HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING"

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge

2 Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år

3 HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år Sara Marie 13,8 år Ida 7,8 år

4 HANDLINGSPLAN FOR INDHOLD SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 9 SIDE 10 SIDE 12 SIDE 17 SIDE 19 SIDE 19 SIDE 21 SIDE 24 SIDE 26 SIDE 29 SIDE 29 SIDE 37 SIDE 38 SIDE 40 SIDE 41 SIDE 44 SIDE 46 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING FORORD KAPITEL 1 STATUS FOR SPROG OG LÆSNING KAPITEL 2 MÅL OG DELMÅL KAPITEL 3 KOMPETENCEUDVIKLING KAPITEL 4 DEN TIDLIGE INDSATS SPROG OG SKRIFTSPROGSSTIMULERING (0-6 ÅR) 4.1 Tiltag i sundhedsplejen 4.2 Tiltag i dagtilbud Mål og indikatorer for børnenes sproglige læring Sprog som særligt indsatsområde Personalets kompetenceudvikling KAPITEL 5 DEN FORTSATTE INDSATS FOR LÆSNING I SKOLE (HERUNDER SFO), FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLETILBUD 5.1 Tiltag i skolen (herunder SFO) Skolens handlingsplan Skolens læsevejleder 5.2 Tiltag i fritids- og ungdomsskoletilbud KAPITEL 6 TILTAG I PÆDAGOGISK AFDELING 6.1 Projekter LITTERATURLISTE BILAG

5 SPROG OG LÆSNING 5 LÆSEVEJLEDNING Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning indledes i kapitel 1 med en kort status over arbejdet med sprog/læsning i Århus Kommune. Herefter præsenteres handlingsplanens mål og delmål i kapitel 2. Til de tre delmål knytter sig tre hovedindsatsområder: kompetenceudvikling, den tidlige indsats (0 6 år) og den fortsatte indsats i skole (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. De tre hovedindsatsområder er beskrevet i hvert af de tre følgende kapitler. Kapitel 3 understreger betydningen af, at alle, der beskæftiger sig med børns sproglige udvikling og læseudvikling, gør det på baggrund af høj faglighed. Kapitel 4 beskriver de indsatser, der knytter sig til sundhedsplejen og dagtilbud, og som skal være med til sikre, at børnene udvikler et alderssvarende talesprog og en grundlæggende viden om skriftsproget. Kapitel 5 omhandler de indsatser, der knytter sig til skole (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. Der er her fokus på den målrettede, differentierede begynderundervisning i læsning samt på den fortsatte læseundervisning med fokus på læseforståelsen på mellemtrin og i udskolingen, samt på sprog og læsning i fritids- og ungdomsskoletilbudenes pædagogiske virksomhed. Kapitel 6 redegør for de tiltag og projekter, som Pædagogisk Afdeling har ansvar for, og som skal understøtte implementeringen af handlingsplanen i Århus Kommune.

6 6 HANDLINGSPLAN FOR FORORD Det er helt grundlæggende for børnene og de unges dannelse og udvikling af faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, at de udvikler gode sprog- og læsefærdigheder. Derfor har Århus Kommune fra 2007 gjort sprog og læsning til indsatsområde. Alle ansatte i Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at de bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere 1. En fælles læringsforståelse Børn og Unges Udviklingsplan beskriver en række budgetmål og strategier. Handlingsplanen for sprog og læsning indgår i realiseringen af budgetmålet Læring og udvikling. Strategien for Læring og udvikling er, at Børn og Unge vil udvikle og implementere en fælles læringsforståelse, som en forpligtende ramme for alle medarbejdere i arbejdet med børnene, de unge og deres forældre. Udvikling og implementering af en fælles læringsforståelse er koblet til indsatsområdet sprog og læsning. Udviklingen af en fælles læringsforståelse bygger på erkendelsen af: at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer at børn har forskellige måder at lære på at en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling at indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. 1 Jf. budgetmål for Læring og udvikling i Børn og Unges Udviklingsplan.

7 SPROG OG LÆSNING Centrale principper i en fælles læringsforståelse er, at alle fagpersoner i Børn og Unge har høje ambitioner på alle børn og unges vegne, samt er nærværende og engagerede i mødet med børn, unge og forældre anerkender barnets og den unges udgangspunkt for læring (nærmeste udviklingszone) og udfordrer dem i forhold hertil (differentiering) såvel individuelt som i fællesskaber sikrer, at alle børn og unge har gode relationer og udvikler ansvarlighed i de fællesskaber, de er en del af (inklusion) tilrettelægger arbejdet, så børnene og de unge kan være aktive, undersøgende og eksperimenterende, og så de får mulighed for indsigt i egen læring og udvikling sætter mål for og evaluerer børnene og de unges læring sikrer, at der er progression i arbejdsprocesserne, og at de indeholder en kombination af tilgange, som udvikler børnene og de unges viden og færdigheder, deres forståelse af komplicerede problemstillinger og deres handlekompetencer. Handlingsplan for sprog og læsning Indsatsen for sprog og læsning i sammenhæng med en fælles læringsforståelse er udmøntet i Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning. Handlingsplanen beskriver en række indsatser, som har til formål at fremme børn og unges sprog- og læsefærdigheder gennem en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. Barnets og den unges udvikling af kommunikative kompetencer er en integreret del af den faglige, personlige, sociale og kulturelle dannelse og skal således være et omdrejningspunkt i alle indsatser for børn og unge 0 18 år. Såvel tale- som skriftsprog er redskaber for kommunikation, tænkning, læring og erkendelse. Kommunikative kompetencer dvs. sprog, læsning, formidling etc. er afgørende for barnets og den unges forudsætninger for at deltage i og øve indflydelse på alle livssammenhænge. Sprog og læsning læres i mange situationer. Læsning læres fx ikke i skolen alene. Det sociale, kulturelle og sproglige miljø uden for skolen og i barnets tidlige liv tillægges stor betydning for barnets skriftsprogsudvikling. En god talesproglig udvikling er en forudsætning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder. Det er dermed af betydning for børns læseudvikling, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Her er forældre, sundhedspleje og dagtilbud væsentlige aktører. Der er således en tydelig rød tråd i arbejdet med børn og unges sproglige og skrifsproglige udvikling fra 0-18 år. Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning beskriver overordnet følgende indsatser: kompetenceudvikling, der skal sikre at indsatsen sker på et højt fagligt niveau indsats for sprog- og skriftsprogsstimulering (0-6 år) indsats for sprog og læsning i skole (herunder SFO) samt i fritids- og ungdomsskoletilbud. Louise Gade Rådmand Børn og Unge

8 8 KAPITEL 1 STATUS FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR I Århus Kommune har der gennem de seneste 10 år været en skærpet opmærksomhed på læsning på de enkelte skoler, hos den enkelte lærer og børnehaveklasseleder, samt fra det kommunale niveau. Fokus har været rettet mod begynderundervisningen og den tidlige indsats. Det øgede fokus afspejler sig positivt i de kommunale læseresultater. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af status på sprog og læsning i Århus Kommune. På nationalt niveau har debatten været præget af en række internationale undersøgelser herunder PISA-undersøgelserne. Men også Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i folkeskolen og Undervisningsministeriets nationale handlingsplan for læsning 2 har været med til at sætte dagsordenen for læsning. Se bilag 2 for en uddybende beskrivelse heraf. Set i lyset af PISA-undersøgelserne, må der gøres en forstærket indsats for at sikre, at alle elever, både de svageste og de dygtigste, bliver bedre læsere og fortsat udvikler deres læsekompetence på mellemtrinnet og i udskolingen. Desuden bør der sættes fokus på sprog- og skriftsprogsstimulering i førskolealderen, da et godt og veludviklet talesprog samt et begyndende kendskab til skriftsproget forebygger senere læsevanskeligheder. Der er således behov for en langt bredere indsats, der strækker sig fra det lille barns sprogudvikling til den unge forlader skolen. Derudover er der brug for et kompetenceløft, der sikrer, at pædagoger og lærere er fagligt velkvalificerede til at arbejde med børns sprog- og læseudvikling. 2 Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning, november 2005.

9 SPROG OG LÆSNING KAPITEL 2 MÅL OG DELMÅL 9 Det overordnede mål for sprog og læsning i Århus Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. I tilknytning til det overordnede mål er der fastsat følgende delmål: at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling - herunder om sammenhængen mellem tale- og skriftsprog at de 0 6 årige børn udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget 3 at eleverne videreudvikler, vedligeholder og anvender gode, fleksible læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet som baggrund for kundskabstilegnelse i alle skolens fag 4. De følgende tre kapitler beskriver baggrunden for delmålene, samt de indsatser, der skal til for at opfylde delmålene. Indsatser vedrørende kompetenceudvikling er integreret i kapitlerne 4 (0-6 år) og 5 (6 18 år). 3 Se i øvrigt Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, Se i øvrigt Faghæfte 1, Fælles mål for dansk. Undervisningsministeriet, 2003.

10 10 KAPITEL 3 KOMPETENCEUDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR

11 SPROG OG LÆSNING 11 DELMÅL 1 Målet er, at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling, herunder om sammenhængen mellem taleog skriftsprog. Lederne spiller en central rolle i pædagogers og læreres kompetenceudvikling. Ledelsen må drøfte, hvilke processer og arbejdsgange, der udvikler mest viden, hvordan ekstern viden i form af fx internationale undersøgelser og forskningsresultater bedst formidles til de relevante personer. Det må overvejes, om der er strukturer i organisationen, der henholdsvis fremmer eller hæmmer videndeling. Endelig må ledelsen tage stilling til og begrunde anvendelsen af midler til efter- og videreuddannelse. BAGGRUND I den pædagogiske praksis er det afgørende for kvaliteten, at de professionelle er bevidste om, hvorfor de har valgt at gøre, som de gør. Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i Folkeskolen konkluderer, at de deltagende skolevæsener ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager viden fra fx forskning og større undersøgelser. Rapporten understreger betydningen af at fremme en faglig og pædagogisk begrundet praksis, hvor egne erfaringer kobles med forskningsmæssig viden. Efteruddannelse af pædagoger, sprogvejledere, lærere og læsevejledere skal være med til at sikre et højt fagligt niveau i sprog og læsning. Digitale og fysiske netværk mellem sprogvejledere og mellem læsevejledere skal sikre, at den enkeltes viden og best practise bliver tilgængelig for andre, og at der finder videndeling og erfaringsudveksling sted både internt i institutionen og institutionerne imellem. Læsekonsulenten spiller en central rolle for at formidle teori om læsning, forskningsresultater og resultater af nationale og internationale undersøgelser til skolerne. Forældrene har afgørende betydning for børnenes sprog- og skriftsprogsudvikling. Det er væsentligt, at forældrene har en grundlæggende viden om sprog og læsning, og er bevidste om deres rolle i barnets sproglige og skriftsproglige udvikling. Mange forældre læser højt for deres børn, måske uden at vide, hvilken betydning højtlæsningen har for barnets sproglige og skriftsproglige udvikling. De professionelle sundhedsplejerske, pædagoger og lærere - som forældrene løbende er i kontakt med, har en vigtig opgave i at vejlede forældrene i, hvordan de bedst understøtter barnets sprog- og læseudvikling.

12 12 KAPITEL 4 HANDLINGSPLAN FOR DEN TIDLIGE INDSATS - SPROG- OG SKRIFTSPROGSSTIMULERING (0-6 ÅR)

13 SPROG OG LÆSNING 13 DELMÅL 2 Målet er, at de 0 6 årige børn udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget 5. BAGGRUND Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær. Vi tænker med sprog, og sproget er således kilden til forståelse og erkendelse. Et godt sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Børn lærer sprog ved at være aktive og eksperimenterende sprogbrugere og i dialog med andre. Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel, og som den, der tager ansvar for barnets sprogudvikling, dvs. som den, der med udgangspunkt i barnet skaber motivation og læringsmuligheder, også for de børn, der ikke inviterer sig selv ind i sproglæringssituationer (samtale, højtlæsning, leg med skriftsprog osv.). Det et- til toårige barn bruger og forstår sproget på en situationsafhængig måde med en forankring i det konkrete og nærværende og i mimik og kropssprog. I årene mellem to og fem gennemløber barnet en stor udvikling i dets evne til at bruge sproget om hændte, planlagte og tænkte virkeligheder. Denne evne til at bruge sproget, om det, der ikke er til stede, altså uafhængig af den konkrete situation, forfines og udvikles i princippet resten af livet. Et velfungerende talesprog er grundlaget for barnets skriftsprogsudvikling. Skriftsprog er præget af at være situationsuafhængigt, da det skal kunne stå alene. Når barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et situationsuafhængigt sprog. Omvendt er barnets brug af situationsuafhængigt talesprog afgørende for at forstå skriftsproget. I de senere år er det med baggrund i emergent literacy forskningen 6 blevet almindeligt at se børnenes læseindlæring som en fortløbende skriftsprogsudvikling, der starter ganske tidligt, fra barnet gør sig sine første erfaringer med bøger og skrift, fx gennem forældrenes højtlæsning. Ifølge Lev S. Vygotsky er børnehaven og ikke skolen den mest naturlige arena for barnets første møde med skriftsproget. I Danmark har der imidlertid været en stærk tradition for, at læsning og skrivning skulle læres i skolen. Dette har medført, at mange forældre og pædagoger har stået usikre overfor de små børns nysgerrighed over for bl.a. ord og bogstaver og i værste fald har undladt at stimulere barnets interesse på dette felt. Der er med andre ord en stor usikkerhed overfor hvor langt man skal gå ind i skriftsprogets verden. Men hvis børns nysgerrighed overfor skriftsproget ikke bliver mødt med interesse, vil nysgerrigheden ophøre. Dermed vil barnet miste muligheden for på sin egen måde at tilegne sig grundlaget for at komme godt i gang med læsning og skrivning. For elever, som er i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, vil dette være særligt alvorligt. Legen er det bærende i arbejdet med børnenes skriftsprogsudvikling. Når barnet fx leger købmand og skriver indkøbslister, efterlignes de handlinger, som barnet har set de voksne udføre, men på legens præmisser og ud fra egne forudsætninger. Børn kan således udforske og eksperimentere med skriftsprog gennem leg og i dagligdags aktiviteter. Dermed erfarer de, hvad skriftsproget bruges til, og hvordan det bruges, før kravene om at mestre bliver dominerende, som det er tilfældet i skolen. Samtidig viser forskning, at børn, som tidligt begynder at legeskrive, gradvist udvikler indsigt i grundlæggende skriftsproglige principper 7. Arbejdet med småbørnenes tale- og skriftsproglige udvikling har en væsentlig funktion i forhold til det at lære at læse og skrive. I en tid med betydeligt fokus på børns læsning og med stigende krav og forventninger til skolen om tidligere og bedre læseindlæring vil det især være de børn, der møder i skolen med et ikke-aldersvarende sprog og ringe erfaringer med skriftsproget, der kommer i klemme. Derfor har dagtilbudet et særligt ansvar over for de børn, der kommer fra et sprogfattigt hjem med manglende skriftkultur, og som viser manglende evne eller lyst til at beskæftige 5 Se i øvrigt Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, Begrebet emergent literacy dækker det, at børn gradvist kan udvikle en tidlig skriftsproglig indsigt ved at beskæftige sig med skriftsprog sammen med voksne eller andre mere kompetente i miljøet, uden at der er tale om egentlig undervisning. 7 At tekst er nedskrevet tale, læseretning, bogstav-lyd forbindelse.

14 14 HANDLINGSPLAN FOR sig med skriftsproget. Sprogligt udsatte børn er meget afhængige af den mulighed for at udforske skriftsproget uden tidspres i læreprocessen, som dagtilbudet kan tilbyde. Det er vigtigt at understrege, at dagtilbudenes arbejde med sprog hverken handler om at indføre undervisning i læsning i dagtilbudene, eller alene handler om at gøre børn klar til at lære at læse. Sprogarbejdet i dagtilbudene har en selvstændig værdi i og med, at det er barnets læring og udvikling, der er omdrejningspunkt for indsatsen. Barnets sproglige kompetencer har værdi i sig selv som væsentligt redskab for barnets tænkning og kommunikation med andre, men er samtidig det fundament, hvorpå barnet lærer at læse og skrive. Sprogarbejdet i dagtilbudet og hjemmet har dermed også en stor betydning for, at barnet ikke senere udvikler læse- og skrivevanskeligheder. I det følgende er beskrevet de krav og anbefalinger, der knytter sig til sundhedsplejen og dagtilbud.

15 SPROG OG LÆSNING 15

16 16 HANDLINGSPLAN FOR

17 SPROG OG LÆSNING TILTAG I SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen skal sikre vejledning af forældrene om barnets tidlige sproglige udvikling, forudsætninger herfor samt om, hvordan forældrene bedst understøtter denne udvikling at der ved manglende barn/voksen kontakt og manglende sprogudvikling iværksættes yderligere tiltag. Vejledning af forældre I de forebyggende og sundhedsfremmende hjemmebesøg har sundhedsplejersken bl.a. til opgave at vejlede forældrene om barnets sproglige udvikling om barnets forudsætninger herfor samt om, hvordan forældrene bedst understøtter denne udvikling. Særlig indsats for udsatte børn Sundhedsplejersken skal i journalen registrere barnets sproglige udvikling og øjenkontakt m.v. Opgaven er bl.a.: at iværksætte yderligere tiltag, hvis der er manglende øjenkontakt, fysisk kontakt og/eller relationsforstyrrelse mellem mor/far og barn. barnet ikke har et aldersvarende sprog. Indsatsen kan være: at give familien ekstra opmærksomhed/indsats v.h.a. hjemmebesøg, Marte Meoindsats, henvisning til Vuggestedet eller familiens egen læge i samråd med forældrene at indstille barnet til Rådgivning og Specialpædagogik (tidligere PPR), hvis der er mistanke om forsinket sprogudvikling. Vejledningen omfatter betydningen af: den tætte kontakt mellem barn og forældre, herunder øjenkontakt den voksnes positive respons på barnets pludren og på dets forsøg på at benævne genstande og handlinger at den voksne sætter ord på det, han/hun gør, på genstande, farver og former at synge og læse for og med barnet, inspirere til brug af relevant materiale stimulering af barnets motorik, herunder mundmotorik barnets sproglige udvikling, herunder vigtigheden af at læse for og med barnet.

18 18 HANDLINGSPLAN FOR

19 SPROG OG LÆSNING TILTAG I DAGTILBUD Dagtilbudslederen skal sikre 1. at der i den pædagogiske læreplan opstilles mål og indikatorer for børnenes sproglige læring 2. at Sprog er beskrevet i den pædagogiske læreplan som særligt indsatsområde omfattende følgende punkter: a. målrettet indsats overfor udsatte børns sproglige udvikling b. målrettet indsats overfor tosprogede børn c. skriftsprogsstimulerende miljø d. sprogvurderinger og løbende sprogobservationer e. overgangsaktiviteter f. forældresamarbejde 3. personalets kompetenceudvikling herunder, at alle pædagoger har et højt fagligt niveau vedrørende børns sprogudvikling der uddannes en sprogvejleder. Det overordnede mål for arbejdet med de 0 6 årige børns sproglige udvikling er (jf. handlingsplanens delmål 2), at barnet udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog og viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Det er dagtilbudets opgave at opstille mål for barnet sprogudvikling indenfor følgende fire temaer: 1. generelle sprogfærdigheder, 2. situationsuafhængigt sprog, 3. sproglig opmærksomhed 4. erfaringer med litteratur, læsning og skrivning. De fire temaer er grundigt beskrevet i Bente Hagtvets bog: Sprogstimulering - Tale og skrift i førskolealderen. De mål, som dagtilbudet opstiller, skal afspejle de pædagogiske læringsmål, der er beskrevet i Kriterier til vurdering af skoleparathed. De pædagogiske læringsmål kan opfattes som slutmål for arbejdet med de 0 6 åriges sprogudvikling og knytter sig til de fire temaer for sprogudvikling MÅL OG INDIKATORER FOR BØRNENES SPROGLIGE LÆRING Ifølge Lov om Social Service 8a skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og fra 3 til skolealderen. Sprog herunder ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, it/medier og kommunikation - er et af de seks temaer, der som minimum skal være fokus på i de pædagogiske læreplaner.

20 20 HANDLINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE LÆRINGSMÅL INDENFOR DE FIRE TEMAER TEMA 1: GENERELLE SPROGFÆRDIGHEDER benytte bøger og billeder dialogisk og som udgangspunkt for samtaler synge og lege sanglege. Pædagogiske læringsmål 8 at barnet har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd at barnet behersker normerne for adækvat kommunikation Det lille barn taler om ting i dets nære omgivelser og vil i høj grad have brug for at aflæse og benytte mimik, tonefald og kropssprog. Barnet udvikler et situationsafhængigt sprog, dvs. et sprog, der fungerer i dagligdags situationer, når det, der tales om, er nærværende og tilstede. De generelle sprogfærdigheder er grundlaget for barnets videreudvikling af talesproget, samt for dets skriftsproglige udvikling og udgør dermed fundamentet i dagtilbudets sprogarbejde. Opgaven er bl.a. at: udvikle barnets ordforråd: ord må opleves og erfares gennem dagligdagens mange muligheder for samspil børnene må opfordres til at tale om ordenes betydning udvikle barnets kommunikative kompetencer: gennem anerkendende kommunikation må barnet anspores til at turde bruge sproget lære sproglige spilleregler: fx hvordan bliver man en del af samtalen og turtagning lære sammenhængen mellem verbalt og nonverbalt sprog anvende dialog med udgangspunkt i barnets opmærksomhedsfokus bruge fælles oplevelser til at introducere relevante nye begreber og temaer gentage sprogmønstre og udtryk TEMA 2: SITUATIONSUAFHÆNGIGT SPROG Pædagogisk læringsmål at barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt Efterhånden må barnet udvikle et sprog, som ikke blot fungerer, når det, der tales om, er en del af situationen. Barnet udtrykker sig fx ofte med han eller den, og det kan give problemer, hvis tilhøreren ikke ved, hvem eller hvad, der tales om. Evnen til at bruge sproget på en måde, som er uafhængig af den konkrete situation, udvikles gennem hele livet. At anvende et situationsuafhængigt sprog kræver, at man er i stand til at sætte sig i tilhørerens sted. Et situationsuafhængigt sprog er middel til empati, et redskab til abstrakt tænkning og vejen til skriftsprogets verden. Opgaven er bl.a. at: opfordre barnet til at tale om det, der er sket, og det, der skal ske, og om noget, der ligger uden for den konkrete, aktuelle virkelighed stille opklarende spørgsmål, når barnet udtrykker sig uklart lade barnet fortælle arbejde med børnenes genfortælling og genskabning af fx eventyr (fortælle, tegne, skrive, dramatisere). TEMA 3: SPROGLIG OPMÆRKSOMHED Pædagogisk læringsmål at barnet er sprogligt opmærksomt 8 JF. Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, 2007

21 SPROG OG LÆSNING 21 Børn elsker at pjatte og eksperimentere med sproget, herigennem udvikler de en særlig opmærksomhed på sprogets form. Det sprogligt opmærksomme barn udvikler en bevidsthed om, at sproget ikke blot er bærer af et indhold, men også har en form; at man kan smage på ord, at man kan opdele ord i lyd (fonemer og stavelser), at man kan rime med ord osv. Opgaven er bl.a. at arbejde med: lyttelege rim og remser leg med stavelser leg med sproglyde (fonemer). TEMA 4: ERFARINGER MED LITTERATUR, LÆSNING OG SKRIVNING Pædagogisk læringsmål at barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Højtlæsning giver barnet adgang til litteraturens forunderlige verden og er grobund for oplevelser af helt anderledes karakter, end børnene kender fra hverdagen. Institutionen må sikre sig, at de har mange bøger af høj sproglig og indholdsmæssig kvalitet 9. Der må skabes en kultur for højtlæsning, hvor der er plads til dialog. Dialogisk oplæsning er med til at udvikle barnets forståelse og brug af situationsuafhængigt sprog, forståelse for det skrevne sprog, og det er med til at give barnet lyst til selv at lære at læse. Børn lærer nemt at læse (genkende) eget navn eller navne på personer, de kender. Allerede i to-årsalderen kan man se børn, der legelæser for bamse af en bog, de selv har fået læst højt. De vil også gerne efterligne de voksnes skriven ved selv at legeskrive med kruseduller, tegn eller bogstaver. Herigennem gør de sig nogle afgørende erfaringer med, hvordan skriftsproget fungerer. Opgaven er bl.a. at anvende: dialogisk oplæsning legeskrivning legelæsning tydelig brug af skrift og tekst SPROG SOM SÆRLIGT INDSATSOMRÅDE I 2008 skal sprog beskrives som særligt indsatsområde i den pædagogiske læreplan. Indsatsen omfatter alle børns sproglige udvikling. Den pædagogiske læreplan skal udover den generelle målbeskrivelse for sprog omfatte følgende punkter: A. Fokus på udsatte børns sprogudvikling Sprog er et styringsredskab og dermed også en forudsætning for at kunne være deltager i en leg. Mangel på (dansk)sproglige kompetencer er derfor en ekskluderende faktor i det sociale fællesskab. Sprogligt udsatte børn er børn, der kommer fra sprog- og skriftsprogsfattige hjem, samt børn med et forsinket aktivt og passivt ordforråd. Derudover skal man være særlig opmærksom på ældre børnehavebørn med følgende sproglige vanskeligheder, som kan være tegn på, at barnet er i risiko for senere at få læsevanskeligheder: børn med et lille eller passivt ordforråd børn med syntagmatiske udtalefejl: udeladelse, ombytning eller tilføjelse af lyd børn, der ikke kan rime børn, der har svært ved at blive opmærksomme på enkelte lyde i sproget børn med dysleksi (ordblindhed) i familien. En generel indsats i institutionen gavner ikke nødvendigvis det svage barn. Der må gøres en individuel og særlig indsats for børn med ringe eller sen sproglig udvikling. Ofte er det de sprogligt svage børn, der mindst henvender sig til de voksne. Derfor 9 Til at understøtte dette arbejde udgiver Århus Kommune en vejledende børnelitterær kanon.

22 22 HANDLINGSPLAN FOR skal arbejdet sikre en daglig dialog med alle børn. Opgaven er derfor at tilrettelægge et skriftsprogsinviterende miljø, hvor alle børn inddrages. Alle børn - også dem, der ikke i første omgang opsøger det selv - må støttes i en læreproces, som kan vække deres nysgerrighed og interesse for skriftsproget, samt udvikle barnets lyst til at få læst højt, eksperimentere med og reflektere over skriftsproget. (Opgaver i forbindelse med arbejdet med udsatte børn, se næste afsnit: tosprogede børn). B. Tosprogede børn Ifølge Folkeskoleloven ( 4a) har kommunerne pligt til at give alle tosprogede børn i børnehavealderen sprogstimulering, hvis det enkelte barn ud fra en sagkyndig vurdering har et behov for det. Grundlæggende handler stimulering af tosprogede og etsprogede børn om de samme typer aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet er aktivt i sin sprogtilegnelse. Men det er endnu vigtigere for de tosprogede børn, at kommunikationen forankres i det konkrete og nærværende. De tosprogede børn skal også opleve et situationsuafhængigt sprog - fx via højtlæsning, men man må altid sørge for, at det har basis i et sprogligt indhold, som barnet forstår. I forbindelse med aktiviteter alt fra ture i skoven til højtlæsning af bøger - må der arbejdes med børnenes forforståelse, ligesom der efterfølgende må sættes ord på oplevelser og handlinger, dette kan fx understøttes af fotos, der kan genkalde aktiviteten. Manglende ordforråd er for langt de fleste tosprogede børn det allerstørste problem. Barnet må gives forskelligartede muligheder for at udbygge sit ordforråd fx i form af temaarbejde, fortælling, billedbøger, dialogisk oplæsning, sange og rim og remser. Både den voksne og barnet må gentage ordene mange gange. Et godt modersmål er grundlaget for et godt andetsprog. Tosprogede forældre opfordres til at tale det sprog, de selv behersker bedst, med deres barn.

23 SPROG OG LÆSNING 23 Opgaven er bl.a. at: anerkende barnets egen historie, sprog og kultur bygge sprogtilegnelsen på dialog præget af nærhed og interesse have særlig fokus på at udvikle barnets ordforråd kommunikationen handler om noget nærværende og centralt for barnet give oplevelser og erfaringer, som kobles med sprog anvende dialogisk oplæsning anvende jævnlige sprogobservationer og -vurderinger for at sikre målrettet støtte. C. Skriftsprogsstimulerende miljø I dagtilbudet skal der være rige sproglige miljøer, der sikrer børnenes sproglige udvikling. Alle samværssituationer opfattes som potentielle sprogtræningssituationer, der må udnyttes af hele personalet. Alle voksne omkring barnet må være gode sproglige rollemodeller. Som understøttelse af det målrettede arbejde med sproglig udvikling må institutionen skabe et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor bøger, blyanter, papir, it er tilgængelige redskaber. Tekst, ord og bogstaver må være en synlig del af institutionen fx i form af skilte på opbevaringskasser, garderober, aktivitetsplaner osv., men også i form af, at børnene ser de voksne anvende skrift i dagligdagen. Opgaven er bl.a. at sikre at: børnekulturen fx i form af god litteratur i rigt omfang er repræsenteret og synlig i institutionen. D. Sprogvurderinger og løbende sprogobservationer Fra august 2007 er det obligatorisk at tilbyde sprogvurderinger af alle tre-årige. Sprogvurderingsmaterialet skal også anvendes til den løbende vurdering af barnets sproglige udvikling frem til skolestarten. Målet med sprogvurderingen er at give dagtilbuddene et redskab til at tilrettelægge en mere differentieret og målrettet sproglig indsats, samt gøre personalet i stand til at vejlede forældrene om, hvordan de under- støtter barnets sproglige udvikling i hjemmet. Institutionen må løbende observere og evaluere det enkelte barns sproglige udvikling. Et redskab som TRAS (Tidlig registrering af sprog) er velegnet hertil. Observationerne må danne grundlag for det videre samarbejde med forældrene om barnets sproglige udvikling. Året før børnehavebarnet har alderen til at starte i skole, vurderes det ud fra materialet Kriterier til vurdering af skoleparathed. Opgaven er bl.a. at: tilbyde sprogvurderinger af alle 3 årige børn lave løbende sprogobservationer af barnets sproglige udvikling. E. Overgangsaktiviteter Dagtilbudets samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes skriftsprogsudvikling mellem dagpleje/vuggestue og børnehave og fra dagtilbud til skole. Opgaven er bl.a., at: etablere en fast procedure for overlevering af viden om det enkelte barns sproglige udvikling fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skolen dagtilbud og skole samarbejder om at skabe pædagogisk sammenhæng mellem børnehavens og skolens arbejde med sprog og skriftsprog, bl.a. ved hjælp af overgangsaktiviteter. F. Forældresamarbejde Barnet gennemgår i løbet af dets første fem leveår en fantastisk sproglig udvikling, der kan synes nærmest at komme af sig selv. Børns sproglige udvikling er imidlertid helt afhængig af barnets nære kontakt til og dialog med forældrene. Forældrene er sproglige rollemodeller for deres barn, både når de taler, læser og skriver. En god

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 1 Forord...3 1.1 Strategi og handleplanens opbygning...5 2. Politikker for sprog og læsning...6 2.1 Dagtilbudsområdet...6 2.2 Skoler...6 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag...7 3. Strategi og handleplan

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at:

De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at: Nyhedsbrev 3-6 år, nr. 8, Marts 2010: Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende skolebarns sprog og overgang til skolen. 1. Læringsmål og sproglige fokusområder. 2. Ordforrådstilegnelse. 3.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Fredensborg Kommune Revideret 2011 BØRN, KULTUR og SUNDHED 1 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på børns sproglige

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Læsepolitisk handleplan Horsens Kommune 2008

Læsepolitisk handleplan Horsens Kommune 2008 Læsepolitisk handleplan Horsens Kommune 2008 BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Status...4 Overordnede mål...5 Almenområdet...6 Baggrund...6 Hvad er læsning?...6 Indskolingen...6

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere