Øget konkurrence og samarbejde løfter produktiviteten 3 hovedanbefalinger

Transkript

1 April 2013 Øget konkurrence og samarbejde løfter produktiviteten 3 hovedanbefalinger Konkurrence er en væsentlig forudsætning for produktivitet Effektiv konkurrence medfører åbenlyse fordele for samfundet. Konkurrence fremmer virksomhedernes virkelyst og incitament til at udvikle nye produkter og services. I det hele taget gør konkurrence både individer, virksomheder og samfund skarpere og mere kompetente. Konkurrence er dermed en væsentlig forudsætning for virksomhedernes produktivitet. Således bør det for virksomheder, myndigheder og politikere være en klar målsætning, at sikre så fri og lige konkurrence som overhovedet muligt. Der skal være de rigtige rammer for konkurrencen... og samtidig skal virksomhederne fokusere på at blive så konkurrencedygtige som muligt. I første omgang drejer det sig om at skabe de rigtige rammer for konkurrencen. Reguleringen må f.eks. ikke skabe unødvendige barrierer for adgangen til brancher eller markeder. Håndhævelsen af reglerne skal være ens på tværs af Europa, og endelig bør det offentlige i langt højere grad konkurrenceudsætte deres opgaver på de områder, hvor der er velfungerende private markeder. Samtidig med at rammerne for konkurrence skal være rigtige, er det mindst lige så vigtigt, at virksomhederne hver især fokuserer på, hvordan de kan stå stærkest og blive mest konkurrencedygtige. De fleste brancher og virksomheder - og især globale virksomheder - er i dag i konkurrence om den samlede forsyningskæde. Konkurrencefordelene og produktivitetspotentialerne ligger for mange virksomheder mere i interaktionen med andre virksomheder end i virksomheden selv. Konkurrencedygtighed kommer bl.a. med specialisering. Ved at indgå i tætte samarbejder med både kunder og leverandører, kan virksomheder opnå en høj grad af specialisering og effektivisering samtidig med, at de skærper deres profil og styrkepositioner.

2 Det kan konstateres, at de store eller højt specialiserede virksomheder samt nichevirksomheder er de mest produktive. Det er samtidig også denne type virksomheder, som allerede i dag er meget opmærksomme og gode til at indgå i tæt samarbejde med deres leverandører og kunder. Produktivitetstallene for en række erhverv og underbrancher har vist, at disse brancher med fordel kunne fokusere på mulighederne for at styrke deres konkurrencedygtighed via en stærk forsyningskæde. Tre hovedanbefalinger DI s produktivitetspanel har på den baggrund identificeret tre hovedanbefalinger, der bør forfølges af alle relevante aktører for at styrke produktiviteten via øget konkurrence og samarbejde. Konkurrence 1. Konkurrencehæmmende regulering bør fjernes (16 anbefalinger understøtter dette se bilaget) 2. Øget liberalisering og konkurrenceudsættelse vil fremme produktiviteten (5 anbefalinger understøtter dette se bilaget) Samarbejde mellem virksomheder 3. Konkurrencedygtige globale forsyningskæder skabes gennem tættere samarbejde (5 virksomhedsrettede indsatområder skal styrke dette) 1. Konkurrencehæmmende regulering bør fjernes. Produktivitetspanelet anbefaler, at unødvendig regulering, der konkurrencen, fjernes. Problem Regulering hæmmer det ledelsesmæssige rum og de beslutninger, der skal til for at øge produktiviteten. Samtidig er der eksempler på regulering, der direkte hæmmer konkurrencen ikke mindst priskonkurrencen - hvorfor forbrugerne får færre valgmuligheder og dyrere varer. Tiden er løbet fra reglerne - men virksomhederne skal stadig efterleve dem... Særligt problematiske er de eksempler på lovgivning, der hæmmer konkurrencen, hvor det oprindelige formål med loven med tiden har ændret sig. Det er både dyrt for virksomhederne og meningsløst at bevare regulering, som tiden er løbet fra. Samtidig er der mange eksempler på konkurrencehæmmende regulering. Det gælder f.eks. danske særregler, mangel på EUharmonisering mv., som påvirker produktiviteten negativt. 2

3 Rigide danske brandkrav har sendt 200 DSV arbejdspladser til Sverige DSV ønskede at etablere et lager i Danmark med 200 nye arbejdspladser. Desværre for Danmark endte man med at placere lageret i Landskrona i Sverige. Beslutningen skyldtes primært de stramme restriktive brandkrav i Danmark. I Sverige er det eksempelvis muligt at bygge en mezzanin på 5000 m2 oven på portene, hvilket ikke er muligt i Danmark pga. de stramme brandkrav. Samtidig fordrer brandreglerne i Danmark en sektionering af hallerne, som mindsker lagerkapaciteten. De danske brandregler alene ville i forhold til den faktiske pris i Sverige fordyre projektet med 20 pct. svarende til 23,7 mio. svenske kroner. Det er bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark opretholder regler, der er markant strammere end vores naboland, og dermed forværrer vores virksomheders konkurrenceevne. Alle lande opererer med tekniske handelshindringer... I visse tilfælde kan andre hensyn vægte højere end konkurrencen Der er ligeledes eksempler på konkurrencehæmmende regulering, der har karakter af tekniske handelshindringer. Der er næppe tvivl om, at stort set alle lande opererer med en eller anden form for tekniske handelshindringer, der holder hånden under dele af hjemmemarkedet og forhindrer udenlandske aktører i at komme ind på markedet. Dette er naturligvis også konkurrencehæmmende. Danmark er ingen undtagelse, og de tekniske handelshindringer er formentlig med til at bevare nogle danske arbejdspladser. Der vil være eksempler på regulering, hvor formålet vejer tungere end konkurrencen. Sådan bør det også være, hvis blot denne afvejning har fundet sted, og beslutningerne er taget på et veldokumenteret og velovervejet grundlag. Der findes derudover eksempler på reguleringer, der ikke kommer fra staten, men fra andre aktører, der også potentielt kan virke konkurrencehæmmende. Der kan fx være tale om overenskomster. Dette område behandler produktivitetspanelet i forbindelse med temaet overenskomster. En udfordring er reglerne, der fortolkes forskelligt, en anden udfordring er, at reglerne heller ikke håndhæves ens i Europa. Unødvendige regler skal væk Løsning Konkurrencehæmmende regler skal fjernes, så virksomhederne ikke påføres flere unødvendige udgifter, der i sidste ende koster arbejdspladser og tid. Adgangen til et velfungerende marked skal være ens for alle, og det samme gælder håndhævelsen af reglerne. Hvis det Indre Marked skal fungere efter hensigten og være med til at øge produktiviteten i Europa, er det essenti- 3

4 elt, at reglerne fortolkes og håndhæves ens. Anbefalingerne 1-16 adresserer konkurrencehæmmende regulering og lægger op til en ensartet håndhævelse af reglerne. Det er en politisk beslutning at sikre, at den unødvendige konkurrencehæmmende regulering fjernes. Virksomhederne og organisationerne har samtidig et medansvar for at bringe konkurrencebegrænsninger på banen og bidrage til konstruktive løsninger. Derudover findes en række relevante organer, hvor dele af anbefalingerne kan viderebearbejdes. Det gælder eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Virksomhedsforum eller de udvalg regeringen har nedsat i forlængelse af det konkurrencepolitiske udspil. De konkrete forslag De konkrete forslag gennemgås i vedlagte bilag. Produktivitetspotentiale og effekt Pænt løft i produktiviteten I forhold til produktiviteten skønnes effekten af anbefalingerne 1-16 samlet set at give et løft i produktiviteten på 0,2 procentpoint. Anbefalingerne ventes at give anledning til en ret betydelig effekt på de områder, som de vedrører, ikke mindst inden for landtransport og i byggeriet. Disse områder udgør dog kun en mindre del af den samlede økonomi Øget liberalisering og konkurrenceudsættelse vil fremme produktiviteten Produktivitetspanelet anbefaler en øget liberalisering af både offentlige og private erhverv, da det i næsten alle tilfælde vil styrke konkurrencen. Naturlige offentlige monopoler er selvklart undtagelsen. Samtidig er der mange områder inden for den offentlige sektor, der ikke er konkurrenceudsat på trods af, at de samme ydelser tilbydes på velfungerende private markeder. Der er for lidt konkurrence om de offentlige opgaver. Med det udgangspunkt har panelet identificeret fem konkrete forslag til områder, der med fordel kan konkurrenceudsættelse. 1 De største effekter er at finde inden for transportområdet: 4 pct., bygger i- et: 3 pct. og it- og teleområdet: 1 pct. Det vurderes samlet at give et produktivitetsløft på samfundsniveau på 0,2 pct., hvilket svarer til et løft i ve l- standsniveauet på knap 4 mia. kr. 4

5 116 lovregulerede erhverv i Danmark Megen offentlig produktion kan udliciteres Problem Der er i dag 116 lovregulerede erhverv i Danmark, hvortil der ikke er fri adgang 2. Det er ikke hensigtsmæssigt for produktiviteten. En anden problemstilling er, at store dele af den offentlige produktion med fordel lige så godt kunne foregå i privat regi. Det offentlige kunne vælge at finansiere ældrepleje og børnepasning uden at producere disse ydelser i offentlig regi. Der er på ingen måde tale om naturlige monopoler på disse områder, men alene om selvvalgte monopoler, hvor der dog de senere år i begrænset omfang er foretaget en mindre udlicitering af opgaverne. Det er værd at notere sig, at der er klare forskelle mellem lande, omkring, hvad der opfattes som en offentlig opgave. I USA er ambulancekørsel således en typisk offentlig opgave, mens hospitaler er private. I Danmark er det nærmest præcist modsat. Det kunne tyde på, at private virksomheder er i stand at løfte begge typer opgaver på tilfredsstillende vis. Løsning Regeringen har bebudet en gennemgang af de lovregulerede erhverv for at sikre, at der ikke er unødvendige barrierer for adgangen til erhvervene. Det arbejde bakker DI s produktivitetspanel fuldt ud op om. Det er vigtigt, at der ikke kun bliver set på barrierer men også på, om det kunne være muligt med en totalliberalisering af erhvervene. Samtidig har panelet noteret sig de initiativer, der ligger i regeringens konkurrencepolitiske udspil (okt. 2012), hvor panelet støtter initiativerne til øget konkurrence og liberalisering bl.a. inden for apotekerbranchen, praktiserende tandlæger og tandplejere, bygge- og anlægsområdet mv. I de respektive arbejdsgrupper, der udløber af regeringens konkurrencepolitiske udspil, hvor DI er repræsenteret og hvor det er relevant, skal DI arbejde for, at mulighederne for liberalisering fremmes og udnyttes, og at resultaterne bliver så ko n- krete og ambitiøse som muligt. Liberalisering kan virke Der er mange eksempler på, at liberalisering virker. Et af de mest oplagte eksempler er luftfarten, hvor en stort set verdensomspændende deregulering har fundet sted. Konkurrencen er skærpet, og priserne er blevet reduceret markant. 2 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, d e- cember

6 Gennemgribende liberalisering af telemarkedet Også telemarkedet er blevet dereguleret, hvilket har ført til markant lavere priser og høj vækst i produktiviteten. Særligt mobiltelefoni har de seneste ti år oplevet et betydeligt prisfald på godt 70 pct. Danmark er blandt de lande, der har dereguleret mest på telemarkedet. De danske teleydelser er da også blevet billigere end teleydelser i udlandet. I forhold til konkurrenceudsættelse foreslår panelet følgende mål: Regeringen skal fastsætte konkrete og ambitiøse mål for graden af konkurrenceudsættelse i kommuner, regioner og staten. Kommunerne skal med udgangspunkt i eksisterende erfaringer øge konkurrenceudsættelsen fra 25,0 pct. (2011) til minimum 36,7 pct. i 2014 svarende til gennemsnittet for de ti bedste kommuner inden for hvert hovedområde. Regioner skal med udgangspunkt i eksisterende erfaringer øge konkurrenceudsættelsen fra 20,9 pct. (2011) til minimum 24,2 pct. i 2014 svarende til den bedste region inden for hvert hovedområde. Flere opgaver bør konkurrenceudsættes inden for flere områder f.eks. social- og ældreområdet, sundhedsområdet og de tekniske områder. De konkrete forslag Produktivitetspanelet peger yderligere på 5 konkrete initiativer i anbefalingerne i vedlagte bilag. Produktivitetspotentiale og effekt Flere af de lovregulerede erhverv bør liberaliseres og konkurrenceudsættes. Det vil have en gunstig effekt på produktiviteten, der dog ikke umiddelbart kan kvantificeres. Kun 25 pct. kommer i udbud Udlicitering af rengøring på Frederiksberg gav 8 mio. kr. I dag konkurrenceudsættes kun ca. 25 pct. af de udbudsegnede opgaver i den offentlige sektor. Denne andel bør øges. Den bedste kommune konkurrenceudsætter mere end dobbelt så meget som den dårligste. Der er med andre ord et stort potentiale for at fremme produktiviteten, hvis kommunerne bliver bedre til at lære af hinanden. De økonomiske konsekvenser vil være positive pga. konkurrencestyrkelsen. Øget udlicitering og liberalisering vil i en række tilfælde have en positiv effekt på den offentlige økonomi. Eksempelvis har udlicitering af rengøring medført årlige besparelser alene for f.eks. Frederiksberg kommune på 8 mio. kr. 3 Effektens størrelse kan ikke generaliseres, men vil skulle beregnes på de konkrete områder fra gang til gang. 3 Offentlig-privat samarbejde, 2010, DI. 6

7 Yderligere info Konkurrenceudsættelsen i kommunerne er stort set uændret fra 2010 til 2011, og dermed er de seneste års positive udvikling bremset op. Endnu værre ser det ud i regionerne, hvor konkurrenceudsættelsen har været faldende de seneste år. Den begrænsede stigning, der har været i den offentlige sektors offentlig-private samarbejde, er hovedsageligt sket i staten. Inddragelse af private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver er et effektivt redskab til at sikre, at opgaven bliver løst bedst og billigst, hvilket understøttes af dokumenterede erfaringer fra såvel Økonomi- og Indenrigsministeriet som Finansministeriet. En fjerdedel af alle offentlige driftsopgaver er i dag omfattet af konkurrence, og det er især staten, der har drevet udviklingen det seneste år. Potentialet for at øge konkurrenceudsættelsen er derfor fortsat stort. Alene kommunerne kan ved at lære af hinandens erfaringer øge konkurrenceudsættelsen med 25,3 mia. kr. Det betyder, at hvis videndelingen fungerede, og de gode eksempler blev delt mellem kommunerne, vil der kunne spares 3,8 mia. kr. årligt, der eksempelvis ville kunne benyttes til bedre service. Tilsvarende kunne regionerne hente besparelser på mere end 400 mio. kr. årligt ved at øge konkurrenceudsættelsen svarende til den bedste region 4. Et potentiale på 4.2 mia. kr. En besparelse på 4,2 mia. kr. svarer til et løft i produktiviteten i den offentligt betalte produktion på 0,8 procentpoint. og dermed et løft i den samlede produktivitet i samfundet på 0,25 procentpoint. 3. Konkurrencedygtige globale forsyningskæder skabes gennem tættere samarbejde Produktivitetspanelet anbefaler, at danske virksomheder sætter yderligere fokus på den samlede forsyningskæde gennem tættere samarbejde med leverandører og kunder med henblik på at kunne stå stærkere i konkurrencen. Der er forretning i at samarbejde Problem Danmark har et stort problem med en meget svag produktivitetsudvikling, men der er meget stor forskel både på tværs af brancher og inden for de enkelte brancheområder. For at øge produktiviteten på tværs af virksomheder og brancher er der således behov for, at flere virksomheder aktivt opsøger og forfølger de muligheder og gevinster, der ligger i et tættere samarbejde på tværs af forsyningskæden. I dag er en virksomheds konkurrenceevne og produktivitetsniveau ikke kun relevant for den enkelte virksomhed, men for 4 Offentlig-privat samarbejde, 2012, DI. 7

8 den samlede forsyningskæde. Hovedparten af danske virksomheder indgår i globale forsyningskæder, og er dermed underlagt globale konkurrencevilkår. 5 indsatsområder For at løfte produktiviteten hos flere virksomheder handler det om, at hver enkelt virksomhed arbejder målrettet for at finde sin egen værdiskabende plads i værdikæden, indgår i samarbejde og har en innovationsfremmende dialog med både kunder og leverandører. Der er behov for stærkere samarbejde i forsyningskæden Med et forstærket samarbejde i hele forsyningskæden styrkes mulighederne for at producere varer eller levere ydelser i en meget høj kvalitet i Danmark og med en høj grad af innovation til en konkurrencedygtig pris på det globale marked. Næste skridt: Fra hensigt til handling Produktivitetspanelet peger på 5 indsatsområder for øget samarbejde i forsyningskæder, hvor panelet i den kommende tid vil finde konkrete løsninger på, hvordan erhvervslivet og organisationerne kan tage ansvar for at løfte konkrete virksomheders udfordringer på området. De fem indsatsområder er kort beskrevet nedenfor. I. Manglende strategi og omstillingsparathed koster dyrt For at danske virksomheder fortsat kan være synlige på det globale marked, og stå imod presset udefra med intensiveret konkurrence, er det nødvendigt at udvikle og sikre tilstrækkelige strategiske kompetencer. Der findes ikke kun én løsning men mange muligheder Åbenhed og fælles forståelse - Danfoss og deres leverandører har gennem open book og fælles kendskab til hinandens logistikfunktioner nedbragt kapitalbinding betragteligt og reduceret leadtime. Danfoss har sammen med deres leverandører anvendt ressourcer på at kortlægge de fælles logistikprocesser. Videngrundlaget gjorde det muligt at re-designe et nyt og mere effektivt logistik-setup. Ingen dyr spildtid på byggepladsen - Solar er en teknisk grossist virksomhed, der på den ene side har producenter, og på den anden side har kunder som f.eks. el-installatører og industrivirksomheder. Resultatet af Solars lean-projekt kan bl.a. ses ved at leveringskvaliteten er øget med 100 pct. I samarbejdet med eksempelvis Kemp & Lauritzen koordineres og optimeres materialeflowet, så produkterne bliver leveret præcis på det tidspunkt, der er brug for dem på byggepladsen. 8

9 Fremadrettet handler det om, at arbejde strategisk og systematisk med sine leverandører og kunder, og have en større forståelse for, hvilken forsyningskæde man indgår i. II. For lidt fokus på ressourceforbrug og omkostningsminimering Mange især små og mellemstore virksomheder bruger i dag ressourcer på en bred vifte af opgaver, som ligger uden for virksomhedens primære kompetenceområde. Virksomhederne skal afsøge mulighederne for på den mest optimale måde, at afsætte virksomhedens interne ressourcer og kompetencer til virksomhedens kerneforretning og i højere grad inddrage eksterne specialister i drifts- og udviklingsopgaver, som ligger udover virksomhedens primære virke. III. Tabte ordrer og mistet beskæftigelse, når kunden flytter ud Når virksomheder i dag, og tidligere, har flyttet en stor del af produktionen udenfor Danmarks grænser, så har det ofte været med mistet omsætning til underleverandørerne til følge. Startede med en ordre Virksomheden Sjølund A/S tog skridtet til at blive global underleverandør af højt specialiserede valsede profiler med egen fabrik i Kina. Sjølund A/S tog hul på det kinesiske eventyr i kølvandet på en ordre. Som mangeårig strategisk underleverandør til Siemens, blev Sjølund A/S inviteret med, da Siemens fik en ordre på produktion af højhastighedstog i Kina, og efter udvikling af de første togsæt i Tyskland skulle teknologien overdrages til den kinesiske producent CNR. Målet for Sjølund var større omsætning ikke at flytte omsætning. Det mål er nået. Også i Danmark, for de kinesiske ordrer har affødt opgaver til den danske fabrik i form af test og udvikling af nye produkter, som sker i Danmark. I forbindelse med en virksomheds udflytning eller off-shoring bør virksomheden i sin beslutningsproces overveje at invitere velfungerende danske underleverandører med ud til f.eks. Kina for at etablere en produktion der. IV. Vanskeligt finansieringsklima hos leverandører øger risikoen for nedbrud i forsyningskæden Mange mindre og mellemstore virksomheder er præget af det vanskelige finansieringsklima. Carlsberg viser vejen til stærk og robust forsyningskæde Carlsberg har generelt et stærkt fokus på supply chain optimeringer, og i 2013 ventes lanceret et storstillet projekt, der 9

10 også involverer et program for leverandørfinansiering. Koncernen regner med, at kunne hente et trecifret millionbeløb gennem forbedret arbejdskapital og samtidig nedbringe risikoen for nedbrud i forsyningskæden, ved at understøtte at leverandøren ikke kommer i finansieringsvanskeligheder. Supply Chain Finansiering spænder fra ændrede betalingsbetingelser til mere komplekse finansieringsinstrumenter til gavn for begge parter. V. Mindre virksomheders samarbejde giver adgang til store kunder Det opleves ofte som vanskeligt af mindre virksomheder og iværksættere at få særligt store virksomheder til at åbne op for et samarbejde. Konsekvensen er, at mulige produktivitetsforbedringer går tabt, fordi nye og forbedrede løsninger ikke tages i anvendelse eller realiseres. Ofte kan den lukkede port hos store aftagere sparkes op med en samlet gruppe af virksomheder og iværksættere der i fællesskab leverer en totalløsning, der er mere attraktiv for især større kunder end virksomhedernes enkeltprodukter. 10