SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET Publikation 149

Transkript

1 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET Publikation 149 Per Vejrup Hansen ARBEJDSKRAFTBEVÆGELSER OG BESKÆFTIGELSE En registerbaseret undersøgelse af afgang og tilgang af ansatte på arbejdssteder i perioden november november 1981 KØBENHAVN 1985

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 SIGNATURFORKLARING 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 7 KAPITEL 1. SAMMENFATNING OG HOVEDRESULTATER Baggrund og formål Undersøgelsens data Omfattende op- og nedgange i beskæftigelsesniveauet mellem de enkelte arbejdssteder En beskæftigelsesnedgang rammer i højere grad arbejdere end funktionærer. Baggrund og konsekvenser En konjunkturel forklaring på de unges særlige beskæftigelsesproblemer (ungdomsarbejdsløsheden) Store ligheder i mobilitet og beskæftigelsesudvikling jdlandt mænd og kvinder Omfanget af ar-bejdspladsmobilitét og erhvervsmobilitet i perioden Fleksibilitet og specifikke kvalifikationer på arbejdsmarkedet Perspektiver og fortsatte undersøgelser 30 KAPITEL 2. UNDERSØGELSENS DATAMATERIALE OG STATISTI- SKE BEGREBER Det registerbaserede datamateriale. Oversigt 33

3 Undersøgelsens statistiske begreber En karakteristik af undersøgelsesperioden i KAPITEL 3. BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN BLANDT ARBEJDS- STEDER OVER EN ÅRSPERIODE. ET KONJUNKTUR- BILLEDE Indledning Beskæftigelsesudviklingen blandt arbejdssteder og det samlede omfang af afgang blandt de ansatte Omfattende op- og nedgange i beskæftigelsesniveauet mellem de enkelte arbejdssteder 54 KAPITEL 4. KONJUNKTURBETINGEDE ÆNDRINGER I SAMMENSÆT- NINGEN AF DE BESKÆFTIGEDE: EN BESKÆFTIGEL- SESNEDGANG RAMMER I HØJERE GRAD ARBEJDERE END FUNKTIONÆRER Indledning. Beskæftigelsesudvikling og labour hoarding: Årsager og konsekvenser Beskæftigelsesudviklingen blandt arbejdssteder og beskæftigelsesændringer blandt de enkelte stillingsgrupper Arbejdspladsmobiliteten blandt stilling sgrupper. Efterspørgselsbetingede forskelle i afgang og tilgang Konsekvenser for forskelle i omfanget af arbejdspladsmobilitet og ledighed Konsekvenser for forudsætninger i beskæf tigelsesprognoser og forekomst af substitution 86 KAPITEL 5. MOBILITET OG BESKÆFTIGELSE BLANDT UNGE: ÅRSAGER TIL DE UNGES SÆRLIGE BESKÆFTIGEL- SESPROBLEMER. FINDES DER EN "18 ÅRS EF- FEKT"? 95

4 5.1. Indledning. Undersøgelser af årsager til ungdomsarbejdsløsheden De unges andel af beskæftigede og af afgang og tilgang af ansatte på arb'ejdssteder 98 S' Beskæftigelsesudviklingen og de unges beskæftigelsesposition Arbejdspladsmobiliteten blandt unge og øvrige aldersgrupper. Forskelle i omfanget af afgang og tilgang En konjunkturel forklaring på de unges særlige beskæftigelsesproblemer Findes der en "18 års effekt": Afskediges unge, når de fylder 18 år? Konklusion 129 KAPITEL 6. EN BESKRIVELSE AF ARBEJDSPLADSMOBILITETENS OMFANG I PERIODEN i Indledning Arbejdspladsmobiliteten inden for erhverv, små og store arbejdssteder samt geografiske områder Arbejdspladsmobiliteten blandt stillingsgrupper og uddannelseskategorier, herunder lærlinge og efg-elever Arbejdspladsmobilitet og beskæftigelsesændringer blandt mænd og kvinder En sammenfattende analyse af forskelle i arbejdspladsmobiliteten 159 KAPITEL 7. MOBILITETEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I PERIODEN ERHVERVSSKIFT OG FLEKSIBILITET Indledning og problemstillinger. Kvalifikationsaspektet Skift af erhverv og skift til og fra arbejdsløshed eller placering uden for arbejdsstyrken 169

5 En beskrivelse af omfang og forskelle blandt erhverv, stillingsgrupper, mænd og } kvinder samt uddannelseskategorier ' En analyse af forskelle \i afgang til arbejdsløshed samt i omfanget af erhvervsskift Bevægelighed: Fleksibilitet eller gøgeungeeffekt? Erhvervsskift og skift af stillingsgruppe Omfanget af skift til og fra de enkelte erhverv Sammenfattende synsvinkler omkring bevægelighed, fleksibilitet og specifikke kvalifikationer 198 BILAG A. BILAGSTABELLER 203 BILAG B. DET REGISTERBASEREDE DATAMATERIALE 217 B.1. Stikprøven af arbejdssteder 218 B.1.1. Stikprøvegrundlaget: Arbejdssteder med 5 årsværk og derover. Dets repræsentativitet. 218 B.1.2. Afgrænsningen af den endelige stikprøve: Identifikation af bevarede arbejdssteder B.1.3. Appendiks: Omfanget af skift i arbejdsstedntifikation og i branchekode blandt udsnittet af bevarede arbejdssteder B.2. Sammenkoblingen af arbejdssteds- og personoplysninger. Afgrænsninger af persongruppen af ansatte 233 B.3. Det endelige datamateriale. Databasestruktur og variabelindhold 238 BILAG C. BEGREBER OG DEFINITIONER 24 5 BILAG D. OVERSIGT OVER GRUPPERINGER 251 LITTERATURLISTE 255 Socialforskningsinstituttets skrifter n 1. januar