1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for

Transkript

1 1

2 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da de indsatsområder som skolen hidtil har haft fokus på, fortsat er relevante og løbende evalueres og udviklet samtidig med, at der er nye indsatsområder, som beskrives i denne handlingsplan. AMU Nordjylland udbyder grundforløb på indgangene: Bygning- og brugerservice Transport og logistik Brolægger, Anlægs- og bygningsstruktør (i samarbejde med Tech College Aalborg under indgangen byggeri). og hovedforløbene: Ejendomsservicetekniker Serviceassistent Lager og logistikoperatør Lager og transportoperatør Godstransport Personbefordring Havne- og terminaluddannelsen Anlægs- og bygningsstruktør Elektronikoperatør Anlægsgartner Greenkeeper/groundsman Industrioperatør (i samarbejde med Tech College Aalborg) Skolens ledelse, bestyrelse, faglærerteams og de lokale uddannelsesudvalg drøfter løbende forebyggende initiativer, som kan være med til at reducere frafaldet. Der har gennem de seneste år været en positiv udvikling i AMU Nordjyllands gennemførelsesprocent på såvel grund- som hovedforløb, men i 212 oplevede vi en stigning i frafald uden omvalg på grundforløbene. I 213 har vi opnået et tilfredsstillende resultat i frafald, men skal dog fortsat arbejde for en yderligere øgning af gennemførelsesprocenten, med henblik på opfyldelse af regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Der har været en svag stigning i antal årselever fra 212 til 213 og vi har i 213 gennemført 322 årselever på AMU Nordjylland, fordelt med 14 årselever på grundforløb og 218 årselever på hovedforløb. EUD området udgør ca. 44 % af AMU Nordjyllands samlede aktivitet. Årsagerne til den positive udvikling i antal elever er flere. En række politiske initiativer har bevirket, at flere i ledighedsgruppen er kommet i uddannelse, men også en intensiv markedsføring over for målgrupperne for vores uddannelsesudbud, et konstruktivt samarbejde med de mange virksomheder som modtager vores elever, de lokale uddannelsesudvalg, job-centrer, UU-centrene og andre interessenter har haft positiv indflydelse på udviklingen. 2

3 1. Opnåede resultater i 213 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 213 og 214 (jf. handlingsplanen for 212) og resultatet for 212 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1.1. Opnåede resultater i 212 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 213 resultat 214 måltal 214 evt. rev. måltal 215 måltal Grundforløb under ét 14,4 25,7 2 15, Hovedforløb under ét 3,6 4,9 4, På grundforløbene har vi i 213 oplevet en markant fald i frafaldsprocenten, i forhold til 212 og det er nu stort set på niveau med frafald i 211 og vi anser resultater som værende tilfredsstillende. Vi fastholder måltallet for 214, men vi har konstateret på grundforløbsoptager i januar 214 er gruppen af elever med uddannelsespålæg samt elever med læse/stavevanskeligheder samt elever med diagnoser m.v. stigende og vi derfor muligvis kan forvente en stigning i frafald. Det er dog en problemstilling vi er meget opmærksomme på. På hovedforløbene har frafaldet været stabilt over de seneste år. Udsving i frafald skyldes til dels konjekturudsving som en følge af finanskrisen. Vi skal dog fortsat have fokus på at mindske frafaldet gennem nuværende initiativer samt nye initiativer, beskrevet senere i handlingsplanen. Der kan ikke entydigt peges på enkelte årsager til den positive udvikling, men de mange initiativer som er iværksat, bl.a. på det pædagogiske område og øget fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde, må tilskrives en stor betydning for det positive resultat. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 211/12 212/13 213/14 214/15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét (283)* Hovedforløbet under ét (453)** *Tallet i ( ) er inkl. grundforløbselever på uddannelsen struktør, som registreres af Tech College Aalborg. **Tallet i ( ) er inkl. hovedforløbselever på uddannelsen industrioperatør, som afvikles i samarbejde med Tech College Aalborg og registreres af Tech College Aalborg. 3

4 Udviklingen i tilgangen har været stigende over de seneste år, og vi forventer en fortsat stigning på såvel grund- som hovedforløbene. Det skal bl.a. ses på baggrund af den opmærksomhed erhvervsuddannelserne har fået i forbindelse med EUD reformen, afviklingen af Skills i Aalborg samt virksomhedsansatte voksne som tager en eud-uddannelse. Vedtagelsen af kontanthjælpsreformen i januar 214, kan have positiv indflydelse på tilgangen til erhvervsuddannelserne, men om det får indflydelse på tilgangen i skoleåret er svært at vurdere. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Da frafald generelt er markant højere på vores grundforløb i forhold til hovedforløb, vil beskrivelsen og analysen af skolens udfordringer primært omhandle grundforløbene. På grundforløbene har der i de seneste år været en stigning i tilgangen. Dette skal ses på baggrund af nationale initiativer samt skolens markedsføringstiltag for at få flere unge til at påbegynde en erhvervsuddannelse med henblik på at opfylde regeringens målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal påbegynde en ungdomsuddannelse. Elevsammensætning på grundforløbene er meget forskellig. Vi har i de seneste år set et stigende antal elever, som har psykiske og sociale problemer samt elever med forskellige diagnoser, hvilket kan have en negativ effekt på frafald. Vi har dog gennem forskellige initiativer øget indsatsen for at sikre, at disse elever får den nødvendige hjælp til at gennemføre et uddannelsesforløb. En anden gruppe elever, er elever som er mindre motiveret for at påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. elever som kommer med et uddannelsespålæg fra jobcentret samt elever som ved at tilmelde sig et grundforløb, kan sikre sig et forsørgelsesgrundlag. I den anden ende har vi højt motiverede og målrettede elever med gode forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Gennemsnits alderen på grundforløbseleverne på AMU Nordjylland er noget højere end gennemsnittet på andre erhvervsskoler og ca. 2/3 af vores grundforløbselever er over 25 år. Fordeling på alder (%) (grundforløb) 7 6, ,2 19,9 22,2 2,8 2 12,9 7,9 1,5 1 4,6 3,3 17 år år 2-24 år 25+ år 65,

5 Det forhold, at vi har elever som kommer direkte fra grundskolen og ældre elever, som har gennemført anden uddannelse eller har en arbejdsperiode bag sig, stiller store krav til den indledende kompetenceafklaring samt nødvendigheden af differentieret undervisning således at alle elever udfordres. Hvis vi ser på aldersfordelingen på grundforløbene, fordelt på køn, er der store udsving, set over de seneste år. Der kan være flere grunde til udsvinget, men medvirkende årsager kan være de nationale og regionale kampagner, som har sat fokus på erhvervsuddannelse til ufaglærte samt ledige som vælger en erhvervsuddannelse i forbindelse med et brancheskifte. Fordeling på alder, mænd (%) (grundforløb) ,1 6,9 3,3 12,4 17,8 8,5 19,1 22,5 18, ,9 17 år år 2-24 år 25+ år Fordeling på alder, kvinder (%) (grundforløb) , ,1 3,7 5,5 1 2,1,5 2 2,5 17 år år 2-24 år 25+ år 32, For kvindelige grundforløbselever ser vi en stigning for elever over 25 år. Denne stigning ses primært på tilgangen til rengøringstekniker- og serviceassistentuddannelsen. Hovedparten er kvindelige medarbejdere fra rengøringsbranchen primært inden for den offentlige sektor. Endvidere er der kvinder med længerevarende ledighed som søger ind og bruger uddannelsen til at foretage et brancheskifte. En stor del af eleverne har tidligere været tilmeldt et grundforløb på en anden erhvervsskole. For enkelte elever er det deres 3-4 opstart. Baggrunden for deres tidligere frafald skyldes ofte manglende motivation, ikke afklaret i forhold til uddannelsesvalg, svært at følge med, for teknisk betonet, m.v. En del vælger en af AMU Nordjyllands indgange, da disse uddannelser ikke er teknisk krævende uddannelser, men også det, at vi er en lille skole med lave klassekvotienter tiltrækker en del elever. 5

6 På hovedforløbene oplever vi en markant overvægt af elever over 25 år. Der er flere årsager til denne aldersfordeling. De erhvervsuddannelser som udbydes af AMU Nordjylland har tidligere været områder, hvor der primært har været beskæftiget ufaglært arbejdskraft. Det har betydet at mange medarbejdere med flere års erhvervserfaring har valgt, at erhverve sig et svendebrev inden for deres fag. AMU Nordjyllands samspil med virksomhederne om såvel AMU som EUD er således også med til at understøtte bevægelsen på arbejdsmarkedet i nogle brancher fra ufaglært til faglært. Endvidere har de forskellige kompagnier for en generel opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder kampagnen Fra ufaglært til faglært haft en positiv effekt på tilgangen til hovedforløbene. Disse elever har gennemført en kompetenceafklaring og typisk opnået merit for grundforløbet. Fordeling på alder, mænd (%) (Hovedforløb) 6 54,4 49, ,2 11,2 11,9 3,4 5,3 6,2 6,9 1 1,8 1,7 17 år år 2-24 år 25+ år 53, Fordeling på alder, kvinder (%) (Hovedforløb) ,6,5 1,7 2,1,2 1 1,2 23,4 28,6 17 år år 2-24 år 25+ år 23,

7 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Frafald fordelt på alder og køn (%) (Grundforløb) ,5 15,9 6,8 31,8 2,3 2,5 17 år år 2-24 år 25+ år 18,2 Mand Kvinde Frafald fordelt på alder og køn fremgår af tabellen ovenfor. Her ses det, at det primært er mænd i alderen år og kvinder over 25 år som falder fra. For mændenes vedkommende er det største frafald på grundforløbet Transport og lager, og for kvinderne er det primært på Bygnings- og brugerservice (serviceassistent), vi ser det største frafald. Frafald fordelt på alder og køn (%) (Hovedforløb) ,9 17,6 52,9 17 år år 2-24 år 25+ år 17,6 Mand Kvinde Selv om frafaldet på hovedforløbene er 4,5 %, skal vi være opmærksomme på overvægten af mænd over 25 år. Den overvejende årsag er ophævelse af uddannelsesaftaler, men enkelte elever finder de faglige og almene krav til uddannelsen for store. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På grundforløbet er frafald størst inden for de første 8 uger, hvorefter det fordeler sig jævnt over grundforløbet. Forklaringen her på er de ikke studieaktive elever samt elever med personlige problemer, som til sammen udgør 56,7 % af det samlede frafald. Praktikpladssituationen gør, at mange elever ikke får en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet. Disse elever går ofte i ufaglært beskæftigelse eller påbegynder en anden uddannelse på et senere tidspunkt. 7

8 På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Frafald fordelt på indgang i % af optag (Grundforløb) 35 31,2 32, ,9 14,5 15, ,9 5 Lager og transport Bygnings- og brugerservice Struktør *frafald på grundforløbet struktør er baseret på egne tal. Som det fremgår af ovenstående tabel, varierer frafaldet en del på de enkelte indgange. Selv om frafaldet på lager og transport fortsat er højt, har vi gennem forskellige initiativer kunnet reducere frafaldet med 11,2 %. Frafaldet på indgangen bygnings- og brugerservice er primært sket blandt de elever som er påbegyndt grundforløbet, med henblik på serviceassistentuddannelsen. Der kan ikke peges entydigt på årsager til det forholdsvise store frafald på indgangen struktør, men en forklaring kunne være, at flere elever kommer med et uddannelsespålæg og ikke i samme grad er motiveret for uddannelse som tidligere. Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Årsager til frafald (%) (Grundforløb) ,7 3,3 13,2 5 1,7 1, Sygdom Fortrudt Arbejde Personlige forhold 5 Anden udd. 16,7 5 5 Ikke studieaktiv 1,7 Ukendt Mand Kvinde Årsagerne til frafald viser, at en effektiv afklaring inden skolestart eller umiddelbart efter skolestart samt tilrettelæggelse af undervisningen i forhold målgruppens alder, behov og forudsætninger er et centralt indsatsområde. 8

9 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 213 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Det overordnede formål med det didaktiske og pædagogiske grundlag FPDG, jf. HP 13? på AMU Nordjylland er, at eleverne gennem vekselvirkningsprincippet mellem perioder på skolen og praktik på arbejdspladserne opnår den faglige erhvervskompetence, som er beskrevet i AMU Nordjyllands undervisningsplaner for de enkelte fagområder. Der tages udgangspunkt i et gensidigt forhold mellem den enkelte elevs forudsætninger og kravene i de enkelte bekendtgørelser samt tilhørende samfundsmæssige og erhvervsfaglige krav. Didaktisk og pædagogisk bygges på værdier som samarbejde, selvstændighed, deltagerindflydelse og elevinvolvering, gensidig respekt og mangfoldighed, ansvar, refleksion og bevidstgørelse af egne personlige og faglige svage og stærke sider. Målet med AMU Nordjyllands didaktiske og pædagogiske grundprincipper er at skabe optimale rammer for at motivere og inkludere eleverne for at opnå den størst mulige fastholdelsesgrad i uddannelsen samt den bedst mulige indlæring. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? I 213 nedsatte AMU Nordjylland 5 arbejdsgrupper, som med udgangspunkt i AMU Nordjyllands overordnede mål for det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag skal arbejde med informationssøgning og udvikling inden for følgende områder: Elevforudsætninger Relationer Klasseledelse Erhvervsrettet didaktik Differentieret undervisning Der er udarbejdet et fælles kommissorium som sikrer, at der skabes sammenhæng i de enkelte arbejdsgruppers arbejde. Arbejdsgrupperne forventes at fremlægge et resultat ultimo 214, hvorefter der udarbejdes en implementeringsplan for hele AMU Nordjylland. AMU Nordjylland har iværksat en strategiudviklingsproces, hvor det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er en del af det samlede arbejde. Der er afholdt en række fællesmøder, hvor arbejdsgrupperne har præ- 9

10 senteret deres resultater og fået sparring af deres kolleger og ledelsesrepræsentanter. AMU Nordjylland har p.t. 15 faglærere i gang med VUU-forløb. I samarbejde med en række af regionens øvrige erhvervsskoler afvikles Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, og alle nyansatte faglærere forpligter sig til at påbegynde PD en i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 834 af Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Ovennævnte arbejdsgrupper er sammensat på tværs af indgangene, således at alle fagområder er repræsenteret. Samtidig er den pædagogiske udvikling et fast punkt på faglærermøderne i de respektive fagområder. Herved kan den enkelte underviser følge med i arbejdsgruppernes arbejde og bidrage med egne erfaringer. 2 gange i løbet af året er der afholdt fællesmøder, hvor alle faglærere har været samlet til oplæg omhandlende relevante emner i forhold til den pædagogiske udvikling. Emnerne i de afholdte fællesmøder har været Elever med diagnoser Læringsstile Differentiering Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? AMU Nordjylland har endnu ikke evalueret effekten at indsatsen. I løbet af 214 iværksættes en trivselsundersøgelse for såvel grund- som hovedforløbselever. Resultatet herfra vil danne grundlag for den endelige evaluering. Endvidere vil vi gennem en undersøgelse blandt faglærerne undersøge i hvilken grad den enkelte har implementeret resultaterne i deres tilrettelæggelse af undervisningen. Selv om vi fortsat er i udviklingsfasen, mener vi dog at kunne se en effekt af den hidtidige indsat. Synlighed i processen gør, at faglærerne er mere opmærksomme og vi mener at kunne se en positiv effekt i forhold til frafald på grundforløbene. Hvad har virket / ikke virket? Vi har endnu ikke kunnet måle en effekt jf. ovenstående. Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen? Som beskrevet tidligere, er der nedsat en række arbejdsgrupper, hvor én af grupper arbejder med differentiering i undervisningen. Arbejdsgruppen har indsamlet materiale fra tidligere gennemførte projekter, afviklet bl.a. i et projekt udført af Østjyske Erhvervsskoler og med afsæt heri bygge videre på deres erfaringer. 1

11 Der er afviklet et forsøg på indgangen lager og transport, hvor eleverne blev delt i forhold til deres forudsætninger og deres individuelle læringsstil. Erfaringerne herfra indgår i det videre arbejde. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Da arbejdet i arbejdsgruppen fortsat er i gang og forsøget på lager og transportindgangen endnu ikke er endelig evalueret, har vi ikke kunnet måle en effekt. Dog ser det ud til at det har skabt mere ro i klassen og indlæringseffekten er højere blandt eleverne. Hvad har virket / ikke virket? Vi har endnu ikke kunnet måle en effekt jf. ovenstående. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Kontaktlærernes praktikpladsbesøg. har skolen iværksat for at Kontaktlærernes opgave er bl.a. at sikre kontinuitet i elevens uddannelsesforløb, samt at sikre at uddannelsesmålene i såvel skoledel som prak- styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes tikdel nås. Dialogen med virksomhederne sker dels ved besøg i virksomhederne, når eleven er i praktik mellem skoleperioderne og dels samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for ved anvendelse af logbog, hvor det fremgår hvilke faglige elementer den enkelte elev? eleven har arbejdet med i skoleperioden samt hvilke faglige elementer eleven skal arbejde med / have indsigt i, i praktikperioden. Som et forsøg, er der udarbejdet en elektronisk logbog til eleverne på anlægsgartner uddannelsen. Med erfaringerne herfra vil der blive udarbejdet elektroniske logbøger til alle skolens uddannelsesområder. Udbygning af anvendelsen af elevplan. Elevplan skal fremadrettet være det primære kommunikationsværktøj mellem skolen, elev og praktikvirksomhed. Elevplan er endnu ikke implementeret i fuldt omfang, men der er udarbejdet en implementeringsplan i samarbejde med Uni-C, som forestår undervisningsdelen af skolens medarbejdere. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Det vurderes, at eleverne oplever en større sammenhæng mellem skoledel og praktikdel. Samtidig er den praktikansvarlige i virksomheden i højere grad opmærksom på hvilket niveau eleven er rent fagligt samt hvilke faglige elementer elev skal trænes i. Indsatsen er endnu ikke evalueret i fuldt omfang, hvorfor der ikke entydigt kan peges på hvad der virker/ikke virker. 11

12 4. Obligatoriske indsatsområder I dette afsnit skal skolen med udgangspunkt i afsnit 2 (skolens udfordringer) beskrive de obligatoriske indsatsområder, som den vil arbejde med i 214 mhp. at imødegå udfordringerne. Indsatserne er opdelt i flg.: 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 4.2. Styrket differentiering 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? AMU Nordjylland skiller sig ud fra andre erhvervsskoler på to væsentlige parametre. 1. Ca. 45 % af vores aktivitet er arbejdsmarkedsuddannelser og en tilsvarende del er EUD. 2. Ca. 2/3 af eleverne på EUD er voksne over 25 år, som har en erhvervsmæssig baggrund. Derfor skal AMU Nordjylland udvikle et pædagogisk læringsmiljø, som kan rumme voksne med erfaring fra arbejdsmarkedet samt unge uden erfaring, og som danner rammen for skolens forskellige læringsaktiviteter. Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter eleven i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Vore uddannelses- og læringstilbud tager udgangspunkt i, at elever er forskellige samt sociale og ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Dette pædagogiske grundlag afspejles i den pædagogik, eleverne møder på skolen, der tager hensyn til elevens individuelle faglige udgangspunkt og tidligere praktiske erfaringer. Den individuelle tilrettelæggelse af den personlige uddannelsesplan tager udgangspunkt i vurderinger af den enkeltes kompetencer på såvel det faglige som det almene og personlige område. Elevens uddannelsesplan udarbejdes i et samarbejde mellem kontaktlæreren og den enkelte elev. Skolen tilrettelægger i nogen udstrækning undervisningen som projektorienteret undervisning således, at eleven kan drage størst mulig nytte af samværet om læring med andre elever. Skolen kvalificerer eleven til erhvervslivet gennem undervisning og projektarbejde. Ovennævnte bygger på følgende didaktiske og pædagogiske grundprincipper, beskrevet i handlingsplanen for øget gennemførelse 213: 12

13 o At der tages udgangspunkt i den enkelte elevs personlige og faglige forudsætninger. o At differentierede læringsaktiviteter er en systematisk del af undervisningsmiljøet på skolen, og som tilgodeser såvel elever der indlærer selvstændigt som elever der har behov for ekstra hjælp. o At der didaktisk og pædagogisk etableres læringsmiljø, hvor der anvendes forskellige former for indlæringsmetoder: bl.a. læreroplæg, gruppearbejde, praksisnære opgaver, projektorienteret undervisning, m.m. Der veksles mellem læring i fællesskab og individuel læring. o At undervisningen tilrettelægges så at teori og praksis integreres. Tværfaglighed tilstræbes, bl.a. mellem almenfag og praktiske fag, hvor ved de almene fags betydning for den faglige indlæring tydeliggøres. Disse pædagogiske elementer anvendes i størst mulig grad i den projektorienterede undervisning. o At praksis fra såvel skolens værkstedsundervisning som fra fagets arbejdsopgaver inddrages mest muligt i den teoretiske undervisning. o At it betragtes som et vigtigt arbejdsredskab, der ud over anvendelse til rapportindskrivning, m.m. også skal understøtte indlæringen som informationsredskab samt anvendes som redskab til visuel og auditiv supplement til undervisningen. IT betragtes som nyttigt redskab for såvel selvstændigt indlærende elever, som for elever der har brug for ekstra hjælp til sin indlæring. o At helhed og progression i den enkelte elevs indlæring sikres gennem elevplan/handleplan. Dette skal dokumentere den enkeltes udvikling og bl.a. anvendes som evalueringsredskab. Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Udfordringerne i afsnit 2 er bl.a. frafald, at skolen har en sammensat elevgruppe, samt at kompetenceafklaring, differentiering og motivation stiller større krav til pædagogisk praksis. AMU Nordjyllands FPDG er ved at blive omsat og implementeret gennem de 5 nedsatte arbejdsgrupper som bl.a. arbejder med elevforudsætninger og kompetenceafklaring, differentiering og undervisningsmetoder som stræber efter at tage hensyn til skolens sammensætning af elever og virke motiverende. Denne indsats dækker bredt såvel fagligt som på skolens grundforløb. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? AMU Nordjyllands bestyrelse og forretningsudvalg er involveret i det overordnede strategiske udviklingsarbejde og træffer princip beslutning om retning og hvilke indsatsområder der skal prioriteres. I vil EUD- reformen og de underliggende temaer i reformen blive omdrejningspunkt for bestyrelsens inddragelse i skolens udvikling på erhvervsuddannelsesområdet. 13

14 Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? 1. Der er som tidligere nævnt nedsat 5 arbejdsgrupper bestående af faglærere, coach og vejledere, eud-områdeleder og eududdannelseschef, og i alt er ca. 3 medarbejdere involveret i processen. Arbejdsgruppernes emner udspringer af skolens FPDG og er følgende: Elevforudsætninger Differentieret undervisning Relationer Klasseledelse Erhvervsrettet pædagogik Arbejdsgrupperne arbejder ud fra kommissorier, således at proces, indhold og mål er beskrevet og hænger sammen som en helhed. Denne proces er bl.a. del af FoU-projekt bevilget til skolen samt AMU Nordjyllands deltagelse i projekt EUD i vækst bevilget af Region Nordjylland. Projektet er et samarbejde mellem alle regionens erhvervsskoler og Region Nordjylland. 2. Som beskrevet tidligere, har AMU Nordjylland iværksat en strategiudviklingsproces som omfatter alle skolens samlede udbud. Strategiudviklingen af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er en væsentlig del af det samlede arbejde. I strategiarbejdet er alle personalegrupper repræsenteret. Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Som en del af processen med arbejdsgrupperne skal der udarbejdes redskaber og metoder, som skal afprøves gennem pilotprojekter i undervisningen. Derved vil der ske afprøvninger som involverer elever og alle øvrige aktører på skolens eud-område. Der vil ske midtvejsevaluering og endelig evaluering af processen. I forbindelse med den endelige evaluering vil der blive taget stilling til hvilke redskaber, metoder, m.m. der skal gøres til pædagogisk praksis på skolen. Alle eud-undervisere skal involveres i denne proces, og det vil blive aftalt hvordan processen perspektiveres i forhold til bl.a. organisering, indhold, mål og resultater, således at det bliver til en fortløbende proces på skolen. Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Der vil ske evaluering gennem de to projekter, og dermed de 5 nedsatte arbejdsgrupper, ved. bl.a. elevtilfredshedsmålinger af afprøvningerne, kvalitative gruppeinterviews af elever samt faglærer- og ledelsesvurderinger af resultaterne. 14

15 Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: Titel Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, petenceafklaring samt nødvendigheden af differentiering som centrale Som tidligere nævnt betragter AMU Nordjylland den indledende kom- jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): samt udfordre og motivere alle elever. Differentieringen er derfor et pædagogiske redskaber og praksis for at tilpasse undervisningen til pædagogisk redskab som er centralt for at fastholde elever og dermed mindske frafaldet. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Nedsættelsen af arbejdsgruppen der arbejder med differentiering og den efterfølgende afprøvning og evaluering af metoder, redskaber m.m., som efterfølgende skal blive en del af skolens pædagogiske og didaktiske praksis. Det vil primært blive elever på skolens grundforløb i forskellige afdelinger. Skolen forventer større tilfredshed og udbytte af undervisningen, som vil resultere i bedre karakterer og mindre frafald. Indsatsen skal evalueres gennem elevtilfredshedsmålinger af afprøvningerne, kvalitative gruppeinterviews af elever samt faglærer- og ledelsesvurderinger af resultaterne. Planlagt starttidspunkt Primo 214. Planlagt sluttidspunkt Medio 215. Endeligt forventes det på sigt, at differentiering vil kunne måles i mindre frafald på skolen Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Her skal skolen beskrive initiativer med at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel. En indsats må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål for indsatsen. Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Indsats nr.: 1 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Virksomhedspraktik for faglærere Selvom der for skolen og den praktikansvarlige i virksomheden er en synlig sammenhæng mellem praktik og skoledelen, så er det vigtigt, at eleven også kan se en sammenhæng og genkende metoder og arbejdsgange indlært i skoledelen, overført til praktikdelen. Gennem virksomhedspraktik i op til 5 dage, fordelt i relevante virksomheder, at give faglærere indsigt i virksomhedernes arbejdsmetoder og teknologi, så de derigennem kan tilegne sig en ajourført viden og 15

16 tilpasse undervisningsmetoder og materialer på en måde, der skaber bedre sammenhæng mellem skole og praktikdel for eleverne. Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Indsatsen vil som forsøg blive iværksat i 2 fagområder og målrettes mod hovedforløbselever. Skabe bedre sammenhæng og synlighed mellem skoleundervisningen og praktik og derved undgå, at eleverne falder fra uddannelsen. Indsatsen evalueres løbende gennem dialogmøder mellem faglærerne og de praktikansvarlige i virksomhederne samt ved gruppeinterview med eleverne. Planlagt starttidspunkt Medio 214 Planlagt sluttidspunkt Ultimo 215 Indsats nr.: 2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Udbygning af anvendelsen af elevplan I handlingsplanen for 213 blev det beskrevet, at elevplan fremad rettet skal være det primære kommunikationsværktøj mellem skole, elev og praktikvirksomhed. Baggrunden her for er, at sikre en hurtig og ensrettet kommunikation og sikre en hurtig indsats i påkrævede situationer. Der blev i 213 udarbejdet en implementeringsplan i samarbejde med Uni-C. Implementeringen er igangsat og arbejdet fortsættes i 214. Uni-C forestår undervisningen og implementeringen ved faglærerne som underviser på anlægsgartner- og greenkeeperuddannelserne og gennem interne workshops skabes der vidensdeling til skolens øvrige faglærere. Eleverne vil opleve en større sammenhæng mellem skoledel og praktikdel samt en hurtigere kommunikation. Den praktikansvarlige i virksomheden kan gennem elevplan følge elevens faglige udvikling i skoledelen og derved være opmærksom på hvordan praktikken skal tilrettelægges så der skabes større sammenhæng mellem skole og praktik. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Ultimo 213 Planlagt sluttidspunkt Primo 214 Indsatsen evalueres løbende gennem dialog mellem skole, elev og virksomhed. 16

17 4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen skal i dette skema beskrive sin plan for arbejdet. Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 214 Beskrivelse af indsatser 1 Kampagne: Praktikpladsjagt. En kampagne på AMU Nordjyllands hjemmeside, hvor elever der søger praktikplads er omtalt både med foto, stamoplysninger og personlige interesser. Kampagnesiden markedsføres bl.a. via skolens nyhedsbreve til virksomhedskontakter. 2 Indlæg fra virksomhedskonsulenter og virksomhedskontakter på job-caféer, der afholdes 6 gange årligt for grundforløbselever. Indlæggende skal dels klæde eleverne bedre på ift. ansøgning og samtaler, og dels medvirke til at skabe kontakter mellem virksomheder og elever. 3 Formaliseret samarbejde mellem virksomhedskonsulenter og kontaktlærer samt øvrige faglærere. Der udarbejdes virksomhedslister, hvor opfølgningsansvaret fordeles mellem konsulenter og faglærere. Der planlægges sambesøg med både konsulent og faglærer hvor det skønnes at være fordelagtigt. 4 Ansøgning om AUB midler i samarbejde med de faglige udvalg og LUU til ekstraordinære indsatser på det praktikpladsopsøgende arbejde. 5 Eleverne på grundforløbene skal i højere grad være aktive i forhold til at opsøge egen praktikvirksomhed. Vi vil derfor intensivere undervisningen i jobsøgning, fordelt over hele grundforløbet, således eleverne holder fokus på vigtigheden af at være aktiv søgende. Endvidere vil vi oprette en jobkonsulentordning, hvor eleverne kan bestille tid til personlig vejledning. 6 AMU Nordjylland er, i samarbejde med regionens øvrige erhvervsskoler, med i et projekt under titlen EUD i vækst, støttet af Beskæftigelsesregionen i Nordjylland. Et af indsatsområderne er flere praktikpladser. Formålet med projektet er at øge antallet af praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet. Målet med indsatsen er, at flere unge skal kunne gennemføre en uddannelse, således at manglen på praktikpladser ikke bliver en hindring for gennemførelsen af en erhvervsuddannelse. Den konkrete indsats rettet mod følgende aktiviteter: 1. at øge overgangen fra grundforløb til praktik eller skolepraktik 2. at øge praktikpladssøgningsaktiviteterne på grundforløbene 3. at tage bedre hånd om frafaldstruede elever. Disse elever skal hurtigt kunne tilbydes et alternativ eksempelvis Ny Mesterlære eller praktivejsaftaler. 17

18 Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 212 fakt. 213 fakt. 214 mål 215 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 212 fakt. 213 fakt. 214 mål 215 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger) 212 fakt. 213 fakt. 214 mål 215 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 212 fakt. 213 fakt. 214 mål 215 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt

19 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte AMU Nordjylland har 5 virksomhedskonsulenter til det praktikpladsopsøgende arbejde, heraf er den ene dedikeret til praktik- skolen i 213 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? faglærere med ekstern profil også opsøgende arbejde. I 213 pladsopsøgende arbejde. Herudover gennemfører kontaktlærer og blev Hvordan tilrettelagde skolen i 213 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 213 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? der afsat i alt 2.65 arbejdstimer til det opsøgende arbejde. AMU Nordjyllands indsats er fokuseret på de enkelte brancher/fagområder. Fra praktik+ udtrækkes virksomhedslister over såvel godkendte virksomheder (besatte og ikke-besatte praktikpladser) og ikke-godkendte virksomheder. Ansvaret for den opsøgende indsats på de enkelte virksomheder fordeles mellem konsulenter og faglærere med opsøgende profil. Ja X Hvis ja, hvordan? Større fokus på at faglærere bliver klædt tilstrækkeligt på til det opsøgende arbejde dels via konkrete virksomhedslister og dels via videndeling med konsulenter. Nej Hvis nej, hvorfor? Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) bruges aktivt til at planlægge og prioritere indsatser ift. det praktikpladsopsøgende arbejde. På LUU-møder diskuteres behov for nye godkendte virksomheder, elevernes faglige kvalifikationer, indhold i praktikken og opfølgning på konkrete uddannelsesaftaler. AUB-ansøgninger initieres og evalueres i LUU. Der koordineres løbende på nationalt plan i de faglige udvalg. Dette sikrer erfaringsudveksling på landsplan med de skoler, der er godkendt inden for fagområdet. I VEU-centret mødes konsulenterne fra de respektive uddannelsesinstitutioner for at dele viden og erfaringer samt tilrettelægge fælles opsøgende initiativer inden for voksen- og efteruddannelse. Her drøftes ligeledes indsatser på den praktikpladsopsøgende indsats. VEU-hjemmesiden indeholder en funktionalitet, der viser job med gode beskæftigelsesmuligheder jf. Arbejdsmarkedsbalancen i Region Nordjylland. AMU Nordjyllands konsulenter har også løbende dialog med UU- vejledere, jobcentre, erhvervskontorer m.v. Herved holdes konsulenterne ajour med regionale tiltag og fokusområder. Har skolens erfaringer fra 213 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Samarbejdet koordineres på tilfredsstillende vis. AMU Nordjyllands skolepraktikinstruktør har det daglige ansvar for skolepraktikanter. Skolepraktikinstruktøren gennemfører telefonisk virksomhedskontakt til virksomheder med formål at aftale virksomhedsforlagte undervisningsforløb af varighed på mellem 2 19

20 til 4 uger. Skolepraktikinstruktøren varetager ligeledes opfølgningen på disse aftaler. Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Ja - ligger nu i praktikcenteret Nej - ligger samme sted Har ikke praktikcenter X Generelt Målgruppen som søger ind på vores grundforløb er over de seneste år blevet langt mere kompleks end tidligere. Det kræver en højere grad af differentiering, for at give såvel svage som stærke elever passende udfordringer i uddannelsesforløbet. Derfor skal AMU Nordjylland til stadighed analysere og evaluere rammerne for vores grund- og hovedforløb samt indhold og afviklingsformer. Der foretages skriftlig evaluering løbende. Evalueringen sætter fokus på de iværksatte initiativer og kan omfatte: Læringsmiljø Sociale miljø Sikkerhedsforhold Sundhedsforhold Psykisk miljø Æstetisk miljø Med baggrund i den skriftlige evaluering iværksættes analyser, som kan synliggøre effekten af de enkelte initiativer. Resultaterne af evalueringerne drøftes i de enkelte lærerteams samt i ledelsen og skolens bestyrelse og forelægges de lokale uddannelsesudvalg. 2