Beskæftigelsesplan 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesplan august 2012

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume af målene for Beskæftigelsesministerens mål og lokalt mål for Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i Lokalt mål for indsatsen i Særlige lokale initiativer... 7 Strategi og mål for indsatsen... 8 Generelt om aktivering... 8 Flere unge skal have en uddannelse... 9 Færre personer på førtidspension Færre langtidsledige Styrket samarbejde med virksomhederne Færre ledige med anden etnisk baggrund end dansk Inddragelse af andre aktører Bilag 1: Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer Bilag 2: Budget for beskæftigelsesindsatsen Bilag 3: Målemetode for opgørelse af resultatmål

3 Indledning Beskæftigelsesplanen for 2013 beskriver de vigtigste udfordringer for det kommende år og sætter mål for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret. Planen indledes med et resumé af målene for Herefter følger beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2013, sammen med et lokalt fastsat mål. Dernæst beskrives strategier og mål for indsatsen, herunder strategien for anvendelsen af andre aktører. Som bilag er vedlagt en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen og budgettet for indsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 27. februar 2012 imødekommet Rudersdal Kommunes ansøgning om dispensation fra reglen om, at jobcenteret skal fastsætte mål for alle de indsatsområder, som beskæftigelsesministeren udmelder årligt, og fra reglen om at målene skal være i absolutte tal. Dispensationen er givet i henhold til udfordringsretten og er siden udmøntet i Bekendtgørelse nr. 416 om 11. maj 2012 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge. I Beskæftigelsesplan 2013 er der derfor ikke fastsat absolutte mål for Beskæftigelsesministerens udmeldte mål, men relative mål i relation til klyngen af sammenlignelige jobcentre 1. Dog er der for ministerens udmeldte Mål 4 fastsat et absolut mål. Jobcenterets indsats tager udgangspunkt i den beskæftigelsespolitik, som Rudersdal Kommune har vedtaget, og retter sig mod at få ledige hurtigst muligt tilbage til varig beskæftigelse, at medvirke til, at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for, at støtte de svageste ledige, så de undgår marginalisering. Rudersdal Kommune vedtog i september 2011 en aktiveringsstrategi og i januar 2012 en strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Indsatsen bygger derfor også på de nævnte strategier. Desuden indgår det generelt i indsatsen, at jobcentret samarbejder med andre jobcentre og øvrige interessenter på områder, hvor det kan resultere i en kvalitativt bedre indsats eller åbne muligheder, som ikke er til stede i et enkelt jobcenter. Samarbejdet vil typisk omfatte erfaringsudveksling om den konkrete indsats, men kan også handle om udveksling af aktiveringspladser på tværs af jobcentre og samarbejde om konkrete projekter. 1 Jobcenter Rudersdal sammenlignes med jobcentrene i Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Solrød. 3

4 Når der er tale om ledige med andre problemer end ledighed, vil indsatsen blive tilrettelagt i tværfagligt samarbejde med relevante institutioner og med andre områder i kommunen, fx PPR, SSP, UU, Psykiatri & Handicap og Skole & Familie. Endelig er jobcenterets indsats på sygedagpengeområdet rettet mod at hjælpe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. 4

5 Resume af målene for 2013 Mål Mål Resultatmål 1 Flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2 Nedbringe tilgangen af personer til førtidspension Uddannelsesgraden for unge ledige uden uddannelse i jobcentret skal øges og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. Tilgangen af personer til førtidspension skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. 3 Nedbringe antallet af langtidsledige Andelen af langtidsledige ud af det samlede antal ledige skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. 4 Styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 5 Nedbringe antallet af ledige med anden etnisk baggrund end dansk Der gennemføres 100 virksomhedsbesøg indenfor brancher, der matcher de lediges kvalifikationer, og på nyetablerede virksomheder, med henblik på at afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af den samlede ledighed skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. 5

6 Beskæftigelsesministerens mål og lokalt mål for 2013 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i 2013 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2013 er med til at sætte rammerne for mål og strategier i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for 2013 MÅL 1: MÅL 2: MÅL 3: MÅL 4: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Tre af målene er ændret ift Mål 1 om at flere unge skal have en erhvervsuddannelse indgik delvist i mål 3 for 2012 om at unge skal i uddannelse eller job. Mål 2 om færre på førtidspension indgik delvist i mål 2 for 2012 om færre på permanent offentlig forsørgelse. Mål 3 om begrænsning af langtidsledige er identisk med mål 1 for Mål 4 er et nyt mål. Lokalt mål for indsatsen i 2013 Ledige med anden etnisk baggrund end dansk har en væsentligt højere ledighed, end ledige med etnisk dansk baggrund. Jobcenteret har et ønske om at nedbringe denne overledighed og har derfor fastlagt følgende mål: MÅL 5: Jobcenteret vil nedbringe antallet af ledige med anden etnisk baggrund end dansk, således at Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af den samlede ledighed reduceres. 6

7 Særlige lokale initiativer Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelsesministeren har den 24. september 2012 udmeldt følgende indsatsområder, som rådene opfordres til at lægge til grund for anvendelsen af tilskuddet: - At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatser overfor de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, så flere via en virksomhedsrettet indsats kan få reetableret kontakten til arbejdsmarkedet, og dermed forebygger, at så mange personer førtidspensioneres. - At de lokale beskæftigelsesråd understøtter en forstærket virksomhedsrettet indsats over for de dagpengemodtagere, der frem mod sommeren 2013 risikerer at opbruge retten til dagpenge. Det Lokale Beskæftigelsesråd vil i november 2012 vedtage en plan for anvendelsen af de afsatte midler til særlige lokale initiativer i

8 Strategi og mål for indsatsen Rudersdal Kommune har på baggrund af den aktuelle situation og den forventede udvikling på arbejdsmarkedet fastsat konkrete resultatmål for udviklingen i tre af ministerens mål i perioden frem til december Målene relaterer sig til de sammenlignelige jobcentre, som Rudersdal er i klynge med, dvs. Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Solrød. Der er således sat et mål om, hvilken placering Rudersdal Kommune skal opnå ved udgangen af 2013 i forhold til de sammenlignelige jobcentre. Desuden er der fastsat et resultatmål for det fjerde ministermål om kontakten til virksomhederne. Endelig er der fastsat et lokalt resultatmål om at nedbringe ledigheden for ledige med anden etnisk baggrund end dansk. I det følgende beskrives målene og strategierne, der skal føre til indfrielsen af målene. Generelt om aktivering I overensstemmelse med aktiveringsstrategien prioriteres indsatsen på følgende vis: Aktivering i private virksomheder i form af løntilskud eller virksomhedspraktik. Aktivering i offentlige virksomheder i form af løntilskud eller virksomhedspraktik. Yderligere relevant aktivering begrænses til forløb for særligt prioriterede målgrupper: Ordinær uddannelse til især unge og ufaglærte fordi undersøgelser har vist, at især disse grupper kommer tættere på arbejdsmarkedet af denne indsats. Jobsøgningskurser til borgere i matchgruppe 1. Afklaring af ressourcer hos de borgere, hvor der er tvivl om muligheden for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For at opnå den største beskæftigelseseffekt tages der udgangspunkt i Beskæftigelsesregionens arbejdsmarkedsbalance, når der iværksættes aktivering. Desuden vil jobrotation blive søgt anvendt hvor det er hensigtsmæssigt, bl.a. i lyset af det stigende fokus på redskabet, herunder den aftale, som KL indgik i regeringen i foråret 2012 om 40 pct. flere rotationsforløb i kommunerne. 8

9 Flere unge skal have en uddannelse Resultatmål 1: Uddannelsesgraden for unge ledige uden uddannelse i jobcentret skal øges og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: - Jobcenterets ungeteam arbejder på, at de unge hurtigst muligt får en kompetencegivende uddannelse eller ordinær beskæftigelse, hvis de allerede har gennemført en relevant uddannelse. Teamet vil sikre udbygget viden og samarbejde i forhold til tilbud til unge med særlige behov. På den måde vil eksisterende tilbud i kommunen, hos andre kommuner, i regionen eller hos private kunne udnyttes optimalt. - Jobcenteret giver de unge under 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, et uddannelsespålæg ved 1. samtale. Det betyder, at den unge kun kan modtage offentlig forsørgelse, hvis den unge vælger en kompetencegivende uddannelse med et forsørgelsesgrundlag fx SU og begynder på uddannelsen på det tidspunkt, der aftales med sagsbehandleren. Jobcenteret vil arbejde tættere sammen med virksomhederne mhp. etablering af praktikker målrettet de unges uddannelsespålæg. - Hvis den unge har en uddannelse, skal vedkommende motiveres til at søge job, så vedkommende hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse, eller finder en virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Der tilbydes jobsøgningskurser i overensstemmelse med aktiveringsstrategien og de gældende regler på området. - En del af de unge kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end ledighed og er derfor ikke umiddelbart klar til arbejdsmarkedet (matchgruppe 2). Disse barrierer skal der tages hånd om sideløbende med, at de gøres klar til en uddannelse eller job. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke udelukkende er fokus på de unges barrierer, men også deres muligheder. Indsatsen skal ikke forlænges på grund af de unges eventuelle problemer, da de håndteres sideløbende med den uddannelses- og jobrettede indsats. - Jobcenteret har i 2012 iværksat et projekt for ledige med anden etnisk baggrund under 30 år, med støtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Projektet er tænkt som et tre-årigt forløb og forventes derfor fortsat i Jobcenteret har desuden indført straksaktivering af unge kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe 1) i kommunens område for Teknik & Miljø. Målet er at holde de unge i gang og motivere til uddannelse eller ordinært arbejde. Straksaktiveringen indgår som en del af den vedtagne strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Strategien skal ses i sammenhæng med kommunens overordnede ønske om en målrettet ungeindsats, hvortil 9

10 der er afsat 1 mio. kr. årligt i via Ung i Rudersdal. Jobcenteret vil med den nye strategi bidrage til en målrettet indsats for de unge, der er i kontakt med jobcenteret. - Jobcenteret er en del af det nyetablerede UngeForum i Rudersdal, der har til opgave at koordinere og udvikle ungeindsatsen. Jobcenteret skal indgå i den nye Ungerådgivning, der etableres i regi af Ung i Rudersdal. En medarbejder fra jobcenteret varetager kontakten til jobcenterets målgruppe i en fremskudt indsats i en ungerådgivning i et tværfagligt team i Ungerådgivningen, der skal samarbejde om støtten til de unge. 10

11 Færre personer på førtidspension Resultatmål 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: - Jobcentret satser på at nedbringe tilgangen af personer til førtidspension., bl.a. gennem arbejdsfastholdelse, revalidering, fleksjob og en øget anvendelse af personlige assistenter og mentorer, så behovet for førtidspension mindskes. - Jobcenteret vil udbygge samarbejdet med virksomhederne i forhold til arbejdsfastholdelse ( 56, handicapkompensation og voksenlærlingeordning). I forbindelse med den planlagte styrkelse af virksomhedsindsatsen (jf. resultatmål 4) vil jobcenteret opsøge virksomheder for at få et større fokus på anvendelse af handicapkompenserende lovgivning. - Desuden søges tilgangen til permanent offentlig forsørgelse forebygget gennem den indsats, der gennemføres for sygedagpengemodtagerne. Her vil jobcenteret sætte ind tidligt i forløbet med at coache borgerne til at se muligheder frem for begrænsninger. Fokus vil være på andre muligheder og perspektiver end permanent offentlig forsørgelse, fx med støtte via den personlige assistentordning. Ligeledes vil jobcenteret støtte langvarige sygedagpengemodtagere i at se muligheder indenfor andre brancher, som de vil kunne varetage med de begrænsninger de måtte have. - Beskæftigelse foranlediger desuden, at ledige i matchgruppe 3 får hjælp efter serviceloven i andre dele af forvaltningen. Når det gennem samtaler erfares, at de er i stand til at deltage i aktivering, ommatches de til matchgruppe 2 og følger aktiveringsstrategien herfor. - Jobcentret vil generelt intensivere det tværfaglige samarbejde internt i jobcentret, mellem forvaltninger, læger og eksterne leverandører. - Jobcentret vil arbejde på tværs af forvaltningerne med fokus på implementering af recovery-begrebet i arbejdet med borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Recovery er en metode, der skaber fokus på ressourcer i stedet for begrænsninger. - Jobcentret vil gøre en ekstra indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe 3) som led i Beskæftigelsesministeriets initiativ Brug for alle, der kan ses som en forløber for initiativet om rehabiliteringsteams. Indsatsen består i et indledende samtaleforløb med fokus på borgerens mål og ressourcer, etablering af tværfaglige teams samt udarbejdelse af individuelle indsatsplaner, der peger frem mod job eller uddannelse. Formålet med indsatsen er, at målgruppen kan nærme sig arbejdsmarkedet, og hermed undgå at komme på varig offentlig forsørgelse. 11

12 Færre langtidsledige 2 Resultatmål 3: Andelen af langtidsledige ud af det samlede antal ledige skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: - Jobcentret vil sikre et skærpet fokus på anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud, herunder opfyldelse af løntilskudskvoten. Kommunen har fastlagt, hvordan den kommunale kvote skal anvendes, med fokus på det opkvalificerende indhold i tilbuddet. - Jobcenteret etablerer en digital adgang til en oversigt over de ledige løntilskudsstillinger i kommunen i Min Rude 3, således at ledige selv kan se udbuddet af ledige løntilskudsstillinger og læse mere om hver stilling. Formålet er, at den ledige er orienteret om mulighederne på området inden en samtale med jobkonsulenten. - Jobcentret vil intensivere samarbejdet med a-kasserne gennem kvartalsvise møder om de grupper af ledige, der har størst risiko for langtidsledighed. Ledige medlemmer af Kristelig a-kasse, ASE, FTF og akademikernes a-kasser vil generelt set have en større risiko for langtidsledighed. - Jobcenteret indgår i samarbejdet med AC og FTF om at etablere såkaldte trainee-forløb for nyuddannede ledige inden for FTF- og AC-områderne på baggrund af den politiske aftale i forbindelse med Finanslovsaftalen for Jobcenteret arbejder med metodeudvikling af beskæftigelsesindsatsen sammen med de andre jobcentre i klyngen, ligesom jobcenteret løbende er opmærksom på at afprøve nye leverandører i indsatsen, for at optimere effekten. - Jobcenteret prioriterer, at ledige med svag uddannelsesmæssig baggrund tilbydes mulighed for at styrke de personlige og faglige kvalifikationer med henblik på at forbedre deres muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Opmærksomheden rettes også mod muligheden for seks ugers selvvalgt uddannelse. De særlige kompensationsmuligheder i forhold til beskæftigelse af ledige med handicap anvendes, når det er muligt. 2 Ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger 3 Min Rude er Rudersdal-borgernes adgang til personlige oplysninger på kommunens hjemmesdie 12

13 Styrket samarbejde med virksomhederne Resultatmål 4: Der gennemføres minimum 100 virksomhedsbesøg indenfor brancher, der matcher de lediges kvalifikationer, og indenfor nyetablerede virksomheder, med henblik på at afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: - Der iværksættes i 2013 en digital kampagne overfor virksomhederne om fordelene ved at anvende Jobnet til rekruttering. - Jobcenteret søger at sikre kendskabet til virksomhedernes behov, bl.a. ved at holde jævnlige møder med Rudersdal Erhvervsforening. Derudover deltager jobcenteret på erhvervsforeningens månedlige morgenmøder for at netværke, styrke samarbejdet og skabe gensidig inspiration. - Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget holder alle deres møder hos lokale virksomheder, og derigennem får både udvalg og forvaltning et større kendskab til de lokale virksomheder. - Kontakten til virksomhederne understøttes ved at jobcenteret udgiver et digitalt erhvervsmagasin to gange om året. - Jobcenteret har gennem flere år haft et samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen - Jobcenteret deltager i EU-projektet om Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) med henblik på at få virksomheder til at etablere sig i regionen. - Jobcenteret gennemfører virksomhedsbesøg for på den ene side at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft, og på den anden side skabe mulighed for aktivering af ledige og sygemeldte. Job- og virksomhedsteamet vil i den forbindelse anvende den række af samarbejdsaftaler, der er indgået med lokale virksomheder i de seneste år. Desuden anvendes aktiveringsmulighederne i de virksomhedscentre, der allerede er etableret i samarbejde med virksomhederne. - Jobcenteret vil desuden optimere indsatsen over for nyetablerede virksomheder mhp. at afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft og skabe et godt samarbejde. Jobcenteret vil i denne forbindelse kontakte alle nyetablerede virksomheder med mere end tre ansatte i kommunen. 13

14 Anden etnisk baggrund end dansk Resultatmål 5: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af den samlede ledighed skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. Jobcenteret vil forfølge følgende strategier for at opnå resultatmålet: - Der etableres i jobcenteret et integrationsteam, med henblik på at optimere indsatsen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Teamet vil bl.a. arbejde med modtagelse af flygtninge, boligplacering, udarbejdelse af integrationskontrakt og iværksættelse af aktivering, sprogundervisning mm. - Som nævnt under Mål 1, forventes jobcenteret at fortsætte projektet for ledige med anden etnisk baggrund under 30 år i Projektet, der gennemføres i , har plads til ca. 35 unge ledige med anden etnisk baggrund end dansk. De deltager i et 26-ugers forløb incl. mentorstøtte, med henblik på at kunne tage en uddannelse og senere komme i ordinær beskæftigelse. - En del af de ledige med anden etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande kan have behov for en særlig indsats. Gode danskkundskaber og kendskab til arbejdsmarkedet er væsentligt for ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Jobcenteret prioriterer derfor danskundervisning kombineret med virksomhedspraktik i og uden for virksomhedscentre - og ansættelse med løntilskud i indsatsen. - Ledige med anden etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande er ikke en specielt homogen gruppe. Jobcenteret tilpasser indsatsen til den enkelte, men ofte vil der være behov for uddannelsesmæssig opkvalificering, anvendelsen af en mentor og en særlig indsats for dem, der har andre problemer end ledighed. - En del af de ledige i gruppen har kvalifikationer, der ligner etniske danskeres. Andre i gruppen kan have større vanskeligheder, fx psykiske problemer efter en fortid som flygtning. Generelt set har gruppen dog et uddannelsesmæssigt efterslæb, i forhold til personer med dansk oprindelse. 14

15 Inddragelse af andre aktører Jobcenteret har valgt at indgå aftaler med andre aktører om indsatsen for ledige med en lang videregående uddannelse og visse ledige med en mellemlang videregående uddannelse. Herudover udliciteres dele af indsatsen for forsikrede ledige over 30 år til anden aktør. Indsatsen omfatter kontaktforløb, jobsøgning og aktivering, og gælder i perioden fra ca ugers ledighed og 52 uger frem. Endelig skal ledige, der har været på ledighedsydelse i 12 måneder efter en revurdering blive udliciteret til en anden aktør. Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere udliciteres ikke. Samlet set vurderes det, at ca. 30 pct. af de ledighedsberørte udliciteres til en anden aktør. 15

16 Bilag 1: Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer Nøgletal om arbejdsmarkedet i Rudersdal Kommune Ledighed I april 2012 var der 832 fuldtidsledige i Rudersdal Kommune, heraf 635 forsikrede og 197 på kontanthjælp. Det svarer til en ledighedsprocent 3,4 pct. Siden det økonomiske tilbageslag fra efteråret 2008 har der været en stigende ledighed indtil ca.. januar 2011, hvorefter ledigheden har været nogenlunde konstant. Figur 1. Udvikling i bruttoledigheden i Rudersdal Kommune, fordelt på ydelse, januar marts Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Samlet ledighed Kilde: Faktaark, Rammevilkår Rudersdal Kommune, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, maj 2012 Langtidsledighed Langtidsledigheden 4 i Rudersdal Kommune har siden maj 2009 været stigende indtil ca. januar 2011 men har herefter ligget nogenlunde stabilt på ca. 300 fuldtidsledige, og udgør dermed ca. en tredjedel af alle ledige. Det fremgår af Figur 2. 4 Langtidsledige omfatter ledige og aktiverede i matchgruppe 1, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger. 16

17 Figur 2. Udvikling i langtidsledigheden i Rudersdal Kommune, januar april 2012 Personer Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, juni 2012 Ungeledigheden Det økonomiske tilbageslag i 2008 fik også store konsekvenser for ungeledigheden. Efter at have ligget nogenlunde konstant på omkring 100 personer, steg antallet stærkt fra efteråret 2008 til foråret Siden er stigningen taget af, og ledigheden er stabiliseret på omkring 250 personer. Det fremgår af Figur 3. De unge findes især blandt kontanthjælpsmodtagerene og i mindre grad blandt forsikrede ledige. Figur 3. Udvikling i ungeledigheden i Rudersdal Kommune, år, forsikrede og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og 2, januar april jan-08 feb-08 mar-08 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 Langtidsledige 1) Øvrige bruttoledige 2) Andel langtidsledige 3) jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 Rudersdal apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 feb-12 mar-12 apr-12 Procent 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Jobindsats, fuldtidspersoner 17

18 Unges andel af den samlede ledighed ud fra denne opgørelsesmetode er steget fra at udgøre ca. 12 pct. i 2007 til at udgøre over 23 pct. i Arbejdsmarkedsstyrelsen har tidligere påvist, at dobbelt så mange nyledige unge uden en uddannelse bliver langtidsledige, målt i forhold til unge nyledige med en uddannelse. Jobcenteret har derfor et stort fokus på at bidrage til, at unge ledige uden uddannelse får påbegyndt en uddannelse. Førtidspension I 2011 fik 149 borgere tildelt førtidspension 5. Tilgangen til førtidspension er steget med næsten en tredjedel siden 2007, hvor kun 113 borgere fik førtidspension. Det er særligt i 2011, at tilgangen er steget. Figur 4. Tilgang til førtidspension i Rudersdal Kommune, januar maj jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 Rudersdal Kilde: Jobindsats, antal forløb påbegyndt i perioden. Opgørelsens omfatter også tilflyttere fra andre kommuner. Ledighed for ledige med anden etnisk baggrund Ledigheden for ledige med anden etnisk baggrund end dansk har både før og efter det økonomiske tilbageslag ligget højere end ledigheden for etniske danskere. Det fremgår af Figur 5. Det gælder særligt for gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der i februar 2008 havde en ledighedsprocent på 9,0 pct., hvor ledigheden for etniske danske lå på 1,4 pct. I februar 2012 er tallene henholdsvis 14,5 pct. og 3,2 pct. Der er derfor et særligt behov for en indsats for denne målgruppe. 5 I opgørelsesmetoden indgår tilflyttere, der har fået tildelt førtidspension i en anden kommune. 18

19 Figur 5. Ledighed fordelt på herkomst i Rudersdal Kommune, februar februar 2012 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, maj

20 Bilag 2: Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rudersdal Den aktive beskæftigelsesindsats 2013 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) Bud get Bud 201 get mio. mio. kr. * kr. * 27,5 28,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0,1 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Revalidering Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Sygedagpenge Mentorordning Udgifter (konto samt ) 50,5 46,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0,1 Udgifter (konto ) 21 24,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,2 0,2 Udgifter (konto ) 7,5 7,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,2 0,2 Udgifter (konto ) 49,5 51,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,2 0,2 Udgifter (konto ) 68,6 67,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0,1 Udgifter (konto og 017) 0,9 1,6 20

21 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 3,9 7,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0,1 Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 7,7 10,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 40,6 56,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0 Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (gruppering ) 7,9 8,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,2 0,2 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Jobrotation Udgifter (konto , gruppering 1, ) 1,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0,1 Udgifter (konto , gruppering 106) 3,9 3,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,2 0,2 Udgifter (konto , gruppering 2, ) 2,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0,1 Udgifter (konto , gruppering ) 0,0 Antal helårspersoner

22 Enhedsomkostning 0 0 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 148,0 151, 7 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 129,0 133, 0 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 2 2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,1 0,1 Hovedkonto 6. Administration mv. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Bud Budget 2012 get 2013 mio. mio. kr. * kr. * Udgifter (konto )

23 Bilag 3: Målemetode for opgørelse af resultatmål Mål 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret måles i december 2013 (år til dato) i forhold til december 2011 (år til dato). Den procentuelle udvikling sammenlignes med klyngen. AMS producerer data til målingen. Mål 2: Tilgangen i antallet af personer på førtidspension i 2013 sættes i forhold til tilgangen i Den procentuelle udvikling sammenlignes med klyngen. Mål 3: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - (antal personer) i december 2013, sættes i forhold til antal personer i december Den procentuelle udvikling sammenlignes med klyngen. Mål 5: ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af den samlede ledighed måles i Den procentuelle udvikling sammenlignes med klyngen. 23

24