BIODIVERSITET OG MERVÆRDI I KLIMATILPASNING
|
|
- Jeppe Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BIODIERSITET OG MERÆRDI I KLIMATILPASNING
2 F DEFINERE BIODIERSITET S L Ø A G Biological diversity means the variability among living organisms from all sources including, inter alia, terrestrial, marine and other aqua c ecosystems and the ecological complexes of which they are part; this includes diversity within species, between species and of ecosystems (CBD, 1992). Biodiversitet er mangfoldigheden af liv og levesteder. Det er alt fra mælkebø en på stenbroen og solsorten i villahaven l de sjældneste orkideer og sommerfugle og deres levesteder, (Danmarks natur frem mod 2020, om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, 2012). (Noss, F. Reed, 1990, Indicators for monitoring Biodiversity: A Hierarchical Approach. ). KOMPOSITION S FUNCTION I LANDSKAB ØKOSYSTEM ART F LANDSKAB ØKOSYSTEM ART Ø LANDSKAB GRUPPE ART
3 FREMME BIODIERSITET Generelle tendenser Kompleksitet Habitat diversitet Arter Habitat kompleksitet Sammenhæng og størrelse P M C Arter Arter Isola on Alder Fugle Gamle træer Arter Diversitet i dyr og planter Areal Habitat kvalitet egetations struktur Det urbane økosystem Fauna Flora FRAGMENTATERING BUFFER CENTRUM BY Hjemmehørende arter Exo ske arter
4 FREMME BIODIERSITET Grasland og eng Traestrukture andsystemer Haver M G G Ø G D S L B S S High C S A Low Low Moderate High S The connection between moderate stress and species rich herb vegetation (Pape, J., 1984) A well develed edge structure after Gustavsson, R. Ingelög, T., 1994, p. 243 Litoral zone
5 MERÆRDI isuel styring Kendskab iden At vælge det vilde Det vilde Overordnet struktur Dramatiske kompositioner Savannen som ramme Designe skovkant og hegn Elementer og detaljer Farver Blomstring Store træer and
6 DEN GRØNNE LAR STRUKTUR
7 DEN GRØNNE LAR STRUKTUR
8 DEN GRØNNE LAR STRUKTUR
9 MERÆRDI?
10
11 LANGELINIE I ODENSE
12 ROBUSTE BIOTOPER LANGELINIE I ODENSE
13 ROBUSTE BIOTOPER LANGELINIE I ODENSE
14 ROBUSTE BIOTOPER LANGELINIE I ODENSE
15 MERÆRDI?
16 SÅRBARHED
17
18 KLIMAKLAR SKIBHUS
19 KLIMAKLAR SKIBHUS
20 KLIMAKLAR SKIBHUS
21 KLIMAKLAR SKIBHUS
22 KLIMAKLAR SKIBHUS
23 J LSE WINDE P P BØGEBJERGEJ 7 p-pladser P P P HE LSIN GB SKIBHUS OR EJ GG AD E P A P P THORKILDSGADE P P 4 p-pladser A P B P P BAUMGARTENSEJ P B P BAUMGARTENSEJ Lege-/opholdsområde ND RLU DE L TO SE Lege-/opholdsområde J endeplads C HØRDUMSGADE P 5 p-pladser C PIOSGADE P P
24 NYE TEKNIKKER INDLØB FILTERJORD/ FLL type 2 0,8 m 0,2 m DRÆNSTABI FLL type 2 PERMEABEL GRØN KLINKEBELÆGNING UDLØB
25 NYE TEKNIKKER
26 Sorbus la folia Atro (H: 5-6m x B: 2-3m) Meget robust røn uden specielle jordbundskrav. Amelanchier aborea Robin Hill (H: 5-7m x B: 3-6m) Uden specielle jordbundskrav. elfungerende som vejtræ, da sorten har udpræget gennemgående stamme. Acer Campestre Huibers Elegant (H: 6-10 m x 3-5 m) Salt tolerant Tåler kun kortvarig vandmætning men med nærværende opbygning skulle det ikke være noget problem. Campestre bliver stor med den, men vokser l gengæld langsomt. Den valgte sort bliver heller ikke så stor. Prunus padus Schloss Tiefurt (9-12 m x 6-8 m) Tåler salt godt. Hårdfør overfor våde jorde. Sorten er velegnet bytræ og bliver ikke så stor.
27
28 BASSIN ED GLISHOLMEJ
29
30
31 I SAMSPIL MED KOMMUNENS ISIONER
32 I SAMSPIL MED KOMMUNENS ISIONER
33 MER MERÆRDI OG BIODIERSITET PROJEKTLEDER Lærke Kit Sangill Landskabsarkitekt andcenter Syd PROJEKT PARTNERE Københavns Universitet Forsyninger Kommuner Mona Chor Bjørn Ph.d., Cand.hort.arc. Ins tut for Plante og Miljøvidenskab Andy G. Howe Ph.d., Cand.scient. Ins tut for Geovidenskab og Naturforvaltning Lærke Kit Sangill Landskabsarkitekt andcenter Syd Anne Laustsen Projektleder/ Fagchef Aarhus and Søren Hansen Planlægger HOFOR Mar n Søndergaard Christensen Dri sleder Gartnerafd. Brøndby Kommune Mar n Højholt Projektleder/ Anlægstekniker Aarhus Kommune Birgit Bjerre Projektleder/ Forstkandidat Odense Kommune Henrie e Berggreen Projektleder/ Byplanarkitekt Københavns Kommune Interessenter Frilu srådet DANA and i Byer Park- og Naturforvalterne Underleverandør Ivana Pekárová Christensen Produktudvikler /Biolog Nykilde ApS.
DEN KLIMATILPASSEDE BY Biotoper og vandbalance
DEN KLIMATILPASSEDE BY Biotoper og vandbalance AGENDA andbalance i det åbne land og i byen Rammer for LAR & Klima lpasning Sikring af vandmiljø og grundvand i byen anddynamik i LAR- og skybrudsprojekter
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs mereBiodiversitet i økologisk jordbrug
2015 Biodiversitet i økologisk jordbrug Kan økologerne gøre en forskel? JESPER FREDSHAVN DCE Der er forskel på økologiske og konventionelle marker Flere ukrudtsarter i økologiske marker (1,6 x) (Hald &
Læs mereHvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Læs mereDet tørke stressede vejbed
Det tørke stressede vejbed Danske Parkdage 2018 Andy G. Howe, Københavns Universitet Lærke K. Sangill, VandcenterSyd Odense Mona C. Bjørn, Københavns Universitet Dato: 06.09.2018 Hvilke planter kan gro
Læs mereDRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen
DRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen - SAMARBEJDE OM DRIFT MELLEM FORSYNING OG KOMMUNER VAND I BYER - 30/03/2017 SØREN HANSEN HOFOR - PLAN VS HOFOR KORT FORTALT 8 ejerkommuner Flere end 1.100
Læs mereByer med Dyr. oplæg v.byplanlaboratoriet - 4. juni 2012 v. Martin Odgaard, ph.d. stipendiat, Arkitektskolen Aarhus
Byer med Dyr oplæg v.byplanlaboratoriet - 4. juni 2012 v. Martin Odgaard, ph.d. stipendiat, Arkitektskolen Aarhus Gregory Euclide (2009) Inside only became falling by the way rivers delivered places 1
Læs mereBæredygtig klimatilpasning
Bæredygtig klimatilpasning Odense Kommune Charlotte Moosdorf Afdelingschef Erhverv og Bæredygtighed Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning og spildevandsplan i Odense Kommune Klimaklar by Skibhus,
Læs mereBy og Biodiversitet v/ Martin Odgaard, Ph.D. Stipendiat, Cand. Arch. Arkitektskolen Aarhus
By og Biodiversitet v/ Martin Odgaard, Ph.D. Stipendiat, Cand. Arch. Arkitektskolen Aarhus Biodiversitet som politisk og etisk agenda Biodiversitet som byudviklingsstrategi Efter kommunalreformen - frem
Læs mereOrientering af BKU vedr. status for pilotprojekt Klimaklar Skibhus
Orientering af BKU vedr. status for pilotprojekt Klimaklar Skibhus By og Kulturforvaltningen og VandCenter Syd gennemfører i øjeblikket pilotprojektet Klimaklar Skibhus for et mindre område i Skibhus Kvarteret.
Læs merePARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur
MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for
Læs mereBeplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereOptimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet. Andy G Howe: Mona C Bjørn:
Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet Andy G Howe: andy@ign.ku.dk Mona C Bjørn: chor@plen.ku.dk 28.02.2018 22/02/2018 2 Projekt periode: Marts 2017 September 2018 Bevilling:
Læs mereBiodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt
Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt Hans Peter Ravn, Ole Hjorth Caspersen og Kristoffer Nielsen Biodiversitet i byen hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er biodiversitet?
Læs mereOptimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af ekstensive LAR i by miljøet
1 Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af ekstensive LAR i by miljøet Lærke Kit Sangill Landskabsarkitekt, VandcenterSyd Andy G. Howe PhD, Københavns universitet (IGN), Institut for geovidenskab
Læs mereFokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen
Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger
Læs mereGreen Roofs in Copenhagen
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
Læs mereBiodiversitet i en integreret planlægning - fif & kneb
Biodiversitet i en integreret planlægning - fif & kneb inddragelse af flere faggrupper - økologer/biologer i kommuneplanlægning og tegnestuer når du arbejder som arkitekt - tænk gradienter & succession
Læs mereBynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereReferat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013
Dato: 26. marts 2013 Til: NFU Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 3119 3231 Referat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013 Tid: Kl. 13:30 17:15 Sted: Masnedøgade 20, store mødelokale
Læs mereMultifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
Læs mereNaturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Læs mereKlimatilpasning med merværdi
Klimatilpasning med merværdi /Lykke Leonardsen 26. september 2017 HVOR KOM VI FRA? Havnen var forladt industriområde Byen var fallit Plan for forbedring af vandkvaliteten Anlæg af havnepark og havnebad
Læs mereOvervågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet
Læs mereSÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereFremtidens bytræer. Bytræseminar Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15.
Fremtidens bytræer Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 1 Specielle vilkår for træproduktion Gartnerierhvervet karakteriseret ved
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereKOMMUNERS OG SPILDEVANDSSELSKABERS SAMARBEJDE OM LAR-ANLÆG
KOMMUNERS OG SPILDEVANDSSELSKABERS SAMARBEJDE OM LAR-ANLÆG 7. december 2017 1 PROGRAM Odense Kommune & Vandcenter Syd: Hvad må vi? v/ Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll Anlæg, som Vandcenter Syd har etableret
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mereGEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT VAND I BYER
ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT PROJEKTBESKRIVELSE Parter: Nordvand, HOFOR, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune Anlægsperiode: 2020 (2-3
Læs mereFRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! Område IF - DSB Areal
FRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! INDHOLD INDLEDNING 03 STØJSKÆRM 04 FRA FORSIDE OG BAGSIDE TIL TO FORSIDER 06 ET GRØNT BYRUM 07 DET GRØNNE BÆLTE OG DYRELIV 08 DET GRØNNE KIG 09 ORGANISERING
Læs mereImplementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre
Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet
Læs mereTræer som grøn infrastruktur
Træer som grøn infrastruktur Martin Theill Johansen landskabsarkitekt MDL KLIMATILPASNING - DEN GRØNNE BY - 2. november 2017 MILFORD P/S TRÆER I BYEN HISTORISK SET Træer relativt nyt i bymæssig sammenhæng
Læs mereBrutale ændringer i landskabet - Byernes ekstreme miljø
Brutale ændringer i landskabet - Byernes ekstreme miljø Et Danmark uden byer Photo by Jacques Descloitres, MODIS Land Rapid Response Team, NASA/GSFC [Public domain], via Wikimedia Commons Hvordan har danmark
Læs mereKlimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014
Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs merePARADIGME ETABLERING AF BYNATUR
PARADIGME ETABLERING AF BYNATUR INTRODUKTIONråder i byen kan tilbageholde store mængder vand samt s Med denne folder foreslår Rambøll at der opstilles nogle kriterier for hvordan natur integreres i byudviklingsprojekter.
Læs mereAt bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereBYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende
Læs mereGodsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities
Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS
Læs meremodelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE
modelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger 07.04.2017 ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE LANDSKAB PLANLÆGNING & BYRUM MAA MDL DANSKE ARK Bexcom, Karin Bendixen Ergoterapeut,
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereEUR f or a sus OPE ta GREEN ina ble CITIES not
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES OPLÆG TIL GRØN NORM for bynatur Green Cities præsenterer forslag til metoder og standarder til en grøn norm for bynatur i Danmark CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE
Læs mereGlobal carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Læs mereBIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard
BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard FAGGRUPPE FOR BIODIVERSITET Hvem er vi? 40 medlemmer 6 phd-studerende 10 AC/TAP 6 rådgivere/undervisere
Læs mereGRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV
GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Δklima) Community
Læs mereTRÆPOLITIK. April 2019
TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende
Læs mereKlimatilpasning i København. Nye samarbejder
Klimatilpasning i København Nye samarbejder Klimatilpasning i København Fremtidens vejr i København: - vådere - varmere - vildere UDFORDRINGERNE 2. JULI 2011 150 mm regn på to timer Skader for 7 milliarder
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereOffentligt møde LIFE Helnæs
Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs mereFemern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen
Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereBORGERMØDE. BENTE LYKKE SØRENSEN CHEF FOR BOLIG OG PROJEKTUDVIKLING 22. marts 2018
BORGERMØDE BENTE LYKKE SØRENSEN CHEF FOR BOLIG OG PROJEKTUDVIKLING 22. marts 2018 PROGRAM FOR AFTENEN 17.00 17.10 17.50 18.20 18.55 19.00 VELKOMST, Velkomst v. Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og Projektudvikling,
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs merePLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereHVOR ER VI I ARBEJDET
NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereLAR optimering af driftøkonomi, biodiversitet og rekreativ merværdi via plantevalg i vejbede
LAR optimering af driftøkonomi, biodiversitet og rekreativ merværdi via plantevalg i vejbede DANVA VUDP PROJEKTRAPPORT LAR - OPTIMERING AF DRIFTSØKONOMI, BIODIVERSITET OG REKREATIV MERVÆRDI VIA PLANTEVALG
Læs mereHvordan passer vi på naturen i Vejle.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereVIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Læs mereHvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?
Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Kirkegårdskonferencen, Nyborg, 2015 Anne Dahl Refshauge Adjunkt, Ph.d., Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereSynergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold
Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning
Læs mereStatus og tiltag for fuglenes diversitet
Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs mereStrategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet
Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns
Læs mereNationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI
Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs merePræsentation af Fugleværnsfonden
Præsentation af Fugleværnsfonden Formål Fugleværnsfonden er en privat fond med det formål: at værne om Danmarks vilde fugle ved at medvirke til at bevare eller skabe vigtige fuglelokaliteter, navnlig for
Læs mereVærdisætning af træer i Danmark VAT03 og dens styrker og svagheder. Thomas B. Randrup
Værdisætning af træer i Danmark VAT03 og dens styrker og svagheder Thomas B. Randrup Indhold Workshop på KU (2015) om behov for opdateringer Kort introduktion til VAT03 Opsamling vedr. fremtiden Workshop;
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereSKIBHUSKVARTERET OG OMRÅDEAFGRÆSNING
HELHEDSPLAN SKIBHUSKVARTERET ODENSE PROJEKTEJER- OG STYREGRUPPEMØDE 2017-08-15 1100026439 SKIBHUSKVARTERET OG OMRÅDEAFGRÆSNING 2 Område helhedsplan: ca. 5,5km2 Pilotprojekt Klimaklar Skibhus Første helhedsplan
Læs mereNaturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde 2014 1 Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereLæhegn og beplantninger i landskabet.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse Hvorfor læhegn og små bevoksninger? Formålet ved læhegn og små bevoksninger? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske
Læs mereHelhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering
Læs mereWhere and why? - How to use welded branches
O-LETS 1.1.6.1 Where and why? - How to use welded branches Welded Tee 1. Everywhere where welded branches are recommended O-let 2. O-lets replace the welded Tee coasing a reduction of material and labour
Læs mereIPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES
IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og
Læs merePlanlægningen for byggerier overser biodiversitet
Planlægningen for byggerier overser biodiversitet Den nuværende måde at tilgå planlægningsprocesser for byggerier er med til at skade den værdifulde biodiversitet, vi har tilbage. Det mener Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereBynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens
Læs mereBiodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!
Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som
Læs mere