Miljøvurdering Miljøvurdering Miljøvurdering Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Overordnet vurdering Miljøvurdering Vurdering af retningslinjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering Miljøvurdering Miljøvurdering Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Overordnet vurdering Miljøvurdering Vurdering af retningslinjer"

Transkript

1 Ikke teknisk resumé Overordnet vurdering af retningslinjer Byer og byformål Veje og trafik Teknik og forsyning Landområder Ferie og fritid Naturområder af rammer Støvring Suldrup Terndrup

2 ens lovgrundlag Forslag til Kommuneplan 2013 er baseret på Kommuneplan 2009, og de fleste retnignslinjer er derfor overført uændret. Enkelte retningslinjer og rammer foreslåes ændret, og det er disse ændringer, for den fremtidige planlægning og for de fysiske anlæg, der miljøvurderes i dette dokument. ens fem faser Gennemførelsen af miljøvurderingen består af fem faser: Første fase bruges til at afgrænse indholdet af miljøvurderingen og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen (scoping). Scopingfasen er gennemført i efteråret Der er kommet svar fra Vejdirektoratet, som har kommentarer omkring trafik i forhold til biogasanlæg. Overvejelser herom indgår i miljøvurderingen. Anden fase består af selve miljøvurderingen og udarbejdelsen af en miljørapport. en indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Miljørapporten fremlægges i offentlig høring sammen med kommuneplanforslaget, så offentligheden kan forholde sig til planens indvirkning på miljøet. Fjerde fase består i kommuneplanens endelige vedtagelse på grundlag af miljørapporten, de indkomne bemærkninger fra høringen og en sammenfattende redegørelse efter Lov om. Den sammenfattende redegørelse skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne plan. Femte fase er den opfølgende overvågning af kommuneplanens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der er fastlagt i miljørapporten. Byrådet sigter mod at denne overvågning i videst muligt omfang sker via eksisterende sektorovervågningsprogrammer, så opstilling af særskilte overvågningsprogrammer undgås. ens fokus en behandler planændringerne ud fra det brede miljøbegreb, jf. lovens 1, stk. 2. en omhandler følgende dele af kommuneplanen, hvor der er indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere planer: Retningslinjer om byer og byformål Retninglinjer om trafik Retningslinjer om ferie og fritidsanlæg Retningslinjer om tekniske anlæg Retninglinjer om landbrug og natur Nye og ændrede arealudlæg i form af kommuneplanrammer. ens detaljeringsniveau en af kommuneplanforslaget skal ske på et overordnet niveau der svarer til planforslagets detaljeringsniveau. en indeholder på den baggrund generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet samt hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis infrastruktur eller nye byområder. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2007) udgør lovgrundlaget for nærværende miljøvurdering. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelse og vedtagelse af planer. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der er tilvejebragt i medfør af lovgivningen, der fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, og som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplaner er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering. Er der tale om ændringer af eksisterende planer, er det kun ændringerne, der skal miljøvurderes, jf. lovens 3, stk. 1. I forbindelse med en kommuneplanrevision er det kun de dele, der sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, der skal miljøvurderes, og da kun de dele, hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer. Loven stiller mindstekrav til miljøvurderingens omfang og indhold, jf. lovens 7 og bilag 1. Kravet til kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan forlanges, og skal svare til kommuneplanforslagets detaljeringsniveau. 2 / 21

3 Ved behandlingen af de enkelte parametre i miljøvurderingen er der opstillet forskellige anbefalinger til hvordan myndigheder og bygherrer kan undgå, minimere og/eller kompensere for negative påvirkninger af miljøet. en indeholder følgende emner:. Ikke teknisk resumé Miljøpåvirkningen vurderes ud fra et i loven bredt defineret miljøbegreb, der f.eks. omfatter befolkningens sundhed, påvirkning med støj og påvirkning af flora og fauna. en er foretaget på grundlag af de nye og ændrede retningslinjer og rammer der indgår i forslag til Kommuneplan 2013 i forhold til den tidligere kommuneplan. en er opdelt i tre hovedafsnit: 1. Overordnet miljøvurdering 2. af retningslinjer 3. af rammer Overordnet miljøvurdering I den overordnede miljøvurdering defineres et 0 alternativ, som er udtryk for, hvordan udviklingen ville foregå, hvis den vurderede plan ikke blev gennemført. Det er dermed forskellen mellem 0 alternativet og planen, der er miljøvurderingens objekt, og ikke planen i sig selv. 0 alternativet er fastlagt til at være de eksisterende udlæg i den gamle kommuneplan. en er sket løbende siden foråret 2012, hvorved der har været mulighed for at tilpasse arealudlæggene med henblik på at minimere miljøpåvirkningerne. Planer, der påvirker Natura 2000 områder, skal miljøvurderes. Natura 2000 området, der omfatter Rebild Bakker, vil inddirekte kunne blive påvirket positivt af kommuneplanen, da en afgrænsning til detailhandel reduceres. Der opstilles ikke særskilte overvågningsprogrammer som følge af miljøvurderingen. skal ske i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og administrationen af disse planer samt sektorplaner og - lovgivning i øvrigt. af retningslinjer Retningslinjerne er vurderet for de relevante påvirkninger, der på kommuneplanniveau kan forudsiges afledt af retningslinjerne. Retningslinjerne er i de fleste tilfælde opstillet med henblik på at afbøde miljøpåvirkninger. Retningslinjerne er hovedsageligt vurderet i forhold til deres styrke til at afværge de negative miljøpåvirkninger. I miljøvurderingen er følgende af kommuneplanforslagets retningslinjer vurderet: Retningslinje Rummelighed: Byrammen til byudvikling udvides i planen med ca. 5 ha. Byrammen udregnes som det forventede fremtidige arealforbrug til den 12 årige planperiode på baggrund af den hidtidige planlægning. Retningslinje Afgrænsning (detailhandel): I Rebild er der sket en væsentlig reduktion i detailhandelsafgrænsningen, da denne omfattede et større område ud i Rebild Bakker. Retningslinje Nye veje: Planlægningszonen til forlægning af Nibevej 3 / 21

4 indsnævres til en linjeføring. Indsnævringen medfører en større afklaring for borgerne i området. Retningslinje Potentielle biogasområder: Retningslinjen udlægger to potentielle områder til fælles biogasanlæg, ved Terndrup og Sørup, samt opstiller restriktioner i forbindelse med lokalisering af et konkret anlæg indenfor udpegningerne. Biogasanlæg er en del af statens målsætning om at udnytte gylle til grøn energi. Retningslinje Vindmøller og potentielle vindmølleområder: Med retningslinjerne udlægges to potentielle vindmølleområder ved hhv. Tustrup og Volstrup. Retningslinjerne præciserer rammerne for de to områder samt generelle retningslinjer for vindmølleparker, visualisering, afstands og støjkrav samt udseende. Møllerne vil medvirke til at opfylde målene for vindenergi. Eventuelle møller ved Volstrup kræver samarbejde med Mariagerfjord kommune, som har møller på den anden side af kommunegrænsen. Retningslinje Minimøller: Retningslinjen omhandler etablering af mini og mikromøller såsom dimensioner, udseende samt sårbare områder for opsætning af møllerne. Retningslinjen vurderes at påvirke miljømålene om mere vindenergi positivt idet retningslinjen muliggør opsætning af minimøller i visse områder, og beskytter sårbare områder. Retningslinje Særligt værdifulde landbrugsområder og jordbrugsområder: Udpegningerne til særligt værdifulde landbrugsområder er revideret. Retningslinjen har til formål at beskytte landbrugets interesser i områderne samt at sikre landbrugserhvervets mulighed for strukturudvikling. Særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af Statsforvaltningens jordbrugsanalyse med øje for at understøtte en sammenhængende landbrugsplanlægning. Derfor er der foretaget en interesseafvejning (nabohensyn, landskab, natur og miljø) i det åbne land for det generelle landbrugserhverv, og ikke på bedriftsniveau, således at udviklingen i landbrugserhvervene kan baseres på en samlet vurdering, hvori der kan skabes synlighed over områder med investeringssikkerhed. Udpegningerne kan påvirke landskabsbilledet, da mængden af landskabselementer (læhegn, mindre beplantninger og udyrkede arealer) bliver færre. Retningslinje Områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug: Retningslinjen udlægger arealer til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i overensstemmelse med Planloven. Formålet er at udpege og beskytte arealer fra eksempelvis byggeri og anvendelser, som begrænser landbrugets eventuelle driftsmuligheder. I udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug er der udpeget arealer, der i størst muligt omfang bidrager til at mindske konsekvenserne af miljøpåvirkningen og gener fra nye og/eller udbyggede landbrug. Retningslinje Planlægning af regionale ferie og fritidsanlæg og Retningslinje Hoteller og vandrehjem o. lign.: Retningslinjerne er ændret, så der gives mulighed for udlægning af rammer til regionale ferieog fritidsformål samt hoteller og lignende også kan finde sted uden tilknytning til byer med detailhandel. Hensigten er at øge mulighederne for turisme i tråd med statens og egne mål. Retningslinjerne er udformet så eventuelle udpegninger ikke strider i mod særlige natur og landbrugsinteresser. Retningslinje Sommerhusområder: Der er indsat en ny retningslinje om sommerhusområder. Retningslinjen er udformet, så konflikter mellem eventuelle sommerhusområder og interesserne indenfor natur, kultur, råstoffer og jordbrug undgås. Retningslinje Særlige naturområder og Potentielle naturområder: Retningslinjerne udpeger arealer til særlige naturområder samt potentielle naturområder. Potentielle naturområder er en revision af tidligere "naturområder". Retningslinjerne medvirker til at opfylde de statslige mål om at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne samt at standse tabet af biodiversiteten inden Det vurderes at ændringerne af udpegningerne vil bidrage til opfyldelsen af de statslige mål om naturbeskyttelse. De ændrede udpegninger vurderes således tilpasset faktisk arealanvendelse, faktisk beliggenhed af levesteder 4 / 21

5 for planter og dyr, herunder ikke mindst hvor der er særlige koncentrationer af levesteder. Retningslinje Økologiske forbindelse og potentielle økologiske forbindelser: Retninglinjerne udpeger økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Udpegningerne udgør i højere grad sammenhængende arealer med beskyttede naturtyper, skove, andre ikkebeskyttede levesteder samt arealer med særligt stort potentiale for naturgenopretning. Den fysiske sammenhæng giver mulighed for vandring og spredning af dyr og planter. De opdelte og ændrede udpegninger af arealer til økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser vil bidrage til opfyldelse af de statslige mål for sammenhæng. Retningslinje Fiskeri, Sejlads, Badning og Restaurering: Retningslinjerne omhandler områder i forbindelse med anvendelse af vandløb og søer indenfor emnerne fiskeri, sejlads, badning og restaurering. Det er et statsligt mål at skabe gode forbindelser mellem natur og rekreative områder. Udpegninger og retningslinjer vurderes til at have en positiv miljøpåvirkning idet de synliggør egnede områder til rekreative formål indenfor søer og vandløb. en af retningslinjerne i kommuneplanforslaget indeholder en beskrivelse af afbødende foranstaltninger, der efterfølgende bør iagttages for detailplanlægning og administration på grundlag af retningslinjen. af rammer en vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med udlæg af nye arealer og udtagning af eksisterende rummelighed. Rammerne er vurderet for de relevante påvirkninger, der på kommuneplanniveau kan forudsiges i områderne. Derfor er der hovedsageligt vurderet i forhold til eksisterende bindinger i medfør af lovgivningen og planlægningen i områderne. Der er ikke vurderet at være væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med rammeudlæggene. Der vil dog i alle tilfælde i forbindelse med lokalplanlægningen skulle foretages en screening, med henblik på at afgøre, om lokalplanen skal miljøvurderes. en af nye og ændrede rammer i kommuneplanforslaget opsummerer hvilke miljøparametre, der som minimum efterfølgende bør iagttages ved lokalplanlægningen. Overordnet vurdering Forudsætninger og 0 alternativ Formålet med miljøvurdering af planer er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at planens indvirkning på miljøet klarlægges. Til det formål er der brug for et sammenligningsgrundlag. Derfor opereres der med et 0- alternativ, som er udtryk for, hvordan udviklingen ville foregå, hvis den vurderede plan ikke blev gennemført. Det er dermed forskellen mellem 0 alternativet og planen, der er miljøvurderingens objekt, og ikke planen i sig selv. 0 alternativet i denne miljøvurdering er fastlagt til at være de eksisterende udlæg i Kommuneplan 2009 med tilhørende kommuneplantillæg. De væsentligste ændringer af retningslinjer fra Kommuneplan 2009 til Kommuneplan 2013 er følgende: Ændringer i udlæg til byformål Fastlæggelse af en linjeføring til Ny Nibevej fremfor en planlægningszone En opblødning af mulighederne for at place ferie og fritidsanlæg i det åbne land Udpegning af potentielle områder til biogasanlæg ved Terndrup og 5 / 21

6 Sørup Udpegning af potentielle vindmølleområder ved Volstrup og Tustrup Revision af udpegningerne til særlig værdifulde landbrugsområder og jordbrug Udpegning af områder til driftsbygninger Revision af udpegninger til natur og økologiske forbindelser Revision af retninglinjer til anvendelse af vandløb og søer. Med retningslinjerne i Kommuneplan 2013 lægges der i øvrigt op til at videreføre de hidtidige principper for arealanvendelsen af det åbne land. Miljøhensyn integreret i kommuneplanen som afbødende foranstaltning Da miljøvurderingen er foretaget sideløbende med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget, har der været mulighed for allerede i tilblivelsesfasen at imødegå og fravælge planløsninger med en uacceptabel påvirkning af miljøet. srapporten har til formål at dokumentere de miljømæssige hensyn, der er indarbejdet ved planforslagets tilblivelse. Derudover sammenfatter miljøvurderingsrapporten en række anbefalinger til den senere opfølgende detailplanlægning. Sidst men ikke mindst er formålet at invitere borgere og høringsparter til at debattere kommuneplanforslaget på et mere oplyst grundlag. Natura 2000 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages miljøvurdering, hvis Natura 2000 områder (international naturbeskyttelse) berøres. I Rebild Kommune findes dele af følgende tre Natura 2000 områder: Rold Skov, Rebild Bakker og Lindenborg Ådal, Lille Vildmose og Sønderup Ådal. Kommuneplan 2013 giver ikke mulighed for byudvikling eller infrastruktur, der kan gribe forstyrrende ind i Sønderup Ådal eller Lille Vildmose. En detailhandelsafgrænsning i Rebild foreslåes reduceret, og ændringen formodes at have (positivt) indirekte indvirkning for Natura 2000 området for Rebild Bakker og er derfor miljøvurderet i forhold hertil. Indenfor Natura 2000 er de naturområder som er udpeget i Kommuneplan 2009 endvidere ændret til særlig værdifulde naturområder. Dette forventes at få en positiv effekt på udpegningsgrundlaget. Landbrugsmæssige interesser Planlægningen har generelt til formål at sikre en sammenfattende planlægning, herunder sikre en fornuftig udnyttelse af arealressourcen til byudvikling. Således udlægger kommuneplanen kun arealer til byvækst, der kan forventes taget i anvendelse til byformål inden for en tidshorisont på 12 år. Kommuneplan 2013 udlægger ca. 225 ha til byudvikling. Derved bliver presset på landbrugsinteresserne en smule større end tidligere, men med en omplacering af arealerne sikres det, arealer i højere grad inddrages de steder, hvor udviklingen forventes at ske. Landbrugslovgivningen bidrager til at sikre, at landbrugsarealer anvendes landbrugsmæssigt medmindre det besluttes, at de skal overgå til en anden planlagt anvendelse. På denne måde sikres der en hensigtsmæssig balance mellem landbrugets og byudviklingens interesser. I Kommuneplanen 2013 er der foretaget en revision af temaerne omkring landbrug, driftsbygninger og biogas, som søger at se landbrugsplanlægningen i en sammenhæng. Sektorlovgivningen sikrer overvågning af de fleste parametre som eventuelt påvirkes. Der vil ske en overvågning via sektoradministration og ved 6 / 21

7 opstilling af detaljerede overvågningsprogrammer i forbindelse med evt. miljøvurdering af detailplanlægning for eksempelvis byudvikling eller infrastruktur. I de efterfølgende afsnit ' af retningslinjer' og ' af rammer' opstilles der i relevant omfang forslag til overvågningsprogram for de vurderede områder. af retningslinjer Retningslinjerne i Kommuneplan 2013 miljøvurderes i det omfang, de sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser og er nye retningslinjer i forhold til gældende plan. Da retningslinjerne i sig selv i stort omfang er opstillet for at minimere negative miljøpåvirkninger, bliver miljøvurderingen i højere grad en beskrivelse af retningslinjens sigte og dermed en test af retningslinjens styrke til minimering af miljøpåvirkninger. For en detaljeret gengivelse af retningslinjerne henvises til Kommuneplan I Kommuneplanforslaget udgår nogle retningslinjer enten fordi lovgrundlaget er ændret, eller fordi retningslinjen er vurderet at være dækket ind i andre retningslinjer. Således udgår følgende retninglinjer fra Kommuneplan 2009: Jordbrugsparceller (lovgrundlaget er ændret) Vindmøller ved Brorstrup (området er lokalplanlagt og fuldt udnytttet) Målsætning for det åbne land (indarbejdet i målene) Ændret arealanvendelse i det åbne land (omfattet af retningslinjer for byer, natur og jordbrug) Tekniske anlæg i særlige områder (omfattet af retningslinjerne for tekniske anlæg) Byudvikling i øvrige områder (omfattet af retningslinjerne for byudvikling) Ændret arealanvendelse i øvrige områder (omfattet af retningslinjer for landområder) Bondegårdsferie (lovgrundlaget er ændret, så mulighederne er øget). Retningslinjerne i sig selv sætter ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser og medfører derfor ikke yderligere vurdering i forhold til miljø. Byer og byformål Retningslinje Afgrænsning (detailhandel) Der er sket en række justeringer i udpegningerne til detailhandel. Justeringerne er foretaget så der er overensstemmelse mellem centerrammerne i "Rammer for lokalplaner" og detailhandelsafgrænsningerne. I Rebild er der sket en væsentlig reduktion i detailhandelsafgrænsningen, da denne omfattede et større område ud i Rebild Bakker. Detailhandelsafgrænsningerne skal foretages for at sikre, at detailhandlen 7 / 21

8 sker i den centrale del af en by, for dermed at skabe god tilgængelighed for alle trafikarter. Justeringerne sikrer, at der er overensstemmelse mellem centerrammerne og detailhandelsrammerne, så der er kontinuitet i bestemmelserne. I Rebild er rammen reduceret, så der ikke gives mulighed for detailhandel på en del af parkeringspladsen til Rebild Bakker og i området omkring Blokhuset. Ændringerne forventes ikke at medføre ændringer for området, da området er udpeget som Natura 2000 område samt dækket af en fredning. Derved ville det ikke være hensigtsmæssigt at placere detailhandel på arealet. Ingen Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover den kommunale planlægning og byggesagsbehandling i forbindelse med eventuelle ansøgninger. Retningslinje Rummelighed Byrammen til byudvikling udvides i planen med ca. 5 ha. Byrammen udregnes som det forventede fremtidige arealforbrug til den 12 årige planperiode på baggrund af den hidtidige planlægning. Det er hele rammen som udnyttes i planen, men det dækker over, at der både inddrages nye arealer og udtages andre. Derved er der i kommuneplanforslaget arbejdet med at understøtte bymønsteret fra Planstrategi Arealerne er derved placeret, hvor udviklingen forventes at finde sted. Arealerne til byudvikling skal begrænses og der skal ikke udlægges mere areal end det forventede behov til byudvikling indenfor planperioden. Bymønsteret skal medvirke til at sikre en udvikling i byerne og understøtte de funktioner som er i byerne, så der derigennem skabes bæredygtige byer. Der omplaceres i kommuneplanen en række arealer så byudviklingen understøtter offentlige og private servicefunktioner. Derved understøttes byerne som gode levesteder. Det er indarbejdet i kommuneplanens målsætning, at der i højere grad bygges tættere og højere for at spare på arealerne til byudvikling, og dermed friholde det åbne land for unødig bebyggelse. Rummeligheden i eksisterende plan vurderes hvert 4. år i forbindelse med kommuneplanlægningen, og her beregnes endviderer også en ny byramme. Årligt gøres status på byggeriet indenfor boliger i forbindelse med boligprogrammet og befolkningsprognosen. Det vurderes ikke, at der yderligere skal ske overvågning udover den kommunale planlægning og byggesagsbehandling i forbindelse med eventuelle ansøgninger. 8 / 21

9 Veje og trafik Retningslinje Nye veje Kommuneplan 2009 er der udlagt en planlægningszone til forlægning af Nibevej. I Kommuneplan 2013 indsnævres planlægningszonen til en linjeføring. Etablering af vejstrækningen vil bidrage til at nedbringe risikoen for trafikulykker samt et bedre vejforløb med forbindelse til og fra motorvejen. Erhvervslivet i den vestlige del af Støvring og skørpingområdet vil få bedre adgangsforhold til det overordnede vejnet. Det er ønsket med indsnævringen fra planlægningszone til linjeføring, at skabe en større vished for borgere i området, som eventuelt vil blive berørt af projektet. Fremadrettet kan der med den konkrete linjeføring arbejdes mere målrettet med investeringer og tekniske løsninger i området. Foruden de positive effekter ved etablering af vejstræjningen har miljøvurderingen af arealudlægget påvist at der er specifikke forhold, som bør tages i betragtning ved detailplægnignen af anlægsprojektet. Disse forhold er de samme som tidligere vurderet ved fastlæggelsen af planlægningszonen, men skal stadig medtages i den videre planlægning: Dyrelivet vil alt andet lige blive påvirket ved nyanlæg af en vej. Problemet med gennemskårne veksler og spredningsveje kan i et vist omfang afhjælpes ved etablering af faunapassager. Der er et umiddelbart behov for særlige foranstaltninger i Mastrupdalen. Projektet vil uundgåeligt påvirke plantevækst på arealer med forskellige naturlige plantesamfund, herunder også beskyttede naturtyper. Påvirkningerne er både midlertidige og varige. I anlægsfasen forstyrres arealer udenfor vejanlægget midlertidigt ved kørsel, deponering m.m. Plantesamfund på arealer der inddrages til vejanlægget forsvinder og etablering af erstatningsbiotoper kan derfor komme på tale. Vejanlægget gennemskærer arealer udpeget til skovrejsning. Udpegning til skovrejsning er foretaget med henblik på beskyttelse af grundvand, og skovrejsning kan stadig være hensigtsmæssig. Vejprojektet berører formentligt småplantninger, men ikke regulær skov. Vejanlægget berører et fredet område i Buderupholm. Projektet skal godkendes af fredningsnævnet. Den overornede linjeføring er søgt tilpasset landskab og terræn. Mellem Hobrovej og Buderupholm indpasses vejen i en øst vestgående lavning. Vejens krydsning af Mastrupdalen er lagt langt ud mod vest i dalen, hvor denne er et mindre markant ådalslandskab. Ved detailprojektering af vejen søges krydsningen tilrettelagt med yderligere begrænsning af landskabspåvirkbningen for øje. I forlængelse af det ovenstående bør det i forbindelse med detatailplanlægningen overvejes, hvilke afbødende foranstaltninger, der vil kunne medvirke til at bringe anlægsprojektet i størst mulig overensstemmelse med miljømålene. Opstillingen af et overvågningsprogram kan først ske i forbindelse med miljøvurderingen af detailplanlægningen for vejanlægget, hvor de påvirkede parametre endeligt kendes. 9 / 21

10 Teknik og forsyning Retningslinje Potentielle biogasområder Med retningslinje udlægges to potentielle arealer til fælles biogasanlæg. Områderne ligger henholdsvist vest for Sørup og nord for Terndrup. Endvidere fastlægger retningslinjen restriktioner i forbindelse med lokalisering af et konkret anlæg indenfor udpegningerne samt påpeger en nødvendig udformning af visualiseringer af et konkret projekt. Udpegningen af potentielle biogasområder er gjort på baggrund af beregninger af biomassegrundlaget i Rebild Kommune. Stort set alle områder i kommunen rummer et væsentligt biomasseindhold i form af husdyrgødning. De potentielle biogasområder er placeret i dele af kommunen, hvor der ikke allerede er etableret eller planlagt for fælles biogasanlæg (der er på nuværende tidspunkt planlagt for et fælles biogasanlæg mellem Kgs. Tisted og Nørager, og derfor udpeges der ikke et supplerende område i denne sydlige del af Rebild Kommune). På baggrund af Grøn Vækst og Statslige interesser i kommuneplanlægning 2013 er kommuner forpligtet til at udpege områder til fælles biogasanlæg. Helt konkret ønskes det at skabe muligheder for, at op mod 40 % af den danske husdyrgødning kan anvendes til grøn energi i 2020 samt at forebygge konflikter mellem lokalisering af fælles biogasanlæg og andre arealinteresser. Etablering og drift af biogasanlæg bidrager til en række positive effekter på samfund, miljø, klima og landbrug. Biogas anvendes typisk til el, gas og varmeproduktion, og biomasse bidrager dermed til at fortrænge fossile brændsler, som ellers anvendes i produktion af energi. Når der anvendes afgasset gylle til gødskning af marker frem for rågylle, belastes klimaet og miljøet i mindre omfang. Desuden forventes etablering og drift af fælles biogasanlæg at kunne have en positiv påvirkning på erhvervslivet. Udpegningen af de to områder skal ses som positive udpegninger af biogasanlæg. Med en positiv udpegning menes, at der er taget hensyn til væsentlige forhold som har betydning for etablering af et biogasanlæg fx infrastruktur, adgang til biomasse, potentielle aftagere samt gener til byer og bysamfund. Fælles biogasanlæg er klassiciferet som miljøklasse 7, som omfatter virksomheder og anlæg, der er særligt belastende for omgivelserne. De udpegede biogasområder er søgt friholdt fra og med afstand til arealer, som er følsomme overfor påvirkninger, såsom byer og mindre bysamfund, naturområder samt rekreative arealer. I detailplanlægningen af et biogasanlæg vil miljøpåvirkninger blive reguleret gennem en miljøgodkendelse, og målet med godkendelsen er, at der opstår færrest mulige gener fra anlægget. Den samlede vurdering for de to potentielle biogasområder er, at der både er forbundet væsentlige positive og negative effekter. Dog vurderes det, at hvis et biogasanlæg tilpasses en konkret lokalisering samt at der foretages forureningsbegrænsende foranstaltninger, således at negative miljøpåvirkninger (transport, lugt, støj, landskab mv.) minimeres, vil der dog være forbundet væsentlige positive påvirkninger på samfund, miljø, klima og landbrug. Der er i planlægningen i forbindelse med placeringen af arealerne taget hensyn til at minimere miljøkonflikter. Miljøpåvirkninger fra et biogasanlæg kan derudover afbødes gennem etablering af en række forureningsbegrænsende foranstaltninger. Her kan bl.a. nævnes filtreringsanlæg, som reducerer lugtemissioner, membran, som beskytter mod nedtrængning til grundvandet samt fx beplantning, som 10 / 21

11 afskærmer og integrerer anlægget i det omkringliggende landskab. Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover det kommunale tilsyn med biogasanlæg. Tilsynet skal bl.a. sikre, at de vilkår der vil fremgå af biogasanlæggets miljøgodkendelse overholdes. Retningslinje vindmøller og potentielle vindmølleområder Med retningslinjerne udlægges to potentielle vindmølleområder ved hhv. Tustrup og Volstrup. Retningslinjerne præciserer rammerne for de to potentielle vindmølleområder (antal, størrelse, støj mv.) samt generelle retningslinjer for vindmølleparker, visualisering, afstands og støjkrav samt udseende. I vindmølleområdet ved Tustrup skal der minimum opstilles 3 vindmøller med en totalhøjde op ,9 m, og ved Volstrup skal der minimum opstilles 3 vindmøller i sammenhæng op til 149,9 m. Opstillingen kan eventuelt foregå på tværs af kommunegrænsen til Mariagerfjord Kommune. Opstilling af møller ved Volstrup kræver, at møllerne på den anden side af kommunegrænsen (i Mariagerfjord) nedtages. Ifølge regeringens klima og energipolitik skal vedvarende energi udbygges, og en del af udbygningen skal ske ved vindkraft. I regeringens energiaftale fra 2012 er målet, at der frem mod 2020 forventes at blive opført vindmøller til lands med en kapacitet på i alt MW. Vindmøller er en vedvarende energikilde, som ikke udleder CO 2 eller andre drivhusgasser under el produktion. Ved el produceret af vindmøller, vil der kunne erstattes el produceret af kul, olie eller naturgas, og der vil således ske en reduktion af CO 2 og andre drivhusgasser. I kraft af en udbygning af vindmøller i Rebild Kommune, vil det bidrage til en opfyldelse af de nationale mål om vedvarende energis forøgede andel af det totale energiforbrug i Danmark. Dette er i overensstemmelse med Rebild Kommunes Klimastrategi Heri er der bl.a. fastlagt et mål om, at 80 % af energien der anvendes i kommunen, skal komme fra vedvarende energikilder herunder vindmøller til lands. Der vil være forbundet negative påvirkninger fra vindmøller i både anlægsog driftsfase. I driftsfasen skal der bl.a. støbes fundament til hver vindmølle og vindmøllerne skal rejses og nettilsluttes. Der vil være en del tung transport (lastbiler, kraner mv.), i anlægsfasen. I driftsfasen kan der være forbundet belastende påvirkninger på omgivelserne fra vindmøllerne. Påvirkninger kan bl.a. være støj, skyggekast, lysglimt samt påvirkning på naturtilstand samt landskabsbillede. På flere af parametrene er der opstillet love og cirkulærer som fastlægger normgrænser for pårkningerne. Omfanget af påvirkninger er afhængig af det konkrete vindmølleprojekt, og skal derfor undersøges nærmere i forbindelse med realisering af projektet. Det skal sikres at gældende støjkrav overholdes, at ingen naboboliger påvirkes af skyggekast i mere end 10 timer om året, at vindmøller ikke giver anledning til væsentlige refleksioner for omgivelserne samt at ved eventuel lysafmærkning, at omgivelserne ikke oplever væsentlige lysgener. Art og omfang af afbødende foranstaltninger vurderes nærmere i forbindelse med VVM af et konkret projekt. Miljøtilsyn skal sikre at krav i VVM tilladelsen overholdes. 11 / 21

12 Retningslinje Minimøller Retningslinjen opstiller forudsætninger for etablering af mini og mikromøller såsom dimensioner, udseende samt sårbare områder for opsætning af møllerne. Danmark har forpligtiget sig til et mål om 30 % vedvarende energi i år 2020, og det er samtidig et statsligt mål, at Danmark skal gøre sin energiforsyning uafhængig af fossile brændsler. Det vurderes, at retningslinjen påvirker ovenstående miljømål positivt idet retningslinjen muliggør opsætning af minimøller i visse områder af kommunen, og beskytter sårbare områder for opsætning af vindmøller samt forebygger visuelle gener. Der skal ikke etableres afbødende foranstaltninger Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning. Landområder Retningslinje Særligt værdifulde landbrugsområder og jordbrugsområder Med retningslinje udlægges arealer til særligt værdifulde landbrugsområder. Arealerne udgør ca ha. Retningslinjen har til formål at beskytte landbrugets interesser i områderne samt at sikre landbrugserhvervets mulighed for strukturudvikling. Retningslinje er en overførsel fra Kommuneplan 2009, hvormed der udlægges arealer til jordbrugsområder. Arealerne udgør ca ha. Arealudpegningen af jordbrugsområder er ændret på baggrund af ændringer i naturudpegninger samt udlæg af særligt værdifulde landbrugsområder. Særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af Statsforvaltningens jordbrugsanalyse med øje for at understøtte en sammenhængende landbrugsplanlægning. Derfor er der foretaget en interesseafvejning (nabohensyn, landskab, natur og miljø) i det åbne land for det generelle landbrugserhverv, og ikke på bedriftsniveau, således at udviklingen i landbrugserhvervene kan baseres på en samlet vurdering, hvori der kan skabes synlighed over områder med investeringssikkerhed. På baggrund af Statslige interesser i kommuneplanlægning 2013 samt i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret landbrugsplanlægning udpeges og sikres arealer til særligt værdifulde landbrugsområder. Særligt værdifulde landbrugsområder kan påvirke landskabsbilledet, idet områder kan blive mere fattigt på andre elementer end omdriftsjorde samt landbrugsbygninger, fx elementer der er del af den lokale kulturhistorie, fjernelse af læhegn, mindre beplantninger og udyrkede arealer i øvrigt. I områderne er der begrænset mulighed for at etablere rekreative anlæg, 12 / 21

13 skovrejsning, byudvikling mv., idet de kan påvirke landbrugserhvervets muligheder for drift. Dog er udpegede områder som udgangspunkt markarealer, og derfor mindre interessante for fritidsliv og rekreative interesser, neutrale områder for skovrejsning samt udpeget med afstand til større bysamfund. en af den ændrede udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder er overvejende positiv, da planændringen medfører at større landbrugsområder beskyttes mod modstridende interesser, ligesom det er sikret, at fx byerne stadig gives mulighed for udvikling. en af ændringen af jordbrugsområder er positiv, idet arealerne primært omfatter hidtil tidligere udpegede jordbrugsområder. Dog er der sket en reduktion af arealernes størrelse pga. øget arealudpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug sker der også en vurdering af arealer, der i flere tilfælde kan medføre skærpede vilkår for drift af arealer. Retningslinje Områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug Med retningslinje udlægges arealer til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Arealerne udgør ca ha i Rebild Kommune. Retningslinjen har til formål at udpege og beskytte arealer fra eksempelvis byggeri og anvendelser, som begrænser landbrugets eventuelle driftsmuligheder. Udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug er positive arealudpegninger. Det vil sige, at områderne er udpeget efter forhold som er gunstige for driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Her kan bl.a. nævnes landbrugsarealer, infrastruktur, nærhed til potentielle og planlagte områder til fælles biogasanlæg, eksisterende investeringer og begrænsede restriktioner i form af eksempelvis grundvand, natur og bysamfund. Desuden er der en stor husdyrtæthed i de udpegede områder. I forlængelse af Grøn Vækst blev Landbrugsloven ændret i 2010 således at grænsen for antallet af dyreenheder pr. bedrift blev ophævet, og derudover blev der åbnet op for jordløse husdyrproduktioner. Dermed kan der opstå meget store husdyrbrug med industrilignende karakter i det åbne land, og disse husdyrbrug kan have en øget påvirkning af lokalmiljøet. Derfor er det blevet et krav i Planloven, at der skal udlægges områder, hvor driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug over 500 dyreenheder (DE) kan placeres. I udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug er der udpeget arealer, der i størst muligt omfang bidrager til at mindske miljøpåvirkningen og gener fra nye og/eller udbyggede landbrug. Uanset hvilken lokalisering driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug over 500 DE har, vil det påvirke det omkringliggende natur og miljø. Eksempler på gener og påvirkninger er øget risiko for forurening af grundvand, luft og lugtemissioner samt øget transport til og fra bygningerne. Disse påvirkninger reguleres gennem en miljøgodkendelse, og målet med denne godkendelse er, at der opstår færrest mulige gener fra anlægget. Udpegningen vil få en positiv betydning for landbrugserhvervene, idet udpegningen overskueliggører positive placeringsmuligheder for landbrugsdrift, og i et vist omfang afspejler arealerne investeringssikkerhed for landbrugserhvervet. Desuden kan udpegningen af områderne afhjælpe lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg i uegnede områder. Eksempler på sådanne områder er nær byer, sårbare arealer i forhold til natur, landskab samt grundvand. 13 / 21

14 Den samlede vurdering for udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug er, at der både er forbundet positive og negative konsekvenser. Det er positivt, at landbrugserhvervet kan orientere sig i kommuneplanen om positive lokaliseringsmuligheder for store driftsbygninger og anlæg således at konflikter i et vist omfang kan undgås, samt at områderne afspejler investeringssikkerhed i et vist omfang. Etablering og udvidelser af driftsbygninger og anlæg kan dog påvirke lokalområdet negativt, men tilpasning af et konkret byggeprojekt til et konkret geografisk område, kan forebygge en del af eventuelle gener. Områderne er udlagt så miljøkonflikter i videst mulig omfang undgås. Derudover miljøpåvirkningerne fra driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug afbødes gennem etablering af forureningsbegrænsende foranstaltninger. Her kan bl.a. nævnes luftrensning eller andre ammoniakreducerende tiltag, etablering af befæstede arealer til fx mødding eller ensilage. Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover det kommunale tilsyn med landbrug. Tilsynet skal bl.a. sikre, at de vilkår der vil fremgå af landbrugets miljøgodkendelse overholdes. I forbindelse med den forestående landskabsanalyse vil det være relevant at genoverveje udpegningen af områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, da ny viden om bl.a. sårbare og bevaringsværdige landskaber kan medfører konflikter i forhold til landbrugserhvervet. Ferie og fritid Retningslinje Planlægning af regionale ferie og fritidsanlæg og Hoteller og vandrehjem o. lign. Retningslinjerne er ændret, så der gives mulighed for udlægning af rammer til regionale ferie og fritidsformål samt hoteller og lignende også kan finde sted uden tilknytning til byer med detailhandel. Begrundelsen er, at der i Rebild Kommune er en række eksisterende anlæg og aktiviteter som primært er beliggende i det åbne land, og disse er ikke mulige at omdanne til nye anvendelser indenfor ferie og fritidsområdet. Det kan fx være gamle slotte og herregårde eller eksisterende aktiviteter. Det er et statsligt mål at mulighederne indenfor ferie og fritid øges for at sikre sundhed og livskvalitet. Ydermere er der i yderområderne et potentiale for turisme, bl.a. på grund af de natur og kulturegenskaber området har. Rebild Kommune har i 2012 udarbejdet en Erhvervs- og turismepolitik, hvor i ét af indsatsområderne er Oplevelsesøkonomi og turisme. Målet er her at understøtte en udvikling af turismen på grundlag af et unikt natur og kulturmiljø med fokus på bl.a. erhvervsturisme. Ændringen ligger i god tråd med de turistpolitiske overvejelser, ligesom retningslinjen er udformet så eventuelle rammer ikke strider i mod særlige natur- og landbrugsinteresser. Ingen 14 / 21

15 Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover den kommunale planlægning i forbindelse med eventuelle ansøgninger. Retningslinje Sommerhusområder Der er indsat en ny retningslinje om sommerhusområder. Der er ikke sommerhusområder i kommunen på nuværende tidspunkt, men udelukkende enkeltstående sommerhuse. Retningslinjen er udformet, så konflikter mellem eventuelle sommerhusområder og interesserne indenfor natur, kultur, råstoffer og jordbrug undgås. Det er et statsligt mål at mulighederne indenfor ferie og fritid øges for at sikre sundhed og livskvalitet. Ydermere er der i yderområderne et potentiale for turisme, bl.a. på grund af de natur og kulturegenskaber området har. Rebild Kommune har i 2012 udarbejdet en Erhvervs- og turismepolitik, hvor i ét af indsatsområderne er oplevelsesøkonomi og turisme. Målet er her at understøtte en udvikling af turismen på grundlag af et unikt natur og kulturmiljø med fokus på bl.a. erhvervsturisme. Ændringen ligger i god tråd med de turistpolitiske overvejelser, ligesom retningslinjen er udformet så eventuelle rammer ikke strider imod særlige natur- og landbrugsinteresser. Ingen Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover den kommunale planlægning i forbindelse med eventuelle ansøgninger. Naturområder Retningslinje Særlige naturområder og Potentielle naturområder Med retningslinjerne og udlægges arealer til særlige naturområder samt potentielle naturområder. Potentielle naturområder er en revision af tidligere "naturområder". De særlige naturområder øges fra ca ha til ca ha. Potentielle naturområder ændres fra ha til ha. Retningslinjeteksterne for hhv. særlige naturområder og potentielle naturområder ændres ikke. Der ændres alene områdeudpegninger for hvilke retningslinjerne gælder. Det er et statsligt mål at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne samt at standse tabet af biodiversiteten inden Desuden skal staten og kommuner på baggrund af aftalen om Grøn vækst gennemføre en indsats for at beskytte naturtyper og dyre og plantearter i Natura 2000 områder samt etablere op til ha ny natur. Udpegningen af særlige og potentielle naturområder har en stor betydning for indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed samt i at beskytte økosystemerne og standse tabet af biodiversiteten. 15 / 21

16 Udpegningen af særlige og potentielle naturområder beskytter generelt levesteder for plante- og dyrearter, landskab samt muligheden for at opleve naturen. Til grund for ændringerne af udpegede særlige naturområder ligger en kombination af systematisk naturplanlægning udført af Kommunen i , analyse af faktisk arealanvendelse og potentiale for naturgenopretning samt harmonisering med områder udpegede som Natura 2000 områder. Udpegede potentielle naturområder omfatter hidtidige naturområder, der arealmæssigt er reduceret ved ændring til særligt naturområde eller jordbrugsområder/særligt værdifulde landbrugsområder. Sidstnævnte i beskedent omfang. Det vurderes at ændringerne af udpegningerne vil bidrage til opfyldelsen af de statslige mål om naturbeskyttelse. De ændrede udpegninger vurderes således tilpasset faktisk arealanvendelse, faktisk beliggenhed af levesteder for planter og dyr, herunder ikke mindst hvor der er særlige koncentrationer af levesteder. Ændringerne vurderes positive i forhold til målene med udpegningerne. På arealer der nyudpeges som særlige naturområder sættes begrænsninger for anvendelser, som ikke understøtter hovedinteressen "natur". Eksempelvis begrænser nyudpegning som særligt naturområde mulighederne for etablering af tekniske anlæg eller arealanvendelse, der forringer vilkår for plante og dyrelivet eller forringer landskabsværdier og oplevelsen af disse. Med ovennævnte vurdering af positive konsekvenser af ændringerne af udpegningerne er der ikke behov for foranstaltninger til afbødning af miljøpåvirkninger ved ændringerne. Udpegningerne og effekten af disse i forhold til målene følges ved Kommunens løbende naturplanlægning, der omfatter tilsyn med 3 beskyttede naturtyper. Naturplanlægningen planlægges i perioden at koncentrere sig om områder udpeget som potentiel natur. Sammen med planlagt landskabsanalyse for hele kommunen skabes grundlag for eventuel genvurdering af områder udpeget som potentielle naturområder i forbindelse med kommuneplan Retningslinje Økologiske forbindelse og potentielle økologiske forbindelser Ændret udpegning af økologiske forbindelser. Hidtidig udpegning samlet i et enkelt tema, økologiske forbindelser deles i to temaer, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Ændringerne i udpegningerne er foretaget på baggrund af naturplanlægning udført i samt GIS analyse. Med opdeling og ændringer i udpegningerne rummer de økologiske forbindelser i væsentligt højere grad sammenhængende arealer med 3 beskyttede naturtyper, skove, andre ikke beskyttede faktiske levesteder samt arealer med særligt stort potentiale for naturgenopretning. De potentielle økologiske forbindelser er udpeget i områder hvor sammenhæng mellem større og isolerede naturområder forekommer hensigtsmæssig. Retningslinjeteksten for økologiske forbindelser ændres ikke. Retningslinjeteksten for potentielle økologiske forbindelser er ny. På baggrund af Statslige interesser i kommuneplanlægning 2013 skal der udpeges økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Med retningslinjerne og udlægges arealer til økologiske forbindelser 16 / 21

17 samt potentielle økologiske forbindelser. Det er et statsligt mål at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne samt at standse tabet af biodiversiteten inden Målopfyldelse forudsætter sammenhængende naturområder med levesteder og muligheder for spredning og vandring af planter og dyr. Økologiske forbindelser udgør et naturnetværk, som forbinder eksisterende naturområder indbyrdes. Potentielle økologiske forbindelser udgør et netværk som i fremtiden i kraft af ny natur kan fungere som økologiske forbindelser. Planlægningen sikrer fysisk sammenhæng mellem Natura 2000 områder, 3 beskyttede naturtyper, skove, ikke beskyttede levesteder, fredede områder og arealer med særligt potentiale for naturgenopretning. Den fysiske sammenhæng giver mulighed for vandring og spredning af dyr og planter. De opdelte og ændrede udpegninger af arealer til økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser vil bidrage til opfyldelse af de statslige mål for sammenhængende natur og sikring af biologisk diversitet. Hidtidig retningslinje og udpegning af arealer til økologiske forbindelser er fra Regionplan for Nordjyllands Amt Udpegningerne er foretaget med "bred pensel". På baggrund af de administrative erfaringer med anvendelse af retningslinje og udpegninger ønskes indsatsen for sammenhængende natur gjort mere operationel. Det vurderes at kunne ske ved ændring af udpegningerne så de i højere grad afspejler arealers faktiske anvendelse, tilstand og realistisk potentiale for naturindhold og økologisk funktion. Hensigten med retningslinje for potentielle økologiske forbindelser er friholdelse for større tekniske anlæg og anden væsentlig ændring af arealanvendelsen, der kan modvirke mulighederne for at skabe den ønskede sammenhæng mellem større naturområder. Ændringerne vurderes positive i forhold til målene med udpegningerne. På arealer der nyudpeges som økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser sættes begrænsninger for anvendelser, som ikke understøtter arealernes funktion som sprednings og vandringsveje for planter og dyr. Begrænsningerne for de to typer udpegninger er forskellige. I økologiske forbindelser vil intensiv landbrugsdrift som udgangspunkt være i modstrid med retningslinjen. I potentielle økologiske forbindelser begrænses ikke uændret landbrugsdrift, men som også i økologiske forbindelser begrænses mulighederne for etablering af større anlæg og aktiviteter, der hindrer at arealerne på et senere tidspunkt kan indrettes eller gives naturindhold, der kan bidrage til funktion som sprednings- og vandringsveje for planter og dyr. Med ovennævnte vurdering af positive konsekvenser af ændringerne af udpegningerne er der ikke behov for foranstaltninger til afbødning af miljøpåvirkninger ved ændringerne. Naturtilstand og funktion af økologiske forbindelser vil løbende blive vurderet ved Kommunens 3 sagsbehandling og fortsat naturplanlægning. Det kan overvejes om realisering af mål med udpegning som potentiel økologisk forbindelse kan fremmes ved understøttelse af private vådområdeprojekter, skovrejsning og andre frivillige tiltag. Revision af skovrejsningstemaet kan optages som emne ved udarbejdelse af kommuneplan Retningslinje Fiskeri, Sejlads, Badning og Restaurering Der er udarbejdet retningslinjer og udpeget områder i forbindelse med anvendelse af vandløb og søer indenfor emnerne fiskeri, sejlads, badning og restaurering. 17 / 21

18 Det er et statsligt mål at skabe gode forbindelser mellem natur og rekreative områder. Dvs. at den offentlige adgang til bl.a. søer og vandløb skal fremmes til gavn for både lokalbefolkning og turisme. Udpegninger og retningslinjer vurderes til at have en positiv miljøpåvirkning idet de synliggør egnede områder til rekreative formål indenfor søer og vandløb. Desuden giver retningslinjerne en øget beskyttelse af udvalgte strækninger i forhold til geologi. Selve udpegningen af vandløb til sejlads er uændret i forhold til regulativer indenfor områderne. Udpegningen af områder til badning omfatter alene de eksisterende officielle badesteder i kommunen. Ingen sker på baggrund af gældende regulativer og lovgivning. af rammer en er foretaget samlet for hver by, hvor der er foretaget større ændringer og sammenfatter for den enkelte by, hvilke ændringer der er foretaget. en vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med udlæg af nye arealer og udtagning af eksisterende rummelighed. For gengivelse af byudviklingskort samt rammer henvises til "Rammer for lokalplaner". Nedenstående er en liste over rammeændringer, hvor der i en række byer er foretaget mindre ændringer indenfor gældende rammer. Ændringerne er screenet og er vurderet til ikke at ville medføre ændringer i miljøtilstanden, og at de derfor ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. De er derfor ikke vurderet nærmere. Blenstrup Der udtages en del af erhvervsområde E300 i den vestlige ende af Blenstrup, ca. 0,8 ha. Området er lokalplanlagt men tilbageføres til landzone. Området fungerer som jordbrugsområde. Bælum Der udtages en del af erhvervsområde E210 i den østlige ende af Bælum, svarende til ca. 0,6 ha. Området fungerer i dag som jordbrugsområde og er i byzone. Området tilbageføres til landzone. Haverslev Der udtages en del af erhvervsområde i ramme E242, ca. 4 ha. Området er ikke bebygget og fungerer som jordbrugsområde og er i landzone. Nørager Der udtages en del af erhvervsområdet E161 i den østlige ende af Nørager. Området er lokalplanlagt men ikke udnyttet og fungerer som jordbrugsområde. Området tilbageføres til landzone. Ravnkilde Der udtages en del af erhvervsområdet E360 i den nordlige ende af Ravnkilde, ca. 0,5 ha. Området er i landzone og fungerer som jordbrugsområde. 18 / 21

19 Rørbæk Der udtages en del af boligområdet B340 i den sydlige ende af Rørbæk, ca. 1,2 ha. Området er i byzone og tilbageføres til landzone. Området fungerer som jordbrugsområde. Skørping Centerammen C50 udvides ved Park Hotel til også at omfatte den bagvedliggende grund. Grunden fungerer som parkeringsplads og i en fremadrettet planlægning er det fornuftigt at se den i sammenhæng med hotellet. Sørup Der udtages tre landbrugsejendomme af boligramme B320, hvoraf en enkelt tilbageføres til landzone. Øster Hornum En ramme til offentligt formål (børnehave) ændres til boligområde, da børnehaven flyttes til skoleområdet. Der udtages en del af erhvervsområdet i ramme E190. Området dyrkes og fungerer som jordbrugsområde. Området er ca. 2,7 ha. Skydebane ved Sørup Rammen til ny skydebane ved Sørup udgår af kommuneplanen. Området fungerer som jordbrugsområde og råstofgrav. Støvring Der udlægges fire områder til boliger i Støvring Ådal samt udtages et område til boliger ved Buderupholm. I alt et merudlæg til boliger i Støvring på 9,8 ha. Boligområderne i Støvring Ådal udlægges i overenstemmelse med dispositionsplanen for området og består af boliger til åbent lav og tæt lav byggeri. Der udlægges endvidere et rekreativt område som en del af en grøn kile i ådalen. I Porsborgparken åbnes mulighed for at etablere kontorerhverv indenfor eksisterende erhvervsområde. Byudvikling i Støvring Ådale skal øge mulighederne og interessen for at etablere virksomheder og arbejdspladser i Støvring og derigennem øge bosætningen lokalt. Byudvikling på centernære arealer i Støvring Ådale med kort afstand til togstation og busholdeplads skal medvirke til at mindske emissioner og luftforurening fra trafikken sammenlignet med en ikke centernær byudvikling. Tæthed af bebyggelsen i den kommende bydel skal medvirke til mindsket areal og ressourceforbrug. Gener i form af støj og vibrationer fra jernbanen skal minimeres mest muligt og overholde Miljøministeriets vejledninger på området. Porsborgparken er et nyere erhvervsområde i Støvring, som skal medvirke til at tiltrække virksomheder til byen. Dispositionsplanen for Støvring Ådal indgik i kommuneplanlægningen allerede i 2005, og er derfor af flere omgange vurderet i forbindelse med kommune og lokalplanlægning. De nye inddragede områder er i tråd med principperne i planen og er planlagt så miljøkonflikter undgås. Den udlagte 19 / 21

20 rekreative ramme sikrer således, at beskyttet natur friholdes for bebyggelse. Erhvervsområderne i Støvring er generelt målrettet produktionsvirksomheder, og da der nationalt sker en udvikling mod mere vidensbaserede erhverv/kontorvirksomheder åbnes der i Porsborgparken op for, at kontorvirksomheder kan lokaliseres her, hvor der for nuværende ikke er miljøkonflikter med eksisterende produktionsvirksomheder. Ved placering af kontor i området forventes en større mængde lettere trafik fremfor tung trafik. Planlægningen og den indbyrdes placering af boligområderne i Støvring Ådal i forhold til den rekreative kile er sket ud fra tankerne om at afbøde miljøkonflikter. Der igangsættes ikke yderligere overvågning ud over den kommende lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Suldrup I Suldrup flyttes et område udlagt til boliger. Området er i Kommuneplan 2009 udlagt ved Årestrupvej, men flyttes længere mod nordøst langs Møllers Bakker. Området er på ca. 3,3 ha og i landzone. Boligområdet flyttes derved udenfor et nitratfølsomt indvindingsopland til vandværket. Samlet set er der rammebelagt knap 12 ha til byudvikling i Suldrup fordelt på boliger og erhverv. Det er Byrådets vision at være en attraktiv bosætningskommune og at der skal være attraktive bosætnings og erhvervsmuligheder i alle dele af kommunen og dermed også i Suldrup. Området omkring Møllers Bakker ligger tæt på skolen i Suldrup og er dermed er et attraktivt område tæt på byen. Der er ikke registreret beskyttet natur indenfor området Området ligger i forlængelse af det eksisterende boligområde og er derfor i tilknytning til byen. Området er udenfor grundvandsinteresserne. Det vurderes, at der ikke er behov for afbødende foranstaltninger. Det vurderes, at der ikke er behov for overvågning ud over den efterfølgende lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Terndrup I Terndrup udlægges et nyt område til boliger i forlængelse af 20 / 21

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8

indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8 indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8 4 Udgangspunkt for miljøvurderingen 9 4.1 Vurderingsparametre 9 5 Miljøvurdering af temaer 10 5.1 By og bosætning

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE

ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE Tillæg nr. 11 til REGIONPLAN 2001-2012 Amtsrådet 1 Tillæg nr. 11 til Regionplan 2001-2012 vedr. Etablering af oplevelsesparken Danfoss

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg syd

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Befolkningsudvikling. Til gengæld har Rebild kommune den højeste middellevetid i Nordjylland 80,0 år mod 79,4 på landsplan.

Befolkningsudvikling. Til gengæld har Rebild kommune den højeste middellevetid i Nordjylland 80,0 år mod 79,4 på landsplan. Befolkningsudvikling Befolkningstallet falder i Rebild Kommune, men forventningen er positiv. Kommunen er en typisk bosætningskommune med en stigende andel af ældre, og med unge der flytter ud for at uddanne

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13 Randers Kommune BAGGRUND Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, for et nyt boligområde i Haslund. Området ønskes anvendt til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning

Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Vindtræf 2012 Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Kåre Albrechtsen Funktionsleder for Vindmøllerejseholdet, Naturstyrelsen Agenda Vindmøllerejseholdet Vindmølleplanlægning i kommunerne Borgerdialog

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Redegørelse for bæredygtighed - Hovedstrukturrevision 2013

Redegørelse for bæredygtighed - Hovedstrukturrevision 2013 Redegørelse for bæredygtighed - Hovedstrukturrevision 2013 28-11-2013 Sammenfattende redegørelse Indledning og baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af hovedstrukturrevision, er der foretaget en miljøvurdering

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Teknik og Miljø 26.11.2014/drj Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1

Læs mere