HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING"

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge

2 Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år

3 HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år Sara Marie 13,8 år Ida 7,8 år

4 HANDLINGSPLAN FOR INDHOLD SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 9 SIDE 10 SIDE 12 SIDE 17 SIDE 19 SIDE 19 SIDE 21 SIDE 24 SIDE 26 SIDE 29 SIDE 29 SIDE 37 SIDE 38 SIDE 40 SIDE 41 SIDE 44 SIDE 46 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING FORORD KAPITEL 1 STATUS FOR SPROG OG LÆSNING KAPITEL 2 MÅL OG DELMÅL KAPITEL 3 KOMPETENCEUDVIKLING KAPITEL 4 DEN TIDLIGE INDSATS SPROG OG SKRIFTSPROGSSTIMULERING (0-6 ÅR) 4.1 Tiltag i sundhedsplejen 4.2 Tiltag i dagtilbud Mål og indikatorer for børnenes sproglige læring Sprog som særligt indsatsområde Personalets kompetenceudvikling KAPITEL 5 DEN FORTSATTE INDSATS FOR LÆSNING I SKOLE (HERUNDER SFO), FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLETILBUD 5.1 Tiltag i skolen (herunder SFO) Skolens handlingsplan Skolens læsevejleder 5.2 Tiltag i fritids- og ungdomsskoletilbud KAPITEL 6 TILTAG I PÆDAGOGISK AFDELING 6.1 Projekter LITTERATURLISTE BILAG

5 SPROG OG LÆSNING 5 LÆSEVEJLEDNING Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning indledes i kapitel 1 med en kort status over arbejdet med sprog/læsning i Århus Kommune. Herefter præsenteres handlingsplanens mål og delmål i kapitel 2. Til de tre delmål knytter sig tre hovedindsatsområder: kompetenceudvikling, den tidlige indsats (0 6 år) og den fortsatte indsats i skole (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. De tre hovedindsatsområder er beskrevet i hvert af de tre følgende kapitler. Kapitel 3 understreger betydningen af, at alle, der beskæftiger sig med børns sproglige udvikling og læseudvikling, gør det på baggrund af høj faglighed. Kapitel 4 beskriver de indsatser, der knytter sig til sundhedsplejen og dagtilbud, og som skal være med til sikre, at børnene udvikler et alderssvarende talesprog og en grundlæggende viden om skriftsproget. Kapitel 5 omhandler de indsatser, der knytter sig til skole (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. Der er her fokus på den målrettede, differentierede begynderundervisning i læsning samt på den fortsatte læseundervisning med fokus på læseforståelsen på mellemtrin og i udskolingen, samt på sprog og læsning i fritids- og ungdomsskoletilbudenes pædagogiske virksomhed. Kapitel 6 redegør for de tiltag og projekter, som Pædagogisk Afdeling har ansvar for, og som skal understøtte implementeringen af handlingsplanen i Århus Kommune.

6 6 HANDLINGSPLAN FOR FORORD Det er helt grundlæggende for børnene og de unges dannelse og udvikling af faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, at de udvikler gode sprog- og læsefærdigheder. Derfor har Århus Kommune fra 2007 gjort sprog og læsning til indsatsområde. Alle ansatte i Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at de bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere 1. En fælles læringsforståelse Børn og Unges Udviklingsplan beskriver en række budgetmål og strategier. Handlingsplanen for sprog og læsning indgår i realiseringen af budgetmålet Læring og udvikling. Strategien for Læring og udvikling er, at Børn og Unge vil udvikle og implementere en fælles læringsforståelse, som en forpligtende ramme for alle medarbejdere i arbejdet med børnene, de unge og deres forældre. Udvikling og implementering af en fælles læringsforståelse er koblet til indsatsområdet sprog og læsning. Udviklingen af en fælles læringsforståelse bygger på erkendelsen af: at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer at børn har forskellige måder at lære på at en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling at indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. 1 Jf. budgetmål for Læring og udvikling i Børn og Unges Udviklingsplan.

7 SPROG OG LÆSNING Centrale principper i en fælles læringsforståelse er, at alle fagpersoner i Børn og Unge har høje ambitioner på alle børn og unges vegne, samt er nærværende og engagerede i mødet med børn, unge og forældre anerkender barnets og den unges udgangspunkt for læring (nærmeste udviklingszone) og udfordrer dem i forhold hertil (differentiering) såvel individuelt som i fællesskaber sikrer, at alle børn og unge har gode relationer og udvikler ansvarlighed i de fællesskaber, de er en del af (inklusion) tilrettelægger arbejdet, så børnene og de unge kan være aktive, undersøgende og eksperimenterende, og så de får mulighed for indsigt i egen læring og udvikling sætter mål for og evaluerer børnene og de unges læring sikrer, at der er progression i arbejdsprocesserne, og at de indeholder en kombination af tilgange, som udvikler børnene og de unges viden og færdigheder, deres forståelse af komplicerede problemstillinger og deres handlekompetencer. Handlingsplan for sprog og læsning Indsatsen for sprog og læsning i sammenhæng med en fælles læringsforståelse er udmøntet i Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning. Handlingsplanen beskriver en række indsatser, som har til formål at fremme børn og unges sprog- og læsefærdigheder gennem en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. Barnets og den unges udvikling af kommunikative kompetencer er en integreret del af den faglige, personlige, sociale og kulturelle dannelse og skal således være et omdrejningspunkt i alle indsatser for børn og unge 0 18 år. Såvel tale- som skriftsprog er redskaber for kommunikation, tænkning, læring og erkendelse. Kommunikative kompetencer dvs. sprog, læsning, formidling etc. er afgørende for barnets og den unges forudsætninger for at deltage i og øve indflydelse på alle livssammenhænge. Sprog og læsning læres i mange situationer. Læsning læres fx ikke i skolen alene. Det sociale, kulturelle og sproglige miljø uden for skolen og i barnets tidlige liv tillægges stor betydning for barnets skriftsprogsudvikling. En god talesproglig udvikling er en forudsætning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder. Det er dermed af betydning for børns læseudvikling, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Her er forældre, sundhedspleje og dagtilbud væsentlige aktører. Der er således en tydelig rød tråd i arbejdet med børn og unges sproglige og skrifsproglige udvikling fra 0-18 år. Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning beskriver overordnet følgende indsatser: kompetenceudvikling, der skal sikre at indsatsen sker på et højt fagligt niveau indsats for sprog- og skriftsprogsstimulering (0-6 år) indsats for sprog og læsning i skole (herunder SFO) samt i fritids- og ungdomsskoletilbud. Louise Gade Rådmand Børn og Unge

8 8 KAPITEL 1 STATUS FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR I Århus Kommune har der gennem de seneste 10 år været en skærpet opmærksomhed på læsning på de enkelte skoler, hos den enkelte lærer og børnehaveklasseleder, samt fra det kommunale niveau. Fokus har været rettet mod begynderundervisningen og den tidlige indsats. Det øgede fokus afspejler sig positivt i de kommunale læseresultater. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af status på sprog og læsning i Århus Kommune. På nationalt niveau har debatten været præget af en række internationale undersøgelser herunder PISA-undersøgelserne. Men også Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i folkeskolen og Undervisningsministeriets nationale handlingsplan for læsning 2 har været med til at sætte dagsordenen for læsning. Se bilag 2 for en uddybende beskrivelse heraf. Set i lyset af PISA-undersøgelserne, må der gøres en forstærket indsats for at sikre, at alle elever, både de svageste og de dygtigste, bliver bedre læsere og fortsat udvikler deres læsekompetence på mellemtrinnet og i udskolingen. Desuden bør der sættes fokus på sprog- og skriftsprogsstimulering i førskolealderen, da et godt og veludviklet talesprog samt et begyndende kendskab til skriftsproget forebygger senere læsevanskeligheder. Der er således behov for en langt bredere indsats, der strækker sig fra det lille barns sprogudvikling til den unge forlader skolen. Derudover er der brug for et kompetenceløft, der sikrer, at pædagoger og lærere er fagligt velkvalificerede til at arbejde med børns sprog- og læseudvikling. 2 Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning, november 2005.

9 SPROG OG LÆSNING KAPITEL 2 MÅL OG DELMÅL 9 Det overordnede mål for sprog og læsning i Århus Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. I tilknytning til det overordnede mål er der fastsat følgende delmål: at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling - herunder om sammenhængen mellem tale- og skriftsprog at de 0 6 årige børn udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget 3 at eleverne videreudvikler, vedligeholder og anvender gode, fleksible læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet som baggrund for kundskabstilegnelse i alle skolens fag 4. De følgende tre kapitler beskriver baggrunden for delmålene, samt de indsatser, der skal til for at opfylde delmålene. Indsatser vedrørende kompetenceudvikling er integreret i kapitlerne 4 (0-6 år) og 5 (6 18 år). 3 Se i øvrigt Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, Se i øvrigt Faghæfte 1, Fælles mål for dansk. Undervisningsministeriet, 2003.

10 10 KAPITEL 3 KOMPETENCEUDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR

11 SPROG OG LÆSNING 11 DELMÅL 1 Målet er, at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling, herunder om sammenhængen mellem taleog skriftsprog. Lederne spiller en central rolle i pædagogers og læreres kompetenceudvikling. Ledelsen må drøfte, hvilke processer og arbejdsgange, der udvikler mest viden, hvordan ekstern viden i form af fx internationale undersøgelser og forskningsresultater bedst formidles til de relevante personer. Det må overvejes, om der er strukturer i organisationen, der henholdsvis fremmer eller hæmmer videndeling. Endelig må ledelsen tage stilling til og begrunde anvendelsen af midler til efter- og videreuddannelse. BAGGRUND I den pædagogiske praksis er det afgørende for kvaliteten, at de professionelle er bevidste om, hvorfor de har valgt at gøre, som de gør. Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i Folkeskolen konkluderer, at de deltagende skolevæsener ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager viden fra fx forskning og større undersøgelser. Rapporten understreger betydningen af at fremme en faglig og pædagogisk begrundet praksis, hvor egne erfaringer kobles med forskningsmæssig viden. Efteruddannelse af pædagoger, sprogvejledere, lærere og læsevejledere skal være med til at sikre et højt fagligt niveau i sprog og læsning. Digitale og fysiske netværk mellem sprogvejledere og mellem læsevejledere skal sikre, at den enkeltes viden og best practise bliver tilgængelig for andre, og at der finder videndeling og erfaringsudveksling sted både internt i institutionen og institutionerne imellem. Læsekonsulenten spiller en central rolle for at formidle teori om læsning, forskningsresultater og resultater af nationale og internationale undersøgelser til skolerne. Forældrene har afgørende betydning for børnenes sprog- og skriftsprogsudvikling. Det er væsentligt, at forældrene har en grundlæggende viden om sprog og læsning, og er bevidste om deres rolle i barnets sproglige og skriftsproglige udvikling. Mange forældre læser højt for deres børn, måske uden at vide, hvilken betydning højtlæsningen har for barnets sproglige og skriftsproglige udvikling. De professionelle sundhedsplejerske, pædagoger og lærere - som forældrene løbende er i kontakt med, har en vigtig opgave i at vejlede forældrene i, hvordan de bedst understøtter barnets sprog- og læseudvikling.

12 12 KAPITEL 4 HANDLINGSPLAN FOR DEN TIDLIGE INDSATS - SPROG- OG SKRIFTSPROGSSTIMULERING (0-6 ÅR)

13 SPROG OG LÆSNING 13 DELMÅL 2 Målet er, at de 0 6 årige børn udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget 5. BAGGRUND Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær. Vi tænker med sprog, og sproget er således kilden til forståelse og erkendelse. Et godt sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Børn lærer sprog ved at være aktive og eksperimenterende sprogbrugere og i dialog med andre. Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel, og som den, der tager ansvar for barnets sprogudvikling, dvs. som den, der med udgangspunkt i barnet skaber motivation og læringsmuligheder, også for de børn, der ikke inviterer sig selv ind i sproglæringssituationer (samtale, højtlæsning, leg med skriftsprog osv.). Det et- til toårige barn bruger og forstår sproget på en situationsafhængig måde med en forankring i det konkrete og nærværende og i mimik og kropssprog. I årene mellem to og fem gennemløber barnet en stor udvikling i dets evne til at bruge sproget om hændte, planlagte og tænkte virkeligheder. Denne evne til at bruge sproget, om det, der ikke er til stede, altså uafhængig af den konkrete situation, forfines og udvikles i princippet resten af livet. Et velfungerende talesprog er grundlaget for barnets skriftsprogsudvikling. Skriftsprog er præget af at være situationsuafhængigt, da det skal kunne stå alene. Når barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et situationsuafhængigt sprog. Omvendt er barnets brug af situationsuafhængigt talesprog afgørende for at forstå skriftsproget. I de senere år er det med baggrund i emergent literacy forskningen 6 blevet almindeligt at se børnenes læseindlæring som en fortløbende skriftsprogsudvikling, der starter ganske tidligt, fra barnet gør sig sine første erfaringer med bøger og skrift, fx gennem forældrenes højtlæsning. Ifølge Lev S. Vygotsky er børnehaven og ikke skolen den mest naturlige arena for barnets første møde med skriftsproget. I Danmark har der imidlertid været en stærk tradition for, at læsning og skrivning skulle læres i skolen. Dette har medført, at mange forældre og pædagoger har stået usikre overfor de små børns nysgerrighed over for bl.a. ord og bogstaver og i værste fald har undladt at stimulere barnets interesse på dette felt. Der er med andre ord en stor usikkerhed overfor hvor langt man skal gå ind i skriftsprogets verden. Men hvis børns nysgerrighed overfor skriftsproget ikke bliver mødt med interesse, vil nysgerrigheden ophøre. Dermed vil barnet miste muligheden for på sin egen måde at tilegne sig grundlaget for at komme godt i gang med læsning og skrivning. For elever, som er i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, vil dette være særligt alvorligt. Legen er det bærende i arbejdet med børnenes skriftsprogsudvikling. Når barnet fx leger købmand og skriver indkøbslister, efterlignes de handlinger, som barnet har set de voksne udføre, men på legens præmisser og ud fra egne forudsætninger. Børn kan således udforske og eksperimentere med skriftsprog gennem leg og i dagligdags aktiviteter. Dermed erfarer de, hvad skriftsproget bruges til, og hvordan det bruges, før kravene om at mestre bliver dominerende, som det er tilfældet i skolen. Samtidig viser forskning, at børn, som tidligt begynder at legeskrive, gradvist udvikler indsigt i grundlæggende skriftsproglige principper 7. Arbejdet med småbørnenes tale- og skriftsproglige udvikling har en væsentlig funktion i forhold til det at lære at læse og skrive. I en tid med betydeligt fokus på børns læsning og med stigende krav og forventninger til skolen om tidligere og bedre læseindlæring vil det især være de børn, der møder i skolen med et ikke-aldersvarende sprog og ringe erfaringer med skriftsproget, der kommer i klemme. Derfor har dagtilbudet et særligt ansvar over for de børn, der kommer fra et sprogfattigt hjem med manglende skriftkultur, og som viser manglende evne eller lyst til at beskæftige 5 Se i øvrigt Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, Begrebet emergent literacy dækker det, at børn gradvist kan udvikle en tidlig skriftsproglig indsigt ved at beskæftige sig med skriftsprog sammen med voksne eller andre mere kompetente i miljøet, uden at der er tale om egentlig undervisning. 7 At tekst er nedskrevet tale, læseretning, bogstav-lyd forbindelse.

14 14 HANDLINGSPLAN FOR sig med skriftsproget. Sprogligt udsatte børn er meget afhængige af den mulighed for at udforske skriftsproget uden tidspres i læreprocessen, som dagtilbudet kan tilbyde. Det er vigtigt at understrege, at dagtilbudenes arbejde med sprog hverken handler om at indføre undervisning i læsning i dagtilbudene, eller alene handler om at gøre børn klar til at lære at læse. Sprogarbejdet i dagtilbudene har en selvstændig værdi i og med, at det er barnets læring og udvikling, der er omdrejningspunkt for indsatsen. Barnets sproglige kompetencer har værdi i sig selv som væsentligt redskab for barnets tænkning og kommunikation med andre, men er samtidig det fundament, hvorpå barnet lærer at læse og skrive. Sprogarbejdet i dagtilbudet og hjemmet har dermed også en stor betydning for, at barnet ikke senere udvikler læse- og skrivevanskeligheder. I det følgende er beskrevet de krav og anbefalinger, der knytter sig til sundhedsplejen og dagtilbud.

15 SPROG OG LÆSNING 15

16 16 HANDLINGSPLAN FOR

17 SPROG OG LÆSNING TILTAG I SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen skal sikre vejledning af forældrene om barnets tidlige sproglige udvikling, forudsætninger herfor samt om, hvordan forældrene bedst understøtter denne udvikling at der ved manglende barn/voksen kontakt og manglende sprogudvikling iværksættes yderligere tiltag. Vejledning af forældre I de forebyggende og sundhedsfremmende hjemmebesøg har sundhedsplejersken bl.a. til opgave at vejlede forældrene om barnets sproglige udvikling om barnets forudsætninger herfor samt om, hvordan forældrene bedst understøtter denne udvikling. Særlig indsats for udsatte børn Sundhedsplejersken skal i journalen registrere barnets sproglige udvikling og øjenkontakt m.v. Opgaven er bl.a.: at iværksætte yderligere tiltag, hvis der er manglende øjenkontakt, fysisk kontakt og/eller relationsforstyrrelse mellem mor/far og barn. barnet ikke har et aldersvarende sprog. Indsatsen kan være: at give familien ekstra opmærksomhed/indsats v.h.a. hjemmebesøg, Marte Meoindsats, henvisning til Vuggestedet eller familiens egen læge i samråd med forældrene at indstille barnet til Rådgivning og Specialpædagogik (tidligere PPR), hvis der er mistanke om forsinket sprogudvikling. Vejledningen omfatter betydningen af: den tætte kontakt mellem barn og forældre, herunder øjenkontakt den voksnes positive respons på barnets pludren og på dets forsøg på at benævne genstande og handlinger at den voksne sætter ord på det, han/hun gør, på genstande, farver og former at synge og læse for og med barnet, inspirere til brug af relevant materiale stimulering af barnets motorik, herunder mundmotorik barnets sproglige udvikling, herunder vigtigheden af at læse for og med barnet.

18 18 HANDLINGSPLAN FOR

19 SPROG OG LÆSNING TILTAG I DAGTILBUD Dagtilbudslederen skal sikre 1. at der i den pædagogiske læreplan opstilles mål og indikatorer for børnenes sproglige læring 2. at Sprog er beskrevet i den pædagogiske læreplan som særligt indsatsområde omfattende følgende punkter: a. målrettet indsats overfor udsatte børns sproglige udvikling b. målrettet indsats overfor tosprogede børn c. skriftsprogsstimulerende miljø d. sprogvurderinger og løbende sprogobservationer e. overgangsaktiviteter f. forældresamarbejde 3. personalets kompetenceudvikling herunder, at alle pædagoger har et højt fagligt niveau vedrørende børns sprogudvikling der uddannes en sprogvejleder. Det overordnede mål for arbejdet med de 0 6 årige børns sproglige udvikling er (jf. handlingsplanens delmål 2), at barnet udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog og viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Det er dagtilbudets opgave at opstille mål for barnet sprogudvikling indenfor følgende fire temaer: 1. generelle sprogfærdigheder, 2. situationsuafhængigt sprog, 3. sproglig opmærksomhed 4. erfaringer med litteratur, læsning og skrivning. De fire temaer er grundigt beskrevet i Bente Hagtvets bog: Sprogstimulering - Tale og skrift i førskolealderen. De mål, som dagtilbudet opstiller, skal afspejle de pædagogiske læringsmål, der er beskrevet i Kriterier til vurdering af skoleparathed. De pædagogiske læringsmål kan opfattes som slutmål for arbejdet med de 0 6 åriges sprogudvikling og knytter sig til de fire temaer for sprogudvikling MÅL OG INDIKATORER FOR BØRNENES SPROGLIGE LÆRING Ifølge Lov om Social Service 8a skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og fra 3 til skolealderen. Sprog herunder ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, it/medier og kommunikation - er et af de seks temaer, der som minimum skal være fokus på i de pædagogiske læreplaner.

20 20 HANDLINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE LÆRINGSMÅL INDENFOR DE FIRE TEMAER TEMA 1: GENERELLE SPROGFÆRDIGHEDER benytte bøger og billeder dialogisk og som udgangspunkt for samtaler synge og lege sanglege. Pædagogiske læringsmål 8 at barnet har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd at barnet behersker normerne for adækvat kommunikation Det lille barn taler om ting i dets nære omgivelser og vil i høj grad have brug for at aflæse og benytte mimik, tonefald og kropssprog. Barnet udvikler et situationsafhængigt sprog, dvs. et sprog, der fungerer i dagligdags situationer, når det, der tales om, er nærværende og tilstede. De generelle sprogfærdigheder er grundlaget for barnets videreudvikling af talesproget, samt for dets skriftsproglige udvikling og udgør dermed fundamentet i dagtilbudets sprogarbejde. Opgaven er bl.a. at: udvikle barnets ordforråd: ord må opleves og erfares gennem dagligdagens mange muligheder for samspil børnene må opfordres til at tale om ordenes betydning udvikle barnets kommunikative kompetencer: gennem anerkendende kommunikation må barnet anspores til at turde bruge sproget lære sproglige spilleregler: fx hvordan bliver man en del af samtalen og turtagning lære sammenhængen mellem verbalt og nonverbalt sprog anvende dialog med udgangspunkt i barnets opmærksomhedsfokus bruge fælles oplevelser til at introducere relevante nye begreber og temaer gentage sprogmønstre og udtryk TEMA 2: SITUATIONSUAFHÆNGIGT SPROG Pædagogisk læringsmål at barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt Efterhånden må barnet udvikle et sprog, som ikke blot fungerer, når det, der tales om, er en del af situationen. Barnet udtrykker sig fx ofte med han eller den, og det kan give problemer, hvis tilhøreren ikke ved, hvem eller hvad, der tales om. Evnen til at bruge sproget på en måde, som er uafhængig af den konkrete situation, udvikles gennem hele livet. At anvende et situationsuafhængigt sprog kræver, at man er i stand til at sætte sig i tilhørerens sted. Et situationsuafhængigt sprog er middel til empati, et redskab til abstrakt tænkning og vejen til skriftsprogets verden. Opgaven er bl.a. at: opfordre barnet til at tale om det, der er sket, og det, der skal ske, og om noget, der ligger uden for den konkrete, aktuelle virkelighed stille opklarende spørgsmål, når barnet udtrykker sig uklart lade barnet fortælle arbejde med børnenes genfortælling og genskabning af fx eventyr (fortælle, tegne, skrive, dramatisere). TEMA 3: SPROGLIG OPMÆRKSOMHED Pædagogisk læringsmål at barnet er sprogligt opmærksomt 8 JF. Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, 2007

21 SPROG OG LÆSNING 21 Børn elsker at pjatte og eksperimentere med sproget, herigennem udvikler de en særlig opmærksomhed på sprogets form. Det sprogligt opmærksomme barn udvikler en bevidsthed om, at sproget ikke blot er bærer af et indhold, men også har en form; at man kan smage på ord, at man kan opdele ord i lyd (fonemer og stavelser), at man kan rime med ord osv. Opgaven er bl.a. at arbejde med: lyttelege rim og remser leg med stavelser leg med sproglyde (fonemer). TEMA 4: ERFARINGER MED LITTERATUR, LÆSNING OG SKRIVNING Pædagogisk læringsmål at barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Højtlæsning giver barnet adgang til litteraturens forunderlige verden og er grobund for oplevelser af helt anderledes karakter, end børnene kender fra hverdagen. Institutionen må sikre sig, at de har mange bøger af høj sproglig og indholdsmæssig kvalitet 9. Der må skabes en kultur for højtlæsning, hvor der er plads til dialog. Dialogisk oplæsning er med til at udvikle barnets forståelse og brug af situationsuafhængigt sprog, forståelse for det skrevne sprog, og det er med til at give barnet lyst til selv at lære at læse. Børn lærer nemt at læse (genkende) eget navn eller navne på personer, de kender. Allerede i to-årsalderen kan man se børn, der legelæser for bamse af en bog, de selv har fået læst højt. De vil også gerne efterligne de voksnes skriven ved selv at legeskrive med kruseduller, tegn eller bogstaver. Herigennem gør de sig nogle afgørende erfaringer med, hvordan skriftsproget fungerer. Opgaven er bl.a. at anvende: dialogisk oplæsning legeskrivning legelæsning tydelig brug af skrift og tekst SPROG SOM SÆRLIGT INDSATSOMRÅDE I 2008 skal sprog beskrives som særligt indsatsområde i den pædagogiske læreplan. Indsatsen omfatter alle børns sproglige udvikling. Den pædagogiske læreplan skal udover den generelle målbeskrivelse for sprog omfatte følgende punkter: A. Fokus på udsatte børns sprogudvikling Sprog er et styringsredskab og dermed også en forudsætning for at kunne være deltager i en leg. Mangel på (dansk)sproglige kompetencer er derfor en ekskluderende faktor i det sociale fællesskab. Sprogligt udsatte børn er børn, der kommer fra sprog- og skriftsprogsfattige hjem, samt børn med et forsinket aktivt og passivt ordforråd. Derudover skal man være særlig opmærksom på ældre børnehavebørn med følgende sproglige vanskeligheder, som kan være tegn på, at barnet er i risiko for senere at få læsevanskeligheder: børn med et lille eller passivt ordforråd børn med syntagmatiske udtalefejl: udeladelse, ombytning eller tilføjelse af lyd børn, der ikke kan rime børn, der har svært ved at blive opmærksomme på enkelte lyde i sproget børn med dysleksi (ordblindhed) i familien. En generel indsats i institutionen gavner ikke nødvendigvis det svage barn. Der må gøres en individuel og særlig indsats for børn med ringe eller sen sproglig udvikling. Ofte er det de sprogligt svage børn, der mindst henvender sig til de voksne. Derfor 9 Til at understøtte dette arbejde udgiver Århus Kommune en vejledende børnelitterær kanon.

22 22 HANDLINGSPLAN FOR skal arbejdet sikre en daglig dialog med alle børn. Opgaven er derfor at tilrettelægge et skriftsprogsinviterende miljø, hvor alle børn inddrages. Alle børn - også dem, der ikke i første omgang opsøger det selv - må støttes i en læreproces, som kan vække deres nysgerrighed og interesse for skriftsproget, samt udvikle barnets lyst til at få læst højt, eksperimentere med og reflektere over skriftsproget. (Opgaver i forbindelse med arbejdet med udsatte børn, se næste afsnit: tosprogede børn). B. Tosprogede børn Ifølge Folkeskoleloven ( 4a) har kommunerne pligt til at give alle tosprogede børn i børnehavealderen sprogstimulering, hvis det enkelte barn ud fra en sagkyndig vurdering har et behov for det. Grundlæggende handler stimulering af tosprogede og etsprogede børn om de samme typer aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet er aktivt i sin sprogtilegnelse. Men det er endnu vigtigere for de tosprogede børn, at kommunikationen forankres i det konkrete og nærværende. De tosprogede børn skal også opleve et situationsuafhængigt sprog - fx via højtlæsning, men man må altid sørge for, at det har basis i et sprogligt indhold, som barnet forstår. I forbindelse med aktiviteter alt fra ture i skoven til højtlæsning af bøger - må der arbejdes med børnenes forforståelse, ligesom der efterfølgende må sættes ord på oplevelser og handlinger, dette kan fx understøttes af fotos, der kan genkalde aktiviteten. Manglende ordforråd er for langt de fleste tosprogede børn det allerstørste problem. Barnet må gives forskelligartede muligheder for at udbygge sit ordforråd fx i form af temaarbejde, fortælling, billedbøger, dialogisk oplæsning, sange og rim og remser. Både den voksne og barnet må gentage ordene mange gange. Et godt modersmål er grundlaget for et godt andetsprog. Tosprogede forældre opfordres til at tale det sprog, de selv behersker bedst, med deres barn.

23 SPROG OG LÆSNING 23 Opgaven er bl.a. at: anerkende barnets egen historie, sprog og kultur bygge sprogtilegnelsen på dialog præget af nærhed og interesse have særlig fokus på at udvikle barnets ordforråd kommunikationen handler om noget nærværende og centralt for barnet give oplevelser og erfaringer, som kobles med sprog anvende dialogisk oplæsning anvende jævnlige sprogobservationer og -vurderinger for at sikre målrettet støtte. C. Skriftsprogsstimulerende miljø I dagtilbudet skal der være rige sproglige miljøer, der sikrer børnenes sproglige udvikling. Alle samværssituationer opfattes som potentielle sprogtræningssituationer, der må udnyttes af hele personalet. Alle voksne omkring barnet må være gode sproglige rollemodeller. Som understøttelse af det målrettede arbejde med sproglig udvikling må institutionen skabe et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor bøger, blyanter, papir, it er tilgængelige redskaber. Tekst, ord og bogstaver må være en synlig del af institutionen fx i form af skilte på opbevaringskasser, garderober, aktivitetsplaner osv., men også i form af, at børnene ser de voksne anvende skrift i dagligdagen. Opgaven er bl.a. at sikre at: børnekulturen fx i form af god litteratur i rigt omfang er repræsenteret og synlig i institutionen. D. Sprogvurderinger og løbende sprogobservationer Fra august 2007 er det obligatorisk at tilbyde sprogvurderinger af alle tre-årige. Sprogvurderingsmaterialet skal også anvendes til den løbende vurdering af barnets sproglige udvikling frem til skolestarten. Målet med sprogvurderingen er at give dagtilbuddene et redskab til at tilrettelægge en mere differentieret og målrettet sproglig indsats, samt gøre personalet i stand til at vejlede forældrene om, hvordan de under- støtter barnets sproglige udvikling i hjemmet. Institutionen må løbende observere og evaluere det enkelte barns sproglige udvikling. Et redskab som TRAS (Tidlig registrering af sprog) er velegnet hertil. Observationerne må danne grundlag for det videre samarbejde med forældrene om barnets sproglige udvikling. Året før børnehavebarnet har alderen til at starte i skole, vurderes det ud fra materialet Kriterier til vurdering af skoleparathed. Opgaven er bl.a. at: tilbyde sprogvurderinger af alle 3 årige børn lave løbende sprogobservationer af barnets sproglige udvikling. E. Overgangsaktiviteter Dagtilbudets samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes skriftsprogsudvikling mellem dagpleje/vuggestue og børnehave og fra dagtilbud til skole. Opgaven er bl.a., at: etablere en fast procedure for overlevering af viden om det enkelte barns sproglige udvikling fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skolen dagtilbud og skole samarbejder om at skabe pædagogisk sammenhæng mellem børnehavens og skolens arbejde med sprog og skriftsprog, bl.a. ved hjælp af overgangsaktiviteter. F. Forældresamarbejde Barnet gennemgår i løbet af dets første fem leveår en fantastisk sproglig udvikling, der kan synes nærmest at komme af sig selv. Børns sproglige udvikling er imidlertid helt afhængig af barnets nære kontakt til og dialog med forældrene. Forældrene er sproglige rollemodeller for deres barn, både når de taler, læser og skriver. En god

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune At lære at tale At lære at læse At læse for at lære Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune 1. Baggrund.............................................................. 4 2. Mål

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi 2014-2017 Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 1 Forord...3 1.1 Strategi og handleplanens opbygning...5 2. Politikker for sprog og læsning...6 2.1 Dagtilbudsområdet...6 2.2 Skoler...6 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag...7 3. Strategi og handleplan

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0-18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0-18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0-18 år Udgiver: Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen 2009 et projekt i Faglighed for Alle Grafisk formgivning: Gurli Nielsem, Børne-

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet

Læs mere

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere