Årsrapport 2001 Belgien

Transkript

1 Den kgl. Danske Ambassade Maj 2002 Bruxelles Årsrapport 2001 Belgien Statskonsulent Anders Buch Kristensen

2 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Belgien. 1 Året 2001 blev et ringere år for Belgien end 2000, idet væksten i BNP blev på 1,0 pct. mod 4,0 pct. i Det private forbrug steg 1,6 pct.; de private investeringer 1,4 pct., mens de offentlige investeringer faldt med 13,4 pct. Inflationen var uændret 2,5 pct. Eksporten faldt i 2001 med 1 pct. Importen faldt endda med 1,4 pct. Årsagen til den faldende vækst er dels den internationale afmatning, og dels at Belgien, der har EU's højeste offentlige gældsprocent, har strammet statsbudgettet for at leve op til kravene i Euroland. Renteniveauet var faldende, og med etableringen af euroen er den lange rente med 4 pct. tæt på det tyske niveau. Landbruget beskæftiger 1,8 pct. af den erhvervsaktive befolkning, men indtjener kun 1,2 pct. af BNP. Den samlede fødevaresektor tegner sig dog for 8 pct. af beskæftigelsen, 4,4 pct. af BNP og 12 pct. af eksporten. 2. Landbrugspolitik. 2.1 Regionalisering og organisation af ministerier for fødevaresektoren Den vigtigste fødevarepolitiske begivenhed i 2001 var den gradvise nedlæggelse af Landbrugsministeriet, hvor fødevaresikkerhed overgår til Sundhedsministeren, og resten af sagerne decentraliseres til de tre regionale landbrugsministre. Efter det belgiske formandskab i 2. halvår 2001 er Landbrugsministeriet nedlagt og Belgien er i Rådet af landbrugsministre repræsenteret af Anemie Neyts, statssekretær for udenrigshandel i Udenrigsministeriet, der vil være talsmand for de tre regionale landbrugsministre, hvoraf dog kun den vallonske landbrugsminister, Jose Happart, og den flamske miljø- og landbrugsminister, Vera Dua, spiller en rolle. Hvis de to ikke er enige, skal Belgien afholde sig fra at tale og stemme i Rådet. Det betyder, at den belgiske holdning først fastlægges umiddelbart før rådsmødet, og at Belgien ikke har en politisk fastlagt holdning under drøftelser på embedsmandsplan og ofte heller ikke har en holdning i Rådet. Under det belgiske formandskab i 2. halvår af 2002 var Anemie Neyts formand og de to regionale landbrugsministre havde ingen koordinator, hvorfor Belgien undertiden havde tre forskellige holdninger: Jose Happart er agronom, landmand og går ind for størst mulig støtte til landbruget og er imod miljø- og dyrevelfærdsmæssige krav til landbruget, mens Vera Dua er grøn, økolog og går stærkt ind for hensyn til miljø, dyrevelfærd og forbrugerkrav. Gennem hele 2001 har de ansatte i det federale landbrugsministerium levet i usikkerhed om deres job og fremtidige opgaver; dette er selv her i maj 2002 ikke afklaret. Da regionerne ikke har fået tilført budgetmidler eller personale og derfor ikke har overtaget ansvaret, er resultatet at mange af opgaverne ikke bliver udført. Fx er der næsten ingen statistik eller økonomiske opgørelser for 2001, det er uklart om det økonomiske institut hører under regionerne eller under det federale økonomiministerium, og al detaillovgivning, planlægning og analysearbejde for landbrugs- og fødevarepolitikken er gået i stå. Det er netop besluttet at også 2002 skal være overgangsperiode og at alt om personale og budget skal være gennemført inden , men derfor er det dog ikke sikkert at det faktisk sker. Den del af fødevaresikkerhedpolitikken, der lå under Landbrugsministeriet, blev formelt overført til Sundhedsministeren pr Der blev ved Lov af oprettet det Føderale Agentur for Sikkerhed i Fødevarekæden, som ifølge loven har stort set samme opgaver som det danske fødevaredirektorat, og der blev udnævnt en direktør. Siden er der kun udarbejdet organisationsplan og handlingsplaner, men de 5 direktorater, der skal indgå i agenturet, er ikke blevet sammenlagt, og det har vist sig, at de i denne usikre situation fungerer endnu dårligere

3 2 end før. Efter en sag i efteråret 2001, hvor dioxin forurenede prøver blev glemt, fordi den ansvarlige afdelingschef i det tidligere landbrugsministerium syntes det var synd, at landbruget skulle udsættes for endnu en dioxinskandale, blev direktøren fyret og den ansvarlige afdelingschef fængslet. Dette har dog ikke fået systemet til at fungere, og der er endnu i maj 2002 ikke udnævnt en ny direktør eller tilført midler til agenturet. Der mangler også lovgivning om kontrollen, fx udføres veterinærkontrollen af praktiserende dyrlæger, der primært identificerer sig med deres kunder i landbruget. Fordelingen mellem de regionale landbrugsministre og Sundhedsministeren har også ført til kraftige kontroverser, f.eks. benyttede Jose Happart de glemte prøver til at kræve fødevaresikkerhed regionaliseret. Nedlæggelsen af det federale landbrugsministerium er søgt kompenseret ved oprettelse af et officielt rådgivende udvalg for landbrugspolitik og af 4 officielle brancheorganisationer: mælk, kød, hovedafgrøder og gartneri. Disse organisationer har repræsentation fra ministerier (landbrug, sundhed, miljø, social og økonomi), landbrugsorganisationer, forarbejdning, forbrugere og arbejdstagere. Det er hensigten, at de skal koordinere holdninger og strategier på landsplan og søge udformet en samlet belgisk landbrugspolitik. Da der i den usikre situation for de ansatte i på det federale niveau ikke er overskud til sekretariatsbistand til disse organisationer, og de heller ikke har egne midler, er der ikke hidtil kommet væsentlige resultater fra dem, fx har de endnu ikke udgivet nogen rapporter vedrørende Der findes ikke i Belgien et samlet organ som Landbrugsrådet. Boerenbond repræsenterer landbruget i Flandern; der er landmænd og udenfor det egentlige landbrug, som er medlemmer. Desuden ejer Boerenbond en række virksomheder med en omsætning på 21 mia. kr. Indtil dioxinsagen har alle landbrugsministre i Belgien haft tæt tilknytning til Boerenbond, der anses for Belgiens stærkeste lobbyorganisation. Hidtil er det fx lykkedes at undgå gennemførelse af nitratdirektivet i praksis; 3 regeringer er faldet på forsøget, men med nedlæggelsen af Landbrugsministeriet synes Boerenbonds magt brudt. Det forventes at Vera Dua vil få gennemført en plan i I Vallonien har de tre forskellige landbrugsorganisationer, der har meget forskellige opfattelser, fusioneret pr Den politiske diskussion internt i landbruget ser frihandel, forarbejdningsindustrien og krav til fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd som de store fjender; selv den fælles landbrugspolitik kritiseres for ikke at hjælpe landbruget, hvilket man mener bevises af, at antallet af landbrug og landbrugets andel af forbrugerkronen falder hvert år. Disse holdninger deles af den vallonske landbrugsminister. Blandt landmændene støtter 46 pct. regionaliseringen, 90 pct. mener at de belgiske regler for fødevaresikkerhed er strengere end i andre EU lande, 46 pct. mener den fælles landbrugspolitik skader dem, men de ønsker der skulle ydes mere støtte, endelig mener 81 pct. at landbruget i ikke har nogen fremtid. 2.2 Fødevaresikkerhed De mange BSE tilfælde (46 i 2001 og 13 i de første 3 md. af 2002) har ført til faldende forbrug af oksekød og landbruget har med stor forsinkelse ( anden trance af 600 mill. kr. faldt i januar 2002) delvis fået opfyldt deres krav om kompensationer. Der skete refusion af destruktionsomkostningerne i marts, april og maj 2001, i perioden før har produktionsafgiftsfonden for kvæg betalt. Den nationale del af testen finansieres af en afgift på

4 3 0,18 euro/kg oksekød. Efter en offentlig diskussion med kritik af nedslagtning af hele besætningen og kohorten i tilfælde af BSE besluttede Sundhedsministeren i august kun at nedslagte kohorten. Myndighederne fremfører ved enhver diskussion, at man har en større sikkerhed end i andre medlemslande, dels fordi Belgien iværksatte fjernelse af BSE-risikomateriale pr og dels p.g.a. Sanitel-systemet, hvor alt kvæg er registreret elektronisk, og hvor dyr med tegn på svindel med identiteten destrueres. Dioxinsagen fra 1999 fortsætter: Den skyldige for den primære forurening er endnu ikke dømt. I 2001 var der to nye tilfælde af dioxin i foder. I begge tilfælde blev forureningen opdaget ved den systematiske kontrol (CONSUM), og der opstod ingen kriser i anledning af de nye tilfælde. Der blev i 2000 bevilget 2 mia. kr. i kompensation til ramte landmænd og 0,5 mia. kr. til dækning af analyser og destruktionsomkostninger. Med den sædvanlige belgiske træghed er anden halvdel af disse penge dog først udbetalt i løbet af Desuden har landbruget fået lavrente lån på 3,8 mia. euro. Der vil ikke blive betalt kompensation til andre end landmænd; de øvrige sektorer har selv måttet bære tabet. Sektorer, der ikke er ramt direkte, har accepteret at betale 180 mill. kr. som et lille bidrag til dækning af kompensationerne til landbruget. Belgien har fået afslag fra Kommissionen om EU bidrag til kompensationerne. Desuden har den belgiske regering afsat 200 mill. kr. til image opretning for belgiske produkter. Forsikringsbranche har i øvrigt udviklet en forsikring mod tab for virksomheder som følge af forurenede råvarer. Myndighedernes langsomme håndtering af kompensationer for dioxin og BSE har ikke ført til voldsom kritik fra landbruget. Også i 2001 var der en række andre afsløringer af lav fødevaresikkerhed: Der blev fundet listeria i 25 pct. af pakker med hakket oksekød og i 16 pct. af prøverne med hakket svinekød. Sulfoamid, der er et antibiotikum tilladt for svin, blev fundet i foder til æglæggende høner og i æg samt i foder til malkekøer og mælk. En kornhandler blev afsløret for salg af t traditionelt korn som biologisk, det har skadet tilliden til økologiske produkter. Dyrevelfærd kom for første gang på dagsordenen, efter at fjernsynet viste en optagelse fra et kvægmarked, hvor dyrene blev behandlet meget dårligt; det udløste et krav om lukning af sådanne markeder, men myndighederne nøjedes med at lukke det pågældende marked i 3 måneder, indtil der var indført offentlig kontrol af dyrevelfærd på kvægmarkeder. De ansvarlige for dyremishandlingen blev frikendt. Ressort for dyrevelfærd blev dog fjernet fra Landbrugsministeriet, og nu strides Miljøministeren, Sundhedsministeren og Regionerne om, hvem der skal overtage denne ressort. Der er i 2001 indført forbud mod transport af kalve mindre end 14 dage gamle. Der har været en begyndende diskussion af GMOer: nogle primært positive avisartikler og en enkelt supermarkedskæde, der vil holde egne mærker fri for GMOer, samt en kampagne mod GMOer startet af den økologiske organisation. Der er i 2001 givet tilladelse til udsætning på 43 forsøgsmarker; tilladelsen blev givet af den sidste federale landbrugsminister, Gabriels, der er kraftig tilhænger af GMOer og kørte en kampagne under det belgiske formandskab. Også de to regionale landbrugsministre er positive. For 2002 er kompetencen overgået til den føderale miljø- og sundhedsminister, der har afslået 3 af de 5 ansøgninger om forsøg. En række kommuner i Vallonien har sagt nej til forsøg i 2002.

5 4 Den offentlige diskussion i Belgien om landbrugspolitik, fødevarer, miljø og dyrevelfærd har ændret sig meget i de sidste 3 år. Tidligere var der stort set kun positiv omtale, men i 1999 vendte stemningen i pressen og i forbrugerorganisationen som følge af dioxinsagen, og i 2000 og 2001 har der været mange sager. Forbrugerne har dog ikke vendt sig mod belgiske produkter, men der er en klar tendens mod øget salg af varer mærket med oprindelse, helst med producentens navn. Der er også stadig folkelig og politisk velvilje overfor støtte til landbruget; alle politikere har således været enige om at fastholde den europæiske landbrugsmodel, hvorved man forstår den fælles landbrugspolitik fra 70-erne, med garanterede priser, der dækker omkostningerne og giver den sammenlignelige indkomst selv for deres (deltids)brugsstørrelser. Yderligere reformer af hensyn til WTO eller udvidelsen afvises. 2.3 Overtrædelse af nitratdirektivet og ulovlig brug af hormoner I Vallonien og Bruxelles regionerne er der ingen væsentlige overskudsproblemer for gylle; der er indført strammere regler end nitratdirektivet: 210 kg N/Ha for græs og 80 kg N/Ha for andre afgrøder = gns. 145 kg N/Ha. Desuden er udbringning af gylle forbudt i 4-5 vintermåneder. Der er udarbejdet handlingsplaner. Efter trusler om sagsanlæg fra Kommissionen er Flandern begyndt at gennemføre af nitratdirektivet; med en ændring vedtaget i okt hævdes planen (på papiret) at opfylde kravene i 2003: grundlæggende skal nitrat i grundvandet være under 50 ppm. Producenterne kan vælge direkte at leve op til dette krav, der da vil blive kontrolleret pr parcel, eller de kan indgå en kontrakt med myndighederne: ingen besætninger må udviddes før kontrakten er indgået. Der er udpeget følsomme områder, efter krav fra den flamske statsminister dog kun 15 pct., hvor miljø- og landbrugsministeren for Flandern, Vera Dua, mener der bør udpeges 54 % og Kommissionen mener det bør være 100 pct. som i Danmark og Nederland. Der er indført begrænsninger af udbringningsperioden og den generelle norm reduceres til 170 kg i 2002 (for græsjord uændret 250 kg), men da den gennemsnitlige produktion af N i husdyrgødning er 300 kg N/Ha for Flanderns Ha ( med 7 mill. svin, 40 mill. fjerkræ og 2 mill. kvæg; 95 pct. af Belgiens produktionen af svin og fjerkræ foregår i Flandern), vil dette indebære enten en nedsættelse af husdyrproduktionen med 40 pct. eller forarbejdning og eksport af gyllen; husdyrbrug med mere gødning, end de har jord til, skal behandle den, så den kan transporteres og afsættes i andre områder. Landbruget i Belgien regner med at kunne nøjes med en nedskæring på 23 pct., idet man håber at kunne forarbejde gyllen. Et pilotprojekt har imidlertid vist, at det vil blive så dyrt (100 kr./t gylle), at svineproduktionen bliver urentabel. Der er sket ulovlig transport (i et tilfælde blev afsløret transport af ½ mill. t) af gylle til Vallonien, der har jord til mere gylle end deres egen husdyrproduktion, men den vallonske landbrugsminister Jose Happart har forbudt import, da han ønsker at bruge denne reserve til at udvide Valloniens husdyrproduktion. Den flamske plan indeholder tilskud på i alt 10 mill. euro til landbrug i de udpegede miljøfølsomme områder, men dette er blevet afslået af Kommissionen med begrundelsen, at der ikke kan ydes statsstøtte til opfyldelse af obligatorisk lovgivning. En handlingsplan for gennemførelse og kontrol er aftalt mellem landbruget og

6 ministeren, men den er ikke accepteret af det flamske parlament. Kommissionen mener ikke, Belgien opfylder nitratdirektivet, og er gået videre i overtrædelsesproceduren. 5 Der er kun få nationale regler for pesticider og brugen omtales ikke. Der er krav om årligt syn af sprøjter og tvungen, men gratis indsamling af tom emballage og kemikalierester. Kampen mod ulovlig brug af hormoner i Belgien er fortsat. Det sker dog med den sædvanlige belgiske forsinkelse: først nu i 2002 er de skyldige for mordet på veterinærinspektør Noppen i 1995 blevet dømt, det er under retssagen kommet frem, at 90 pct. af studene i Flandern blev behandlet med ulovlige hormoner og at alle de lokale kontrollører vidste dette, men var korrupte. Ved begyndelsen af 1998 skete der (på papiret) en stramning af reglerne for omsætning af kød, af kontrollen og af reglerne for medicinbrug: kun hvis der er indgået en kontrakt med dyrlægen, må landmanden selv opbevare og bruge visse typer af medicin; al udlevering af medicin skal indberettes for det diagnosticerede dyr til Sanitelsystemet. Stramningen er kun delvis gennemført, men der findes nu næsten ingen hormoner i dyr på slagterierne, i foder eller i gødning. 3. Den økonomiske situation i landbruget. Priserne for landbrugsprodukter steg i 2001 med 5,1 pct.; 7,4pct. for vegetabilske og 3,8pct. for animalske produkter, der skyldes fald for oksekød i 1. halvår efter den anden BSE krise. Da Belgien ikke blev ramt af M&K eller svinepest i 2001 kunne nedslagtningerne i andre lande mere end opveje virkningen af BSE. Imidlertid faldt produktionen for alle animalske produkter, mens der var en mindre stigning i den vegetabilske produktion som følge af en god høst. Realværdien af den samlede produktion i belgisk landbrug steg med 1,8 pct. i 2001; de variable omkostninger steg med 1,7 pct. og de faste omkostninger faldt 1,1 pct. Den samlede indkomst i belgisk landbrug steg derfor med 2,7 pct. i forhold til 2000 Antallet af beskæftigede i landbruget faldt med 2,4 pct. Arbejdsindkomsten pr beskæftiget steg derfor med 5,3 pct. Selv om dioxinkrisen er overstået, er indkomsten lav i belgisk landbrug, og de opnåede priser er stadig lavere end for tilsvarende produkter fra andre lande. Da mange brug er meget små, og mange af familierne på disse brug ikke har andre indkomster, er der mange fattige i belgisk landbrug; i 2001 lå 25 pct. af heltidsbrugene i Flandern og 30 pct. af heltidsbrugene i Vallonien under fattigdomsgrænsen på euro. 4. Produktion og forarbejdning. De vigtigste produkter i belgisk landbrug er svinekød (21 pct. af produktionsværdien), oksekød (16pct.), mælk (13pct.), sukkerroer, kartofler, og grøntsager. Selv om produktionsværdien af oksekød er mindre end for svinekød og gartneriprodukter anses den for flagskibet i belgisk landbrug; 55 pct. af kødkvæget er blåhvidt belgisk race, hvor ca. 70 pct. kun kan kælve med

7 6 kejsersnit, men det berører ikke populariteten hos forbrugerne. Af den samlede oksekødproduktion på t er t eksport af kvæg til slagtning og t er tremmekalve, men der er ingen diskussion om dyrevelfærd i disse forbindelser. Den nye vallonske minister, Jose Happart har også med held modsat sig et forbud mod tvangsfodring af gæs til produktion af gåseleverpostej. Næsten hele ægproduktionen er buræg, og der er ingen offentlig diskussion herom. Gartneri er en vigtig sektor i Belgien med næsten ¼ af jordbrugets samlede produktionsværdi på ha. I de senere år har der især været vækst for blomster, planteskoleprodukter og frugt. Landbrugets forsyningsindustri beskæftiger personer; der er mange små virksomheder og ingen egentlige andelsorganisationer. Den samlede omsætning er 34 mia. kr. Levnedsmiddelindustrien beskæftiger ca personer fordelt på ca virksomheder; heraf 15 mejeriselskaber med 130 mejerier samt ca 500 gårdmejerier, 380 slagterier og 240 ægpakkerier. Hjemmesider med oplysninger for belgiske fødevarefirmaer kan findes under: Der er ingen andelsslagterier i Belgien og kun 17 pct af svin og kreaturer passerer andelssalgsorganisationer; 82 pct af svinene og næsten hele produktionen af tremmekalve sker under vertikal integration med foderfirmaer og slagterier; 40 pct af kreaturerne sælges via kvægmarkeder. Omsætningen i levnedsmiddelindustrien er på 195 mia. kr. med en værdi tilvækst på 55 mia. kr.; primært sker der forarbejdning af de belgisk producerede animalske produkter, frugt og grøntsager; produkterne er meget differentierede, der er således 300 forskellige typer ost og 500 forskellige øltyper. Den største vækst (4-dobling de sidste 5 år) er sket for ferske færdigretter som pizza, kød/pasta retter og etniske specialiteter. Der er stor omsætning indenfor bryggerier og cerealier; desuden sker der forarbejdning og handel med importerede råvarer som ris, sydfrugter, kakao og kaffe, hvor den belgiske industri er begunstiget af den store internationale havn i Antwerpen. Værdi tilvæksten i forarbejdnings industrien er over den dobbelte af landbrugets værditilvækst. Halvdelen af produktionen sælges udenfor Belgien; det er især her væksten sker. Chokolade er en vigtig sektor med 300 firmaer, 7000 ansatte, produktion t, import t, eksport t og et forbrug på 8,5 kg pr indbygger; et fald fra 10,3 kg i 1994, hvor forbruget toppede. Antallet af bryggerier i Belgien er faldet fra 3350 i 1910 til 90 i Produktionen er 15 mill. hl, hvoraf 33 pct. eksporteres. Forbruget har i flere år været uændret 100 l pr indbygger. 5. Strukturudviklingen. Belgien er på størrelse med Jylland, og kun 39 pct. af arealet anvendes til landbrug; landbrugsarealet er kun på 1,3 mill. ha (halvdelen af det danske). Desuden er der ha med skov, som dyrkes effektivt. I 2001 faldt det udnyttede landbrugsareal med 0,3 pct. Landbruget er meget intensivt: på 1 pct. af EU's areal produceres over 3 pct. af EU's landbrugsproduktion. Antallet af bedrifter er faldet fra i 1970 til i 2001, hvor faldet var 4,2 pct.; gennemsnitsstørrelsen

8 7 er kun 23 ha, for de heltidsbedrifter indenfor landbrug er brugsstørrelsen dog 38 ha. For de heltids gartneribedrifter var gns størrelsen 6 ha. Der er oksekødsproducenter (heraf med ammekøer), mælkeproducenter, svineproducenter og 1700 fjerkræproducenter og 5500 ægproducenter (dog kun i alt 1400 heltidsproducenter af æg og fjerkræ) er rene planteavlere. De gennemsnitlige besætningsstørrelser er 75 stk. kvæg (33 malkekøer eller 21 ammekøer), 670 svin, slagtekyllinger og 2300 æglæggende høns. Der er kun 1200 bedrifter med over 100 ha. Ejendomspriserne er høje; ca kr./ha, men 90 pct. af de selvstændige landmænd har arvet bedriften. Den samlede aktivmasse i landbruget er 1070 mia. BEF; heraf er 76 pct. faste aktiver. Egenkapitalen udgør 34 pct, resten er 43 pct forpagtede værdien og 23 pct lån. Lånekapital og egenkapital har været konstante de sidste 10 år, og den stigende aktivmasse er dækket af stigende forpagtning. Ca 75 pct. af arealet er forpagtet, idet afvandrede arvinger til mindre brug typisk fastholder ejerskabet i forventning om fortsat stigning i jordens pris. 5. Økologi Der er ca. 700 økologiske bedrifter med et samlet areal på ha (1,4 pct. af det belgiske landbrugsareal). Arealet i Flandern består af 61 pct. græs, 22 pct. hovedafgrøder, 12 pct. gartneri og 5 pct. frugt, mens det i Vallonien består af 90 pct. græs og 10 pct. hovedafgrøder. Der var økologiske malkekøer, og der blev produceret svin og får Efter en kraftig vækst i er væksten i den økologiske produktion aftagende. Støtten til økologisk produktion er forlænget uændret for 2001 og Supermarkedskæderne Delhaise og Colruyt samt enkelte specialiserede supermarkeder har 50 pct. af afsætningen af økologiske produkter, der i øvrigt sælges fra gårdbutikker og på markeder; den samlede omsætning var 160 mill. euro. På grund af den lille omsætning er økologiske produkter generelt dobbelt så dyre som traditionelle produkter, men hovedparten af forbrugerne er kun villige til at betale en overpris på 30 pct. Yderligere oplysninger om den økologiske situation i Belgien kan findes på 6. Fødevareforbrug og detailhandelstruktur. Husholdningerne i Belgien bruger ca 19 mill. euro til næringsmidler og drikkevarer, hvilket er højt i forhold til indkomstniveuet. Hertil kommer 3 pct. af indkomsten brugt i restauranter. Udgiften er fordelt som vist i tabellen Fordelingen af belgiske forbrugeres udgifter til indkøb af mad og drikke i pct. kød drikkevarer Frugt&grønt mejeriprodukter kornprodukter fisk andet 24,1 21,7 11,0 11,1 9,7 6,4 16,0 Der er personer beskæftiget i levnedsmiddeldistribution i butikker og en omsætning på 610 mia. BEF (excl. bagere og slagtere). De 510 supermarkeder med 54 pct. af omsætningen tilhører 7 kæder: Match, GB, Delhaise, Cora, Colruyt, Champion og Biggs. Belgiske forbrugere synes ikke at lægge vægt på at købe belgisk. De store internationale mærker fra Nestle, Unilever, Ter Beke, Imperial, Pluma, Detry, Dacor og Olida har dog kun ca. 15 pct af

9 markedet Kød og fisk Det er karakteristisk, at der stort set kun købes frisk kød og fisk (97,5 pct), og at næsten halvdelen af salget sker fra slagtere og fiskehandlere (incl. torvesalg). Til trods for at næsten alle supermarkeder har betjeningsdiske for kød og fisk, har de større kæder kun en markedsandel på 44 pct, og konkurrencen på pris er langt mindre end i Danmark. Der er et stort og varieret udbud af kød og charcuterivarer både fra belgiske producenter og importeret. 6.2 Mejeriprodukter og æg Forbruget af mejeriprodukter er stagnerende med fald for mælk og smør, og stigning for yoghurt; forbruget af mælk er lavt (62 l/indbygger), og der er et lavt forbrug af letsmør og blandingsprodukter. Den belgiske osteproduktion er især smelteost samt Gouda og Cheddar, men der produceres stadig 350 regionale specialiteter. Selvforsyningsgraden er kun 61 pct, og der er et stort salg af importerede typer, hvoraf de færreste sælges som mærkevarer - ost sælges typisk fra betjeningsdiske og f.eks. som hollandsk Gouda, irsk Cheddar og Danablu. Detailhandlen for mejeriprodukter ligner strukturen for kød med små forretninger og torvehandel; andelen for de store kæder er dog 52 pct, og der er lidt mere priskonkurrence. 6.3 Vegetabilske produkter. Forbruget af frugt og grønsager er faldende; der sælges i stigende grad færdigrenset grønt og dybfrost.. Kartofler - især som frites - indtager en vigtig plads i den belgiske ernæring; selv om forbruget er faldet, er det næsten dobbelt så højt pr indbygger som i Danmark. Der er dog ved at ske en omlægning til pasta. Forbruget af brød er faldende. Der sælges især frisk, hvidt brød, som findes i et stort udvalg, men der er et stigende salg af fuldkornsbrød og flerkornsbrød; der er kun ringe salg af frostvarer, rugbrød eller mel til bagning. Kun 27 pct. af brødforbruget købes i supermarkeder og bagerne har stadig en markedsandel på 58 pct. Markedet for konfekture, chokolade og andre sukkerprodukter er meget stort (ca. 7 kg chokolade og 6 kg konfekture/indbygger); forbruget af chokolade er fortsat stigende med 5-10 pct /år. Det belgiske forbrug af øl har været højt (131 l/indbygger i 1980), men forbruget af drikkevarer nærmer sig et europæisk gennemsnit med 98 l øl, 500 l mineralvand og juice, 20 l vin, 3,4 l spiritus og 6 kg kaffe pr. indbygger. 7. Belgiens udenrigshandel og samhandel med Danmark Belgiens samlede eksport i 2001 var på ca mia. kr., heraf udgør landbrugsprodukter 148 mia. kr. og agroindustrielle produkter ca. 19 mia. kr. Belgiens landbrugseksport er således næsten dobbelt så stor som den danske.

10 9 Der er imidlertid samtidig en stor import af landbrugsprodukter; en del af den registrerede handel skyldes im- og eksport over de belgiske havne egentlig transithandel er dog ikke med i statistikken. Siden 1993 har der været et stigende overskud i samhandelen med landbrugsprodukter, se bilag 1. Belgien importerer især ost, korn og frugt, og de største eksportprodukter er sukker og svinekød. Det er karakteristisk, at der samtidig er import og eksport af de fleste varer. For næsten alle varegrupper gælder, at der er en højere værdi tilvækst i de eksporterede produkter. De væsentligste leverandører af landbrugsprodukter er tredjelande, Frankrig, Nederlandene og Tyskland, der samtidig er de største aftagere; der er i øvrigt samhandel med landbrugsprodukter med alle EU-landene. Eksporten til Danmark består især af mejeriprodukter, blomster, frugt og grøntsager samt chokolade og kakao produkter. Importen fra Danmark af landbrugsprodukter er vist i bilag 2. Af den danske eksport til Belgien og Luxembourg på 307 mill. kr. i landbrugsprodukter og 497 mill. kr. i agroindustrielle produkter går ca. 45 mill. kr. til Luxembourg. Belgien har overskud i samhandelen med Danmark for landbrugsprodukter, men underskud for agroindustrielle produkter. Importen af landbrugsprodukter fra Danmark steg med 7 pct. i 2001, men er på et lavt niveau. Der var stigning i eksporten af frø, svinekød, enzymer og plantebeskyttelsesmidler, men fald for ost, bagværk og mejerimaskiner. Danske landbrugsprodukter er meget lidt synlige i Belgien - der ses næsten kun Danablu og enkelte faste oste samt kød- og fiskekonserves. Importen fra Danmark består især af mejeriprodukter, korn og kornprodukter samt kød, men markedsandelene er meget lave; selv om Belgien importerede animalske produkter for 28 mia. kr. i 2001 var kun 230 mio. kr. eller 0,8 pct. fra Danmark. Forbrugerne i Belgien er både købedygtige og villige til at prøve nye produkter uden at nære særlig præference for indenlandske landbrugsprodukter, men der skal formentlig investeres store beløb i markedsføring for at få varerne ind på og væk fra hylderne i de store kæder. De lave danske markedsandele skyldes formentlig dels sprogproblemer og dels detailhandelstrukturen med de mange små selvstændige butikker. I de store kæder er der desuden allerede et stort udbud af friske kvalitetsprodukter, mens der stort set ikke sælges frosne produkter eller konserves. Danske fødevarer med mulighed for stigende eksport er ost, svinekød til forarbejdning, kogte skinker og nyudviklede mejeriprodukter samt forarbejdede fødevarer som kager, konfiture, cerealier og øl. Den danske eksport til Belgien af agroindustrielle produkter er vist i bilag 3. Eksporten af agroindustrielle produkter steg med 37 mill. kr., hvilket især skyldes stigninger for enzymer, cerealier og konservesdåser. Danske råvarer og udstyr til sukkervareproducenter, bagerier, mejerier og slagterier burde kunne sælges i Belgien,

11 der på disse områder står overfor en kraftig strukturudvikling med koncentration på færre virksomheder. Endelig er der et stort behov for gylleudstyr i Flandern. Der er ved at blive investeret i fabrikker til separation og indtørring af gyllen til en handelsgødning, der kan eksporteres. Anders Buch Kristensen 10

12 11 Belgiens og Luxembourg udenrigshandel i millioner BEF. Bilag 1 IMPORT EXPORT Vegetabilske produkter Animalske produkter Gartneriprodukter Fisk og Industrielt fi altblandbrugs-og jd d Heraf handel med: Nederlandene Frankrig Tyskland Italien UK Irland Danmark Grækenland Spanien Portugal Luxembourg Østrig Sverige Finland Tredjelande Agro-Industielle Alle produkter Kilde og ajourført statistik:

13 Danmarks eksport af landbrugsvarer til Belgien og Luxembourg. Bilag 2 12 Danmarks eksport af landbrugsvarer til Belgien og Luxembourg 1999 Tons 1000 kr. Tons kr. Tons kr. Svinekød Okse- og kalvekød Slagtet fjerkræ Slagteriaffald Kød/konserves Smør Ost Mælkekonserves Æg, hele Tarme og maver Huder og skind Øvrige animalske produk Korn Hvidt sukker Frø til udsæd Frø til industri Kartofler Ærter til foder og udsæd Blomster og planter Friske og frossen grønt Øvrige veg. produkter Skind mink/ræv, stk. LANDBRUGSVARER IALT Landbrugsvarer i alt Kilde: Danmarks Statistik

14 13 Danmarks eksport af agroindustrielle produkter til Belgien og Luxembourg. Bilag kr Forarbejdede kornprodukter Rest- og affaldsstoffer Margarine og andre fedtstoffer Bagværk Varer af frugt, grønt og andre planter Sukkervarer og kakaoprodukter Hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien Enzymer undtagen osteløbe Ikke-alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer Tobaksvarer Tilberedte og øvrige produkter Agroindustrielle levnedsmidler m.m. i alt Gødningsstoffer Plantebeskyttelsesmidler Landbrugsmaskiner og dele hertil Maskiner til anvendelse i næringsmiddelindustrien Malke- og mejerimaskiner Køle- og fryseskabe til næringsmiddelindustrien Konservesdåser til næringsmiddelindustrien Forarbejdede huder og skind Maskiner m.m. til agroindustri i alt

15 14 Agroindustrielle produkter i alt Kilde: Danmarks Statistik