Holdbarhed og kommunerne. Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 2015 Søren Bjerregaard

Transkript

1 Holdbarhed og kommunerne Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 215 Søren Bjerregaard

2 De offentlige finanser er ikke holdbare % af BNP 1 Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP, Indtægter 212-priser Udgifter 212-priser Fremskrivning indtægter Fremskrivning udgifter

3 Offentligt udgiftspres og demografien Driftsudgifter til velfærdsordninger fordelt på alder (dansk fordeling) PLEJEHJEM HJEMMEHJÆLP HOSPITAL SYGESIKRING MEDICIN VOKSENUDDANNELSE UDDANNELSE DAGINSTITUTION

4 Offentligt udgiftspres og demografien Driftsudgifter til velfærdsordninger fordelt på alder (dansk fordeling) Kommunerne vil mærke presset på driftsudgifterne tydeligst PLEJEHJEM HJEMMEHJÆLP HOSPITAL SYGESIKRING MEDICIN VOKSENUDDANNELSE UDDANNELSE DAGINSTITUTION

5 Stigende udgiftspres Driftsudgifter til velfærdsordninger (grønlandsk befolkningsudvikling) Beregnet udgiftsfordeling i 215 Beregnet udgiftsfordeling i 24 Mio. kr. Mio. kr Alder Alder

6 Stigende udgiftspres Beregnet udgiftsfordeling i 215 Beregnet udgiftsfordeling i 24 Mio. kr Driftsudgifter til velfærdsordninger (grønlandsk befolkningsudvikling) Mio. kr Lidt færre udgifter til børn og unge, men stadig største budgetområde Alder Alder Betydeligt flere udgifter til ældre

7 Holdbarhed og behovet for reformer Holdbarhedsproblemet er ikke løst Offentlige finanser i vanskelig situation Problemer i kommunerne Behov for reformer (som styrker de offentlige finanser!) Udskydelse af reformer gør holdbarhedsproblemet større Reformer i koalitionsaftalen Pension, førtidspension Skatteforhold, boligforhold, erhvervsområdet

8 Holdbarhed og kommunerne Finanspolitisk holdbarhed er en fælles udfordring Selvstyrets har det overordnede ansvar for finanspolitisk styring Større reformer er et anliggende for hele landet Holdbarhedsberegninger på enkeltkommuner? Alle dimensioner af usikkerhed vokser når ses på enkeltkommuner Fordelingen af opgaver, refusionsordninger mv. ændrer de økonomiske byrder over tid Ikke et anvendeligt planlægningsværktøj for den enkelte kommune God budgetlægning, driftsstyring og løbende at udnytte effektiviseringsmuligheder Kommunerne møder det stigende udgiftspres tydeligst og skal finde lokale løsninger på stigende lokalt udgiftspres

9 Lokale løsninger og effektiviseringer Benchmarking inden for og på tværs af kommunerne Forskelle i kommunale udgiftsniveauer Stordriftsfordele, smådriftsulemper og lokale prioriteringer kan forklare noget af forskellene men næppe det hele. Kommunalt samarbejde om at identificere best practice Bedre kommunaløkonomiske nøgletal Grønlands Statistik Projekt: Effektiviseringsmuligheder i den offentlige sektor i Grønland, BDO.

10 Kommunale nøgletal og benchmarking (1/4) Administrationsudgifter udgifter pr. indbygger Teknisk område og forsyning udgifter pr. indbygger Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Kilde: Effektivisering og udgiftsreduktioner i den offentlige sektor i Grønland, BDO

11 Kommunale nøgletal og benchmarking (2/4) Arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet udgifter pr. indbygger Det sociale område udgifter pr. indbygger Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Kilde: Effektivisering og udgiftsreduktioner i den offentlige sektor i Grønland, BDO

12 Kommunale nøgletal og benchmarking (3/4) Ældreforsorgen udgifter pr. indbygger +65 år Hjælpeforanstaltninger for børn og unge udgifter pr. indbygger -17 årig Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Kilde: Effektivisering og udgiftsreduktioner i den offentlige sektor i Grønland, BDO

13 Kommunale nøgletal og benchmarking (4/4) Skoleområdet udgifter pr. elev Dagpasning udgifter pr. indbygger -5 år Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Kilde: Effektivisering og udgiftsreduktioner i den offentlige sektor i Grønland, BDO

14 Inspiration: De effektive kommuner KL undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 214 og 215

15 Inspiration: De effektive kommuner KL undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 214 og 215

16 Inspiration: De effektive kommuner KL undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 214 og 215

17 Inspiration: De effektive kommuner KL undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 214 og 215

18 Inspiration: De effektive kommuner KL undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 214 og 215

19 Inspiration: De effektive kommuner KL undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 214 og 215

20 Inspiration: De effektive kommuner KL undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 214 og 215

21 Inspiration: De effektive kommuner KL undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 214 og 215

22 Videre arbejde: Demografisk sårbare kommuner Summen af demografiske sårbarheder giver en sammenvejet vurdering af kommunernes demografiske sårbarhed Nr. Parameter Kriterium for demografisk sårbarhed 1 Fødselsrate < 11 pr. 1 borgere 2 Dødsrate > 1 pr. 1 borgere 3 Nettovandring til/fra kommune < 4 Andel borgere -14 år < 17½ pct. 5 Andel borgere år < 12½ pct. 6 Andel borgere år < 37½ pct. 7 Andel borgere år > 14 pct. 8 Andel borgere over 65 år > 18 pct. 9 Andel kvinder < 5 pct. 1 Andel kvinder år < 95 kvinder pr. 1 mænd Kilde: Nordregio (213)

23 Demografisk sårbarhed

24 Demografisk sårbare kommuner fraflytning, aldring og kvindeunderskud Antal kvinder år pr. 1 mænd år Personer 15 Personer Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq 75