Direktionens budgetnotat til budget

Transkript

1 Sagsnr Ø Dato Sagsbehandler Annette Wendt Direktionens budgetnotat til budget Resume Dette notat giver et overblik over, hvordan budgettet for ser ud på nuværende tidspunkt. Notatet er suppleret af en lang række andre dokumenter, som beskriver forskellige delelementer af budgettet nærmere. Der er fx en beskrivelse af hvert enkelt reduktionsforslag og hvert enkelt anlægsforslag og baggrundsmateriale som fx økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Alle dokumenter er samlet i én dagsorden i Ditmer. Balancen til budgetseminaret: i mio. kr Balance ved starten af budgetlægningen 64,6 162,6 89,8 120,9 Indarbejdede ændringer -61,2 25,4 5,0 57,3 Reserveret til likviditetsforøgelse 55,0 Balance til budgetseminaret 58,4 188,0 94,8 178,2 + = underskud og - = overskud Hvad er indarbejdet i budgettet Følgende er indarbejdet i budgettet: Nyt budget på finansieringsposterne Nyt budget på aktivitetsbestemt medfinansiering, sundhedsområdet Nyt budget på arbejdsmarkedsområdet Ændringer som følge af ny lovgivning (lov og cirkulæreprogram) Vores andel af 350 mio. kr. til forebyggelse på sundhedsområdet fra økonomiaftalen. Vores andel er 5 mio. kr. Kommunerne får kun finansiering til de 150 mio. kr., svarende til 2 mio. kr. i Næstved Lån til sydlig fordelingsvej på 27,5 mio. kr. i 2015 og 27,5 mio.kr. i 2016 (kræver lånedispensation, frist for at fremsende ansøgning var d. 6. august) Nye lån på 30 mio. kr. i hhv og 2018 Tekniske korrektioner (fremgår af afsnit 11) En anlægsramme som er identisk med anlægsrammen fra sidste års budget, dog reduceret med 4,25 mio. kr. årligt, idet lånemulighederne på køb af jord er reduceret. Dvs. anlægsudgifter i 2015 på 133 mio. kr på 201 mio. kr på 79 mio. kr på 110 mio. kr. Anlægsrammen for 2018 er identisk med anlægssummen i 2018 i sidste års 10 årige anlægsbudget. Anlægsrammen skal både dække anlægsudgifter og afledt drift, idet al tidligere afledt drift er pillet ud af budgettet. Side 1 af 12

2 Fagudvalgenes omprioriteringer De indarbejde ændringer er specificeret i afsnit 11. Hvad er ikke indarbejdet i budgettet Det, som ikke er indarbejdet i budgettet endnu, er: Direktionens råderumspulje Fagudvalgenes reduktionsforslag Fagudvalgenes udvidelsesforslag Konkrete anlægsprojekter Særtilskud. Kræver særlig bevilling efter ansøgning. Frist for ansøgning var d. 4. august Lån til kommuner med lav likviditet. Kræver lånedispensation, frist for at fremsende ansøgning var d. 6. august Konklusion Balancen i budgettet er uacceptabel. Det foreliggende budget har underskud i alle årene og det er ikke en mulighed, på grund af kommunens lave likviditet. Ved budgetlægningens opstart var der forventet et gennemsnitlig årligt underskud på 110 mio. kr., hvilket var baggrunden for, at fagudvalgene har haft til opgave at udarbejde reduktionsforslag for 3%, og Direktionen har fået til opgave at finde reduktioner for 30 mio. kr. Balancen til budgetseminaret er forværret, så der er et gennemsnitlig underskud i de 4 år på 130 mio. kr. Dette er dog opgjort uden at medregne de 55 mio. kr. vi får i ekstraordinært likviditetstilskud i Balancen kan forbedres med forslag fra Direktionens råderumspulje og med fagudvalgenes reduktionsforslag. Balancen kan desuden forbedres, hvis der indarbejdes færre anlægsprojekter end anlægsrammen fra sidste år. Balancen kan også forbedres ved forøgelse af skatteprocenterne enten indkomstskatten, grundskyldspromillen eller dækningsafgiften. Endelig kan balancen kan også forbedres, hvis vi får bevilget et særtilskud eller lån. Balancen forværres hvis der indarbejdes nogen af fagudvalgenes udvidelsesforslag. Direktionen anbefaler, at der findes besparelser for 100 mio. kr. om året og hertil yderligere 30 mio. kr. årligt i reduktioner fra effektiviseringsstrategien. Direktionen har i budgetforslaget forudsat en kasseopbygning i 2015 på 55 mio. kr. Det ekstraordinære tilskud til kommunerne i 2015 på 3 mia. kr. kan kommunerne reelt kun anvende til at forbedre likviditeten eller afvikle gæld med. Den samlede ramme, som kommunerne må bruge på serviceudgifter, er ikke sat op, og det er rammen for anlægsudgifter heller ikke. Så selvom kommunerne tilsammen har fået bedre finansieringsmuligheder i 2015, har de ikke fået lov til at bruge pengene. Side 2 af 12

3 2. Resultatopgørelse Nedenstående oversigt viser resultatopgørelsen, som den ser ud til budgetseminaret. i kr., 2015-prisniveau Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Driftsindtægter: Skat/tilskud udligning Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyning og ældreboliger) Økonomiudvalg Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og psykiatriudvalget Omsorgsudvalget Børne- og skoleudvalget Kulturudvalget Teknisk udvalg Ejendomsudvalget Beredskabskommissionen Pris- og lønstigninger Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær drift (strukturel balance) Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyning og ældreboliger) Anlægsramme (uspecificeret) Pris- og lønstigninger Anlægsudgifter i alt Resultat af det skattefinansierede område Finansiering Likviditetsforbedring (økonomiaftale) Optagne lån Afdrag på lån (langfristet gæld) Øvrige finansforskydninger Finansiering i alt Samlet balance på det skattefinansierede område Resultat af det brugerfinansierede område samt ældreboliger Balance ekskl. likviditetstilskud Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter. I balancen er positive tal underskud og negative tal er overskud. 3. Strukturel balance Den strukturelle balance (resultat af ordinær drift i resultatopgørelsen) viser i hvilket omfang kommunen kan finansiere sine driftsudgifter ved skatter og tilskud. Det strukturelle overskud anvendes til likviditetsopbygning, afdrag på gælden og anlæg. Størrelsen af den strukturelle balance viser, om økonomien i kommunen er sund eller ej. I den vedtagne økonomiske politik er der et mål om, at den strukturelle balance minimum er på 175 mio. kr. årligt. Side 3 af 12

4 I mio. kr Strukturel balance -151,9-40,6-14,6 15,7 -= overskud på den strukturelle balance, + = underskud på den strukturelle balance. Den strukturelle balance er under målet i 2015 og langt under målet i 2016 og I 2018 er der ligefrem underskud på den strukturelle balance. I 2015 indgår det ekstraordinære likviditetstilskud på 55 mio. kr., havde vi ikke fået det, var balancen også langt under målet i Den strukturelle balance er en klar indikator for, at det er nødvendigt at reducere driftsudgifterne og/eller øge indtægterne. 4. Ramme for serviceudgifter I aftalen mellem regeringen og KL er aftalt en samlet ramme for serviceudgifter for kommunerne tilsammen. Kommunernes Landsforening splitter den samlede ramme op i en teknisk serviceramme for hver kommune. Den tekniske serviceramme for Næstved er på 3.138,7 mio. kr. Budgettet til budgetseminaret indeholder serviceudgifter på 3.153,4 mio. kr., dvs. 14,7 mio. kr. over rammen, man da forudsættes indarbejdet en lang række reduktioner i budgettet, så er der ikke risiko for, at Næstved overskrider servicerammen. 5. Direktionens råderumspulje, fagudvalgenes reduktionsforslag og udvidelsesforslag I henhold til budgetstrategien er der udarbejdet en række reduktionsforslag, som kan forbedre balancen. Dette er dels Direktionens råderumspulje og fagudvalgenes reduktionsforslag. Oversigt over reduktionsforslag: Direktionens råderumspulje Krav Reduktionsforslag: Økonomiudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og psykiatriudvalget Omsorgsudvalget Børne- og skoleudvalget Kulturudvalget Teknisk udvalg Ejendomsudvalget Beredskabskommissionen Reduktionsforslag i alt Samlede reduktionsmuligheder Side 4 af 12

5 Nogle af fagudvalgene har budgetproblemer på deres område, hvilket det er besluttet, at de selv skal finansiere ved at omprioritere inden for eget område. Disse omprioriteringer er alle indarbejdet i budgettet. Alle omprioriteringerne fremgår af særskilt bilag i Ditmer. Udvalgene har også fremsat udvidelsesforslag. Valg af et eller flere af disse forslag medfører en forværring af balancen. Oversigt over udvidelsesforslag: Max tilladt Økonomiudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og psykiatriudvalget Omsorgsudvalget Børne- og Skoleudvalget Kulturudvalget Teknisk udvalg Ejendomsudvalget Beredskabskommissionen I alt Alle forslagene er beskrevet i særskilte dokumenter. 6. Ansøgning om særtilskud og lån Der kan søges om særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Puljen er på 300 mio. kr. Der er administrativt fremsendt ansøgning om særtilskud på 30 mio. kr. Svar forventes ultimo august. Vi søgte også sidste år, men fik ikke noget. Der er 5 lånepuljer, hvor der kan ansøges om lov til at optage lån. Der er en ordinær lånepulje på 200 mio. kr. Den er tiltænkt projekter på vej og administrationsområdet. Vi søger 27,5 mio. kr. til Ring Syd fra denne pulje. Der er en pulje til anlægsprojekter på de borgernære områder. Puljen er på i alt 500 mio. kr. Puljen kan kun dække anlægsprojekter på ældreområdet, undervisning og dagpasning. Vi har ikke ansøgt puljen. Der er en lånepulje på 500 mio.kr. til kommuner med lav likviditet. Vi søger lån fra denne pulje på 60 mio. kr. Der var en tilsvarende pulje sidste år, hvor vi søgte om at låne 40 mio. kr. og fik lov at låne 28 mio. kr. Uanset om der ønskes hjemtaget yderligere lån til styrkelse af likviditeten, skal vi søge denne pulje, i tilfælde af vi får afslag fra den anden pulje på lån til Ring syd. Lån til Ring Syd skal vi helst opnå fra den ordinære lånepulje, hvor lånet må optages som 25-årige lån. Fra denne lånepulje må løbetiden kun være 10 år, og det vil betyde, at vi skal budgettere med større afdrag end det, som der pt. er budgetteret med. Den fjerde lånepulje er på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Vi søger 1,7 mio. kr. fra denne pulje til struktur på biblioteksområdet. Side 5 af 12

6 Endelig er der en lånepulje til offentlige private samarbejdsprojekter (OPP/OPS). Vi ansøger ikke denne lånepulje. Svar forventes ultimo august. 7. Mulighed for forhøjelse af skatteprocenterne Balancen kan forbedres ved forhøjelse af skatteprocenterne enten indkomstskatten, grundskyldspromillen eller dækningsafgiften. En forhøjelse af skatteprocenterne kræver dog tilladelse fra Indenrigsministeriet, da vi ellers skal betale strafafgift for en del af det øgede skatteprovenu. Straffen udgør 75% i det først år, 50% i de to følgende år og 25% i det fjerde år. Femte år får vi love at beholde hele provenuet. Provenu ved forhøjelse af skatten: Tabellen viser provenuet, hvis vi ikke får lov til at sætte skatten op og dermed sanktioneres. Får vi lov til at forhøje skatten vil vi kunne opnå provenuet, som er anført i år 2019 i alle årene. i mio. kr Indkomstskatten 2,9 5,7 5,7 8,6 11,4 med 0,1% Grundskyldspromillen 2,6 5,2 5,2 7,9 10,5 med 1 promille Dækningsafgiften med 1 promille 1,2 2,5 2,5 3,7 4,9 Frist for ansøgning om lov til at sætte skatten op uden sanktion er den 5. september. 8. Udvikling i likviditeten Likviditeten i Næstved er lav, og det er nødvendigt med overskud i budgetterne i de kommende år for at overholde den økonomiske politik. I den økonomiske politik er det målet, at den gennemsnitlige likviditet skal genopbygges til 175 mio. kr. i denne byrådsperiode. Den forventede udvikling i likviditeten er vist i nedenstående tabel. Udviklingen vist ud fra budgettet som det ser ud til budgetseminaret: I mio. kr. Budgetårets balance (+ = underskud) Gennemsnitslikviditet ultimo året (+ = positiv likviditet) ,4-55,0 1) 58, ,0-37, ,8-178, , ) I budgetforslaget for 2015 er der et underskud på 58,5 mio. kr., men det er inkl. et reserveret beløb til kasseopbygning på 55 mio. kr. nettoforbruget af likviditet i 2015 udgør dermed 3,5 mio. kr. Virkningen af et underskud i et budgetår kommer med et halvt års forsinkelse i gennemsnitslikviditeten. Side 6 af 12

7 Som det fremgår af tabellen, skal der indarbejdes store reduktioner i budgettet, da kommunen ellers bliver sat under administration af Indenrigsministeriet. Det sker, hvis den gennemsnitlige kassebeholdning kommer under 0 kr. 9. Udvikling i gælden Ifølge den økonomiske politik skal kommunens nettogæld (uden ældreboliger) årligt nedbringes, og i alt nedbringes med minimum 100 mio. kr. i denne byrådsperiode ( ). På længere sigt skal kommunens gæld ned på landsgennemsnittet. Udvikling i gælden: Lånoptagelse Afdrag Gæld ultimo året , ,4 62,4-922, ,3 65,3-897, ,7 67,7-869, ,7 70,6-838,8 Opgørelsen er ekskl. Ældreboliger. Udover lånene er der en række leasingaftaler, som til dels kan sidestilles med lån. Samlet var der leasingaftaler for 223 mio. kr. pr Forberedelse til budgetseminaret i august Det forudsættes, at alle byrådsmedlemmer har sat sig ind i budgetmaterialet forud for budgetseminaret. Der vil på budgetseminaret alene blive givet et oplæg om den samlede økonomi, mens indholdet af de enkelte forslag, der skal prioriteres imellem, ikke vil blive gennemgået. Forud for budgetseminaret afholdes to orienteringsaftener, hvor udvalgenes forslag bliver gennemgået, og hvor der kan stilles uddybende spørgsmål til materialet. Orienteringsaftenerne er d. 14. og 19. august. Alt budgetmateriale er løbende lagt på hjemmesiden og alle både borgere, MED-udvalg og fagforeninger - har kunnet komme med kommentarer og forslag til budgettet. De indkomne høringssvar er ikke medtaget i budgetmaterialet. Her henvises til at læse forslagene på hjemmesiden på Klik på budget 2015 på forsiden. Den 4. august var der indkommet følgende antal høringssvar Økonomiudvalget: 1 Beskæftigelsesudvalget: 0 Sundheds- og psykiatriudvalget: 2 Omsorgsudvalget: 3 Børne- og skoleudvalget: 23 Kulturudvalget: 16 Teknisk udvalg: 2 Ejendomsudvalget: 2 Beredskabskommissionen: 0 Side 7 af 12

8 11. Indarbejdede ændringer i budgettet siden budgetlægningens opstart Siden budgetlægningens start er der administrativt indarbejdet en række ændringer i budgettet, ud fra hvad budgetstrategien giver lov til. Nedenstående oversigt viser, hvad der er indarbejdet i budgettet. Efter oversigten er der kommentarer til ændringerne. notatnr i kr. += merudgifter/mindreindtægter; - = mindreudgifter/merindtægter Tekniske ændringer 1 Tjenestemandspensioner Afledt drift fjernet, natur og miljø Afledt drift fjernet, Trafik og miljø Afledt drift fjernet, ejendomme Afledt drift fjernet, undervisning Nyt budgetforslag renovation (ØK 16/6) Overgangstilskud folkeskolen Reduceret tilskud Næstvedhallerne (BYR 24/6) Tekniske ændringer i alt Demografi, aktivitetsbestemt medfinans og arbejdsmarked 6 Demografi ældre Demografi dagpasning Demografi Handicap/psykiatri Aktivitetsbestemt medfinansiering Arbejdsmarked, sammenhæng med punkt Øvrige ændringer i alt Anlæg 9 Nedjusteret anlægsramme pga. mindre lånemulighed, jordkøb Økonomiaftale, sundhedsområdet Lov- og cirkulære program Finansiering 12 Indkomstskat og selskabsskat Tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud, sammenhæng med punkt Grundskyld, dækningafgift, dødsbobeskatning Lånoptagelse Renter og afdrag Afsat til kasseopbygning (økonomiaftale) Ændring i prisfremskrivning pga. nye prisstigningsskøn Finansiering i alt Pris- og lønstigning af ændringer SAMLEDE ÆNDRINGER Balance fra sidste år (+ = underskud; - = overskud) Ny balance (+ = underskud; - = overskud) Side 8 af 12

9 Kommentarer til de indarbejdede ændringer 1. Tjenestemandspensioner Budgettet til tjenestemandspensioner er tilrettet til det faktiske antal tjenestemænd, vi har i arbejde, og hvor vi betaler tjenestemandspensionsforsikringspræmie og til det faktiske antal tjenestemænd vi har, som er gået på pension, hvor vi betaler tjenestemandspension (udover det som vores forsikring dækker). 2. Afledt drift af anlægsprojekter Afledt drift af alle anlægsprojekter er fjernet, da det endnu ikke er besluttet hvilke anlægsprojekter, der skal indgå i budget Renovation Renovationsbudgettet er behandlet i Økonomiudvalget d. 16/6. Renovation er et brugerfinansieret område dvs. at udgifter og indtægter skal være lige store set over en årrække. Der kan dog godt være både over- eller underskud i det enkelte år. Renovationsområdet har oparbejdet et overskud på ca. 25 mio. kr. som skal afvikles over de kommende år. Renovationsområdet planlægger at anvende opsparing i 2018 og 2019 på en totaludskiftning af renovationsbeholdere mv. 4. Overgangstilskud folkeskolereformen Der er en samlet pulje på 300 mio. kr. i 3 år. Startende med ½ pulje i 2014 og slutter med en halv pulje i Fordelingen imellem kommunerne udregnes på ny hvert år. Det tilskud vi får i 2015 er 1,8 mio. kr. større end det som allerede var afsat i budgettet. Budgettet på skoleområdet forhøjes med 1,8 mio. kr. så det afsatte budgetbeløb er identisk med det tilskud vi får. 5. Reduceret tilskud Næstved hallerne I forbindelse med bevilling af yderligere anlægstilskud på 5 mio. kr. besluttede byrådet samtidig at reducere det fremtidige driftstilskud med kr. årligt. 6. Demografireguleringer Budgetterne på ældreområdet, dagpasning og handicap/psykiatri er ændret efter den forventede ændring i antal borgere i målgruppen. Der var allerede budgetteret med, at budgettet skulle følge udviklingen i målgruppen. Ændringerne er udtryk for, at der nu forventes en lidt anderledes udvikling i målgruppen end sidste år. Ændringerne er beregnet ud fra befolkningsprognosen fra april Der er ingen ændring på undervisningsområdet, hvor antallet af 7-16-årige forventes at udvikle sig på samme måde, som der allerede er budgetteret efter. 7. Aktivitetsbestemt medfinansiering Budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering er tilrettet efter Kommunernes landsforenings skøn over Næstveds udgifter til området. Næstveds egen forventning til udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering ligger 5-6 mio. kr. højere, men regionerne har meddelt, at de forventer, at overskride deres aktivitetsramme i 2014 og kommunerne vil få en efterregulering i Det er forudsat, at der kommer en Side 9 af 12

10 efterregulering i 2015 på 5-6 mio. kr., hvilket er i samme størrelsesorden som den efterregulering, vi har fået i Arbejdsmarkedsområdet Der er udarbejdet et nyt budgetforslag for på arbejdsmarkedsområdet. Budgetforslagets udgangspunkt er det forventede regnskab 2014 fra budgetkontrollen pr. 1/7-14. De forventede 2014-udgifter er fremskrevet til 2015 med baggrund i KLskøn fordelt på ydelsesgrupper/kontoområder. Budgetbeløbene i 2015 er fremskrevet til ligeledes ud fra KLs skøn for udviklingen. KL-skønnene er suppleret med administrationens egne skøn på de områder, hvor det har været muligt og hvor det er vurderet at det giver et mere retvisende budget ud fra Næstved Kommunes forhold. Administrationens egne skøn/tilføjelser er brugt på kontanthjælpsområdet inkl. aktivering (budget til grundtilskud til produktionsskolen er lagt til. Herudover er besparelse fra moderniseringsaftalen sidste år (1 mio. kr.) fratrukket på kontanthjælpsområdet), førtidspension (egne data er brugt og fremregnet ud fra forventet tilgang/afgang), seniorjob (egne data er brugt og fremregnet ud fra forventet afgang) og ressourceforløb (der er indlagt en forventning om et forbrug der er 5 mio. kr. mindre end KLs skøn). Ændringer fra lov- og cirkulæreprogrammet er med i KLs skøn på arbejdsmarkedsområdet og er derfor ikke særskilt indarbejdet. Som en del af sygedagpengereformen indføres den nye ordning jobafklaringsforløb. Reformen medfører at sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpenge, overgår til jobafklaringsforløb, hvor der udbetales ressourceforløbsydelse. I budgetforslaget er der indarbejdet 16,7 mio. kr. til jobafklaringsforløb i 2015, svarende til KLs skøn. På forsikrede ledige (A-dagpenge) er budgettet lagt med udgangspunkt i beskæftigelsestilskuddet dvs. at de forventede udgifter til området er sat lig med det udmeldte tilskud som kommunen modtager på finansieringssiden. Det betyder at budgettet til forsikrede ledige er reduceret med ca. 23 mio. kr. i forhold til basisbudgettet fra sidste års budgetlægning. Budgetforslaget betyder at rammen på arbejdsmarkedsområdet samlet reduceres med -43,8 mio. kr. i 2015, -43,8 mio. kr. i 2016, -43,1 mio. kr. i 2017 og -34,3 mio. kr. i I budgetforslaget for 2015 udgør de samlede overførselsudgifter 1,51% af grundlaget fra kommuneaftalen og er dermed 0,07%-point over landsgennemsnittet. Det svarer til 40,5 mio. kr. I regnskab 2013 og det forventede regnskab 2014 (fra budgetkontrollen pr. 1/7-14) ligger Næstved Kommune henholdsvis 71,6 mio. kr. og 44,2 mio. kr. over landsgennemsnittet. 9. Anlæg Som udgangspunkt er der det samme anlæg inde i hvert af årene som sidste år. Anlægsudgifter til jordkøb er låneberettiget. Jordkøb foreslås reduceret fra 10 til 5 mio. kr. og det betyder at vi kan låne 4,25 mio. kr. mindre hvert år. Det lavere lån er Side 10 af 12

11 indarbejdet og samtidig er de samlede anlægsudgifter reduceret med et tilsvarende beløb hver år, så nettovirkningen af anlæg og lån er uændret i forhold til sidste år. 10. Økonomiaftalen I Økonomiaftalen er der tilført kommunerne tilsammen 350 mio. kr. til løft af sundhedsområdet. Kommunerne har selv skullet finansiere de 200 mio. kr., ved reducerede kørselsudgifter (100 mio. kr.) og reducerede udgifter til beredskab (100 mio. kr.). Næstved Kommunes andel af 350 mio. kr. udgør 5,0 mio. kr. Hvis det kun regnes af det nettobeløb, vi har fået, udgør det 2,1 mio. kr. Der er indarbejdet et løft på 5 mio. kr. på sundhedsområdet. Det har været hensigten i aftalen, at kommunerne skal anvende beløbet til en øget indsats på sundhedsområdet, men det er ikke noget krav. 11. Lov og cirkulæreprogram Der er udarbejdet særskilt bilag med hvilke nye lovregler som kommunerne er underlagt og hvordan det er indarbejdet i budgettet. 12. Indkomstskat og selskabsskat Der er indarbejdet det statsgaranterede beløb i For årene er der indarbejdet en forventet statsgaranti. I beregningen er anvendt Næstveds egen befolkningsprognose, som er mere optimistisk, end Danmarks Statistiks befolkningsprognose, som anvendes i statsgarantien. At anvende egen befolkningsprognose sidestiller budgetteringen af skatteindtægter efter indbyggertal og demografireguleringerne som også er efter egen befolkningsprognose. Det budgetterede udskrivningsgrundlag udgør: I mio. kr , , , ,0 Der er udarbejdet særskilt bilag der beskriver skatter og tilskud nærmere. Kommunens indtægtsprognose opdateres løbende igennem august og september 2014, efterhånden som der kommer en mere præcis opgørelse af borgernes indkomster for skatteåret Endeligt valg mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes ved Byrådets 2. behandling af budgettet i oktober. 13. Tilskud og udligning Der er indarbejdet det statsgaranterede beløb i For årene er der indarbejdet en forventet statsgaranti. I beregningen er anvendt Næstveds egen befolkningsprognose, som er mere optimistisk, end Danmarks Statistiks befolkningsprognose, som anvendes i statsgarantien. At anvende egen befolkningsprognose sidestiller budgetteringen af skatteindtægter efter indbyggertal og demografireguleringerne som også er efter egen befolkningsprognose. Vi får et betragteligt større tilskud i 2015 end budgetteret sidste år. Dette skyldes dels vores andel af det ekstraordinære bloktilskud på 3 mia. kr. Vores andel er 55 mio. kr. Men det hænger også nøje sammen med de lavere skatteindtægter. Side 11 af 12

12 Der er udarbejdet særskilt bilag der beskriver skatter og tilskud nærmere. 14. Beskæftigelsestilskud Der er budgetteret med det udmeldte beskæftigelsestilskud. Tilskuddet gives til at dække udgifterne til forsikrede ledige. Nedgang i tilskuddet skal derfor ses i sammenhæng med udgifterne på arbejdsmarkedsområdet, som ligeledes er reduceret. Udgifterne på arbejdsmarkedsområdet er reduceret mere end beskæftigelsestilskuddet. men omfatter også kontanthjælp, sygedagepenge mv., hvor der også forventes faldende udgifter dels pga. konjunkturer, men i særdeleshed pga. kontanthjælpsreformen. De to tal kan altså ikke umiddelbart sammenlignes. 15. Grundskyld, dækningsafgift og dødsbobeskatning Der er foretaget en genberegning ud fra seneste vurdering af grund- og ejendomsvurderinger. 16. Lån Lånoptagelse er reduceret med 4,25 mio. kr. i hvert af årene pga. forslag om lavere anlægsbudget til jordkøb. Det er tilladt at låne 85% af udgifterne til jordkøb. I det gamle anlægsbudget var der budgetteret med 10 mio. kr. til jordkøb. I de anlægsblokke, der foreligger nu, er der forslag om jordkøb for 5 mio. kr. årligt. Derudover er der indarbejdet 30 mio. kr. i lånoptagelse i årene 2017 og i Lånoptagelse vil kræve at der afsættes lånepuljer og at vi får andel af lånepuljen. Øget lånoptagelse er medtaget i 2017 og 2018, idet det anses for realistisk at der også vil være lånepulje i de år, samt det med så stram en økonomi vil være urealistisk at afdrage mere end 100 mio. kr. på nettogælden i denne byrådsperioden, som det er forudsat i den økonomiske politik. 17. Renter og afdrag Der er foretaget en genberegning ud fra faktiske lån (renteudgifter og afdrag) og ud fra forventet likviditet (renteindtægter). 18. Afsat til kasseopbygning Der er indarbejdet en udgift på 55 mio. kr. til at forøge kassebeholdningen med. De 55 mio. kr. svarer til Næstveds andel af det ekstraordinære bloktilskud. Midlerne er ekstraordinære og bør derfor gå til en tiltrængt kasseopbygning. I økonomiaftalen er der desuden ikke givet lov til, at hverken drifts- eller anlægsudgifterne må forøges, så midlerne kan anvendes til likviditetsopbygning eller gældsafvikling. 19. Ændring i prisfremskrivning pga. nye pris og lønstigningsskøn De nyeste skøn for stigningen i priser og lønninger i perioden er større end de skøn, der blev anvendt ved sidste års budgetlægning. Det betyder, at basisbudgettet forøges, for at budgettet giver mulighed for samme serviceniveau som besluttet sidste år. De stigningsskøn, som er anvendt, er Kommunernes Landsforenings skøn fra marts Merudgifter til de højere prisstigninger har indgået i beregningen af kommunernes bloktilskud og er dermed kompenseret over bloktilskuddet. Side 12 af 12