Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter"

Transkript

1 Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter

2 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line Redaktion: Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen Publikationen bygger bl.a. på Sundhedsstyrelsens Vejviser til evaluering Til projekterne under Lighed i sundhed Tryk: Scanprint Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Rådgivning Emneord: Evaluering; Forebyggelse; Evidens Elektronisk ISBN: Den trykte udgaves ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2007 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Pris: kr. 0, dog betales ekspeditions- og forsendelsesgebyr 2 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

3 Forord Med sundhedsloven har kommunerne fået ansvaret for en stor del af forebyggelsen. Det har betydet nye opgaver for kommunerne og et omfattende arbejde med at udvikle sunde rammer og tilbud til kommunens borgere. En vigtig forudsætning for at udvikle forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen er, at vi bliver bedre til at bruge den viden og de erfaringer, der indhøstes i de mange projekter på området. Og det kræver, at projekterne evalueres. En evaluering kan levere viden om et projekts proces og resultater. Det er vigtig viden, når den enkelte kommune skal afgøre, om et forebyggelsesprojekt skal fortsætte i drift efter projektperioden. Men gode og systematiske evalueringer vil også gøre det nemmere at dokumentere og sammenligne forebyggelsesindsatser på tværs af forvaltninger og kommuner, så man kan lære af hinandens erfaringer. Sundhedsstyrelsen ønsker med dette temahæfte at inspirere til god evalueringspraksis i kommunerne ved at give en introduktion til vigtige forhold og overvejelser i forbindelse med en evaluering. Håbet er, at temahæftet kan sætte fokus på vigtigheden af at evaluere forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter og komme med forslag til, hvordan evalueringsarbejdet kan gribes an. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 3

4 4 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

5 Indhold Indledning Kom godt i gang... 8 Forberedelse og design Dataindsamling og analyse Formidling af resultaterne Tjekliste Læs mere om evaluering Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 5

6 Indledning Dette temahæfte er en introduktion til evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter. Hæftet er ment som en appetitvækker, der gennemgår forskellige faser i en evalueringsproces. Temahæftet er henvendt til ansvarlige for evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmepro jekter i kommunerne, hvad enten de selv står for evalueringen eller benytter sig af en ekstern evaluator. I begge tilfælde er det vigtigt at planlægge evalueringen systematisk. Sidst i temahæftet er der henvisninger til litteratur og links, hvor man kan læse mere om evaluering. Kontrol og læring To formål går igen ved de fleste evalueringer: Kontrol: Evaluering skal sikre, at ressourcerne anvendes fornuftigt. Læring: Evaluering er et middel til læring. Mange forskellige projekter kan evalueres, fx en kampagne, et undervisningsforløb, et bistandsprogram eller et projekt. I dette temahæfte er der fokus på evalue ring af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter. Et projekt kan forstås som en opgave, der består af en række ak tiviteter, som har et start- og sluttidspunkt. Tilrettelæggelse af evalueringen For at man kan få glæde af en evaluering, er det vigtigt, at man på forhånd gør sig klart, hvilke spørgsmål man ønsker svar på, og hvilke data der kan give disse svar. Det er nødvendigt at afklare, hvordan evalueringen skal tilrettelægges for bedst muligt at belyse projektets forløb og resultater. Der findes meget litteratur om emnet, og man kan også have glæde af at inddrage en evalueringskonsulent enten som ekstern evaluator eller til at hjælpe med at tilrettelægge evalueringen. Sammenhæng mellem ambitioner og ressourcer Begrænsningens kunst er helt central for enhver evaluering. Det kan være fristende at inddrage alle de interessante problemstillinger, som dukker op, mens man diskuterer grundlaget for evalueringen. Der kan også ske det, at man undervejs i evalueringsforløbet bliver opmærksom på nye problemstillinger, som man også gerne vil have belyst. Det er vigtigt, at ambitionsniveauet svarer til de faktiske muligheder, og erfaringen viser, at evalueringsprocessen som regel kræver flere ressourcer end planlagt. 6 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

7 Det er fornuftigt at gennemgå det planlagte forløb kritisk for at vurdere, om man råder over tilstrækkelige ressourcer (penge og medarbejdertimer) til at gennemføre evalueringen. Temahæftets opbygning Temahæftet indeholder følgende kapitler: Kom godt i gang. Dette kapitel belyser en række forhold, som man skal gennemtænke, allerede når man beslutter at iværksætte et evalueringsforløb. Forberedelse og planlægning. Dette kapitel handler om evalueringens interessenter, formål, kriterier, spørgsmål og indikatorer. Desuden omtaler kapitlet kort evalueringsmetoder, etiske og juridiske overvejelser samt mulige usikkerheder i forbindelse med evalueringen. Dataindsamling og analyse. Dette kapitel beskriver, hvilke overvejelser det er en god ide at gøre sig om dataindsamlingen. Desuden beskæftiger kapitlet sig med, hvad skal man være opmærksom på i analysen. Formidling af resultaterne. Dette kapitel diskuterer, hvad evalueringen skal munde ud i, og hvordan man kan formidle evalueringens resultater. Litteratur og links. Forslag til litteratur og hjemmesider, hvor man kan hente mere viden om evaluering. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 7

8 Kom godt i gang Dette kapitel belyser en række forhold, som man skal gennemtænke, allerede når man beslutter at iværksætte et evalueringsforløb. Intern eller ekstern evaluator Beslutningen om, hvem der skal evaluere, afhænger bl.a. af kompetencer, tid og penge. Man skal altid overveje, hvor mange ressourcer der er til evalueringen, og ekstern bistand er typisk dyrere end selv at gennemføre evalueringen. Nogle gange kræver bestilleren af evalueringen imidlertid en ekstern evaluering. Hvis man ikke har de nødvendige kompetencer inden for evaluering i organisationen, kan man overveje, om samarbejdspartnere eller kolleger har erfaringer, som man kan trække på. 8 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

9 Bemanding og timeforbrug Hvad enten evalueringen gennemføres eksternt eller af projektholdet selv, er det en god ide at vurdere evaluators/holdets erfaring og kompetencer. Hvis evalueringen kræver en objektivitet, som man ikke selv kan levere, taler dette for at benytte sig af eksterne folk. Det er en god ide at udforme en tidsplan og også gerne en aktivitetsplan. En aktivitetsplan viser, hvad der skal udføres af hvem i forbindelse med evalueringen, og hvilke møder man skal holde. En tidsplan viser, hvornår de forskellige faser og opgaver i forbindelse med evalueringen skal være færdige. Find ud af, hvor mange timer der skal afsættes til evalueringsforløbet, og fordel timerne på de personer, der skal udføre arbejdet. Selvom det er en ekstern konsulent, der gennemfører evalueringen, skal man sætte en del timer af til forarbejdet og samarbejdet under evalueringen. Planen kan også omfatte en eventuel indledende pilotfase, hvor nogle evalueringsdesign afprøves, og eventuelle delevalueringer, som skal afsluttes undervejs i forløbet. Sørg for luft i tidsplanen, så der er plads til uforudsete forsinkelser. Budget De penge, som er til rådighed til evalueringen, bestemmer evalueringens ambitionsniveau. En tommelfingerregel siger, at man skal afsætte 5-10 % af forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojektets budget til evaluering. Sigtet med evalueringen Der evalueres mere og mere, men evalueringernes resultater bliver ofte ikke anvendt godt nok. Allerede inden starten af en evaluering skal man gøre sig klart, hvad evalueringen skal bruges til, når den er færdig, så man ikke blot ender med en rapport, der arkiveres på en reolhylde. Den viden, som evalueringen fremdrager, skal sættes i spil. Det er på den anden side en god ide at overveje en ekstra gang, om der egentlig er behov for evalueringen. Nogle sammenhænge mellem projekter og effekter er veldokumenterede og behøver ikke at blive bekræftet en gang til. Spørg altid: Hvorfor skal vores projekt evalueres, og hvad skal der være fokus på i evalueringen? En projektbeskrivelse afgrænser opgaven En evaluering er også et projekt. Derfor er det praktisk at have en projektbeskrivelse for evalueringen. Den beskriver evalueringen og definerer dens formål og sikrer på den måde retning og struktur i arbejdet. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 9

10 Forberedelse og design Dette kapitel beskriver, hvordan man kan forberede og designe sin evaluering. Kapitlet omtaler evalueringens interessenter, formål, kriterier, spørgsmål og indikatorer. Desuden omtaler kapitlet kort evalueringsmetoder, etiske og juridiske overvejelser samt mulige usikkerheder i forbindelse med evalueringen. Målgruppen for evalueringen Det er vigtigt at spørge, hvem der skal bruge evalueringen. Når målgruppen for evalueringen er indkredset, er det nemmere at beslutte sig for, hvordan evalueringen skal se ud. Man kan afgrænse målgruppen ved at identificere, hvem forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojektets interessenter er. Man kan identificere interessenterne ud fra disse spørgsmål: Hvem er afhængige af projektet? Hvem er interesserede i resultatet af projektet? Hvem vil øve indflydelse på projektet? Hvem vil blive påvirket af projektet? Hvem vil evt. modarbejde projektet? Hvis der ikke er gennemført en interessentanalyse i forbindelse med projektet, er det god ide at gennemføre en sådan analyse i forbindelse med starten af en evaluering. Det sikrer, at alle er enige om, hvem de vigtigste interessenter er, og dermed hvem der kan have en interesse i evalueringen af projektet. Bred opbakning til evalueringen Hvis evalueringens resultater skal gøre en forskel, kræver det, at de centrale interessenter føler et ejerskab til evalueringen. Det vil de gøre, hvis man afstemmer forventningerne til evalueringen, de ønskede typer af data, og hvad evalueringen skal kunne bruges til bagefter. Fx kan man inddrage interessenterne i fastsættelsen af evalueringens mål. Det kan ske, ved at man samler interessenterne til en workshop eller et seminar, hvor alle i fællesskab diskuterer målene. Det er dog stadig bestilleren af evalueringen, der har det overordnede ansvar for, at evalueringen gennemføres som planlagt, og at der tages de nødvendige beslutninger undervejs. 10 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

11 Formålet skal fokusere arbejdet Det betaler sig at tænke formålet med evalueringen grundigt igennem. Derefter skal målene med evalueringen gøres konkrete, så de kan bruges i praksis. Det er nemlig de konkrete mål og kriterier, der senere i forløbet skal bruges til at fastslå, om evalueringen er forløbet som planlagt. Evalueringens fokus skal stå helt klart: Hvad er de vigtigste problemstillinger eller effekter? Hvis man ønsker at belyse flere forhold, er det hensigtsmæssigt at prioritere dem, så vægten i evalueringen lægges på det vigtigste. Evalueringskriterier Det er nødvendigt at opstille en række evalueringskriterier nogle overordnede synsvinkler, som man betragter projektet ud fra. Evalueringskriterierne kan bruges som struktur for de konkrete evalueringsspørgsmål, som evalueringen skal besvare. De fire mest almindelige evalueringskriterier er følgende: Relevans: Er projektets mål relevant set i forhold til målgruppens behov og de overordnede mål og politikker? Måleffektivitet: Har projektet opfyldt de definerede mål og delmål? Omkostningseffektivitet: Er der et rimeligt forhold mellem omkostningerne (tid, budget, ressourcer mv.) og projektets resultater? Ville andre fremgangsmåder være mere omkostningseffektive? Forankring/bæredygtighed: I hvilket omfang kan de positive effekter fastholdes efter projektets afslutning? Klare svar forudsætter klare spørgsmål Formuleringen af relevante og entydige evalueringsspørgsmål er afgørende for evalueringens brugbarhed. Evalueringens interessenter skal så vidt muligt være enige om, at evalueringsspørgsmålene er relevante at få besvaret evalueringen kan besvare evalueringsspørgsmålene udbyttet af evalueringen står i et rimeligt forhold til de ressourcer, der bruges på evaluering. Evalueringsspørgsmålene kan organiseres i et hierarki, hvor spørgsmålene bliver mere og mere konkrete og detaljerede. Man skal tænke igennem, om hvert enkelt spørgsmål er præcist formuleret, om det er muligt at besvare det, og hvilke data man har brug for. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 11

12 Ved evalueringen af et projekt, som skal afprøve metoder, der sikrer, at kontanthjælpsmodtagere bedre kan påvirke deres sundhed og helbred, kunne man stille disse evalueringsspørgsmål: Hvor stor er uligheden i sundhed for kontanthjælpsmodtagere? (Relevans). Er målene om at påvirke kontanthjælpsmodtagernes sundhed og helbred nået? (Måleffektivitet). Var det projektets metoder, som førte til, at kontanthjælpsmodtagernes sundhed og helbred blev påvirket? (Måleffektivitet). Kan det betale sig at bruge metoderne i forhold til resultaterne, og kunne man evt. få de samme resultater med lavere omkostninger? (Omkostningseffektivitet). Er forbedringen i kontanthjælpsmodtagernes sundhedstilstand varig? (Forankring/bæredygtighed). Indikatorer er det praktiske måleredskab Hvis evalueringen skal kunne fortælle, om projektets forskellige mål er opfyldt, er det nødvendigt at måle noget, der kan vise dette. Til hvert projektmål skal man derfor knytte en eller flere indikatorer. Indikatorerne er helt konkrete forhold, som kan måles og vurderes og derigennem fortælle noget om graden af projektets målopfyldelse. Ændringer i målgruppernes viden, holdninger og adfærd er tre indikatorer, der ofte benyttes i evalueringer på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, og det vil i mange tilfælde være muligt gennem disse indikatorer at få et godt indtryk af, hvilke ændringer projektet har medført. Også indikatorer som hvor mange i målgruppen der fik kendskab til forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojektet, eller hvor mange der deltog i projektets aktiviteter, kan give nyttig viden om projektet. Det kan også være vigtigt at undersøge samarbejdets kvalitet og engagementet blandt dem, der var involveret i projektet. Relevante data Hvis man allerede tidligt i forløbet ved, at projektet skal evalueres, er det en fordel at beslutte, hvilke data der skal indsamles undervejs, og sikre, at det sker på en struktureret måde, så de kan bruges i evalueringen. Det er en god ide overveje, hvilken viden der skal opsamles for at belyse effekten af projektet (fx gennem spørgeskemaer, interviews, observationer og målinger), og hvilken viden der kan bruges til at belyse, hvorfor noget i forløbet gik godt og andet mindre godt (fx mødereferater, arbejdspapirer og logbøger). 12 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

13 Fire evalueringstyper Der findes over 80 forskellige typer af evalueringer, men de fleste af evalueringstyperne falder inden for fire kategorier, som man kan nøjes med at orientere sig efter. Mange evalueringer kombinerer elementer fra disse fire overordnede evalueringstyper en kombination kunne fx være målopfyldelsesevaluering og aktørevaluering. Målopfyldelsesevaluering Undersøger, om det evaluerede projekt har opfyldt nogle på forhånd opstillede mål. To spørgsmål besvares typisk i en målopfyldelsesevaluering: Er de opstillede mål opfyldt? Har projektet bidraget til målopfyldelsen? Effektevaluering (resultatevaluering) Afdækker de samlede effekter af projektet. Dette gælder både forudsete og uforudsete effekter samt positive og negative effekter. Et eksempel kan være at måle, hvor mange rygere der er røgfri en måned efter et rygestopkursus, og om de har taget på i vægt. Fokus kan være på effekten på kort eller længere sigt. Procesevaluering (udviklingsevaluering) Undersøger, hvordan en proces forløber, og hvordan den om nødvendigt kan forbedres. Der vil ofte være et løbende læringsaspekt forbundet med en procesevaluering. En procesevaluering følger typisk en institution eller en organisation i en afgrænset periode og vurderer udviklingen i resultaterne. Aktørevaluering Anvendes som en samlet betegnelse for brugerevaluering, interessentevaluering og kollegial evaluering. Det centrale er her, at det er aktørernes egne kriterier, der bruges som vurderingskriterier i evalueringen. I et projekt, som har arbejdet med at ændre skolebørns kostvaner, kunne man i evalueringen undersøge: For det første, om skolebørnene rent faktisk har ændret kostvaner som forventet. (Målopfyldelsesevaluering). For det andet, om de spiser mere grønt. (Effektevaluering). For det tredje, hvordan samarbejdet mellem skolens kantine og kommunens sundhedsforvaltning er forløbet. (Procesevaluering). For det fjerde, om børnenes egen opfattelse af deres kostvaner har ændret sig. (Aktørevaluering). Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 13

14 Etiske og juridiske overvejelser Evaluering involverer altid mennesker, og det er derfor nødvendigt at gennemtænke, hvilke tilsigtede og utilsigtede virkninger evalueringen kan få. Deltagernes anonymitet er et centralt punkt, men også udvælgelsen af spørgsmål, spørgsmålenes formulering og omstændighederne omkring dataindsamlingen skal ske på en etisk forsvarlig måde. Der kan også være juridiske aspekter, der skal afklares i forbindelse med evalueringen. Det kan fx dreje sig om brug af registerdata, identifikation af sociale klienter som informanter eller tilladelse til at interviewe mindreårige. Usikkerheder ved evalueringen Enhver evaluering rummer usikkerhedsmomenter, der kan vanskeliggøre gennemførelsen eller måske gøre det svært at få gavn af resultaterne. Inden evalueringen går i gang, er det en god ide at gennemtænke, hvilke forhold der kan påvirke evalueringsforløbet eller brugbarheden negativt. Det kan fx være for få ressourcer, utilstrækkelige kompetencer eller for kort tid. Andre problemer kan handle om det projekt, der skal evalueres (fx at projektet stopper før tid), eller vanskeligheder med at indsamle data (fx på grund af sprogvanskeligheder). Et godt overblik over de usikkerhedsmomenter, man kan forvente at opleve, vil gøre det nemmere at styre evalueringens forløb, fx ved at gennemføre en risikoanalyse. Grundig planlægning med mulighed for ændringer Designfasen er krævende, for i den skal man forsøge på forhånd at få et overblik over hele evalueringen. Jo mere man kan fastlægge på forhånd, jo bedre. Dog skal der være plads til at ændre i designet, hvis der dukker noget op i løbet af evalueringsprocessen, som taler for, at man gør dette. 14 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

15 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 15

16 Dataindsamling og analyse Dette kapitel handler om de overvejelser, som det er en god ide at gøre sig om dataindsamlingen. Desuden berører kapitlet, hvordan man kan gribe analysen an. Kvantitativ eller kvalitativ dataindsamling Allerede når man designer evalueringen, skal man tage stilling til de metoder, der skal bruges til indsamling af data. Hvilke metoder der er bedst egnet, afhænger i høj grad af formålet med evalueringen. Overordnet kan man skelne mellem to typer af metoder: Kvantitative metoder, hvor data typisk bearbejdes statistisk (fx via spørgeskemaer, registreringsskemaer, fysiologiske målinger eller udtræk af registre) Kvalitative metoder, som kan give mere dybtgående informationer om fx holdninger og adfærd (fx gennem interviews, fokusgrupper, workshopper og deltagerobservation). En kvantitativ metode er ofte bedst, hvis man spørger til forhold, som kan kategoriseres og rangordnes. Kvantitative metoder bruges ofte, når man skal vurdere resultatet/effekten af et projekt. Spørgeskemaundersøgelser som er den mest almindelige kvantitative metode er især velegnede, hvis man ønsker svar fra mange. Skal man et spadestik dybere i forståelsen og fx uddybe årsagssammenhænge, er det en god ide at bruge kvalitative metoder. Kvalitative metoder har især deres styrke, når man skal vurdere, hvorfor et forløb er gået godt eller skidt. Ofte kan man med fordel kombinere de to metoder, så fx en spørgeskemaundersøgelse følges op med kvalitative interviews eller omvendt. Ved en undersøgelse som led i en evaluering af fysisk aktivitet blandt ældre i en kommune kan man fx indlede med at udsende et spørgeskema, hvor man spørger ind til deres motionsvaner og holdninger mv. Dette talmateriale kan suppleres med interviews med de sagsbehandlere i kommunen, der ofte arbejder med ældre. Man kan også vælge at interviewe nogle praktiserende læger i kommunen og personale fra det kommunale sundhedscenter e.l. 16 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

17 Opmærksomhedspunkter i analysen Hvis der ikke er valgt en ekstern evaluator til at stå for evalueringen, kan man i denne fase overveje at købe rådgivning for at hjælpe analysen i gang. Det gælder ikke mindst, hvis evalueringen omfatter analyse af kvantitative data, og man ikke har rådighed over kompetencer i statistisk metode. Flere punkter er værd at være opmærksom på i forbindelse med analysefasen: Forudfattede meninger kan styre synet på de indsamlede data. Statistiske fejl, hvor tilfældigheder tages for signifikante forskelle eller oplysninger i datamaterialet, fx skjulte sammenhænge, overses. Tidskrævende detaljerede undersøgelser af materialet kan forskyde fokus. Det kan være uklart for andre, hvordan resultaterne er opnået, hvis analysen ikke er gennemført systematisk. Validitet og reliabilitet To vigtige begreber i forbindelse med evaluering er validitet og reliabilitet. En undersøgelse eller bestemte data kan have høj eller lav validitet og reliabilitet. Validitet er dataenes gyldighed og relevans for den opstillede evalueringsproblemstilling: Måler man det, man ønsker at måle? Reliabilitet vedrører, hvor præcis og pålidelig målingen er. Kan man stole på data? Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 17

18 Formidling af resultaterne Kapitlet berører, hvad evalueringen skal munde ud i, og hvordan man kan formidle evalueringens resultater. Evalueringsrapporten Når evalueringen er gennemført, skal man formidle resultaterne. Det vil ofte ske i en evalueringsrapport, hvor man samler relevante oplysninger om forløbet, et overblik over de indsamlede data og en gennemgang af den efterfølgende analyse og konklusion. Rapporten kan også indeholde anbefalinger til, hvordan resultaterne kan anvendes i fremtidige projekter. Endelig kan rapporten indeholde en vurdering af evalueringsforløbet med anbefalinger til, hvad man bør gøre og undgå at gøre i lignende evalueringer. Evalueringsrapporten med eventuelle bilag er dokumentationen af evalueringen og fungerer dermed som tilbagemelding til bestilleren af evalueringen. Resultaterne skal formidles effektivt Hvis evalueringen skal være til gavn for andre, må dens resultater formidles effektivt. Ud over dem, der har deltaget i det forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojekt, som er blevet evalueret, vil evalueringen kunne interessere andre professionelle og frivillige, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Desuden er pressen en vigtig målgruppe, og det gælder også informanterne, som har leveret de nødvendige data til evalueringen. Ofte kan det være en god ide at supplere evalueringsrapporten med en mundtlig formidling, fx en fremlæggelse på et møde, en workshop e.l. Når man skal formidle evalueringens resultater, kan man benytte sig af mange formidlingskanaler, fx: Interne notater Møder og konferencer Foredrag Information på hjemmesider Rapporter Pressemeddelelser Artikler til fagblade. 18 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

19 Evalueringen skal følges op af handling Enhver evaluering giver mulighed for at lære af både positive og negative erfaringer fra det forebyggelseseller sundhedsfremmeprojekt, den undersøger. Evalueringen vil derfor som et vigtigt element have et fremadrettet perspektiv den skal danne baggrund for fremtidige projekter, lokalt eller i en større sammenhæng. Mange evalueringsrapporter sættes ind på en hylde uden rigtig at blive brugt i det videre arbejde. Det kræver en bevidst indsats, hvis evalueringen skal være grundlag for det fremtidige arbejde men det forudsætter selvfølgelig, at evalueringen er relevant og velgennemført. Erfaringer fra evalueringen Også evalueringen selv kan evalueres. Det kan næppe undgås, at der opstår uforudsete situationer og måske fejlskøn undervejs, og der vil også være dele af processen, der har fungeret rigtigt godt, og som derfor er væsentlige at fastholde. Ved at vurdere evalueringsforløbet sikrer man, at både de positive og negative erfaringer samles op, så man selv og andre kan få glæde af dem i fremtidige evalueringer. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 19

20 Tjekliste Her er samlet en række spørgsmål, som det er en god ide at besvare, inden man går i gang med at evaluere et forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojekt: Inden du begynder på en evaluering: Hvorfor skal projektet evalueres? Hvem skal gennemføre evalueringen? Har evaluator de rigtige kompetencer? Passer ambitionsniveauet til behovet og ressourcerne? Hvad skal der ske efter evalueringen? Hvordan skal projektbeskrivelsen for evalueringen se ud? Når du skal designe din evaluering: Skal der gennemføres en interessentanalyse? Hvad er de vigtigste evalueringskriterier? Hvilke(n) af de fire overordnede evalueringstyper er mest relevant(e)? Har du inddraget de nødvendige interessenter i arbejdet? Når du skal indsamle data: Skal der bruges kvantitative eller kvalitative metoder eller begge? Hvilken viden har du brug for, og hvordan skaffer du de nødvendige data? 20 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

21 Læs mere om evaluering Dansk EvalueringsSelskab (www.danskevalueringsselskab.dk). Dansk EvalueringsSelskab (DES) er en forening for personer og institutioner, der arbejder med evaluering. Selskabet er en platform for erfaringsudveksling og diskussion af evalueringsfaglige problemstillinger og har i 2004 udarbejdet en evalueringsterminologi, som kan downloades fra hjemmesiden. Den rituelle reflektion om evaluering i organisationer. Peter Dahler-Larsen. Odense Universitetsforlag Bogen sætter evaluering i en organisationsteoretisk sammenhæng og præsenterer teorier om faktorer, der spiller ind på de mange momenter i evalueringsarbejde. Evalueringsmodeller. Hanne Kathrine Krogstrup. Systime Indføring i et udvalg af evalueringsperspektiver og modeller samt tendenser inden for evaluering. Indeholder bl.a. også kriterier for valg af evalueringsmodeller. Evalueringsredskab online håndbog med tips og anbefalinger. Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk/ subsites/evaluering.aspx). Allround-guide med oplysninger om, hvad man skal gøre i den indledede fase af en evaluering. Indeholder også en gennemgang af alle evalueringens faser. Evidens i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen 2007 (http://www.sst.dk/publ/publ2007/cff/ Evidens_forebyggelse/Ev_i_forebyggelse.ppd). Rapporten redegør for, hvordan evidens kan forstås på forebyggelsesområdet, og beskriver fordelene ved at anvende en evidensbaseret tilgang i planlægningen af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i kommunerne og regionerne. Guide til evaluering af forebyggelsesindsatser. Beredskabsstyrelsen 2004 (http://www.brs.dk/ folder/guide/guide.pdf). Grundlæggende indføring i, hvordan man kan gennemføre evaluering af forebyggelsesindsatser inden for beredskabet. Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen 2007 (http:// Guiden består af 10 dele, som tilsammen udgør de relevante overvejelser, som indgår i en systematisk planlægning af en forebyggelsesindsats. Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 21

22 Håndbog i evaluering. Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. Olaf Rieper (red.). AKF Forlag Håndbogens 2. del indeholder eksempler på evalueringer foretaget inden for forskellige sektorer, bl.a. på sundheds- og socialområdet (kapitel 9) og for udsatte grupper (kapitel 12). Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup. Systime Håndbogen præsenterer tre evalueringsmodeller, som der gives en praktisk opskrift på at anvende. Kapitel 4 vil være en god inspirationskilde til planlægning af evalueringsindsatser på social- og sundhedsområdet. The Collaborative, Participatory, and Empowerment Evaluation Topical Interest Group (http:// homepage.mac.com/profdavidf/empowermentevaluation.htm). Hjemmeside under det amerikanske evalueringsselskab American Evaluation Association. Under menupunktet Guides findes et stort antal direkte links til engelsksproget litteratur om selvevaluering. Vejviser til evaluering Til projekterne under Lighed i Sundhed. Sundhedsstyrelsen 2006 (http://www.sst.dk/publ/publ2006/cff/vejviser/vejviseval.pdf). Evalueringsguide knyttet til et bestemt forebyggelses- eller sundhedsfremmeprojekt. Guiden kan dog anvendes af alle, som arbejder med projekter, der skal evalueres. Viden og evidens i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen 2004 (www.sst.dk/publ/publ2004/evidensviden.pdf). I antologien beskriver syv forskellige forskere, hvordan netop deres forskningsdisciplin bidrager til forebyggelsens videngrundlag, og hvilke krav man kan stille til kvaliteten af den forskning, der anvendes. 22 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

23 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 23

24 Gode og systematiske evalueringer gør det nemmere for kommunerne at afgøre, om et forebyggelsesprojekt skal fortsætte i drift efter projektperioden. Evaluering kan også bruges til at dokumentere og sammenligne forebyggelsesindsatser på tværs af forvaltninger og kommuner, så man kan lære af hinandens erfaringer. Sundhedsstyrelsen ønsker med dette temahæfte at inspirere til god evalueringspraksis i kommunerne ved at give en introduktion til vigtige forhold og overvejelser i forbindelse med en evaluering. Håbet er, at temahæftet kan sætte fokus på vigtigheden af at evaluere forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter og komme med forslag til, hvordan evalueringsarbejdet kan gribes an. ww w. s s t.dk Sundhed s s t y r el s en T e l e f on Is l ands Br y g g e 67 T e l e f ax Københ a vn S s s s t.dk

VEJVISER TIL EVALUERING. - til projekterne under LIGHED I SUNDHED

VEJVISER TIL EVALUERING. - til projekterne under LIGHED I SUNDHED VEJVISER TIL EVALUERING - til projekterne under LIGHED I SUNDHED 2006 Vejviser til evaluering - Til projekterne under "Lighed i sundhed" Vejviser til evaluering Til projekterne under Lighed i Sundhed Udarbejdet

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN

UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN Signe Groth Andersson og Sofie Stage Undersøgelse af effekten af øget brugerindflydelse på Overførstergården Platform for brugerindflydelse,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Effektmålinger på kommunalt niveau. Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme

Effektmålinger på kommunalt niveau. Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme + Effektmålinger på kommunalt niveau Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme + Disposition Hvad er en effekt og hvorfor måle dem? Udfordringer på et kommunalt niveau 2

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET?

KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? 78 79 80 81 82 Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter KOMMUNIKATION OM FATTIGDOM OG UDVIKLING VIRKER DET? Håndbog i evaluering af kommunikationsprojekter

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

WOMEX 2008. Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning

WOMEX 2008. Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning 20. februar 2009 Jour.nr.: WOMEX 2008 Evalueringsrapport Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på WOMEX 1.2 Organisering af den danske deltagelse 1.3 Økonomi og ressourcer 1.4 Projektets

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Bækholmsk len Odense Kommune

Bækholmsk len Odense Kommune Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13

Læs mere

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Hvad er kvalitetssikring? Aktiviteter, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere