i den midtjyskee region Vidensbørs -projekter BORD PROJEKTMAGERE PROJEKT virksomhedskonsulenter herunde med forsker. Det sparring viste, at arbejdet

Transkript

1 ER MED SUNDHEDSFAGLIGT FOKUS Innovationsuddannelse på hospitalet Innovation er et vandmærke på Hospitalsenheden Horsens, hvorfor der i løbet af er e en målrettet strategisk indsats frem mod at udvikle innovationskultur og kompetencer. Første fase koncentrerer sig om at udvikle innovationskompetencerne både hos mellemlederee og medarbejdere, samtidigt med at medarbejdernee afprøverr dem på projekter i egen afdeling med støtte fra lederen og en projektleder, hvormed de bliver ambassadører for innovation og kan bistå kollegaer både med værktøjer og erfaringer. Ambassadørerne bliver på de særligt tilrettelagtee uddannelsesforløb i Innovation fra strategi til praksis uddannet i de grundlæggendee værktøjer i arbejdet med innovationsprocesser og innovationskultur og disse værtøjer går igenn i alle hospitaletss tværgående projekter. Coachinguddannelse i beskæftigelsesindsatsen I følge den nye beskæftigelsesreform skal der være en tidligere og mere målrettet individuel indsats overfor ledige borgere. Til at styrke dialogen med borgerne uddannes jobcentermedarbejdere og virksomhedskonsulenter i beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune i coaching for at styrke dialogen med borgerne. Coachinguddannelsesforløbet har desuden fokus på såvel den særlige rolle jobcentermedarbejdernee og virksomhedskonsulenterne har og etikken i at være både coach og myndighedsperson samt nogle af de særlige problemstillinger jobcentermedarbejdere møder i samtalerne med de ledige og sygemeldte borgere, herunde stress og ledighedspsykologi. Kompetence til at skabe sammenhæng - et udviklingsprojekt med deltagelse af Horsens Kommune, Hospitalsenheden Horsens og VIA UC Projektet tog afsæt i en bred dataindsamling bestående af deltagerobservation, fokusgruppeinterview og sparring med forsker. Det viste, at arbejdet med at skabe sammenhængendee forløb kræver kompetencer relaterett til organisering, samarbejde og medinddragelse af patienter og pårørende. På baggrund af de identificerede kompetencebehov blev der sammensat et forslag til en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse med fokus på sammenhængende forløb. Ældre og omsorg Aarhus Kommune Aarhus Kommune ønsker fokus på ældres sundhed, livskvalitet og svækkelsee samt på centralee kroniske sygdomme, geriatriske symptomer og tilstande. Aarhus Kommune Magistraten for Sundhed og Omsorg udvikler derfor i samarbejde med VIA et tværfagligt kompetenceudviklingsforløb, der tilgodeser disse ønsker. Kompetenceudviklingsforløbet består af et forløb med tværfagligt perspektiv og fokus på rammer, forudsætninger og samarbejde suppleret med monofaglige forløb med fokus på faglig udredning, monitorering Thorsten Høegsberg, VIA UC, THP@VIA.DK. Anette Søgaard, Hospitalsenheden Horsens, anette.sogaard@horsens.rm.dk Inge Vejs Edosa, VIA UC, Kirsten Hahn, Ringkøbing-Skjern Kommune Anne Døssing, VIA UC, Bente Høy, VIA UC, BEHO@VIA.DK Kirsten Piltoft, Aarhus Kommune, kpi@aarhus.dk

2 og indsatser. 300 sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter gennemfører forløbet. Rehabilitering af patienter med cerebral parese Michael Smærup Brandt, VIA UC, 5 Det er sjældent forekommende, at der trænes finmotoriske bevægelser hos personer med cerebral parese (CP). I nærværende projekt er målet at afdække, udvikle og arbejde med en mulig sundhedsteknologisk løsning for at træne meningsfulde dagligdags aktiviteter hos personer med CP. For at afdække behovet hos personer med CP valgte vi med inspiration i ValMO (The Value, Meaning and Occupations Model) at foretage fokusgruppeinterviews med elever fra Egmont Højskolen. Præsentationen vil indeholde: 1. En uddybning af brugen af ValMO, der er en model med fokus på, at hverdagslivets aktiviteter skal give mening både som øjebliksoplevelser og som livslangt projekt 2. Fundene fra interviewundersøgelsen på Egmont Højskolen 3. En beskrivelse af det fortsatte projekt med henblik på at udvikle sundhedsteknologiske løsninger til hjælp for personer med CP. Vejledning af og støtte til professionsbachelorstuderende med ADHD og depression i klinisk undervisning u i primær sektoren Projektet har til formål at udvikle studiemetoder og vejledningstilbud til studerende med psykisk sårbarhed i den kliniske del af professionsbacheloruddannelsen i primærsektoren. Derudover har projektet til formål at udvikle vejledningskompetence hos kliniske vejledere og kliniske undervisere. Projektet har gennem kvalitative dybdeinterview afdækket studerende med ADHD og depression om deres udfordringer og vejledningsbehov i den kliniske undervisning. Gennem aktionslæring vil projektet udvikle vejledningsstrategier, samt udvikle vejledningskompetencer hos de kliniske vejledere/undervisere i forhold til studerende med psykisk sårbarhed. Studieforløb på tværs af fag og sektorer InterTværs InterTværs er en model for studieforløb af 14 dages varighed på tværs af fag og sektorer. I forløbet samarbejder studerende, indenfor medicin, sygepleje, ernæring/sundhedd samt ergo- og fysioterapi, med ogg behandler en patient/ /borger under hospitalsindlæggelsen og i primær sundhedstjeneste. De studerende får mulighed for at tilegne sig kompetencer i at samarbejde patient-/borgerrettet, interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt. De studerende danner et team og udarbejder fælles mål, som er patientens/borgerens mål. Derudover er der fokus på fælles viden, gensidig respekt og problemløsende, hyppig og korrekt kommunikation. Lene Grønkjær, VIA UC, lgg@via.dk Anna Timmermann, Aarhus Kommune, anti@aarhus. dk Cathrine Sand, VIA UC, cnie@via.dk Tina Kramer, Aarhus Universitetshospital, Lene Buur Meyer, Aarhus Kommune, lbme@aarhus.dk 6 7 2

3 Sundhedsteknologiske løsninger kun smarte når folk tager dem i brug Formålet med projektet var, at finde innovative metoder og løsninger, som kunne lette implementeringen af sundhedsteknologiske løsninger på Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgaarden i Aarhus kommune. Projektet blev gennemført af sygeplejestuderende og undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og Horsens, og i samarbejde med sundhedspersonalet på Vikærgaarden. Resultaterne baseres på en interessentanalyse udført af undervisere, og interventioner gennemført af sygeplejestuderende. Resultaterne indeholder et bruger-, ledelses- og sundhedsfagligt perspektiv. Augmented reality til visualisering af den biologiske krop Augmented Reality kan visualisere det skjulte og skabe en sammenhængsforståelse i forhold til kroppen og dennes funktioner. Teknologien kan anvendes, hvor fagstoffet er svært at visualisere på grundd af biologiens kompleksitet, og i dette tilfælde lungefysiologien. Teknologien gør det muligt for studerende at a lære om komplekse biologiske fænomener i forhold til patienter ved at bruge egen krop som model, ogg undervisningen tager udgangspunkt i billeder, der knyttes direkte til den fysiske krop. Digitale medier i teoretisk og klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen VIA Sygeplejerskeuddannelsen har fra 2012 udbudt en netbaseret sygeplejerskeuddannelse, hvor sigtet er at udvikle et e-didaktisk koncept, der gennem tilrettelæggelsesformen kan forberede studerende til at indgå som medarbejdere i en digital og højteknologisk sundhedssektor. Undervisningskonceptet skal understøtte de studerendes teknologiforståelse og fortrolighed med anvendelse af digitale medier, så de får kompetencer til at udføre sygepleje såvel i direkte fysisk samspil med patienten som ved hjælp af og/eller gennem digitale medier. I projektet arbejder repræsentanter fra regionen, kommunerne og VIA Sygeplejerskeuddannelsen tæt sammen og der eksperimenteres med, hvordan teknologien kan bruges som læringsredskab og som samarbejdsredskabb mellem de studerende, kliniske vejledere og undervisere fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen, når de studerende er i klinisk undervisning. Samarbejde mellem klinik og sygeplejeuddannelsen om professionsrettede forsknings- og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen samarbejder aktuelt med kliniske samarbejdspartnere om at engagere sygeplejestuderende i kliniske forsknings- og udviklingsarbejder i et udvidet bachelorforløb. Målet er at give de studerende erfaringer med klinisk projekt- og udviklingsarbejde, og dermed styrke deres kompetencer som fremtidens velfærdsmedarbejdere. Projekterne er karakteriseret ved at være konkrete, afgrænsede klinisk forankrede projekter, der behandler et emne/problemstilling som klinikken ønsker undersøgt. Projektet forløber over 20 uger og kombinerer de sidste to moduler af de studerendes bacheloruddannelse. Annette Worm Nielsen, VIA UC, ANWN@via.dk Annette Rahn, VIA UC, aran@via.dk Carsten Munch Nielsen, VIA UC, CANI@via.dk Susanne Aas, Viborg Kommune, s2a@viborg.dk Bente Stisen, Hospitalsenhed Midt, Peter Errboe, VIA UC, peje@via.dk Anita Haahr, VIA UC, anih@via..dk

4 Transition kvinders oplevelser og erfaringer i forbindelse med brystkræft Formål: at identificere fokusområder for den tidlige palliative rehabiliteringsindsats og undersøge ny-opereredee kvinders psykologiske, sociale og fysiske behov i overgangen fra rask til at være i behandling for brystkræft. Baggrund: den kræftramte stilles overfor store fysiologiske, psykologiske og sociale udfordringer i overgangenee mellem diagnose behandling og perioden efter endt behandling. Patienters behov for information, støtte, pleje og omsorg ændrer sig i løbet af hele sygdomsperioden og den indledende angst og usikkerhed fortager sig dog uden at forsvinde helt. Efter endt behandling opleves bivirkninger af behandlingen samt ængstelighed, depressive symptomer og reel frygt for sygdommens tilbagevenden. Metode: tofaset mixed method design med analyse af 12 semistrukturerede interview og en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse (n=123). En vej til styrkelse af sammenhængen mellem praksis og uddannelse. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og Herning Kommunes Afdeling for Sundhed og Ældre Kombinationsstillingen har fokus på udvikling af sygeplejerskeuddannelsen i et direkte samarbejde mellem uddannelsen, kliniske vejledere og hjemmesygeplejersker i Herning Kommune. Stillingen bygger på at, en erfaren lektor fra sygeplejerskeuddannelsen indgår som sparring til de kliniske vejledere, i et konkret k samarbejde omkring udviklingen af den kliniske undervisning. Samt som inspiration og støtte til udvikling af uddannelsens curriculum indenfor den primære sundhedstjeneste. Stillingenn er en 2 årig projektstilling, der kan være med til at danne skole for fremtidige kombinationsstillinger. Enlige, ældre mænd: Livskvalitet, maskulinitet og sundhed Mikael Birkelund Jensen-Johansen, VIA UC, MBJJ@via.dk Ida Zerlang, Hospitalsenhedenn Vest, ida.zerlang@vest.rm.dk Tove Loftager, VIA UC, tl@via.dk Lisbeth Sørensen, VIA UC, Gitte Nørgaard, Herning Kommune, omvgn@herning.dk 12 Kristian Frausing Hansen, VIA UC, KRFH@via.dk Ulighed i sundhed rammer i særlig grad mænd; de rammes hyppigere af alvorlige sygdomme, dør oftere af dem, lever gennemsnitligt kortere tid og formår ikke at bruge sundhedsvæsenet. Bag gennemsnittene gemmer sig dog en variation, der i høj grad synes at kunne forbindes med faktorer som civilstatus som single, lavt uddannelsesniveau og høj alder. Enlige, ældre mænd er imidlertid en overset gruppe i forskningsverdenen. Projektet vil gennem spørgeskemaundersøgelser med kommunale hjemmebesøg og interviews med mændene selv afdække deres behov og efterfølgende udvikle interventionsprojekter i samarbejde med kommunerne. k ES-bag et produkt af tværfagligt samarbejde ES-bag er en opbevaringspose til glidestykker eller spilerdug, der bliver brugt til forflytning af patienter på hospitaler, plejeinstitutioner m.v. Da opbevaringsposen placeres på patientens sengegavl er den altid lige ved hånden og udgør samtidig en hygiejnisk korrekt opbevaring af spilerdugen. Der findes i øjeblikket ikke nogen anden tilfredsstillende opbevaring hos patienten til dette hjælpemiddel, hvilket der er et stort behov for. Valget af materialet, som også er spilerdug, gør at man tydeligg kan se hvad den skal bruges til og den kan vaskes og bruges gentagende gange. Anneli Fagerstrøm, studerende, VIA UC, @via..dk 15 4

5 Move VIA Fun - et tilbud målrettet 9-12-årige overvægtige børn og deres forældre Move VIA Fun er et tilbud for 9-12-årige overvægtige børn og deres forældre i Holstebro Kommune. Formået med projektet er, at børnene udvikler deres bevægelsesglæde, selvopfattelsee og sociale trivsel og sekundært opnår et vægttab. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Holstebro Kommune, VIA UC, lokale idrætsforeninger og Naturstyrelsen. Det overordnede indhold i tilbuddet er: To timers bevægelse/idræt ugentlig for børnene med studerende fra VIA UC som instruktører og besøg i/af idrætsforeninger Forældrearrangementer med temaer som kost, bevægelse og familiedynamikker Individuelle familiesamtaler med sundhedsplejersken I 2014 har i alt 40 familier deltaget i Move VIA Fun. Det samme forventes for Skejby trivsel i verdensklasse Projektet handler om læring i praksis. Campus Aarhus N ligger placeret midt i et erhvervsområde med mange tusinde ansatte, hvor virksomhederne i Business Park Skejby (erhvervsforeningen) efterspørger trænings- og andre sundhedsfremmetilbud. Det er derfor oplagt at studerende fra Fysioterapeutuddannelsen samt Ernæring- og Sundhedsuddannelsen kan få en masse praksiserfaring ved at tilbyde disse aktiviteter. Vores studerende varetager derfor diverse træningsforløb, individuel kostvejledning, rygestopvejledning, løbestilsanalyse osv. De studerende står selv for planlægning, gennemførelsee og evaluering aff aktiviteterne under supervision af undervisere. Nogle af aktiviteterne er ekstracurriculært andre er inkorporeret i uddannelsen. Pilotprojekt vedr. etablering af tværsektorielle kliniske læringsforløb Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Viborg og Thisted kommuner, Sygehus Thy-Mors, Hospitalsenhed Midt og Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/ /Thisted. Fokus er et integreret sundhedsvæsen med sammenhængende patient/borgerforløb. Hensigten med projektett er at skabe læringsforløb, hvor de studerende følger patientforløb ogg samarbejder på tværs af sektorer med flg. formål: At studerende får forståelse for betydningen af sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer og afsnit (patientperspektivet) At studerende får forståelse for det tværfaglige samarbejdes betydning for patientsikkerhed, herunder kommunikation, i patientforløb på tværs af sektorerr og afsnit (sygeplejeperspektivet) Gry Søgaard, studerende, VIA UC, @via..dk Søren Friis Christiansen, studerende, VIA UC, 99133@via.dk Tina Fogt Madsen, studerende, VIA UC, @via..dk Karen Marie Pedersen, Holstebro Kommune, Karen.Marie.Pedersen2@Holstebro.dk Annette Buhl, VIA UC, Karsten Thorø, VIA UC, ktho@via.dk Karen Marie Lund, Hospitalsenhed Midt, karen.marie.lund@midt.rm.dk Margit Bjørnholt, VIA UC, XX 5

6 ER PÅ TVÆRS AF UDDANNELSER Sundheden udfordres Sundhed er en stor udfordring for samfundet såvel som et stort forretningspotentiale. For tredje år i træk bringes studerende fra de videregåendee uddannelser samt folk fra det offentlige og det private erhvervsliv sammen for at udvikle nye idéer relaterett til sundhed ved Start Up Weekend Health på Campus Aarhus N. Start Up Weekend strækker sig over 54 timer den februar og arrangeres i et samarbejde mellem Incuba, Care Ware og Studentervæksthuset på Campus Aarhus N. Som studerende får man en unik mulighed for at teste og udvikle en idé, arbejde med idégenerering, design, forretningsmodel, markedsvalidering, få indsigt i andre faggruppers kompetencer, udvide sit netværk n og evt. skabe sit fremtidige job. Oplægget vil omhandle de mange muligheder der kan være for studerende ved at indgå i anderledes læringsmiljøer. Livslang læring og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Forsknings- og udviklingsprojektet IKV-pro forestår teoretisk forskning og udviklingsaktiviteter, der bidrager til en kvalificering af professionshøjskolerness tilgang til livslang læring, hvor den ikke-formelle, den uformelle og formellee læring forbindes i et kompetenceudviklingsperspektiv. Følgende parter indgår: Roskilde Universitet, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University Collegee Sjælland og VIAA University College og NVR, Program for Realkompetence. I såvel ph.d.-studier og udviklingsprojekter arbejdes der med at kvalificere brugen af IKV ved professionsbacheloruddannelserne med spørgsmål som: Hvad er uddannelsernes muligheder og opgaver i forhold til at møde de studerende med de forudsætninger og kompetencer, de har med sig? Hvordan H skabes kvalitet i optagelsesarbejdet, herunder tilgang til ikke-formelle og uformelle kompetencer? Er uddannelserne IKV parate set ud fra de studerendes møde med uddannelserne? Disse spørgsmål drøftes ved standen. Birgitte Woge, VIA UC, BIN@VIA.DK Anders Martin Sørensen, studerende VIA UC, @VIA.DK Anneli Fagerstrøm, studerendee VIA UC, @VIA.DK Jeanette Lindholm, VIA UC, JLI@VIA.DK Kirsten Aagaard, VIA UC,

7 ER MED PÆDAGOGISK OG SOCIALFAGLIGT FOKUS Kompetenceudvikling i undervisningsfag Partnerskab, der kommer børn og unges læring og trivsel til gode Tætteree samarbejder mellem offentlige institutioner kan være med til at sikre kvalitet og udvikling i praksisudøvelse. Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. Som et eksempel kan nævnes partnerskab mellem Aarhus Kommune og VIA om Kompetenceudvikling I Praksis forkortet KOPRA, som er et tilbud til skolerne i Aarhus Kommune om at opnå målet om fuld kompetencedækning inden for skolens fag. Fuld kompetencedækning betyder, at undervisningen varetages af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. KOPRA-uddannelsen er særligt tilrettelagtt med 4 indholdselementer: 1. Undervisning tilrettelagt af VIA 2. Det studieforberedende arbejde 3. Udførelse i praksis/omsætning i praksis 4. Refleksion over egen læring KOPRA-uddannelsekompetenceafklaringsforløb. En grundlæggende tænkning bag KOPRA-uddannelsen er, at læreren på egen tager udgangspunkt i, at erfarne lærere uddanner sig efter at have været i et skole anvender det lærte i fagteamet og i egen praksis. Projekt om kompetenceudvikling Partnerskab, der kommer børn og unges læring og trivsel til gode. Tætte samarbejder mellem offentlige institutioner kan være med til at sikre kvalitet og udvikling i praksisudøvelse. Som et eksempel kan nævnes partnerskab mellem to områder i Aarhus Kommune, Randers Kommune og Pædagogik, børn og unge om professionsudvikling, som mundede ud i ansøgning til A.P. Møller Fonden. Projektet realiseres fra Med folkeskolereformenss tre mål øges fokus på elevernes læring og trivsel. Midlerne anvendes til at kompetenceudvikle ledere, lærere og pædagoger i skolen inden for eksempelvis målstyring, evaluering, didaktik, datainformeret ledelse og de professionelles samarbejde. Som konkret eksempel kan nævnes: Professionelle læringsfællesskaber, som drivkraft for elevernes læring og trivsel Klaus Ernst Hansen, VIA UC, KEH@VIA.DK Anne Dorte Frandsen, VIA UC, ADNF@via.dk Rudi Nielsen, VIA UC, RUFN@via.dk Lisbet Alnor, VIA UC, LIAL@VIA.DK Lars Olsen, Aarhus Kommune, larol@aarhus.dk Lisbet Alnor, VIA UC, LIAL@VIA.DK Anne L. Vinther, VIA UC, AV@VIA.DK Kurt Kristensen, Aarhus Kommune, kuk@aarhus.dk

8 Tværprofessionelt orienterede bachelorprojekter i samarbejde med praksis Oplægget tager udgangspunkt i et mindre undersøgelsesprojekt med sigte på at skabe grundlag og rammer for tværprofessionelt orienterede bachelorprojekter i velfærdsuddannelserne. Projektet baserer sig på deltagernes erfaringe med konkrete tværprofessionelle uddannelsesforløb, analyser og dokumenter fra uddannelser og kommuner samt international forskning. Oplægget lægger op til tilhørernes refleksion over udvikling af et stadigt mere funktionelt og kvalificerende samarbejde mellem aktører i praksis og uddannelsee om tværprofessionelt orienterede bachelorprojekter. Relationskompetenceprojektet På Læreruddannelsen i Aarhus har man siden 2012 været en aktiv partner i Relationskompetenceprojektet, som gennemføres i samarbejde med, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, Foreningen Børns B Livskundskab og en række skoler i Aarhus. Projektet er 4-årigt og involverer systematisk arbejde med at udvikle viden om og erfaring med undervisning i relationskompetencer på to læreruddannelseshold. Projektet P har en udviklingsdel og en forskningsdel. Oplægget præsenterer primært erfaringerr fra udviklingsdelen og de første resultater fra forskningsdelen. Udviklingsdelen lægger vægt på at udvikle og afprøve undervisningsaktiviteter, hvor udvikling af og træning af opmærksomt nærvær og empati spiller en stor rolle. Forskningsdelen afdækker eksisterende viden om relationskompetencebegrebet i både forskningslitteratur og pædagogisk-teoretisk litteratur og undersøger, hvordan lærerstuderende forstår og anvender de erhvervede kompetencer i praksis. Udvalgt til prof. Holstebro Gymnasium og HF har en lang erfaring med brobygning med talenter og subtalenter til Aarhus Universitets naturvidenskabelige fakultet. Disse erfaringer er de sidste par år grundlaget for et projekt for subtalenter i HF som brobygger til professionshøjskolernes velfærdsuddannelser. Projektet viser vejen ind i uddannelserne med mentorstøttet brobygning og aktiviteter på begge sider af broen med teori, professionsorientering og anvendelsesorientering og praktik som kodeord. Projektdeltagerne er: VIA, UCN, Aalborghus Gymnasium, VGT og Holstebro Gymnasium og HFF som partnere, projektet er støttet af Undervisningsministeriet og der afholdes konference om resultaterne på p VIA i Viborg den 30. april Henrik Balle Nielsen, VIA UC, hn@via.dk Claus Blæsbjerg, VIA UC, Majbritt Jensen, Aarhus Kommune, majje@aarhus.dk Berit Werner Hansen, VIA UC, bwh@via.dk Inge Gori, VIA UC, ig@via.dk Hans Vangsgaard, Holstebro Gymnasium og HF, hv@hogym.dk Anne Ravnsbæk, Holstebro Gymnasium og HF, ar@hogym.dk

9 Betydningen af Børnehuse for kommunale sagsbehandleree Børnehuse blev oprettet i Danmark i med det formål at tilbyde en professionel og skånsom indsats for barn og familie udsat for fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Dette forskningsprojekt ser på, hvordan oprettelsen af børnehusee påvirker kommunalt ansatte sagsbehandleres arbejde med seksuelt krænkede børn og unge. Data til projektet består af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommuner i Region Midtjylland samt interviews med sagsbehandlere i otte kommuner i regionen gennemført i efteråret Samarbejde med praksis om udviklingen af en ny type praktikplads I de senere år er flere og flere administrative beslutninger i den offentlige sektor lagt ud til beslutning på det decentrale niveau. Behovet for administrative kompetencer hos de decentrale enheder er derfor stigende. I forlængelse heraf har Børn og Unge, Aarhus Kommune og Administrationsbacheloruddannelsen på VIA besluttet at indgå samarbejde omkring etableringen af praktikpladser til administrationsbachelorstuderende på de decentrale enheder i magistratsafdelingen. Dette kunne eksempelvis være på folkeskoler og o i dagtilbud. Såvel Administrationsbacheloruddannelsen som Børn og Unge, Aarhus Kommune ser store fordele ved etableringen af decentrale praktikpladser. En praktikperiodee på en decentral enhed vil give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med et væsentligt arbejdsområde inden for professionen. Samtidig vil de få mulighed for at arbejde med administrative udfordringer og muligheder på en måde, der gør det d muligt for dem at se den konkrete værdi af deres arbejde. For den decentrale enhed kan den studerende tænkes som en ekstra ressource, der kan arbejde med aktuelle udfordringer, som den decentrale enhed selv udpeger. Samtidig får Børn og Unge i Aarhus Kommune mulighed for at præsentere de studerendee for et muligt fremtidigt arbejdsfelt i udvikling. Etableringen af praktikpladser på de decentrale enheder vurderes således at give mulighed for at forene formålene med Administrationsuddannelsen om at give de studerende stærke administrativee kompetencer, med de udfordringer og krav om øgede kompetencer der møder det decentrale, administrative område i Aarhus Kommune. Pædagogens rolle i den nye folkeskole I projektet foretages undersøgelse omkring pædagogens rolle i den nye folkeskole, med særligt fokus på inklusionn som et pædagogisk anliggende. Undersøgelsen består af interviews, observationer og o dagsbogsskrivning i to klasser på to skoler i Viborgområdet. Desuden afholdes dialogseminar med de to skoler samt en tredje skole om undersøgelsens fund og data. Den tredje skoles rolle i projektet er at fungere som sparringspartner på dialogseminar. Der deltager studerendee i dataindsamlings-, analyse- og formidlingsfase. Hertil undervises der i projektets data, tema og metode på specialiseringen for Skole- og fritidspædagogik på Lene Mosegaard Søbjerg, VIA UC, lmos@via.dk Anne Heager, VIA UC, anhe@via.dk David Thore Graversen, VIA UC, dtg@via.dk Lea Ringskou, VIA UC, lri@via.dk

10 de hold, hvorfra de deltagende studerendee kommer. Oplægget tager udgangspunkt i foreløbigee fund og diskuterer perspektiver og muligheder for en fornyet professionsidentitet for pædagoger. Hvorfor rejse til Kina for at lære om dansk pædagogik? "Det er når man stiller sig i en ny position, at man kan se noget nyt, og det er når man har flyttet sig, at man kan se den grund man stod på" Et praksisforskningsnetværk i socialt arbejde - teori og praksis Praksisforskning med inspiration fra Klods-Hans. Dette praksisforskningsnetværk er et aktivt og o velfungerendee samarbejde med deltagelse af undervisere, praktikere og studerende. Praksisforskningssamarbejdet anvender teori- og forskningsbaserede tilgange. Der er mange projekter i netværket og stor erfaring med samarbejde mellem flere professionelle grupper indenfor velfærdsuddannelsesområdet (socialrådgivere, lærer, pædagoger m.fl.). Problemstillinger fra praksis kobles med faglig og teoretisk refleksion. Eksperimenter med skalaa I Pædagoguddannelsen Midt-Vest er der siden 2013 blevet arbejdet med et forskningsprojekt, som har eksperimenter med æstetik og digitale medier i fokus. Projektets udgangspunkt baseres på følgende idégrundlag: Det er en karakteristisk egenskab ved de moderne digitale medier, at de på en nem måde gørr det muligt for børn at fastholde, variere og manipulere visuelle og auditive situationer i rum og tid. Derigennem får børn rige muligheder for at gøre objekter eller kroppe større eller mindre, gestus, mimik og bevægelse langsommere eller hurtigere, lydene monotone eller flygtige, osv. Former, farver, lyde, rytmer eller størrelser kan forandres skalamæssigt ved hjælp af digitale medier. Projektets grundtanke er båret af eksperimenter med disse digitale egenskaber. Gennem eksperimenter med skala skal børns normale og habitualiserede, sanselige tilgange til krop og omverden udfordres ved at forandre objekternes skala ved hjælp af digitale medier. Formålet med digitale eksperimenter med skala har således været at indsamle ny viden om, på p hvilken måde digitale medier kan udfordre børns syns- og lyttevaner og bidrage til at fremme deres visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen og den tingslige verden. Samtidig skal projektet også pege ind påå udvikling af en didaktik/ /praksis i forhold til at arbejde med digitale medier i pædagoguddannelsen. Børge Pugholm, VIA UC, Kirsten Henriksen, VIA UC, khen@via.dk Per Westersø, VIA UC, pwe@via.dk Gert Vorre, VIA UC, gvo@via.dk

11 Teaching Lab På Læreruddannelsen i Nørre Nissum har der siden 2009 været etableret et uddannelseskoncept betegnet Teaching Lab. Teaching Lab er et integreret element i alle uddannelsens undervisningsfag. I Teaching Lab samarbejder undervisere og studerende fra undervisningsfaget på læreruddannelsen med en folkeskolelærer og dennes klasse gennem et helt studieår/skoleår. Gennem didaktisk innovative og eksperimenterende faglige forløb samarbejder aktørerne (praksisteamet) om at udvikle undervisningenn i faget i folkeskolen, som en integreret del af de studerendes arbejde med undervisningsfagets faglige og fagdidaktiske indhold. Teaching Lab var i perioden udvalgt som interventionsprojekt i læreruddannelsen i projektet p Bridgingg the Gap Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. (KORA & AU, A Institut for Uddannelse og Pædagogik) Improvisation om pædagogens møde med barnet i æstetiske processer Hvordan kan improvisation knyttes an til pædagogens rolle i en æstetisk pædagogisk praksis, og hvordan kan et begreb som improvisation være med til at kvalificere pædagogens praksis med henblik på at fremme f børns egne udtryk? Gennem erfaringer fra et to-årigt der synes at have klare lighedstræk med den måde, hvorpå (jazz)musikere indgår i aktionsforskningsprojekt har jeg identificeret en e række pædagogiske forholdemåder, improvisatoriske samspil på scenen. Jeg har derfor fundet det interessant at undersøge, om improvisationsbegrebet kan anvendes til at beskrive og kvalificere en særlig pædagogisk forholdemåde i en æstetisk pædagogisk praksis i børnehaven. Torben Bo Roswall, VIA UC, Sonja Svendsen, VIA UC,