byens rum 1 - Det fremmede i det kendte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "byens rum 1 - Det fremmede i det kendte"

Transkript

1

2 byens rum 1 - Det fremmede i det kendte

3 DET FREMMEDE Byens rum - Det fremmede i det kendte Antologien er udarbejdet på baggrund af seminaret Det fremmede i det kendte - mod en ny strategi for byrummet. JUUL FROST ARKITEKTER Byens rum som udviklingsstrategi 2008 Projekt- og redaktionsgruppe: Helle Juul: Projekt ansvarlig, arkitekt MAA, ph.d. partner hos Juul Frost Arkitekter. John Pløger: Akademisk partner, dr. art., lektor ved Center for Bystudier, Roskilde Universitetscenter Mikkel Klougart: Projektmedarbejder, cand. mag. i etnologi. Kristine Samson: Projektmedarbejder, erhvervs ph.d.-stipendiat, cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling. Pawel Antoni Lange: Kommunikationsmedarbejder, cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, samt HA i kommunikation. I DET KENDTE Byens rum 1 Tænketank: Bert Mulder: Lektor på Haag Universitet, leder af esociety og medlem af European Cultural Parliament. Peter Hanke: Dirigent. Stifter af Exart Performances. Medlem af ECP. Mats Olsson: Arkitektrådgiver og tidligere stadsbygnadsdirektör i Malmö Layout: Gilbert Hansen, B Tryk: Center Tryk a/s, Holbæk Udgiver: Arkitekturforlaget B, København. ISBN: Forsidefoto: Gran Via Frederikke Friderichsen Alt materialet er ophavsretsligt beskyttet. Byens rum som udviklingsstrategi søger nye tilgange og værktøjer til udviklingen af byens rum. Med tværfaglighed som grundpille sætter vi fokus på emner som forandring og ejerskab som strategiske redskaber. Projektet er forankret hos Juul Frost Arkitekter, FORSKNING+KOMMUNIKATION ved arkitekt, ph.d. Helle Juul og med RUC ved lektor John Pløger som akademisk partner. Byens rum som udviklingsstrategi løber indtil efteråret 2009 og er finansieret af Realdania. Se for yderligere information. B

4 Helle Juul: Prolog Byens rum som udviklingsstrategi Allan de Waal: Kendte rammer fremmed smag Klaus Ronneberger: Fra regulering til modificering By + Rum Mats Olsson: Vidensbyen og byens rum Tom Nielsen: Overskydende og fremmede byrum John Pløger: Midlertidige byrum Indhold Livsformning Rasmus Rune Nielsen: Ingen byudvikling uden branding Peter Hanke: Musikalitet og infrastruktur Henning Bech: København i verden Krop og bevægelse Helen G. Welling: Den strandede havn et reservoir af muligheder Nikolaj Danielsen: Man smager da rum! Mikkel Bogh: By, krop og subjektivitet (interview) Perspektiver Richard Sennett: Et samfund hvor man ser hinanden Epilog Bidragydere Begrebsliste

5 7 PROLOG Byens rum som udviklingsstrategi er et Realdania-finansieret udviklingsprojekt, der fokuserer på, hvordan byrummet fungerer som katalysator for byudvikling. Projektet er forankret hos JUUL FROST Arkitekter, en tværfagligt sammensat tegnestue med tre udviklingsafdelinger: FORSK- NING + KOMMUNIKATION, BY + RUM + LANDSKAB og BYGNING + BEBYGGELSE. Opblomstringen af den kreative by, oplevelsesøkonomien og vidensamfundet har givet nye præmisser for byudvikling. Her sætter idéer om kreativitet, mangfoldighed og det levede liv rundt om i Danmark dagsordnen for byudvikling og for byernes bestræbelser for at tiltrække indbyggere, arbejdskraft og opmærksomhed. I den henseende er det tankevækkende, at mange byudviklere arbejder ud fra en række ensartede præmisser og målsætninger, mens det unikke er i højsædet og alt fra byer, mennesker og materielle goder skal være enestående. Den overhængende fare er, at udviklingsstrategierne - stik imod hensigten - skaber ensartede fysiske rum. Byrum, der måske opfylder middelklassens drømme og visioner, men kan virke ekskluderende på andre. Der skal i stedet stilles krav om en ny strategisk tænkning om byen, om rummet, om livsformning og om kroppen, hvor der stilles skarpt på retten og lysten til at agere i det offentlige rum.

6 8 9 en udfordring af strategien dynamisk friktion I Byens rum som udviklingsstrategi er vi optaget af de forandringer, som bylivet undergår i disse år og de vilkår, som disse forandringer finder sted inden for. Byens brugere har fået nye livsmønstre og en ændret adfærd i byens rum, der genererer en ny måde at bruge byens tilbud og mødesteder. Samtidig præges bylivet af globaliseringen, der i højere grad gør bylivet kosmopolitisk og multikulturelt. Globaliseringen har skærpet behovet for, at en ny type folkelighed sikres plads i byen. Denne folkelighed udfordrer byens offentlige domæners betegnelse som værdiplurale. Der er behov for rum, hvor der er plads til at forskellige individer uanset social, kulturel eller etnisk baggrund kan føle et ejerskab til stedet. det fremmede i det kendte Den kosmopolitiske forandring sætter fokus på en ny type folkelighed, som vi må sikre plads i byens udvikling og liv. Mangfoldigheden, den anden og det fremmede er vilkår, som stiller nye krav til byplanlægningen. Der mangler mødesteder for det vi kan kalde den værdiplurale by; steder, rum og aktiviteter der skaber oplysning og ikke mindst indsigt og forståelse for den fremmede. Målsætning med Byens rum som udviklingsstrategi er at udvikle nye metoder og strategier, der fokuserer på byrummet som katalysator for byudvikling både socialt, kulturelt, arkitektonisk og planlægningsmæssigt. Vi vil udvikle nye redskaber og tilgange, der skaber attraktive byer og tilvejebringer det foranderlige, inkluderende, multikulturelle, grænseløse og bæredygtige byrum. Med et tværfagligt greb på byens rum åbner vi for nytænkning og debat, hvor forestillinger om det temporære, det fremmede, det virtuelle, det friktionsfyldte og det tilblivende bliver integreret. Vi ønsker at udvikle en tilgang, der manøvrerer med den helhed af bygninger, brugere, strategier og rumligheder, der findes i byens offentlige rum. Vi ønsker, at det fremmede og det mangfoldige rent faktisk bliver tænkt ind i strategien for det offentlige rum og integreres som en del af det kendte. Projektet opdeler byens rum i fire skalatrin by, rum, livsformning og krop der sætter rammerne for og gennemstrømmer vores analyser, uden at vi på noget tidspunkt fjerner blikket fra helheden. Denne tilgang sikrer, at udviklingsarbejdet forholder sig holistisk til problematikken og udvikler helhedsorienterede strategier for fremtidens byrum, men tager afsæt i den nære problemstilling. Processuelt er projektet er delt op fire faser; 1. fase udgør en intensiv vidensindsamling, mens fase 2 er en udvælgelse af cases, der i 3. fase analyseres og sammenstilles. Resultaterne af de komparative analyser munder ud i projektets afsluttende fase; udviklingen af en toolbox, der skal fungere som et arbejdsredskab og inspirationskilde for alle, der arbejder med planlægningen af byens rum. Dermed skaber vi fundamentet til en platform for deling af erfaring, redskaber, tilgange og viden om byens rum. Som en del af vidensindsamlingen har vi gennemført en voxpop med kommuner for at lære mere om deres tilgange til byrumsstrategier. Hensigten er at få en mere håndgribelig viden, som kan indarbejdes i vores analyser. Yderligere har vi etableret et showroom for kommunale byrum. Hensigten her er at skabe en fælles platform med eksempler på rum i byen, der betragtes som gode af kommunerne, og som kan inspirere andre. Med platformen håber vi at skabe en større fælles forståelse for kvaliteten af de byrum, der gennem de seneste år er blevet etableret på tværs af landet. Med andre ord vil platformen ikke blot være et udstillingsvindue, men også fungere som en erfaringsopsamling og inspirationskilde for kommunale byrumsstrategier.

7 10 11 en bred udviklingsplatform et inkluderende afsæt Organisatorisk er projektet bygget op som en tværfaglig udvekslingsplatform, der åbner for at interesserede personer kan byde ind med deres tanker. Helle Juul, partner hos JUUL FROST Arkitekter, står i spidsen for Byens rum som udviklingsstrategi, mens John Pløger, lektor på Roskilde Universitets Center, fungerer som akademisk partner. En tænketank udgør et kreativt idéudviklingsforum, der er med til at sætte kursen for projektets videre arbejde. Udover projektlederne består tænketanken af Mats Olsson, arkitektrådgiver og forhenværende stadsbyggnadsdirektør i Malmø, Bert Mulder, der er informationskonsulent og blandt andet har arbejdet som konsulent for den hollandske regering, og Peter Hanke, der er uddannet musikleder fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og leder af Exart Performance. Tænketankens sammensætning kombinerer bevidst det kreative med det politiske planlægningsarbejde. Via Helle Juuls medlemskab af European Cultural Parliament er byudvikling kommet på dagsordnen i dette europæiske forum for kulturpersonligheder, hvilket spreder tankerne om byrummets betydning for byernes attraktivitet til en større del af Europa. For at styrke den tværfaglige tilgang til byens rum gennemføres projektet af en medarbejdergruppe, der udover arkitekter består af en etnolog, en cand.mag. og en erhvervs-ph.d-stipendiat, der forsker i performative byrum. Den aktionsbaserede tilgang består desuden af seminarer og inspirationsmøder, hvor inviterede oplægsholdere præsenterer nye og innovative tilgange til byens rum. På projektets hjemmeside, ligger artikler, projektbeskrivelser, temaer, voxpop og Showroom. Det fremmede i det kendte mod en ny strategi for byrummet er både titlen på denne antologi og det første seminar. Seminaret fandt sted den 23. januar 2008 i Mogens Dahl Koncertsal, og affødte tilbagemeldinger fra mere end 300 interesserede personer fordelt på kommuner, statslige institutioner, interesseorganisationer og arkitekt- og rådgivningsfirmaer. Dagen blev en inspirerende tour de force gennem mange facetterede tilgange til det offentlige rum. En række tværfaglige oplæg om bygninger, livsformninger, strategier, sansninger og rumligheder demonstrerede byudviklingens kompleksitet, og skabte et inspirerende, konstruktivt og inkluderende afsæt for Byens rum som udviklingsstrategi. Denne antologi er det første fysiske resultat af Byens rum som udviklingsstrategi og samler de forskellige oplægsholderes bidrag til seminariet. Vores ambition er, at der følger en række større og mere håndgribelige fysiske resultater rundt omkring i byrummene i Danmark. Helle Juul Arkitekt MAA, ph.d. JUUL FROST Arkitekter

8 13 Allan de Waal KENDTE RAMMER - FREMMED SMAG Grab your coat and get your hat Leave your worries on the doorstep Life can be so sweet On the sunny side of the street En sommerformiddag i Hjørring i 2007 fik jeg ikke særlig overraskende lyst til en hurtig kop kaffe og et stykke wienerbrød. Det var ikke så ligetil at finde en cafe med dén trivielle menu, men Føtex på Springvandspladsen, byens gamle centrum, havde en bagerbutik i underetagen med både spandauere og coffee-to-go, så nu var problemet kun at komme til at sidde ned i solskinnet. Bænkene rundt om springvandet var imidlertid optaget af en gruppe lokale rygende og øldrikkende, så da der omsider blev en plads ledig, måtte kaffen placeres på brostenene mellem skoddene, mens bagerposen blev lukket op. En slags tivolitog rullede ind fra gågaden med et hold basketball-spillere fra Honolulu, fremgik det af deres t-shirts. Borgmesteren bød dem velkommen med bred kæde om halsen og kørte med i forreste vogn til næste destination. Jeg havde undret mig over, at selveste Borgmesteren på forhånd promenerede sin gyldne værdighed i bymidten en almindelig formiddag, men det fandt jo så sin forklaring. Jeg tog et kort over midtbyen frem for at finde vejen til min egen destination, Lokalhistorisk Arkiv. Min sidemand på bænken kom mig til uafviselig undsætning og sendte mig omhyggeligt i den forkerte retning, da jeg havde drukket kaffen og spist mit wienerbrød. If I never had a cent I d be rich as Rockefeller Golddust at my feet On the sunny side of the street... Bortset fra at guldet mellem brostenene på torvet i Hjørring skuffende lignede gyldne kapsler, var fejlen ved det bymæssige koncept ikke de mange sammenstødende elementer, men at de er forkert skruet sammen. Og det er der en forståelig baggrund for. Hjørring har med sin placering langt fra havne og i udkanten af vejnettet helt frem til 1960 erne ligget uden for andre landsdeles voksende handel og kommunikation. Skt. Katharine Kirke og den gamle springvandsbrønd midt i den beskedne bebyggelse var i flere århundreder byens eneste synlige attraktioner. Bechs Klædefabrik i midtbyen blev en af de få større virksomheder nordenfjords, og da den ikke længere kunne klare sig på Hjørring Tweed og præstegårdsløbere, blev bygningerne og arealet overladt til sig selv som provisorisk byrum, gennembrudt af trafikomlægning, truet af parkeringspladser til by-

9 14 15 midten, men reddet af en privat investor. Han præsterede i samarbejde med kommunen et mix af kunst og kommers på et indadvendt butikstorv uden rimelig sammenhæng med den oprindelige springvandsplads og nye gågade. Der er altid en planmæssig forklaring på, at byliv går skævt, selv om planlægning ikke i sig selv sikrer en positiv udvikling. Det provisoriske eller såkaldte midlertidige byrum blev som begreb en meget omtalt størrelse på seminaret om byliv og livsrammer. Det blev fremhævet som en mulighedsrig størrelse for uforudsigelige aktiviteter foreløbige tiltag på uplanlagte områder, som sidenhen positivt kan påvirke en ukonventionel legalisering af arealerne. Byforskeren John Pløger påtalte i sit indlæg, at kommunerne ofte bruger begrebet som en fantasiløs form for kapitalmodning, som i den sidste ende, når købere står parat med de rigtige penge, dræber de oprindelige kreative initiativer. Arkitekten Tom Nielsen gjorde opmærksom på, i hvor høj grad nyere bymæssige centerbygninger er differentierede indadtil, men fremstår lukkede udadtil. Han viste omvendt også eksempler på, at den vage zone mellem bymæssig bebyggelse og åbent land kan præciseres som kanter og overgange og tegne»det fremmede«i den»kendte«by-kontekst. Mats Olsson, tidligere stadsbyggnadsdirektør i Malmø, havde allerede tidligere fremhævet, at det i byorganisationen og planlægningsprocesser er mesteren som behersker kaos uden at frygte forvirringen. Alligevel står spørgsmålet tilbage, hvordan det i praksis kan håndteres at åbne for det uplanlagte på en planmæssig måde. Rabalderstræde er en gade hvor den slet slet ikke får for lidt for der er sprut i stride strømme og lamperne går aldrig ud og der tingelingelater når tumperne de ruller sig ud Frække chicks og friske fyre render rundt og spiller dyre kom og ta mig! Sådan har Kim Larsen sunget i mange år. Byen er også fest, ballade og sanselighed. Sociologen Henning Bech bad på seminaret om flere træer og farver i byen. Men direkte adspurgt om han var glad for Københavns Axeltorv og Scalabiografens Poul Gernes-farvelade, måtte han indrømme, at ting kan gøres både godt og skidt. Kommunikatoren Rasmus Rune Nielsen fremhævede i en replik Robert Jacobsens kunstværk på samme plads som et glimrende legeredskab for børn på vej i biffen og dermed en kærkommen overskridelse af de middelmådige idealer, der behersker den generelle danske middelklasseby. Andre konkrete og konceptuelle kunstværkers subjektive overskridelser blev kategoriseret af kunsthistorikeren Mikkel Bogh. Og scenografen Nikolaj Danielsen fra Madeleines Madteater beskrev sit arbejde med tallerkenens rum i det omgivendes tid og karakter. Når dagen kommer med tomme lommer og den allersidste brandert bæres hjem er der ikke flere drømme og gaden ligger øde hen men når lygterne tændes så hænger vi sgu på den igen Frække chicks og friske fyre render rundt og spiller dyre kom og ta mig! hvis du vil ha mig... Orkesterlederen Peter Hanke forsøgte at indkredse og kvalificere byens lyde og bevægelser som musikalsk rytme og puls.

10 16 Og arkitekten Helen Welling viste fotos og tegninger af en overraskende række af badeanstalter og svømmebassiner langs Københavns havneløb i slutningen af og første tredjedel af 1900-tallet. Legemskulturen indvarslede både den temporære brug af byens rum og den kommende modernisme. Så lad Poul Henningsen få de sidste ord i denne oversigtlige indledning til de enkelte indlæg om døgnets og tidens uafladelige gang i byens rum: Det er meget muligt byen har tårne på men det mor mig altså mer en mor n at gå i de dæmringslyse gader hjem fra Adlon møde første morgenmand og sidste natvogn En fuld mand med sin sang en ismand med sin stang da en igang Ta og kys det hele fra mig... De første nette pi er de sidste lette pi er frække pi er Ta og kys det hele fra mig Jeg syns at dagen netop ender så kønt sådan med morgenstemning sollys og grønt Byens konkyliesang den københavnske klang da en i gang Ta og kys det hele fra mig... Kilder: Rabalderstræde: Larsen Jönsson / Gasolin - M. Mogensen, Gas5, CBS, Tag og kys det hele fra mig: Poul Henningsen, PH-revyen Klaus Ronneberger FRA REGULERING TIL MODIFICERING Når folk taler om vore dages byrum, gør de det ofte ud fra en forudsætning om, at vores model for byplanlægning ikke længere er en helhed splan udtænkt på et tegnebord, men snarere midlertidige funktioner på et bestemt sted og programmer, der er udviklet i en særlig kontekst oprindeligt så at sige med deltagelse af lokalbefolkningen. Der synes faktisk ikke at være nogen mulighed for at vende tilbage til en stor, overordnet plan, i alt fald ikke hvad angår de involverede politiske institutioner og byplanlægningen. Der er en række årsager til denne forandrede strategi. Før jeg kommer nærmere ind på den, vil jeg gerne placere udtrykket midlertidige funktioner i en historisk sammenhæng.

11 18 19 midlertidige funktioner og situationisterne Terminologien stammer fra teoretiske modeller fra 1950 erne. Dengang reagerede Situationisternes Internationale (SI) på den funktionsorienterede byplanlægnings virkninger i form af ensartetgørelse og stram disciplin, formuleret som en ny tilgang til byens sociale rum. Situationisternes forslag om rationel forskønnelse af Paris var programmatisk. De mente, at metrostationerne skulle være åbne om natten, at byens tage skulle udformes, så det var muligt at spadsere rundt på dem, at kirkerne skulle omdannes til legepladser for børn, og at museerne skulle lukkes og kunstens fordeles til værtshuse og cafeer. Samtidig skulle de parisiske torvehaller flyttes til byens udkant, og bygningerne erstattes af en række små komplekser, der skulle fungere som en folkepark, hvor arbejderne kan lære gennem leg. Det, situationisterne reelt forlangte, var mobile byrum og en arkitektur, der kunne modificeres og helt eller delvist omdannes i henhold til beboernes behov. Ud over tanken om at bruge kulturprodukter til andet end deres oprindelige formål foreslog de bevægelse som et andet vigtigt element i deres samfundsnedbrydende tiltag. Formålet med denne psykogeografiske udforskning var at få topografiens sociale aspekter og de emotionelle dimensioner i det bebyggede rum frem. Den bymæssige implementering af Situationistprogrammet, som omfattede forbud mod alt funktionelt og ønskede at udforske, hvordan rum kunne varieres and bruges til afslappende og legende aktiviteter, kulminerede i et koncept for en by, der hele tiden var del i en aktiv proces bestående af byggeri og forfald. Den nye byggeteknik syntes at overkomme modsætningsforholdet mellem det permanente og det midlertidige og således gøre det muligt at kombinere strukturdannende aktiviteter med mobilitet. Inden længe opgav de mere radikale blandt situationisterne imidlertid disse arkitektoniske modeller til fordel for en decideret samfundskritisk tilgang til samtidens byplanlægning. De afviste tanken om, at nye rum næsten uundgåeligt ville føre til nye sociale relationer som en småborgerlig tankegang. Selvom situationisternes avantgardistiske ideer helt klart spillede på det legende, hvilede de på den grundlæggende præmis, at det var nødvendigt at relatere det byggede miljø til den sociale kontekst og opfatte rum som et produkt af social aktivitet. Dette perspektiv blev sat i system af den franske filosof Henri Lefebvre, der i en periode var i tæt kontakt med situationisterne. Byrummet blev set som både et produkt og et medium. Da det var skabt af social praksis, strukturerede det også samfundet. Henri Lefebvre opstillede et komplekst system til præcist at definere socio-spatiale processer. Den første dimension er opfattet rum og omhandler den kollektive skabelse af bymæssig virkelighed, dvs. de arbejdsrytmer, hjemmesysler og fritidsaktiviteter et samfund bruger til at afkode og reproducere sin rumlighed. Den næste dimension er forestillet rum, formet af forskellig viden samt tegn og koder. Dette niveau omhandler fremstillinger af rum, dvs. de konstruktioner, der er skabt af byplanlæggere, arkitekter og andre specialister, som bryder rummet op i enkeltelementer og derefter gensamler det. Dette niveau er det dominerende i kapitalistiske samfund, hvor den fremherskende diskurs er gearet til udnyttelse, kvantificering og administration i overensstemmelse med markedskravene og således legitimerer og understøtter forskellige funktionstilstande for kapital og stat. Endelig er der oplevet og tålt rum, dvs. rummet som det opleves af brugere af begge køn og formidles gennem hverdagens billeder og symboler. Rummet indeholder mulighed for modstand. rumideologier Dette skema er nyttigt for forståelsen af forandringerne i byplanlægningens diskurs og praksis. Derfor var modernisternes konceptuelle ideologier baseret på tanken om at behandle den industrialiserede by både som en mekanisk enhed og som en enorm integrativ maskine. I løbet af det tyvende århundrede udviklede denne model sig til noget, man kunne kalde en fordistisk by, som var et vigtigt dispositiv for velfærdsstaten. Fordisme handlede om at øge produktionen kvantitativt og de industrielle strukturer volumenmæssigt. Fordismen betragtede det nationale territorium som et hele og som den betydningsbærende geografiske enhed og mente, rammer bestående af centrale steder ville sikre støt vækst og udligne eksisterende sociospatiale uligheder. Målet var at homogenisere leveforholdene og skabe retfærdig velfærd i hele samfundet. Denne interventionistiske model, der var baseret på den centrale stat, forsøgte at begrænse selvstændige lokale initiativer, der blev betragtet som snæversynet partikularisme. Lokalsamfundenes rolle var udelukkende at tjene som overførselsbælter, hvis hovedfunktion var at udføre administrative instrukser, der kom fra oven. Funktionalismen blev den dominerende rumideologi og skabte ikke alene en vis sammenhæng mellem byplanlægning, politik og hverdagsliv i flere årtier, men samordnede også forskellige former for social praksis. Byudviklingsdisciplinerne forsøgte at skabe et homogent rum, der var forenet

12 20 på tværs af alle opsplitninger mellem arbejde, hjem og transport. Der blev derved skabt en urbaniseringsmodel, som stræbte efter at standardisere byboernes hverdagsliv ved at organisere rum ud fra et overordnet grid-system. Man kunne således på sin vis opfatte fordismens bymæssige magtmatrix som en variant af Foucaults disciplinerende samfund. I 1970 erne opstod en række sociale bevægelser i meget forskellige konstellationer, som stod i modsætning til både en rationaliseret hverdag og funktionalistiske moderniseringsstrategier. Den voksende kritik af deurbaniseringen af byerne blev siden taget op i byplanlægningen under slagord og udtryk som genprivatisering af byerne og urbanitet. Det var også i dette tiår, den fordistiske vækstmodels politiske økonomi oplevede krise på to planer. Den produktionsreserve, der var forudsat i Taylors arbejdsdelingsmodel, var ved at blive udtømt, og samtidig begyndte Keynes velfærdsstatsinstrumenter at svigte, efterhånden som økonomien blev mere og mere internationaliseret. Dertil kom, at kritikken af de fordistiske institutioners regelsættende praksis voksede, efterhånden som kløften mellem det reelle samfundsmæssige konfliktpotentiale og statens evne til at løse problemerne blev større. Neoliberalismen har i en vis grad taget denne kritik af velfærdsstaten op og brugt den mod borgerne, idet de nye magtteknologier, der er forbundet med neoliberalismen, er beregnet til at individualisere sociale risici, afskaffe traditionelle protektionistiske rettigheder og gøre borgerne ansvarlige for at styre deres eget liv. Det nye regime reagerer på voksende krav om individuelle, kreative rum ved at tilbyde enkeltpersoner mulighed for at deltage aktivt i løsningen af problemer, som hidtil har været håndteret af statslige myndigheder. Det urbane system er således ved at blive ændret fundamentalt. Med en smule overdrivelse kan det siges, at hvor metropolerne tidligere blev defineret af måden at behandle materielle ressourcer på, så fungerer de nu som centre for produktion og overførsel af symboler og viden. Det smuldrende industrielle grundlag og den tertiære sektors voksende betydning har igangsat en social polariseringsproces. Byens sociale rum er blevet både mere hierarkiske og mere fragmentariske på en og samme gang. På det tidspunkt, hvor centralstaten viste sig at være i stand eller villig til at afbalancere voksende uligheder i de sociale rum ved at yde økonomisk eller anden form for støtte, blev lokale udviklingsmodeller stadig mere betydningsfulde. I modsætning til 1970 erne, hvor målet var at udjævne uligheder i rum ved at skabe ensartethed på nationalt plan, har staten nu tendens til at satse på det lokale plan. Byerne føler sig forpligtet til at udvikle virksomhedsmæssige pro-

13 23 filer og spille en aktiv rolle i den lokale arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Det væsentligste for lokalpolitikken er ikke længere at tilvejebringe sociale infrastrukturer, sådan som det var tilfældet tidligere, men at organisere byrummet i overensstemmelse med markedets behov. De afgørende træk ved iværksætterbyen er, at den har forladt det centralmagtsstyrede solidaritetsprincip og mobiliseringen af rum som en strategisk ressource. nye territoriale strategier Det nye fokus i byplanlægningen har også affødt en række nye territoriale strategier. Derfor fremskynder byplanlægningen nu udviklingen af bymidterne til en slags kombineret forbrugs- og oplevelseslandskab for de mere velhavende grupper i befolkningen samt velbeslåede turister. I den forbindelse genoplives også den europæiske bymodel på en historisk baggrund. Desuden skabes der nogle meget koncentrerede rumlige enheder rundt om bymidterne, som på forskellig vis forbinder arbejdsplads, hjem, indkøb og underholdning. Kommunal planlægning lægger også vægt på disse to dominerende former for byplanlægning. I mange tilfælde bliver væsentlige byplanlægningsprojekter nu gennemført i partnerskaber mellem offentlige myndigheder og private virksomheder og finansieres af såvel myndigheder som private investorer. Samtidig overgiver kommunerne gradvist deres ansvar for byen som helhed og koncentrerer deres aktiviteter og ressourcer på specifikke områder, hvorved de håber at skabe vellykkede projekter, der kan tjene som gode eksempler, om end det sker på bekostning af en bredere interventionspolitik. Filosofien bag iværksætterstrategien er, at den voksende økonomiske konkurrence mellem bycentre skaber hierarkier i det offentlige rum ved at fokusere på isolerede fragmenter og samtidig sprænge rammerne for moderne byplanlægning, ved at der gennemføres enorme projekter. Med den nuværende globalisering og fleksibilisering af økonomien bliver fordismens territoriale opbygning en forhindring for mere smidige kapital- og informationsstrømme. Et nyt netværk af privilegerede krydsfelter lægger sig hen over de fordistiske rumstrukturer og river de omfattende funktionssystemer fra hinanden. Yderligere to territoriale strategier vinder frem sideløbende med de privilegerede rums politik. På den ene side forsøger kommunerne ikke blot at stramme deres kontrol over fragmenterede byrum med en række forskellige styringsstrategier, men også at klemme eventuelle undermiljøer, som har en negativ indvirkning på det forbrug, der foregår på centrale pladser og i åbne områder.

14 24 25 På den anden side vil styring gennem lokalsamfundet komme til at spille en stadig større rolle. Denne form for magtstruktur kræver, at lokalsamfundene påtager sig ansvar for sig selv og sigter hovedsagelig på at gennemføre integrationsprogrammer i såkaldte problemkvarterer. Lokale borgere får indflydelse og involveres i de beslutningsprocesser, der berører deres egne liv, idet målet er at tilskynde de mennesker, der berøres af beslutningerne, til selv at handle for deres eget ve og vel. Dette kan forekomme overraskende ved første øjekast, men de, der berøres, er underordnede grupper, som tidligere generelt har været styret og sat i bås af statslige organisationer og velgørende institutioner. På dette sociale område er der dog også en mærkbar stigning i anvendelsen af interventionsmetoder, der har til sigte at give borgerne større mulighed for indflydelse og opmuntre dem til at tage ansvar ved at tage hånd om deres eget liv og medansvar for at skabe et godt lokalsamfund. I Tyskland kaldes dette mobiliseringsprogram for den aktiverende stat. Fortalerne for dette koncept tager klar afstand fra minimalstaten, som de mener er ude af stand til andet og mere end at skære ned på de offentlige udgifter. I modsætning til den interventionistiske velfærdsstat formodes den aktiverende stat ikke at styre samfundet direkte, men udelukkende at støtte det ved at fremme dets selvudvikling. I Tyskland kommer denne model til udtryk i et landsomfattende program om sociale byer, der fremmes gennem forskellige tiltag i de enkelte delstater. Lige siden den centrale statsmagt nærmest tvang byerne til at vedtage kommunale selvhjælpsordninger i 1980 erne, har byerne flyttet ansvaret for social og økonomisk udvikling ud til de enkelte bykvarterer. Disse ordninger lægger særlig stor vægt på at mobilisere lokale ressourcer, udvikle selvstøttende strukturer og opfordre borgerne til selvhjælp. Den kommunale moderniseringspolitik instrumentaliserer således på en måde de lokale aktører og den lokale selvorganisering for at bremse modsatrettede tendenser, der ville føre til afskaffelse af sociale programmer og følgelig også til forarmelse. Sociale tiltag, som udfordrer byfornyelsesprojekter, der styres af staten, har nu i temmelig lang tid krævet, at retningslinjerne for planlægningen forankres i lokalbefolkningen. I mellemtiden er det politiske billede imidlertid forandret fuldstændig. I 1970 erne var medbestemmelsesmodellerne stort set begrænset til at involvere borgerne i planlægningsprojekter. Senere indgik kommunerne i samarbejde med utallige lokale projekter (hvoraf de fleste var etableret i protest mod de kommunale byfornyelsesprojekter) i sociale kommunale kvarterløftprojekter. Nu om stunder refereres der flittigt og skamløst til selvinddragelse og borgerinddragelse i såkaldte problemområder. Idealet i den forbindelse er det selvstændige lokalsamfund, der helst skal koste så lidt som muligt og samtidig holde statens indblanding på et minimum. Da både sociale strukturer og magtstrukturer har ændret sig, afvises den engang dominerende helhedsplan i vid udstrækning som en brugbar model. Selvom de traditionelle planlægningsværktøjer stadig findes, har de statslige og kommunale myndigheder ikke længere ressourcer eller politisk vilje til at anvende dem. I dag er det ikke etableringen af rumlige strukturerer baseret på skalamæssige planlægningskoncepter, men tilrettelæggelse og justering af processer, der skaber betingelserne for yderligere byudvikling. Samtidig har en pragmatisk tilgang vundet indpas, og den degraderer planlægningsmyndighedernes rolle til blot at være udøvende organer, der tjener de særlige interesser, som er bedst til at markere sig. De udviklingsstrategier, der afspejler disse former for magtkonstellationer, bør derfor tage hensyn til den overordnede helhed og undgå at definere et enkelt rumligt niveau som det eneste afgørende handlingsfelt. Det ville være meget bedre at sammenknytte byplaner på en række forskellige niveauer, som fokuserer på det sociale rum, dvs. horisontalt mellem lokalsamfund og region og vertikalt mellem de lokale, nationale og endog transnationale niveauer. Da bycentre ikke kan holdes inden for lokale grænser, og da magtrelationer skabes og reproduceres i forskellige rumlige enheder, kræves der et perspektiv, som søger at gå ud over de enkelte territoriale niveauer og dermed distriktets og byens grænser. En politik baseret på skalaskift kunne åbne døren for nye former for byplanspraksis, der kunne være et modspil til de nyliberalistiske territorialstrategier. Klaus Ronneberger Fra regulering til modificering er oversat efter Temporay Urban Spaces Concepts for the Use of City Spaces. Birkhäuser 2007 Robert Temel, Florian Haydn, først udgivet som Temporäre Räume. Konzepte zur Stadtnutzung. Basel 2006.

byens rum 1 - Det fremmede i det kendte

byens rum 1 - Det fremmede i det kendte 1 Byens rum byens rum 1 - Det fremmede i det kendte Det fremmede Byens rum - Det fremmede i det kendte Antologien er udarbejdet på baggrund af seminaret Det fremmede i det kendte - mod en ny strategi for

Læs mere

KIT - LYS OG LYD WORKSHOP

KIT - LYS OG LYD WORKSHOP Byers kvalitet bestemmes af det antal steder i dem, som er indrømmet improvisationen. Målet er at øge steder, hvor improvisationen, steder for det uventede, det anderledes - får en chance. Citat: Sigfried

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Danske byers udfordringer

Danske byers udfordringer Danske byers udfordringer - set i lyset af megatrends Kursus i København 3 dage i november-december 2011 udvidet program: Hvad er danske byers vigtigste udfordringer? Kurset stiller skarpt på dagens planlægningspraksis

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere