Vejledning om anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i familiepleje

Transkript

1 Vejledning om anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i familiepleje

2 At anbringe et barn eller ung med anden etnisk baggrund end dansk eller vestlig i en plejefamilie kræver en særlig årvågenhed fra alle involverede parter ikke mindst fra familieplejekonsu lenten. Med denne vejledning ønsker Familieplejen Danmark at ruste familieplejekonsulenterne til dette arbejde. Vejled ningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af familieplejekonsulenter fra fem af Familieplejen Danmarks 14 medlemsorganisationer. Familieplejen Danmark udgav i 2002 en række kvalitetsstandarder for anbringelse af børn i familiepleje. I den ideelle verden burde disse kvalitetsstandarder og den sensitivitet, der bør være til stede ved alle anbringelser, være nok til også at opfange de særtræk, der måtte være omkring familier med en anden etnisk baggrund end dansk. Det er dog Familieplejen Danmarks opfattelse, at der fortsat er en stor usikkerhed omkring denne opgave. Derfor denne vejledning. Vejledningen følger som udgangspunkt kvalitetsstandarderne men udbygger disse i forhold til mulige, særlige omstændigheder ved anbringelser af børn med anden etnisk baggrund end dansk eller vestlig. Den forsøger at redegøre for de begreber, der anvendes i vejledningen til Lov om social service og den indeholder forslag til, hvordan man kan omsætte vejledningen og lovgivningens intentioner til praksis. Har du spørgsmål til denne vejledning, eller ønsker du at få udleveret Familieplejen Danmarks generelle kvalitetsstandarder, er du velkommen til at kontakte Familieplejen Danmark. Venlig hilsen Niels Dueholm formand for Familieplejen Danmark Januar 2005 Indhold Lovgivning og begreber... 3 Familieplejekonsulenten og -organisationen... 4 Undersøgelse af plejefamilien... 5 Visitation/matchning... 6 Tilsyn... 7 Information til kommunen... 8 Udslusning efterværn... 9 Særlige forhold Litteraturhenvisning... 11

3 Lovgivning og begreber Anbringelsesområdet er reguleret i Lov om social service. Til denne lovgivning er knyttet Vejledning om særlig støt te til børn og unge. Vejledningen beskriver sporadisk nogle af de hensyn, der skal tages, når børn eller unge med anden etnisk baggrund end dansk falder ind under Lov om social service. Således foreskriver vejledningen: Tilhører barnet eller den unge en etnisk minoritet, må kommunen ved udarbejdelse af handleplan tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund kan udgøre ved en anbringelse uden for hjemmet. Særligt må der lægges vægt på hensyn til, at der skabes sammenhæng i barnets eller den unges opvækst. Det betyder bl.a., at unge bør have mulighed for at holde deres modersmål ved lige og for fortsat at praktisere deres religion. Hvad er etnisk baggrund/etnicitet? At et barn har etnisk minoritetsbaggrund, defineres i denne vejledning primært som: Børn, der selv er indvandrere eller flygtninge det vil sige er kommet hertil via familiesammenføring eller som asylansøgere fra lande udenfor Norden, EU, Andorra, Liechtenstein, Schweiz, Monaco, USA, Canada, Australien, New Zealand eller Japan. Børn med mindst én forælder, der er flygtning eller indvandrer. Børn, der er kommet til Danmark som adoptivbørn fra samme landegruppe som flygtninge og indvandrere. Børn med mindst én grønlandsk forælder. Husk altid, at ingen definition er 100 procent vandtæt vær op mærksom på, om et barn eller en ung uden at falde ind under ovenstående alligevel bør have særlig årvågenhed, fordi der er en oplevet etnisk kulturforskel i familien. Når vi i det følgende bruger udtrykket etnisk, mener vi anden etnisk baggrund end dansk eller vestlig. Hvad er religiøsitet? Religiøsitet er forholdet til det guddommelige udtrykt via ritualer og/eller traditioner. Hvad er kultur? Kultur defineres som en fælles forståelse af, hvordan man agerer inden for et afgrænset samfund uden at blive ens. Det kan være sædvaner og skikke, der tages for givet og derfor binder folk sammen i grupper. Hvad er sprog? Sprog er i denne forbindelse modersmål eller første sprog. 3

4 Familieplejekonsulenten og -organisationen Familieplejekonsulenten skal være nysgerrig, åben og interesseret over for andre normer og kulturer end danske. Det er vigtigt, at man som familieplejekonsulent har som udgangspunkt, at andre kulturer er lige så værdifulde som den danske, og at relationer, handlinger og følelser kan have mange udtryk men fortsat have det samme mål at gøre det bedste for barnet. Det er væsentligt at tage stilling til, om familieplejeorganisationerne skal have en etnisk ansvarlig, der er erfaren i forhold til etniske anbringelser og dermed kan rådgive de øvrige medarbejdere. Det er vigtigt, at visitation af og tilsyn med de etniske anbringelser fordeles bredt blandt familieplejekonsulenterne, således at den enkelte medarbejder ikke overbebyrdes, da etniske anbringelsessager erfaringsmæssigt ofte viser sig at være meget ressourcekrævende. Supervision I forbindelse med familieplejekonsulentens møde med anderledes familiemæssige normer, kulturgrundlag og opdragelsesmønstre end de vante, er supervision og erfaringsudveksling vigtig. Der kan ligge en fordel i at have to etnisk ansvarlige, således at de har mulighed for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. 4

5 Undersøgelse af plejefamilier med dansk baggrund eller etnisk minoritetsbaggrund før anbringelse af et etnisk minoritetsbarn Plejefamilien skal kunne tackle det kulturbrud, barnet eller den unge befinder sig i. Plejefamilien skal kunne støtte barnet i at mestre sin færden i to kulturer. Plejefamilien skal være velintegreret i det danske samfund og mestre det danske sprog. Plejefamilien skal være mere rummelig end de fleste i forhold til forskellige måder at leve på. Familieplejekonsulenten skal undersøge plejefamiliens holdning til andre kulturer og til de danske, demokra tiske værdier. Plejefamilien skal være i stand til at anerkende barnet, give tryghed og forståelse. Plejefamilien skal være opmærksom på ikke at nedvurdere tosprogede eller barnets modersmål men støtte barnet i at se ressourcerne heri, således at barnet får en positiv jeg-opfattelse og en positiv opfattelse af sin egen kultur. Plejefamilien skal forholde sig til, om den kan rumme traumatiserede børn/forældre. Plejefamilien skal kunne arbejde med tolk. Plejefamilien skal have interesse og lyst til at indgå i danske såvel som etniske arrangementer. Plejefamilien skal vide, at etniske anbringelsessager kræver mere tid og tålmodighed med hensyn til sam arbejde. Familieplejekonsulenten skal sikre sig, at plejefami liens egne børn er åbne overfor både den etniske og den danske kultur. Familieplejekonsulenten skal gøre plejefamilien ekstra opmærksom på tavshedspligten, hvis mange er involveret omkring barnet. 5

6 Visitation/matchning Visse aspekter er særligt vigtige at have fokus på under visitationen/matchningen af et barn eller en ung med anden etnisk baggrund end dansk til en plejefamilie Er der benyttet tolk ved sagsbehandlingen og er der behov for tolk under visitationen? Hvem har været tolk? Er det en person, der har talt med barnet om dets følelser i forbindelse med anbringelsen på barnets første sprog? Forstår barnet, hvad der bliver sagt? (se f.eks. artiklen Jeg kan desværre ikke tale urdu, men jeg er parat til at lytte i Red Barnet, Familieplejen Danmark, Dansk Socialrådgiverforening og HK/kommunal s inspirationshæfte om børnesamtalen, april 2004.) Trosretning. Madvaner. Særlige familiemønstre/kendetegn som følgende: Struktur, hierarki, ansvar, fordeling mv. Forældrenes integrationsstatus (herunder familiens struktur, om forældrene har forstået anbringelsen, og deres indstilling til denne). Barnets integrationsstatus (må barnet fx deltage i fritidsaktiviteter, fødselsdage mv?). Barnets og forældrenes oprindelsesland (hvornår er de ankommet til Danmark?) Netværk. Opholdsstatus etc. (Vær opmærksom på særlige forhold se side 10) Barnets beskrevne alder versus formodede alder. Værge? Hidtidige skolegang. Hvordan sikres barnet/den unge ved anbringelsen uden for eget hjem en fortsat tilknytning til sit modersmål. Særlig opmærksomhed på børn, der anbringes fra små, men også med hensyn til skole. 6

7 Tilsyn Her beskrives særlige punkter ud over de fem fokuspunkter, der allerede er beskrevet i Familieplejen Danmarks kvalitetsstandarder. Familieplejekonsulenten skal i sin vejledning og rådgivning være opmærksom på: Sin rolle som katalysator i forhold til plejefamilien, så plejefamilien kan bevare en interesse for barnet og dets oprindelige kultur m.v. Barnets ophav, derunder understøtte kultur, religion og sprog, såfremt det er forskelligt fra plejefamiliens. Anderledes familiemønstre, struktur, hierarki og ansvar, fx at der er et større aktivt netværk med udgangspunkt i det kollektivistiske livssyn, der inddrages i forhold til barnet. (se Naser Khader Ære og skam, 1996 og Marianne Skytte Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde, 2.udgave 1999) Om familien har et verbalt og nonverbalt sprog, der adskiller sig fra det vante. En samtale kan være meget dramatisk og højtråbende, men skal ikke nødvendigvis tages for pålydende af danske ører. Vigtigheden af at observere plejefamiliens integration, ligestilling og anerkendelse af barnets familie. Familieplejekonsulenten skal forberede plejefamilien på en særlig lydhørhed over for reaktioner og udtalelser vedrørende personer med anden etnisk baggrund. Familieplejekonsulenten skal opstille forventninger og krav om, at der udarbejdes en livshistoriebog i det omfang, det er muligt. Særlig opmærksomhed på barnets eventuelle traumatiske oplevelser. Være observant i forhold til barnets oplevelse af at være anderledes end de mennesker, der omgiver barnet og være behjælpelig med udvikling af strategier i forhold til denne anderledeshed. Være respektfuld overfor anderledes tankegange og normer. Men samtidig turde stille krav i samarbejdet med forældre og øvrige familie. Huske, at der kan være forskellige måder at forholde sig til tid og aftaler på. Forvente (og måske nogle gange kræve), at pleje familien motiverer barnet til at deltage i etniske arrangementer og også helst selv deltager. Være opmærksom på særligt gældende regler i forhold til opholdstilladelse, pas, værge osv. (se side 10). Være opmærksom på plejefamiliens egne børn og deres oplevelse af en anden kultur, religion og normer. 7

8 Information til kommunen/rapporter om plejeforhold Familieplejekonsulenten beskriver barnets grad af integration i det danske samfund samt tilhørsforhold til egen kultur, religion og sprog. Vedrørende barnets modersmål skal der være særlig opmærksomhed på, hvordan barnet/den unge sikres dette ved anbringelsen uden for eget hjem for derigennem fortsat have tilknytning til sin kultur. Hvilke tilbud er der i anbringelsesstedets kommune? 8

9 Udslusning efterværn Familieplejekonsulenten skal i særlig grad sikre, at en ung med anden etnisk baggrund støttes efter udskrivning, da netværket kan være begrænset. Der kan være tale om at fastholde kontakten til plejefamilien/opholdsstedet ifølge nærmere aftale eller tilknytning af støtteperson. Endvidere er det væsentligt at være i dialog med den unge om, hvorledes kontakt til egen kultur, religion og sprog vedligeholdes. 9

10 Særlige forhold Anbringelse af et etnisk minoritetsbarn eller -ung kræver opmærksomhed på særlige forhold. Dette gælder især: Opholdstilladelse Pas Visum Værge Dansk indfødsret Oplysninger kan indhentes i Indenrigs- og Sundheds ministeriet eller i Udlændingestyrelsen. De fleste oplysninger ligger i dag på Internettet. 10

11 Litteraturhenvisning Verdensreligioner. Könemanns forlag. Håndbog i alverdens religioner. Johannes Aagaard. Politikens forlag. Ære og Skam. Naser Khader, Borgen. Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde, 2. udgave. Marianne Skytte, Fokus på anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, Nina Hannemann, 2003, UFC Unge. 25 spørgsmål og svar om flygtninge. Dansk Flygtningehjælp. (Gratis). Man skal nok lige lære os at kende først. Et inspirationshæfte om børnesamtalen fra Red Barnet, Familieplejen Danmark, Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal. April 2004 (Gratis) Design og produktion Boje & Mobeck as Håndbog i arbejdet med anbragte etniske minoritetsunge og deres familier. Allegårdsprojektet, 2004

12 Familieplejen Danmark Vesterbrogade 24, 2. DK 1620 København V tlf fax fd@famdk.dk REGION 1 2 Familieplejen i KFBU Kristelig Forening til Bistand for børn og Unge tlf familieplejen@kfbu.dk 3 Familieplejen for børn og unge (FABU) tlf fabu@fabu.dk 4 Familieplejen Frederiksborg Amt tlf ffa@ffa.dk 5 CAFA Center for anbringelse og forebyggende arbejde tlf fira@fira.dk REGION 2 6 Døgnplejeformidlingen for Børn og Unge i Nordsjælland tlf post@doegnplejeformidlingen.dk 7 Familieplejen Holbæk tlf fh@famplh.dk 8 Familieplejen Slagelse tlf fs@familieplejen-slagelse.dk 9 Familieplejen Sydsjælland tlf post@famplsyd.dk 10 Familieplejen Lolland-Falster tlf info@familieplejen-lf.dk 11 Familieplejen på Bornholm tlf jj@familieplejen-bornholm.dk REGION 3 12 Familieplejen på Fyn tlf post@famfyn.dk 13 Familieplejen i Århus og Ringkøbing Amter tlf fp@fpaarhus.dk 14 Familieplejen i Vejle Amt tlf fp@fpvejleribe.dk 15 Familieplejen i Ribe Amt tlf fp@fpvejleribe.dk 16 Familieplejen Sønderjylland CAFA-syd tlf familieplejen@post.tele.dk