Greves fremtidige skolestruktur Temamøde i Byrådet 24. juni 2014

Transkript

1 Greves fremtidige skolestruktur Temamøde i Byrådet 24. juni 2014

2 Temamøde i Byrådet den 24. juni 2014 Samle op på dialogmøder mellem skolebestyrelserne og Børne- og Ungeudvalget Drøfte tidsperspektiv for det videre forløb og mulige skridt, der eventuelt skal arbejdes videre med i forhold til den fremtidige skolestruktur. Afsæt for drøftelsen: Skolebestyrelsernes ønsker og overvejelser sammenfattet i: Bud på det fælles udgangspunkt for at udvikle Greves skolestruktur Bud på væsentlige fælles principper for en fremtidig skolestruktur Input fra områderne hvilke mulige modeller og tiltag foreslår skolebestyrelserne Skitse til et muligt videre forløb for beslutning og fortsat dialog og inddragelse Centrale spørgsmål til videre politiske drøftelse Side 2

3 Dialogmøder om fremtidens skolestruktur mellem Børne- og Ungeudvalget, borgmester og skolebestyrelserne Formål Skabe det bedst mulige grundlag for Byrådets temadrøftelse Inddrage skolebestyrelserne som aktive medspillere i indretningen af Greves fremtidige skolestruktur Forløbet er Aftalt og gennemført med stor opbakning og deltagelse fra skolebestyrelserne. Der er udarbejdet; Fakta-materialer vedr. de nuværende forhold på skolerne Dokumentation og sammenfatninger fra dialogmøderne Og oprettet hjemmeside hvor alle materialer løbende er gjort tilgængelige Central postkasse skolestruktur@greve.dk hvor alle interesserede har kunne bidrage med deres input og overvejelser Fælles dialogmøde BUU, borgmester, alle skolebestyrelser og skolerådet 29. april Opstart på dialogen om fremtidens skolestruktur aftaler om det videre forløb med dialogmøder i områderne og fælles opsamling på tværs. Dialogmøder i områderne BUU og skolebestyrelserne i de tre bydele 27. maj For skolebestyrelserne i Midt 2. juni For skolebestyrelserne i Nord 3. juni For skolebestyrelserne i Syd Fælles dialogmøde BUU, borgmester og alle skolebestyrelser 16. juni Opsamling på tværs: Det fælles billede af input og overvejelser fra områderne og perspektiver for de næste skridt. Side 3

4 Skolebestyrelsernes ønsker og overvejelser Bud på det fælles afsæt for at udvikle skolestrukturen Fælles anerkendelse vi skal sikre økonomisk og fagligt bæredygtige skoler Der er brug for at gøre noget Udvikling af skolestrukturen kan være et relevant håndtag som sikrer råderum til at investere i skolernes fortsatte udvikling. Et fælles projekt for hele Greve Det handler ikke bare om at lukke en eller flere skoler, men om at vi vil den bedste folkeskole. Giv plads til forskellige løsninger i områderne. Fælles ønsket retning - målet skal være at løfte den faglige kvalitet Udvikling af skolestrukturen skal understøtte og indgå i samspil med: Arbejdet med mål i Greves skolepolitik og implementering af folkeskolereformen Fortsat investering i arbejdet med inklusion Og HUSK når I træffer beslutning om at udvikle skolestrukturen Størst mulig tryghed og kontinuitet i forandringsprocessen kunne flytte klasser hele Fortsat investering i kompetenceudvikling for medarbejderne Fortsat nærhed og kontakt til ledelsen i det daglige på den enkelte skole Det koster i starten invester i omstillingsprocessen, hold fast og hav tålmodighed med at udbyttet først viser sig ud i årene. Side 4

5 Skolebestyrelsernes ønsker og overvejelser Bud på væsentlige principper for en fremtidig skolestruktur Attraktive skoletilbud ses som kendetegnet ved, at de Er økonomisk og fagligt bæredygtige. Har fysiske rammer med gode læringsmiljøer ude og inde. Har specialklassetilbuddene som en integreret del af det almene skoletilbud. Har en hensigtsmæssig fordeling af to-sprogede elever Er i nærområdet for de yngste skolebørn. Har tidssvarende og differentierede læringsmiljøer målrettet de ældste elever. Har tæt tilknytning og samarbejde med fritidstilbuddene Kan være forskellige og skal fortsat udvikles indenfor Greve skolevæsens fælles ramme. Er organiseret som en skole en matrikel - en ledelse en bestyrelse, og med høj grad af forpligtelse på samarbejde på tværs af skoler og med det omgivende samfund Side 5

6 Skolebestyrelsernes overvejelser for Nord-skolerne Input til den politiske beslutningsproces Der skal gøre noget i Nord stor overkapacitet, og høj tosprogs-fordeling. Det kan ikke løses ved Bare at lukke eller sammenlægge skoler Ta gerne politisk stilling fx principper for ligelig fordeling af to-sprogede elever på skolerne. Husk det handler ikke bare om sprog men om de samlede resurser i familierne. Og det kan gøre det nødvendigt at se på skoledistrikternes inddeling. Bud på tiltag og mulige modeller Første prioritet og drøm er ny stor samlende skole i Nord. Der ses fordele og ulemper både ved Traditionelle skoler klasse Skoler målrettet alderstrin - basis-skoler ( kl.) og overbygningsskoler (7.-9. kl.) Hvis denne model så foretrækkes en ren overbygningsskole (frem for en skole med flere afdelinger på flere matrikler). Hvis tænke helt nyt ift. distrikter så se fx en øst-vest/ nord-syd fordeling, der kan bidrage til mere balanceret elevgrundlag fx et distrikt i NØ som omfatter Arena, Holmeager og Krogårds nuværende distrikter. Særlige skole og linjeprofiler ses som mulighed for at udvikle attraktive skoletilbud i Nord Side 6

7 Skolebestyrelsernes overvejelser for Midt-skolerne Input til den politiske beslutningsproces Er der reelt et behov for at gøre noget i Midt? Hvis en skole lukkes skal der bygges til på nogle af de øvrige for at der er plads til børnene. Husk plads til 1.april børn Fysiske rammer lys, luft og nye muligheder og tilgange til undervisning i reformen. Skal ikke handle om bare at lukke skoler Skab det fælles projekt og engagementet i at udvikle de attraktive skoler sammen i Greve. Prøv noget af der, hvor behovet er størst, før I ruller nye modeller ud over hele kommunen. Kan overkapacitet i Midt udnyttes ved fx at rykke distriktsgrænser og så samtidig løse nogle af problemstillingerne i Nord? Bud på tiltag og mulige modeller Lad i første omgang skolerne i Midt være Start de steder, hvor behovet er størst Gerne traditionelle 0.-9 klasses skoler - Men hvis ændringer i Midt, så ses der perspektiver ved opdelt basis- og overbygningsskole som det fælles projekt. Vil gerne udbygge samarbejdet mellem skolerne særligt omkring attraktive og differentierede tilbud til de ældste elever, ungemiljøer. Side 7

8 Skolebestyrelsernes overvejelser for Syd-skolerne Input til den politiske beslutningsproces Bevar landsbyskolen Skolen er en vigtig del af lokalsamfundet, samarbejde med idrætsforeninger, stærkt fællesskab med bidrag fra unge og forældre. Vær opmærksom på geografiske afstande i Syd 3 km og ingen cykelstier mellem hhv. Tune og - Karlslunde og Strand. Der tales om bæredygtighed = min. 3 spor på en skole er det et ultimativt kriterium? Eller kan der være andre muligheder for fortsat at have skoler med to spor? Hvor der stilles krav samarbejde om fagligt bæredygtige løsninger mellem skolerne? Og fastholdes skoletilbud også med mindre miljøer? Skab en bedre tosprogsfordeling og husk praktiske løsninger transport mv. Bud på tiltag og mulige modeller Spare ½ skole ved at samle Tuneskole på én matrikel Højen (jf. ansøgning fra bestyrelsen) Evt. udvide Tunes skoledistrikt op mod Greve landsby så bliver en 4-5 sporet skole, der tager noget af presset af Midt-området Hvis min. tre-spor er et kriterium, så kunne der være perspektiver for Karlslunde som basisskole og Strandskolen som overbygningsskole. Udvikle profiler og skoletilbud i Syd, som kan være attraktive som valg for familier, der bor i andre områder af kommunen. Side 8

9 Den præcise tidsplan skal besluttes politisk Med afsæt i skolebestyrelsernes ønsker kunne tænkes i et forløb, hvor. 2. kvartal 14 3 kvartal kvartal kvartal kvartal april Fælles dialogmøde 27. maj 2. juni 3. juni Dialogmøder i M, N og S 16. juni Fælles dialogmøde 24. juni Temamøde i Byrådet Informationsmøde for skolebestyrelser 6. oktober Byrådets vedtagelse af budget 2015 Formel høringsfase (min. 8 uger) hvis omfatter lukning af skoler Informationsmøder som del af høringsfasen Tidligst endelig beslutning nov.14 og Senest endelig beslutning febr.15 Hvis i kraft næste skoleår Arbejde med praktikken i forlængelse af beslutning -skoleindskrivning -lokale og fælles processer på de berørte skoler -fysiske ombygninger -SFO-start Skolebestyrelsernes input: Træf gennemtænkte beslutninger Skynd jer langsomt gerne beslutning i efteråret Få alle med Sæt retning og læg gode start-spor Side 9

10 Skolebestyrelsernes ønsker og overvejelser Muligt forløb for beslutning og fortsat dialog og inddragelse 13. august BUU Beslutte tidsplan Temamøde: Drøfte mulige scenarier for skolestrukturen (jf. BY 24.6) Evt. 25. august BY Temamøde: Drøfte mulige scenarier (jf. BY 24.6 og BUU 13.8) 3. september BUU Høringssag 15. september Ekstraordinært ØPU + BY Høringssag sende i høring (jf. lovgivning min. 8 uger + 4 ugers indsigelsesfrist) 26. november - BUU Behandler skolestruktursag inkl. høringssvar 8. december ØPU 15. december BY Behandler skolestruktursag inkl. høringssvar 1.halvår 2015 Praktik og påbegyndt arbejde mhp. skolestart aug August 2015 Hele el. dele af ny skolestruktur træder i kraft (evt. en implementering plan i flere tempi) Side 10 Evt. Informations-møde for skolebestyrelser fx den 18. august Præsentere tidsplanen SKAL - Høringsperiode 19. sept. 14. nov. Offentlig høring (hvis lukkes skoler) Høring skolebestyrelser, MED-udvalg Evt..- Informationsmøde v. opstart af høring høring fx den 16. el. 17.sept For de berørte skolebestyrelser, MED-udvalg Evt. yderligere møder m. berørte skoler Medarbejdere og forældre Lokale og fælles processer Skoleindskrivning evt. fælles info-møde SFO-start Lokale processer fysiske rammer, pæd.grundlag, medarbejder, ledelse mv.

11 Hvis vi skal skabe en skolestruktur med attraktive fremtidssikrede skoler, hvor der er sammenhæng mellem faglig kvalitet, økonomi og gode bygninger Skolebestyrelsernes bud på Centrale spørgsmål til videre politisk drøftelse Hvilken sammenhæng vil der så være mellem penge, der kan spares på at have færre skolebygninger og penge, der bliver i skolevæsenet til at udvikle skolerne? - Får vi mulighed for at overflytte klasser hele, hvis skoler lukkes? - Afsættes der ressourcer (og hvor mange) til overgangsfasen og varige løsninger økonomi og tid til at etablere praktik, fysiske rammer og skabe fælles kultur på nye fælles skoler? Hvilke tiltag og modeller vil I prioritere i områderne og for den samlede udvikling af Greves skoler - Bliver der plads til lokale variationer og løsninger i områderne? - Er det alt på én gang eller tiltag over tid? - Hvordan skabes en mere lige fordeling af de tosprogede elever? - Skal der tænkes nyt omkring grænserne for de nuværende skoledistrikter? Kan der findes andre og/eller supplerende muligheder for at udnytte overkapacitet/ ledig plads, fx - Placering af dagtilbud - Placering af klubber - Og husk plads til specialtilbud, inklusionstiltag, 1.april-børn, lærerarbejdspladser mv. Hvordan ser I så retningen og den langsigtede plan? - Samspil mellem skolepolitik, skolereform og arbejdet med at udvikle skolestrukturen - Læg en plan: Invester i omstillingsprocessen og sæt klare mål for forventet opnåelse af udbytte over tid økonomisk og fagligt Side 11

12 Opmærksomhedspunkter fra administrationen Tidsplan - som sikrer At de væsentligste forhold er afklaret og gennemtænkt, før der træffes en beslutning som udtrykt i dialogforløbet. En realistisk implementeringsplan. De fysiske rammer kan ikke være på plads 1. august Kan skolestrukturen og tilpasningerne gennemføres i flere tempi? Økonomi Effektiviseringspotentiale? Hvilke driftsbesparelser og indtægter kan reelt opnås? Klasseoptimering eller flytning af hele klasser? Hvilke valg træffes i forhold til skolebygninger? Investeringspulje? så justering af skolestrukturen understøtter skolepolitik og skolereform Kapacitet Plads til 1. april børn start i SFO? Faglokaler, lærerarbejdspladser? Side 12

13 Opmærksomhedspunkter fra administrationen Kvalitet og faglig løft hvordan kommer en fremtidig skolestruktur til at understøtte den ambition? Undervisningen organisering: Differentiering, holddeling, forsøg med nye undervisningsformer fysiske rammer med den nødvendige fleksibilitet. Skal sikres at der er sammenhæng mellem papir og virkelighed : Kvalificere gode mulige løsninger sammen med skolerne (ledelse, skolebestyrelse og medarbejdere). Hvordan skabes en mere ligelig to-sprogsfordeling I Nord - Tænke i strukturtilpasning og valg af skolemodeller? (lukning af én skole og opdeling i basis- og overbygningsskole giver en fordeling på ca. 37 pct. tosprogede på skolerne i Nord forskningen siger max 40 pct.) Se på muligheder for at justere på distrikter? fx ved at flytte dele af Midt-distrikter til Nords skoledistrikt. Eller undersøge muligheder for at skabe større fælles skoledistrikter? fx Nord og Syd, Øst og Vest Nødvendig opmærksomhed på at justering af skoledistrikter i et område får konsekvenser domino-effekt for øvrige distrikter Side 13

14 Opmærksomhedspunkter fra administrationen Fremtidig placering af specialtilbud Hvordan sikre en fortsat tilknytning til almenskolen og at specialklassetilbuddene er fagligt og økonomisk bæredygtige? Klubbernes fremtid Kan klubberne fastholde og tiltrække nye medlemmer når en længere skoledag træder i kraft med reformen? Eller skal der tænkes i nye samarbejdsformer, tilbud og tættere fysisk tilknytning til skolerne? Perspektivet for at samtænke ungdomsskole, ungdomscenter og fritids- og ungdomsklubber er netop igangsat KFU maj 2014 godkendt klubgrundlag og videre arbejdsproces med afsæt i følgende overskrifter Klubberne får en aktiv rolle som fritids-spilfordeler Er aktiv part i børn og unges læring også i skoletiden er aktive i overgangen fra ungdomsliv til voksenliv Side 14

15 Opmærksomhedspunkter fra administrationen Musikskole, Ungdomsskole, Ungdomscenter Fremtidig placering, hvis der sker ændring i antallet skolebygninger? Ungdomsskole og Ungdomscenter hvor og hvordan kan skabes attraktive ungemiljøer? Musikskolens fremtidige placering Fritidsbrugere - afledte konsekvenser af en ny skolestruktur Større pres på skolernes haller hvis hal lukkes i forbindelse med lukning af en skolebygning Hvis Tjørnelybadet lukkes, så større pres på Greve Svømmehal vedr. undervisning for skolebørn fra Arena- og Tjørnelyskolen samt fritidsbrugerne eller udgifter til reetablering af svømmebad andet sted? Evt. behov for åbning af flere af kommunens skoler for fritidsbrugere. Side 15