Hvorfor fokusgrupper S.3 Teoretikere..S.4. Målgruppe og fokusgruppedeltagere S.4 Rekruttering af fokusgruppe.s.5 Hvor skal interviewet foregå? S.

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Motiverende indledning & problemstilling......s.1 Motivation...S.1 Dilemmanøglen som kommunikationstilbud...s.1 Er dilemmanøglen som kommunikationsform velegnet til pårørende? S.2 Metode.S.3 Videnskabsteoretisk standpunkt...s.3 Overordnede teoretiske og metodiske valg..s.3 Hvorfor fokusgrupper S.3 Teoretikere..S.4 Interviewet rent praktisk...s.4 Målgruppe og fokusgruppedeltagere S.4 Rekruttering af fokusgruppe.s.5 Hvor skal interviewet foregå? S.6 Interview design.s.6 Hvordan bruger vi Halkier og Dervin i et et samlet interviewdesign?..s.6 Dervins sense-making teori S.6 Omvendt tragtmodel og moderatorstyring..s.7 Hvad spørger vi om i interviewguiden..s.8 Berthelsens dilemmateori og dilemmanøglen..s.9 Forskelle og ligheder...s.9 Kriterier for dilemmanøglen...s.10 Strategier...S.11 Forstanden.S.11 Forklaringen..S.11 Overbevisningen...S.12 Fortrængningen S.12 Spørgsmål til datamaterialet...s.12 De empiriske data.s.12 1

2 Analyse...S.14 Introduktion til analyse....s.14 Christoffer. S.14 Maria..S.14 Christina S.14 Annie..S.15 Analyse..S.15 Overordnet problemstilling.s.15 Hoveddilemma generationsbyttet S.15 Negative følelser forbundet med dilemmaet..s.16 Utryghed, svigt, vrede og bekymring..s.16 Skam, skyld og loyalitet S.17 Delkonklusion S.18 1.Dilemma..S.18 2.Dilemma..S.18 Strategier og konsekvenser..s.18 Overordnede strategiske mønstre...s.18 Strategier der fastholder ansvaret for alkoholikeren S.19 Strategier der udelukker muligheden for hjælp S.21 Flugtens problem..s.22 Konfrontation og erkendelse...s.23 Behov og forhindringer S.23 Forhindringer S.24 Diskussion..S.26 Identifikation og talen til maven...s.26 Dilemmanøglen skal udfordre strategierne S.27 Dialog.S.28 Erkendelse.S.29 Dilemmanøglen i et samfundsmæssigt perspektiv.s.29 2

3 Konklusion S.30 Metodekritik..S.32 Litteraturliste...S.33 Bilagsliste Bilag 1. Interview med Steen Salskov Iversen Bilag 2. Videnskabsteoretisk placering Bilag 3. Model over Sense-making metaforen Bilag 4. Interviewguide Bilag 5. Transskribering af interview Bilag 6. Koder Bilag 7. Kategorier Motiverende indledning & problemstilling Motivation I vores kultur er alkohol en integreret del af den sociale omgangsform. Alkohol kommer på bordet i mange sammenhænge og kan i visse tilfælde danne rammen om et misbrug, der kan få store konsekvenser for familie, nære venner og mest af alt børnene i familien. Vores interesse for emnet bygger på en følelsesmæssig forankring, der udspringer i personlige erfaringer med alkoholbrug og -misbrug i familien, samt en fælles oplevelse af magtesløshed i forhold til at være pårørende til en alkoholiker. Det er vores oplevelse, at et øget alkoholforbrug for ofte er et tabubelagt emne, der er forbundet med berøringsangst og derfor får lov til at udvikle sig til et egentligt misbrug. Dialogen omkring hvad man som pårørende skal, eller kan, stille op er i vores øjne en mangelvare. Vi har alle i gruppen oplevet det som en problemstilling, der er meget svær at snakke med andre om, og har erfaret, at de fleste informationskampagner om alkohol henvender sig til de mennesker der har alkoholproblemet - og ikke de pårørende. Holdningen bag alkoholkampagnerne synes at være, at 3

4 hvis alkoholikeren får hjælp, løses problemet. Dette er for os at se et paradoks, idet langt de fleste alkoholikere ikke ønsker hjælp, mens dem der ønsker hjælp, nemlig de pårørende, ikke kan få det 1. Dilemmanøglen som kommunikationstilbud I workshoppen interaktive medier på nettet, producerede vi et interaktivt kommunikationstilbud i form af et dilemmaspil, som blev udviklet ud fra dilemmanøgleskabelonen 2. Spillet er tænkt som et pædagogisk læringsværktøj, hvor spilleren bliver udfordret i mødet med forskellige dilemmaer. Når man klikker sig ind på spillet, bliver man begyndelsesvist mødt af et videoklip der viser spillets hoveddilemma. Til dette dilemma hører nogle forskellige svarmuligheder og ligegyldigt hvilken løsning man vælger, vil en ny dilemmasituationen blive afspillet. Er man i tvivl om, hvilken vej man skal gå, kan man søge hjælp fra forskellige hjælpere, der udgøres af personer der enten har erfaring på området, er eksperter, eller som på anden måde har en væsentlig relation til dilemmasituationen. Et enkelt dilemmaspil kan forgrene sig ud i utallige stier og dilemmaer. Til sidst i spillet vil man få en samlet bedømmelse af den sti man har fulgt igennem spillet. Vores spil handler overordnet om det at være pårørende til en alkoholiker og de dilemmaer der udspiller sig, tager udgangspunkt i vores forforståelser for, hvilke situationer pårørende typisk kan opleve som problematiske og svære at finde en entydig løsning på 3. Under produktionen af spillet antog vi, at dilemmanøglen passede godt til problemstillingen at være pårørende til en alkoholiker. Vi mener, at man i forhold til den problemstilling ofte kan befinde sig i en række situationer, hvor man føler sig fastlåst og som derfor kan være svære at håndtere. Er dilemmanøglen som kommunikationsform velegnet til pårørende? Efter workshoppen har vi valgt at arbejde videre med problemstillingen og dilemmanøglen. Selv om vi antager at pårørende ofte oplever situationer, der kan betegnes som dilemmaer, stiller vi spørgsmålstegn ved, om et interaktivt dilemmaspil på internettet kan være et velegnet kommunikationstilbud i den sammenhæng. For at belyse dette spørgsmål vil vi foretage et fokusgruppeinterview, hvilket vi senere vil beskrive nærmere. Det ville have været nærliggende, at afprøve vores produkt ved at lade vores fokusgruppedeltagere spille det. Der er to vigtige begrundelser for, at vi ikke ønsker at gøre dette. Den primære grund er, at vi ønsker at målgruppen 1 Dette udsagn er blandt andet baseret på et interview med en psykolog, der beskæftiger sig med pårørende til alkoholikere. For uddybende beskrivelse af dette interview, se bilag Den Klik ind på: Berøringsangst og ansvar et spil om alkohol. 3 Vi vil senere i projektet give en uddybende beskrivelse af dilemmanøglens muligheder. 4

5 selv skal definere hvilke problemstillinger de oplever som pårørende. Hvis vi afprøvede dilemmanøglen, ville vi vise problemstillingen ud fra prædefinerede rammer, baseret på vores egne forforståelser. Forforståelser der bygger på vores egne oplevelser af de problemer, der følger med at være pårørende til en alkoholiker. Herudover er spillet produceret på meget kort tid, og vi var bekymrede for at resultatet ville fjerne fokus fra indholdet og budskabet. Vi havde overvejet at få deltagerne til at diskutere dilemmanøglen med udgangspunkt i deres egne oplevelser, men vi mener, at de uundgåeligt ville diskutere udfra personlige situationer der ligner dem, vi på forhånd har opstillet i spillet. I stedet for at foretage en produktafprøvning, vil vi derfor diskutere dilemmanøglen på et teoretisk plan og på den baggrund vurdere, hvorvidt den egner sig til vores problemstilling. Derfor spørger vi i vores problemformulering: Hvilke styrker og svagheder besidder dilemmanøglen som kommunikationsform i forhold til problemstillingen - at være pårørende til en alkoholiker? 5

6 Metode Videnskabsteoretisk standpunkt Dette projekt er baseret på en antagelse om, at mange pårørende opfatter alkoholisme som et personligt problem, der ikke findes enkle løsninger på og på en antagelse om, at der mangler tiltag som fokuserer på de pårørendes problemer. Projektet er subjektivitet og personlige refleksioner det bærende element. Vi tilstræber ikke objektivitet i positivistisk forstand. Vi vil således benytte en socialkonstruktivistisk tilgang i belysningen af vores problemstilling. Betydninger af emnet alkoholisme ser vi som i konstant forandring og betinget af kultur og samfund. Fordi vi tager et konstruktivistisk standpunkt, er det vitalt, at vi, i vores undersøgelse, forsøger at undgå blot at reproducere og bekræfte vores egne fordomme. Dette vil vi tilstræbe, ved at benytte en tilgang der tager udgangspunkt i målgruppens oplevelser og perspektiver. Da vores fokus for undersøgelsen er målgruppens individuelle oplevelser, betydningsdannelser og erfaringer, forsøger vi at få adgang til deres livsverden og vi antager derfor også i nogen grad en fænomenologisk tilgang. Vi erkender, at den viden vi producerer, ikke er uafhængig af os som studerende, da vores perspektiver uundgåeligt vil påvirke interviewsituationen og selve dataproduktionen 4. Overordnede teoretiske og metodiske valg Hvorfor fokusgrupper? Da vi ønsker at undersøge målgruppens personlige oplevelser med problemstillingen, har vi valgt at lave en kvalitativ empirisk undersøgelse. Vi har valgt at arbejde med fokusgruppeinterview, fordi vi ønsker at opnå en dialogisk baseret udveksling af erfaringer om problematikken at være pårørende til en alkoholiker. De data, der bliver produceret i et fokusgruppeinterview, kan give indsigt i forskellige perspektiver hos målgruppen, deres oplevelser af problemstillingen, samt et indblik i, hvordan der dannes betydning i social interaktion. Deltagerne vil reagere på, og reflektere over, hinandens fortællinger og ikke kun på interviewerens spørgsmål. På denne måde begrænses interviewerens indflydelse på interviewet (Halkier:16). 4 I en rendyrket socialkonstruktivistisk tilgang ville vi som studerende skulle underkaste os en selvrefleksion, der skulle synliggøre hvordan vi har påvirket dataproduktionen. Vi afgrænser os dog, ligesom fænomenologien, fra denne form for analytisk tilgang i dette projekt og ser dermed bort fra at den viden vi producerer ikke er en direkte afspejling af respondenternes livsverden. 6

7 Teoretikere Projektet er bygget op omkring tre forskellige teoretikere. Disse tre er Bente Halkier 5, Brenda Dervin 6 og Jens Berthelsen 7. Vi har valgt at bruge Halkier, fordi hun er specialiseret i fokusgrupper og har udarbejdet en klar og grundig gennemgang af metodiske overvejelser i forbindelse med disse. Som teoretisk fundament i udarbejdelsen af vores empiriske undersøgelse er vi inspireret af Dervins Sense-making metodologi. Dervins teori er rettet specifikt imod evaluering og udformning af kommunikationstilbud. Metoden opstiller konkrete rammer for, hvordan man spørger ind og hvilke spørgsmål man kan stille i interviewsituationen, når man skal producere data, der er anvendelig i forhold til kommunikations-formål. Desuden har Dervin et dialogisk ideal for udarbejdelse og vurdering af planlagt kommunikation og dette er en stor inspiration i vores tilgang til projektet - og i vores overordnede forståelse af kommunikationsplanlægning. Ved at supplere disse to tilgange, har vi et teoretisk og metodisk fundament for at skabe et mere helstøbt interviewdesign, der både tager højde for et praksis-aspekt af interviewet og er målrettet mod en besvarelse af vores problemstilling. Vores teoretiske fundament for forståelsen af dilemmanøglen som pædagogisk læringsværktøj udspringer af Berthelsens tilgang til dilemmaet som lærer. Vi vil fra ud fra denne teori diskutere de mest centrale kriterier for, hvad en dilemmanøgle ideelt set skal kunne for at leve op til formålet 8. Disse kriterier vil vi senere holde op imod vores datamateriale, for på den måde at kunne diskutere vores problemstilling. Alle tre teoretikere placerer sig indenfor socialkonstruktivismen og fænomenologien 9 og har derfor en tilgang der både stemmer overens med hinanden, men også med vores eget videnskabsteoretiske standpunkt. Interviewet rent praktisk Målgruppe og fokusgruppedeltagere Vi opererer i dette projekt med en målgruppe for kommunikationen og en fokusgruppe, der er repræsentant for denne målgruppe - og samtidig det empiriske fundament for selve undersøgelsen. 5 Ph.d. og lektor ved Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi på RUC. 6 Ph.d. og professor ved Ohio State University. 7 Ph.d. og lektor ved Institut for Psykologi på KU. 8 Dilemmanøglens formål vil vi beskrive nærmere i analysemetodeafsnittet. 9 For uddybelse af teoretikernes videnskabsteoretiske placering se bilag 2 7

8 De deltagere vi udvælger til vores fokusgruppeinterview, rekrutteres således efter samme kriterier og definitioner som gælder for målgruppen til et potentielt dilemmaspil. Som udgangspunkt defineres målgruppen ud fra deres subjektive oplevelse af problemstillingen, i stedet for normative kriterier som eksempelvis alvorligheden af situationerne og den respektive alkoholikers grad af misbrug. Målgruppen består af voksne mennesker som oplever, at være direkte berørt af at være pårørende til en alkoholiker. Vi afgrænser målgruppen ud fra psykologiske kriterier for deres relation til alkoholikeren, men lader det være afgørende, at de oplever at være følelsesmæssigt involverede. Ifølge Halkier er det vigtigt, at en fokusgruppe ikke er for homogen, da for ensformige erfaringsgrundlag hos deltagerne kan blokere nuanceret samtale og diskussion (Halkier:32). I selve fokusgruppen vil vi derfor efterstræbe, at deltagerne skal være forskellige i forhold til eksempelvis alder og social og faglig baggrund og lade dem samles om deres status som pårørende til en alkoholiker. Derudover vil vi forsøge at rekruttere deltagere med forskellige relationer til den pårørende med alkoholproblemer, således at der både er familiemæssige relationer og venskabsrelationer. På den måde holder vi os åbne overfor, at der kan være forskellige problematikker og betydninger forbundet med den pågældende type af relation og der skabes således mulighed for større variation i datamaterialet. På grund af den begrænsede tidsramme har vi valgt kun at lave et fokusgruppeinterview med fire deltagere. Vi har valgt en lille fokusgruppe, fordi det er et sensitivt emne og samtaler om emnet derfor i andre sammenhænge også foregår i mindre grupper: Mindre grupper kan med fordel bruges, hvis emnet for samtalerne er sensitivt [ ] eller hvis emnet for samtalerne i deltagernes hverdagsliv typisk foregår eller tales om i mindre grupper, så som bestemte arbejdsrutiner eller familierutiner. (Halkier:38). Rekruttering af fokusgruppe Alle fokusgruppedeltagere er rekrutteret via vores sociale netværk, altså via Snowball-sampling (Halkier:36). Dette mener vi er hensigtsmæssigt, fordi de sociale relationer skaber tryghed for deltagerne. Deltagerne er udvalgt ud fra nogle screeningsspørgsmål, der har bekræftet at deltagerne opfyldte de ovenfornævnte kriterier. Derudover har vi søgt at få så stor aldersspredning som muligt - hvorfor aldersspektret varierer mellem 25 og 53 år. Fokusgruppen udgøres af tre kvinder og en 8

9 mand. Det havde været ideelt med lige mange kvinder og mænd, men dette var ikke muligt. Deltagerne har forskellige relationer til alkoholikeren; der er én hvis far drikker, én hvis mor drikker, én hvis veninde drikker, og én hvis storebror drikker. Hvor skal interviewet foregå? Ifølge Halkier kan det være en fordel at vælge et emnerelevant sted at afholde interviewet, hvor deltagerne befinder sig i vante omgivelser i forhold til samtaleemnet (Halkier:41-42). De problemer vores deltagere skal diskutere, knytter sig ofte til familien og hjemmet og vi vil af denne grund lade interviewet foregå hjemme hos én i denne projektgruppe. Vi har en forventning om, at vi ved at lade det foregå i et privat hjem frem for i et institutionelt rum, kan medvirke til at skabe den uformelle og trygge stemning vi ønsker omkring gruppen. Interview design Hvordan bruger vi Halkier og Dervin i et samlet interviewdesign? I vores samlede interviewmetode vil vi, som nævnt, tage udgangspunkt i Halkier, som grundlag for vores praktiske valg og overvejelser omkring fokusgrupper og selve interviewsituationen. Dervins sense-making tilgang vil fungere som et teoretisk fundament for udformningen af interviewguiden, hvor vil tage udgangspunkt i begreberne, triangulering og verbing, til at skabe den overordnede ramme for spørgeguiden. I det følgende vil vi kort redegøre for sense-making, og de centrale begreber i tilgangen. Dervins sense-making teori Sense-making er forsøgt illustreret i en figur 10, der skitserer, hvordan man reagerer på en problemstilling - det der i teorien begrebsliggøres som et gap 11. Denne kløft tillægges en bestemt betydning for den enkelte respondent, hvilket i teorien forstås som en måde at håndtere eller forholde sig til den på. Metaforen konkretiserer dermed dette forhold, som det at bygge en bro over en kløft. Måden at bygge broer på er konceptualiseret som verbing. Verbing betegner de dynamiske mekanismer, der er involveret i gapbridging. Verbing er den måde, en respondent skaber betydning i forhold til eksempelvis, det at være pårørende til en alkoholiker. Dervin bruger dog også begrebet metodisk, og hun argumenterer for, at verbing tilgangen skaber en åben dialog 10 Se bilag 3 11 Vi har valgt at oversætte begrebet gap til kløft. 9

10 mellem interviewer og respondent. I verbingmetoden spørges der åbent ind til konkrete situationer, hvilket ifølge Dervin gør, at interviewdata baseres på respondentens egne oplevelser og ikke på forudbestemte kategorier. Dette skaber en horisontal kommunikationssituation. Et andet begreb som er essentielt i Dervins teori er triangulering. Triangulering tager først og fremmest udgangspunkt i de spørgsmål som er stillet via verbingmetoden. Man tager udgangspunkt i de betydningselementer som er kommet til udtryk ved verbing spørgsmålene, og spørger nærmere ind til disse. Hvert betydningselement trianguleres dermed ud fra sense-making metaforen, i forhold til situation, kløft, bro og udfald. Eksempel: I triangulering af f.eks. et følelseselement spørger intervieweren ind til hvad ledte til denne følelse? (situation), hvordan relaterer den følelse sig til dit liv? (gap), ændrede følelsen sig? (udfald), Hvad fik følelsen til at ændre sig eller forsvinde? (bro), hvilke barrierer var der?, hvilken hjælp fik, eller opsøgte, du og hvordan påvirkede det denne følelse? (bro/udfald). I vores interviewspørgsmål vil vi udvælge og bruge de dele af Dervins teori, og dermed de spørgsmål, der er mest relevante i forhold til vores problemstilling. Omvendt tragtmodel og moderatorstyring Interviewet vil overordnet være struktureret som en omvendt tragtmodel og bestå af to dele; først en struktureret del, med en høj moderatorinvolvering. Moderatoren vil i denne del sørge for at komme rundt om de vigtige betydninger i deltagernes fortællinger, ved at stille uddybende spørgsmål og komme med nye inputs/spørgsmål, hvis samtalen er ved at gå i stå, eller hvis deltagerne bevæger sig for langt væk fra emnet. Det er vigtigt at komme rundt om alle deltagernes fortællinger og derfor er der brug for en høj grad af styring i denne del. Andel del af interviewet vil være mere løst struktureret, idet vi ønsker at deltagerne her skal interagere med hinanden og i fællesskab diskutere sig frem til forskelle og ligheder i deres historier. Ifølge Halkier er denne metode stærk til at identificere, hvilke normer der er på spil i forhold til et bestemt emne, idet disse forhandles i sociale sammenhænge. Vi forestiller os at vi, ved at benytte denne metode i interviewguiden, vil skabe et rum for nogle andre betydninger, som er mere styret af deltagernes interaktion, end af vores spørgsmål. Herved kan vi undersøge hvilke problemer og betydninger der er fælles, og hvilke der er uenighed om. Forhåbentlig vil vi igennem denne diskussion kunne identificere nogle mønstre i deltagernes forhold til det at være pårørende, som de selv får lov til at tale frem og reflektere over, i kraft af deres interaktion med hinanden. Moderatorens opgave vil derfor blot være, at lægge op til 10

11 gruppens diskussioner og derfor har hun her en langt mere tilbagetrukket rolle. Vi finder denne metode velegnet, fordi en af vores antagelser og forforståelser er, at pårørende ofte er alene med deres problemer og vi vil således forsøge at skabe et rum, hvor der netop er mulighed for udveksling af fortællinger og erfaringer. Vi har, som Halkier anbefaler, valgt at vi ved interviewet vil være repræsenteret med to personer; en moderator (intervieweren) og en moderatorassistent. Moderatorerne har indledningsvis ansvar for at forberede deltagerne på hele interviewets form og forløb og beskrive deres rolle for deltagerne 12 (Halkier:56). Hvad spørger vi om i interviewguiden? Idet vi bruger verbing og triangulering og herefter opfordrer til mere interaktion mellem deltagerne, har vi tilrettelagt interviewguiden på følgende måde; Deltagerne bedes først om at fortælle om en bestemt oplevet situation hvor de, som pårørende til en alkoholiker, har følt sig følelsesmæssigt berørt. Vi har valgt at stille fem spørgsmål, med dertilhørende underspørgsmål, der spørger ind til de betydningselementer, der opleves i de beskrevne situationer; hvilke konkrete følelser opstod som følge af situationen? Hvordan opfattede i jer selv i situationen? Havde situationen nogen konsekvenser? Oplevede du nogen form for hjælp? hvis nej, hvilken slags hjælp kunne have hjulpet? Vi har fundet frem til lige netop disse spørgsmål, ved først at lave et pilotinterview med dele af gruppen som deltagere. De deltagende var uvidende om spørgsmålenes karakter og på den måde kunne vi måle, hvilke spørgsmål der virkede lukkende og hvilke der ophidsede til frugtbar samtale. Vi havde dog, inden udførelsen af interviewet, nogle usikkerheder i forhold til hvorvidt deltagerne ville finde det svært at tale åbent om en så personlig problemstilling og heraf også en tvivl om, hvordan vi bedst kunne få dem til at åbne op. For at imødekomme denne tvivl foretog vi, inden fokusgruppeinterviewet, et interview med en psykolog fra TUBA 13. Disse to for-undersøgelser viste sig at være givtige input i udarbejdelsen af den færdige interviewguide og i selve interviewsituationen 14. Moderatorene til interviewet har vi valgt af to årsager. Primært fordi, at disse to ikke kendte deltagerne og sekundært, fordi at disse to ikke er lige så følelsesmæssigt involverede i problematikken. 12 Se bilag 4 13 TUBA er anonym rådgivning og terapi for voksne børn af alkoholikere (14-35 år). 14 For yderligere beskrivelse af spørgsmål og interviewguide, se bilag 4 11

12 Efter at have foretaget vores interview og behandlet vores data, har vi måtte indse, hvor vanskeligt det har været at følge Dervin og hendes verbingmetode helt til dørs. I selve interviewsituationen oplevede begge moderatorer, at de ikke altid følte det naturligt, eller relevant, at bryde ind med de på forhånd opstillede spørgsmål. Vi har således ikke til fulde formået at leve op til vores Dervinistiske tilgang til interviewet og den interviewguide vi havde udarbejdet. Ud fra vores datamateriale, og det faktum at deltagerne talte i to timer ud fra blot fire spørgsmål, mener vi dog alligevel, at vi har fået produceret data, der til fulde lever op til den dialogiske tilgang vi lagde for dagen. Vi var i interviewet meget lidt styrende og mener derfor at udkommet er blevet til på deltagernes præmisser og heraf, at indholdet i høj grad giver os et fyldestgørende indblik i vores deltageres livsverden. Måden hvorpå vi har bearbejdet vores data, bygger på Halkiers interviewmetode, hvilket vi senere vil uddybe. Som tidligere nævnt vil vi i analysen tage udgangspunkt i Berthelsens teori om dilemmaet som lærer, samt vores forståelser for hvad dilemmanøglen skal kunne som kommunikationsform. I det følgende vil vi diskutere, hvilke forskelle og ligheder der er mellem Berthelsens teori og dilemmanøglen, for på den måde at arbejde os frem til en egentlig analysemetode. Berthelsens dilemmateori og dilemmanøglen Forskelle og ligheder Berthelsen definerer et dilemma som et umuligt valg uden løsninger, en situation der kan opstå af mange forskellige grunde, og som er personlig og har følelsesmæssige konsekvenser (Berthelsen 2002:46). Berthelsen tror på dilemmaets muligheder for, gennem søgen efter udveje, at møde ukendte sider af sig selv og tror på dets muligheder for at tvinge mennesker til stillingtagen af opfattelser og værdier, man ikke tidligere har sat spørgsmålstegn ved. Han ligger vægt på den personlige forankring og subjektivitet i form af en indre kamp. Dilemmanøglen indeholder også disse træk, men herudover indeholder dilemmanøglen mere konkret i sin form, et forsøg på at træne den empatiske evne hos dens modtagere. Dette i form af de hjælpere der optræder i spillet, og fordi man skal sætte sig ind i nogle dilemmasituationer, der ikke nødvendigvis er hundrede procent lig ens egen situation. I forlængelse heraf ligger der i dilemmanøglen en mulighed for at udvide spillernes forståelseshorisont ved at lade spilleren blive konfronteret med andre vinkler. Berthelsen mener, at der i den ubehagelige dilemmasituation, er mulighed for en frugtbar genvej til ny erkendelse. Dilemmaet er således ikke nødvendigvis en negativ situation selvom den opleves 12

13 sådan af mange. Dette princip ser vi tydeligt i dilemmanøglen, hvor de ubehagelige og konfliktfyldte dilemmasituationer er det bærende element i forhold til at opnå ny erkendelse. Dilemmanøglen bruger yderligere det kaotiske element ved en dilemmasituation til det formål, at lære spillerne at acceptere at leve i dette kaos og uden fast grund i nogle perioder af deres liv. Dilemmanøglen ønsker at klargøre, at der sjældent er en entydig løsning, samt at alle valg koster noget. På trods af de mange ligheder mellem Berthelsen og dilemmanøglen skal man selvfølgelig holde sig for øje, at dilemmanøglen er et spil og ikke en vedvarende sindsstilstand. Dilemmanøglen favner langt hen af vejen Berthelsens teori om dilemmaet som lærer, men herudover kan dilemmanøglen på grund af dets udformning som spil også nogle andre ting. I dilemmanøglen kan man træne fremtidige dilemmaer og gøre spilleren bedre i stand til at navigere i selve dilemmasituationen. I dilemmanøglen kan man bruge utraditionelle hjælpere, der giver råd man ikke ville få i ens dagligdag, eller selv komme frem til i mødet med dilemmaet. Ofte vil et dilemma opstå, når man udskyder en ubehagelig beslutning - enten på grund af selve ubehaget ved at skulle udføre en bestemt handling, eller på grund af angsten for at springe ud i en situation med risiko for at miste. Dilemmanøglen giver spilleren plads til at lege med dilemmaet og virtuelt afprøve de forskellige valgmuligheder uden det store ubehag. Spillerne kan få et indblik i hvilke konsekvenser de forskellige valg kan bære med sig, uden at det i virkeligheden koster dem noget. Bertelsen understreger at læringen skal ske i det han kalder: [ ]et skærmet frirum, med et psykologisk trygt klima med frigørende læringsnormer, hvor deltagerne fanges ind i dilemmasituationen. (Berthelsen 2001:336). Dette ekskluderer i vores tilfælde alle der ikke føler, at det at sidde foran en skærm er et psykologisk trygt klima. - Men begrebet et skærmet frirum passer omvendt ganske godt med dilemmanøglens anonymiserende skærm - for dem der føler sig trygge der. Kriterier for dilemmanøglen Ovenstående beskrivelser af dilemmanøglen indkapsler, hvad dilemmanøglen som værktøj har til formål at kunne ideelt skal det kunne inspirere eller igangsætte den proces, det er at gennemgå en dilemmasituation. For at dilemmaspillet skal fungere optimalt i forhold til ovenstående formål, må udformningen af hvert enkelt dilemmaspil nødvendigvis leve op til visse kriterier: 13

14 - Det skal være genkendeligt og dermed skabe identifikation - Det skal være relevant for modtagerne - Det skal tale til følelserne (til maven) - Det skal være uafviseligt og medrivende (deltagerne må ikke kunne bruge deres strategier) Det er blandt andet disse kriterier, vi vil holde op imod vores empiri, for at undersøge om dilemmanøglen som kommunikationsform er velegnet til lige netop vores problemstilling. For at kunne belyse dette, har vi opstillet en række relevante spørgsmål (se side13) vi systematisk vil stille til vores empiri og som vil lede os frem til en efterfølgende diskussion. I disse spørgsmål tager vi blandt andet udgangspunkt i Berthelsens teori omkring hvordan man i mødet med, og i forsøget på at undvige, dilemmaet gør brug af visse strategier. Derfor vil vi følgende kort gennemgå disse. Strategier Bertelsen udpeger fire forskellige strategier, som mennesket bruger for at omgå dilemmaer. Disse er: forstanden, forklaringen, overbevisningen og fortrængningen. Forstanden Forstanden holder os væk fra følelserne vi etablerer regler og procedurer. Sagen holdes ud i strakt arm, langt væk fra kroppen, isoleres og kontrolleres. Vi forsøger at bygge en skal af intellektualisering op om tvivlen (Bertelsen 2001:58). I forhold hertil vil vi forsøge at identificere hvornår vores deltagere prøver at bortforklare via forstanden og hvor det intellektuelle styrer konversationen og følelserne skubbes i baggrunden. Forklaringen Det er nu engang sådan og sådan, eller enhver er sin egen lykkes smed, og sådan er der jo så meget. Forklaringerne udelukker tvivlen, dilemmaet udelukkes og vi springer direkte til løsningen. Hvornår og hvor meget bruger vores deltagere sådan en strategi? Hvornår bliver forklaringen en måde at omgå problemet på? Og hvilken bliver brugt? 14

15 Overbevisningen Overbevisningen er den faste tro på at vi ved, hvad der er rigtigt og forkert. Skråsikkerhed bevirker at man er immun overfor tvetydighed. Det er enten det ene, eller det andet. Vi søger de logiske og ikke følelsesmæssige argumenter. Hvornår er deltagerne overbevist om noget i en sådan grad som beskrevet her? Fortrængningen Man kan også lukke øjnene, stikke hovedet i busken og lade som om dilemmaet ikke findes. Vi benægter og fortrænger dilemmaet, fordi det er ubehageligt (Bertelsen 2001:59). Med udgangspunkt i deltagernes fortællinger vil vi forsøge at klarlægge om en fortrængning fandt sted. Spørgsmål til datamaterialet Idet vi er inspireret af Dervin og ikke ønsker at tvinge nogle, på forhånd strukturerede, forståelser ned over vores data, men derimod ønsker at være dialogiske i vores tilgang. Vi vil derfor først stille nogle forholdsvis åbne spørgsmål til vores data, for herigennem at kunne identificere nogle mønstre og gennemgående kendetegn. Vi vil analysere os frem til hvilke problemstillinger der er gennemgående, om fokusgruppedeltagerne befinder sig i nogle dilemmaer, hvilke behov de sidder inde med og hvad der i givent fald forhindrer deltagerne i at få opfyldt deres behov. Vores antagelse går på, at hvis vi i vores datamateriale kan genfinde nogle af Berthelsens begreber (strategier) og tankemønstre, og argumentere for, at vores interviewpersoner følger disse, da vil vi kunne bruge det til at kvalificere vores diskussion af hvorvidt dilemmanøglen med dens form kan leve op til formålet. Helt konkret vil vi således udover ovenstående, undersøge, hvorvidt, og hvordan vores deltagere bruger henholdsvis; forstanden, forklaringen, overbevisningen og fortrængningen, når de i talesætter deres håndtering af problemerne. De empiriske data Vores interview tog ca. to timer, det blev optaget på bånd og derefter transskriberet. For at skabe overblik over de mange sider data, valgte vi at kode materialet. Vi gennemgik således siderne og tildelte de forskellige udtalelser nummerkoder. Herefter kategoriserede vi udfra kodernes indhold. Vi opstillede fem kategorier, som vi uddrog fra datamaterialet selv, hvilket vil sige, at vi lod datamaterialet tale. 15 På denne måde udledte vi følgende kategorier: konkrete følelser, 15 Se desuden bilag 6 og 7. 15

16 erkendelse/ansvar, konsekvenser, selvopfattelse/roller og hjælp/behandling. Til hver kategori vil vi således stille følgende spørgsmål og på den måde få arbejdet os rundt om problemstillingen og i sidste ende få belyst vores overordnede problemstilling. - Hvilken problemstilling synes at være dominerende i denne kategori? - Er der nogle dilemmaer knyttet til denne problemstilling? - Hvordan (jf. Bertelsens strategier) håndterer deltagerne problemerne? - Hvilke behov kan vi tolke at deltagerne har og hvad forhindrer dem i at få opfyldt disse behov? Efter at have besvaret disse spørgsmål, forestiller vi os at lave en opsamlende diskussion, der mere direkte belyser vores problemstilling. Helt overordnet vil vi i vores diskussion arbejde ud fra spørgsmålet: Hvilke styrker og svagheder besidder dilemmanøglen, i forhold til de behov og forhindringer vores fokusgruppedeltagere har italesat? I denne diskussion vil vi inddrage de kriterier, vi først i afsnittet opstillede som værende bærende, i forhold til hvad en dilemmanøgle optimalt set skal kunne, og herudover vil vi diskutere nogle af de indre og ydre problemstillinger i forhold til dilemmanøglen, som for eksempel samfundets normer og tabuiseringen af alkoholisme. 16

17 Analyse Introduktion til analyse Som nævnt i vores interviewmetode, bad vi i starten af interviewet vores deltagere om at fortælle om en situation, hvor de havde været følelsesmæssigt berørt af at være pårørende til en alkoholiker. Vi vil i det følgende kort redegøre for vores deltageres historie, da deltagerne ofte refererer til disse, men også fordi, at det vil gøre analysen lettere og mere vedkommende at læse. Herefter vil vi, ud fra de spørgsmål vi har valgt at stille til vores datamateriale, analysere vores interview. Afslutningsvis vil vi diskutere analysens pointer i forhold til vores problemformulering. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet havde en aldersmæssig spredning mellem den ældste, Annie, på 53 år og den yngste, Maria, på 25 år. Christoffer er den eneste mand, han er 31 år og Christina er 26 år. De har alle forskellige relationer til den pårørende de fortæller om. 16 Christoffer starter med at fortælle om sin bror som er alkoholiker. Han fortæller, at han for nylig var hjemme og besøge sin familie i Jylland og forklarer, at de i familien altid kører hen til broderen og sikrer sig at han ikke er fuld, før at han bliver inviteret med til den forestående middag. Da Christoffer denne gang kører hen for at se til sin bror, er broderen åbenlyst fuld. Christoffer forklarer, at han må køre igen uden sin bror. Inden da spørger han ham, hvad det hele skal ende med, hvortil broderen svarer, at han ikke ved det. Christoffer fortæller senere i interviewet at han også mener at hans mor har et alkoholproblem. Maria synes først det er svært at komme på en enkelt situation og taler derfor først lidt løst om sin far, der drikker meget nogle dage om måneden. Lidt efter fortæller hun dog om en episode, hvor hun ikke kunne komme i kontakt med sin far. Da hun er bange for, at han er fuld og ude af stand til at tage vare på sig selv, vælger hun at cykle fra Nørrebro til Amager for at tjekke om han har det godt. Hun finder ham fuld men ellers i god stand. Hun forklarer ligeledes, at hendes far før har haft blodpropper, og at hun derfor ofte er meget bekymret for ham. Christina fortæller om en ferie hun har været på med sine forældre og sin søster. Hun forklarer, at hendes mor drikker for meget og ofte er lidt småberuset. Hun fortæller, at hendes mor en aften på denne ferie blev meget fuld. Hun var højlydt og diskuterede med alle om ligegyldigheder, hvorfor Christina og hendes søster valgte at gå fra selskabet. Hun valgte efterfølgende at afbryde kontakten til hendes mor for en periode. 16 Af hensyn til fokusgruppedeltagerne bruger vi ikke deres rigtige navne. 17

18 Annie fortæller, at hendes veninde i en periode drak for meget. Venindens mand døde og efter begravelsen blev der drukket tæt. Hun endte med, at være den der skulle følge hendes fulde veninde og venindens børn hjem, og forklarer at hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle tage børnene med sig hjem, eller lade dem blive hos veninden. Hun vælger at lade børnene blive, så hendes veninde ikke skal føle sig forladt når hun vågner dagen efter. Efterfølgende har Annie haft samvittighedskvaler og tvivler på om hun har handlet hensigtsmæssigt. Efter denne overordnede introduktion vil vi følgende begynde den egentlige analyse. Indledningsvist vil vi opridse den overordnede problemstilling og identificere de centrale dilemmaer. Herefter vil vi undersøge hvilke strategier deltagerne bruger i forsøget på at håndtere problemstillingen og konsekvenserne af disse. Til sidst vil vi opsummere de behov, vi kan tolke, at deltagerne har i forhold til problemstillingen. Analyse Overordnet problemstilling Den mest centrale problemstilling er, at deltagerne som pårørende til en alkoholiker føler et stort ansvar og samtidig, at de står alene med dette ansvar. Problemstillingen er betinget af indre konflikter (kollision mellem selvforståelse/roller og følelser/normer) og ydre forhold (familiens manglende erkendelse, tabuer og samfundsnormer) og konflikter mellem disse. Der knytter sig overordnet to dilemmaer til denne problemstilling, som i høj grad har noget at gøre med deltagernes følelser, selvforståelse og roller i forhold til alkoholikeren. Hoveddilemma generationsbyttet Alle deltagerne beskriver deres rolle, eller følelse, overfor alkoholikeren som en form for beskytter. I Marias tilfælde er beskytterrollen særligt udtalt, idet hun i høj grad handler på følelsen af ansvar. Dette ansvar for sin far præger i høj grad hendes hverdag - her fortæller hun om en situation, hvor hun, i forbindelse med forældrenes skilsmisse, skulle tage stilling til hvem af forældrene hun ville bo hos. Maria: [ ] jeg valgte så at blive hos min far, fordi at jeg... jeg har altid haft sådan en eller anden beskytterrolle overfor ham, øh, sådan så der var nogen der kunne ta sig af ham [ ] her som voksen der har det været meget med at... sådan at når jeg ikke har kunnet få fat på ham... altså jeg taler næsten med ham hver dag, når jeg ikke har kunnet få fat på ham i halvanden døgn eller sådan et eller anden, så går jeg helt i panik ik (Bilag 5, s. 5). 18

19 Maria agerer som omsorgsperson for sin far og synes mere optaget af at varetage hans behov, frem for sine egne. Man kan sige, at der er tale om et generationsbytte, hvor Maria agerer som den voksne overfor sin far. Hun går til lægen med sin far og udviser generelt stor bekymring for hans helbred. Christoffer, Annie og Christina beskriver ligeledes følelsen af ansvar som dominerende i relationen til alkoholikeren, selvom de hver især handler forskelligt på denne følelse. Maria forklarer, at hun føler sig som den eneste faste støtte faderen har: Jeg ved ikke hvor meget han har min mor [fnyser] (Bilag 5, s. 13). Christoffer udtaler i tråd hermed: og samtidig det her med at billedet bliver vendt, altså at man i perioder, det har vi alle sammen gjort, går ind og taget ansvar i situationer, ik at øhh tager ansvar i situationer hvor man ikke burde være den der gik ind og tog ansvar fordi at man var lillebror og I var forældre, eller I var øhh børn (Bilag 5, s. 17). I citatet sammenfatter Christoffer det problematiske i at påtage sig den ansvarlige beskytterrolle. Han lægger vægt på det forkerte i det generationsbytte der sker, når en lillebror er nødt til at agere som voksen i forhold til sin storebror, og når et barn er nødt til at agere som en voksen overfor sine egne forældre. Dette perspektiv går igen i alle deltagernes udsagn og udgør det, vi vælger at kalde problemstillingens hoveddilemma: Dilemmaet mellem at tage ansvar for en person der ikke kan selv, eller at følge egne normer og følelser i forhold til hvad der føles rigtigt og trygt at gøre. Dilemmaet består i, at lige meget hvilket valg de træffer, vil det have konsekvenser for dem. Dilemmaet afføder på den måde et nyt dilemma, hvilket vi i det følgende vil komme ind på. Negative følelser forbundet med dilemmaet Rollen som beskytter overfor alkoholikeren er forbundet med en del negative og ubehagelige følelser, som er problematiske for deltagerne, fordi de kolliderer med ideen om, at de bør tage ansvar i situationen. Utryghed, svigt, vrede og bekymring De dominerende følelser i forbindelse med rollen som ansvarlig, er utryghed, svigt, vrede og bekymring. Disse følelser varierer dog alt efter karakteren af relationen pårørende/alkoholiker. Christina og Maria, som er børn af alkoholikere, oplever i høj grad en følelse af bekymring, utryghed og svigt i forbindelse med de situationer de fremhæver. Christina fortæller: [ ] ude af kontrol situation man havner i hvor at man står som et, som barnet, og ser på ens forældre ik har kontrol overhovedet, det var virkelig ubehageligt [ ] man har været sådan lidt tilbageholdende og hvor [ ] den alkoholiker som nu er tæt på en overskrider jo ens grænse voldsomt, næsten hver gang man ser dem ik (Bilag 5, s. 6). 19

20 Christina kobler følelsen af utryghed sammen med oplevelsen af moderens mangel på kontrol. Samtidig understreger hun flere gange, hvordan moderen i denne forbindelse overskrider hendes grænser. Det grænseoverskridende består i høj grad af den følelse af ansvar for situationen, der opstår i forbindelse med at deltagerne oplever, at der er en manglende kontrol over situationen. Som tidligere nævnt opleves dette ansvar som forkert, fordi der sker en ombytning af roller og det er blandt andet generationsbyttet, der opleves som grænseoverskridende og skaber en følelse af utryghed, vrede eller svigt. Denne følelse går igen i større eller mindre grad for alle de deltagere, der står i en nær familiær relation til alkoholikeren. Skam, skyld og loyalitet Alle deltagerne er tynget af følelsesmæssigt ubehag i forbindelse med dilemmaet mellem rollen som ansvarlig og hensynet til deres egen oplevelse af dette ansvar som forkert. Samtidig oplever de alle, at de står alene med dette problem. Både fordi de oplever at resten af familien ikke erkender problemet, men også fordi, at de går med dette tunge ansvar uden at kunne dele det med andre. Det andet dilemma er relateret til denne følelse af at stå alene. Christoffer: jeg har i hvert fald en tendens til at gå rundt og tro at jeg er den eneste i verden der har sådan ikke. (Bilag 5, s. 17). Christoffer har følt sig meget alene, hvilket de andre deltagere ligeledes giver udtryk for. Dette med undtagelse af Annie, der ikke nævner denne følelsesmæssige faktor som dominerende. Følelsen er knyttet til oplevelsen af at være alene med problemet (jf. ovenstående afsnit om hoveddilemmaet). Det vil sige, at de oplever, at være alene om at erkende problemet og tage ansvar for det. Maria: Jeg vil ikke have at mine venner skal vide det når de ser min far, for han er jo velfungerende og han og de behøves jo ikke så vil jeg ikke have at de skal vide det, om forstår I hvad jeg mener? (Bilag 5, s. 23). Maria undlader at tale med nogen om sine følelser i forbindelse med sin fars alkoholmisbrug, fordi hun anser det som sit ansvar at beskytte ham fra at blive stemplet af omverdenen. Dette betyder, at hun prioriterer sin loyalitet overfor ham, frem for loyaliteten overfor sine egne behov for at fortælle om problemet. Denne loyalitetskonflikt kan beskrives som et dilemma affødt af det første et dilemma mellem at følge behovet for at bryde tabuet og tale med nogen, eller at være loyal overfor alkoholikeren. Samtidig virker det som om, at frygten for selv at blive stemplet ved at italesætte problemet og række ud efter hjælp udgør en del af dette dilemma. Christoffer: jeg har aldrig sådan, selv sat mig ind, og det tror jeg sikkert også jeg har en tendens til ikke sat sig selv ind i sådan kategori, det behøver jeg ikke, så slemt er det ikke (Bilag 5, s. 18). Christoffer ønsker ikke, at hverken han selv, eller omverdenen, skal se ham som en del af 20

21 kategorien. Dette tyder på, at der ligger et tabu i selve det at søge hjælp enten professionelt eller i omgangskredsen. Både Maria og Christina tilslutter sig denne opfattelse, og siger endda direkte at de forbinder emnet med tabu. På grund af denne oplevelse bliver det, at tale om deres problemer, forbundet med skam en følelse, der ligesom loyaliteten overfor alkoholikeren kan afholde dem fra at være åbne omkring problemstillingen. På den måde er det vanskeligt for dem at varetage deres egne behov og komme ud over deres følelse af at stå alene med problemet. Delkonklusion De to overordnede dilemmaer der knytter sig til problemstillingen hænger sammen, idet det andet dilemma er betinget af det første. Herunder opsummeres de: 1. dilemma: Her er deltagerne splittet mellem en udpræget ansvarsfølelse/omsorg for alkoholikeren og egne følelser/normer om, at denne følelse og rolle er forkert og at man ikke magter det. 2. dilemma: Her er deltagerne splittet mellem loyalitetsfølelser/angst for stempling og deres behov for hjælp til ikke at stå alene med problemstillingen. Strategier og konsekvenser I dette afsnit vil vi identificere hvilke strategier deltagerne benytter sig af i forbindelse med de ovennævnte dilemmaer, samt undersøge og diskutere konsekvenserne af de forskellige måder at håndtere problemstillingen på 17. Overordnede strategiske mønstre Fokusgruppedeltagernes relationer til alkoholmisbrugeren er forskellige. På trods af de forskellige relationer og strategier er det bemærkelsesværdigt, i hvor høj grad fokusgruppedeltagerne kan genkende hinandens følelser. Dette har muligvis noget at gøre med at de alle befinder sig i de samme overordnede typer af dilemmaer. De måder, som deltagerne hver især har håndteret deres problemer på, synes ikke at have løst deres problemer, men har i stedet ført til nye dilemmaer. Der er blandt deltagerne en generel tendens til at forholde sig til problemstillingen, og de dertil knyttede dilemmaer, via forskellige undvigelsesstrategier. Derfor kan man sige, at fortrængning er en helt 17 Vi er naturligvis klar over, at de konsekvenser der er, helt overordnet er forårsaget af nogle ydre omstændigheder, f.eks. at være relateret til en der har et alkoholproblem og ikke kan tage ansvar for sig selv. Der vil dog alligevel være forskellige muligheder for at handle i forhold til denne problematik og det er derfor relevant at diskutere konsekvenserne af de forskellige benyttede strategier. 21

22 central strategi, der knytter sig til eller kan siges at være en del af, flere andre underordnede strategier. Overordnet virker det som om, at deltagerne kun ser to typer af handlemuligheder i forhold til at omgås dilemmaet, hvilket for os at se, grunder i brugen af to overordnede strategier: Enten går de ind i problemstillingen på alkoholikerens præmisser, hvilket vil sige at de påtager sig et betydeligt ansvar og fortrænger deres egne følelser og behov - eller også forsøger de at fortrænge problemet, ansvarsfølelsen og smerten, ved at afbryde kontakten. Begge fortrængningsstrategierne får den konsekvens, at dilemmaet og den smerte og rådvildhed som det forårsager undviges Disse strategier har dog nogle mere eller mindre alvorlige følelsesmæssige konsekvenser for deltagerne. Overordnet tyder det på, at der er en sammenhæng mellem den relation deltagerne har til den pårørende alkoholiker og hvor alvorlige konsekvenserne opleves at være. For deltagere, hvis relation er barn/forældre, har det tilsyneladende haft langt større følelsesmæssige og konkrete konsekvenser for deres livssituation 18. For Annie, hvis relation er et venindeforhold, har de personlige konsekvenser ikke været nær så omfattende. Dette hænger sammen med, at der er større personlige omkostninger - og mere at miste i en dilemmasituation, hvor relationen mellem de involverede er tæt, eller at der er en form for afhængighed parterne imellem. Strategier der fastholder ansvaret for alkoholikeren Som tidligere nævnt er følelsen af ansvar den mest centrale og gennemgående problemstilling for alle deltagerne. De har det ikke godt med denne følelse, men har alle svært ved at lytte til - og handle på dette ubehag. I Marias dilemma mellem at tage ansvar for sin far, eller at tage ansvar for sine egne følelser og behov fastholdes Maria i en forældrerolle overfor sin far 19. I sin fortælling om faderens alkoholproblem, fokuserer hun udelukkende på faderens tilstand som den primære problemstilling, uden eksplicit at nævne hvilke konsekvenser dette ansvar har for hende (jf. afsnittet hoveddilemma generationsbyttet ). Hun bruger forklaringen og overbevisningen som strategier til at vige udenom dilemmaet mellem hensynet til faderen og hensynet til hende selv. Hun bruger overbevisningen ved konsekvent at gå ud fra den præmis, at der skal være nogen der tager sig af faderen og at hun er den eneste, der kan gøre dette. Hun ser ikke andre handlemuligheder og stiller sig ikke kritisk overfor denne præmis. På den måde virker det som om, at hun fortrænger sine egne behov og følelser og 18 For Christina, Christoffer og Maria, har det at være pårørende til an alkoholiker haft så stor en betydning for hele deres liv, at problemet ikke kun eksisterer i de konkrete situationer, hvor den problemstilling udspiller sig. 19 Her tales om det første dilemma, jf. afsnittet Hoveddilemma generationsbytte af rollen som ansvarlig. 22

23 fastholdes dermed i et afhængighedsforhold til faren, som volder hende bekymringer og utryghed. I dette tilfælde kan vi sige, at strategierne overbevisning og fortrængning arbejder sammen. Fortrængningen bruges ikke kun i forhold til hendes egne følelser den bruges samtidig til at fortrænge, at der overhovedet er et dilemma. Annie fastholder ligeledes sig selv i en ansvarsrolle, der har nogle følelsesmæssige omkostninger. [ ]og det kan jeg stadigvæk i dag ind i mellem ha kørende, hvad var det nu jeg gjorde dér og var det nu rigtigt og lidt i den dur[...].. [ ]så det egentligt sådan mest i forhold til hende at min dårlige samvittighed øh er frem() ik, ja[ ] (bilag 5, s. 7). [ ]mine relationer det er jo så veninder ik, hvor at øh, jeg er en ret ansvarlig person og hvor jeg sådan også, øh har haft en oplevelse med den dér veninde jeg talte om, øh, at vi har for eksempel gået ud sammen os og hvor hun så har drukket sig meget fuld og hvor jeg så ligesom skulle ta ansvar og hvor jeg ikke gider[ ] (bilag 5, s. 9). Annie bruger forstanden og forklaringen i en kategorisering af sin egen rolle, ved at holde fast i en forståelse af sig selv som en meget ansvarlig person. Hun har dermed et meget firkantet og fastlåst selvbillede, der styrer hendes måde at omgås dilemmaet. Hun synes ofte at befinde sig i situationer, hvor hun kommer til, at være den der tager ansvar, fordi hun automatisk påtager sig denne rolle og ikke ser andre muligheder end at springe dilemmaet over og gå lige til løsningen (Berthelsen 2001, s. 58). Dermed undlader hun at handle på hvad der føles rigtigt for hende i situationen, hvormed hun, nærmest ligesom Maria, fortrænger sine egne behov. Hun forekommer dog bevidst om denne rolle og de tilknyttede følelsesmæssige konsekvenser, hvilket, i nogle tilfælde, hjælper hende til at sige fra. Tilsyneladende er hendes rolle som ansvarlig ikke så følelsesmæssigt belastende, som det er for de andre deltagere. Alligevel har det fået konsekvenser for hende, idet hun beskriver, at hun flere gange har været urolig og haft dårlig samvittighed og været i tvivl om, hvorvidt hun har handlet rigtigt i dilemmasituationer, hvor der har været en alkoholiker involveret. Maria og Annie undviger dilemmaet i situationen ved at bruge nogle strategier, der tvinger dem til at overse deres egne behov og følelser i forbindelsen med alkoholikeren. Dette resulterer i at de bliver fastholdt i mere eller mindre uhensigtsmæssige ansvarsroller, som har følelsesmæssige konsekvenser for dem. Ved at bruge disse strategier fortrænger de også selve dilemmaet og undgår at forholde sig til den følelsesmæssige splittelse det medfører. 23