En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse"

Transkript

1 En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder fremhæver ofte deres branches betydning for økonomien. Brancherne er dog gensidigt afhængige af hinanden. Servicesektoren og industrien er i dag i højere grad afhængig af hinanden end for 2 år siden. Ser man på en branches betydning bør man måle i bidraget til BNP og i beskæftigelse. I denne analyse ses der nærmere på hhv. fødevaresektorens og på eksportens bidrag til BNP og beskæftigelse. af senioranalytiker Jens Sand Kirk 9. juli 214 Analysens hovedkonklusioner Økonomer tager udgangspunkt i BNP og beskæftigelse, når den samlede økonomis størrelse opgøres. For at give et retvisende mål for bidraget til BNP må man trække udgifter til forbrug i produktionen fra omsætningen. Den samlede omsætning er ikke retvisende for produktionens værdi for en bredt defineret branche eller sektor, fordi interne leverancer tælles med. Fødevaresektorens BNP-bidrag er på 6 mia. kr. og sektoren beskæftiger personer i 213. Fødevareeksportens eksport bidrager med i alt 73 mia. kr. til BNP og med beskæftigelse af godt 124. personer, inkl. indirekte bidrag i følgeerhverv udenfor fødevaresektoren. Den samlede danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Dvs. hhv. privat og offentligt forbrug og investeringer. Kontakt Senioranalytiker Jens Sand Kirk Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Opgørelse af en branches økonomiske bidrag I den økonomisk-politiske debat er der ofte fokus på hvilke brancher, der er mere eller mindre vigtige for dansk økonomi. Det er en diskussion som er ganske vanskelig, fordi økonomien helt fundamentalt fungerer som et kredsløb, hvor alle gensidigt har gavn af hinanden, og hvor økonomiens sammensætning er et udtryk for politiske og individuelle personlige valg mht. til hvordan vi vil uddanne os, hvad vi vil arbejde med og ikke mindst hvad vi vil bruge vores penge på. I det følgende diskuteres det, hvordan en branches bidrag opgøres. Derefter følger en kort beskrivelse af AE s input-outputmodel. Til sidst bruges fødevaresektoren som eksempel til at beskrive sammenhængene mellem forskellige nøgletal for økonomien i en branche, og til at beskrive de direkte og indirekte bidrag fra en udvalgt del af eksporten. Hvordan opgøres en branches økonomiske bidrag? Når vi som økonomer skal opgøre den samlede økonomi, tager vi som regel udgangspunkt i to nøgletal: Bruttonationalproduktet (BNP 1 ) og beskæftigelsen. Det er således vores udgangspunkt: I 213 er BNP opgjort til godt 1.85 mia. kr. og beskæftigelsen til knap 2,8 millioner personer af Danmarks Statistik 2. I debatten ser man ofte interesseorganisationer og virksomheder fremhæve netop deres branches betydning for økonomien, ved at fortælle hvor stor omsætning de har, eller hvor meget netop de bidrager til eksporten, i stedet for hvor meget de bidrager til BNP og beskæftigelse. Men som en hver købmand ved, giver 1 kr. i kasseapparatet ikke 1 kr. i indkomst: For en gennemsnitlig dansk virksomhed går der per 1 kr. omsætning ca. 5 øre til underleverandører (forbrug i produktionen) og ca. 3 øre til aflønning af ansatte. De sidste 2 øre går stort set til bruttooverskud, der tilfalder ejerne, foruden en beskeden del til forskellige produktspecifikke afgifter m.v.. Danmarks samlede BNP kan i princippet beregnes ved at lægge aflønningen af ansatte, de omtalte afgifter og bruttooverskuddet sammen for alle landets virksomheder 3. Således er værdien af den samlede produktion 4 i Danmark også ca. dobbelt så stort som BNP på knap 3.4 mia. kr. Danmarks Statistik offentliggør ikke BNP fordelt på brancher, men dog det nært beslægtede indkomstmål BVT. De forskellige interessenter i den politiske debat er i et vidst omfang undskyldt af, at den detaljerede branchestatistik udkommer med op til flere års forsinkelse i forhold til f.eks. eksportstatistikken, men på hovedbrancheniveau har de relevante statistikker for 213 været tilgængelige siden marts måned i år. AE s input-outputmodel For at kunne beregne de indirekte bidrag gennem forsyningskæden på et detaljeret brancheniveau har AE udarbejdet en input-output-model, hvor hovedbranchetallene bruges til at fremskrive de underliggende nationalregnskabstabeller, der er nødvendige for f.eks. at udskille forskellige dele af industrien og for at beregne de indirekte bidrag. Bemærk at beregningerne af BNP-bidrag på detaljeret brancheniveau er forbundet med en del usikkerhed fra 21 og frem, jf. boks 1. 1 BNP er et mål for den indkomst der bliver skabt ved produktionen i Danmark, herunder indkomst til virksomhedsejere, aflønning til ansatte, og produktspecifikke afgifter. 2 Beskæftigelsen er opgjort på baggrund af RAS-statistikken, der kun tæller personer med bopæl i Danmark. 3 En del afgifter på endeligt forbrug og eksport tæller dog også med i det samlede BNP. 4 Værdien af produktionen kan sidestilles med omsætningen når man ser bort fra lagerændringer. 2

3 Modellen er koblet op på Danmarks Statistisks øvrige registerdata. Således kan vi på denne tid af året bruge modellen til at bidrage med en vurdering af, hvad enkelte branchers bidrag til BNP og beskæftigelse er frem til og med 213. Modellen kan ligeledes bruges til at belyse, hvor meget hhv. eksporten, privat og offentligt forbrug og investeringer hver i sær bidrager til BNP og beskæftigelse, når man regner hele forsyningskæden med. Boks 1. Metode til beregning af direkte og indirekte bidrag Beregningerne af de direkte og indirekte bidrag i notatet er lavet ved brug af en input-outputmodel for Danmark i 213. Metoden er anerkendt og vidt udbredt. Fire eksempler følger: 1) Danish Input-Output Tables and Analyses 29 fra Danmarks Statistik. 2) Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi, 213 fra DAMVAD for Dansk Metal. 3) Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark, AE 214 for Søfartsstyrelsen. 4) Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej, AE temapublikation 214. Fordelt på 117 brancher beskriver modellen værdien af produktion fordelt på BNP, forbrug i produktionen og produktionsskatter/subsidier. For hver branche er forbruget i produktionen fordelt på import og leverancer fra hver af de 117 brancher i økonomien. Derved er alle de interne leverancer brancherne i mellem kortlagt. Resten af produktionen leveres til dansk endelig anvendelse eller til eksport, som tilsvarende er opdelt på de 117 brancher. Modellen er først og fremmest baseret på den seneste input-output tabel fra nationalregnskabet 29. For senere år findes ikke data på tilstrækkelig detaljeret niveau. I stedet fremskrives udviklingen i produktionsværdi, BNP og forbrug i produktionen på den 13-branchegruppering, der er tilgængelig i nationalregnskabet i 212. Det betyder, at der i modellen er en hvis usikkerhed mht. til fordelingen af produktionsværdier og BNP på de detaljerede brancher. De brancheopdelte eksporttal er til gengæld baseret på kildedata på 117-brancheniveau frem til 213, som en specialkørsel af Danmarks Statistik. Fødevaresektorens bidrag til BNP og beskæftigelse Som et eksempel på modellens anvendelse har vi opgjort beregninger for fødevaresektorens direkte og indirekte bidrag til BNP. Af figur 1 fremgår fødevaresektorens bidrag. Heraf ses det, at: 1) Værdien af Fødevaresektorens produktion er opgjort til 227 mia. kr. Heraf går 18 mia. kr. til eksport og 119 mia. kr. til forbrug i Danmark 5, som inkluderer interne leverancer indenfor sektoren. F.eks. landbrugets leverancer til slagterierne. 2) Fødevaresektorens BNP-bidrag er på 6 mia. kr. Det dækker over indkomst i form af aflønning af ansatte, i form af bruttooverskud og en beskeden andel i form af produktafgifter. Forbruget i produktionen er på i alt 174 mia. kr. Bemærk at dette, som i søjle 1, inkluderer sektorens interne leverancer. Den samlede anvendelse er således på 234 mia. kr. Det er godt 7 mia. kr. mere end værdien af produktionen. Denne forskel skyldes EU- og statsstøtte til landbrug og fiskeri 6. Fødevaresektoren beskæftiger desuden godt personer. 5 Leverancerne til forbrug i Danmark kan yderligere opdeles på privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, lageropbygning og leverancer til forbrug i produktionen i andre danske virksomheder, herunder interne leverancer inden for fødevaresektoren. 6 Anm: Kilde: AE på baggrund afanm: Kilde: AE på baggrund afanm: Hvis der er hård konkurrence i alle led i produktionskæden, kan man forvente at subsidierne bidrager til lavere priser, eller til en lavere værdi af produktionen (søjle 1). Hvis der er svag konkurrence i et eller flere led bidrager subsidierne til at reducere netto-produktionsomkostninger. I så fald bidrager subsidierne til at øge bruttooverskuddet (søjle 2). 3

4 Figur 1. Fødevaresektorens bidrag til BNP i Mia. kr. (1) (2) Mia. kr Afsætning af produktion fordelt på eksport og dansk forbrug BNP og forbrug i produktion i udvalgt branche Importeret forbrug Forbrug i Danmark Direkte BNP-bidrag i den udvalgt branche Den udvalgte branches eksport Anm.: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Boks 2- Afgrænsning af fødevaresektoren Den anvendte afgrænsning af fødevaresektoren på baggrund af DB7 branchekoder: 1 Landbrug og gartneri 3 Fiskeri 11 Slagterier 12 Fiskeindustri 13 Mejerier 14 Bagerier, brødfabrikker mv, 15 Anden fødevareindustri Som nævnt tidligere er det en tommelfingerregel, at BNP er halvt så stort som produktionsværdien i gennemsnit. For fødevaresektoren er forholdet nærmere 1 kr. BNP-bidrag per 5 kr. produktionsværdi. Det hænger sammen med, at en stor del fødevareindustriens omsætning går til køb af råvarer i landbrug og fiskeri. Værdien af landbrugets og fiskeriets produktion tælles således med flere gange, når man opgør den samlede produktionsværdi simpelt på tværs af de underliggende brancher. For en bredt defineret branche eller sektor er den samlede omsætning således ikke retvisende for produktionens egentlige værdi. Tabel 1 indeholder en oversigt over BNP-bidrag og beskæftigelse fordelt på hovedbrancher. Bemærk at fødevaresektoren består af underbrancher inden for såvel branchegruppe A og C, jf. boks 2. 4

5 Tabel 1. BNP og beskæftigelse fordelt på hovedbrancher, 213 Branche BNP-bidrag i mia. kr. Andel af samlet BNP i pct. Beskæftigelse Andel af samlet beskæftigelse i pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri 33 1, ,5 Råstofindvinding 43 2,3 3.83,1 Industri 194 1, ,7 Forsyningsvirksomhed 41 2, ,9 Bygge og anlæg 76 4, ,8 Handel og transport m.v , ,3 Information og kommunikation 67 3, ,8 Finansiering og forsikring 15 5, ,2 Ejendomshandel, udlejning til erhverv og boliger 167 9, ,6 Erhvervsservice 147 7, ,1 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,2 Kultur, fritid og anden service 6 3, ,8 Endelig anvendelse og eksport 182 9,8 I alt , , Anm I.: Beskæftigelse på baggrund af RAS-statistikken. Anm II,: *) Diverse afgifter og subsidier på forbrug til endelig anvendelse og eksport. Fødevareeksportens bidrag til BNP og beskæftigelse I dette afsnit beregner vi bidraget til BNP fra fødevaresektorens eksport på 17 mia. kr. inklusiv indirekte bidrag i følgeerhverv. Beregninger er vist i figur 2 og viser, at 1) Eksporten på 18 mia. kr. inkluderer eksport direkte fra landbrug og fiskeri, samt eksporten af forarbejdede fødevarer fra fødevareindustrien. 2) Det direkte BNP-bidrag via eksporten er på 25 mia. kr. og forbruget i produktionen 84 mia. kr. Heraf er 63 mia. dansk forbrug, herunder leverancer internt indenfor fødevaresektoren. F.eks. landbrugets leverancer til slagterierne. 3) Når vi regner alle underleverandørled med, får vi en indkomststrøm der enten ender som et indirekte BNP-bidrag eller som et importeret forbrug. Det indirekte bidrag er på 48 mia. kr. og finder primært sted i landbrug og fiskeri, men omfatter også bidrag i andre brancher. 4) Således kan det samlede BNP-bidrag fra fødevaresektorens eksport opgøres til 73 mia. kr. når man regner de indirekte bidrag i underleverandørled med. 5

6 Figur 2. Fødevareeksportens bidrag til BNP 213 Mia. kr (1) (2) (3) (4) 26 Mia. kr Afsætning af produktion fordelt på eksport og dansk forbrug 21 BNP og forbrug i produktion i udvalgt branche 19 Indirekte BNP-bidrag i underleverandørled 4 Samlet BNP-bidrag, Direkte og indirekte 4 2 Importeret forbrug Forbrug i Danmark Direkte BNP-bidrag Den udvalgte branches Anm.: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Fødevaresektorens eksport på 18 mia. kr. giver anledning - direkte og indirekte - til et importeret forbrug i produktionen på 4 mia. kr. Således er eksporten renset for import på 68 mia. kr.. Når det ikke svarer nøjagtigt til BNP-bidraget skyldes det som tidligere nævnt støtten til landbrug og fiskeri. I de fleste andre brancher, hvor produktionsafgifter og subsidier er mere beskedne er der lighed mellem de to opgørelser. Fødevaresektorens eksport giver i 213 anledning til direkte beskæftigelse på knap 45. personer og indirekte yderligere knap 8.. Det vil sige i alt godt 125. personer. Eksportens betydning i økonomien I dette afsnit er AE s input-outputmodel anvendt til at belyse eksportens betydning i økonomien for BNP og beskæftigelse på sektor og hovedbrancheniveau, jf. figur 3-5 og tabel 2-5. Som input til beregninger er foruden offentligt tilgængelige data også et specialkørsel fra Danmarks Statistik af eksporten fordelt på detaljeret brancheniveau fra Herunder følger en række observationer på baggrund af dette materiale: Den samlede danske eksport bidrager med ca. 25 procent af Danmarks BNP og beskæftigelsen, jf. tabel 2-3. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel - dvs. henholdsvis privat og offentligt forbrug og investeringer. I brancherne landbrug, råstof og industri afhænger mellem 6-8 procent af produktionen, og dermed BNP-bidraget og beskæftigelsen, direkte eller indirekte af eksport 7. I servicebrancherne er det mellem -4 procent, jf. tabel 4-5. Den samlede andel på rundt regnet 25 procent, afspejler at service- 7 Inklusiv indirekte bidrag fra eksporten i andre brancher. 6

7 brancherne fylder mest i den samlede økonomi. Samfundet er i dag i højere grad et servicesamfund end for blot 2 år siden. Fra er servicebranchernes andel af beskæftigelsen steget med 8,7 procent point til i 213 knap 87 procent af den samlede beskæftigelse 8 inkl. den offentlige sektors beskæftigelse der udgør godt 3 procent. Den direkte eksportbeskæftigelse i industrien er faldet fra godt 211. i 1996 til godt 147. i 213. I service-brancherne er den direkte eksportbeskæftigelse i samme periode steget fra knap 128. til godt Det fremgår af figur 3. Det afspejler bl.a. en udvikling med effektivisering og øget brug af outsourcing i industrien, herunder outsourcing af serviceopgaver. Som eksempler kan nævnes udlicitering af kantinedrift, rengøring, regnskab, og diverse konsulentopgaver. Figur 3. Den direkte eksportbeskæftigelse i hver sektor, Personer 25. Personer Landbrug og råstof Industri Service Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Industrieksportens bidrag til den samlede beskæftigelse er stadig større end serviceeksportens i 213, men de to sektorers eksportbidrag er i dag på samme niveau på omkring 3.. Fra 1996 til 213 er industrieksportens samlede bidrag til beskæftigelsen faldet fra godt 44. til knap 324., mens serviceeksportens samlede bidrag til beskæftigelsen er steget fra knap 196. til godt Det fremgår af figur 4. 8 På baggrund af tabel 1 og nationalregnskabet tabel NATE4. 7

8 Figur 4. Bidrag til beskæftigelsen i hele økonomien afledt af hver sektors eksport, Personer Landbrug og råstof Industri Service Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Det samlede bidrag til beskæftigelsen fra eksporten er steget fra godt 63. i 1996 til knap 66. i 213. Det dækker over at antallet af eksportafhængige beskæftigede (direkte og indirekte) i industrien er faldet fra godt 274. til knap 2., mens den er steget i service fra godt 281. til knap 44.. I landbrug og råstof er den eksportafhængige beskæftigelse faldet fra knap 75. til godt 56.. Servicesektorens bidrag til beskæftigelsen, og herunder eksportbeskæftigelsen, er vokset ganske betydeligt de seneste ca. 2 år. Det er blevet endnu mere udtalt under krisen, hvor beskæftigelsen i industrien er faldet betydeligt. En stor del af den eksportafhængige servicebeskæftigelse er imidlertid afledt af underleverancer til industrien. Servicesektoren og industrien er gensidigt afhængige af hinanden, og det i højere grad i dag end for 2 år siden. Figur 5. Den samlede eksports bidrag til beskæftigelsen fordelt på sektorer, Personer Landbrug og råstof Industri Service Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede 8

9 I de følgende tabel 2-5 er der set på bidrag til BNP fra hovedbranchernes eksport, eksportens bidrag til BNP fordelt på hovedbrancher og bidrag til beskæftigelsen på hovedbranchernes eksport. Tabel 2. Bidrag til BNP fra hovedbranchernes eksport, 213 Eksport i mia. kr. BNP-bidrag i mia. kr. Direkte Indirekte I alt Andel af samlet BNP i pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri ,2 Råstofindvinding ,5 Industri ,3 Forsyningsvirksomhed ,2 Bygge og anlæg 1 1, Handel og transport mv, ,6 Information og kommunikation ,1 K Finansiering og forsikring ,5 Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice ,5 Offentlig administration, undervisning og sundhed 2 1 1,1 Kultur, fritid og anden service 1 1 1, I alt , Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Tabel 3. Bidrag til beskæftigelsen fra hovedbranchernes eksport, 213 Eksport i mia. kr. Bidrag til beskæftigelsen i personer Direkte Indirekte I alt Andel af total beskæftigelse i pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4 Råstofindvinding ,1 Industri ,7 Forsyningsvirksomhed ,1 Bygge og anlæg ,1 Handel og transport mv, ,1 Information og kommunikation ,2 Finansiering og forsikring ,3 Ejendomshandel og udlejning 2 2 4, Erhvervsservice ,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,1 Kultur, fritid og anden service ,1 I alt ,8 Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede 9

10 Tabel 4. Eksportens bidrag til BNP fordelt på hovedbrancher Eksportens BNP-bidrag i mia. kr. Direkte Indirekte I alt Branchens BNPbidrag i mia. kr. Heraf eksport i pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding 25 * * Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv, Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt ** 27,7 Anm I: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede Anm II: * De beregnede afledte BNP-bidrag fra eksporten i branchen råstofudvinding for 213 er ikke valide. Anm III: Det samlede BNP er på godt mia. kr, jf. tabel 1. Tabel 5. Eksportens bidrag til beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher Landbrug, skovbrug og fiskeri Eksportens bidrag til beskæftigelsen i personer Direkte Indirekte I alt Branchens bidrag til beskæftigelsen Heraf eksport i pct Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv, Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt Anm: Beregninger på AE s input-outputmodel. Beregninger efter 29 er forbundet med usikkerhed, da de er baseret på midlertidige, estimerede 1

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere