Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser"

Transkript

1 Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder Anni Ankjær-Jensen, dir. tlf Direktør, professor Jes Søgaard, dir. tlf DSI rapport Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser kan downloades gratis fra ISBN (Sammenfatning) Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax

2 Sammenfatning Strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 har medført en ændret finansiering af det danske sundhedsvæsen. Den tidligere amtskommunale skattefinansiering af sygehusvæsen og sygesikringen er afløst af statstilskud og mere beskedne kommunale bidrag. Den nye kommunale medfinansiering tager udgangspunkt i faste beløb pr. indbygger og aktivitetsbestemte betalinger. Der er her tale om en udvikling, der kan genfindes i andre europæiske lande. Kommunernes nye rolle som køber af sundhedsydelser til sine borgere og som producent af egne sundhedsydelser giver anledning til mange tanker og forventninger omkring udviklingen af den primære sundhedssektor. Kommunal medfinansiering er således set som et incitament til at styrke primærsektoren og som et skridt på vejen mod en mere effektiv arbejdsdeling mellem sektorerne. Men mange mener, at kommunernes mulighed for at udvikle den primære sundhedssektor er begrænset, og at de økonomiske incitamenter er for små. Hvad kan man forvente at opnå, og hvilke erfaringer har man i andre lande, der har været vidne til tilsvarende reformer på sundhedsområdet? Opsummering På baggrund af en omtale af den i 2007 gennemførte strukturreform, dens indhold og intentioner, gennemgår rapporten det konkrete indhold af den kommunale medfinansiering i fremtiden. Beregninger af grundbidrag og aktivitetsbestemt finansiering fører frem til, at den kommunale medfinansiering vil udgøre 4-5,5 % af de samlede kommunale driftsudgifter i En diskussion af hvilke faktorer, der påvirker de kommunale betalinger samt kommunernes muligheder for at påvirke udgifterne, munder ud i, at såvel væksten i efterspørgslen efter sundhedsydelser som ændringer i udbudet af sundhedsydelser kan forventes at medføre en stigning i de kommunale betalinger. Endvidere konkluderes det, at kommunernes mulighed for at påvirke denne udvikling er begrænset. En gennemgang af danske og udenlandske reformer viser, at de sidste 20 års reformer i de vestlige lande har en række fælles træk. Sundhedssystemerne har stået over for en række fælles udfordringer, og landene har været påvirket af samme internationale politiske og ideologiske strømninger. Strukturreformens ændringer på sundhedsområdet i Danmark er således med enkelte undtagelser en genspejling af udenlandske reformtrends. Styrkelsen af de danske kommuners rolle på sundhedsområdet og indførelsen af kommunal medfinansiering svarer i princippet til de ændringer, der er observeret i England og Finland. De danske kommuners medfinansieringsgrad er dog betydeligt lavere end i de to andre lande. Ved en reform i 1993 blev de finske kommuner ansvarlige for finansieringen af det finske sygehusvæsen, der er organiseret i 21 hospitalsdistrikter. En gennemgang af de finske erfaringer viser, at samlingen af ansvaret for finansieringen af både det primære og det sekundære sundhedsvæsen har ført til flere kommunale initiativer med henblik på at reducere kommunernes betalinger til hospitalsdistriktet. Initiativerne har dog ikke altid ført til omkostningseffektive løsninger. En strategi har således været at hjemtage specialiserede behandlinger fra sygehusene og hermed åbne for tilbud af de samme ydelser i begge sektorer. En anden mere omkostningseffektiv strategi har været at forbedre koordineringen imellem de to sektorer. Indsatsen for at påvirke forbruget i sygehusdistriktet varierer dog, bl.a. fordi kommunerne har forskellige holdninger til, hvor meget de reelt kan påvirke forbruget af sygehusydelser. På trods af den tætte organisatoriske tilknytning er samarbejdet mellem de to sektorer præget af mistillid. Konflikterne begrundes i forskelle i målsætninger og informationsniveau, f.eks. at kommunerne ikke har kendskab til sygehusenes omkostningsstruktur, og at kommunerne ikke har den fornødne kliniske indsigt. De finske erfaringer kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, da de finske kommuner betaler en betydelig større del af sygehusudgifterne end de danske, og dermed har mulighed for en større økonomisk gevinst ved at etablere primærkommunale tilbud. I England har man i slutningen af 1990 erne oprettet Primary Care Trusts (PCT), der fik til opgave at udvikle den primære sundhedssektor, at planlægge, tilvejebringe og finansiere både primære og sekundære sundhedsydelser samt at fremme folkesundheden. PCT udbyder i vidt omfang selv primære sundhedsydelser, mens ydelser fra sekundærsektoren (sygehusene) og visse dele af primærsektoren (praksissektoren) tilvejebringes gennem indgåelse af kontrakter. Side 2

3 En gennemgang af de engelske erfaringer med PCT viser, at der er etableret en række nye tilbud i den primære sundhedssektor, dels med henblik på forbedret kvalitet i den primære sundhedssektor, dels for at erstatte sygehusydelser. Der er mange eksempler på, at PCT støtter forebyggelsesprogrammer både inden for sundhedsvæsenet og i andre sektorer, men PCT har ikke formået at få nogen større indflydelse på hvilke ydelser, sygehusene leverer til deres borgere. Årsagen hertil er manglende gennemslagskraft over for sygehusene. De praktiserende læger, der ligesom i Danmark er selvstændigt erhvervsdrivende, indtager en nøgleposition i opnåelse af PCT s målsætninger. Imidlertid er ikke alle prakriserende læger lige interesserede i at involvere sig i PCT s aktiviteter. I England finansierer PCT 75 % af sygehusudgifterne og har alment praktiserende læger tilknyttet. Konklusion Vi har mere detaljeret sammenholdt erfaringer fra Finland og England med danske forhold, og det har givet anledning til følgende konklusioner. Finske erfaringer med relevans for Danske forhold Mange finske kommuner gør en stor indsats for at reducere deres udgifter til forbrug af ydelser i sygehusdistriktet. Indsatsen sker ved etablering af konkurrerende tilbud dobbelt service strategi eller i form af koordinering med sygehusdistriktet, så patientforløbet på tværs af de to sektorer optimeres forbedret koordinerings strategi. De danske kommuners medfinansiering af sygehusvæsenet er lavere end de finske kommuners. De finske kommuner har et veludbygget primært sundhedsvæsen med bl.a. kommunalt ansatte læger. Derfor vil de danske kommuners bestræbelser for øget indsats sikkert være mindre end de finske kommuners, ligesom deres mulighed for at etablere sundhedstilbud vil være mere begrænsede. For eksempel forudsætter lægelig medvirken i et kommunalt sundhedstilbud et samarbejde med praktiserende læger. Indsatsen for at evaluere de finske kommuners sundhedstilbud er begrænset. Tilsyneladende er kun få tilbud omkostningseffektive. Den manglende evaluering begrundes med manglende ekspertise og for få ressourcer. De økonomiske overvejelser er ofte præget af kortsigtede kasseøkonomiske betragtninger. Også i Danmark må det forventes, at mangel på ressourcer vil medføre, at der i kun i begrænset omfang vil blive foretaget økonomisk og effektmæssig opfølgning på de nye kommunale sundhedstilbud. Kommunal medfinansiering kan også i Danmark medføre, at beslutninger træffes ud fra kasseøkonomiske frem for samfundsøkonomiske overvejelser. De finske kommuner oplever stigende udgifter til deres borgeres sygehusforbrug samt en betydelig budgetusikkerhed, bl.a. fordi de endelige udgifter først kendes sidst på året. Den demografiske udvikling samt fremkomsten af nye og dyrere behandlingsmuligheder vil også i Danmark føre til et pres på kommunernes udgifter til sygehusvæsenet. På grund af forsinkelser i sygehusenes diagnoseregistrering kender de danske kommuner også først ved årsafslutningen de endelige udgifter. Forholdet mellem de finske kommuner og de finske sygehusdistrikter er præget af mistillid begrundet i forskelle i målsætninger og informationsniveau. Også i Danmark har kommuner og regioner forskellige målsætninger. Regionerne har som mål at øge indtægterne fra kommunerne (og staten), mens kommunerne (og staten) skal prioritere mellem udgifter til sundhedsvæsenet og udgifterne til andre kommunale opgaver samt undgå skattestigninger. Der vil desuden være forskelle i den kliniske viden, som giver anledning til mistillid, f.eks. forskelle i forventningerne til hvornår en patient er parat til at blive udskrevet fra sygehus. Erfaringer fra England med relevans for danske forhold Dannelse af Primart Care Trusts (PCT) i England har medført en udbygning af tilbudene i den primære sundhedssektor. Den har bl.a. omfattet lettere adgang til praktiserende sundhedspersonale, etablering af tværfaglige tilbud i almen lægepraksis, ændrede overenskomster for praktiserende læger og øget specialisering af både læger og sygeplejersker med arbejde i primærsektoren. Side 3

4 De danske kommuners medfinansiering af sygehusudgifterne er lavere end de engelske PCT s medfinansiering, og derfor vil den umiddelbare økonomiske gevinst ved en udbygning af den primære sundhedstjeneste i Danmark være mindre. Imidlertid er mange af de engelske initiativer også relevante i en dansk sammenhæng, når vi ønsker at styre sundhedsvæsenet efter LEON-princippet og frigøre kapacitet på sygehusene til de specialiserede behandlinger. En af PCT s opgaver har været at indgå kontrakter med sygehusene om køb af ydelser til sine borgere. PCT har dog ikke haft succes med at opnå indflydelse på sygehusenes tilbud til PCT s indbyggere, hvilket begrundes ned manglende gennemslagskraft over for sygehusenes klinikere. I det omfang de danske kommuner - nu eller i fremtiden - ønsker at få indflydelse på de tilbud, deres borgere får på regionens sygehuse, må også de forvente problemer med at opnå den ønskede gennemslagskraft, bl.a. på grund af en kompetencekløft imellem de to sektorer. PCT har iværksat mange initiativer inden for folkesundhedsområdet, enten inden for sundhedsvæsenets eget regi eller gennem støtte til programmer i andre sektorer. Medarbejderne savner dog national støtte på området og viden om, hvilke forebyggelsesprogrammer der er effektive. Det må forventes, at danske kommuner også vil gøre en indsats på forebyggelsesområdet. Med udgangspunkt i de engelske erfaringer bør det sikres, at kommunerne støttes i opgaven, og at der fremskaffes evidens for, hvilke forebyggelsesindsatser der er omkostningseffektive. De praktiserende læger spiller en nøglerolle i relation til opnåelse af PCT s målsætninger, f.eks. i relation til udbygning af den primære sundhedssektor og i relation til kontraktforhandlinger med sygehusene. Manglende resultater begrundes ofte med manglende engagement hos de praktiserende læger. Både i Danmark og i England er praktiserende læger selvstændige erhvervsdrivende. Også i Danmark vil det være en forudsætning for en udbygning af tilbudene i den primære sundhedssektor, at praksissektoren har et ønske om - samt tilstrækkelige ressourcer til - at medvirke. Der foreligger kun i begrænset omfang opfølgninger på, om de mange omlægninger i den engelske sundhedssektor har været omkostningseffektive. Et voksende antal PCT har i de senere år haft budgetoverskridelser, hvilket tyder på, at udvidelserne i den primære sundhedssektor ikke har resulteret i besparelser på udgifterne til sygehusvæsenet. Også i Danmark kan resultatet af en kommunal udbygning af sundhedssektoren medføre pres på de kommunale budgetter. Der bør derfor følges op på omkostnings- og effektmæssige konsekvenser af nye sundhedstilbud i kommunalt regi. Samlet konklusion Selv om forskelle i faglige, politiske og historiske forudsætninger indebærer, at erfaringer fra et land ikke umiddelbart kan overføres til et andet land, synes det muligt på grundlag af analysen af erfaringerne fra Finland og England at drage en række konklusioner. Samlingen af ansvaret for finansiering af det primære og det sekundære sundhedsvæsen hos den part, der i forvejen har ansvaret for tilvejebringelse af primære sundhedsydelser, vil føre til en styrkelse af den primære sundhedssektor. Styrkelsen kan enten være i form af forbedring af den tværgående koordination mellem de to sektorer, egentlig substitution fra den sekundære til de primære sundhedssektor, eller etablering af tilbud i primærsektoren der konkurrerer med sygehusvæsenet. De nye initiativer i den primære sundhedssektor er ikke altid omkostningseffektive, og indsatsen for at evaluere nye tiltag er begrænset. Dette kan føre til en stigning i de samlede sundhedsudgifter. Samarbejdet imellem sygehusvæsenet og den part, der har finansieringsansvaret (i Finland kommunerne og i England PCT), er præget af manglende ligeværdighed. Dette skyldes forskelle i målsætninger og informationsniveau. Den manglende ligeværdighed giver sig udslag i, at finansieringspartens mulighed for at få indflydelse på de ydelser, sygehusene leverer til befolkningen er begrænset. Den manglende ligeværdighed giver sig desuden udslag i en generel mistillid imellem parterne. Side 4

5 De alment praktiserende læger indtager en nøgleposition i relation til udviklingen af den primære sundhedssektor. Dette gælder både i relation til samarbejdet med det specialiserede sygehusvæsen og i relation til mulighederne for at udvikle den primære sundhedssektor. De må derfor åbent og konstruktivt inddrages i samarbejdet mellem kommuner og regioner. Side 5

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport 2007.03 Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Udfordringer og muligheder for kommuner og regioner Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Kommunal medfinansiering af

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen.. Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

DRG konferencen Kommunal medfinansiering

DRG konferencen Kommunal medfinansiering DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om

Læs mere

Fremtidens sygehusvæsenet Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg

Fremtidens sygehusvæsenet Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg Fremtidens sygehusvæsenet Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg Trends, der udfordrer Kilde: Betina Højgaard og Jakob Kjellberg (2017): Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen.

Læs mere

Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud

Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Indsats og udfordringer i forbindelse med samarbejde på tværs af sektorer i Horsens-klyngen.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Almen praksis som koordinator - en international belysning

Almen praksis som koordinator - en international belysning Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Almen praksis som koordinator - en international belysning Sammenfatning Jakob Kjellberg, Jeppe Sørensen, Jakob Hansen, Susan Andersen, Louise Avnstrøm, Louise Borgstrøm

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

NOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd

NOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,

Læs mere

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer

Læs mere

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.4 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Regnskab 2016 Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5 Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 24.05.06 Journalnr.: 1-00-6-06 Forslag

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Hvordan kan det specialiserede sygehusvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på fagligheden?

Hvordan kan det specialiserede sygehusvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på fagligheden? Christina Holm-Petersen, senior projektleder, PhD. Hvordan kan det specialiserede sygehusvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på fagligheden? KVALITET på nye måder Kvaliteten skal øges, brugerne

Læs mere

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet 25-02-2013 Sag nr. 11/2128 Dokumentnr. 17799/12 Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet Dette papir beskriver de udenlandske erfaringer med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller i

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"

2. Sundhedsområdet. Aftale om strukturreform "Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Strategi for fremtidens ambulante behandling

Strategi for fremtidens ambulante behandling Strategi for fremtidens ambulante behandling Sundhedsvæsenet i Danmark står over for markante udfordringer i de kommende år. Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere ældre, og samtidig stiger

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe

Læs mere

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i

Læs mere

Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor

Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!

Læs mere

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering

Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering September 2014 Indledning Kommunerne fik med strukturreformen i 2007 en ny og større rolle på sundhedsområdet, og målet var dengang

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Presseresumé Budgetredegørelse 2010 Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen

Læs mere

Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets

Læs mere

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Sundhedsområdet. Spørgsmål i forbindelse med evt. tekniske problemer kan rettes til Kenneth Mollerup Sørensen (tlf ,

Sundhedsområdet. Spørgsmål i forbindelse med evt. tekniske problemer kan rettes til Kenneth Mollerup Sørensen (tlf , Sundhedsområdet Som led i KL s interessevaretagelse og statistikproduktion indhenter KL hvert år en række oplysninger om de kommunale budgetter og budgetforudsætninger. Dette spørgeskema indeholder en

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere