En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse"

Transkript

1 En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder fremhæver ofte deres branches betydning for økonomien. Brancherne er dog gensidigt afhængige af hinanden. Servicesektoren og industrien er i dag i højere grad afhængig af hinanden end for 2 år siden. Ser man på en branches betydning bør man måle i bidraget til BNP og i beskæftigelse. I denne analyse ses der nærmere på hhv. fødevaresektorens og på eksportens bidrag til BNP og beskæftigelse. af senioranalytiker Jens Sand Kirk 9. juli 214 Analysens hovedkonklusioner Økonomer tager udgangspunkt i BNP og beskæftigelse, når den samlede økonomis størrelse opgøres. For at give et retvisende mål for bidraget til BNP må man trække udgifter til forbrug i produktionen fra omsætningen. Den samlede omsætning er ikke retvisende for produktionens værdi for en bredt defineret branche eller sektor, fordi interne leverancer tælles med. Fødevaresektorens BNP-bidrag er på 6 mia. kr. og sektoren beskæftiger personer i 213. Fødevareeksportens eksport bidrager med i alt 73 mia. kr. til BNP og med beskæftigelse af godt 124. personer, inkl. indirekte bidrag i følgeerhverv udenfor fødevaresektoren. Den samlede danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Dvs. hhv. privat og offentligt forbrug og investeringer. Kontakt Senioranalytiker Jens Sand Kirk Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Opgørelse af en branches økonomiske bidrag I den økonomisk-politiske debat er der ofte fokus på hvilke brancher, der er mere eller mindre vigtige for dansk økonomi. Det er en diskussion som er ganske vanskelig, fordi økonomien helt fundamentalt fungerer som et kredsløb, hvor alle gensidigt har gavn af hinanden, og hvor økonomiens sammensætning er et udtryk for politiske og individuelle personlige valg mht. til hvordan vi vil uddanne os, hvad vi vil arbejde med og ikke mindst hvad vi vil bruge vores penge på. I det følgende diskuteres det, hvordan en branches bidrag opgøres. Derefter følger en kort beskrivelse af AE s input-outputmodel. Til sidst bruges fødevaresektoren som eksempel til at beskrive sammenhængene mellem forskellige nøgletal for økonomien i en branche, og til at beskrive de direkte og indirekte bidrag fra en udvalgt del af eksporten. Hvordan opgøres en branches økonomiske bidrag? Når vi som økonomer skal opgøre den samlede økonomi, tager vi som regel udgangspunkt i to nøgletal: Bruttonationalproduktet (BNP 1 ) og beskæftigelsen. Det er således vores udgangspunkt: I 213 er BNP opgjort til godt 1.85 mia. kr. og beskæftigelsen til knap 2,8 millioner personer af Danmarks Statistik 2. I debatten ser man ofte interesseorganisationer og virksomheder fremhæve netop deres branches betydning for økonomien, ved at fortælle hvor stor omsætning de har, eller hvor meget netop de bidrager til eksporten, i stedet for hvor meget de bidrager til BNP og beskæftigelse. Men som en hver købmand ved, giver 1 kr. i kasseapparatet ikke 1 kr. i indkomst: For en gennemsnitlig dansk virksomhed går der per 1 kr. omsætning ca. 5 øre til underleverandører (forbrug i produktionen) og ca. 3 øre til aflønning af ansatte. De sidste 2 øre går stort set til bruttooverskud, der tilfalder ejerne, foruden en beskeden del til forskellige produktspecifikke afgifter m.v.. Danmarks samlede BNP kan i princippet beregnes ved at lægge aflønningen af ansatte, de omtalte afgifter og bruttooverskuddet sammen for alle landets virksomheder 3. Således er værdien af den samlede produktion 4 i Danmark også ca. dobbelt så stort som BNP på knap 3.4 mia. kr. Danmarks Statistik offentliggør ikke BNP fordelt på brancher, men dog det nært beslægtede indkomstmål BVT. De forskellige interessenter i den politiske debat er i et vidst omfang undskyldt af, at den detaljerede branchestatistik udkommer med op til flere års forsinkelse i forhold til f.eks. eksportstatistikken, men på hovedbrancheniveau har de relevante statistikker for 213 været tilgængelige siden marts måned i år. AE s input-outputmodel For at kunne beregne de indirekte bidrag gennem forsyningskæden på et detaljeret brancheniveau har AE udarbejdet en input-output-model, hvor hovedbranchetallene bruges til at fremskrive de underliggende nationalregnskabstabeller, der er nødvendige for f.eks. at udskille forskellige dele af industrien og for at beregne de indirekte bidrag. Bemærk at beregningerne af BNP-bidrag på detaljeret brancheniveau er forbundet med en del usikkerhed fra 21 og frem, jf. boks 1. 1 BNP er et mål for den indkomst der bliver skabt ved produktionen i Danmark, herunder indkomst til virksomhedsejere, aflønning til ansatte, og produktspecifikke afgifter. 2 Beskæftigelsen er opgjort på baggrund af RAS-statistikken, der kun tæller personer med bopæl i Danmark. 3 En del afgifter på endeligt forbrug og eksport tæller dog også med i det samlede BNP. 4 Værdien af produktionen kan sidestilles med omsætningen når man ser bort fra lagerændringer. 2

3 Modellen er koblet op på Danmarks Statistisks øvrige registerdata. Således kan vi på denne tid af året bruge modellen til at bidrage med en vurdering af, hvad enkelte branchers bidrag til BNP og beskæftigelse er frem til og med 213. Modellen kan ligeledes bruges til at belyse, hvor meget hhv. eksporten, privat og offentligt forbrug og investeringer hver i sær bidrager til BNP og beskæftigelse, når man regner hele forsyningskæden med. Boks 1. Metode til beregning af direkte og indirekte bidrag Beregningerne af de direkte og indirekte bidrag i notatet er lavet ved brug af en input-outputmodel for Danmark i 213. Metoden er anerkendt og vidt udbredt. Fire eksempler følger: 1) Danish Input-Output Tables and Analyses 29 fra Danmarks Statistik. 2) Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi, 213 fra DAMVAD for Dansk Metal. 3) Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark, AE 214 for Søfartsstyrelsen. 4) Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej, AE temapublikation 214. Fordelt på 117 brancher beskriver modellen værdien af produktion fordelt på BNP, forbrug i produktionen og produktionsskatter/subsidier. For hver branche er forbruget i produktionen fordelt på import og leverancer fra hver af de 117 brancher i økonomien. Derved er alle de interne leverancer brancherne i mellem kortlagt. Resten af produktionen leveres til dansk endelig anvendelse eller til eksport, som tilsvarende er opdelt på de 117 brancher. Modellen er først og fremmest baseret på den seneste input-output tabel fra nationalregnskabet 29. For senere år findes ikke data på tilstrækkelig detaljeret niveau. I stedet fremskrives udviklingen i produktionsværdi, BNP og forbrug i produktionen på den 13-branchegruppering, der er tilgængelig i nationalregnskabet i 212. Det betyder, at der i modellen er en hvis usikkerhed mht. til fordelingen af produktionsværdier og BNP på de detaljerede brancher. De brancheopdelte eksporttal er til gengæld baseret på kildedata på 117-brancheniveau frem til 213, som en specialkørsel af Danmarks Statistik. Fødevaresektorens bidrag til BNP og beskæftigelse Som et eksempel på modellens anvendelse har vi opgjort beregninger for fødevaresektorens direkte og indirekte bidrag til BNP. Af figur 1 fremgår fødevaresektorens bidrag. Heraf ses det, at: 1) Værdien af Fødevaresektorens produktion er opgjort til 227 mia. kr. Heraf går 18 mia. kr. til eksport og 119 mia. kr. til forbrug i Danmark 5, som inkluderer interne leverancer indenfor sektoren. F.eks. landbrugets leverancer til slagterierne. 2) Fødevaresektorens BNP-bidrag er på 6 mia. kr. Det dækker over indkomst i form af aflønning af ansatte, i form af bruttooverskud og en beskeden andel i form af produktafgifter. Forbruget i produktionen er på i alt 174 mia. kr. Bemærk at dette, som i søjle 1, inkluderer sektorens interne leverancer. Den samlede anvendelse er således på 234 mia. kr. Det er godt 7 mia. kr. mere end værdien af produktionen. Denne forskel skyldes EU- og statsstøtte til landbrug og fiskeri 6. Fødevaresektoren beskæftiger desuden godt personer. 5 Leverancerne til forbrug i Danmark kan yderligere opdeles på privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, lageropbygning og leverancer til forbrug i produktionen i andre danske virksomheder, herunder interne leverancer inden for fødevaresektoren. 6 Anm: Kilde: AE på baggrund afanm: Kilde: AE på baggrund afanm: Hvis der er hård konkurrence i alle led i produktionskæden, kan man forvente at subsidierne bidrager til lavere priser, eller til en lavere værdi af produktionen (søjle 1). Hvis der er svag konkurrence i et eller flere led bidrager subsidierne til at reducere netto-produktionsomkostninger. I så fald bidrager subsidierne til at øge bruttooverskuddet (søjle 2). 3

4 Figur 1. Fødevaresektorens bidrag til BNP i Mia. kr. (1) (2) Mia. kr Afsætning af produktion fordelt på eksport og dansk forbrug BNP og forbrug i produktion i udvalgt branche Importeret forbrug Forbrug i Danmark Direkte BNP-bidrag i den udvalgt branche Den udvalgte branches eksport Anm.: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Boks 2- Afgrænsning af fødevaresektoren Den anvendte afgrænsning af fødevaresektoren på baggrund af DB7 branchekoder: 1 Landbrug og gartneri 3 Fiskeri 11 Slagterier 12 Fiskeindustri 13 Mejerier 14 Bagerier, brødfabrikker mv, 15 Anden fødevareindustri Som nævnt tidligere er det en tommelfingerregel, at BNP er halvt så stort som produktionsværdien i gennemsnit. For fødevaresektoren er forholdet nærmere 1 kr. BNP-bidrag per 5 kr. produktionsværdi. Det hænger sammen med, at en stor del fødevareindustriens omsætning går til køb af råvarer i landbrug og fiskeri. Værdien af landbrugets og fiskeriets produktion tælles således med flere gange, når man opgør den samlede produktionsværdi simpelt på tværs af de underliggende brancher. For en bredt defineret branche eller sektor er den samlede omsætning således ikke retvisende for produktionens egentlige værdi. Tabel 1 indeholder en oversigt over BNP-bidrag og beskæftigelse fordelt på hovedbrancher. Bemærk at fødevaresektoren består af underbrancher inden for såvel branchegruppe A og C, jf. boks 2. 4

5 Tabel 1. BNP og beskæftigelse fordelt på hovedbrancher, 213 Branche BNP-bidrag i mia. kr. Andel af samlet BNP i pct. Beskæftigelse Andel af samlet beskæftigelse i pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri 33 1, ,5 Råstofindvinding 43 2,3 3.83,1 Industri 194 1, ,7 Forsyningsvirksomhed 41 2, ,9 Bygge og anlæg 76 4, ,8 Handel og transport m.v , ,3 Information og kommunikation 67 3, ,8 Finansiering og forsikring 15 5, ,2 Ejendomshandel, udlejning til erhverv og boliger 167 9, ,6 Erhvervsservice 147 7, ,1 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,2 Kultur, fritid og anden service 6 3, ,8 Endelig anvendelse og eksport 182 9,8 I alt , , Anm I.: Beskæftigelse på baggrund af RAS-statistikken. Anm II,: *) Diverse afgifter og subsidier på forbrug til endelig anvendelse og eksport. Fødevareeksportens bidrag til BNP og beskæftigelse I dette afsnit beregner vi bidraget til BNP fra fødevaresektorens eksport på 17 mia. kr. inklusiv indirekte bidrag i følgeerhverv. Beregninger er vist i figur 2 og viser, at 1) Eksporten på 18 mia. kr. inkluderer eksport direkte fra landbrug og fiskeri, samt eksporten af forarbejdede fødevarer fra fødevareindustrien. 2) Det direkte BNP-bidrag via eksporten er på 25 mia. kr. og forbruget i produktionen 84 mia. kr. Heraf er 63 mia. dansk forbrug, herunder leverancer internt indenfor fødevaresektoren. F.eks. landbrugets leverancer til slagterierne. 3) Når vi regner alle underleverandørled med, får vi en indkomststrøm der enten ender som et indirekte BNP-bidrag eller som et importeret forbrug. Det indirekte bidrag er på 48 mia. kr. og finder primært sted i landbrug og fiskeri, men omfatter også bidrag i andre brancher. 4) Således kan det samlede BNP-bidrag fra fødevaresektorens eksport opgøres til 73 mia. kr. når man regner de indirekte bidrag i underleverandørled med. 5

6 Figur 2. Fødevareeksportens bidrag til BNP 213 Mia. kr (1) (2) (3) (4) 26 Mia. kr Afsætning af produktion fordelt på eksport og dansk forbrug 21 BNP og forbrug i produktion i udvalgt branche 19 Indirekte BNP-bidrag i underleverandørled 4 Samlet BNP-bidrag, Direkte og indirekte 4 2 Importeret forbrug Forbrug i Danmark Direkte BNP-bidrag Den udvalgte branches Anm.: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Fødevaresektorens eksport på 18 mia. kr. giver anledning - direkte og indirekte - til et importeret forbrug i produktionen på 4 mia. kr. Således er eksporten renset for import på 68 mia. kr.. Når det ikke svarer nøjagtigt til BNP-bidraget skyldes det som tidligere nævnt støtten til landbrug og fiskeri. I de fleste andre brancher, hvor produktionsafgifter og subsidier er mere beskedne er der lighed mellem de to opgørelser. Fødevaresektorens eksport giver i 213 anledning til direkte beskæftigelse på knap 45. personer og indirekte yderligere knap 8.. Det vil sige i alt godt 125. personer. Eksportens betydning i økonomien I dette afsnit er AE s input-outputmodel anvendt til at belyse eksportens betydning i økonomien for BNP og beskæftigelse på sektor og hovedbrancheniveau, jf. figur 3-5 og tabel 2-5. Som input til beregninger er foruden offentligt tilgængelige data også et specialkørsel fra Danmarks Statistik af eksporten fordelt på detaljeret brancheniveau fra Herunder følger en række observationer på baggrund af dette materiale: Den samlede danske eksport bidrager med ca. 25 procent af Danmarks BNP og beskæftigelsen, jf. tabel 2-3. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel - dvs. henholdsvis privat og offentligt forbrug og investeringer. I brancherne landbrug, råstof og industri afhænger mellem 6-8 procent af produktionen, og dermed BNP-bidraget og beskæftigelsen, direkte eller indirekte af eksport 7. I servicebrancherne er det mellem -4 procent, jf. tabel 4-5. Den samlede andel på rundt regnet 25 procent, afspejler at service- 7 Inklusiv indirekte bidrag fra eksporten i andre brancher. 6

7 brancherne fylder mest i den samlede økonomi. Samfundet er i dag i højere grad et servicesamfund end for blot 2 år siden. Fra er servicebranchernes andel af beskæftigelsen steget med 8,7 procent point til i 213 knap 87 procent af den samlede beskæftigelse 8 inkl. den offentlige sektors beskæftigelse der udgør godt 3 procent. Den direkte eksportbeskæftigelse i industrien er faldet fra godt 211. i 1996 til godt 147. i 213. I service-brancherne er den direkte eksportbeskæftigelse i samme periode steget fra knap 128. til godt Det fremgår af figur 3. Det afspejler bl.a. en udvikling med effektivisering og øget brug af outsourcing i industrien, herunder outsourcing af serviceopgaver. Som eksempler kan nævnes udlicitering af kantinedrift, rengøring, regnskab, og diverse konsulentopgaver. Figur 3. Den direkte eksportbeskæftigelse i hver sektor, Personer 25. Personer Landbrug og råstof Industri Service Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Industrieksportens bidrag til den samlede beskæftigelse er stadig større end serviceeksportens i 213, men de to sektorers eksportbidrag er i dag på samme niveau på omkring 3.. Fra 1996 til 213 er industrieksportens samlede bidrag til beskæftigelsen faldet fra godt 44. til knap 324., mens serviceeksportens samlede bidrag til beskæftigelsen er steget fra knap 196. til godt Det fremgår af figur 4. 8 På baggrund af tabel 1 og nationalregnskabet tabel NATE4. 7

8 Figur 4. Bidrag til beskæftigelsen i hele økonomien afledt af hver sektors eksport, Personer Landbrug og råstof Industri Service Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Det samlede bidrag til beskæftigelsen fra eksporten er steget fra godt 63. i 1996 til knap 66. i 213. Det dækker over at antallet af eksportafhængige beskæftigede (direkte og indirekte) i industrien er faldet fra godt 274. til knap 2., mens den er steget i service fra godt 281. til knap 44.. I landbrug og råstof er den eksportafhængige beskæftigelse faldet fra knap 75. til godt 56.. Servicesektorens bidrag til beskæftigelsen, og herunder eksportbeskæftigelsen, er vokset ganske betydeligt de seneste ca. 2 år. Det er blevet endnu mere udtalt under krisen, hvor beskæftigelsen i industrien er faldet betydeligt. En stor del af den eksportafhængige servicebeskæftigelse er imidlertid afledt af underleverancer til industrien. Servicesektoren og industrien er gensidigt afhængige af hinanden, og det i højere grad i dag end for 2 år siden. Figur 5. Den samlede eksports bidrag til beskæftigelsen fordelt på sektorer, Personer Landbrug og råstof Industri Service Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede 8

9 I de følgende tabel 2-5 er der set på bidrag til BNP fra hovedbranchernes eksport, eksportens bidrag til BNP fordelt på hovedbrancher og bidrag til beskæftigelsen på hovedbranchernes eksport. Tabel 2. Bidrag til BNP fra hovedbranchernes eksport, 213 Eksport i mia. kr. BNP-bidrag i mia. kr. Direkte Indirekte I alt Andel af samlet BNP i pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri ,2 Råstofindvinding ,5 Industri ,3 Forsyningsvirksomhed ,2 Bygge og anlæg 1 1, Handel og transport mv, ,6 Information og kommunikation ,1 K Finansiering og forsikring ,5 Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice ,5 Offentlig administration, undervisning og sundhed 2 1 1,1 Kultur, fritid og anden service 1 1 1, I alt , Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Tabel 3. Bidrag til beskæftigelsen fra hovedbranchernes eksport, 213 Eksport i mia. kr. Bidrag til beskæftigelsen i personer Direkte Indirekte I alt Andel af total beskæftigelse i pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4 Råstofindvinding ,1 Industri ,7 Forsyningsvirksomhed ,1 Bygge og anlæg ,1 Handel og transport mv, ,1 Information og kommunikation ,2 Finansiering og forsikring ,3 Ejendomshandel og udlejning 2 2 4, Erhvervsservice ,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,1 Kultur, fritid og anden service ,1 I alt ,8 Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede 9

10 Tabel 4. Eksportens bidrag til BNP fordelt på hovedbrancher Eksportens BNP-bidrag i mia. kr. Direkte Indirekte I alt Branchens BNPbidrag i mia. kr. Heraf eksport i pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding 25 * * Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv, Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt ** 27,7 Anm I: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Anm II: * De beregnede afledte BNP-bidrag fra eksporten i branchen råstofudvinding for 213 er ikke valide. Anm III: Det samlede BNP er på godt mia. kr, jf. tabel 1. Tabel 5. Eksportens bidrag til beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher Landbrug, skovbrug og fiskeri Eksportens bidrag til beskæftigelsen i personer Direkte Indirekte I alt Branchens bidrag til beskæftigelsen Heraf eksport i pct Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv, Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede 1

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Økonomisk analyse 7. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Ved hjælp af input-output modellering

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller Ansøgning om reservation af udgiftsramme OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6 Nøgletal, 9 tabeller Tabel 1. Antal personer med bopæl i området efter alder og herkomst 1. januar 2008-2012 1.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere