UU INFO. Marts Interferens

Transkript

1 UU INFO Marts 2015 Nyt fra ledelsen, side 2 UU på ny adresse, side 3 Uddannelsesparathedsvurdering, side 4 Afbrudsrapporten, side 5 Min Vej til Uddannelse - en kultur man vokser ind i, side 8 Buskaravane til DM i Skills, side 9 Personalia, side 11 Interferens

2 Nyt fra ledelsen Den seneste tid i UU har båret præg af de mange reformer - i grundskolen, på erhvervsuddannelserne, og på vejledningsområdet. Det er spændende, udfordrer fagligheden og knytter os tættere til vores samarbejdspartnere. Det gælder i grundskolen med uddannelsesparathedsvurderingerne, hvor alle elever i 8. klasse skal uddannelsesparathedsvurderes efter den nye bekendtgørelse, mens vi fortsat skal uddannelsesparathedsvurdere alle elever i 9. og 10. klasse efter den tidligere bekendtgørelse. Derudover arbejder UU med alle ungdomsuddannelserne på at implementere ændringerne i vejledningsloven. Det gælder modellen for afvikling af de obligatoriske introduktionskurser på ungdomsuddannelser for elever i 8. klasse og på at finde en struktur for afvikling af vores informationsmøder med elever og forældre. Og - så er vi flyttet i nye lokaler. I uge 7 rykkede UU nogle få hundrede meter om hjørnet til nye flotte lokaler i Rundbuehallen, Værksmestergade 13A, hvor vi nu har etableret os. Endelig har vi også afsluttet årets afbrudsrapport. Alt dette kan I læse mere om i dette nummer af UU INFO, og vi vil ønske jer god læselyst. Marie Thodberg & Anders Skov Afdelingsledere UU Aarhus-Samsø De afbildede skulpturer i denne udgave af UU INFO er lavet af Constantin Vasii, der udstillede i Job&Uddannelse i april Se mere på Livets glæder 2

3 Ungdommens Uddannelsesvejledning på ny adresse Af konsulent Christian Bang Kristensen Skønt gulvpladsen er mindre end før, vil der nu være plads til høje tanker i UU s nye lokaler i Værkmestergade 13A. UU er nemlig flyttet til Rundbuehallen, som er en del af Centralværkstedernes bygningskompleks. Rundbuehallen er dog ikke fredet, som de andre Centralværkstedsbygninger, men er i dag renoveret og indrettet som et åbent kontorlandskab i stueplan med delvis afgrænsede arbejdspladser og møderum i førstesalshøjde. UU har overtaget inventaret fra firmaet Danske Commodities, så derfor kunne selve flytning den 9. februar 2015 foregå rigtig hurtigt. I den kommende tid skal der arbejdes med at finde en hensigtsmæssig indretning. 3

4 Uddannelsesparathedsvurdering Af afdelingsleder Anders Skov I forbindelse med ændringerne i vejledningsloven blev uddannelsesparathedsvurderingen fremrykket til 8. klasse, hvilket betyder, at alle ca elever i 8. klasse fra dette skoleår skulle uddannelsesparathedsvurderes i perioden fra Indtil nu har det kun været de elever, som har søgt en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af grundskolen, som UU har skullet uddannelsesparathedsvurdere. Ved at fremrykke uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse har den unge, skolen, UU og forældrene mulighed for i samarbejde at lave en særlig indsats med det formål, at den unge når at blive uddannelsesparat inden afslutningen af grundskolen. Dermed bliver kriterierne for uddannelsesparathed også nogle læringsmål. Skolen og UU er jf. bekendtgørelsen forpligtet på at lave en særlig skole- og vejledningsindsats for de unge, som i 8. klasse vurderes ikke uddannelsesparat med det mål, at den unge bliver uddannelsesparat inden afslutningen på grundskolen. Når en elev i 8. klasse skal uddannelsesparathedsvurderes, skal det ske ud fra en helhedsvurdering af elevens faglige- personlige og sociale forudsætninger. Hvis eleven har over 4,0 i gennemsnit af alle afgivne standspunktskarakterer, anses eleven for at have de faglige forudsætninger. Skolen skal desuden angive, om den mener, at eleven har de personlige- og sociale forudsætninger for at være uddannelsesparat. For de elever, som enten ikke har 4,0 i gennemsnit, eller hvor skolen har vurderet, at eleven enten ikke har de nødvendige personlige eller sociale forudsætninger, skal UU lave en endelig helhedsvurdering, som afgør, om eleven er uddannelsesparat. Da loven blev indført, beregnede Undervisningsministeriet, at ca. 30 % af alle elever ville være vurderet ikke uddannelsesparat når skolen havde afgivet standpunktskarakterer og afgivet deres vurdering af de personlige- og sociale forudsætninger. Når UU havde lavet den endelige helhedsvurdering, har ministeriet beregnet, at ca. 20 % af eleverne skulle være vurderet ikke uddannelsesparat og dermed have en særlig skole- og vejledningsindsats. Vi har i UU Aarhus netop afsluttet processen med uddannelsesparathedsvurdering, hvor vi har vurderet alle ca elever. Opgørelsen viser, at 859 elever - svarende til ca. 27 % af eleverne var vurderet ikke uddannelsesparat, inden UU har foretaget en endelig helhedsvurdering. Efter UU s helhedsvurdering er 666 elever svarende til 20 % vurderet ikke uddannelsesparat. Antal elever i 8. klasse, som skulle uddannelsesparathedsvurderes % Antal elever, som pr enten ikke havde 4,0 i gennemsnit af de afgivne standspunktskarakterer eller hvor skolen havde vurderet, at eleven ikke havde de personlige- eller sociale forudsætninger for at være uddannelsesparat % Antal elever, som UU endeligt har vurderet ikke uddannelsesparat pr % Når en elev er blevet uddannelsesparathedsvurderet i 8. klasse, er det vigtigt at understrege, at det ikke er en endelig vurdering. Alle elever skal løbende vurderes i et samarbejde mellem skole og UU, så en ikke uddannelsesparat elev efter en særlig indsats kan vurderes uddannelsesparat. Elever, som i første omgang er vurderet uddannelsesparate kan ligeledes, hvis eleven falder i niveau, blive vurderet ikke uddannelsesparat, og dermed skal der iværksættes en særlig skole- og vejledningsindsats. 4

5 Afbrudsrapporten Af afdelingsleder Anders Skov Vi er fortsat stadig rigtig gode til at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse, men skal fortsat i samarbejde med ungdomsuddannelserne arbejde med at fastholde de unge i uddannelsen. Vores fastholdelsesindsats har dog haft en effekt, selvom antallet af afbrud fra ungdomsuddannelserne er steget. Det kunne være konklusionen på den afbrudsrapport, som vi netop har udarbejdet i UU Aarhus-Samsø. Afbrudsrapporten beskæftiger sig med årige, bosat i Aarhus Kommune, der afbryder en ungdomsuddannelse i perioden 1. august 2013 til 31. juli % af de unge, som afsluttede 9. eller 10. klasse i 2014, havde tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, hvilket er en stigning på 1 % fra Samtidig kan vi andetsteds se, at over 99 % af de uddannelsespligtige årige er i uddannelse eller i uddannelsesforberedende aktivitet. Så de unge er altså meget motiveret for at starte på en ungdomsuddannelse og er gode til at vælge ungdomsuddannelse. Når vi så ser på afbrudstallene, skal vi fortsat arbejde med at fastholde de unge i uddannelsessystemet, hvis vi skal nærme os 95 % målsætningen. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke udelukkende er uddannelsesinstitutionernes ansvar at fastholde de unge i uddannelsen. Her har kommunen også et stor opgave med i samarbejde med institutionerne at fastholde flere unge. I perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 var der i alt afbrud fra ungdomsuddannelser blandt årige bosiddende i Aarhus Kommune. Antallet af afbrud dækker over i alt unge, idet nogle unge har haft flere afbrud i perioden. De afbrud er 92 flere end i perioden 1. august 2012 til 31. juli 2013, hvor der var afbrud fordelt på unge. Således er antallet af afbrud steget med 4,0 %. Figur 1: Antal afbrud i perioden 2009/ /2014 Det skal i den forbindelse bemærkes, at vi bruger Undervisningsministeriets definition på afbrud, hvilket betyder, at unge, som skifter grundforløb inden for de gymnasiale uddannelser, samt unge der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, men ikke påbegynder den, også tælles med som afbrud. 5

6 Færre afbrud på erhvervsuddannelserne I 2013 startede vi i samarbejde med alle erhvervsuddannelserne en indsats og et øget samarbejde om at fastholde flere unge i uddannelse. Indsatsen betyder, at uddannelsesinstitutionen giver UU besked, når de vurderer, at en ung er i risiko for at afbryde uddannelsen. UU etablerer i den forbindelse et tæt koordineret samarbejde med den unge, forældrene og uddannelsesinstitutionen om at fastholde den unge i uddannelsen. Hvis dette ikke lykkedes, er målsætningen af få den unge hurtigt i gang med en ny uddannelse eller en uddannelsesforberedende aktivitet. Derfor er det selvfølgelig glædeligt at konstatere, at antallet af afbrud på erhvervsuddannelserne er faldet. I 2013 var antallet af afbrud på erhvervsuddannelserne 1.257, mens det i 2014 var på 1.239, hvilket er et lille fald på 1,4 %. Stigningen i det samlede antal afbrud skyldes derfor primært, at der har været en stigning i antallet af afbrud på de gymnasiale uddannelser, hvor der i 2013 var 961 afbrud, mens tallet er steget til i Det svarer til en stigning på 9,6 %. Tabel 1: Afbrud fra ungdomsuddannelser blandt årige bosiddende i Aarhus Kommune Afbrud fra ungdomsuddannelser 2012/ /2014 Udvikling Antal Antal Ændring i % Erhvervsuddannelser ,4 Gymnasiale uddannelser ,6 Øvrige ungdomsuddannelser ,9 I alt ,0 I dette skoleår har vi ud fra vores erfaringer med samarbejdet om fastholdelse på erhvervsuddannelserne også indledt et lignende fastholdelsessamarbejde med de gymnasiale uddannelser. For at udbygge og kvalificere dette samarbejde har vi sammen med FU og Socialforvaltningen planlagt en temadag, hvor vi i samarbejde med de gymnasiale uddannelser vil forsøge at kvalificere vores fælles indsats. Det håber vi selvfølgelig, at vi kommer til at se resultaterne af i næste års afbrudsrapport. Flere påbegynder uddannelse igen umiddelbart efter at have afbrudt Andelen af unge, der går i gang med en anden uddannelse umiddelbart efter at have afbrudt, er steget fra 41,3 % i 2012/2013 til 47 % i 2013/2014. Tabel 2: Status efter afbrud Status efter afbrud 2012/ /2014 Antal Andel i % Antal Andel i % I uddannelse lige efter afbrud , ,0 På vej i uddannelse lige efter afbrud , ,0 I alt

7 Ved 39,8 % af afbruddene fra erhvervsuddannelserne og 55,1 % af afbruddene fra de gymnasiale uddannelser i 2013/2014 gik den unge efterfølgende i gang med en anden ungdomsuddannelse umiddelbart efter afbruddet. I 2012/2013 lå andelen på 32,9 % ved afbrud fra erhvervsuddannelserne og 52,1 % ved afbrud fra de gymnasiale uddannelser. Der har dermed været en pæn stigning i andelen af unge, der påbegynder en ny ungdomsuddannelse efter frafald fra såvel erhvervsuddannelserne som de gymnasiale uddannelser. Afbrudsrapporten er nu tilgængelig på vores hjemmeside hvor det er muligt at dykke meget mere ned i tallene. Her er der bl.a. muligt at se hvor mange afbrud, der er på hver uddannelsesinstitution, samt læse mere om, at drenge har større risiko for afbrud end piger. Efter kommunismen 7

8 Min Vej til uddannelse - en kultur man vokser ind i Af konsulent Christian Bang Kristensen Vejledningstilbuddet Min Vej til Uddannelse (Min Vej) blev i august 2014 en integreret del af Heltidsundervisningen (HU) i Aarhus. HU flyttede til den tidligere Vejlby Skole i Risskov, og Min Vej flyttede med. HU havde fra august 2013 fået ny leder - Lone Grosen. Lone kom fra en stilling som vejleder og koordinator i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Lone Grosen, leder af HU Nye øjne på HU Sammen med Børn & Unge og personalet på HU begyndte hun en proces med nyfortolkning af HU s opgave og en samtidig reorganisering, der ville afspejle den nye forståelse af, hvad HU skal gøre for og med de unge. HU inkluderer og skaber nye fællesskaber for de unge, siger Lone Grosen, de fleste af vore unge kommer marginaliserede fra grundskolen, hvor det ikke er lykkedes at være en del af fællesskabet, og ofte har de personlige problemstillinger, der har umuliggjort fagligt udbytte af undervisningen. På HU er de unge på et af tre spor, hvor fællesskabet er rammen for undervisning og alle aktiviteter. HU er en normalskole, og det klare mål er at gøre de unge parate til ungdomsuddannelse eller arbejde - dvs. det forventes, at de unge afslutter med folkeskolens afgangsprøver. Vi slipper ikke nogen, før de er i sikker havn - et nyt sted På nedenstående grafik ses hvordan Min Vej er integreret i HU. Unge der ikke er helt sikre på uddannelsesvalget eller uddannelsesforberedende aktiviteter efter HU kan tage et forløb på seks uger på Min Vej. Grafik: Konsulent Peter Lilleheden 8

9 På Min Vej er der både tidligere elever fra HU og elever, der kommer fra andre skoler i byen. Elever der skal blive helt sikre på uddannelsesvalget. Gennem undervisning i trygge fællesskaber og med håndholdt vejledning af to undervisere. Gennem personlig og faglig opkvalificering og uddannelsesmæssig afklaring bl.a. ved hjælp af praktikker og besøg på uddannelsessteder bliver de unge parate til valget. Vejledning i fællesskaber har praktisk betydning på Min Vej. Fx hænger der i undervisningslokalet en tavle, hvor der for hver ung for hver uge frem til forløbets afslutning er skrevet hovedaktiviteter og slutmål. Tavlen bruges til at synliggøre for den enkelte og for fællesskabet, hvad man er i gang med. På den måde kan de unge bruge hinandens erfaringer og input til at reflektere over egne muligheder. Der er løbende optag på Min Vej. UU vejlederne er altid velkomne til at kontakte Jens og Palle, hvis man vil høre, om Min Vej kunne være en mulighed for unge under 18 år. Jens Stryhn Lærer/stedfortræder Tlf.: Palle Winther Lærer/praktikvejleder Tlf.: Læs meget mere om HU og Min Vej på: www. Buskaravane tur/ retur til DM i Skills i København Af konsulent Christian Bang Kristensen DM i Skills 2015 blev afviklet i Bella Center, København, i dagene januar. Ifølge arrangørerne havde mesterskaberne omkring besøgende. Heraf kom godt 800 fra Aarhus på åbningsdagen. Ved syvtiden om morgenen den 8. januar forlod 17 busser garageanlæggene hos Todbjerg og PP Busser for at køre til de 10 skoler, der havde valgt at sende elever og lærere fra 8., 9. og 10. klasse på tur til København. Sådan begyndte det I oktober 2014 besluttede Aarhus Kommune at tilbyde interesserede elever og lærere en gratis tur til DM i Skills i København. Den praktiske tilrettelæggelse blev varetaget af fem medarbejdere fra Børn og Unge, Borgmesterens Afdeling, Beskæftigelsesforvaltningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. I løbet af december strømmede tilmeldinger ind fra skolerne, og der blev bestilt 17 busser til transporten. Uden mad og drikke.. Det ville blive en meget lang dag for deltagerne - cirka otte timer i bus plus tre timer på Skills, så derfor blev det besluttet, at alle deltagerne skulle bespises på ud- og hjemturen. Jægergårdens kantine påtog sig opgaven med at producere sandwich til udturen og pakke kasser med frugt, vand og sandwich til hver bus, så alle kunne få mad. 9 Fra venstre: Dorthe Damkjær, Steffen Thun og Lykke Birk Andersen, Jægergårdens kantine.

10 Souschef Dorthe Damkjær, Jægergårdens kantine, fortæller, at hun allerede inden jul begyndte at bage de mange sandwich. Der skulle bruges 112 kg dej til den store portion brød. Dorthe og hendes medarbejdere cater Lykke Birk Andersen og kok Steffen Thun havde nogle meget lange arbejdsdage, før 813 sandwich, kildevand og æbler var klar til afhentning kl den 8. januar. Forplejningen til hjemturen blev leveret af Bella Center. En fantastisk god dag Så enkelt og tydeligt opsummerer afdelingsleder Lene Koch Borchmann, Solbjergskolen, oplevelsen af turen til København. Vi kunne straks se, at tilbuddet om en tur til Skills i København ville passe fint til vore to 8. klasser, der kunne bruge en fordybelsesdag til arrangementet. Lene fortæller, at eleverne forberedte sig ved at læse grundigt på Skills hjemmeside om fagene, og hvad der skulle foregå på konkurrencestande og demonstrationsstande i Bella Center. Eleverne skulle vælge 2 til 4 forskellige fag, som de skulle undersøge nærmere på Skills. Det var vores mål, at eleverne skulle opdage den brede vifte af uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelserne. Det viste sig dog, at det i praksis var svært for eleverne at nå omkring de planlagte fag på grund af udstillingens størrelse og den store mængde besøgende, så næste år skal opgaven være at gå i dybden med et enkelt fag. Vi skriver Skills ind i udskolingens årsplan De gode oplevelser på Skills i 2015 og det vellykkede arrangement som helhed får fremover varig betydning for elevernes udskolingsplan på Solbjergskolen. Vi vil deltage hvert år med 8. årgang, siger Lene Borchmann, det er åbenlyst, at vore elever kan lære meget af den faglige stolthed, begejstring og flid, som de unge lærlinge viser på Skills. Det er godt for eleverne at opdage, at man kan komme langt, hvis man øver sig og er vedholdende - også selvom man måske ikke har så meget talent i bagagen, slutter Lene Borchmann. Elever fra Solbjergskolens 8. klasser ser på design- og udstillingsstande 10

11 Personalia Nye medarbejdere Mit navn er Marianne Rothuizen. Jeg er ansat som STU vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Jeg er uddannet lærer, PAS-konsulent (PAS: Pædagogisk AnalyseSystem) og Master i Specialpædagogik med fokus på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Jeg kommer fra en lignende stilling i UU Horsens Hedensted, hvor jeg arbejdede som vejleder ved specialklasser og som STU vejleder. Fra tidligere jobs har jeg erfaring fra Børn og Ungepsykiatrien i Risskov og Odense og erfaring som underviser bl.a. ved Social- og Sundhedsskolen i Aarhus. Nu har jeg så med stor fornøjelse grebet vejledningsopgaven som STU vejleder i Aarhus Kommune, og jeg har allerede mødt mange gode kolleger og samarbejdspartnere i den tværfaglige indsats i BEF og SOC. Jeg ser frem til et godt samarbejde i forhold til den daglige drift, og jeg ser frem til at imødekomme og bidrage til de udfordringer STU står overfor. Mit navn er Mette Uttrup. I 2003 blev jeg færdiguddannet som lærer, hvorefter jeg i 7 år arbejdede som folkeskolelærer, hvor jeg primært underviste i udskolingen. Et inspirerende samarbejde med skolens UU vejleder vakte imidlertid min interesse, og følgelig søgte jeg en stilling som UU vejleder hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Horsens-Hedensted, hvor jeg har været ansat fra august 2009 til januar Her har jeg varetaget vejledningen på flere grundskoler, vejledt 15 til 17-årige samt voksne i aldersgruppen 18 til 29-årige. I forbindelse med voksenvejledningen har jeg bl.a. siddet på Jobcenteret til åben vejledning for unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Ydermere har jeg været med i projektet Brug for alle i Jobcenter Horsens, hvilket var utroligt spændende og lærerigt. Sideløbende med min stilling som vejleder har jeg taget diplomuddannelsen i Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, som jeg blev færdig med i januar I Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus arbejder jeg som grundskolevejleder, varetager vejledningen af 15 til 17-årige samt de 18 til 24-årige. Afsked Torkil Würtz sagde farvel til UU Aarhus 1. december Torkil startede sin karriere i skoleverdenen. Han var lærer på Søndervangsskolen og Møllevangsskolen i Siden blev Torkil Ungdomsskoleinspektør med ledelse af Heltidsundervisningen (HU). Han overgik i 1999 til PPR og blev kurator med kontor på Hermodsvej. I 2004 overgik kuratorfunktionen til Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor grundskolevejledning, specialvejledning og ungevejledning blev samlet. Torkil fejrede sit 40 års jubilæum i Aarhus Kommune i Torkil har med sit engagement og sin ildhu gennem årene sat tydeligt præg på UU og vejledningen af unge med særlige behov. Torkil er en faglig kapacitet, og har bidraget væsentligt til etableringen af en tillidsfuld relation mellem udsatte unge, deres forældre og den vejlederfunktion han repræsenterede som UU vejleder. Torkil er først som sidst barnets og den unges fortaler og forsvarer. Det menneskelige og det faglige kan ikke skilles ad hos Torkil Vi kommer til at savne den viden og erfaring Torkil repræsenterede. Tak til Torkil for samarbejdet, for dine mange forekommende ord og din omsorg - og de mange gode grin. 11

12 Torben Gjelstrup sagde farvel til UU Aarhus-Samsø d Torben har gennem flere år været lærer på Malling Skole og fik tidligt jobbet som skolevejleder og lærer på skolen, inden han blev ansat i UU Aarhus-Samsø. Torben blev ansat på fuld tid i UU i 2007, hvor han primært har været vejleder på flere skoler i sydbyen, herunder Malling skole. Torben har altid haft meget stort fokus på de særligt udsatte unge, hvor hans store hjerte og hans professionalisme er kommet mange unge til gode. Torben har udover at gå på efterløn også valgt at skifte branche, da hun har gjort sin hobby med at ombygge ældre biler til sit bierhverv. Han skal også stadig have tid til at passe sit mindre landbrug - for typisk for Torben, skal der nemlig helst ske noget, og han er som altid meget åben for nye muligheder og veje. Redaktion Marie Thodberg, Anders Skov, Vicki Bruhn, Christian Bang Kristensen Kontakt til redaktionen: Mail til cbk@aarhus.dk Næste UU INFO udkommer juni