omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Dokumentationsprojektet: Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Mikkel Lynggaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Dokumentationsprojektet: Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Mikkel Lynggaard"

Transkript

1 Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels Egelund Mette Lausten Mikkel Lynggaard Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 au AARHUS UNIVERSITET

2 Selvfølgelige forventninger Fontænehusene som psykosocial rehabiliteringsmodel er den afsluttende rapport fra et forskningsprojekt omkring Fontænehusene eller klub-husene som de oftest kaldes. I Danmark er der i dag ni klubhuse geografisk fordelt i Jylland, på Sjælland og Bornholm. De udgør dagligt eller jævnligt et aktivitetstilbud for samlet op mod tre hundrede voksne psykiatribrugere og unge med psykosociale vanskeligheder. Medlemmer med et aldersspænd fra først i 20 erne til op i 60 erne og med psykiske vanskeligheder varierende fra yngre med behov for et midlertidigt sted at finde sig selv på den fortsatte vej mod uddannelse eller ordinært lønarbejde, til ældre med en lang psykiatrisk karriere bag sig og med deltagelse i klubhusets aktiviteter som en meningsfuld dagligdag, så langt øjet rækker frem. Fontænehusene i Danmark kan ses et af de mere utraditionelle bud på en psyko-social rehabiliteringsmodel, der gør sig bemærket i kraft af fokus på at skabe stabile og strukturerede rammer og sociale fællesskaber, hvor borgere med diagnosticerede sindslidelser eller massive psykiske vanskeligheder har muligheder for at komme sig ud fra empowerment inspirerede livsmestringsstrategier frem for individuelt tilrettelagte terapeutiske behandlingsforløb.

3 Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Mette Lausten, Mikkel Lynggaard Dokumentationsprojektet:

4

5 Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Mette Lausten og Mikkel Lynggaard Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

6 Titel: Dokumentationsprojektet: Forfattere: Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Mette Lausten og Mikkel Lynggaard Udgivet af: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Copyright: forfatterne 1.udgave Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Knud Holt Nielsen Forsidefoto: Colourbox ISBN:

7 Forord Denne rapport udgør en redegørelse for status på inklusionsprocessen i tolv danske kommuner pr. marts Den samlede undersøgelse, der går under navnet Dokumentationsprojektet, løber i tre år og blev givet til et konsortium bestående af Aarhus Universitet og SFI den 16. januar Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Siddhartha Baviskar, SFI, postdoc Camilla Brørup Dyssegaard, AU, professor Niels Egelund, AU, seniorforsker Mette Lausten, SFI, og videnskabelig assistent Mikkel Lynggaard. Niels Egelund er projektleder. Ud over forfatterne til denne rapport har studentermedhjælp Thomas Aarup Due, SFI, bistået med at udarbejde tabeller. Sidst, men ikke mindst, skal lyde en tak til de medvirkende skolechefer, PPRledere, skoleledere, skolebestyrelsesformænd, lærere, elever og forældre, der har leveret særdeles nyttige informationer for undersøgelsen. Niels Egelund Juni 2014 Projektleder

8

9 Indhold RESUME... 7 SKOLEFORVALTNINGERNE... 7 PPR... 9 SKOLELEDELSERNE... 9 LÆRERNE ELEVERNE OG DERES FORÆLDRE SUPPLERENDE UNDERVISNING OG ANDEN FAGLIG STØTTE INDLEDNING LOVÆNDRING OM INKLUSION AF ELEVER I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING AFTALE OM KOMMUNERNES ØKONOMI FOR OPFØLGNING PÅ AFTALEN OM DOKUMENTATION AF KOMMUNERNES OMSTILLING OPGAVENS FORMÅL INDHOLD OG METODE ÅRLIGT TILBAGEVENDENDE KORTLÆGNING AFSLUTTENDE, TVÆRGÅENDE ANALYSE DEL 1. DATA FRA SKOLECHEFER, PPR LEDERE OG SKOLEFORVALTNINGER DE 12 KOMMUNER I UNDERSØGELSEN VALG AF KOMMUNER KOMMUNEPORTRÆTTER KOMMUNE A KOMMUNE B KOMMUNE C KOMMUNE D KOMMUNE E KOMMUNE F KOMMUNE G KOMMUNE H KOMMUNE I KOMMUNE J KOMMUNE K KOMMUNE L KVANTITATIVE RESULTATER PÅ BAGGRUND AF OPLYSNINGER FRA SKOLEFORVALTNINGERNE ANTAL SKOLER OG ELEVER ANTAL SPECIALKLASSER OG SPECIALSKOLER SAMT ELEVTAL 2013 OG INKLUSION BUDGETFORHOLD KVANTITATIVE RESULTATER FRA INTERVIEW MED SKOLECHEFER OG PPR LEDERE I DE 12 KOMMUNER

10 SKOLECHEFER PPR LEDERE SAMMENFATNING, SKOLECHEFER, PPR OG SKOLEFORVALTNINGER DEL 2. DATA FRA SKOLELEDERE, SKOLEBESTYRELSESFORMÆND, LÆRERE, ELEVER OG FORÆLDRE KVANTITATIVE RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER OG DCUM S TRIVSELSMÅLING BLANDT ELEVER DATAMATERIALET ANALYSERESULTATER FOR DE FEM FOKUSPUNKTER: FOKUSPUNKT 1: INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER (SE TABEL B2.1 B2.29) SAMMENHÆNGEN MELLEM INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER OG DE SYV INKLUSIONSINDIKATORER FOKUSPUNKT 2: KOMPETENCEUDVIKLING (SE TABEL B2.30 B2.91) SAMMENHÆNGEN MELLEM KOMPETENCEUDVIKLING OG DE SYV INKLUSIONSINDIKATORER FOKUSPUNKT 3: OPBAKNING TIL INKLUSION (SE TABEL B2.92 B2.140) SAMMENHÆNGEN MELLEM OPBAKNING TIL INKLUSION OG DE SYV INKLUSIONSINDIKATORER FOKUSPUNKT 4: FASTHOLDELSE AF ELEVERNES TRIVSEL (SE TABEL B2.141 B2.156) SAMMENHÆNGEN MELLEM FASTHOLDELSE AF ELEVERNES TRIVSEL OG DE SYV INKLUSIONSINDIKATORER FOKUSPUNKT 5: SUPPLERENDE UNDERVISNING (SE TABEL B2.157 B2.162) SAMMENHÆNGEN MELLEM SUPPLERENDE UNDERVISNING OG DE SYV INKLUSIONSINDIKATORER SAMMENFATNING AF KVANTITATIVE SVAR FRA: SKOLELEDERE, SKOLEBESTYRELSESFORMÆND, LÆRERE, ELEVER OG FORÆLDRE SAMMENHÆNGEN MELLEM INKLUSIONSINDIKATORERNE OG DE FEM FOKUSPUNKTER KVALITATIVE ANALYSER AF ÅBNE BESVARELSER FRA LÆRERE SAMMENFATNING AF RESULTATER MARTS BILAG 1: TABELLER VEDR. OPLYSNINGER FRA SKOLECHEFER, PPR LEDERE OG SKOLEFORVALTNINGER BILAG 2: TABELLER VEDR. OPLYSNINGER FRA SKOLELEDERE, SKOLEBESTYRELSESFORMÆND, LÆRERE, FORÆLDRE OG ELEVER BILAG 3: TABELLER OVER REGISTERDATA KARAKTERER FOR 9. KLASSES AFGANGSPRØVER I DANSK OG MATEMATIK OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE REFERENCER

11 Resume Denne anden rapport om inklusionsprocessen i Danmark baserer sig på undersøgelser af inklusionsprocessen i tolv kommuner. Baggrunden for undersøgelserne er aftalen og målsætningen om øget inklusion, der blev truffet mellem regeringen og KL i Undersøgelsen blev første gang foretaget i 2013, indeværende undersøgelse er foretaget i 2014, og den sidste og afsluttende undersøgelse vil ske i starten af Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker et bredt spektrum af den samlede demografiske og økonomiske variation, der findes i danske kommuner. Kommunerne havde i skoleåret 2009/10 endvidere en meget forskellig inklusionsgrad, og der er ikke overraskende store forskelle i den måde, hvorpå man har grebet inklusionsprocessen an. Selve arbejdet med at starte en inklusionsproces strækker sig fra 2011 for de tidligste kommuner, et år før lovændringen i august 2012, over 2012 og til 2013, hvor de sidste kommuner kom i gang for alvor. I det følgende samles resultaterne fra de forskellige dele af Dokumentationsprojektet under overskrifterne, skoleforvaltningerne, PPR, skolernes ledelser, lærerne, eleverne og deres forældre og supplerende undervisning og anden faglig støtte. Skoleforvaltningerne I 2014 arbejder kommunerne fortsat med inklusion, men er forskellige steder i omstillingen. Målsætningerne er etableret i alle kommuner, og mens de kommuner, der startede tidligt, er i gang med implementeringen, er de senest startende kommuner i færd med at færdiggøre arbejdet med strategierne. Det er tydeligt, at det at arbejde med inklusion er en udviklingsproces, og alle kommuner bærer præg af, at inklusion er gået fra et overordnet ideal til at være en del af praksis. De kommuner, der har været tidligst i gang, har også iværksat forudgående kompetenceudviklingsprogrammer for medarbejderne, før inklusionen er sat i gang rent organisatorisk. I de kommuner, der er gået i gang senere, er kompetenceudvikling og organisatoriske ændringer nærmest gået hånd i hånd. Der er ingen kommuner, der ikke har søgt at give personalet et kompetenceløft, og der har været og er fortsat afsat betydelige økonomiske ressourcer hertil. Det gælder for alle kommuner, at man har ladet ressourcer følge med over i den almene undervisning, og at man har sørget for en eller anden opkvalificering af personalet. Nogle steder har man ligefrem relativt set i forhold til de øvrige budgetter i kommunen tilført ressourcer til inklusionsprocessen. 7

12 Det er i det hele taget et generelt billede, at økonomiske incitamenter sammen med lovændringens ny afgrænsning af specialundervisning spiller en meget stor rolle for, at inklusionsprocessen er kommet så vidt, som det faktisk er tilfældet, fra 93,1 pct. i 2010 til 94,9 pct. i 2013 og 95,5 pct. i Den mekanisme, hvormed man lader ressourcerne følge over i almenundervisningen, er imidlertid ofte uigennemskuelig for personalet på den enkelte skole. Ressourcetildelingen sker med udgangspunkt i skolens elevtal og i de fleste tilfælde af en ekstra pulje, som afspejler skoledistriktets socialøkonomiske baggrund, og den fordeles på midler til specialundervisning (på mere end 9 timer pr. uge) på skolen, til betaling for elever i specialklasser uden for skolen og i specialskoler, til supplerende undervisning og anden faglig støtte (til enkeltelever) og inklusionsfremmende foranstaltninger, men herefter overlades det til skolelederne at kanalisere midlerne ud. Der er mange forhold, der skal tilgodeses ved fordelingen af disse ressourcer, og det kan let føre til, at nogen kan blive forbigået eller føler sig forbigået. Hvad økonomi angår, skal det tages i betragtning, at flere kommuner gennem de senere år som følge af den økonomiske krise har været gennem generelle besparelser. Tre af de tolv kommuner havde et højere budget pr. elev i 2013 end i 2012, og ni kommuner havde et mindre budget. For 2014 gælder, at fem kommuner har et større budget end i 2013, en kommune har samme budget, mens seks kommuner har et mindre budget. Når der ses på den del af budgetterne, der går til elever med særlige behov, dvs. supplerende undervisning og anden faglig støtte, specialundervisning og inklusionsfremmende indsatser, er der dog tale om en øgning af budgetterne fra 2013 til 2014 på 1,1 procentpoint. Hvis man i 2013 ikke decideret havde nedlagt specialtilbud, havde man næsten alle steder søgt at ændre segregering ved at undlade henvisning af de yngste elever til specialtilbud og i nogle tilfælde også søgt at hjemtage elever ved at lade ressourcer tilgå den almindelige klasse. Samme tendens ses også i I 2014 er der ikke ændret på antallet af specialskoler, men der er sket en reduktion i antallet af specialklasser på 15 pct. Ni af kommunerne har reduceret antallet af specialklasseelever fra 2013 til Konklusionen for skoleforvaltningerne i 2014 er, at alle tolv kommuner har taget inklusionsopgaven op, og at man på forskellig måde har ydet en væsentlig indsats for at skabe fællesskab og ejerskab til inklusion fra forvaltningsniveau. Der er iværksat processer for at få skoleledere, skolebestyrelser, lærere og forældre med. Man har afholdt informationsmøder for alle forældre, og man har søgt en mere aktiv profilering af kommunens inklusionsstrategier i skriftlige materialer og på hjemmesider. Når man ser på lærernes udsagn i de spørgeskemaer, de har udfyldt, er der dog klare tegn på, at intentionerne ikke har slået helt igennem, og at mange lærere ikke føler sig fagligt klædt godt 8

13 nok på til opgaven. Det er et gennemgående indtryk på forvaltningsniveauet, at usikkerhed eller ligefrem modstand i høj grad har baggrund i konflikten om lærernes arbejdstid i foråret 2013, men at usikkerheden om skolereformen også spiller ind. PPR PPR spiller en væsentlig rolle i inklusionsbestræbelserne, og flere skolechefer og PPRledere udtrykte i 2013, at der syntes at være et klart behov for anderledes kompetencer i bemandingen end de traditionelt psykologiske. Undersøgelsen i 2014 viser, at PPR generelt har gennemgået en stor udvikling, hvor kommuner er blevet inspireret af KL s pejlemærker for fremtidens PPR og har udviklet ydelseskataloger målrettet brugerne af PPR. Fra 2013 til 2014 ses en klar tendens til, at kommunerne arbejder på at udbygge det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltninger. I forhold til 2013 viser analyserne fra 2014, at skoleledernes tilfredshed med PPR s ydelser i forhold til rådgivning og vejledning og udredninger er optimeret. I modsætning hertil udtrykker lærerne sig generelt mere negativt i 2014, hvor blot 13 pct. mener, at samarbejdet er godt. Visitationsprocesserne har fået mindre betydning ved overgangen til, at skolerne i høj grad selv skal finansiere specialtilbud, og det gav i 2013 af og til anledning til, at PPR følte sig marginaliseret i processen. Det er dog fortsat 13 pct. af skolelederne, der ikke er involveret i visitationsprocessen. I 2014 er det fælles for flere af PPR enhederne, at de arbejder på at etablere en hel fast struktur for, hvornår en elev kan indstilles til visitation. Dette sker for at sikre, at der arbejdes tilstrækkeligt med eleven i almenmiljøet. I 2013 gjaldt, at PPR s placering som en central eller decentral enhed tæt på rummede både fordele og ulemper. I 2014 er der i alle tilfælde sket en decentralisering enten til skoler eller til distrikter. Hvor sidstnævnte er sket, er også socialrådgivere og andet personale med støttefunktioner blevet flyttet ud. Skoleledelserne Såvel i 2013 som i 2014 siger ca. tre fjerdedele af skolelederne, at de er meget enige eller enige i opbakningen til inklusion, og der er iværksat en række aktiviteter til at fremme opbakningen hos det pædagogiske personale, herunder først og fremmest kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Lederne vurderede dog, at det i 2013 var 45 pct. af lærerne, der var meget enige eller enige i opbakningen til inklusion, en andel, der i 2014 er faldet til 28 pct., og de har dermed en helt klar erkendelse af, at der mangler opbakning, og at den er faldende. 9

14 I 2014 er situationen den, at for ti af de tolv kommuner er der for skolerne klare økonomiske incitamenter for inklusion, og det bliver så skolelederne, som skal varetage de økonomiske incitamenter til inklusion, dette samtidig med at lederne erkender, at lærerne i meget lav grad har et incitament til at inkludere elever med særlige undervisningsbehov i klassen. Af skolelederne vurderer 87 pct., at lærerne stort set ikke har incitamenter til at være inkluderende, og 66 pct. af lærerne giver udtryk for det samme i deres besvarelser. Et meget interessant resultat er, at lærerne har et større incitament til at inkludere elever, når graden af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau er højt. Endvidere ses det, at hvor graden af fælles værdigrundlag i kommunerne er højt, hænger det positivt sammen med tilgængeligheden af ressourcepersoner på skolerne. Skolelederne på langt de fleste skoler tilkendegiver, at en række ressourcer til inklusion er tilgængelige bl.a. muligheden for rådgivning fra PPR, samarbejde med skolens specialcenter/ressourcecenter samt bistand fra AKT vejlederen på skolen. Tilgængeligheden af nogle af disse ressourcer, fx inklusionsvejleder på skolen og en eller flere bestemte analysemodeller, er steget fra 2013 til Skolelederne mener i øvrigt generelt, at samarbejdet med PPR fungerer godt og bedre i 2014 end i 2013 med hensyn til rådgivning og vejledning og udredning af elever. Skolelederne vurderer, at der er en vis opbakning til øget inklusion blandt forældre til børn med særlige behov, mens opbakningen er lav og faldende hos forældre til almenelever. Skolebestyrelserne har haft et stort ansvar for at formidle inklusionsmålsætningen til forældrene. Det mente halvdelen af skolebestyrelsesformændene at være lykkedes med i 2013, og i 2014 er det nu lykkedes for tre fjerdele af skolebestyrelsesformændene. Ifølge bestyrelsesformændenes svar ses en sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og opbakningen til inklusion blandt lærere og pædagoger. Opbakningen er størst i de socioøkonomisk bedst stillede kommuner. Skolebestyrelserne udtrykker endvidere fortsat stor opbakning til den måde, hvorpå skolerne arbejder med elevernes trivsel. Lærerne For lærernes vedkommende er resultaterne som allerede nævnt mindre positive. Mens der i 2013 kun var 19 pct. af lærerne, som var meget enige eller enige i opbakningen til inklusion, er der i 2014 kun 14 pct., som har samme opfattelse. Lærerne oplever, at der generelt er en lav opbakning til inklusion blandt skolens forældre. Lærerne vurderer endvidere også, at skoleledelsernes opbakning til inklusion er faldet i indeværende skoleår. 10

15 Det er i både 2013 og 2014 kun ca. en tredjedel af lærerne, der svarer, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er blevet tilbudt kompetenceudvikling i inklusion, hvad der står i stor kontrast til skolechefernes og skoleledernes udsagn. Skolelederne oplyser, at de i indeværende skoleår har forsøgt at ruste deres lærere til at håndtere arbejdet og udfordringerne i forhold til inklusion. Det er 82 pct. af skolelederne, der har taget initiativer på skoleniveau i forholdet til arbejdet med bestemte pædagogiske værktøjer eller modeller. I modsætning hertil ses, at kun en tredjedel af lærerne angiver, at de har deltaget i pædagogiske dage, kurser om inklusion eller bestemte pædagogiske modeller. Kun knap halvdelen af lærerne syntes i 2013 at have faglig ballast til at håndtere udfordringer forbundet med inklusion, og andelen er ikke steget i Med hensyn til tilgængeligheden af ressourcer i form af inklusionsvejleder, AKT vejleder, medarbejdere fra skolernes ressourcecenter, rådgivning fra specialskoler, fra PPR eller videnscentre er det kun ca. en femtedel af lærerne, der svarer bekræftende, mens det i 2013 var en væsentligt større andel. Skolelederne oplyser i modsætning hertil, at ressourcerne hertil faktisk er steget fra 2013 til De åbne spørgsmål i lærerspørgeskemaet giver en række interessante resultater, der kan forklare uoverensstemmelserne mellem skoleledernes og lærernes svar. Et helt gennemgående tema er, at lærerne ikke mener, at der politisk er sat tilstrækkelige ressourcer af til inklusion. Her nævnes manglende kompetenceudvikling i at inkludere, for få vejledere og for lidt støtte i klassen. Det er dog karakteristisk for svarene, at behovet for ekstra ressourcer i form af flere voksne til stede i klasserne fylder mere end ønsket om en egentlig kompetenceudvikling. Det nævnes endvidere, at der ønskes mere viden om, hvorfor inklusion er en god idé, da mange lærere udtrykker, at fordelene er vanskelige at få øje på. Når det gælder faglig støtte, synes det primære træk at være, at lærere fortrinsvis bruger hinanden til sparring. I forhold til opkvalificering nævnes primært fælles kommunale kurser for en stor personalegruppe, hvor det nævnes, at indholdet opleves for overfladisk, hvorfor det personlige udbytte er begrænset. Det er et gennemgående tema i besvarelserne, at den støtte, der er til rådighed, ikke er tilstrækkelig. Dette udtrykkes bl.a. ved, at ressourcepersoner ikke er tilgængelige, eller at den tid, der er til rådighed til den enkelte, ikke er tilstrækkelig til opgaven. Det nævnes også, at vejlederne ikke har tilstrækkelig faglighed til at kunne støtte i udskolingen, eller at den rådgivning, der modtages, er svær at omsætte i den daglige praksis, når man står alene lærer med en hel klasse. Det er også et gennemgående træk, at man gerne vil have pædagoger med i undervisningen, så de kan bidrage til at støtte elever. Lærere udtrykker også, at de inkluderede elever ikke kan indgå i undervisningen, hvis de ikke har 11

16 fuld støtte på. Det sker også, at en støtteperson bliver taget væk, da den pågældende skal bruges til vikar, og det hænder, at det er en tilfældig person, der kommer. Eleverne og deres forældre Langt de fleste skoler har afholdt en række aktiviteter og igangsat tiltag rettet mod fastholdelse af elevernes trivsel. Fra forældrenes øverste repræsentanter (bestyrelsesformændene) synes der fortsat at være stor opbakning til den måde, som skolerne arbejder med elevernes trivsel på. Skolelederne vurderer generelt, at der er en lav opbakning til øget inklusion blandt skolens forældre. De finder dog, at der er en markant højere opbakning blandt forældre til elever med særlige behov end blandt forældre til almeneleverne. Data om elevernes trivsel viser, at forældrenes og elevernes svar på trivselsspørgsmålene i høj grad ligner hinanden. Helt generelt og ud fra elevernes egne vurderinger trives eleverne i 2. klasse godt i skolen og eleverne i 8. klasse trives endnu mere. Trivsel blandt 8. klasse elever er dog nedadgående i forhold til 1. runde. For en enkelt kommune foreligger der trivselsdata fra eleverne med en besvarelsesprocent på 75 pct. Her viser det sig, at eleverne i kommunens specialklasser har en lidt lavere generel trivsel end eleverne i almenklasserne. Supplerende undervisning og anden faglig støtte Det er i gennemsnit 5,5 pct. af skolernes elever, som modtager supplerende undervisning og anden faglig støtte i skoleåret 2013/14. Gennemsnittet dækker naturligvis en stor spredning mellem skolerne med hensyn til antallet af elever, der modtager supplerende undervisning, men den gennemsnitlige andel svarer stort set til andelen, der fik specialpædagogisk støtte i almenundervisningen før lovændringen i Hvad angår tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning, viser besvarelserne fra skolelederne, at knap halvdelen (45 pct.) af den supplerende undervisning er tilrettelagt således, at der er en ekstra lærer til stede i klassen. Herudover tilrettelægges 11 pct. af den supplerende undervisning med lærerassistenter. Dette er bemærkelsesværdigt i og med, at supplerende undervisning og anden faglig støtte definitionsmæssigt ligger ud over den almindelige undervisning. 12

17 Indledning Af Niels Egelund Regeringen gennemførte i 2010 i samarbejde med KL og Finansministeriet en analyse af folkeskolens specialundervisning (Deloitte, 2010). Undersøgelsen blev gennemført som en repræsentativ undersøgelse i 12 kommuner og kortlagde aktiviteter og ressourceforbrug. Den indeholdt endvidere en analysedel, der pegede på sammenhænge mellem kommunernes styring og organisering og andelen af elever, der inkluderedes i den almindelige undervisning. På baggrund af undersøgelsen fremsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning en række anbefalinger, der kunne understøtte målsætningen om inklusion. En af de centrale anbefalinger var en ny afgrænsning af specialundervisningsbegrebet. Som opfølgning på undersøgelsens anbefalinger blev det i kommuneaftalen for 2011 aftalt, at regeringen skulle gennemføre en lovændring, der klart afgrænsede specialundervisning, og at kommunerne skulle anvende inklusionsfremmende styringsmodeller, gøre PPR mere efterspørgselsstyret og arbejde strategisk med lærernes kompetenceudvikling for at opfylde målsætningen om inklusion. Lovændring om inklusion af elever i den almindelige undervisning Regeringen har i foråret 2012 med bred tilslutning i Folketinget gennemført en ændring af folkeskoleloven, der afgrænser specialundervisning til at være undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige folkeskole, hvor eleven får støtte i mindst ni ugentlige timer. 1 Lovændringen giver kommunerne mulighed for større fleksibilitet i forbindelse med at tilrettelægge en inkluderende undervisning. 1 Jf. LOV nr. 379 af 28. april 2012 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)(inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.). 13

18 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Regeringen og KL har i Aftale om kommunernes økonomi for 2013 (ØA13) aftalt konkrete målsætninger for en succesfuld omstilling til inklusion. Målsætningerne omfatter andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, det faglige niveau og elevernes trivsel. Parterne vil i den forbindelse have fokus på kompetencer, inklusionsfremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion. Det fremgår af aftalen, at der skal ske en årlig afrapportering af status på omstillingen til øget inklusion, og omstillingen skal foreløbig følges over tre år. I den forbindelse gennemføres en tilbagevendende repræsentativ undersøgelse i udvalgte kommuner. Data om supplerende undervisning skal indgå i undersøgelsen. Forud for ØA13 har en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejdet en rapport med oplæg til en dokumentationsmetode. Rapporten indeholder blandt andet bud på mulige målepunkter i forhold til en vellykket inklusionsindsats og en bruttoliste over mulige indikatorer. Arbejdsgruppen kom på baggrund af en kortlægning af de eksisterende datakilder på inklusions og specialundervisningsområdet, som indberettes af skolerne til Danmarks Statistik og UNI C, med et forslag til en bruttoliste af data, som kan dokumentere omstillingen til øget inklusion i alle landets kommuner. Arbejdsgruppen pegede dog på, at det ikke er muligt gennem udgiftsdata, elevdata eller data, som knytter sig til lærernes ressourceforbrug, fuldt ud at følge indholdsmæssigt op på den omstilling, som i øjeblikket finder sted i kommunerne. En opfølgning på inkluderende styringsmodeller, visitationsprocesser, organisering af PPR m.fl. må derfor tage udgangspunkt i andre kilder end de eksisterende datakilder. Arbejdsgruppen foreslog, at der gennemførtes en årlig supplerende, kvalitativ undersøgelse i 12 udvalgte kommuner, hvor der sås på kommunernes omstillingsproces i retning af øget inklusion. Undersøgelsen skulle følge udviklingen i repræsentativt udvalgte kommuner med henblik på at følge op på målepunkter, som ikke kunne belyses gennem statistiske og økonomiske data. Der blev peget på følgende fokuspunkter: Styringsmodeller i kommunerne (økonomiske incitamenter til inklusion) Organisering af PPR Visitationsprocessen 14

19 Kompetencer (kompetenceudvikling, brug af ressourcepersoner og PPR mv.) Pædagogiske metoder til inklusion Opbakning til inklusion. Arbejdsgruppen foreslog, at der efter tre år gennemførtes en undersøgelse med det formål at analysere sammenhængene mellem kommunernes indsatser og elevernes faglighed, trivsel og overgang til ungdomsuddannelserne med henblik på at kvalificere effekten af de inkluderende metoder. Aftalen om dokumentation af kommunernes omstilling til øget inklusion i ØA13 bygger på arbejdsgruppens rapport. Opfølgning på aftalen om dokumentation af kommunernes omstilling Som opfølgning på ØA13 har Finansministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning aftalt, at afrapporteringen på landsplan skal ske gennem den sædvanlige dataindsamling med udgangspunkt i fokuspunkterne fra arbejdsgruppens rapport. Afrapporteringen på landsplan vil blive gennemført af arbejdsgruppen på baggrund af data fra UNI C og Danmarks Statistik. Afrapportering vedrørende fokuspunkterne, herunder supplerende undervisning, skal ske ved den anbefalede tilbagevendende repræsentative undersøgelse i 12 kommuner. Opgavens formål Opgaven med at gennemføre den tilbagevendende, repræsentative undersøgelse i 12 kommuner blev efter licitation givet til et konsortium bestående af Aarhus Universitet og SFI. Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes omstillingsproces i lyset af de ændrede rammer for inklusionsindsatsen, herunder hvordan de udvalgte kommuner pædagogisk og styringsmæssigt har håndteret omstillingen til øget inklusion. Dermed er formålet at give et repræsentativt indtryk af, hvordan kommunerne arbejder med målsætningerne for en succesrig omstilling, og hvordan det går med fokuspunkterne. De årlige afrapporteringer skal indgå i den politiske opfølgning på omstillingen til øget inklusion som del af aftalerne om kommunernes økonomi. Den afsluttende analyse efter tredje dataindsamlingsrunde har til formål at sammenholde og analysere de forskellige kommuners inklusionsindsats med de målsætninger, som regeringen og KL har opstillet. Dermed er formålet med den afsluttende analy 15

20 se at bidrage med viden om hvilke pædagogiske og styringsmæssige tilgange, som har den største effekt på fx læring og trivsel. Den afsluttende analyses resultater skal ses i lyset af effektiv anvendelse af ressourcer. Undersøgelsen har skullet være i overensstemmelse med den forståelse af inklusion, som ligger til grund for regeringen og KLʹs aftale om øget inklusion i folkeskolen, fremsat i aftalen om kommunernes økonomi i Dette indebærer, at succesrig inklusion indbefatter, at færre elever henvises til specialskoler og specialklasser, at elevernes faglige niveau forbedres, og at elevernes trivsel fastholdes. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til lov nr. 129 ʺInklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskoleʺ. Indhold og metode Undersøgelsen består af tre tilbagevendende undersøgelser i 2013, 2014 og 2015, hvor nærværende rapport rummer resultater fra Den årligt tilbagevendende undersøgelse indeholder en kortlægning af kommunernes omstillingsproces til en øget inklusion samt en beskrivelse af udviklingen i de landsdækkende registerdata i de kommuner, der deltager i undersøgelsen. Undersøgelsen har skullet dække et repræsentativt udsnit af eleverne i folkeskolen. Der er derfor foretaget et nøje udvalg af de 12 kommuner, og inden for disse har vi inddraget alle skoler og udtaget elever og forældre fra skolernes 2. og 8. klasser. Netop de to klassetrin er valgt, fordi en væsentlig del af inklusionen kunne antages at bestå i, dels at elever ikke længere blev visiteret til specialtilbud inden for de første skoleår, dels at elever inde i skoleforløbet blev hjemtaget. Årligt tilbagevendende kortlægning Kortlægningen af det repræsentative udsnit af kommunerne skal via kvalitative og kvantitative indsamlingsmetoder beskrive følgende fokuspunkter, der på forskellig vis er dækket ind ved de respektive respondentgrupper: Inklusionsfremmende styringsmodeller Kompetencer Opbakning til inklusion Fastholdelse af elevernes trivsel Supplerende undervisning. 16

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014

Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels Egelund Mette Lausten Mikkel Lynggaard Titel: Dokumentationsprojektet:

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 DOKUMENTATIONSPROJEKTET:

KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 DOKUMENTATIONSPROJEKTET: SIDDHARTHA BAVISKAR CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD NIELS EGELUND METTE LAUSTEN MIKKEL LYNGGAARD SUSAN TETLER DOKUMENTATIONSPROJEKTET: KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 au AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 DOKUMENTATIONSPROJEKTET:

KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 DOKUMENTATIONSPROJEKTET: SIDDHARTHA BAVISKAR CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD NIELS EGELUND METTE LAUSTEN MIKKEL LYNGGAARD SUSAN TETLER DOKUMENTATIONSPROJEKTET: KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 au AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Rummelighed i DK gennem

Læs mere

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori

Læs mere

Inklusion i skolen, hvordan går det med den?

Inklusion i skolen, hvordan går det med den? Inklusion i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard lektor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Inklusion kræver en demokratisk proces

Inklusion kræver en demokratisk proces INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Dokumentationsprojektet 19 skolers erfaringer med inklusion 2013 2015 En kvalitativ analyse

Dokumentationsprojektet 19 skolers erfaringer med inklusion 2013 2015 En kvalitativ analyse Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt Dokumentationsprojektet 19 skolers erfaringer med inklusion 2013 2015 En kvalitativ analyse Camilla Brørup Dyssegaard og Niels Egelund

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere