Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser
|
|
- Ivar Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder Anni Ankjær-Jensen, dir. tlf Direktør, professor Jes Søgaard, dir. tlf DSI rapport Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser kan downloades gratis fra ISBN (Sammenfatning) Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax
2 Sammenfatning Strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 har medført en ændret finansiering af det danske sundhedsvæsen. Den tidligere amtskommunale skattefinansiering af sygehusvæsen og sygesikringen er afløst af statstilskud og mere beskedne kommunale bidrag. Den nye kommunale medfinansiering tager udgangspunkt i faste beløb pr. indbygger og aktivitetsbestemte betalinger. Der er her tale om en udvikling, der kan genfindes i andre europæiske lande. Kommunernes nye rolle som køber af sundhedsydelser til sine borgere og som producent af egne sundhedsydelser giver anledning til mange tanker og forventninger omkring udviklingen af den primære sundhedssektor. Kommunal medfinansiering er således set som et incitament til at styrke primærsektoren og som et skridt på vejen mod en mere effektiv arbejdsdeling mellem sektorerne. Men mange mener, at kommunernes mulighed for at udvikle den primære sundhedssektor er begrænset, og at de økonomiske incitamenter er for små. Hvad kan man forvente at opnå, og hvilke erfaringer har man i andre lande, der har været vidne til tilsvarende reformer på sundhedsområdet? Opsummering På baggrund af en omtale af den i 2007 gennemførte strukturreform, dens indhold og intentioner, gennemgår rapporten det konkrete indhold af den kommunale medfinansiering i fremtiden. Beregninger af grundbidrag og aktivitetsbestemt finansiering fører frem til, at den kommunale medfinansiering vil udgøre 4-5,5 % af de samlede kommunale driftsudgifter i En diskussion af hvilke faktorer, der påvirker de kommunale betalinger samt kommunernes muligheder for at påvirke udgifterne, munder ud i, at såvel væksten i efterspørgslen efter sundhedsydelser som ændringer i udbudet af sundhedsydelser kan forventes at medføre en stigning i de kommunale betalinger. Endvidere konkluderes det, at kommunernes mulighed for at påvirke denne udvikling er begrænset. En gennemgang af danske og udenlandske reformer viser, at de sidste 20 års reformer i de vestlige lande har en række fælles træk. Sundhedssystemerne har stået over for en række fælles udfordringer, og landene har været påvirket af samme internationale politiske og ideologiske strømninger. Strukturreformens ændringer på sundhedsområdet i Danmark er således med enkelte undtagelser en genspejling af udenlandske reformtrends. Styrkelsen af de danske kommuners rolle på sundhedsområdet og indførelsen af kommunal medfinansiering svarer i princippet til de ændringer, der er observeret i England og Finland. De danske kommuners medfinansieringsgrad er dog betydeligt lavere end i de to andre lande. Ved en reform i 1993 blev de finske kommuner ansvarlige for finansieringen af det finske sygehusvæsen, der er organiseret i 21 hospitalsdistrikter. En gennemgang af de finske erfaringer viser, at samlingen af ansvaret for finansieringen af både det primære og det sekundære sundhedsvæsen har ført til flere kommunale initiativer med henblik på at reducere kommunernes betalinger til hospitalsdistriktet. Initiativerne har dog ikke altid ført til omkostningseffektive løsninger. En strategi har således været at hjemtage specialiserede behandlinger fra sygehusene og hermed åbne for tilbud af de samme ydelser i begge sektorer. En anden mere omkostningseffektiv strategi har været at forbedre koordineringen imellem de to sektorer. Indsatsen for at påvirke forbruget i sygehusdistriktet varierer dog, bl.a. fordi kommunerne har forskellige holdninger til, hvor meget de reelt kan påvirke forbruget af sygehusydelser. På trods af den tætte organisatoriske tilknytning er samarbejdet mellem de to sektorer præget af mistillid. Konflikterne begrundes i forskelle i målsætninger og informationsniveau, f.eks. at kommunerne ikke har kendskab til sygehusenes omkostningsstruktur, og at kommunerne ikke har den fornødne kliniske indsigt. De finske erfaringer kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, da de finske kommuner betaler en betydelig større del af sygehusudgifterne end de danske, og dermed har mulighed for en større økonomisk gevinst ved at etablere primærkommunale tilbud. I England har man i slutningen af 1990 erne oprettet Primary Care Trusts (PCT), der fik til opgave at udvikle den primære sundhedssektor, at planlægge, tilvejebringe og finansiere både primære og sekundære sundhedsydelser samt at fremme folkesundheden. PCT udbyder i vidt omfang selv primære sundhedsydelser, mens ydelser fra sekundærsektoren (sygehusene) og visse dele af primærsektoren (praksissektoren) tilvejebringes gennem indgåelse af kontrakter. Side 2
3 En gennemgang af de engelske erfaringer med PCT viser, at der er etableret en række nye tilbud i den primære sundhedssektor, dels med henblik på forbedret kvalitet i den primære sundhedssektor, dels for at erstatte sygehusydelser. Der er mange eksempler på, at PCT støtter forebyggelsesprogrammer både inden for sundhedsvæsenet og i andre sektorer, men PCT har ikke formået at få nogen større indflydelse på hvilke ydelser, sygehusene leverer til deres borgere. Årsagen hertil er manglende gennemslagskraft over for sygehusene. De praktiserende læger, der ligesom i Danmark er selvstændigt erhvervsdrivende, indtager en nøgleposition i opnåelse af PCT s målsætninger. Imidlertid er ikke alle prakriserende læger lige interesserede i at involvere sig i PCT s aktiviteter. I England finansierer PCT 75 % af sygehusudgifterne og har alment praktiserende læger tilknyttet. Konklusion Vi har mere detaljeret sammenholdt erfaringer fra Finland og England med danske forhold, og det har givet anledning til følgende konklusioner. Finske erfaringer med relevans for Danske forhold Mange finske kommuner gør en stor indsats for at reducere deres udgifter til forbrug af ydelser i sygehusdistriktet. Indsatsen sker ved etablering af konkurrerende tilbud dobbelt service strategi eller i form af koordinering med sygehusdistriktet, så patientforløbet på tværs af de to sektorer optimeres forbedret koordinerings strategi. De danske kommuners medfinansiering af sygehusvæsenet er lavere end de finske kommuners. De finske kommuner har et veludbygget primært sundhedsvæsen med bl.a. kommunalt ansatte læger. Derfor vil de danske kommuners bestræbelser for øget indsats sikkert være mindre end de finske kommuners, ligesom deres mulighed for at etablere sundhedstilbud vil være mere begrænsede. For eksempel forudsætter lægelig medvirken i et kommunalt sundhedstilbud et samarbejde med praktiserende læger. Indsatsen for at evaluere de finske kommuners sundhedstilbud er begrænset. Tilsyneladende er kun få tilbud omkostningseffektive. Den manglende evaluering begrundes med manglende ekspertise og for få ressourcer. De økonomiske overvejelser er ofte præget af kortsigtede kasseøkonomiske betragtninger. Også i Danmark må det forventes, at mangel på ressourcer vil medføre, at der i kun i begrænset omfang vil blive foretaget økonomisk og effektmæssig opfølgning på de nye kommunale sundhedstilbud. Kommunal medfinansiering kan også i Danmark medføre, at beslutninger træffes ud fra kasseøkonomiske frem for samfundsøkonomiske overvejelser. De finske kommuner oplever stigende udgifter til deres borgeres sygehusforbrug samt en betydelig budgetusikkerhed, bl.a. fordi de endelige udgifter først kendes sidst på året. Den demografiske udvikling samt fremkomsten af nye og dyrere behandlingsmuligheder vil også i Danmark føre til et pres på kommunernes udgifter til sygehusvæsenet. På grund af forsinkelser i sygehusenes diagnoseregistrering kender de danske kommuner også først ved årsafslutningen de endelige udgifter. Forholdet mellem de finske kommuner og de finske sygehusdistrikter er præget af mistillid begrundet i forskelle i målsætninger og informationsniveau. Også i Danmark har kommuner og regioner forskellige målsætninger. Regionerne har som mål at øge indtægterne fra kommunerne (og staten), mens kommunerne (og staten) skal prioritere mellem udgifter til sundhedsvæsenet og udgifterne til andre kommunale opgaver samt undgå skattestigninger. Der vil desuden være forskelle i den kliniske viden, som giver anledning til mistillid, f.eks. forskelle i forventningerne til hvornår en patient er parat til at blive udskrevet fra sygehus. Erfaringer fra England med relevans for danske forhold Dannelse af Primart Care Trusts (PCT) i England har medført en udbygning af tilbudene i den primære sundhedssektor. Den har bl.a. omfattet lettere adgang til praktiserende sundhedspersonale, etablering af tværfaglige tilbud i almen lægepraksis, ændrede overenskomster for praktiserende læger og øget specialisering af både læger og sygeplejersker med arbejde i primærsektoren. Side 3
4 De danske kommuners medfinansiering af sygehusudgifterne er lavere end de engelske PCT s medfinansiering, og derfor vil den umiddelbare økonomiske gevinst ved en udbygning af den primære sundhedstjeneste i Danmark være mindre. Imidlertid er mange af de engelske initiativer også relevante i en dansk sammenhæng, når vi ønsker at styre sundhedsvæsenet efter LEON-princippet og frigøre kapacitet på sygehusene til de specialiserede behandlinger. En af PCT s opgaver har været at indgå kontrakter med sygehusene om køb af ydelser til sine borgere. PCT har dog ikke haft succes med at opnå indflydelse på sygehusenes tilbud til PCT s indbyggere, hvilket begrundes ned manglende gennemslagskraft over for sygehusenes klinikere. I det omfang de danske kommuner - nu eller i fremtiden - ønsker at få indflydelse på de tilbud, deres borgere får på regionens sygehuse, må også de forvente problemer med at opnå den ønskede gennemslagskraft, bl.a. på grund af en kompetencekløft imellem de to sektorer. PCT har iværksat mange initiativer inden for folkesundhedsområdet, enten inden for sundhedsvæsenets eget regi eller gennem støtte til programmer i andre sektorer. Medarbejderne savner dog national støtte på området og viden om, hvilke forebyggelsesprogrammer der er effektive. Det må forventes, at danske kommuner også vil gøre en indsats på forebyggelsesområdet. Med udgangspunkt i de engelske erfaringer bør det sikres, at kommunerne støttes i opgaven, og at der fremskaffes evidens for, hvilke forebyggelsesindsatser der er omkostningseffektive. De praktiserende læger spiller en nøglerolle i relation til opnåelse af PCT s målsætninger, f.eks. i relation til udbygning af den primære sundhedssektor og i relation til kontraktforhandlinger med sygehusene. Manglende resultater begrundes ofte med manglende engagement hos de praktiserende læger. Både i Danmark og i England er praktiserende læger selvstændige erhvervsdrivende. Også i Danmark vil det være en forudsætning for en udbygning af tilbudene i den primære sundhedssektor, at praksissektoren har et ønske om - samt tilstrækkelige ressourcer til - at medvirke. Der foreligger kun i begrænset omfang opfølgninger på, om de mange omlægninger i den engelske sundhedssektor har været omkostningseffektive. Et voksende antal PCT har i de senere år haft budgetoverskridelser, hvilket tyder på, at udvidelserne i den primære sundhedssektor ikke har resulteret i besparelser på udgifterne til sygehusvæsenet. Også i Danmark kan resultatet af en kommunal udbygning af sundhedssektoren medføre pres på de kommunale budgetter. Der bør derfor følges op på omkostnings- og effektmæssige konsekvenser af nye sundhedstilbud i kommunalt regi. Samlet konklusion Selv om forskelle i faglige, politiske og historiske forudsætninger indebærer, at erfaringer fra et land ikke umiddelbart kan overføres til et andet land, synes det muligt på grundlag af analysen af erfaringerne fra Finland og England at drage en række konklusioner. Samlingen af ansvaret for finansiering af det primære og det sekundære sundhedsvæsen hos den part, der i forvejen har ansvaret for tilvejebringelse af primære sundhedsydelser, vil føre til en styrkelse af den primære sundhedssektor. Styrkelsen kan enten være i form af forbedring af den tværgående koordination mellem de to sektorer, egentlig substitution fra den sekundære til de primære sundhedssektor, eller etablering af tilbud i primærsektoren der konkurrerer med sygehusvæsenet. De nye initiativer i den primære sundhedssektor er ikke altid omkostningseffektive, og indsatsen for at evaluere nye tiltag er begrænset. Dette kan føre til en stigning i de samlede sundhedsudgifter. Samarbejdet imellem sygehusvæsenet og den part, der har finansieringsansvaret (i Finland kommunerne og i England PCT), er præget af manglende ligeværdighed. Dette skyldes forskelle i målsætninger og informationsniveau. Den manglende ligeværdighed giver sig udslag i, at finansieringspartens mulighed for at få indflydelse på de ydelser, sygehusene leverer til befolkningen er begrænset. Den manglende ligeværdighed giver sig desuden udslag i en generel mistillid imellem parterne. Side 4
5 De alment praktiserende læger indtager en nøgleposition i relation til udviklingen af den primære sundhedssektor. Dette gælder både i relation til samarbejdet med det specialiserede sygehusvæsen og i relation til mulighederne for at udvikle den primære sundhedssektor. De må derfor åbent og konstruktivt inddrages i samarbejdet mellem kommuner og regioner. Side 5
Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser
Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport 2007.03 Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Udfordringer og muligheder for kommuner og regioner Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Kommunal medfinansiering af
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereAnalyse af henvisningsmønstret i almen praksis
Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte
Læs merePraktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..
Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs mereDRG konferencen Kommunal medfinansiering
DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om
Læs mereFremtidens sygehusvæsenet Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg
Fremtidens sygehusvæsenet Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg Trends, der udfordrer Kilde: Betina Højgaard og Jakob Kjellberg (2017): Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen.
Læs mereForebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Indsats og udfordringer i forbindelse med samarbejde på tværs af sektorer i Horsens-klyngen.
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereSundhedsøkonomi & sundhedspolitik
Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereSammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Læs mereKommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs mereEvaluering af Fusionspraksis
Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereAlmen praksis som koordinator - en international belysning
Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Almen praksis som koordinator - en international belysning Sammenfatning Jakob Kjellberg, Jeppe Sørensen, Jakob Hansen, Susan Andersen, Louise Avnstrøm, Louise Borgstrøm
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereNOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd
NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereHovedkonto 4 Sundhedsområdet
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.4 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Regnskab 2016 Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs mereBilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5
Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 24.05.06 Journalnr.: 1-00-6-06 Forslag
Læs mereBrugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereHvordan kan det specialiserede sygehusvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på fagligheden?
Christina Holm-Petersen, senior projektleder, PhD. Hvordan kan det specialiserede sygehusvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på fagligheden? KVALITET på nye måder Kvaliteten skal øges, brugerne
Læs mereEksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet
25-02-2013 Sag nr. 11/2128 Dokumentnr. 17799/12 Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet Dette papir beskriver de udenlandske erfaringer med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller i
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mere2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"
"Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereStrategi for fremtidens ambulante behandling
Strategi for fremtidens ambulante behandling Sundhedsvæsenet i Danmark står over for markante udfordringer i de kommende år. Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere ældre, og samtidig stiger
Læs mereGenoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven
Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af
Læs mereForslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011
KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i
Læs mereSundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor
Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!
Læs mereFremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.
Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereKonsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereOversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereI en lille båd der gynger
Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereNotat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering
Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering September 2014 Indledning Kommunerne fik med strukturreformen i 2007 en ny og større rolle på sundhedsområdet, og målet var dengang
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs merePresseresumé Budgetredegørelse 2010
Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen
Læs mereBudget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereKan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU
Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2008
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereSundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune
Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for Knæartrose
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereErfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet
Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereSundhedsområdet. Spørgsmål i forbindelse med evt. tekniske problemer kan rettes til Kenneth Mollerup Sørensen (tlf ,
Sundhedsområdet Som led i KL s interessevaretagelse og statistikproduktion indhenter KL hvert år en række oplysninger om de kommunale budgetter og budgetforudsætninger. Dette spørgeskema indeholder en
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereEt sundhedsvæsen i verdensklasse
09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mere