Risikorapport Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

Transkript

1 Risikorapport 2014 Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 Dronninglund Sparekasse CVR-nr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 RISIKOSTYRINGSMÅLSÆTNINGER OG POLITIK (CRR 435)... 2 ANVENDELSESOMRÅDE (CRR 436)... 6 KAPITALGRUNDLAG (CRR 437)... 6 KAPITALKRAV (CRR 438)... 7 EKSPONERING MOD MODPARTSRISIKO (CRR 439)...11 KONTRACYKLISK (MODCYKLISK) BUFFER (CRR 440)...11 INDIKATORER FOR GLOBAL SYSTEMISK BETYDNING (CRR 441)...11 KREDITRISIKOJUSTERINGER (CRR 442)...12 BEHÆFTEDE OG UBEHÆFTEDE AKTIVER (CRR 443)...15 ANVENDELSE AF ECAI ER (CRR 444)...16 EKSPONERING MOD MARKEDSRISIKO (CRR 445)...17 OPERATIONEL RISIKO (CRR 446)...17 EKSPONERINGER MOD AKTIER M.V. DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN (CRR 447)...17 EKSPONERING MOD RENTERISICI I POSITIONER, DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN (CRR 448)...18 EKSPONERING MOD SECURITISERINGSPOSITIONER (CRR 449)...18 AFLØNNINGSPOLITIK (CRR 450)...18 GEARING (CRR 451)...19 ANVENDELSE AF IRB-METODEN I FORBINDELSE MED KREDITRISIKO (CRR 452)...19 ANVENDELSE AF KREDITRISIKOREDUKTIONSTEKNIKKER (CRR 453)...19 ANVENDELSE AF DEN AVANCEREDE MÅLEMETODE I FORBINDELSE MED OPERATIONEL RISIKO (CRR 454)...21 ANVENDELSE AF INTERNE MODELLER FOR MARKEDSRISIKO (CRR 455)...21

3 Dronninglund Sparekasses Risikorapport 2014 I henhold til CRR-forordningens artikel , skal Sparekassen offentliggøre oplysninger om; risici Sparekassen er eksponeret mod, kapitalforhold, aflønning samt hvilke metoder, forretningsgange og politikker Sparekassen anvender på disse områder. Artikel vedrører selve oplysningspligten og artikel vedrører specifikke oplysningskrav. Oplysningerne, som skal supplere opgørelsen af Sparekassens solvens og solvensbehov, gives i nærværende risikorapport og følger kronologien i CRR-forordningen. Risikostyringsmålsætninger og politik, CRR artikel 435 Politik for risikotagning og -styring, jf. CRR art. 435, stk. 1, litra a-d Sparekassen er eksponeret i forhold til forskellige risikotyper. Sparekassens bestyrelse fastlægger med udgangspunkt i Sparekassens forretningsmodel og Sparekassens strategiske målsætninger relevante risikopolitikker samt principper for risiko- og kapitalstyring. Formålet med Sparekassens politikker for risikostyring er at minimere tab, der kan opstå som følge af uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen har en række værktøjer til identifikation og styring af risici på de væsentligste forretningsområder. Bestyrelsen modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af tildelte risikorammer. Den daglige risikostyring foretages af direktionen, som er udnævnt til Sparekassens risikoansvarlige. De væsentlige risikoområder for Sparekassen er: kredit, markedsrisiko, likviditet, operationelle risici. Sparekassens bestyrelse foretager løbende og mindst en gang om året en vurdering af Sparekassens enkelte og samlede risici og tager i den forbindelse stilling til, om risiciene er acceptable. Sparekassens risikostyring behandles endvidere i revisionsudvalget, som består af medlemmer af bestyrelsen. Revisionsudvalget har bl.a. til opgave at gennemgå regnskabsrevisions- og sikkerhedsmæssige forhold og at overvåge Sparekassens interne kontrolog risikostyringssystemer. Kreditrisiko Den væsentligste risiko i Sparekassen er kreditrisikoen, defineret som tab som følge af, at debitorer eller modparter misligholder betalingsforpligtelser over for Sparekassen. Sparekassens bestyrelse har inden for rammerne af den vedtagne forretningsmodel i kreditpolitikken fastlagt de overordnede principper for Sparekassens kreditgivning og foretager bevilling af de største engagementer. Bestyrelsen har endvidere videregivet beføjelser til direktionen. Sparekassens kreditpolitik fastsætter, at risikoprofilen på kreditområdet skal være passende forsigtig. Følgende centrale elementer fra kreditpolitikken kan fremhæves: Sparekassens målgruppe er privatkunder og mindre og mellemstore erhvervskunder med en sund økonomi. Sparekassen ønsker kun at drive udlånsvirksomhed i Danmark, med primært virkeområde i Nordjylland. Sparekassen ønsker ikke nye eksponeringer, der overstiger 10 % af Sparekassens kapitalgrundlag. De eksponeringer Sparekassen allerede har, der overstiger 10 % af kapitalgrundlaget, ønskes nedbragt. 2

4 Sparekassen ønsker som udgangspunkt ikke samlede eksponeringer inden for én branche, der overstiger 20 % af Sparekassens samlede udlån og garantier før nedskrivninger. Den samlede kreditrisiko skal begrænses via en branchemæssig spredning af udlån og garantier. Sparekassen ønsker som hovedregel sikkerhedsstillelse fra kunden i form af pantsætning af kundens aktiver. Sparekassen prioriterer, at der tages sikkerhed i let omsættelige aktiver, herunder obligationer, aktier, ejendomme, biler m.m. Sparekassen ønsker et rimeligt forhold mellem prisen på en kredit og den risiko, eksponeringen påfører Sparekassen. Ved prissætningen tages der højde for eksponeringens størrelse, kapitalbindingen, risikoen på kunden, sikkerhedsstillelse og indtjening på andre forretninger. Bestyrelsen har vedtaget principper for rapportering for kreditområdet. Bestyrelsen modtager mindst hvert kvartal rapportering på kreditområdet. Mindst to af rapporteringer i løbet af et år er fuldstændige rapporter, mens øvrige rapporteringer kan være mindre omfattende. Markedsrisiko Sparekassens bestyrelse har i markedsrisikopolitikken fastlagt de overordnede rammer og principper for styring af Sparekassens markedsrisiko. Ved markedsrisiko forstås risikoen for, at dagsværdien af finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter fluktuere som følge af ændringer i markedspriser. Sparekassens markedsrisici omfatter: aktierisici, renterisici, valutarisici og andre prisrisici. Sparekassens grundlæggende målsætning vedrørende markedsrisici er, at den samlede markedsrisiko skal være passende forsigtig. I markedsrisikopolitikken identificeres forskellige former for markedsrisici, og der angives specifikke grænser for, hvor stor risiko Sparekassen ønsker at påtage sig. Bestyrelsen har fastsat følgende grænser for Sparekassens markedsrisiko: at renterisikoen opgjort efter reglerne i regnskabsbekendtgørelsen totalt set ikke må overstige 5 procent af kernekapitalen efter fradrag, at valutarisikoen opgjort som største sum af henholdsvis positioner i valutaer, hvor Sparekassen har et netto tilgodehavende, og valutaer, hvor Sparekassen har en nettogæld (valutaindikator 1) ikke må overstige 10 pct. af kernekapitalen efter fradrag, at aktierisikoen opgjort som værdien af aktier og heraf afledte finansielle instrumenter i form af futures og optioner ikke må overstige følgende grænser: o handelsbeholdning: 20 pct. af kernekapitalen efter fradrag o unoterede danske aktier: 22 pct. af kernekapitalen efter fradrag at andre prisrisici bør undgås eller holdes på et meget lav niveau. Bestyrelsen modtager kvartalsvis rapportering om udviklingen i markedsrisiciene. Administrationsafdelingen har ansvaret for opgørelse, overvågning samt kontrol og rapportering af markedsrisici. Beregningen af markedsrisici anvendes til følgende formål: Opfølgning på Sparekassens risici Rapportering til direktion og bestyrelse Overvågning af overholdelse af instrukser på markedsrisikoområdet 3

5 Likviditetsrisiko Bestyrelsen har fastsat, at likviditeten skal være forsvarlig og tilpas forsigtig til at understøtte Sparekassens forretningsmodel. Dette sikres primært ved en målsætning om, at likviditetsoverdækningen i henhold til lovens krav til enhver tid skal være mindst 50 procent. Det er endvidere Sparekassens målsætning, at kundeindlån i alt overvejende grad skal finansiere kundeudlånene, således at Sparekassens afhængighed af ekstern funding minimeres. Bestyrelsen har endvidere besluttet en politik på likviditetsområdet, der fastlægger den overordnede risikoprofil og den overordnede organisatoriske ansvarsfordeling med henblik på lønsomt at understøtte Sparekassens forretningsmodel. Endvidere er der besluttet retningslinjer for Sparekassens opgørelse af likviditetsrisikoen samt for finansieringsstrukturen. Endelig er der fastlagt en overordnet beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet/funding. Styringen af den samlede likviditet sker for at sikre, at Sparekassens omkostninger til likviditetsfremskaffelse ikke stiger uforholdsmæssigt meget og for at undgå, at manglende funding forhindrer Sparekassen i at opretholde den vedtagne forretningsmodel. Ultimativt skal likviditetsstyringen sikre, at Sparekassen altid er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Likviditetsstyringen foregår via en række styringsmekanismer. Den kortsigtede likviditet styres via faste mål for likviditetsreserven kombineret med stresstest. Den langsigtede likviditet styres via stresstest og fokus på den strategiske fundingstruktur. Administrationsafdelingen har ansvaret for den løbende rapportering om bankens likviditetssituation og overvåger og rapporterer, hvorvidt Sparekassens likviditetsrisiko ligger inden for de udstukne rammer. Sparekassens bestyrelse modtager løbende detaljeret rapportering om bankens aktuelle og fremadrettede likviditetssituation. Operationelle risici Sparekassen er eksponeret mod potentielle tab som følge af operationelle risici, herunder uhensigtsmæssige procedurer, menneskelige fejl, systemmæssige fejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. Sparekassens bestyrelse har i politik for operationelle risici angivet en ramme for identifikation, vurdering, overvågning og styring af den operationelle risiko. Derudover har Sparekassen politikker for IT-sikkerhed, kontroller og forsikring, der understøtter den operationelle risikostyring. Det er Sparekassens grundlæggende målsætning at begrænse de operationelle risici under hensyn til de omkostninger, som er forbundet hermed. Et væsentligt område ved vurderingen af Sparekassens operationelle risici er ITforsyningen. Sparekassens ledelse forholder sig løbende til IT-sikkerheden, herunder til beredskabsplaner og nødplaner, som har til hensigt at sikre IT-driften trods eventuelle kritiske begivenheder. Der foretages en løbende registrering af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici. Registreringen danner baggrund for en vurdering af om forretningsgange etc. bør justeres med henblik på at undgå eller minimere operationelle risici. Den eksterne revision gennemgår og vurderer endvidere løbende Sparekassens forretningsgange. Sparekassens direktion og bestyrelse modtager årlige rapporteringer, der beskriver udviklingen i Sparekassens operationelle risici. 4

6 Ledelseserklæringer, jf. CRR art. 435, sk. 1, litra e-f Sparekassens bestyrelse og direktion har den 18. marts 2015 godkendt risikorapporten for Det er bestyrelsens vurdering, at Sparekassens risikostyringsordninger er tilstrækkelige og giver sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til Sparekassens profil og strategi. Det er endvidere bestyrelsens vurdering, at nedenstående beskrivelse af Sparekassens overordnede risikoprofil i tilknytning til Sparekassens forretningsstrategi, forretningsmodel samt nøgletal, giver et relevant og dækkende billede af Sparekassens risikoforvaltning, herunder af, hvordan Sparekassens risikoprofil og den risikotolerance, som bestyrelsen har fastsat, påvirker hinanden. Bestyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af den af bestyrelsen vedtagne forretningsmodel, materiale og rapporteringer forelagt for bestyrelsen af Sparekassens direktion og complianceansvarlige samt på grundlag af evt. af bestyrelsen indhentede supplerende oplysninger eller redegørelser. En gennemgang af forretningsmodel og politikker viser, at forretningsmodellens overordnede krav til de enkelte risikoområder fuldt og dækkende udmøntes i de enkelte politikkers mere specificerede grænser, at en gennemgang af bestyrelsens retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser viser, at de fastsatte grænser i de enkelte politikker fuldt og dækkende udmøntes i de underliggende retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser, at de reelle risici ligger inden for grænserne, fastsat i de enkelte politikker og i videregivne beføjelser, og at det på den baggrund er bestyrelsens vurdering, at der er overensstemmelse mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og de reelle risici inden for de enkelte områder. Sparekassens forretningsstrategi er baseret på Sparekassens vision og værdigrundlag om inden for sit markedsområde at være en stærk og attraktiv samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder. Sparekassen ønsker en lønsom indtjening baseret på en prissætning af Sparekassens produkter, som afspejler den risiko og den kapitalbinding, som Sparekassen påtager sig sammen med en helhedsvurdering af forretningsomfanget med kunder og modparter. Sparekassen ønsker en passende robust kapitalbase, som understøtter forretningsmodellen. Det er Sparekassens målsætning, at den solvensmæssige overdækning i forhold til det opgjorte solvensbehov skal udgøre mindst 3 %, aktuelt udgør denne 6,3 %. Den af bestyrelsen besluttede maksimale risikotolerance styres via de fastsatte grænser i de enkelte politikker. Derudover forholder bestyrelsen sig til de grænser, der er gældende i tilsynsdiamanten, jf. nedenstående tabel, der dels viser tilsynsdiamantens maksimalt tilladte grænseværdier, samt Sparekassens aktuelle tal for diverse grænseværdier. Tilsynsdiamant Sparekassens opfyldelse pr Udlånsvækst max. 20 % -7,1 % Store engagementer max. 125 % 34,4 % Likviditetsoverdækning > 50 % 183,9 % Funding ratio < 1 0,68 Ejendomseksponering < 25 % 19 % 5

7 Offentliggørelse vedrørende ledelsessystemer mv., CRR artikel 435, stk. 2 Sparekassens bestyrelsesmedlemmer besidder udover ledelsesposten i Sparekassen et antal øvrige bestyrelsesposter. Disse er beskrevet i Sparekassens Årsrapport 2014 s Sparekassen følger de kompetencekrav til bestyrelsen, som følger af den finansielle lovgivning. I overensstemmelse hermed vurderer bestyrelsen løbende, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om Sparekassens risici til at sikre en forsvarlig drift af Sparekassen. Bestyrelsen har udarbejdet en kompetenceprofil for bestyrelsen, som anvendes i bestyrelsens proces for udvælgelse af kandidater til bestyrelsen. Denne proces er beskrevet i Sparekassens Coporate Governance afsnit 3.1, som er tilgængeligt på Sparekassens hjemmeside. Sparekassens bestyrelse har i medfør af FIL 70, stk. 1, nr. 4, vedtaget en politik for mangfoldighed. Det fremgår af denne, at Sparekassen ønsker en sammensætning i bestyrelsen ud fra forskellighed i kompetencer og baggrunde, særligt højt vægtes behovet for mangfoldighed i relation til bl.a. forskellige i faglighed, erhvervserfaringer, køn og alder. Anvendelsesområde, CRR artikel 436 Formålet med denne rapport er at give indblik i Dronninglund Sparekasses risiko- og kapitalstyring og omfatter alene Dronninglund Sparekasse, da Sparekassen ikke har datterselskaber. Kapitalgrundlag, CRR artikel 437 For en specifikation af den regnskabsmæssige egenkapital og kapitalgrundlaget i henhold til kapitaldækningsreglerne henvises til side i Sparekassens Årsrapport for Afstemning mellem den regnskabsmæssige egenkapital og kapitalgrundlaget kan specificeres således (t.kr.): Regnskabsmæssig egenkapital Hybrid kernekapital Supplerende kapital Fradrag: Foreslået udbetalt Garantrente Aktiverede skatteaktiver Kapitalandele finansiel sektor, ikke væsentlig Forsigtig værdiansættelse -466 Kapitalgrundlag i alt For en beskrivelse af de efterstillede kapitalindskud henvises til note 22 i Sparekassens Årsrapport for

8 Oplysninger jf. CRR artikel 492, stk. 2 Egentlig kernekapital og kernekapital i forhold til den krævede kapital for opfyldelse af minimumskrav til egentlig kernekapital (4,0 pct.) og kernekapital (5,5 pct.) i 8 pct.- kravet: Mio. kr. Faktiske beløb Krævet beløb for opfyldelse af minimumskrav til egentlig kernekapital (4,0 pct.) og kernekapital (5,5 pct.) i 8 pct.- kravet Overskydende beløb Egentlig kernekapital Kernekapital Oplysninger jf. artikel 492, stk. 3 Sparekassen anvender overgangsordning vedr. fradrag for ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor. Betydning af overgangsordningen i forhold til de fuldt implementerede regler for egentlig kernekapital, kernekapital og supplerende kapital kan specificeres således: Sparekassens direkte og indirekte besiddelser af egentlige kernekapital instrumenter i enheder i den finansielle sektor, når Sparekassen ikke har væsentlige investeringer i disse enheder CRR art. 36, stk. 1, litra h), art. 43, 45 og 46, art. 49, stk. 2 og 3, art. 79 og art. 472, stk. 10. Egentlig kernekapital Kernekapital Supplerende kapital Kapitalkrav, CRR artikel 438 Oplysninger jf. CRR art. 438, litra a Dronninglund Sparekasses metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter (solvensbehovet) følger Sparekassens ICAAP (Internal Capital Adequacy Assessment Process). I ICAAP en identificeres de risici, som Sparekassen er eksponeret overfor med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse evt. kan reduceres, f.eks. ved forretningsgange, beredskabsplaner m.m. Endelig vurderes det, hvilke risici, der skal afdækkes med kapital. Den interne kapital (solvensbehovet) er Sparekassens egen vurdering af kapitalbehovet, som følge af de risici, som Sparekassen påtager sig. Sparekassens bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af den interne kapital (solvensbehovet), for at sikre, at den er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra Sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på den interne kapital (solvensbehovet), herunder stressniveau- 7

9 er samt vækstforventninger. Dette gælder også, selvom tilsynets benchmarks anvendes. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af Sparekassens interne kapital (solvensbehov), som skal være tilstrækkelig til at dække Sparekassens risici og understøtte nuværende og kommende aktiviteter. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for Sparekassens interne kapital (solvensbehov), herunder hvilke risikoområder og benchmarks, der bør tages i betragtning ved beregningen af den interne kapital (solvensbehovet). Den interne kapital (solvensbehovet) opgøres ved en 8+ metode, der omfatter de risikotyper, som det vurderes, at der skal afdækkes med kapital: kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i Sparekassens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor, herunder budgettet. Finanstilsynet har udsendt Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter. Derudover har Lokale Pengeinstitutter udsendt en solvensbehovsmodel. Både tilsynets vejledning og Lokale Pengeinstitutters solvensbehovsmodel, som Dronninglund Sparekasse anvender, bygger på 8+ metoden, hvor der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af den samlede risikoeksponering (søjle I-kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen. Derudover opstilles i tilsynets vejledning benchmarks for, hvornår tilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynet opstiller benchmarks på de fleste områder, vurderer Sparekassen på alle områder, om de angivne benchmarks i tilstrækkelig grad tager hensyn til Sparekassens risici, og har i nødvendigt omfang foretaget individuelle tilpasninger. Til det formål anvendes Sparekassens egen historik. Sparekassen følger nedenstående skabelon ved opgørelse af den interne kapital (solvensbehovet): kr. % 1) Søjle I-kravet ,0 % + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) + 3) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) + 4) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder (>2 pct. af basiskapitalen) med finansielle problemer ,8 % 4b) Øvrig kreditrisici ,5 % 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer ,3 % 4d) Koncentrationsrisiko på brancher + 5) Markedsrisici, heraf 5a) Renterisici ,1 % 8

10 5b) Aktierisici 5c) Valutarisici + 6) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) + 7) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) + 8) Gearing (kapital til dækning af risici som følge af høj gearing) + 9) Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav Total = kapitalbehov/solvensbehov ,7 % Heraf til kreditrisici (4) Heraf til markedsrisici (5) ,6 % 0,1 % Heraf til operationelle risici (7) Heraf til øvrige risici ( ) Heraf tillæg som følge af lovbestemte krav (1+9) ,0 % Den samlede risikoeksponering Kapitalgrundlag/kapitalprocent ,0 % Kapitaloverdækning ,3 % Modellen tager udgangspunkt i Sparekassens samlede risikoeksponering. Minimumskravet udgør 8 % af den samlede risikoekspnering. Hertil kommer tillæg for risici, som ikke afspejles fuldt ud i søjle I-kravet jf. nedenstående: Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) 1 Søjle I-kravet udgør 8 % af den samlede risikoeksponering og er et minimumskrav til pengeinstitutters solvens. Alle almindelige risici ved at drive pengeinstitut, antages at være dækket heraf. 2 Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) Forudsætningen for at være rustet til at modstå tab på udlån og garantier er en fornuftig indtjening. Derfor skal der tages tillæg i solvensbehovsopgørelsen, hvis basisindtjeningen forventes at udgøre under 1 % af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger. 3 Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) En høj udlånsvækst kan være forbundet med en højere risiko. Hvis det forventes, at den samlede udlånsvækst overstiger 10 %, medfører det tillæg til solvensbehovet. Det skal samtidig vurderes, om Sparekassen har særlig høj udlånsvækst indenfor enkelte brancher og/eller geografiske områder og om dette medfører behov for yderligere kapital og dermed tillæg til solvensbehovet. 4 Kreditrisici Den væsentligste risiko ved at drive pengeinstitut er kreditrisikoen. Udover den almindelige kreditrisiko, som der er taget højde for i søjle I-kravet, skal der beregnes tillæg til solvensbehovet ud fra følgende fire forhold: a) Kreditrisici på store kunder med finansielle problemer Store kunder er defineret som engagementer der udgør over 2 % af kapitalgrundlaget. Finansielle problemer er defineret som bonitetskategori 1 (kunder med objektiv indikation for 9

11 værdiforringelse) og 2c (kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden objektiv indikation for værdiforringelse). b) Øvrige kreditrisici Hvis der er særlige risici i de engagementer der udgør mindre end 2 % af kapitalgrundlaget, skal der ligeledes tages tillæg til solvensbehovet. c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer Finanstilsynet vurderer, at der er en øget kreditrisiko, hvis et pengeinstitut har få store engagementer, der udgør en stor del af det samlede udlån. Derfor kræver det tillæg til solvensbehovet. Beregningens primære formål er at undersøge, hvor meget de 20 største engagementer udgør i forhold til den samlede engagementsmasse. d) Koncentrationsrisiko på brancher Finanstilsynet har erfaret at en høj koncentration på få brancher medfører en øget kreditrisiko, hvorfor det kræver tillæg til solvensbehovsberegningen. I Finanstilsynets vejledning anvendes Herfindahl Hirschmanns indeks (HHI) til beregning af koncentrationsrisiko. Det medfører tillæg, hvis en erhvervsmæssig branche udgør mere end 20 % af samtlige erhvervsengagementer. 5 Markedsrisici Ved vurdering af om markedsrisici giver anledning; til tillæg til solvensbehovet, tages der ikke udgangspunkt i de aktuelle beholdninger, men de beføjelser bestyrelsen har givet til direktionen. Dette begrundes med, at der skal være kapital til at imødegå situationer, hvor Sparekassen påtager sig de maksimale risici. a) Renterisici Den generelle renterisiko er et udtryk for tab ved en rentestigning på 1 procentpoint. Ifølge Finanstilsynets vejledning, skal der tages tillæg, hvis den samlede bevilgede renterisiko indenfor handelsbeholdningen overstiger 5 %. Desuden beregnes renterisici udenfor handelsbeholdningen. b) Aktierisici Aktierisiko udtrykkes ved aktiebeholdningsprocenten, der er et udtryk for, hvor meget summen af aktier i handelsbeholdningen udgør af kernekapitalen. Sektoraktier indgår ikke i beregning af aktierisiko. Overstiger den bevilgede aktiebeholdningsprocent 50 %, skal der tages tillæg til solvensbehovet. c) Valutarisici Valutarisikoen beregnes ved hjælp af valutakursindikator 1 som beregnes sådan: Den største af summen af lange positioner i valuta og summen af korte positioner i valuta Kernekapital efter fradrag 6 Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) Et tillæg til solvensbehovet kan blive aktuelt, hvis Sparekassen får brug for yderligere funding f.eks. på grund af indlånsunderskud. Tillægget skal svare til de ekstra omkostninger, man forventer at få i perioder, hvor det kan være svært at skaffe likviditet. 7 Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. 8 Gearing (kapital til dækning af risici som følge af høj gearing) Sparekassens gearing beregnes som kernekapitalen i forhold til eksponeringsværdien af samtlige aktiver og ikke balanceførte forpligtelser. En høj gearing giver anledning til at vurdere, om der skal afsættes kapital hertil. 9 Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav I henhold til Finanstilsynets vejledning, kan Sparekassen af Finanstilsynet blive pålagt at tage et tillæg til solvensbehovet. 10

12 De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Sparekassens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at Sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af den interne kapital (solvensbehovet) samt de risici som ledelsen finder, at Sparekassen har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Dronninglund Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Oplysninger jf. CRR art. 438, litra b Da Finanstilsynet ikke har fastsat et højere krav til Sparekassens kapitalgrundlag, er dette punkt ikke relevant for Dronninglund Sparekasse. Oplysninger jf. CRR art. 438, litra c Bestemmelsen gælder for pengeinstitutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmetoden. Minimumskapitalkravet på 8 % for hver eksponeringsklasse. Minimumskapitalkravet på 8% Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod selskaber Detaileksponeringer Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko Aktieeksponeringer Andre poster I alt Eksponering mod modpartsrisiko, CRR artikel 439 Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af, at en modpart misligholder sine forpligtelser, i henhold til en indgået finansiel kontrakt, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet. Dronninglund Sparekasse har indgået swapaftaler med kunder, der er 100 % afdækket via anden finansiel samarbejdspartner. På swapaftaler er der således ingen kursrisiko, men udelukkende kreditrisiko. Bruttodagsværdien af swapaftalerne er indregnet i balanceposterne andre aktiver hhv. andre passiver med t.kr Kontacyklisk (modcyklisk) buffer, CRR artikel 440 Dronninglund Sparekasse driver alene pengeinstitutvirksomhed i Danmark. Den gældende danske kontracykliske buffersats andrager 0 pct., hvorfor Sparekassen ikke har afsat kapital til den kontracykliske buffer. Indikatorer for global systemisk betydning, CRR artikel 441 Dronninglund Sparekasse er ikke systemisk vigtig, derfor er denne bestemmelse ikke relevant for Sparekassen. 11

13 Kreditrisikojusteringer, CRR artikel 442 Oplysninger jf. CRR art. 442, litra a og b Dronninglund Sparekasse foretager nedskrivning på udlån efter reglerne i regnskabsbekendtgørelsen, når der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, som har en virkning for de forventede fremtidige betalinger. Nedskrivningen udgør forskellen mellem bogført værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger. Sparekassen foretager en individuel vurdering af alle signifikante og bonitetsmarkerede udlån. Objektiv indikation for værdiforringelse anses for at være indtrådt, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt: låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, låntager overholder ikke indgåede betalingsforpligtelser, Sparekassen yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion. Sparekassen foretager en gruppevis vurdering af alle udlån, der ikke nedskrives individuelt. Den gruppevise vurdering foretages på baggrund af en makroøkonomisk segmenteringsmodel, hvor inddelingen i homogene grupper efter kreditrisiko er baseret på udlån fordelt på sektorer og brancher. For hver gruppe er der fastlagt en statistisk sammenhæng mellem et antal forklarende makroøkonomiske variable (arbejdsløshed, boligpriser, antal konkurser, rente m.v.) og konstaterede tab. Det er således ændringer i de forklarende makroøkonomiske variable, som udtrykker, at der er indtruffet en objektiv indikation for værdiforringelse, som har en indvirkning på de forventede fremtidige betalingsstrømme. Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra c Værdien af eksponeringerne opdelt efter eksponeringsklasser kan vises på følgende måde: kr. Værdien af eksponeringer efter regnskabsmæssige værdijusteringer og nedskrivninger og før hensyntagen til virkningerne af kreditrisikoreduktion Eksponeringernes gennemsnitlige størrelse i løbet af perioden Eksponering mod centralregeringer eller centralbanker Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod selskaber Detaileksponeringer Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko Aktieeksponeringer Andre poster I alt

14 Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra d Ifølge Sparekassens kreditpolitik ønsker Sparekassen ikke at drive udlånsvirksomhed i udlandet og Nordjylland er defineret som Sparekassens primære markedsområde. Derfor er en geografisk opdeling af Sparekassens eksponeringer ikke relevant. Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra e Branchefordeling af de samlede uvægtede eksponeringer efter nedskrivninger: kr. Centralregeringer eller centralbanker Institutter Selskaber Detailekponeringer Pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer med særlig høj risiko Aktieeksponeringer Andre poster Eksponeringer i alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt

15 Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra f Fordeling af krediteksponeringernes restløbetider kan vises på følgende måde: kr. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker Anfordring 0 3 mdr. 3 mdr. 1 år 1 5 år Over 5 år I alt Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod selskaber Detaileksponeringer Aktieeksponeringer Andre poster I alt Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra g Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher kan vises på følgende måde: kr. Misligholdte og værdiforringede fordringer Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (individuelle og gruppevise) Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt

16 Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra h Dronninglund Sparekasse har over 99 % af sine eksponeringer mod danske kunder, derfor er en geografisk specifikation af misligholdte og værdiforringede fordringer ikke relevant. Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra i Bevægelser på Sparekassens værdiforringede fordringer, fremgår af nedenstående skema: kr. Individuelle nedskrivninger udlån Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo Bevægelser i året: Individuelle nedskrivninger garantier Gruppevise nedskrivninger Nye nedskrivninger/hensættelser Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger/hensættelser Andre bevægelser (netto) Værdiregulering af overtagne aktiver og datterselskaber (netto) 6. Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo Behæftede og ubehæftede aktiver, CRR artikel 443 Oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver jf. EBA s retningslinjer afsnit II, nr. 2 Sparekassen har ikke behæftede aktiver i balancen pr Der henvises derfor til Sparekassens Årsrapport 2014 for en specifikation af de samlede ubehæftede aktiver. Oplysninger om modtaget sikkerhedsstillelse jf. EBA s retningslinjer afsnit II, nr. 3 Bevillingssystemet, der anvendes i Dronninglund Sparekasse, indebærer ikke systemmæssig registrering af modtagne sikkerheder. For at leve op til kravene i CRRforordningen er denne systemmæssige registrering påbegyndt, men ikke endelig afsluttet pr Sammen med Sparekassens datacentral arbejdes der på at få udarbejdet en løsning, der både løser bevillingsopgaven og indberetningskravet. Nedenstående skema viser, hvilke modtagne sikkerheder, der er medregnet i Sparekassens COREP-indberetning, men er ikke nødvendigvis et fuldstændigt billede. 15

17 1.000 kr. Dagsværdi af modtaget sikkerhedsstillelse eller egne gældsinstrumenter, der er udstedt og til rådighed for behæftelse Sikkerhedsstillelse modtaget af det indberettende institut Værdien af de modtagne sikkerheder er værdien pr og ikke medianværdien som anbefalet i EBA s retningslinjer. Anvendelse af ECAI er, CRR artikel 444 Oplysninger jf. CRR art. 443, litra a-e Dronninglund Sparekasse har udpeget Standard & Poor s Ratings Services som kreditvurderingsbureau (ECAI). Sparekassens datacentral, Skandinavisk Datacenter A/S (SDC), modtager eksterne kreditvurderinger fra Standard & Poor s Ratings Services via SIX Financial og foretager en løbende IT-opdatering af kreditvurderingerne fra Standard & Poor s Ratings Services. SDC har konverteret Standard & Poor s Ratings Services kreditvurderingsklasser til kreditkvalitetstrin via Finanstilsynets konverteringstabel. Det enkelte kreditkvalitetstrin tilknyttes en vægt, som eksponeringerne på de enkelte kreditkvalitetstrin skal vægtes med ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer under standardmetoden for kreditrisiko i henhold til CRR artikel Tabellen nedenfor viser Finanstilsynets konvertering af Standard & Poor s Ratings Services kreditvurderingsklassers til kreditkvalitetstrin for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, institutter, centralregeringer og centralbanker. Kreditkvalitetstrin Standard & Poor s kreditvurderingsklasser Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder (selskaber) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker 1 AAA til AA- 20% 0% 2 A+ til A- 50% 20% 3 BBB+ til BBB- 100% 50% 4 BB+ til BB- 100% 100% 5 B+ til B- 150% 100% 6 CCC+ og under 150% 150% Eksponeringsklasser hvor der anvendes kreditvurderinger fra Standard & Poor s Ratings Services Eksponeringsklasse Eksponeringsværdi inden risikovægtning Eksponeringsværdi efter vægtning med kreditkvalitetstrin Eksponeringer mod institutter I Sparekassens kapitalgrundlag er der fratrukket eksponeringer mod institutter på t.kr. 16

18 Eksponering mod markedsrisiko, CRR artikel 445 Skemaet nedenfor viser Sparekassens kapitalgrundlagskrav på markedsrisikoområdet kr. Risikoeksponering Kapitalgrundlagskrav kr. Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter Aktier Valutarisiko Operationel risiko, CRR artikel 446 Dronninglund Sparekasse er eksponeret mod potentielle tab som følge af operationelle risici defineret som: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedure, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. For at reducere risikoen for, at der sker operationelle hændelser med væsentlige tab til følge, overvåger og styrer Sparekassen de operationelle risici. Der er primært fokus på de største risici med store potentielle tab. Sparekassen anvender basisindikatormetoden til opgørelsen af kapitalgrundlagskravet til de operationelle risici. I 2014 udgør den operationelle risiko 12 pct. af den samlede risikoeksponering svarende til 253 mio. kr., hvilket giver et kapitalgrundlagskrav på 20 mio. kr. Sparekassen gennemfører løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor vil der blive taget højde herfor under Sparekassens opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag/solvensbehovet. Eksponeringer mod aktier m.v. der ikke indgår i handelsbeholdningen, CRR artikel 447 Oplysninger jf. CRR artikel 447, litra a Sparekassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning inden for realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Sparekassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende uden for handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. De løbende omfordelinger udgør i helt overvejende grad de handler, der gennemføres med selskabernes aktier. Dermed betragtes omfordelingerne som det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes derfor som omfordelingskursen (typisk indre værdi). Sparekassen regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. For øvrige unoterede aktier i sektorejede selskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysnin- 17

19 ger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen. Oplysninger jf. CRR art. 447, litra b-e Aktier uden for handelsbeholdningen (1000 kr.) Primo beholdning Tilgang ved køb 516 Afgang ved salg Kursregulering Ultimo beholdning Som følge af, at urealiserede gevinster/ tab indgår i resultatopgørelsen medregnes de også i kernekapitalen. Eksponeringer mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen, CRR artikel 448 Sparekassens renterisiko uden for handelsbeholdningen består primært af renterisiko på fastforrentede ud- og indlån. Renterisikoen beregnes på baggrund af varighedsmål, defineret som en generel ændring i renten på 1 procentpoint (standard rentechok). Renterisikoen opgøres løbende via Sparekassens risikostyringssystemer. Pr er den samlede renterisiko uden for handelsbeholdningen opgjort til 147 t.kr. I Sparekassens solvensbehovsproces vurderes yderligere, om Sparekassens samlede renterisiko medfører, at der skal afsættes yderligere kapital. Netto renterisiko udenfor handelsbeholdningen ses i forhold til den risikofrie rente og Sparekassens kernekapital. Sparekassen anvender Nasdaq s fixingrente som udtryk for den risikofrie rente. Eksponeringer mod securitiseringseksponeringer, CRR artikel 449 Da Dronninglund Sparekasse ikke anvender securitiseringer, er oplysningskravet ikke relevant for Sparekassen. Aflønningspolitik, CRR artikel 450 Sparekassens bestyrelse har vedtaget en aflønningspolitik for Sparekassen, som er godkendt af repræsentantskabet. Sparekassen udbetaler ikke variable løndele til bestyrelse, direktion eller væsentlige risikotagere. Sparekassen har ved udformningen af aflønningspolitikken ønsket at fremme en lønpraksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, som ikke tilskynder til overdreven risikotagning, og som er i overensstemmelse med Sparekassens forretningsstrategi, værdier og langsigtede mål, herunder en holdbar forretningsmodel. Væsentlige oplysninger vedr. Sparekassen aflønningspolitik i 2014: - Der udbetales ingen variabel aflønning til direktion, medarbejdere eller bestyrelse - Ingen personer i Sparekassen har en løn på over 1 mio. EUR i regnskabsåret - Sparekassens kreditchef er udpeget som væsentlig risikotager, som eneste person udover direktion og bestyrelse. 18

20 Der henvises til note 9 i Sparekassens Årsrapport 2014 for yderligere oplysninger om aflønning. Gearing, CRR artikel 451 Offentliggørelseskravet er først gældende fra 1. januar 2015, hvorfor der ikke rapporteres herom. Anvendelse af IRB-metoden i forbindelse med kreditrisiko, CRR artikel 452 Dronninglund Sparekasse anvender ikke IRB-metoden, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for Sparekassen. Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker, CRR artikel 453 Oplysninger jf. CRR art. 453, litra a Dronninglund Sparekasse anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. Vedrørende artikel 453, litra b Et væsentligt element i styringen af Sparekassens kreditrisiko er at reducere risikoen i de enkelte engagementer ved at tage pant i sikkerheder. De hyppigst forekommende former for pantsætning er pant i fast ejendom og i finansielle aktiver i form af aktier, obligationer og investeringsbeviser. Sparekassen har via sine politikker og forretningsgange omkring sikkerhedsstillelser prioriteret at modtage finansiel sikkerhedsstillelse inden for følgende hovedkategorier: Kontante indeståender Aktier Obligationer Sparekassens kreditpolitik og forretningsgange sikrer en løbende overvågning af sikkerhedernes værdier, og at værdiansættelsen af sikkerhederne foretages under hensyntagen til sikkerhedernes realisationsværdier. Sparekassens aftaler med kunderne om sikkerhedsstillelse sikrer, at Sparekassen har adgang til at realisere ejendomme og værdipapirer, såfremt kunderne ikke opfylder sine betalingsforpligtelser over for Sparekassen. Sparekassen har således faste procedurer for forvaltning og værdiansættelse af de finansielle sikkerheder, der medfører, at Sparekassen har en forsvarlig kreditbeskyttelse af sine udlån. De pågældende procedurer er en integreret del af den almindelige risikoovervågning, der foretages i Sparekassens kreditafdeling. Oplysninger jf. CRR art. 453, litra c Sparekassen anvender den udbyggede metode som kreditrisikoreducerende teknik ved opgørelsen af kapitalprocenten. Dette medfører, at Sparekassen kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. 19

21 I CRR er det anført, hvilke finansielle sikkerheder pengeinstitutter kan anvende under den udbyggede kreditrisikoreducerende metode. I den forbindelse skal det bemærkes, at der kun kan anvendes finansielle sikkerheder, som er udstedt af en virksomhed eller et land med en særlig god rating. Under hensyn til CRR afgrænsninger kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som Sparekassen normalt modtager, opdeles i følgende hovedkategorier: Indlånsmidler Obligationer / gældsinstrumenter - udstedt af stater samt af ratede og ikke-ratede kreditinstitutter m.fl. Aktier - inden for og uden for et hovedindeks Investeringsforeningsbeviser Oplysninger jf. CRR art. 453, litra d Sparekassen anvender garantier, som kreditrisikoreducerende middel ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer, udstedt af følgende typer modparter: Centralregeringer Regionale og lokale myndigheder Kreditinstitutter Oplysninger jf. CRR art. 453, litra e Sparekassen anvender kun kreditrisikoreducerende instrumenter i et begrænset omfang (se skema i næste afsnit). Derfor opleves der ikke problematiske markeds- og kreditrisikokoncentrationer. Oplysninger jf. CRR art. 453, litra f Sparekassen anvender i overensstemmelse med reglerne i CRR-forordningen finansielle sikkerheder til afdækning af kreditrisikoen i et begrænset omfang. Skemaet nedenfor viser i hvilken udstrækning Sparekassens eksponeringer er dækket af finansiel sikkerhedsstillelse og garantier, som giver solvenslettelse i henhold til reglerne i CRR-forordningen. Eksponeringsklasse Sikkerhedens værdi (1.000 kr.) Eksponeringer mod selskaber 24 Detaileksponeringer Eksponeringer ved misligholdelse Oplysninger jf. CRR art. 453, litra g Sparekassen anvender ikke finansielle garantier og kreditderivater som kreditreducerende instrumenter. 20

22 Anvendelse af den avancerede målemetode i forbindelse med operationel risiko, CRR artikel 454 Dronninglund Sparekassen anvender basisindikatormetoden til opgørelse af den operationelle risiko. Derfor er oplysningskravet ikke relevant for Sparekassen. Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko risiko, CRR artikel 455 Dronninglund Sparekasse anvender ikke interne modeller for opgørelse af markedsrisikoen. Derfor er oplysningskravet ikke relevant for Sparekassen. 21