Økonomi er sund fornuft. Del 1. Incitamenter gør en forskel

Transkript

1 Økonomi er sund fornuft Del 1. Incitamenter gør en forskel 1

2 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende og andre, som ønsker indsigt i samfundsvidenskabelige sammenhænge, friheds- og rettighedsbegreber, det danske samfunds opbygning og udfordringer samt naturvidenskab. På vores hjemmeside vil du kunne finde undervisningsmateriale i form af korte tekster og videoer, som bl.a. kan bruges i undervisningen på landets gymnasier eller blot til at blive klogere. Undervisningsmaterialet er under konstant udvikling, og der vil løbende blive tilføjet nye temaer og emner til siden. CEPOS lægger vægt på, at notaterne er skrevet af fagpersoner med solid viden og indsigt, så det faglige indhold er i højsæde. Undervisningsmaterialet fra CEPOS TANK&TÆNK er til fri afbenyttelse, så længe man husker at angive tydelig kilde. Vi håber, at gymnasieelever, lærere, studerende, undervisere og øvrige interesserede vil få glæde af materialet, som forhåbentlig kan danne baggrund for gode debatter og medvirke til, at vi alle bliver klogere. God læselyst! Har du spørgsmål til materialet, kan du kontakte CEPOS på gymnasium@cepos.dk Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på eller følge os på Facebook og Twitter. Hvad er CEPOS? Center for Politiske Studier (CEPOS) er en uafhængig borgerlig-liberal tænketank. CEPOS søger at påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved: at frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning at udarbejde løsninger og konkrete forslag til ny politik at påvirke nutidens og fremtidens beslutningstagere gennem medier, møder, konferencer, publikationer og uddannelse 2

3 Oversat fra: Common Sense Economics What Every one Should Know About Wealth and Prosperity Af: JAMES D. GWARTNEY Florida State University RICHARD L. STROUP North Carolina State University DWIGHT R. LEE Southern Methodist University TAWNI H. FERRARINI Northern Michigan University JOSEPH P. CALHOUN Florida State University St. Martin s Press New York 3

4 Incitamenter gør en forskel Læren om økonomi hviler på et enkelt princip: Ændringer i incitamenter vil have en forudsigelig indflydelse på den menneskelige adfærd. Både monetære og ikke-monetære faktorer har en indflydelse på incitamenter. Hvis noget bliver dyrere, vil folk være mindre tilbøjelige til at vælge det. Ligeledes, når fordelene ved at benytte noget bliver større, vil folk være mere tilbøjelige til at vælge netop dette. Denne simple idé, som nogle gange kaldes for det økonomiske grundpostulat, er et magtfuldt værktøj, fordi det kan overføres til næsten alt, vi gør. Folk vil være mindre tilbøjelige til at vælge en mulighed, des dyrere den bliver. Tænk lige over dette udsagns implikationer. Når en person er for sent på den til en aftale, vil denne være mindre tilbøjelig til at stoppe på vejen til aftalen for at hilse på en anden ven. Færre mennesker vil gå på picnic på en kold og regnfuld dag. Højere priser vil reducere antallet af solgte enheder. Tilstedeværelsen af studerende i klasseværelserne på universitetsuddannelserne vil være under gennemsnittet dagen før en ferie. I alle tilfælde er forklaringen den samme: Som valget bliver stadigt mere bekosteligt, vil stadigt færre vælge denne mulighed. Ligeledes, når udbyttet af et valg øges, vil folk være mere tilbøjelige til at vælge dette til. En person vil have større incitament til at samle en mønt op, des højere værdi denne mønt har. Studerende vil møde op til og høre bedre efter i timen, når de ved, at stoffet, der gennemgås, er eksamensrelevant. Kunder vil købe mere fra butikker, der tilbyder lave priser, service af høj kvalitet samt en god beliggenhed i forhold til kundens udgangspunkt. Ansatte vil arbejde hårdere og mere effektivt, når de belønnes for at gøre dette. Alle disse påstande er totalt forudsigelige, og de reflekterer blot økonomipostulatet: Incitamenter gør en forskel. Grundpostulat forklarer også, hvordan ændringer i markedspriser samtidig forandrer incitamenterne, som styrer forbrugernes og sælgernes handlinger. Hvis forbrugere vil købe mere af en genstand, end producenterne er villige til (eller har mulighed for) at sælge, vil priserne snart stige. Som priserne stiger, vil sælgerne være mere villige til at afgive varerne, mens forbrugerne køber mindre, indtil den højere pris bringer den efterspurgte og udbudte mængde i balance. Det er i dette øjeblik, at prisen stabiliseres. Hvad sker der, hvis det omvendte sker: hvis sælgere vil udbyde mere, end køberne er villige til at efterspørge? Hvis sælgerne ikke kan sælge sine varer ved den nuværende pris, bliver de nødt til at sætte prisen ned. Dette vil medføre, at den lavere pris vil få forbrugerne til at købe mere, samtidig med at prisen vil afholde producenterne fra at producere så meget, siden det er mindre attraktivt for dem at udbyde produktet ved den nye, lavere pris. Igen fungerer prisændringen som en stabilisator, som bringer den efterspurgte og udbudte mængde i balance. Igen er balancepunktet, der hvor der ikke længere forefindes et behov for en prisændring. 4

5 Kan du huske de rekordhøje benzinpriser om sommeren i 2008? Mens en masse mennesker mærkede de negative effekter af prisstigningen, når de tankede benzin, var der ingen panik i gaderne eller lange køer ved benzinpumperne. Hvorfor? Når de højere priser gjorde det dyrere at tanke benzin, eliminerede de fleste forbrugere mindre vigtige bilture. Andre arrangerede samkørsel. Over tid skiftede forbrugere også til mindre og mere økonomiske biler for at gøre deres benzinudgifter mindre. Ydermere, som forbrugere reagerede på de højere benzinpriser, gjorde producenterne det samme. Oliefirmaerne, som udbød benzin, åbnede, hvis de overhovedet kunne, nye olieboringer og udviklede nye teknikker, såsom at udvinde mere olie fra allerede eksisterende olieboringer. De intensiverede også deres søgen efter nye oliekilder i alle egne af verden. De højere priser hjalp med at holde den udbudte mængde på linje med den efterspurgte mængde. Som tiden gik, faldt benzinpriserne, i takt med at udbuddet øgedes. I dag (2016) er vi i den omvendte situation. Priserne på benzin og olie er lave, og oliefirmaerne gør hvad de kan for at sænke produktionen, så priserne igen kan stige. Incitamenter har endvidere en indflydelse på politiske valg. Der er grundlag for at tro, at mennesker vil træffe valg i stemmeboksen, som de træffer valg, når de er ude og købe ind. I de fleste tilfælde vil vælgere støtte kandidater med løfter, som hvis de opfyldes, vil fremme vælgerens personlige gevinst. Vælgeren vil have en tendens til at sætte sig imod politiske tiltag, når disse medfører personlige omkostninger, som er høje sammenlignet med den gevinst, som de forventer at modtage som følge af dette tiltag. Eksempelvis har ældre vælgere gang på gang stemt imod kandidater og forslag, som vil reducere de ældres levevilkår. Simultant indikerer meningsmålinger, at studerende i høj grad støtter kandidater, som går ind for høj SU til de studerende. Der er ingen vej udenom vigtigheden af incitamenter. De er en del af den menneskelige natur. Incitamenter har lige så stor betydning under socialisme som under kapitalisme. I Sovjetunionen blev medarbejderne på vinduesglasproducerende fabrikker lønnet efter vægten af det glas, de producerede. Fordi deres indtægter afhang af vægten, begyndte de fleste fabrikker at producere glas så tykt, at man næsten ikke kunne se igennem det. Som et resultat af dette, blev reglerne ændret, således at medarbejderne blev lønnet efter antallet af kvadratmeter glas, de producerede. Under disse regler producerede sovjetiske glasvirksomheder glas så tyndt, at det nemt gik i stykker. Nogle folk tror, at incitamenter kun har indflydelse, når mennesker er grådige og egoistiske. Dette er ikke sandt. Folk agerer efter en lang række af grunde - nogle egoistiske og andre velgørende. Både de selvcentrerede og velgørende vil blive påvirket af ændringer i den personlige gevinst og omkostning. Eksempelvis vil både den selvcentrerede og velgørende være mere villige til at redde et druknende barn i en pool, end hvis det selvsamme barn var ved at drukne i de strømfyldte bølger på vej ned ad Niagara Falls. Og begge er mere tilbøjelige til at give en hjemløs sit aflagte tøj frem for sit bedste tøj. 5

6 Selvom ingen ville have anklaget den afdøde Moder Teresa for at være grådig, fik også hendes egeninteresser hende til at reagere på incitamenter. Da Moder Teresas organisation, Missionaries of Charity, forsøgte at åbne et hjem for hjemløse i New York, krævedes det dyre (unødvendige, men lovpligtige) ændringer af bygningen. Organisationen droppede som følge af dette projektet. Denne beslutning reflekterede ikke nogen ændring i Moder Teresas engagement til at hjælpe de fattige. I stedet reflekterede det en ændring i incitamenter. Da omkostningerne til at hjælpe de fattige i New York blev større, besluttede Moder Teresa sig for, at hendes ressourcer ville kunne udnyttes bedre i andre områder 1. Ændringer i incitamenter har en indflydelse på alles valg, uanset mængden af den enkeltes grådighed, og uanset i hvor høj grad det er materialistiske-, almennyttige-, eller velgørende mål, der driver en specifik beslutning. 1 Philip K. Howard, The Death of the Common Sence (New York: Random House, 1994):

7 Find flere materialer på 7