Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Transkript

1 Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive evalueringer af det første halvår i 1.g i skoleårene -14 og -15 har Silkeborg Gymnasium også i skoleåret -16 afsluttet grundforløbet før efterårsferien. Evalueringen er gennemført i december og omfatter således grundforløbet samt de første par måneder af studieretningsforløbet. Evalueringen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 18 1.g-klasser med 446 respondenter ud af 504 mulige svarende til svarfrekvensen 88 % (den var 74 % i og 83 % i ). Rekruttering Eleverne er blevet spurgt: Hvad var de vigtigste grunde til, at du valgte at søge ind på Silkeborg Gymnasium? I svarene betoner eleverne den brede uddannelse, der åbner mange muligheder for videregående uddannelse (81 %), de mange valgmuligheder på det store gymnasium (75 %), skolens gode rygte (58 %) samt det sociale liv (57 %). Eksempler på elevudsagn: Da jeg var til Åbent Hus gav SG et godt indtryk. SG var også ét af de eneste steder, hvor jeg kunne få lige den kombination af fag, jeg gerne ville have. Jeg har altid været fast besluttet på, at jeg skulle på HHX præcis som min far, da jeg gerne vil noget med handel. Brobygning i 8. klasse vendte dog dette billede helt på hovedet, da brobygningen på HHX var virkelig dårlig. Brobygningen på SG var til gengæld virkelig positiv i forhold til mine daværende forventninger. Jeg havde hørt en del omkring det fra nogle venner og familie, som fortalte mig, hvordan det var at gå på SG. Undersøgelsen viser, at en del elever tidligt beslutter sig for at søge optagelse på Silkeborg Gymnasium, hvilket fremgår af tabel 1. Flest beslutter sig i løbet af 9. klasse, men fordelingen af svarene tydeliggør vigtigheden af undervisningen i forbindelse med 8. klassernes introkursus. Tidspunkt for beslutning Frekvens I 10. klasse 29,8 % (24,5 %; 20,3 %) I 9. klasse 42,2 % (31,6 %; 37,8 %) I 8. klasse 15,5 % (25,3 % 20,7 %) Før 8. klasse 11,9 % (18,4 %; 19,8 %) 0,7 % (0,3 %; 1,4 %) Tabel 1. På hvilket tidspunkt besluttede du dig for at søge optagelse på Silkeborg Gymnasium frem for en anden ungdomsuddannelse? Tallene i parentes er for og i nævnte rækkefølge. 1

2 1.g-introduktionen Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med 1.g-introduktionen. Fx er 85 % af eleverne tilfredse eller meget tilfredse med første skoledag, og 88 % er tilfredse eller meget tilfredse med hytteturen, hvilket svarer til resultaterne de seneste år. Som det fremgår af figur 1, er der meget få elever, der udtrykker egentlig utilfredshed med introduktionsaktiviteterne. Vurdering af introduktionsaktiviteter - Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Første skoledag Tutorordning Hyttetur SG After Dark Figur 1. Elevernes tilfredshed med forskellige introduktionsaktiviteter. De første tre uger af studieretningsforløbet var skemalagt sammen med grundforløbsperioden for at skabe tid til at lave en fordeling af de hold, der dannes gennem studieretningsvalget, og til at lave nyt skema. I løbet af de tre uger afvikles prøver i AP og NV, hyttetur, periodeforløb i dansk og historie, idrætsdag samt et mindre antal almindelige lektioner. Figur 2 viser, at eleverne generelt er positive, idet 81 % samlet er fint eller meget fint tilfreds med perioden (de tilsvarende tal for og var hhv. 73 % og 83 %), og kun 2 % af eleverne er decideret negative i vurderingen (det var 5 % i og 2 % i ). Eleverne har mulighed for frit at kommentere de første uger af studieretningsforløbet. Mange elever er positive: Jeg synes virkelig at hytteturen var god, og også idrætsdagen. Generelt er fællesarrangementerne rigtig gode, og jeg synes godt, at der kunne være nogle flere af disse. Synes der blev gjort en del for at alle skulle falde til i de endelige studieretningsklasser. Jeg synes, at det har været godt at komme i gang med studieretningsfagene m.m. Jeg har sat pris på, at grundforløbet allerede sluttede efter efterårsferien. I forhold til mange af mine venner fra andre gymnasier, har det været dejligt at have NV og AP afsluttet så tidligt samt at få lov til at komme i gang med alle fagene. 2

3 Meget fint Hvordan oplevede du samlet set de første uger af studieretningsforløbet? Fint OK Dårligt Meget dårligt Figur 2. I de tre første uger af studieretningsforløbet var der hyttetur, periodeforløb i dansk og historie, idrætsdag, almindelig undervisning mv. Hvordan oplevede du samlet set de første uger af studieretningsforløbet? Der er dog også en del elever, der mener, at der er muligheder for forbedringer: Det handler først og fremmest om udfordringen ved at etablere sig i en ny social sammenhæng i form af studieretningsklassen: Jeg synes de første uger efter efterårsferien var hårde. Jeg kom ind i en ny klasse, hvor de kendte hinanden godt i forvejen. Dog var de meget åbne. Der skal bare mange kræfter til for at komme ind i et fællesskab, der allerede er godt startet. Der kunne godt være mere blanding mellem de nye og dem der gik der i grundforløbsklassen. Faglige udfordringer ved overgangen til gymnasiet Når der spørges til oplevelsen af faglige udfordringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium giver 11 % af eleverne udtryk for, at det er sværere på gymnasiet, og springet er for stort. Det er nogenlunde samme andel som i de tre forudgående år. De fleste af eleverne, nemlig 83 %, udtrykker, at det er sværere på gymnasiet, men kravene er passende. I og var tallene hhv. 86 % og 87 %. Figur 3 viser, at overgangen fra grundskolen til gymnasiet opleves forskelligt i fagene dansk, engelsk og matematik. Der er 41 % af eleverne, som synes, at overgangen i matematik er forholdsvis svær, hvilket er en betydelig stigning i forhold til, hvor det tilsvarende tal var 31 %. Dermed oplever væsentligt flere overgangen som svær i matematik end i engelsk, hvor 21 % betegner overgangen som svær eller meget svær (11-12 % i og ). I dansk oplever kun 9 % en svær eller meget svær overgang (13-14 % i og ). I forhold til og er der således sket en markant udvikling, idet engelsk tidligere har været oplevet som det mindst svære fag i overgangen til gymnasiet, men den plads indtages nu af dansk. 3

4 Oplevelse af overgang fra grundskole til gymnasium i forskellige fag (, N=446) 1 = Meget let overgang Matematik Dansk Engelsk 5 = Meget svær overgang Figur 3. Hvordan har du samlet set i forhold til MATEMATIK/DANSK/ENGELSK oplevet overgangen til gymnasiet? Almen sprogforståelse Samlet er 50 % af eleverne tilfredse eller meget tilfredse med AP, hvilket er en tilbagegang i forhold til, hvor det var 56 % (: 51 % og 2012: 53 %). Figur 4 illustrerer den overordnede udvikling gennem en længere årrække, og der forekommer at være en tendens til en lille forskydning af eleverne fra den tilfredse kategori til den neutrale. Hvor tilfreds har du alt i alt været med almen sprogforståelse Tilfreds/Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds/meget utilfreds Figur 4. Hvor tilfreds har du alt i alt været med almen sprogforståelse? 87 % af eleverne giver udtryk for, at de har lært noget nyt i AP (tallet var 89 % i og 88 % i ), og 53 % tilkendegiver, at det de har lært i AP i høj grad (9 %) eller i nogen grad (44 %) bliver brugt efter grundforløbet i dansk og de øvrige sprogfag. 4

5 Procent Figur 5 viser, at 30 % af eleverne tilkendegiver, at AP har gjort dem mere interesserede i sprog, mens sproginteressen påvirkes negativt hos 11 % af eleverne. Meget i positiv retning På hvilken måde har undervisningen i AP påvirket din interesse for sprog? I positiv retning Uændret I negativ retning Meget i negativ retning Figur 5. På hvilken måde har undervisningen i AP påvirket din interesse for sprog? Den overvejende positive påvirkning af interessen for sprog slår ikke igennem i forhold til elevernes valg af deciderede sproglige studieretninger, hvilket fremgår af figur 6. I havde 9,2 procent af 1.geleverne på forhånd valgt en sproglig studieretning, og 6,8 procent valgte ved det endelige studieretningsvalg en sproglig studieretning. 25 Studieretningsvalg og sprog Sproglige - endelige studieretningsvalg Sproglig - forhåndstilkendegivelse Figur 6. Andelen af elever, der vælger en sproglig studieretning i forbindelse med ansøgningen om optagelse på gymnasiet og ved det endelige studieretningsvalg sidst i grundforløbet. Se figur 10 for nærmere information om kategorisering af studieretninger. 5

6 Naturvidenskabeligt grundforløb Den samlede vurdering af NV viser, at 60 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse. Dette er på niveau med og dermed fastholdes en markant positiv udvikling i forhold til niveauet i (50 %), og vi er tilbage på niveauet fra 2011 (62 %) og 2012 (61 %). Figur 7 viser udviklingen i den samlede vurdering af NV gennem de senere år, og det fremgår, at var mindre positivt end det sædvanlige niveau. Det hænger måske sammen med, at det var første år med et forkortet grundforløb. Hvor tilfreds har du alt i alt været med NV? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 7. Udviklingen i den samlede tilfredshed med NV. Figur 8 viser udviklingen i interessen for naturvidenskab. Andelen af elever, der i tilkendegiver, at deres naturvidenskabsinteresse er blevet påvirket i positiv eller meget positiv retning svarer til niveauet i - dvs. knap 40 %. Men perioden -15 har ikke været på niveau med 2011 og Det er positivt, at færre elever, nemlig 12 %, end i de forudgående år tilkendegiver, at naturvidenskabsinteressen er blevet påvirket i negativ retning. En krydstabulering viser, at 76 % af de elever, som udtrykker sig positivt om NV-temaet, tilkendegiver, at de har fået øget interesse for naturvidenskab. På hvilken måde har undervisningen i NV påvirket din interesse for naturvidenskab? Meget i positiv retning I positiv retning Uændret I negativ retning Meget i negativ retning Figur 8. På hvilken måde har undervisningen i NV påvirket din interesse for naturvidenskab? 6

7 Procent Figur 9 viser, at studieretningsvalget ved afslutningen af grundforløbet i netto gav en reduktion i andelen af elever på naturvidenskabelige studieretninger på 3 procentpoint. Dermed brydes det mønster, der gennem syv år har været med en typisk nettotilvækst på 5 procentpoint til de naturvidenskabelige studieretninger. 40 Studieretningsvalg og naturvidenskab Naturvidenskabelige - endelige Naturvidenskabelige - forhåndstilkendegivelse Figur 9. Andelen af elever, der vælger en naturvidenskabelig studieretning i forbindelse med ansøgningen om optagelse på gymnasiet og ved det endelige studieretningsvalg sidst i grundforløbet. Se figur 10 for nærmere information om kategorisering af studieretninger. 7

8 Procent Studieretningsvalget Før eleverne begynder på gymnasiet afgiver de en forhåndstilkendegivelse vedrørende, hvilken studieretning de ønsker. Sidst i grundforløbet foretages det endelige valg af studieretning, og figur 10 viser, hvorledes valgene har udviklet sig. 60 Endeligt studieretningsvalg Kunstneriske Naturvidenskabelige Samfundsvidenskabelige Sproglige Figur 10. Udvikling i elevernes valg af studieretning. Der er anvendt nedenstående kategorisering af de udbudte studieretninger (-udbud), hvor det bemærkes, at mange af eleverne på række af de samfundsvidenskabelige studieretninger med samfundsfag på B-niveau har en fagkombination med to sprog på A-niveau (nemlig alle elever med et begyndersprog). Kunstneriske studieretninger: MU-MA-Fy, MU-EN-Bi, MU-EN-Dr Naturvidenskabelige studieretninger: MA-Fy-Ke, MA-FY-Ke, MA-KE-Fy, MA-BIOTEK-Fy, MA-BIOTEK-FY, MA-GEO-Ke, BI-Ma-Id, BI-Ma-Ps Samfundsvidenskabelige studieretninger: SA-MA-Fy, SA-EN-Ma, SA-BI-Ma, SA-EN-Ma-Ng, EN-Sa-Ma, EN-Sa-Me, EN- Sa-Fi, EN-Sa-Ps, EN-Sa-Dr Sproglige studieretninger: EN-SP-Ty, EN-FR-Ty, LA-GR, EN-SP-Sa, EN-FR-Sa, EN-TY-Ma, EN-SP-Ty-la, EN-FR-Ty-la Fordelingen af elever på forskellige studieretninger dækker over, at mange elever vælger anderledes ved det endelige studieretningsvalg end ved forhåndstilkendegivelsen. For -årgangen har omkring 40 % skiftet studieretning, og på den måde ligner de forudgående år. Samlet vurdering Når eleverne afslutningsvist i spørgeskemaet efter at have forholdt sig til introduktionsforløbet, fagpræsentationslektioner, NV, AP osv. bliver bedt om en samlet vurdering af grundforløbet i er 90 % tilfredse eller meget tilfredse (91 % i og 86 % i ), og mindre end 2 % giver udtryk for en grad af utilfredshed. Dermed ligner meget de forudgående år, hvilket fremgår af figur 11. Dog bemærkes det, at der gennem de senere år er en tendens til stigning blandt elever, der samlet er meget tilfredse. 8

9 Samlet vurdering af første halve år på gymnasiet Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 11. Hvor tilfreds har du alt i alt været med dit første halve år på gymnasiet? Eleverne har mulighed for at skrive en afsluttende kommentar, hvilket en lille del benytter sig af: Det er hyggeligt at gå på skolen, lærerne er søde og timerne indeholder god undervisning. Det har dog været svært at skulle gå i en ny klasse den første periode, og når man så er faldet til, skal man ind i en anden klasse eller der bliver lavet om på ens klasse. Det er noget af det, som for mig har gjort det første halve på gym lidt turbulent og stressende. Jeg synes, at gymnasiet er rigtig godt. Jeg er glad for at man bliver udfordret, men stadig så man kan følge med. SG har givet mig lysten til at gå i skole igen. Thank you. Overordnede konklusioner Ved elevernes samlede vurdering af grundforløbet udtrykker langt de fleste tilfredshed, og mindre end 2 % giver udtryk for en grad af utilfredshed, hvilket betyder, at ligner de forudgående år. Eleverne udtrykker generelt stor (og stigende) tilfredshed med 1.g-introduktionen og begyndelsen af studieretningsforløbet. Mange elever udtrykker fx tilfredshed med, at hytteturen afvikles med studieretningsklassen, og stadig flere er positive i forhold til arrangementet SG After Dark. Mht. AP er elevernes vurdering overordnet positiv og svarer meget til de forudgående år. Dog er den samlede vurdering i lidt mindre positiv end i. Dette kan muligvis skyldes, at færre oplever, at AP-kompetencerne anvendes i det efterfølgende forløb, og at færre oplever sammenhæng mellem de forskellige dele af AP. 9

10 Eleverne udtrykker i en samlet vurdering af NV-forløbet samme grad af tilfredshed i som i de bedste år i perioden Men for første gang siden 2007 er der færre elever, der ved det endelige studieretningsvalg vælger en naturvidenskabelig studieretning end ved forhåndstilkendegivelsen af studieretningsønske, som blev afgivet ved optagelsen på gymnasiet. Andelen af elever, der efter grundforløbet vælger en anden studieretning, er fortsat omkring 40 %. Fagpræsentationslektionerne vurderes positivt af de elever, der i videst omfang udnytter disse til afklaring af studieretningsvalget. Samlet set føler eleverne, at grundlaget for studieretningsvalget er nogenlunde som de forudgående år. Men undersøgelsen indikerer, at flere elever kunne have fordel af at deltage i flere FP-lektioner. Der er fortsat brug for at arbejde med at udjævne de skriftlige afleveringer. Eleverne finder overgangen til gymnasiet noget mere udfordrende i matematik end i dansk og engelsk. /Brian Krog Christensen, februar