Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter"

Transkript

1 Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter

2 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line Redaktion: Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen Publikationen bygger bl.a. på Sundhedsstyrelsens Vejviser til evaluering Til projekterne under Lighed i sundhed Tryk: Scanprint Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Rådgivning Emneord: Evaluering; Forebyggelse; Evidens Elektronisk ISBN: Den trykte udgaves ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2007 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Pris: kr. 0, dog betales ekspeditions- og forsendelsesgebyr 2 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

3 Forord Med sundhedsloven har kommunerne fået ansvaret for en stor del af forebyggelsen. Det har betydet nye opgaver for kommunerne og et omfattende arbejde med at udvikle sunde rammer og tilbud til kommunens borgere. En vigtig forudsætning for at udvikle forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen er, at vi bliver bedre til at bruge den viden og de erfaringer, der indhøstes i de mange projekter på området. Og det kræver, at projekterne evalueres. En evaluering kan levere viden om et projekts proces og resultater. Det er vigtig viden, når den enkelte kommune skal afgøre, om et forebyggelsesprojekt skal fortsætte i drift efter projektperioden. Men gode og systematiske evalueringer vil også gøre det nemmere at dokumentere og sammenligne forebyggelsesindsatser på tværs af forvaltninger og kommuner, så man kan lære af hinandens erfaringer. Sundhedsstyrelsen ønsker med dette temahæfte at inspirere til god evalueringspraksis i kommunerne ved at give en introduktion til vigtige forhold og overvejelser i forbindelse med en evaluering. Håbet er, at temahæftet kan sætte fokus på vigtigheden af at evaluere forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter og komme med forslag til, hvordan evalueringsarbejdet kan gribes an. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 3

4 4 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

5 Indhold Indledning Kom godt i gang... 8 Forberedelse og design Dataindsamling og analyse Formidling af resultaterne Tjekliste Læs mere om evaluering Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 5

6 Indledning Dette temahæfte er en introduktion til evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter. Hæftet er ment som en appetitvækker, der gennemgår forskellige faser i en evalueringsproces. Temahæftet er henvendt til ansvarlige for evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmepro jekter i kommunerne, hvad enten de selv står for evalueringen eller benytter sig af en ekstern evaluator. I begge tilfælde er det vigtigt at planlægge evalueringen systematisk. Sidst i temahæftet er der henvisninger til litteratur og links, hvor man kan læse mere om evaluering. Kontrol og læring To formål går igen ved de fleste evalueringer: Kontrol: Evaluering skal sikre, at ressourcerne anvendes fornuftigt. Læring: Evaluering er et middel til læring. Mange forskellige projekter kan evalueres, fx en kampagne, et undervisningsforløb, et bistandsprogram eller et projekt. I dette temahæfte er der fokus på evalue ring af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter. Et projekt kan forstås som en opgave, der består af en række ak tiviteter, som har et start- og sluttidspunkt. Tilrettelæggelse af evalueringen For at man kan få glæde af en evaluering, er det vigtigt, at man på forhånd gør sig klart, hvilke spørgsmål man ønsker svar på, og hvilke data der kan give disse svar. Det er nødvendigt at afklare, hvordan evalueringen skal tilrettelægges for bedst muligt at belyse projektets forløb og resultater. Der findes meget litteratur om emnet, og man kan også have glæde af at inddrage en evalueringskonsulent enten som ekstern evaluator eller til at hjælpe med at tilrettelægge evalueringen. Sammenhæng mellem ambitioner og ressourcer Begrænsningens kunst er helt central for enhver evaluering. Det kan være fristende at inddrage alle de interessante problemstillinger, som dukker op, mens man diskuterer grundlaget for evalueringen. Der kan også ske det, at man undervejs i evalueringsforløbet bliver opmærksom på nye problemstillinger, som man også gerne vil have belyst. Det er vigtigt, at ambitionsniveauet svarer til de faktiske muligheder, og erfaringen viser, at evalueringsprocessen som regel kræver flere ressourcer end planlagt. 6 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

7 Det er fornuftigt at gennemgå det planlagte forløb kritisk for at vurdere, om man råder over tilstrækkelige ressourcer (penge og medarbejdertimer) til at gennemføre evalueringen. Temahæftets opbygning Temahæftet indeholder følgende kapitler: Kom godt i gang. Dette kapitel belyser en række forhold, som man skal gennemtænke, allerede når man beslutter at iværksætte et evalueringsforløb. Forberedelse og planlægning. Dette kapitel handler om evalueringens interessenter, formål, kriterier, spørgsmål og indikatorer. Desuden omtaler kapitlet kort evalueringsmetoder, etiske og juridiske overvejelser samt mulige usikkerheder i forbindelse med evalueringen. Dataindsamling og analyse. Dette kapitel beskriver, hvilke overvejelser det er en god ide at gøre sig om dataindsamlingen. Desuden beskæftiger kapitlet sig med, hvad skal man være opmærksom på i analysen. Formidling af resultaterne. Dette kapitel diskuterer, hvad evalueringen skal munde ud i, og hvordan man kan formidle evalueringens resultater. Litteratur og links. Forslag til litteratur og hjemmesider, hvor man kan hente mere viden om evaluering. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 7

8 Kom godt i gang Dette kapitel belyser en række forhold, som man skal gennemtænke, allerede når man beslutter at iværksætte et evalueringsforløb. Intern eller ekstern evaluator Beslutningen om, hvem der skal evaluere, afhænger bl.a. af kompetencer, tid og penge. Man skal altid overveje, hvor mange ressourcer der er til evalueringen, og ekstern bistand er typisk dyrere end selv at gennemføre evalueringen. Nogle gange kræver bestilleren af evalueringen imidlertid en ekstern evaluering. Hvis man ikke har de nødvendige kompetencer inden for evaluering i organisationen, kan man overveje, om samarbejdspartnere eller kolleger har erfaringer, som man kan trække på. 8 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

9 Bemanding og timeforbrug Hvad enten evalueringen gennemføres eksternt eller af projektholdet selv, er det en god ide at vurdere evaluators/holdets erfaring og kompetencer. Hvis evalueringen kræver en objektivitet, som man ikke selv kan levere, taler dette for at benytte sig af eksterne folk. Det er en god ide at udforme en tidsplan og også gerne en aktivitetsplan. En aktivitetsplan viser, hvad der skal udføres af hvem i forbindelse med evalueringen, og hvilke møder man skal holde. En tidsplan viser, hvornår de forskellige faser og opgaver i forbindelse med evalueringen skal være færdige. Find ud af, hvor mange timer der skal afsættes til evalueringsforløbet, og fordel timerne på de personer, der skal udføre arbejdet. Selvom det er en ekstern konsulent, der gennemfører evalueringen, skal man sætte en del timer af til forarbejdet og samarbejdet under evalueringen. Planen kan også omfatte en eventuel indledende pilotfase, hvor nogle evalueringsdesign afprøves, og eventuelle delevalueringer, som skal afsluttes undervejs i forløbet. Sørg for luft i tidsplanen, så der er plads til uforudsete forsinkelser. Budget De penge, som er til rådighed til evalueringen, bestemmer evalueringens ambitionsniveau. En tommelfingerregel siger, at man skal afsætte 5-10 % af forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojektets budget til evaluering. Sigtet med evalueringen Der evalueres mere og mere, men evalueringernes resultater bliver ofte ikke anvendt godt nok. Allerede inden starten af en evaluering skal man gøre sig klart, hvad evalueringen skal bruges til, når den er færdig, så man ikke blot ender med en rapport, der arkiveres på en reolhylde. Den viden, som evalueringen fremdrager, skal sættes i spil. Det er på den anden side en god ide at overveje en ekstra gang, om der egentlig er behov for evalueringen. Nogle sammenhænge mellem projekter og effekter er veldokumenterede og behøver ikke at blive bekræftet en gang til. Spørg altid: Hvorfor skal vores projekt evalueres, og hvad skal der være fokus på i evalueringen? En projektbeskrivelse afgrænser opgaven En evaluering er også et projekt. Derfor er det praktisk at have en projektbeskrivelse for evalueringen. Den beskriver evalueringen og definerer dens formål og sikrer på den måde retning og struktur i arbejdet. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 9

10 Forberedelse og design Dette kapitel beskriver, hvordan man kan forberede og designe sin evaluering. Kapitlet omtaler evalueringens interessenter, formål, kriterier, spørgsmål og indikatorer. Desuden omtaler kapitlet kort evalueringsmetoder, etiske og juridiske overvejelser samt mulige usikkerheder i forbindelse med evalueringen. Målgruppen for evalueringen Det er vigtigt at spørge, hvem der skal bruge evalueringen. Når målgruppen for evalueringen er indkredset, er det nemmere at beslutte sig for, hvordan evalueringen skal se ud. Man kan afgrænse målgruppen ved at identificere, hvem forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojektets interessenter er. Man kan identificere interessenterne ud fra disse spørgsmål: Hvem er afhængige af projektet? Hvem er interesserede i resultatet af projektet? Hvem vil øve indflydelse på projektet? Hvem vil blive påvirket af projektet? Hvem vil evt. modarbejde projektet? Hvis der ikke er gennemført en interessentanalyse i forbindelse med projektet, er det god ide at gennemføre en sådan analyse i forbindelse med starten af en evaluering. Det sikrer, at alle er enige om, hvem de vigtigste interessenter er, og dermed hvem der kan have en interesse i evalueringen af projektet. Bred opbakning til evalueringen Hvis evalueringens resultater skal gøre en forskel, kræver det, at de centrale interessenter føler et ejerskab til evalueringen. Det vil de gøre, hvis man afstemmer forventningerne til evalueringen, de ønskede typer af data, og hvad evalueringen skal kunne bruges til bagefter. Fx kan man inddrage interessenterne i fastsættelsen af evalueringens mål. Det kan ske, ved at man samler interessenterne til en workshop eller et seminar, hvor alle i fællesskab diskuterer målene. Det er dog stadig bestilleren af evalueringen, der har det overordnede ansvar for, at evalueringen gennemføres som planlagt, og at der tages de nødvendige beslutninger undervejs. 10 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

11 Formålet skal fokusere arbejdet Det betaler sig at tænke formålet med evalueringen grundigt igennem. Derefter skal målene med evalueringen gøres konkrete, så de kan bruges i praksis. Det er nemlig de konkrete mål og kriterier, der senere i forløbet skal bruges til at fastslå, om evalueringen er forløbet som planlagt. Evalueringens fokus skal stå helt klart: Hvad er de vigtigste problemstillinger eller effekter? Hvis man ønsker at belyse flere forhold, er det hensigtsmæssigt at prioritere dem, så vægten i evalueringen lægges på det vigtigste. Evalueringskriterier Det er nødvendigt at opstille en række evalueringskriterier nogle overordnede synsvinkler, som man betragter projektet ud fra. Evalueringskriterierne kan bruges som struktur for de konkrete evalueringsspørgsmål, som evalueringen skal besvare. De fire mest almindelige evalueringskriterier er følgende: Relevans: Er projektets mål relevant set i forhold til målgruppens behov og de overordnede mål og politikker? Måleffektivitet: Har projektet opfyldt de definerede mål og delmål? Omkostningseffektivitet: Er der et rimeligt forhold mellem omkostningerne (tid, budget, ressourcer mv.) og projektets resultater? Ville andre fremgangsmåder være mere omkostningseffektive? Forankring/bæredygtighed: I hvilket omfang kan de positive effekter fastholdes efter projektets afslutning? Klare svar forudsætter klare spørgsmål Formuleringen af relevante og entydige evalueringsspørgsmål er afgørende for evalueringens brugbarhed. Evalueringens interessenter skal så vidt muligt være enige om, at evalueringsspørgsmålene er relevante at få besvaret evalueringen kan besvare evalueringsspørgsmålene udbyttet af evalueringen står i et rimeligt forhold til de ressourcer, der bruges på evaluering. Evalueringsspørgsmålene kan organiseres i et hierarki, hvor spørgsmålene bliver mere og mere konkrete og detaljerede. Man skal tænke igennem, om hvert enkelt spørgsmål er præcist formuleret, om det er muligt at besvare det, og hvilke data man har brug for. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 11

12 Ved evalueringen af et projekt, som skal afprøve metoder, der sikrer, at kontanthjælpsmodtagere bedre kan påvirke deres sundhed og helbred, kunne man stille disse evalueringsspørgsmål: Hvor stor er uligheden i sundhed for kontanthjælpsmodtagere? (Relevans). Er målene om at påvirke kontanthjælpsmodtagernes sundhed og helbred nået? (Måleffektivitet). Var det projektets metoder, som førte til, at kontanthjælpsmodtagernes sundhed og helbred blev påvirket? (Måleffektivitet). Kan det betale sig at bruge metoderne i forhold til resultaterne, og kunne man evt. få de samme resultater med lavere omkostninger? (Omkostningseffektivitet). Er forbedringen i kontanthjælpsmodtagernes sundhedstilstand varig? (Forankring/bæredygtighed). Indikatorer er det praktiske måleredskab Hvis evalueringen skal kunne fortælle, om projektets forskellige mål er opfyldt, er det nødvendigt at måle noget, der kan vise dette. Til hvert projektmål skal man derfor knytte en eller flere indikatorer. Indikatorerne er helt konkrete forhold, som kan måles og vurderes og derigennem fortælle noget om graden af projektets målopfyldelse. Ændringer i målgruppernes viden, holdninger og adfærd er tre indikatorer, der ofte benyttes i evalueringer på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, og det vil i mange tilfælde være muligt gennem disse indikatorer at få et godt indtryk af, hvilke ændringer projektet har medført. Også indikatorer som hvor mange i målgruppen der fik kendskab til forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojektet, eller hvor mange der deltog i projektets aktiviteter, kan give nyttig viden om projektet. Det kan også være vigtigt at undersøge samarbejdets kvalitet og engagementet blandt dem, der var involveret i projektet. Relevante data Hvis man allerede tidligt i forløbet ved, at projektet skal evalueres, er det en fordel at beslutte, hvilke data der skal indsamles undervejs, og sikre, at det sker på en struktureret måde, så de kan bruges i evalueringen. Det er en god ide overveje, hvilken viden der skal opsamles for at belyse effekten af projektet (fx gennem spørgeskemaer, interviews, observationer og målinger), og hvilken viden der kan bruges til at belyse, hvorfor noget i forløbet gik godt og andet mindre godt (fx mødereferater, arbejdspapirer og logbøger). 12 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

13 Fire evalueringstyper Der findes over 80 forskellige typer af evalueringer, men de fleste af evalueringstyperne falder inden for fire kategorier, som man kan nøjes med at orientere sig efter. Mange evalueringer kombinerer elementer fra disse fire overordnede evalueringstyper en kombination kunne fx være målopfyldelsesevaluering og aktørevaluering. Målopfyldelsesevaluering Undersøger, om det evaluerede projekt har opfyldt nogle på forhånd opstillede mål. To spørgsmål besvares typisk i en målopfyldelsesevaluering: Er de opstillede mål opfyldt? Har projektet bidraget til målopfyldelsen? Effektevaluering (resultatevaluering) Afdækker de samlede effekter af projektet. Dette gælder både forudsete og uforudsete effekter samt positive og negative effekter. Et eksempel kan være at måle, hvor mange rygere der er røgfri en måned efter et rygestopkursus, og om de har taget på i vægt. Fokus kan være på effekten på kort eller længere sigt. Procesevaluering (udviklingsevaluering) Undersøger, hvordan en proces forløber, og hvordan den om nødvendigt kan forbedres. Der vil ofte være et løbende læringsaspekt forbundet med en procesevaluering. En procesevaluering følger typisk en institution eller en organisation i en afgrænset periode og vurderer udviklingen i resultaterne. Aktørevaluering Anvendes som en samlet betegnelse for brugerevaluering, interessentevaluering og kollegial evaluering. Det centrale er her, at det er aktørernes egne kriterier, der bruges som vurderingskriterier i evalueringen. I et projekt, som har arbejdet med at ændre skolebørns kostvaner, kunne man i evalueringen undersøge: For det første, om skolebørnene rent faktisk har ændret kostvaner som forventet. (Målopfyldelsesevaluering). For det andet, om de spiser mere grønt. (Effektevaluering). For det tredje, hvordan samarbejdet mellem skolens kantine og kommunens sundhedsforvaltning er forløbet. (Procesevaluering). For det fjerde, om børnenes egen opfattelse af deres kostvaner har ændret sig. (Aktørevaluering). Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 13

14 Etiske og juridiske overvejelser Evaluering involverer altid mennesker, og det er derfor nødvendigt at gennemtænke, hvilke tilsigtede og utilsigtede virkninger evalueringen kan få. Deltagernes anonymitet er et centralt punkt, men også udvælgelsen af spørgsmål, spørgsmålenes formulering og omstændighederne omkring dataindsamlingen skal ske på en etisk forsvarlig måde. Der kan også være juridiske aspekter, der skal afklares i forbindelse med evalueringen. Det kan fx dreje sig om brug af registerdata, identifikation af sociale klienter som informanter eller tilladelse til at interviewe mindreårige. Usikkerheder ved evalueringen Enhver evaluering rummer usikkerhedsmomenter, der kan vanskeliggøre gennemførelsen eller måske gøre det svært at få gavn af resultaterne. Inden evalueringen går i gang, er det en god ide at gennemtænke, hvilke forhold der kan påvirke evalueringsforløbet eller brugbarheden negativt. Det kan fx være for få ressourcer, utilstrækkelige kompetencer eller for kort tid. Andre problemer kan handle om det projekt, der skal evalueres (fx at projektet stopper før tid), eller vanskeligheder med at indsamle data (fx på grund af sprogvanskeligheder). Et godt overblik over de usikkerhedsmomenter, man kan forvente at opleve, vil gøre det nemmere at styre evalueringens forløb, fx ved at gennemføre en risikoanalyse. Grundig planlægning med mulighed for ændringer Designfasen er krævende, for i den skal man forsøge på forhånd at få et overblik over hele evalueringen. Jo mere man kan fastlægge på forhånd, jo bedre. Dog skal der være plads til at ændre i designet, hvis der dukker noget op i løbet af evalueringsprocessen, som taler for, at man gør dette. 14 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

15 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 15

16 Dataindsamling og analyse Dette kapitel handler om de overvejelser, som det er en god ide at gøre sig om dataindsamlingen. Desuden berører kapitlet, hvordan man kan gribe analysen an. Kvantitativ eller kvalitativ dataindsamling Allerede når man designer evalueringen, skal man tage stilling til de metoder, der skal bruges til indsamling af data. Hvilke metoder der er bedst egnet, afhænger i høj grad af formålet med evalueringen. Overordnet kan man skelne mellem to typer af metoder: Kvantitative metoder, hvor data typisk bearbejdes statistisk (fx via spørgeskemaer, registreringsskemaer, fysiologiske målinger eller udtræk af registre) Kvalitative metoder, som kan give mere dybtgående informationer om fx holdninger og adfærd (fx gennem interviews, fokusgrupper, workshopper og deltagerobservation). En kvantitativ metode er ofte bedst, hvis man spørger til forhold, som kan kategoriseres og rangordnes. Kvantitative metoder bruges ofte, når man skal vurdere resultatet/effekten af et projekt. Spørgeskemaundersøgelser som er den mest almindelige kvantitative metode er især velegnede, hvis man ønsker svar fra mange. Skal man et spadestik dybere i forståelsen og fx uddybe årsagssammenhænge, er det en god ide at bruge kvalitative metoder. Kvalitative metoder har især deres styrke, når man skal vurdere, hvorfor et forløb er gået godt eller skidt. Ofte kan man med fordel kombinere de to metoder, så fx en spørgeskemaundersøgelse følges op med kvalitative interviews eller omvendt. Ved en undersøgelse som led i en evaluering af fysisk aktivitet blandt ældre i en kommune kan man fx indlede med at udsende et spørgeskema, hvor man spørger ind til deres motionsvaner og holdninger mv. Dette talmateriale kan suppleres med interviews med de sagsbehandlere i kommunen, der ofte arbejder med ældre. Man kan også vælge at interviewe nogle praktiserende læger i kommunen og personale fra det kommunale sundhedscenter e.l. 16 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

17 Opmærksomhedspunkter i analysen Hvis der ikke er valgt en ekstern evaluator til at stå for evalueringen, kan man i denne fase overveje at købe rådgivning for at hjælpe analysen i gang. Det gælder ikke mindst, hvis evalueringen omfatter analyse af kvantitative data, og man ikke har rådighed over kompetencer i statistisk metode. Flere punkter er værd at være opmærksom på i forbindelse med analysefasen: Forudfattede meninger kan styre synet på de indsamlede data. Statistiske fejl, hvor tilfældigheder tages for signifikante forskelle eller oplysninger i datamaterialet, fx skjulte sammenhænge, overses. Tidskrævende detaljerede undersøgelser af materialet kan forskyde fokus. Det kan være uklart for andre, hvordan resultaterne er opnået, hvis analysen ikke er gennemført systematisk. Validitet og reliabilitet To vigtige begreber i forbindelse med evaluering er validitet og reliabilitet. En undersøgelse eller bestemte data kan have høj eller lav validitet og reliabilitet. Validitet er dataenes gyldighed og relevans for den opstillede evalueringsproblemstilling: Måler man det, man ønsker at måle? Reliabilitet vedrører, hvor præcis og pålidelig målingen er. Kan man stole på data? Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 17

18 Formidling af resultaterne Kapitlet berører, hvad evalueringen skal munde ud i, og hvordan man kan formidle evalueringens resultater. Evalueringsrapporten Når evalueringen er gennemført, skal man formidle resultaterne. Det vil ofte ske i en evalueringsrapport, hvor man samler relevante oplysninger om forløbet, et overblik over de indsamlede data og en gennemgang af den efterfølgende analyse og konklusion. Rapporten kan også indeholde anbefalinger til, hvordan resultaterne kan anvendes i fremtidige projekter. Endelig kan rapporten indeholde en vurdering af evalueringsforløbet med anbefalinger til, hvad man bør gøre og undgå at gøre i lignende evalueringer. Evalueringsrapporten med eventuelle bilag er dokumentationen af evalueringen og fungerer dermed som tilbagemelding til bestilleren af evalueringen. Resultaterne skal formidles effektivt Hvis evalueringen skal være til gavn for andre, må dens resultater formidles effektivt. Ud over dem, der har deltaget i det forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojekt, som er blevet evalueret, vil evalueringen kunne interessere andre professionelle og frivillige, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Desuden er pressen en vigtig målgruppe, og det gælder også informanterne, som har leveret de nødvendige data til evalueringen. Ofte kan det være en god ide at supplere evalueringsrapporten med en mundtlig formidling, fx en fremlæggelse på et møde, en workshop e.l. Når man skal formidle evalueringens resultater, kan man benytte sig af mange formidlingskanaler, fx: Interne notater Møder og konferencer Foredrag Information på hjemmesider Rapporter Pressemeddelelser Artikler til fagblade. 18 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

19 Evalueringen skal følges op af handling Enhver evaluering giver mulighed for at lære af både positive og negative erfaringer fra det forebyggelseseller sundhedsfremmeprojekt, den undersøger. Evalueringen vil derfor som et vigtigt element have et fremadrettet perspektiv den skal danne baggrund for fremtidige projekter, lokalt eller i en større sammenhæng. Mange evalueringsrapporter sættes ind på en hylde uden rigtig at blive brugt i det videre arbejde. Det kræver en bevidst indsats, hvis evalueringen skal være grundlag for det fremtidige arbejde men det forudsætter selvfølgelig, at evalueringen er relevant og velgennemført. Erfaringer fra evalueringen Også evalueringen selv kan evalueres. Det kan næppe undgås, at der opstår uforudsete situationer og måske fejlskøn undervejs, og der vil også være dele af processen, der har fungeret rigtigt godt, og som derfor er væsentlige at fastholde. Ved at vurdere evalueringsforløbet sikrer man, at både de positive og negative erfaringer samles op, så man selv og andre kan få glæde af dem i fremtidige evalueringer. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 19

20 Tjekliste Her er samlet en række spørgsmål, som det er en god ide at besvare, inden man går i gang med at evaluere et forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojekt: Inden du begynder på en evaluering: Hvorfor skal projektet evalueres? Hvem skal gennemføre evalueringen? Har evaluator de rigtige kompetencer? Passer ambitionsniveauet til behovet og ressourcerne? Hvad skal der ske efter evalueringen? Hvordan skal projektbeskrivelsen for evalueringen se ud? Når du skal designe din evaluering: Skal der gennemføres en interessentanalyse? Hvad er de vigtigste evalueringskriterier? Hvilke(n) af de fire overordnede evalueringstyper er mest relevant(e)? Har du inddraget de nødvendige interessenter i arbejdet? Når du skal indsamle data: Skal der bruges kvantitative eller kvalitative metoder eller begge? Hvilken viden har du brug for, og hvordan skaffer du de nødvendige data? 20 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

21 Læs mere om evaluering Dansk EvalueringsSelskab (www.danskevalueringsselskab.dk). Dansk EvalueringsSelskab (DES) er en forening for personer og institutioner, der arbejder med evaluering. Selskabet er en platform for erfaringsudveksling og diskussion af evalueringsfaglige problemstillinger og har i 2004 udarbejdet en evalueringsterminologi, som kan downloades fra hjemmesiden. Den rituelle reflektion om evaluering i organisationer. Peter Dahler-Larsen. Odense Universitetsforlag Bogen sætter evaluering i en organisationsteoretisk sammenhæng og præsenterer teorier om faktorer, der spiller ind på de mange momenter i evalueringsarbejde. Evalueringsmodeller. Hanne Kathrine Krogstrup. Systime Indføring i et udvalg af evalueringsperspektiver og modeller samt tendenser inden for evaluering. Indeholder bl.a. også kriterier for valg af evalueringsmodeller. Evalueringsredskab online håndbog med tips og anbefalinger. Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk/ subsites/evaluering.aspx). Allround-guide med oplysninger om, hvad man skal gøre i den indledede fase af en evaluering. Indeholder også en gennemgang af alle evalueringens faser. Evidens i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen 2007 (http://www.sst.dk/publ/publ2007/cff/ Evidens_forebyggelse/Ev_i_forebyggelse.ppd). Rapporten redegør for, hvordan evidens kan forstås på forebyggelsesområdet, og beskriver fordelene ved at anvende en evidensbaseret tilgang i planlægningen af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i kommunerne og regionerne. Guide til evaluering af forebyggelsesindsatser. Beredskabsstyrelsen 2004 (http://www.brs.dk/ folder/guide/guide.pdf). Grundlæggende indføring i, hvordan man kan gennemføre evaluering af forebyggelsesindsatser inden for beredskabet. Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen 2007 (http:// Guiden består af 10 dele, som tilsammen udgør de relevante overvejelser, som indgår i en systematisk planlægning af en forebyggelsesindsats. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 21

22 Håndbog i evaluering. Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. Olaf Rieper (red.). AKF Forlag Håndbogens 2. del indeholder eksempler på evalueringer foretaget inden for forskellige sektorer, bl.a. på sundheds- og socialområdet (kapitel 9) og for udsatte grupper (kapitel 12). Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup. Systime Håndbogen præsenterer tre evalueringsmodeller, som der gives en praktisk opskrift på at anvende. Kapitel 4 vil være en god inspirationskilde til planlægning af evalueringsindsatser på social- og sundhedsområdet. The Collaborative, Participatory, and Empowerment Evaluation Topical Interest Group (http:// homepage.mac.com/profdavidf/empowermentevaluation.htm). Hjemmeside under det amerikanske evalueringsselskab American Evaluation Association. Under menupunktet Guides findes et stort antal direkte links til engelsksproget litteratur om selvevaluering. Vejviser til evaluering Til projekterne under Lighed i Sundhed. Sundhedsstyrelsen 2006 (http://www.sst.dk/publ/publ2006/cff/vejviser/vejviseval.pdf). Evalueringsguide knyttet til et bestemt forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojekt. Guiden kan dog anvendes af alle, som arbejder med projekter, der skal evalueres. Viden og evidens i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen 2004 (www.sst.dk/publ/publ2004/evidensviden.pdf). I antologien beskriver syv forskellige forskere, hvordan netop deres forskningsdisciplin bidrager til forebyggelsens videngrundlag, og hvilke krav man kan stille til kvaliteten af den forskning, der anvendes. 22 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

23 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 23

24 Gode og systematiske evalueringer gør det nemmere for kommunerne at afgøre, om et forebyggelsesprojekt skal fortsætte i drift efter projektperioden. Evaluering kan også bruges til at dokumentere og sammenligne forebyggelsesindsatser på tværs af forvaltninger og kommuner, så man kan lære af hinandens erfaringer. Sundhedsstyrelsen ønsker med dette temahæfte at inspirere til god evalueringspraksis i kommunerne ved at give en introduktion til vigtige forhold og overvejelser i forbindelse med en evaluering. Håbet er, at temahæftet kan sætte fokus på vigtigheden af at evaluere forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter og komme med forslag til, hvordan evalueringsarbejdet kan gribes an. ww w. s s t.dk Sundhed s s t y r el s en T e l e f on Is l ands Br y g g e 67 T e l e f ax Københ a vn S s s s t.dk

VEJVISER TIL EVALUERING. - til projekterne under LIGHED I SUNDHED

VEJVISER TIL EVALUERING. - til projekterne under LIGHED I SUNDHED VEJVISER TIL EVALUERING - til projekterne under LIGHED I SUNDHED 2006 Vejviser til evaluering - Til projekterne under "Lighed i sundhed" Vejviser til evaluering Til projekterne under Lighed i Sundhed Udarbejdet

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Den kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse

Den kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Den kommunale evalueringsindsats Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, lrm@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Præsentation Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, forebyggelsesdokumentation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Guide til. Evaluering. - inspiration til det praktiske arbejde

Guide til. Evaluering. - inspiration til det praktiske arbejde Guide til Evaluering - inspiration til det praktiske arbejde 2007 Baggrund og formål 4 Hvad er evaluering? 5 Evalueringsplan 6 Fase 1. Formål med evalueringen? 6 Fase 2. Organisering og ressourcer 7 Fase

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Nedenfor følger tidsplan for udbuddet. 20. juni Forventet indgåelse af kontrakt 27. juni. 1. Generelle oplysninger. 1.1 Udbudsform

Nedenfor følger tidsplan for udbuddet. 20. juni Forventet indgåelse af kontrakt 27. juni. 1. Generelle oplysninger. 1.1 Udbudsform Kravspecifikation for evaluerings- og dokumentationsopgaver i forbindelse med satspuljeprojektet styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indholdsfortegnelse... 1. Generelle oplysninger...2

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Arbejdet. med pædagogiske læreplaner. - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering

Arbejdet. med pædagogiske læreplaner. - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering Arbejdet med pædagogiske læreplaner - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering Indholdsfortegnelse og kolofon Pædagogiske læreplaner er en succes s. 3 Pædagogiske læreplaner gør en forskel på pædagogikken

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014 Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: 27. Juni 2014 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Valg af ekstern eller intern evaluering

Valg af ekstern eller intern evaluering Valg af ekstern eller intern evaluering Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser Anna Paldam Folker, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk Forskningsprogrammet

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Dansk Handel & Service. Forandring med succes. Et ledelsesværktøj

Dansk Handel & Service. Forandring med succes. Et ledelsesværktøj Dansk Handel & Service Forandring med succes Et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse: [ 1 ] Hvad kan du bruge forandringsværktøjet til... 5 [ 2 ] Vigtige fokus områder i en forandringsproces... 5 [ 2.1

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere