danmarks konvergensprogram 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "danmarks konvergensprogram 2011"

Transkript

1 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011

2

3 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011

4

5 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til Indledning De finanspolitiske udfordringer frem til Strategi og målsætninger frem til Vækstpotentialet i dansk økonomi understøttes af reformerne Udgiftsstyring og rammen for vækst i de offentlige udgifter Det samfundsøkonomiske forløb frem til Indledning Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Genopretning af dansk økonomi frem mod Vækst og beskæftigelse frem mod Løn og priser Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettofordringer på udlandet Udsigterne for de offentlige finanser frem til De offentlige finanser i hovedtræk Strukturel saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige indtægter De offentlige udgifter Saldoen for de offentlige delsektorer Den offentlige gæld Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP Følsomhedsanalyser Sammenligning med Danmarks Konvergensprogram Ændringer i holdbarhedsindikatoren siden KP Landsigtet fremskrivning og holdbarhed Principper for fremskrivning og virkninger af tilbagetrækningsreformen Balance i 2020 sikrer (mindst) finanspolitisk holdbarhed Offentlige finanser og institutionelle rammer Sammensætning af offentlige udgifter Udgiftspres på sundheds-, forsknings- og undervisningsområdet Effektiviseringer, prioriteringer og konkurrence i det offentlige Offentlige investeringer Skattepolitikken siden Bedre udgiftsstyring Institutionelle rammer Bilag 1. Metodemæssige ændringer i forhold til KP Bilagstabeller i henhold til EU s Code of Conduct Danmarks nationale reformprogram 2011 Maj 2011

6 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

7 Kapitel 1 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Nyt kapitel Danmarks Konvergensprogram for 2011 er baseret på grundlaget i Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd, april Indledning Dansk økonomi blev hårdt ramt af det globale tilbageslag i efteråret 2008, hvor væksten i forvejen var på vej ned efter en periode med stort kapacitetspres, svækket konkurrenceevne og kraftige stigninger i boligpriserne. Siden sommeren 2009 er det imidlertid gået fremad igen, og gennem det seneste halvandet år har væksten været større end ventet, mens ledigheden er steget mindre end frygtet. Bruttoledigheden er således stabiliseret det seneste halve år og er i dag lavere end i 2001, hvor den nåede ned på det laveste niveau efter højkonjunkturen i 1990 erne, jf. figur 1.1 og 1.2. Det afspejler blandt andet strukturreformer på arbejdsmarkedet, samt en meget lempelig finanspolitik i 2009 og Krisen har sammen med den lempelige finanspolitik medført en skærpelse af de finanspolitiske udfordringer, Danmark står overfor. Store offentlige overskud er vendt til et betydeligt underskud, som skønnes til ca. 70 mia. kr. i Danmark er derfor kommet ind i EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud og har i sommeren 2010 fået en henstilling fra EU s Ministerråd (ECOFIN) om at forbedre den strukturelle offentlige saldo med 1½ pct. af BNP i perioden 2011 til Den offentlige gæld og rentebetalingerne på gælden er stigende samtidig med, at den demografiske medvind er vendt til modvind. Danmark står fra nu af og i de kommende årtier i en situation, hvor den offentlige økonomi systematisk kommer under stigende pres. 1 Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til EU's Stabilitets- og Vækstpagt. I henhold til EU's forordninger udarbejder eurolandene stabilitetsprogrammer og EU-landene uden for euroen konvergensprogrammer for landenes overholdelse af EU's budgetregler. Rådet afgiver en udtalelse om hvert lands program på basis af en henstilling fra Kommissionen og efter drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC). Det danske konvergensprogram og Rådets udtalelse om det danske program behandles i Folketinget (Europaudvalget). Konvergensprogrammet tager frem til og med 2012 udgangspunkt i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse fra december 2010 med justeringer i lyset af tilkomne økonomisk-statistiske oplysninger, herunder det foreløbige nationalregnskab for Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj

8 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Figur 1.1 Bruttoledighed og langtidsledighed Figur 1.2 BNP-vækst i Danmark, euroområdet og USA personer personer 350 Laveste niveau Pct. 6 4 Pct Ledige, alle Langtidsledige Euroområdet USA Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat samt egne beregninger. Med Genopretningsaftalen fra maj 2010 er der fra 2011 taget fat på at genoprette den offentlige økonomi. Med aftalen og den planlagte finanspolitik i øvrigt opfyldes EU-henstillingen om at forbedre den strukturelle offentlige saldo med 1½ pct. af BNP i perioden 2011 til Aftalen styrker de offentlige finanser med 24 mia. kr. og betyder sammen med den planlagte finanspolitik i øvrigt, at op mod 90 pct. af de lempelser, der blev gennemført i 2009 og 2010, trækkes tilbage frem mod Aftalen indebærer blandt andet, at de offentlige forbrugsudgifter skal holdes i ro i årene frem til 2013, således at det reale offentlige forbrug bringes tilbage på det spor, som tidligere var planlagt. Aftalen indeholder også reformer af arbejdsmarkedet, som kan bidrage til at fastholde lav langtidsledighed og styrke arbejdsudbuddet. Samlet er det vurderingen, at aftalen styrker arbejdsudbuddet med godt personer på længere sigt. Efter finanskrisen har det internationale økonomiske klima skiftet karakter. Opsvinget i den vestlige verden er moderat, og mange lande står med finanspolitiske udfordringer, der kan virke overvældende. På de finansielle markeder er der samtidig øget fokus på udviklingen i underskud og gæld, og på hvordan landene håndterer opgaven med at sikre sunde offentlige finanser. Omkostningerne ved store underskud og gæld er betydelige og i mange andre EUlande er rentespændet til Tyskland forøget, jf. figur 1.3 og 1.4. Danmark er et lille land med en meget rentefølsom økonomi, og hvor udviklingen på blandt andet ejendoms- og boligmarkedet har stor betydning både for den samlede efterspørgsel og den finansielle stabilitet. Det øger sårbarheden over for finansiel uro. Beskæftigelse og vækst er blevet mere følsomme overfor ændringer især i de korte renter end tidligere, og de realøkonomiske konsekvenser af pres på kronen er derfor forøget. Samtidig har finanskrisen vist, at den økonomiske stabilitet i høj grad er betinget af, at der internationalt er tillid til den finansielle sektor i Danmark. 2 Målt ved de direkte provenuer, der indgår i finanseffektberegningen. 6 Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj 2011

9 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 For Danmark er det derfor blevet endnu vigtigere end tidligere at føre en ansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik, som sikrer troværdighed omkring fastkurspolitikken, og som kan sikre, at danske statsobligationer fortsat ses som en sikker havn i perioder med finansiel uro. Hvis tilliden ikke fastholdes, kan det sætte det moderate opsving, som er i gang, under pres og medføre en større stigning i rentebetalingerne på gælden og dermed reducere råderummet til andre formål. Figur årige rentespænd til Tyskland udvalgte EU-lande, primo april 2011 Figur 1.4 Udviklingen i de 10-årige rentespænd til Tyskland lande med høje rentespænd Basispoint Basispoint Basispoint Basispoint DK FIN NLD FRA BEL ITA ESP PRT IRL GRC IRL GRC ITA PRT ESP Kilde: Bloomberg. 1.2 De finanspolitiske udfordringer frem til 2020 De finanspolitiske udfordringer er skærpet væsentligt. Som følge af lavkonjunkturen og de store lempelser af finanspolitikken under krisen er der store offentlige underskud og stigende gæld. Samtidig vil presset fra den demografiske udvikling og vigende indtægter fra Nordsøen fortsætte de næste årtier. Dertil kommer, at det offentlige indtægtsgrundlag mere permanent ser ud til at være reduceret efter krisen, og at vækstmulighederne som udgangspunkt er ret begrænsede. Fremadrettet er det et grundvilkår, at væksten i udgifterne skal sættes ned. Det skal ses i lyset af, at det offentlige forbrug i de seneste år gennemgående er vokset mere end det, som var planlagt og aftalt. Men selv hvis den årlige stigning i det offentlige forbrug i 2014 til 2020 er ca. halvt så stor som de seneste 30 år (ca. 0,8 pct.), er der fortsat betydelige finanspolitiske udfordringer. Underskuddet svarer i et sådant forløb til ca. 1¼ pct. af BNP (23 mia. kr.) i 2020 og til ca. 2½ pct. af BNP i 2030, jf. figur 1.5. Gælden og rentebetalingerne på gælden øges væsentligt, jf. figur 1.6, og finanspolitikken opfylder ikke holdbarhedskravet. I perioder med dårlige konjunk- Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj

10 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 turer vil underskuddet desuden være 2-3 pct. af BNP større end i beregningen. Danmark vil derfor ofte overskride 3 pct. s grænsen for underskud i Stabilitets- og Vækstpagten, hvis der ikke gennemføres reformer som styrker det offentlige indtægtsgrundlag. Underskuddet i den offentlige økonomi er strukturelt og afspejler, at de offentlige udgifter systematisk er større end indtægterne i gennemsnit over konjunkturforløbet. Derfor vil problemerne ikke løses af bedre konjunkturer, eller hvis væksten bliver stærkere end ventet. Figur 1.5 Strukturel saldo i forløb uden yderligere tiltag Figur 1.6 Offentlig ØMU-gæld og nettogæld i forløb uden yderligere tiltag Saldo i pct. af BNP 3,0 Saldo i pct. af BNP 3 Pct. af BNP 120 Pct. af BNP 120 2, , ,0-1,0-2,0-3, , , Nettogæld ØMU-gæld Anm.: Forløbet i figurerne illustrerer de finanspolitiske udfordringer. Der er således ikke indregnet virkninger af forslaget om en tilbagetrækningsreform eller andre nye tiltag. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Genopretningsaftalen skal ses som det første skridt i retning af at sikre sunde finanser. Hvis Genopretningsaftalen ikke var gennemført, ville det strukturelle offentlige underskud i 2020 skønsmæssigt nå op på ca. 3 pct. af BNP. Det ville dermed kræve initiativer for ca. 47 mia. kr. at sikre balance mellem indtægter og udgifter i 2020, jf. figur 1.7. Med Genopretningsaftalen bliver udfordringen dermed halveret. Når aftalen medregnes, og udgiftsrammerne holdes, er der således udsigt til et underskud i 2020 på ca. 1¼ pct. af BNP eller ca. 23 mia. kr. Med Reformpakken Kontant sikring af Danmarks velfærd er der fremlagt forslag til at håndtere den tilbageværende udfordring for at skabe strukturel balance på de offentlige finanser i Forslaget til en tilbagetrækningsreform håndterer hovedparten af udfordringen (18 mia. kr.). Hertil kommer forslag om en reform af SU samt førtidspension og fleksjob (3 mia. kr.), jf. figur 1.8. Resten håndteres gennem lavere forsvarsudgifter. Reformerne mv. er nærmere beskrevet i afsnit Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj 2011

11 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Figur 1.7 Udfordringen til 2020 med afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug Figur 1.8 Håndtering af tilbageværende udfordring til 2020 Mia. kr mia. kr. Mia. kr Udfordring Saldo i 2020 ved realvækst i offentligt forbrug på ca. 0,9 pct. Svar på udfordringen 3 mia. kr. Reform af SU og førtidspension Genopretningsaftalen (24 mia. kr.) Udfordring 23 mia. kr mia. kr. 18 mia. kr. 2 mia. kr. Forsvarsudgifter Tilbaget rækningsreform Anm.: Uden Genopretningsaftalen skønnes det strukturelle underskud i 2020 til ca. 3 pct. af BNP. Det kræver en gradvis styrkelse af den primære saldo på ca. 2½ pct. af BNP eller ca. 47 mia. kr. at sikre strukturel balance i Af dette beløb indfrier Genopretningsaftalen ca. 24 mia. kr. Kilde: Egne beregninger. Vurderingen af størrelsen af de finanspolitiske udfordringer, som håndteres med de fremlagte reformforslag bygger på nogle antagelser, som i sig selv kan være ambitiøse. Vurderingen forudsætter blandt andet, at konjunkturerne normaliseres frem mod 2015, og at den registrerede ledighed herefter udgør 3½ pct. af arbejdsstyrken i gennemsnit over konjunkturforløbet, samt at produktivitetsvæksten styrkes i forhold til de seneste 15 år, jf. boks 1.1. Opgørelsen forudsætter derudover, at væksten i de offentlige udgifter reduceres, herunder navnlig, at realvæksten i det offentlige forbrug svarer til ¾ pct. om året i 2014 og 2015 (som i planen 3 ) og 0,9 pct. om året i Jf. Mod nye mål Danmark 2015, Regeringen Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj

12 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Boks 1.1 Forudsætninger bag 2020-fremskrivningerne Vurderingen af udfordringen for de offentlige finanser på 23 mia. kr. frem mod 2020 og på 47 mia. kr., når der ses bort fra Genopretningsaftalen er blandt andet baseret på følgende antagelser: Forløbet forudsætter en genopretning af økonomien efter finanskrisen med en højere vækst frem mod 2015, der sikrer, at det aktuelt store outputgab gradvist lukkes. Den registrerede ledighed falder til 3½ pct. af arbejdsstyrken i 2015 svarende til det skønnede strukturelle niveau og fastholdes på det niveau efterfølgende. Ledigheden udgør dermed 3½ pct. af arbejdsstyrken i gennemsnit over konjunkturerne de kommende årtier. Genopretningsaftalen gennemføres, og udgiftsrammerne i aftalen overholdes. Efter 2013 anvendes overvejende beregningstekniske fremskrivningsprincipper, som betyder, at realvæksten i det offentlige forbrug er ca. halvt så stor, som i de seneste 30 år. Produktivitetsvæksten antages at være 1½ pct. om året i de private byerhverv. Den gennemsnitlige arbejdstid er omtrent uændret frem mod 2020, idet virkninger af Forårspakke 2.0 mv. skønnes at modgå, at ændringer i arbejdsstyrkens alders- og kønssammensætning mv. trækker ned. Der er givetvis et underliggende nedadgående pres på arbejdstiden, som bl.a. kommer til udtryk ved, at et flertal af de beskæftigede ønsker lavere arbejdstid. Frem mod 2020 forudsættes en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på ca. 3 pct.-point for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande set under ét som følge af ændret alderssammensætning. For indvandrere fra ikke-vestlige lande forudsættes isoleret set en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1 pct.-point og for efterkommere en stigning på 6 pct.-point. Skønnet for olie- og gasproduktionen i Nordsøen indregner udover bidrag fra kendte felter og produktionsmetoder et teknologibidrag (øget indvinding i kraft af nye teknologier) og et efterforskningsbidrag (øget indvinding som følge af nye fund). Krisen har samtidig tydeliggjort, at Danmark står over for en udfordring med lavt vækstpotentiale. Produktivitetsvæksten har været lav gennem en årrække, og selv om beskæftigelsen er vokset, har fremgangen i velstanden været mindre end i mange sammenlignelige lande. Den afdæmpede produktivitetsvækst har samtidig svækket det offentlige indtægtsgrundlag. Det har forstærket presset på de offentlige finanser, fordi væksten i de offentlige udgifter ikke samtidig er sat tilsvarende ned. De kommende år vil den demografiske udvikling reducere arbejdsudbuddet, mens befolkningen vokser, blandt andet fordi antallet af ældre øges. Det medfører pres på de offentlige finanser og begrænser vækstmulighederne i de private erhverv, navnlig hvis væksten i det offentlige forbrug fortsætter og dermed reducerer rekrutteringsgrundlaget for den private sektor. Dansk økonomi står dermed over for især 3 grundlæggende udfordringer: Vækstpotentialet skal styrkes. Uden reformer eller højere produktivitetsvækst er vækstmulighederne meget begrænsede omkring 1 pct. om året. Med store udfordringer for 10 Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj 2011

13 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 både offentlige finanser og vækst er det de private virksomheders vækstbetingelser, der skal styrkes. Det kræver reformer, som kan styrke arbejdsudbud, produktivitet og konkurrenceevne. De offentlige finanser skal styrkes væsentligt for at sikre, at den offentlige økonomi hænger sammen på lidt længere sigt. Uden yderligere reformer vil der kun være plads til ca. nulvækst i de offentlige serviceudgifter det næste tiår, for at der kan være (strukturel) balance på de offentlige finanser i Det er et grundlæggende krav, at udgifterne ikke fortsætter med at stige mere end det, som er planlagt og aftalt. Der er indført skærpede styringsmekanismer, men det vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Der er behov for at indføre et nyt udgiftsstyringssystem baseret på bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. 1.3 Strategi og målsætninger frem til 2020 Sunde offentlige finanser og en troværdig og konkret strategi, der kan indfri de finanspolitiske mål, der stilles op, vil understøtte lave renter og skabe større sikkerhed om de fremtidige rammevilkår for virksomheder og borgere. Sunde finanser og en troværdig finanspolitisk strategi er dermed et vigtigt grundvilkår for vækst. Samtidig skal finanspolitikken bidrage til en stabil økonomisk udvikling blandt andet ved at forebygge større ubalancer og overophedning. I 2020-planen er det centrale omdrejningspunkt for finanspolitikken at sikre mindst strukturel balance på de offentlige finanser i Samtidig er det et centralt krav, at det strukturelle underskud ikke må overstige ½ pct. af BNP i Disse mål er Danmarks MTO (Medium Term Objective). Strukturel balance vil styrke troværdigheden om de offentlige finanser og om fastkurspolitikken og sikre finanspolitiske handlemuligheder i forbindelse med tilbageslag. Ved at sikre strukturel balance i 2020 med initiativer, der permanent styrker finanserne, vil finanspolitikken samtidig indfri kravet om (mindst) finanspolitisk holdbarhed, givet de beregningsforudsætninger, der ligger til grund, jf. kapitel 5. Desuden vil strukturel balance mindske risikoen for, at Danmark igen kommer i konflikt med 3 pct. s grænsen for offentlige underskud i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. I planen til 2020 kan udfordringerne håndteres gennem de fremlagte reformforslag, som øger den private beskæftigelse, og ved en bedre styring og prioritering af de offentlige udgifter. Det er et centralt mål i planen, at den private beskæftigelse skal stige med ca personer fra 2010 til 2020 (inkl. konjunkturnormaliseringen). De konkrete reformudspil, der er lagt frem, kan sikre, at dette mål nås. Fremgangen i den private beskæftigelse er således på ca personer fra 2010 til 2020 eller ca. 6½ pct. givet de forudsætninger der ligger til grund om befolkningsudviklingen og det samfundsøkonomiske forløb i øvrigt, jf. afsnit 1.4. Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj

14 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Det er fremgangen i den private beskæftigelse, der sikrer balance i den offentlige økonomi i Reformerne vil dermed også styrke vækstpotentialet, som ellers ser ud til at være meget begrænset frem mod Hvis produktivitetsvæksten ikke forøges, og arbejdsstyrken ikke styrkes med reformer fx af tilbagetrækningssystemet, så kan det underliggende vækstpotentiale skønnes til ca. 1 pct. om året i gennemsnit de næste 10 år. Det er væsentligt mindre end i de seneste 30 år. Den lave vækst i beskæftigelsen og i indkomsterne vil i givet fald stille krav om en meget stram ramme for de offentlige udgifter. Samtidig vil den lave produktivitetsvækst kræve meget lave lønstigninger over en lang årrække, hvis den store svækkelse af konkurrenceevnen siden slutningen af 1990 erne helt eller delvist skal genoprettes. De reformforslag om tilbagetrækning, SU og førtidspension, som er lagt frem, kan skønsmæssigt forøge vækstpotentialet med ca. ½ pct.-point om året fra og giver samtidig et markant bidrag til at håndtere den finanspolitiske udfordring. Derudover er det forudsat, at produktivitetsvæksten i de private (by)erhverv øges fra godt 1 pct. de seneste 15 år til 1½ pct. fremadrettet. Det betyder samlet, at det underliggende vækstpotentiale dvs. når man ser bort fra konjunkturforhold kan forøges fra knap 1 pct. til op mod 2 pct. om året frem mod Regeringens centrale mål frem mod 2020 Strukturel balance på de offentlige finanser i Gældsopbygningen bremses. Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter. Den private beskæftigelse skal øges med personer fra 2010 til Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag. De konkrete reformudspil skaber plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på godt 4 mia. kr. om året fra De primære offentlige udgifter skal udgøre under 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i Herunder sigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP. Der foreslås et nyt udgiftspolitisk regime, som er baseret på bindende udgiftslofter for hhv. stat, kommuner og regioner, og som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter. Fortsat skattestop, så væksten ikke bremses. Så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og så danskerne har tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter. En forøgelse af produktivitetsvæksten med ½ pct.-point er et ambitiøst krav. Øget produktivitet er først og fremmest et resultat af fornyelse, omstilling og investeringer, som finder sted i den markedsbaserede private sektor. Produktivitetsvæksten i de private virksomheder under- 12 Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj 2011

15 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 støttes gennem sunde og stabile rammevilkår, der tilskynder virksomhederne til at udvikle og udnytte deres styrker og som sikrer, at ressourcerne dvs. arbejdskraft og investeringer finder hen i de anvendelser, hvor de skaber mest værdi. Konkrete tiltag skal blandt andet styrke konkurrencen, sikre en fortsat veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke, god infrastruktur samt forskning, innovation og iværksætteri. Der er iværksat en række initiativer i de senere år, der styrker erhvervslivets vækstvilkår. Disse initiativer vil få stigende effekt i de kommende år og medvirke til at øge produktivitetsvæksten, jf. afsnit 1.4. Hvis de nye reformforslag, der er lagt frem, implementeres, vil potentialet for at styrke arbejdsudbuddet yderligere via lovgivning og ændret praksis mv. være begrænset. De fleste og mest betydningsfulde initiativer, som tidligere er foreslået af eksempelvis Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen, vil i så fald være gennemført. De reformmuligheder, der er tilbage på arbejdsmarkedet, har som udgangspunkt mindre rækkevidde, og effekterne har en mere usikker karakter. I udgiftspolitikken skal det være et centralt princip, at aftaler overholdes, og at der kun kan bruges flere penge, når der er truffet konkret beslutning om tiltag, der med høj grad af sikkerhed fremskaffer finansieringen. Udviklingen i udgifterne skal hele tiden være afstemt med målet om strukturel balance i Derfor skal udgiftspolitikken tilrettelægges med udgangspunkt i et (basis)forløb, hvor der kun indregnes finansiering fra initiativer, der er fundet flertal for. Det er et centralt skifte i forhold til tidligere planer, hvor udgiftsrammerne ofte blev fastlagt og disponeret først, mens den konkrete finansiering skulle findes senere, typisk med henvisning til reformer, som ikke har været specificeret nærmere, og som det efterfølgende kan være svært at gennemføre. Vedtages de konkrete reformudspil, der er lagt frem, vil det bidrage til, at der sikres nødvendige ressourcer til kernevelfærdsområder som sundhed, uddannelse og forskning. Konkret kan det offentlige forbrug således vokse med ca. 0,8 pct. om året svarende til godt 4 mia. kr. årligt efter 2013, hvor Genopretningsaftalen løber ud. Hvis reformindsatsen er mindre ambitiøs end det, som er lagt frem, så må væksten i ressourcerne til offentlig service sættes tilsvarende ned. Med de foreslåede reformer vil rammerne for væksten i serviceudgifterne fra 2013 og frem mod 2020 være på omtrent samme niveau som det, der tidligere er planlagt efter, herunder i 2010-planen fra Det afgørende er således, at udgifterne ikke skrider og at aftalerne overholdes. Regeringen har derfor fremlagt forslag om at indføre et nyt udgiftsstyringssystem med klare og politisk bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. De nye principper foreslås samtidig forankret i en lov om udgiftslofter. Med de reformer, der er lagt frem, og bedre styring af udgifterne, vil de primære offentlige udgifter udgøre under 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i Det er en central målsætning i planen. Samtidig er det en vigtig forudsætning, at det offentlige forbrug skal udgøre under 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2020, jf. afsnit Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj

16 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Bedre udgiftsstyring, effektivisering og omprioritering og de fremlagte forslag til reformer af tilbagetrækning mv. skaber grundlag for, at den offentlige service kan styrkes på kerneområderne, samtidig med at skattestoppet fastholdes. Miljøklausulen i skattestoppet er justeret, så skattestoppet er robust overfor overgangen til et fossilfrit samfund, uden at skattebyrden øges. Samtidig gennemføres Genopretningsaftalen og indfasningen af skattereformen i Forårspakke 2.0 som planlagt. Der er ikke plads til ufinansierede skattenedsættelser frem mod Strukturel balance i 2020 det primære operationelle finanspolitiske mål Den centrale finanspolitiske målsætning er, at der skal sikres balance på den strukturelle saldo i Balance i 2020 med angivelse af konkrete initiativer, der sikrer at målet nås, vil bremse gældsopbygningen, fastholde høj kreditværdighed og derigennem grundlaget for fortsat lavt rentespænd i forhold til Tyskland. Det skønnes, at der i 2010 er et strukturelt underskud på 1¾ pct. af BNP, og at der omtrent vil være balance i 2013, hvor genopretningsaftalen udløber. Frem mod 2020 svækkes den strukturelle saldo imidlertid igen som følge af den demografiske udvikling mv., selv om væksten i det offentlige forbrug reduceres. Det strukturelle underskud skønnes til 1¼ pct. af BNP i 2020 i fravær af nye tiltag. Målsætningen om strukturel balance i 2020 vil når målet er nået sikre øgede handlemuligheder i finanspolitikken under tilbageslag og overholdelse af reglerne i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Målet om balance skal ses i sammenhæng med, at de offentlige finanser i Danmark er meget følsomme overfor konjunkturerne og udviklingen på de finansielle markeder. Under et normalt tilbageslag er det ikke usædvanligt, at den offentlige saldo forringes, så den ligger 2-3 pct. af BNP under det strukturelle niveau. Dvs., at Danmark dermed hurtigt vil komme tæt på grænsen for uforholdsmæssigt store underskud på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Bliver underskuddet større end 3 pct., vil Danmark modtage henstilling om at stramme finanspolitikken for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP, svarende til den henstilling, som Danmark aktuelt har fået for årene Det er på den baggrund, at Danmarks mellemfristede mål for den strukturelle saldo det såkaldte Medium Term Objective (MTO) i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt ikke må være under -½ pct. af BNP. For 2015 er målsætningen som nævnt, at den strukturelle saldo maksimalt må udvise et underskud på ½ pct. af BNP. Det er netop i overensstemmelse med mindstekravene for Danmark i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten. Kravet er lidt mildere end i 2015-planen og Konvergensprogram 2009, hvor målet var strukturel balance i Det mildere krav skal ses i lyset af, at de foreslåede reformer øger vækstpotentialet og styrker finanserne markant frem mod 2020 og derefter. Hvis der ikke gennemføres sådanne reformer, vil det være relevant at genoverveje målsætningen for Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj 2011

17 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Sigtet på balance i 2020 indebærer, at finanspolitikken opfylder kravet om (mindst) finanspolitisk holdbarhed. Finanspolitisk holdbarhed stiller imidlertid ikke særlige krav til profilen for den offentlige saldo over tid, eller til hvilket offentligt gældsniveau der stiles mod på langt sigt. Finanspolitisk holdbarhed sikrer dermed ikke mod lange perioder med store underskud og høj gæld. Kravet om finanspolitisk holdbarhed er derfor et nødvendigt, men ikke et tilstrækkeligt krav med de udfordringer, der tegner sig. I et holdbart forløb vil der være udsigt til strukturelle underskud på 2-3 pct. af BNP i en længere årrække, og ØMU-gælden stiger til ca. 80 pct. af BNP i Som udgangspunkt vil kravene i Stabilitets- og Vækstpagten dermed ikke være opfyldt, navnlig ikke i perioder med svage konjunkturer, hvor det offentlige underskud vil være væsentligt højere end grænsen på de 3 pct. af BNP. Der vil derfor være risiko for, at det holdbare forløb med store underskud og gæld i lang tid ikke opfattes som troværdigt på de finansielle markeder, jf. kapitel Reformer af efterløn, førtidspension og SU samt bedre udgiftsstyring kan sikre at målene nås Der er fremlagt tre konkrete forslag til reformer, som kan bidrage til at øge væksten, styrke grundlaget for finansiering af de offentlige udgifter og samtidig sikre, at målet om balance i 2020 nås: Tilbagetrækningsreform: Udspillet til en tilbagetrækningsreform Vi kan jo ikke låne os til velfærd! indeholder en fremrykning af forhøjelserne af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fra 2006 med 5 år og en gradvis afvikling af efterlønnen. Personer under 45 år får med udspillet ikke mulighed for efterløn. Tilbagetrækningsreformen skønnes at styrke de offentlige finanser frem mod 2020 med ca. 18 mia. kr. SU-reform: Det fremlagte forslag til en SU-reform sigter på, at unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse og træder tidligere ind på arbejdsmarkedet. SU-udspillet indebærer blandt andet, at der kun gives SU inden for normeret studietid. SU-reformen vurderes at styrke de offentlige finanser med ca. 1 mia. kr. i Reform af førtidspension og fleksjob: Forslaget til en førtidspensionsreform sigter blandt andet på, at personer under 40 år ikke skal tildeles livsvarig førtidspension, men gennemgår et udviklingsforløb, der skal bidrage til at hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet. Endvidere målrettes fleksjob-ordningen, blandt andet så løntilskuddet begrænses for personer med relativt høj løn. Reformen af førtidspension og fleksjob skønnes at styrke finanserne med ca. 2 mia. kr. i Summen af reformvirkningerne er dermed på 21 mia. kr. frem mod Det håndterer langt hovedparten af den samlede udfordring med at sikre balance, som skønnes til 23 mia. kr. (efter Genopretningsaftalen), jf. tabel 1.1. Derudover er det forudsat, at realvæksten i det offentlige forbrug udgør ca. 0,8 pct. om året fra 2014 til Det er den vækstramme, der skabes plads til som følge af reformerne samtidig med at der er strukturel balance i Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj

18 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Tabel 1.1 Effekt af reformer mv. i 2020 på strukturel saldo og beskæftigelse Strukturel saldo Beskæftigelse Mia. kr. Pct. af BNP personer Udfordring til ,25 - Bidrag fra: + Reform af SU og førtid. 3 0, Tilbagetrækningsreform 18 1, Lavere forsvarsudgifter 2 0, forløb 0 0,0 80 Anm.: Forsvarsudgifter omfatter effektiviseringer inden for forsvaret, som kan frigøre 2 mia. kr. årligt fra 2015 og frem. Realvæksten i det offentlige forbrug udgør samlet set 0,8 pct. årligt i Det er lidt mindre end i udfordringsforløbet. Skattestoppet er indregnet til og med Samlet er bidraget til at løse udfordringen 23 mia. kr. Beskæftigelsesvirkningerne i tabel 1.1 er inkl. støttet beskæftigelse, navnlig fleksjob. Kilde: Egne beregninger. Realvæksten i det offentlige forbrug er lidt mindre end det, som følger af de beregningstekniske antagelser, der normalt anvendes i fremskrivningerne på længere sigt og som indgår i vurderingen af udfordringernes størrelse. For at sikre råderum til især sundhed og uddannelse inden for den nye ramme, gennemføres effektiviseringer inden for forsvaret, som kan frigøre 2 mia. kr. årligt fra 2015 og frem. Sammen med de øvrige udgiftspolitiske forudsætninger og den fremgang i beskæftigelse og produktion, som reformerne giver anledning til, vil de primære offentlige udgifter falde fra ca. 55 pct. af BNP i dag til knap 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i Det er den centrale betingelse for, at målet om balance nås. Initiativerne kan samtidig sikre, at de offentlige finanser vil være relativt tæt på balance frem mod 2050, jf. figur 1.9. Den store svækkelse af den offentlige saldo, der ellers var udsigt til i denne periode som følge af de demografiske forhold og faldende olieindtægter, bliver dermed modvirket. Tiltagene er tilstrækkelige til at sikre, at den offentlige ØMU-gæld stabiliseres på omkring pct. af BNP, og den offentlige nettogæld holdes tæt på nul, jf. figur 1.11 og I 2030 er den offentlige gæld knap 15 pct. af BNP lavere end i et forløb uden reformerne. 16 Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj 2011

19 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 Figur 1.9 Strukturel saldo uden tiltag og i 2020-forløbet inklusive reformer mv. Figur 1.10 Beskæftigelsesvirkning af reformerne (ustøttet beskæftigelse) Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen forløb Med SU og FØP forløb Uden reform Med SU og FØP 48 Uden reform Figur 1.11 ØMU-gæld, Figur 1.12 Nettogæld, Pct. af BNP 120 Pct. af BNP 120 Pct. af BNP 60 Pct. af BNP Uden reform Med SU og FØP 2020-forløb Uden reform Med SU og FØP 2020-forløb Anm.: I figur 1.10 er vist den ordinære eller ustøttede beskæftigelse, dvs. beskæftigelsen ekskl. støttede job som fx fleksjob, aktivering i jobtræning mv. Kilde: Egne beregninger. Forbedringen af de offentlige finanser afspejler, at reformerne øger den andel af befolkningen, som er beskæftiget. Tilbagetrækningsreformen kan i sig selv øge beskæftigelsen med ca personer i Hertil kommer et bidrag på knap personer fra de fremlagte udspil til SU-reform og reform af fleksjob og førtidspension. I forløbet, hvor virkningen af de tre reformudspil er indregnet, fastholdes andelen i ustøttet beskæftigelse dermed på omkring 49 pct. af befolkningen frem mod 2040, jf. figur Det er ca. ½ pct.-point mindre end gennemsnittet fra 2000 til 2010 og markant under niveauet i 2008, hvor der var stort pres på arbejdsmarkedet, og de demografiske forhold var mere gun- Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj

20 Kapitel 1 Udfordringer, strategi og målsætninger til 2020 stige. I forløbet uden yderligere tiltag falder den ustøttede beskæftigelse til ca. 47½ pct. af befolkningen frem mod 2040, hvilket er det laveste niveau siden 1960 erne. 1.4 Vækstpotentialet i dansk økonomi understøttes af reformerne Det seneste årti har væksten i BNP per indbygger været afdæmpet. Det afspejler især en lav vækst i produktiviteten i forhold til tidligere og i forhold til andre lande. Hvis ikke der gennemføres yderligere reformer, der styrker arbejdsudbuddet, eller produktivitetsvæksten øges, er der udsigt til fortsat svag potentiel vækst frem mod og efter Det afspejler, at den demografiske udvikling vil trække ned i arbejdsudbuddet, samtidig med at væksten i arbejdsproduktiviteten er faldet de seneste 15 år til et lavt niveau. Vækstpotentialet frem mod 2020 skønnes dermed til knap 1 pct. per år frem mod 2020, hvis de foreslåede reformer af efterløn mv. ikke gennemføres, og hvis produktivitetsvæksten ikke løftes. Fremgangen i indkomster og velstand vil dermed blive mindre frem mod 2020 end i de foregående 30 år. Med reformer af især tilbagetrækningssystemet, men også af førtidspension og SU, styrkes vækstpotentialet samlet med ca. ½ pct. pr. i år i gennemsnit frem mod I 2020-forløbet er det forudsat, at den årlige trend-vækst i arbejdsproduktiviteten i de private byerhverv løftes til 1½ pct. om året. Det er ca. ½ pct.-point mere end gennemsnittet siden 1995 og svarer omtrent til, at produktivitetsvæksten kommer op på gennemsnittet i Øges produktivitetsvæksten som forudsat, vil vækstpotentialet styrkes yderligere til knap 2 pct. om året i , jf. figur Dvs., at produktion og indkomster dermed kan stige med knap 2 pct. om året på lidt længere sigt, uden at fremgangen bremses af uholdbare lønstigninger og pres på konkurrenceevnen. 18 Danmarks Konvergensprogram 2011 Maj 2011

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere