Udviklings- og Strategiudvalget

Transkript

1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Körner Birgitte Hannibal Dorete Dandanell Simon Pihl Sørensen Sofia Osmani Søren Hoby Andersen Trine Nebel Schou Bilag til sag 3 "Afrapportering fra Bascon på den " er tidligere udsendt den 15. oktober og fremgår kun elektronisk på edagsorden og ltk.dk. Side 1 af 9

2 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Liv i byen 2. Status på til- og afgang af virksomheder i kommunen 3. Afrapportering fra Bascon på den 4. LUKKET SAG. Praktisk udmøntning af aftalen med DTU Side 2 af 9

3 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Sag nr Liv i byen Sagsfremstilling Udviklings- og Strategiudvalget godkendte den 10. september 2013 forvaltningens forslag til proces for udvalgets drøftelse af, hvordan kommunen kan understøtte mere og andet liv i byen frem mod årsskiftet, hvor et evt. netværksorienteret samarbejde med relevante lokale og andre aktører kan tage afsæt i udvalgets drøftelse og synspunkter herpå. Ifølge oplægget til proces indledes denne med inspirationsoplæg fra andre kommuner og relevant forskning. I nærværende sag præsenteres et erfaringsbaseret inspirationsoplæg ved Roskilde Kommune, som igennem en længere periode har arbejdet med livet i deres by, bl.a. med bred lokal inddragelse. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at perspektiver for liv i byen drøftes på baggrund af oplægget. Side 3 af 9

4 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Sag nr Status på til- og afgang af virksomheder i kommunen Sagsfremstilling Udviklings- og Strategiudvalget bad i juni 2013 om en analyse af til- og afgang af virksomheder i kommunen i perioden med angivelse af, indenfor hvilke brancher og virksomhedstyper, der tegner sig et vækstmønster, og om dette understøtter indsatsen for at implementere erhvervsmålene i Vidensbystrategien. Forvaltningens analyse er udarbejdet på baggrund af data fra NN Erhverv, jf. vedlagte analyse (bilag). Analysen viser, at antallet af virksomheder, der flytter til og fra kommunen, er relativ stabil over perioden. Aktiviteten er størst inden for de videnstunge brancher, uddannelse og handel, hvilket understøtter indsatsen for at implementere erhvervsmålene i Vidensbystrategien. Økonomiske konsekvenser Opgaven er løst inden for rammen. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at analysens konklusioner tages til efterretning. Bilagsfortegnelse 1. Status på til- og afgang af virksomheder Side 4 af 9

5 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Sag nr Afrapportering fra Bascon på den Sagsfremstilling Økonomiudvalget godkendte den 22. november 2012 et kommissorium for gennemførelse af en analyse af den kommunale bygningsmasse, der skulle tilvejebringe oplysninger om følgende: 1. Understøtter bygningerne moderne og fremtidsrettede måder at løse opgaverne på? Hvis ikke - hvad mangler der så? Der er til grund for vurderingen heraf udarbejdet nogle funktionsprincipper for kravene til de bygninger, der skal rumme dagtilbud, skoler, klubber, ældrecentre, folkeoplysning og handicapinstitutioner 2. Udnytter vi bygningerne effektivt med fokus på Space Management tænkning, jvf. den vedtagne forretningsstrategi? Hvis ikke hvordan kan anvendelsen optimeres, hvad forudsætter det af ny kultur hos brugerne af bygningerne og hvordan aktiveres den "skjulte" lokalekapacitet? 3. Hvordan er vedligeholdelsestilstanden på bygningerne på de udvalgte sektorområder? Opgaven vedrørende de to første punkter er gennemført af rådgivningsfirmaet Bascon hen over forår og sommer 2013, mens punkt tre gennemføres af forvaltningen hen over efteråret 2013 med politisk forelæggelse af resultatet heraf i januar Resultatet af Bascons del af analysen fremlægges i en række delrapporter: En for hvert sektorområde (dagtilbud, skoler, klubber, områdecentre og træningscentre, sociale institutioner og folkeoplysningsområdet) med strategiske anbefalinger vedrørende punkt 1 ovenfor En sammenfattende rapport for alle sektorområder med strategiske anbefalinger En rapport, der sammenfatter den foretagne kortlægning og vurdering af lokaleanvendelse og udnyttelsesgrad. Til grund for vurderingen af, hvorvidt bygningerne lever op til funktionsprincipperne og en moderne opgaveløsning, har Bascon taget afsæt i tre prioriteringskategorier: Kategori 1 er tiltag der bør gennemføres hurtigst muligt, da de vurderes som meget værdiskabende i forhold til investeringen Kategori 2 er tiltag, der også bør prioriteres. Der er tale om tiltag, hvor værdien vurderes at være passende i forhold til den investering, der skal foretages Kategori 3 er tiltag, der kan betragtes som luksus, hvilket vil sige tiltag, der skaber relativt begrænset værdi i forhold til størrelsen på investeringen. I de tilfælde, hvor der er observeret et potentiale i forhold til at skabe bedre sammenhæng med funktionsprincipperne, er der fra Bascons side foreslået tiltag på den enkelte ejendom i forhold til: Bygningsniveau Indretningsniveau Organisations-/kulturniveau. Dette potentiale er ikke værdisat for nuværende, men bør indgå i de endelige vurderinger og politiske beslutninger om opfølgning på analysen - ikke mindst de budgetmæssige beslutninger. Generelt er det Bascons vurdering, at kommunen har en blandet bygningsmasse, som for skolernes vedkommende er kendetegnet ved en relativt ældre bygningsmasse; på områdecentre, træningscentre og sociale institutioner kendetegnet ved en relativt nyere bygningsmasse; og på dagtilbudsområdet kendetegnet ved en relativt varieret bygningsmasse. For områdecentre, træningscentre, sociale institutioner, dagtilbud samt klubber lever de fleste i høj grad op til områdernes funktionsprincipper, mens der kun er forholdsvis få, som kategoriseres til kun i mindre grad at leve op til funktionsprincipperne. Med nogle få bygningsmæssige tiltag kan disse forholdsvis få bygninger bringes på et tilfredsstillende niveau i forhold til funktionsprincipperne. Derimod er der stor variation i forhold til i hvilken grad skolerne lever op til funktionsprincipperne. Lidt over halvdelen har gode rammer, mens de øvrige kræver større investeringer med henblik på at blive tidssvarende og moderne. På baggrund af kortlægningen og analysen af bygningerne peger Bascon på en række potentialer, som kan bidrage til en mere effektiv arealanvendelse og -udnyttelse i Lyngby-Taarbæks bygningsmasse, samt sikre moderne og fremtidssikrede faciliteter: At der bør foretages en strategisk vurdering af, hvilke bygninger der er værd at renovere og modernisere At demografiudviklingen tænkes ind i vurderingen af, hvilke bygninger der er behov for Side 5 af 9

6 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE At der er et potentiale for en øget og mere effektiv anvendelse af bygningerne - både i forhold til de primære brugere, men også i forhold til de eksterne brugere. Der peges her på nødvendigheden af et nyt lokalebookingsystem, der kan sikre overblik over ledige bygninger og lokaler At der er et potentiale for en bedre anvendelse, hvis der arbejdes med kultur og adfærd hos de primære brugere, hvilket kræver kompetenceudvikling og kulturændringer hos ledere og medarbejdere, men også en overordnet politisk fastlæggelse af principper for lokaleudnyttelsen At der udarbejdes konkret guidelines og anvisninger for indretninger indenfor de forskellige institutionstyper i overensstemmelse med anbefalingerne i de enkelte delrapporter. I forbindelse med lokaleanalysen blev Bascon ligeledes bedt om at bidrage til en undersøgelse af effektiviseringspotentialet for en sammenlægning af Tandplejen. Forvaltningen vurderer at det er nødvendigt at gennemføre yderligere analyser af forskellige scenarier, og at resultatet heraf forventes fremlagt i en selvstændig sag primo Økonomiske konsekvenser Nedenfor er de samlede økonomiske udgifter oplistet, hvis alle institutioner og skoler løftes til kategori 3. Samlet overslag: Institutionstype Ombygning Indretning Skoler Områdecentre/Træningscentre Daginstitutioner Klubber I alt Hvis der kun skal gennemføres moderniseringer svarende til kategori 1 og 2 vurderer Bascon udgiften til samlet ca. 71 mio. kr., som dækker over udgiften til opgradering af syv til at kunne leve op til funktionsprincipperne. Heraf udgør udgiften på skoleområdet alene 64 mio. kr. for tre skoler - nemlig Lindegårdskolen, Hummeltofteskolen og Lundtofte Skole. Budgetmæssigt er der allerede afsat 30 mio. kr. til Lindegårdskolen, hvorfor dette beløb kan fratrækkes de 71 mio. kr., så udgiften kan reduceres til ca. 41 mio. kr. Det skal understreges, at det vurderede behov og den anslåede udgift ikke omfatter en vurdering af vedligeholdelsestilstand eller behov for genopretning/vedligeholdelse. Bascons anbefaling i forhold til disse syv er, at der først gennemføres en strategisk vurdering af, hvorvidt denne investering kan betale sig - eller der eventuelt skal tænkes alternativt. Økonomioverslag for de enkelte tiltag på bygningerne er rammebeløb og hvert enkelt tiltag bør yderligere bearbejdes og kvalificeres både i forhold til indhold og form, før projektet endeligt kan budgetsættes. Det er forvaltningens vurdering at en stillingtagen til de budgetmæssige konsekvenser af den samlede analyse først bør ske, når det fulde beslutningsgrundlag er til stede i januar 2014, idet udgifter til genopretning og vedligeholdelse alt andet lige bør prioriteres før moderniseringsopgaver. Desuden forestår der et arbejde med at få afdækket, hvor meget en mere effektiv lokaleudnyttelse og en ændret kultur kan bidrage til at reducere udgifterne til evt. ud - og ombygninger. Det er derfor forvaltningens opfattelse, at lokaleanalysens anbefalinger og udgifter indgår i arbejdet med budget 2015 hen over foråret og sommeren Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. afrapporteringen fra Bascon drøftes, idet en endelig stillingtagen til Bascons anbefalinger og eventuelle budgetmæssige konsekvenser afventer analysen af vedligeholdelsestilstanden i den kommunale bygningsmasse, der foreligger i januar det overvejes, hvorvidt der skal afvikles et temamøde om rapporterne for hele kommunalbestyrelsen 3. rapporterne oversendes til relevante fagudvalg til orientering og evt. drøftelse. Side 6 af 9

7 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Økonomiudvalget den 24. oktober 2013 Ad. 1 Drøftet og godkendt at afvente endelig stillingtagen som skitseret. Ad. 2 Godkendt. Ad. 3 Godkendt. Bilagsfortegnelse 1. bilag sag 11.pdf Side 7 af 9

8 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Stab for Strategi, Kommunikation og Erhverv Sagsnr. : Dato : Skrevet af : FRLU N O T A T om til og afgang af virksomheder i Lyngby-Taarbæk Formål Dette notat er en analyse af til- og afgang af virksomheder i kommunen i perioden med angivelse af, indenfor hvilke brancher og virksomhedstyper, der tegner sig et vækstmønster, og om dette understøtter indsatsen for at implementere erhvervsmålene i Vidensbystrategien. Analysen er en bestilling fra Udviklings- og Strategiudvalget. Datagrundlag Analysen er foretaget på baggrund af dataudtræk udført af NN Erhverv indeholdende følgende data om til- og fraflytning i Lyngby-Taarbæk Kommune: Periode: Årene 2010, 2011, 2012 samt 1. halvår af 2013 Selskabsformer: A/S, ApS, I/S samt enkeltmandsvirksomhed Til- og fraflytninger med navngivne virksomheder, cvr-nummer, p-nummer Adresser før/nu Branchekoder Vækstrate + / - i % ud fra samlede antal virksomheder i de udvalgte selskabsformer. Udtrækket er baseret på CVR-registeret, der er valideret ved at samkøre data med andre registre for at reducere de forskellige fejlkilder, som registeret indeholder. Desuden er såkaldte skuffeselskaber forsøgt fjernet for at give et mere reelt billede af antallet af aktive virksomheder i kommunen. Forvaltningen har desuden foretaget en kvalitativ validering via søgning på hjemmesider og søgemaskiner for at bekræfte ejerforhold, hovedbeskæftigelse og flyttemønstre. Der er ikke leveret data for virksomhedernes størrelse, målt på antal medarbejdere, da disse data ikke har tilstrækkelig gyldighed, dels fordi de er baseret på virksomhedernes egenindberetning, dels fordi et opgivent antal medarbejdere ikke nødvendigvis arbejder i den kommune, hvor EAN-nummeret er registreret. NN Erhverv gør opmærksom på, at der er lidt større usikkerhed i deres historiske data (før 2012), da dataopdateringer frem til dette tidspunkt ikke blev foretaget hver dag, som de gør i dag. H:\Temp\notesEC3FD6\xtDoc_Notat_Template.doc Side 1 af 5

9 Analyse Lyngby-Taarbæk har knapt virksomheder med selskabsformen A/S, ApS, I/S samt enkeltmandsvirksomhed, dvs. virksomheder med en vis aktivitet. Tallet er stigende i den analyserede periode, idet antallet af virksomheder siden 2010 er steget med næsten 300. Væksten kommer fortrinsvis fra nyetablerede virksomheder, da antallet af allerede etablerede virksomheder, der flytter til og fra kommunen er relativt stabil, jf. figur 1 og tabel 1. Der er størst aktivitet inden for de vidensbaserede brancher som information, kommunikation og IT, finansiering og forskning og rådgivning og revision, jf. tabel 2. Det indikerer, at der er grundlag for den erhvervspolitiske prioritering i Vidensbystrategien, der fortrinsvis satser på vækst inden for vidensrelaterede virksomheder. Undervisning og sundhed, der bl.a. indeholder undervisningsinstitutioner, er en branche med nettotilflytning, hvilket også understøtter satsningen i relation til Vidensby. Desuden er der forholdsvis høj aktivitet inden for handel, transport og hotel, hvilket indikerer, at der er grundlag for visionen i kommuneplanstrategien Grønt Lys om at tilføre mere liv til handelsbyen. Virksomhederne flytter fortrinsvis inden for regionen, jf. tabel 3 og 4. Lyngby-virksomheder flytter typisk til København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal. Men omvendt kommer der også virksomheder fra disse kommuner til Lyngby. Flyttemønsteret går derfor begge veje, hvilket kan tolkes som at Lyngby-Taarbæk er i primær konkurrence med hele regionen om at tiltrække og fastholde virksomheder. Tiltrækning har direkte økonomisk betydning i forhold til kommunale indtægter fra virksomhedsskatter og afgifter, samt omdømmemæssig betydning i relation til Vidensby. Den arbejdsmarkedsmæssige betydning af at en virksomhed flytter fra kommunen udviskes, når flytningen er inden for regionen og dermed inden for pendlerafstand. Udviklingen år for år: I 2010 flyttede 255 virksomheder til kommunen, mens 247 flyttede ud, hvilket giver en nettotilvækst på 8 virksomheder. Bag tallene er en tendens til, at flere aktieselskaber flyttede ud, mens flere enkeltmandsvirksomheder flyttede ind. Den største virksomhed, der flyttede ud var ingeniørvirksomheden Rambøll, der fraflyttede til Københavns Kommune. I 2011 flyttede 362 virksomheder ud af kommunen, mens lige så mange flyttede ind, hvorved antallet af virksomheder forblev uændret. De største virksomheder, der flyttede ud var Realkredit Danmark, life science virksomheden Bayer A/S og medicinalvirksomheden Eli Lilly Danmark. Disse flyttede til andre kommuner i regionen, hhv. København og Herlev kommuner. Også en række mindre vidensvirksomheder med vækstpotentiale flyttede ud, herunder managementvirksomheden Quorum Consulting, udnævnt til Gazellevirksomhed i 2011 af Børsen. Ind flyttede store virksomheder som Danske Invest (del af Danske Bank Gruppen) og vindmøllevirksomheden Otra Danmark. I 2012 var der en lille nettoafgang på 4 virksomheder, idet 125 flyttede fra kommunen, mens 121 flyttede til. Blandt de større virksomheder, der forlod kommunen, var rådgivningsvirksomheden NNIT a/s (flyttet til Søborg), marketingvirksomheden Marketsquare a/s (flyttet til København) og Otra Danmark (flyttet til Århus). Blandt tilflyttede kan nævnes Opel Danmark a/s, Altinex Oil Denmark A/S og Condor International Clothing a/s. I første halvår af 2013 var der en bruttotilgang på 14 virksomheder. Dette tal kan dog nå at ændret sig i andet halvår af perioden. Det er for tidligt at identificere en tendens alene på baggrund af ½ år. Væksten består i, at der er kommet flere aktie- og anpartsselskaber til H:\Temp\notesEC3FD6\xtDoc_Notat_Template.doc Side 2 af 5

10 kommunen. Blandt disse er en række it-relaterede vidensvirksomheder som Visma Consulting a/s, E Foqus Danmark a/s, Innovisor ApS og Futurelink ApS. De større fraflyttede er virksomheder som Tamigo ApS (flyttet til København), Secomea A/S (flyttet til Herlev), Liplasome Pharma ApS og 7TM A/S (flyttet til Hørsholm). Sammenfatning Analysen bekræfter, at vækstpotentialet i Lyngby-Taarvæk er inden for de videnstunge brancher, uddannelse og handel, hvilket understøtter indsatsen for at implementere erhvervsmålene i Vidensbystrategien. Hvis flere større vidensvirksomheder ønskes tiltrukket hertil, vil det forudsætte en udvidelse i antallet af velegnede kvadratmeter til kontorerhverv. Det kan ske gennem ændring af eksisterende erhvervsområder og opførelse af nye kvadratmeter til erhvervsformål. Sidstnævnte vil ske i de kommende år i takt med opførelsen af Microsofts domicil på Kanalvej, Maersk Drilling og Maersk Service Supply s domicil på Lyngby Hovedgade og andet erhvervsrettet nybyggeri. Figur 1: Til- og fraflyttede virksomheder, Lyngby-Taarbæk Kommune Tabel 1: Til- og fraflyttede virksomheder, Lyngby-Taarbæk Kommune, fordelt på selskabsform Første halvår 2013 Kode Selskabsform Total Total Tilflyttere Fraflyttere Netto Vækst pct. 10 Enkeltmandsvirksomhed ,07 30 Interessentskab ,81 60 Aktieselskab ,59 80 Anpartsselskab , I alt , H:\Temp\notesEC3FD6\xtDoc_Notat_Template.doc Side 3 af 5

11 2012 Kode Selskabsform Total Total Tilflyttere Fraflyttere Netto Vækst pct. 10 Enkeltmandsvirksomhed ,14 30 Interessentskab ,20 60 Aktieselskab ,28 80 Anpartsselskab ,27 I alt , Kode Selskabsform Total Total Tilflyttere Fraflyttere Netto Vækst pct. 10 Enkeltmandsvirksomhed ,54 30 Interessentskab ,27 60 Aktieselskab ,39 80 Anpartsselskab , I alt Kode Selskabsform Total Total Tilflyttere Fraflyttere Netto Vækst pct. 10 Enkeltmandsvirksomhed ,40 30 Interessentskab ,12 60 Aktieselskab ,07 80 Anpartsselskab ,33 I alt ,13 Tabel 2: Til- og fraflyttede virksomheder fordelt på brancher H:\Temp\notesEC3FD6\xtDoc_Notat_Template.doc Side 4 af 5

12 Tabel 3: Virksomheders flyttemønster fra Lyngby-Taarbæk Fraflyttet til København Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Herlev Fredensborg Hørsholm Rudersdal Øvrige kommuner Tabel 4: Virksomheders flyttemønster til Lyngby-Taarbæk Tilflyttet fra København Frederiksberg Gentofte Hillerød Hørsholm Rudersdal Øvrige kommuner H:\Temp\notesEC3FD6\xtDoc_Notat_Template.doc Side 5 af 5

13 Økonomiudvalget den 24. oktober 2013 Bilag eftersendt til sagen om: Afrapportering fra Bascon på den gennemførte analyse af udvalgte kommunale Sag nr. : Bilag vedr. Arealanalyse Lyngby-Taarbæk Kommune: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Strategiske anbefalinger: Daginstitutioner Strategiske anbefalinger: Klubber Kortlægning af anvendelse og udnyttelsesgrad Strategiske anbefalinger: Områdecenter og Træningscenter Strategiske anbefalinger: Skoler Afrapportering af overordnede resultater

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108