opfattelse. et symbolsk verbalsprog, det vil sige, at ordene står som symbol for genstandene. Det symbolske verbalsprog udvikles gennem kroppens konkrete forhold til omverdenen. ord, der frembringes af taleorganerne (kæber, læber, tunge, resonansrum, stemme og vejrtrækning) For at opnå den bedst mulige udvikling af de sproglige kompetencer er det nødvendigt at arbejde med alle disse sider af sproget. En støtte til et eller flere af ovennævnte områder vil også indgå i støtten til de sociale, følelsesmæssige kulturelle, kropslige og kognitive kompetencer. Men det er nødvendigt, at man i dagtilbuddene konkretiserer hvilke områder man planlægger for, hvad man vil gøre, og hvordan arbejdet evalueres. Hvordan udvikles sproget? Alle børn lærer at tale, men at lære sproget er en omfattende proces. Der er en arvelig genetisk faktor som er afgørende for sprogets udvikling, og der er en miljøfaktor, som er med til at sætte hele processen i gang. Den arvelige genetiske faktor (H. Lenneberg, Biological Fundations of Language 1967) ses bl.a. ved: at sproget udvikles før det er biologisk nødvendigt, det vil sige før barnet er afhængig af at tilegne sig sproget for at overleve. Barnet er ikke bevidst om at ville tale, og det er ikke ydre omstændigheder, der får barnet til at begynde at bruge sproget. hvis barnet ikke har tilegnet sig en vis sproglig kompetence på ét udviklingstrin, så vil det enten ikke magte at tilegne sig denne eller tilegner sig den mangelfuldt. at direkte undervisning og intensiv træning har relativ lille virkning. at børnene gennemgår de forskellige stadier i udviklingen i samme rækkefølge men ikke nødvendigvis på samme tid. at når børn begynder at tale, gør de det i omtrent samme takt uanset hvilket modersmål, de skal tilegne sig. Barnet lærer at udtale sproglyde i en bestemt rækkefølge. Det tyder på, at der er tale om biologiske og programmerede mønstre, som er væsentlige for sprogtilegnelsen. Dvs. at alle børn vil begynde at tale, med mindre der er omstændigheder, der direkte forhindrer dem i det. ( f.eks. manglende hørelse ) At miljøfaktorer spiller ind ses bl.a. af, at børn, der vokser op uden at høre sprog, ikke udvikler et verbalsprog. Barnet udvikler sproget ved at opleve, møde andre, ved kulturpåvirkninger, traditioner egen fantasi og nysgerrighed. Det bruger sine sanser, se, høre, føle, sutte, smage og lugte. Barnet bevæger sig, handler, får erfaringer, forstår, bliver forstået og bekræftet.

5 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 5 Efterhånden vil barnets tanker stimuleres gennem en viden om verden og en indsigt i og viden om andres tanker og meninger sammen med andre børn og ansvarsfulde voksne. Dvs. barnet har en iboende mulighed for at lære at tale og stærke motiver til at udvikle sig og begå sig i sin omverden. Det er vigtigt og naturligt for barnet at tilegne sig sproget og hun har både lyst og motivation til at bruge det. Det er vigtigt at kende den sproglige udvikling således, at man kan vurdere barnets sprog og være i stand til at støtte det videre i udviklingen Den sproglige udvikling i hovedpunkter. Fra ½ år til 6 år med fokus på kommunikation, forståelse og brug af sprog. Hvornår barnet når de forskellige udviklingstrin er afhængigt af mange ting, f.eks. hvor meget og hvordan der bliver talt med det. Barnet er motiveret for at lære og modtage kontakt, blive påvirket af omgivelserne og selv påvirke tilbage. Hun har et stærkt motiv til at komme i kontakt med omverdenen, og hun er optaget af alt, hvad der sker omkring hende. Barnet er motiveret for at lære, hun er aktiv og kan selv komme rundt. Hun er interesseret i genstandene, der omgiver hende. Hun vil kende genstandene både deres egenskaber og de ord, de betegnes med. En vigtig verbal kommunikation er: "hvad er det?". Barnet skal afprøve sin viden, finde ud af, hvem hun selv er: "Hvem er jeg, Hvad kan jeg", "Hvem er jeg set i forhold til andre". En vigtig verbal kommunikation er: "Nej, jeg vil ik " Barnet afprøver de ting, hun kan og afprøver sin egen person. Hun handler og udtrykker sig. Hun beskæftiger sig med, hvordan hun kan blive en del af sin omverden. Verbal kommunikation: Barnet spørger meget og snakker meget. Barnet eksperimenterer med sig selv og sin omverden. Hun taler meget og vil gerne udtrykke sig. Barnet vil gerne forstå andre børn: Hvad gør de, og hvorfor gør de det, de gør? Barnet vil gerne være som andre børn, gøre det samme som dem. Verbal kommunikation: Hvorfor det?, Hvad vil du? Barnet øver sig i at bruge sproget på alle måder. Hun har brug for at udtrykke sig og for at tale med. Barnets interesse er fælles handlen, fælles leg og fælles sprog. Verbal kommunikation: "Hvad skal vi?", "Hvad vil du?". Barnet er interesseret i nye begreber og nye måder at udtrykke sig på. Hun er opmærksom på andres leveform. Hun stiller større krav til at forstå, hvad der sker omkring hende. Barnet begynder nu at få sans for det korrekte sprog og for at tale på forskellige måder. Verbal kommunikation: At argumentere og forklare, hvordan tingene hænger sammen. Barnet udtrykker sig om sine meninger og følelser. Hun er optaget af at lave noget, at afprøve og eksperimentere, at lege sammen på gruppens præmisser. Verbal kommunikation: Vi,!, Vi vil,!, Vi mener,! Ovenstående er kun én måde at beskrive den sproglige udvikling på. Der er ikke mulighed for i denne forbindelse at beskrive flere sider af sprogets udvikling, det må man skaffe sig viden om i bøger om sprogudvikling f.eks. ( Sprogstimulering af børn, af Lena og Bente Sidenius, Gyldendals socialpædagogiske bibliotek, 2001). Det kan føles uoverskueligt at skulle tage stilling til at arbejde med børnenes sprog. Der er meget af det, man gør sammen med børnene, der er sprogstimulerende, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal ende og begynde. Ved at se på sproget i

6 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 6 sin helhed. Kan man finde frem til fire fokuspunkter, fire kompetencer som er indlysende at arbejde med Om kompetencer. Kompetencer er det, barnet er (selvværd), det barnet vil (holdninger), det barnet gør (mestring), det barnet kan (færdigheder), og det barnet ved (viden). Man kan tale om 4 kompetencer eller fokuspunkter for arbejdet med sproget. Sproglige kompetencer. Sproglig kompetence udvikles i et samspil mellem medfødte muligheder for udvikling af sprog, social kompetence, personlighedsudvikling, kognitiv udvikling, kropslig udvikling m.m. Den sproglige kompetence indeholder også udvikling af færdigheder på det sproglige område f. eks. læring af ord, begreber og udtale. Den udvikles gennem barnets interesse for verden, gennem påvirkning fra omgivelserne og gennem barnets mange aktiviteter. Sproget er nødvendigt for barnet som udtryk for dets personlighed, sociale kompetence og dets potentialer. Fokuspunkter At skabe kontakt og kommunikere. At kunne give udtryk for sig selv At forstå og have kontakt med sin omverden At udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler Umiddelbart er fokuspunkterne fire sider af samme sag og kan ikke adskilles. De hænger sammen og er afhængige af hinanden. Men vi skal også kunne se dem hver for sig. De har forskellig karakter i forhold til udvikling, læring, social og personlig kompetence. At arbejde med disse kompetencer, kan også være en måde, hvorpå man sikrer sig kvalitet i arbejdet. At skabe kontakt og kommunikere Kommunikation er kontakt og interaktion, en proces hvorigennem man påvirker hinanden, den bygger på forståelse og giver sig udtryk i erkendelse og handling. Kommunikationen foregår mimisk, kropsligt, nonverbalt og verbalt. Kommunikationen er tosidet, dvs. børn og voksne er alle aktive. Den udvikler sig fra den tidlige kropslige, følelsesmæssige kontakt til at tale om og planlægge fælles handlinger til en bevidst udveksling af meninger, erfaringer, tanker. Udvikling af kommunikation: Børnene kommunikerer med deres omgivelser fra de er spæde. De kigger på den voksne og lytter interesseret, når der bliver talt med dem. Børnene svarer med smil, øjenkontakt og berøring. Dernæst reagerer de med latter og pludren og efterligning af mundens bevægelser. Det er på grundlag af dette samvær, børnene efterhånden udvikler en bevidst kommunikation. De bliver mere aktive i deres kommunikation f.eks. ved at pege. De kan pege for at få fat i noget. Senere kan det betyde, at de vil gøre den voksne opmærksom på noget, de er interesserede i. Det er den voksnes reaktion, på børnenes pegen som lærer dem, at de er en del af aktiv kommunikation.

7 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 7 Fra 6 12 måneders alderen vil barnet gennem sin pludren udvikle den motorik, som hun må have kontrol over for at kunne tale. Når barnet pludrer, øver hun sig i at sige lyde, bruge pauser og sprogmelodi som verbalsprogets. Hun øver sig også i at føre en dialog med andre. Den voksne reagerer på, at der er et kommunikativt indhold i barnets adfærd. Den etårige kan selv gå hen til den voksne og kræve opmærksomhed. Barnet hører nu forskellene på det der bliver sagt. Der skal peges på det, der bliver talt om, for at barnet kan forstå, hvad der tales om. Barnet bruger gestus og mimik, når hun kommunikerer. Gestus og lyde er vigtige, idet de efterhånden udvikler sig til at betegne meninger og handlinger. De voksne skal være meget opmærksomme og forstå barnets signaler. De voksne skal også udtrykke sig klart og tydelige. Barnet er nu også begyndt at spørge Hva`det? og hun har behov for at få svar på sine spørgsmål. Den toårige forstår mere, end hun kan sige. Barnet har brug for den voksenkontakt det får ved at spørge og få svar. Den toårige er meget afhængig af den gensidige kontakt mellem barn og voksen og af det tonefald, den voksne bruger, når hun kommunikerer. Barnet lægger mere mærke til mimik og tonefald, end til de ord der anvendes. At kommunikere med en toårig kræver derfor, at de voksne er meget nærværende og giver sig tid til at være omhyggelige med deres udtryk og de oplevelser og handlinger, de har sammen. Kommunikationen med den toårige er i høj grad individuel og forskellig fra barn til barn. Den treårige vil tales med især med udgangspunkt i oplevelser og leg. Barnet kan påvirkes ad sproglig vej. At tale og fortælle kræver barnets hele engagement. Der er mange situationer, hvor man kan nøjes med en sproglig kontakt fordi barnet forstår, hvad der bliver sagt. Den treårige har sine egne helt specielle, individuelle behov for at forstå, tale og blive forstået. Den fireåriges kommunikation bliver mere og mere verbal. Barnet har behov for at lytte og observere, udveksle meninger og påvirke de andre. Ideer, opdagelser og associationer omsættes i ord, og barnets evne til at tænke og formulere sig bliver bedre. Den voksnes verbale kontakt med barnet bliver bedre. Barnet snakker meget og vil gerne prøve sprogets muligheder. Rim, remser, nonsens og sort tale er vigtige dele af kommunikationen. Barnet har brug for støtte fra de voksne til at formidle leg og kommunikation med andre fireårige børn, og der skal være en gruppe af jævnaldrende børn at kommunikere med. Den femårige har stort behov for at kommunikere med andre børn, men også stadigvæk med de voksne. Hun fortæller historier ofte med et indviklet indhold og meget tit med et budskab. Hun vil også meget gerne snakke om og løse opgaver og problemer verbalt. Barnet er på vej til at løse mange problemer ved at snakke om dem med andre børn og voksne. Den seksårige prøver de voksne verbalt og stiller også store krav til andre børns kommunikation. Barnet vil gerne diskutere, f.eks. er det vigtigt at finde ud af, hvordan man kan få ret. Den seksårige er optaget af, hvordan man skal være, hvordan man skal hjælpe, og hvordan man løser konflikter. Hun ønsker længere diskussioner og forventer gode argumenter. Barnet ønsker at sige sin mening og blive forstået. De voksne skal kunne forklare og redegøre for meninger og beslutninger. De voksne skal tænke sig om og have en god formuleringsevne for at klare hverdagen med seksårige børn. Der skal være en indholdsrig og ligeværdig kommunikation mellem barnet og de voksne. For at støtte og udvikle børnenes kompetence på dette område er det vigtigt, at de får mulighed for at kommunikere på alle måder ved tegning, leg, sang, musik, dans, bevægelse, fortælling og samtaler mellem børn og voksne.

8 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 8 Om samtaler. Der kan føres mange forskellige samtaler mellem voksne og børn som alle bidrager til at udvikle kommunikationen. eksempelvis: samtale, hvor den voksne ser på det lille barn, bevæger munden, siger lyde, pludrelyde i et tempo, så barnet kan følge med. Barnet er opmærksomt og forsøger at efterligne bevægelser og lyde. samtaler, hvor børn og voksne stiller spørgsmål, hvorfor?, hvordan? og få svar. samtale mellem et barn og en voksen. Hvor den voksne gerne vil have noget at vide om barnet og lære det at kende. Der skal bruges tid og lyttes til barnet også til dets nonverbale sprog. Den voksne skal tale med barnet. her og nu samtaler. Voksne og børn taler om det de laver. Sproget er knyttet til situationen, og det sprog der anvendes tilpasses de børn, man taler med. en gang og næste gang samtale. Voksne og børn taler om, hvad de gjorde i går, hvad de skal gøre i dag, og hvad de skal gøre i morgen. Dvs. man kommer til at forstå en del af verden ved hjælp af sproget. samtaler, der styres af situationen. Man taler sammen om noget der angår alle. Det kan være et barn eller en voksen, der styrer samtalen. Børnene får mest ud af det i en lille gruppe. At kunne give udtryk for sig selv Børn har brug for at fortælle om det, der sker, og give udtryk for det, de forstår, det de er i tvivl om, og det de tænker. I første omgang får de en erkendelse og bliver bekræftet. Senere er det vigtigt for børnene, at andre forstår, hvad de vil. Børn lærer at formidle sammen med voksne og andre børn. At andre forstår, hvad børnene siger, støtter og udvikler formidling og selvværd. Formidling er også at få læst og fortalt og selv læse og fortælle. Det er en forudsætning, at de voksne lytter til barnet, hvis det skal lære at udtrykke sig. Der skal være ro, rum og opmærksomhed overfor det barn, der gerne vil sige noget. Det er nødvendigt at skabe situationer, hvor alle udtrykker sig og bliver lyttet til. At fortælle en historie og synge en sang, danse eller lave en aktivitet, hvor alle er med. Det giver barnet lyst til at sige, hvad det føler, mener og gerne vil. Barnet skal også have mulighed for at udtrykke sig i tegning, leg, musik og skæg og ballade. At udtrykke følelser. Børn har også brug for at udtrykke deres følelser og møde voksne og andre børn, der forstår og accepterer dem, og kan tale med dem. Det er vigtigt at få sat ord på sin vrede og glæde fra man er helt lille (jeg kan godt se, at du er ked af det ----). Det hjælper en til at huske det og ikke mindst at tale om det. At tænke. Børnene skal også kunne bruge sproget til at tænke. Der skal tales med det mindre barn, om det man laver, om hvad man f.eks. bliver glad for eller ked af. Det kan betragtes som en forløber for en senere forståelse af årsag, virkning og sammenhæng. Med de større børn kan der diskuteres, tales om muligheder, f.eks. hvad ville du gøre, hvis ---? Det er vigtigt, at børnene kan udtrykke sig nuanceret, så de kan blive forstået af mange. De voksne er modeller, der skal bruge sproget så nuanceret, at børnene kan lære af det.

9 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 9 At udtrykke sig nuanceret vil bl.a. sige: at informere og meddele oplysning jeg har noget at fortælle dig. Jeg skal til Afrika med min far. at udtrykke egne meninger jeg vil, jeg synes du er sød, jeg har ikke lyst. at give udtryk for identitet og personlighed her kommer jeg eller jeg er stor og stærk. At eksperimentere: f.eks. pjattesnak, for at få kontakt og se, om det gør indtryk på de andre og om de andre vil være med. at udtrykke følelser, når man er sammen med voksne og andre børn, der forstår og accepterer én og kan tale med én. at få sat ord på sin vrede eller glæde. Det hjælper en til at huske og genkende og ikke mindst at tale om det. at bruge sproget til tænkning. Der skal tales med det mindre barn, om det man laver, om hvad der f.eks. udløser latter, gråd med mere. Det kan betragtes som forløber for en senere tænkning. At forstå og have kontakt med sin omverden I den tidligste udvikling, inden barnet har udviklet en klar bevidsthed om sproget, følger det begivenhederne i hverdagen. Så længe det er sådan, forstår barnet ikke ordene hver for sig; det forstår situationer. Barnet er mere optaget af at forstå, hvad folk gør, når de snakker og handler, end af at finde ud af, hvad ord betyder. Det lille barn forstår ikke de ord, der bliver sagt, men forstår atmosfæren og tonen, trygheden i den voksnes udtryk, stemme og handlinger. Barnet er optaget af at forstå situationer, også når der ikke bliver sagt noget, og hun er intenst optaget af andre mennesker. Forståelsen af de ord, der bliver sagt er præget af barnets opfattelse af den situation, de bliver sagt i. Når de voksne ikke forstår. Barnet har i lang tid svært ved at løsrive et sprogligt udsagn fra den sammenhæng, det først blev brugt i. Det kan medføre, at de voksne ikke forstår barnets reaktioner på det, der bliver sagt. Eller at den voksne ikke forstår, det barnet siger. Det kan skyldes, at der er andre ting i situationen end de ord, der bliver sagt, som barnet lægger vægt på. Det lille barn er nødt til at tage ordene for pålydende, fordi hendes kendskab til sproget er meget konkret. Derfor kan små børn ikke forstå, når voksne eksempelvis bruger ironi. Det er heller ikke altid de voksne husker på, at kropssprog og mimik spiller en væsentlig rolle for børns forståelse af det, der bliver sagt. Barnet begynder at bruge sproget. Barnet er meget optaget af sin egen forståelse af tingene og vil gerne dele den med andre. Barnet oplever efterhånden, at hun selv kan bruge sproget på mange måder. Sproget skal ikke kun bruges, når den voksne spørger og barnet skal svare, eller barnet spørger og den voksne svarer. Sproget er et værktøj, som barnet kan bruge i mange situationer og med mange forskellige formål. Sproget skal som før nævnt bruges nuanceret, således at barnet kan lære sprogets muligheder at kende. Derved vil hun bedre kunne forstå, indgå i og påvirke sin omverden. At bruge sproget: i hverdagen, ved leg med andre børn, vil du lege med mig?.

10 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 10 når børnene vil vide noget hvad er det? søge efter og modtage oplysninger når de vil have noget jeg vil have fantasibærende: man kan skabe en anden virkelighed, og man kan lege med lyde og ord lad os lade som om. socialt: Som et middel til at komme ud af det med andre, få kontakt med andre, få de andres opmærksomhed Dig og mig, Skal vi lege? til opgaveløsning: at tale højt om det, man laver. til regulering af andres adfærd (du er dum) og egen adfærd Er det en aftale?. til løsning af problemer hvad skal vi gøre?. til at forstå årsag, virkning og sammenhæng. Med de større børn kan der diskuteres og tales om muligheder, f.eks. hvad ville du gøre, hvis --? At udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler. Barnet indser at sproget er nødvendigt. Og hun vil gerne forstås af andre børn og voksne. Derfor vil hun, når hun er moden til det, dvs. når hun kan skelne og udtale de forskellige sproglyd og føle rytmen og opbygningen og gradbøjningen af ord og sætninger, stræbe efter at tale rigtigt. Udover ovenstående omfatter det korrekte sprog også, stemme, intonation, sprogrytme, sprogmelodi. Det er dels en teknisk side af sproget og dels et ydre udtryk for bagved liggende følelser. Det er vigtigt at give børnene flg. muligheder for: at erfare at en kombination af sproglyde kan være symbol for handlinger og genstande og at disse lyde er ord. (Ved at tale om, hvad vi gør, og hvad tingene hedder)de skal blive fortrolige med sammenhængen mellem kropsprog, mimik og det talte sprog (ved rytmik, drama, m.v.) at tale meget og bruge sproget for at blive gode til det at eksperimentere med udtale, rytmer og rim (bruge vrøvlesprog, lyde og rim og remser) at udvikle deres ord og begreber, deres evne til at lege med ord, deres interesse for skriftsprog og forståelse for symboler at få hjælp til at få et korrekt sprog, hvis de har behov for at tale tydeligt og forståeligt (med andre). Gælder de største børn i børnehaven at blive støttet i deres interesse for bogstaver og tal. (Dette er begyndelsen til at læse, skrive og regne i bhv.klassen og 1. klasse) at bruge en computer At have et korrekt sprog vil sige: at man har et tilstrækkelig stort ordforråd og kender betydningen af de enkelte ord. at man har tilegnet sig de regler, der er, for at ord kan hedde det samme, men have forskellig betydning. Det er ikke nødvendigvis regler, man er bevidst om. Det er regler, man mere eller mindre har automatisk fornemmelse for (de semantiske regler) at man kan reglerne for hvordan ord og sproglyde bliver udtalt (de fonologiske regler) at man kan reglerne for, hvordan man bøjer ord, og hvordan man danner nye ord (de morfologiske regler). at man kender reglerne for, hvordan ordene bliver til meningsfulde enheder, sætninger (de syntaktiske regler). at man har evnen til at bruge sproget på en måde der passer i forskellige situationer..

11 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 11 at man kender de morfemer (billedlige udtryk), der er almindelige i det pågældende sprog. Det er let at høre, og man er ikke i tvivl, når et barn udtaler et ord forkert, har omvendt ordstilling, begrænset sætningsopbygning eller bøjer et ord forkert. Derfor får denne del af sproget, en alt for stor betydning, når man skal tage stilling til, hvordan et barn taler. Det sker på bekostning af indholdet i det, barnet siger. Derfor er det vigtigt, at de voksne kender de mest almindelige regler for udvikling af vokaler konsonanter, konsonatforbindelser, sætningsopbygning, begreber for ikke at tillægge denne del af sproget alt for stor betydning osv..( Sprogstimulering af børn, Lena og Bente Sidenius) Andre børns rolle i sprogstimuleringen Da sproget først og fremmest har social karakter, er det indlysende, at andre børn spiller en stor og uundværlig rolle i barnets mulighed og behov for at udvikle sprog. Leg, kommunikation og venskaber med andre børn sikrer, at barnet får brugt sit sprog. Hun får erfaring med, at det er givende at bruge sprog, ved at udveksle tanker og meninger med andre børn og få inspiration til nye tanker og meninger Det første ord det ene lille barn siger til det andet, er ikke direkte kommunikation. Det er en reaktion på, at de er sammen i en given situation. Men der er ingen tvivl om, at børn har kontakt med hinanden på det nonverbale plan. Kontakten betyder noget for dem, og er en vigtig forudsætning for den senere verbale kommunikation. Nogle børn taler sammen, når de leger, andre bruger kun lidt verbal kommunikation, men forstår hinanden ved hjælp af signaler og kropssprog. De bruger de nonverbale udtryksformer som støtte for det verbale sprog meget længe. Børn, som endnu er usikre på de verbale formuleringer, er selvfølgelig nødt til at støtte sig til de nonverbale. Det er derfor vigtigt, at børn er sammen med andre børn, der også skal prøve sig frem med forskellige måder at formulere sig på. Det er også vigtigt, at et større barn får mulighed for at forklare tingene for et mindre barn. Et større barn er bedre og hurtigere til at forstå et lille barn end en voksen, fordi de er nærmere ved hinanden både forståelsesmæssigt og formuleringsmæssigt. Et lille barn vil ligeledes forstå og reagere hurtigt på et stort barn. De fire- til femårige børn fører mere sammenhængende samtaler med hinanden med flere emner. De taler om meget forskelligt og på mange forskellige måder. De seks- til syvårige børn taler meget med hinanden og kan koncentrere sig i lang tid om et bestemt emne, hvor alle forestillinger, genstande og handlinger udelukkende fungerer ved hjælp af det verbale sprog. At samtale med andre børn. Det kan være svært for nogle børn at vedligeholde en samtale med andre børn. Det kan skyldes, at sprogudviklingen hos de enkelte børn er meget forskellig, og at deres forudsætninger for at samtale også er meget forskellige. Det er vigtigt, at barnets evne til at samtale med andre børn bliver udviklet. Når børn taler sammen, lærer de hinanden at kende. Det styrker deres fællesskabsfølelse og giver dem en fornemmelse af solidaritet. Det udvikler det enkelte barn til at blive et aktivt medlem af gruppen og giver børnene mulighed for at udvikle sig i fællesskab. Det er de voksnes ansvar, at der udvikles en snakke-sammen kultur børnene imellem. De voksne kan starte samtalen og så trække sig tilbage og holde kæft og, hvis det er nødvendigt, at holde samtalen i gang. Det er vigtigt, at huske at børnenes sprog udvikler sig indefra i takt med, at der er brug for det.

12 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 12 Sprogarbejde i dagtilbud Der er mange dagtilbud, der støtter børnenes sprog ved at anvende såkaldte sprogstimulerende materialer. De fleste af disse materialer er bygget på indlæring af f.eks. ordforråd, korrekt udtale og sætningsopbygning m.m.. Det vil sige, at de først og fremmest træner sprogets form. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hvis det er den eneste målrettede sproglige aktivitet og da slet ikke til små børn eller børn, som har travlt med at tilegne sig andre sproglige kompetencer. Sprogtræning. Sprogtræningen kan på den måde nemt udvikle sig til en aktivitet, hvor man signalerer at barnets sprog ikke er godt nok. Sprogudviklingen kan derved begrænses, fordi barnets egne sproglige aktiviteter og initiativer bliver tilsidesat, dvs. barnets sprog får ikke lov til at udvikle sig udfra egne forudsætninger og i eget tempo. Sprogtest. De sprogtest som anvendes i kommuner rundt i landet, beskæftiger sig også mest med sprogets kompetens. Der er fare for, at der bruges alt for megen tid på observationer og test således, at tiden går fra at lave mere konstruktive ting med børnene. Det sprogarbejde der foregår i dagtilbuddet vil derfor blive præget af hvad børnene skal kunne i stedet for at interessen samler sig om deres sproglige kompetencer, som er mere sprogudviklende på længere sigt og har en meget bedre effekt.. At teste børnene er mange steder et krav til dagtilbuddet, men det bør ikke forhindre os i at se kritisk på testene og være opmærksomme på, hvad der er af ulemper ved dem, og hvordan vi skal forholde os for at undgå de værste fejl ved dem. Og dernæst være meget opmærksomme på, hvad vi synes er vigtigt, og hvordan vi vil støtte børnenes sprogudvikling. Der burde jo også være en mulighed for at diskutere testene og komme med forslag til at gøre tingene på en anden måde At udvikle børnenes sproglige kompetencer i dagtilbud Kommunikation, formidling, forståelse og at kunne bruge sproget er vigtigt i det sproglige arbejde. Jo mere man taler, jo bedre bliver man til det. Det vil også påvirke ordforråd og kendskab til sprogets regler. Dertil kommer, at når børnene kommer til det udviklingstrin, hvor det er vigtigt for dem at blive forstået af andre end de nærmeste, kan man støtte børnenes korrekte sprog mere direkte. Med den forudsætning at de arbejder aktivt med og kan se et formål med det. At udvikle og støtte de sproglige kompetencer foregår bedst gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling og uplanlagte og planlagte aktiviteter i hverdagen, ved at bruge alle de sproglige muligheder, der findes i dagtilbuddet. Barnet skal have tid til at lære. Det handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder Sprogstimulering Som det ses af beskrivelserne af sprogets karakter, forudsætninger, miljømæssige afhængighed og den medfødte programmering, vil alt, hvad man foretager sig sammen med barnet, kunne udvikle barnets sprog, hvis det man gør: passer til barnets udviklingstrin har barnets interesse

13 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 13 gøres med respekt, kærlighed og tillid til barnet og dets integritet. Omvendt kan det virke hæmmende, hvis det, man foretager sig sammen, er for nemt eller for svært i forhold til barnets udviklingstrin, ikke har barnets interesse, eller hvis den voksnes holdning til barnet er autoritær og uden respekt for barnets integritet. Hverdagen. Hverdagen skaber en ramme for børnenes og de voksnes samvær, der i sig selv stimulerer børnenes nysgerrighed efter at beherske og nyde deres liv i dagtilbuddene. Det støtter barnets sproglige kompetencer, hvis der lægges vægt på, at barnet får oplevelser, som det kan tage stilling til, og som det kan tage fat i og eksperimentere med, følge op og debattere man koncentrerer sig om at kommunikere nonverbalt og verbalt på mange planer man bruger børnenes egen musik, bevægelse, billeder og dans. man lytter til børnene man styrker og støtter børnenes mange udtryksmuligheder. man roser børnene, er det også et incitament og en glæde for børnene, og derigennem styrkes deres identitet og selvværd Det er også nødvendigt at personalet: tror på, at børnene kan og gerne vil giver børnene mulighederne, når man er sammen forstår, hvad børnene vil, og giver sig tid og føler sig engageret indser, at barnet har brug for at tale med de voksne føler, at det er nemt at bringe barnet i en situation, hvor det har brug for at udtrykke sig. Aktiviteter. Der er mange aktiviteter, der under forudsætning af at børnene er interesserede og medbestemmende, stimulerer barnets sproglige kompetencer. Det drejer sig om at danse, synge, tegne, male, gå ture, være i naturen, dramatisere, spille rollespil, fortælle, få fortalt historier, bruge computer og computerspil og forskellige slags projektarbejder og meget andet. Skriftsprog, tal og bogstaver. De fleste børn i femårsalderen er interesserede. Motivet til at lære skriftsproget opstår ved nysgerrighed, lysten til at være som de andre og at have samme muligheder, som de voksne og de store børn har. Der er børn, som har svært ved det og er meget længe om at interessere sig for læsning og stavning. Det ville være rimeligt at interessere sig for disse børns forudsætninger, deres hverdagsliv og øvrige udvikling. Det kan tænkes, at årsagen til deres manglende opmærksomhed på at lære at læse og skrive har sin oprindelse her. I nogle tilfælde vil det selvfølgelig være nødvendigt med specialundervisning. Et eksempel på sprogarbejde med små børn. Følgende er et eksempel på hvordan man kan arbejde med sproget i forhold til børnegruppens alder og behov.

14 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 14 At lege med vand. I en institution var der i den ene gruppe en del børn, som var små og ikke talte ret meget. Personalet spekulerede meget over, hvordan de kunne støtte disse børn i deres udvikling. De fandt frem til, at børnene havde brug for at få stimuleret deres identitet og personlighed som basis for den sprogudvikling, man gerne ville have i gang. Man bestemte sig for, at børnene skulle lege med vand for at have det sjovt, få kendskab til deres krop, til sig selv, komme tæt på hinanden og lege sammen. I en periode på tre uger opholdt de sig næsten hver dag en time eller to på badeværelset med badebukser eller badedragt, med vandlegetøj, slanger, baljer, spande og meget andet. Det var tydeligt, at børnene havde det godt. De arbejdede sammen, de hældte vand fra den ene beholder til den anden, de talte sammen og talte med de voksne og blev friere og dygtigere til at bruge sig selv. De fik mange erfaringer med sig selv og med hinanden. Børnegruppen blev lidt efter lidt en samlet gruppe. De havde glæde af hinanden, de havde opdaget sig selv og hinanden og de talte sammen nonverbalt og verbalt. Projektarbejde. Det er også nærliggende at planlægge et projektarbejde, der inddrager barnets hele udvikling og inddrager alle børnene. Man kan vælge indholdet i projektet efter børnegruppen, interesser, årstid m.m. Eksempelvis Projektet Her bor vi handler om det nære miljø, hvor børnene bor. Børnene ved noget om det nære miljø, men det er ikke sikkert, at det er de samme ting børn og voksne har lagt mærke til eller synes er interessante. Det er også sandsynligt, at børnene bruger miljøet på forskellig måde. Børn og voksne skal ud sammen og opleve bydelen / området. De skal have papir og blyant med og tegne. De skal lege på legepladserne og tegne. De kan lege på legepladserne, gå på veje og gader, besøge biblioteket, se på skolen, varehuset og besøge hinanden derhjemme. Børnene deles op i mindre grupper i forhold til, hvor de bor. Bydelen deles op i områder. Der laves en plade af masonit hvorpå børnene bygger en model for hvert område. Børnene skal have god tid til det praktiske arbejde med at save og male, med at udstyre legepladserne med træer, legehuse og legeredskaber. De skal kunne se helheden hele tiden. Der laves gader, fortove og legepladser på pladerne. Børnene laver deres egne huse og forskellige kendetegn for bydelen (bibliotek, varehus m.m.) af træ. Bagefter bliver husene malet. Det er børnene, der skal styre detaljerne, bl.a. hvor mange huse, der skal være ud over deres egne. Når børnene har oplevet noget eller lavet noget, de er optaget af, fortæller de, de andre børn om det. Der skal sættes ord på oplevelser og handlinger. Børnene skal have tid til at tænke og bearbejde oplevelserne. Efterhånden begynder børnene at stille spørgsmål og svare på spørgsmål. De fortæller om sig selv og deres familie, når de ser på byen. Børnene bliver gode kammerater, de ved noget om hinanden, de har besøgt hinanden derhjemme og på legepladsen, de har lavet deres huse, gader og legepladser og har leget med hinanden. Bydelen skal stå fremme, så der kan leges med den, og den skal opbevares, så den er tilgængelig for samtale og diskussion. Børnenes fælles interesse. Projektet tager udgangspunkt i børnenes fælles interesse og det giver dem mulighed for at snakke sammen om det, de har tilfælles. Det giver dem interesse for hinanden og derved mulighed for at tale sammen om det fælles arbejde Det tager udgangspunkt i de ligheder,

15 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 15 der er mellem børnene. Det tilgodeser mange udviklingsområder: motorisk, sanse, social, intellektuel og sproglig udvikling. Alle kan være med både stor og små. Arbejdet er ikke udelukkende afhængigt af verbale udtryksformer, men er i høj grad baseret på andre udtryksformer, tegning, bevægelse og kreative udtryk. Der lægges vægt på oplevelser, tur, iagttagelser og m. m.. Børnene skal bruge deres sanser for at lære, de skal se og tegne, de skal have tingene i hånden, mærke og opleve hvordan de bruges. Alt det giver barnet et billede inde i hovedet og en fornemmelse i kroppen af handlingen. Billedet og den kropslige fornemmelse er grundlaget for at forstå ordene, der hører til. At lære ordene. Når barnet lærer tingene på den måde, kan hun uden besvær lære, hvad de enkelte ting hedder. Ordene bliver forstået og bliver en del af børnene selv. Børnene kan huske dem og bruge dem, når de har behov for det. De små børn skal overvejende bruge deres krop og sanser, de store børn skal have mulighed for at fordybe sig, at forstå og tænke over tingene. Børnene lærer de ord de har brug for i forhold til det, der interesserer dem. De har mulighed for at lege, fordybe sig og eksperimentere. Når man arbejder sammen, bruger man sproget, så alle kan forstå det. De voksne bruger ord og vendinger som børnene i første omgang forstår, mere udfra handlingen end udfra de enkelte ord. Oplevelser. Alt hvad vi laver er knyttet til konkrete oplevelser. Oplevelserne er også grundlaget for de samtaler vi har. Børnene kan efterhånden ud fra modellen af byen fortælle verbalt om hvad der foregår og kan snakke om evt. alternativer og andre muligheder ved det sted man bor. f.eks.: Hvis du skulle bestemme, hvordan skulle der så se ud på gaden, på legepladsen i butikkerne? osv.. Evaluering. Arbejdet skal også evalueres. Hvordan fungerer det? Hvis børnene falder fra, Hvorfor gør de det? Mangler de informationer? Går det for stærkt? Kan de se et mål med det hele? osv. Og byen står der som dokumentation for arbejdet. Samarbejde med forældrene. Et vigtigt led i at støtte og udvikle børnenes sproglige kompetencer er samarbejdet med forældrene. Målet er at skabe den størst mulige sammenhæng mellem hjemmet og dagtilbuddet. Det er en vigtig opgave for personalet at videregive og diskutere de teorier og den viden om børnenes sproglige udvikling, som de selv arbejder ud fra. Og det er naturligt at inddrage det enkelte barns forældre, når man skal følge op på det enkelte barns udvikling. PS: I en workshops som handlede om sprog, sagde en deltager: Hvor er jeg glad for, at jeg ikke skal sidde og træne de stakkels børn. Jeg glæder mig til at komme hjem til børnene og lave alt det, vi taler om her. Det bliver sjovt, specielt fordi jeg laver meget af det i forvejen. Nu ved jeg, at det er en god vej at gå for at give børnene de bedste muligheder og de bedste sproglige kompetencer. Jeg håber, at denne artikel kan give lyst til at komme i gang med alt det, børn og voksne kan lave sammen for at udvikle børnenes sproglige kompetencer i dagtilbud..

16 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 16 Litteratur: Holmen, Anne & Jens Norman Jørgensen: Tosprogede børn i Danmark. Hans Reitzels Forlag Larsen, Steen: Pasning eller læsning. Børnehaveklasseforeningens blad Skolestart nr Lenneberg, E.H.: Biological Foundations of Language Lichtenberg, Anne & Bente Sidenius: Materiale til undersøgelse af 1-, 2-, 4- og 6-årsbarnets helhedsudvikling. Teori, vejledning, skema samt synsprøve og legemateriale. Eget forlag Pedersen, Svein: Språk og språkudvikling hos barn. Det Norska Samlaget Rahbek, Birgitte. Børn mellem to kulturer. Hans Reitzels Forlag Sidenius, Bente: Børnene og os-hvordan kan vi påvirke og udvikle hinanden? Hans Reitzel 1982 Sidenius, Bente: To sprog to kulturer. 2. delrapport fra Projekt indvandrerbørn på Vesterbro. BUPL København og tilhørende video. Sidenius, Bente: Jeres barn har brug for to sprog. Frie børnehavers Forlag Sidenius, Bente: Det skal være sjovt at være lille og godt at blive stor. PMF Sidenius, Bente: Jeg kan tale to sprog. PMF Sidenius, Bente: Små børns sprog. PMF 1999 Sidenius, Lena og Bente: Sprogstimulering af børn. Gyldendals socialpædagogiske bibliotek 2001 Smidt, Søren og Ulla Liberg: Sprogstimulering, en del af daginstitutionernes praksisfelt. Højvangseminariets Forskningsenhed Undervisningsministeriet. Vejledning om sprogstimulerende tilbud for tosprogede små børn. Folkeskolens 4a. Undervisningsministeriet 1997.

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave Udgivet af Toftegårdens Børnehave, marts 2005 1.oplag Tryk: Møllegårdens Grafisk Grafik: Charlotte Eltang Foto: PF Lars Skaaning Tekst: Toftegårdens Børnehave redigeret af journalist Connie Mikkelsen om

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart.

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Med udgangspunkt i en grundlæggende viden omkring børns udvikling, tilrettelægges de her anførte læreplaner.

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE INDLEDNING Børns møde med verden, bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, hører, mærke og tale om det der sker omkring

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted.

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Indhold: Vision side 1. Indledning til temaer. side 1. Evaluering/nye mål.. side 2. Børn med særlige behov.. side 2. 1. Barnets alsidige personlige

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan 2014-2016 Kontaktoplysninger Institution: Veddelev børnehus Roskilde Nordøst Telefon: 46314955 1 Mail: bhveddelev@roskilde.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere