Bjerget. Juli kvt Rideskolen Bjerget v/anita og Carsten Staustrup - Knudsbjergvej Veksø - Tlf /

Transkript

1 Bjerget Juli kvt Rideskolen Bjerget v/anita og Carsten Staustrup - Knudsbjergvej Veksø - Tlf /

2 Velkommen til juli kvartals blad! Af redaktør Helle Sommeren er over os, og ferien ligeså. Det er jo helt fantastisk, som solen bliver ved med at skinne, det er dejligt for alle, der har tid til at nyde det. Ridning i denne varme er derimod ikke ligefrem det skønneste, når man kan vride vand ud af strømperne i ridestøvlerne og sveder om kap med hestene. Myg og hestebremser er et helt kapitel for sig, GODT at jeg ikke er en hest og kun har en hale til rådighed som et middel i kampen mod de bidende sataner. Anita er guf for alle myg på Bjerget jeg tror aldrig, jeg har set så myggeplaget et menneske. Utroligt, at hun kan holde det ud. Vi andre er jo ved at gå amok, når vi bare får et par stykker. Vi foreslog hende faktisk forleden at anskaffe sig en burka, så kun øjnene er synlige. Gud ved, hvad hestene ville sige til det Gode ideer I sidste blad opfordrede jeg jer til at komme med gode ideer om ting og sager, vi kunne lave sammen på Bjerget arrangementer osv. Og søreme om det ikke har givet anledning til respons, det er jo herligt! Jeg har haft en rigtig god snak med flere af jer, og der er der i hvert fald INGEN TVIVL om, at mange har lyst til at lave nogle flere ting sammen her på Bjerget. Vi har talt om bl.a.: Ridelejr for voksne som week-end arrangement: Vi voksne vil også gerne lave nogle sjove hestelege sammen eller hvad vi ellers kan finde på. Og så gerne slutte dagen med lidt grillmad og god rødvin Bjergets eget ridestævne: Det skulle være dressur den ene dag og spring den anden dag. Og vigtigst af alt skal det være på et helt uformelt og afslappet niveau, hvor det bare går ud på at have nogle gode og sjove timer sammen uanset rideerfaring og alder. Fastelavn og jul er oplagt til at lave noget sjovt og hyggeligt sammen. Kurser efterlyses, f.eks. striglekurser, opsadlingskurser, kurser i balance til hest osv. Vi er alle enige om, at det OS SELV, der skal sørge for alle forberedelser og arbejde i forbindelse med eventuelle arrangementer, Anita og Carsten har nok at lave i forvejen. Men de frivillige står i kø for at hjælpe til, uanset hvad arrangementet måtte gå ud på, det er godt at konstatere. Vi krydser fingre og ser tiden an, og håber at nogle af ideerne kan føres ud i livet. Side 2

3 Nyt siden sidst ridelejr! Der var ridelejr på Bjerget i uge 26, hvis det skulle være undgået nogens opmærksomhed. 13 børn holdt varmen ud og hyggede sig med ridning, heste, sjove lege og konkurrencer. Fredag, som var afslutningsdagen, var jeg på Bjerget for at tage billeder og hjælpe lidt til. I den anledning var jeg en flue på væggen, mens ungerne spiste den sidste frokost i Anitas køkken. Der blev spist rugbrødsmadder samtidig med at der blev talt om vigtige emner som respekt for hinandens forskelligheder, fordomme, misundelighed, venskab, team-ånd og samarbejde m.m. Til sidst tog børnene en runde, hvor de hver især fortalte, hvad de syntes om årets ridelejr. Det lod til, at alle var glade og tilfredse, og havde haft det sjovt. Og flere gav udtryk for, at det havde været rart at lære nogle af de andre bedre at kende. Så var det tid til oprydning og klargøring til opvisningen, og der fulgte nogle hektiske timer med at få ordnet hestene og få kostumerne på. Og når der er sommerfugle i maven og en smule stress på, bliver det ikke bedre af, at der er næsten 30 graders varme. Men alle klarede det fint og var klar til tiden. Sidst på eftermiddagen begyndte tilskuerne at strømme til, det var noget af et tilløbsstykke, og folden måtte tages i brug som parkeringsplads. Opvisningens tema var cirkus, og alle børn var festligt klædt ud i klovnekostumer og farverigt tøj. Som sædvanligt havde alle gjort et stort arbejde og øvet sig, og det var en rigtig flot og festlig opvisning. Side 3

4 Billeder fra ridelejren Vi ligger inde med en masse rigtig gode billeder fra ridelejren! I kan se en lille håndfuld af dem på Bjergets hjemmeside Hvis nogen er interesserede, laver vi gerne en CD til jer med alle billederne. CD en vil koste kr. 50,00. Skriv dit navn på en seddel og læg den i kaffekassen sammen med en halvtredser eller giv penge og seddel til Helle eller Rikke, hvis I møder os på Bjerget. Jeg lægger CD erne i en æske i rytterstuen, når de er klar. Redaktør Helle Side 4

5 Hestens syn I sidste blad var der en lille artikel om hestens følesans. Denne gang gælder det hestens synssans, og jeg har fundet denne lille artikel på nettet. Vi har en del fordele - vi ser nemlig i farver, hvor hestes farvesyn kun er svagt. Vores øjne er placeret foran i hovedet, som de er hos andre rovdyr f.eks. katte, hunde og ugler. Det giver os et syn med stor dybdeskarphed. Vi er gode til at bedømme afstande og i modsætning til hesten kan vi se, at en vandpyt kun er 10 cm dyb, en grøft kun 40 cm bred og vurdere længden på en hestetrailer. For en hest, hvis syn ikke har de samme egenskaber, kan disse ting være vanskelige at vurdere. Vi kan fokusere på nært og fjernt, fordi vi ændre linsernes form, især mens vi er unge. For at kunne fokusere må hesten flytte hele hovedet. Det lyder nærmest som om vores syn er bedre end hestens, gør det ikke? Men sådan er det ikke helt. Heste har et fremragende nattesyn, det har vi ikke. Som stenaldermennesker ragede vi rundt i en hule om natten med et bål som lyskilde. Hesten derimod sov stående med åbne øjne, fordi natten normalt er den tid på døgnet, hvor rovdyrene er mest aktive. Hestens øjne er placeret på siden af hovedet, som andre byttedyr f.eks. rådyr, kaniner, antiloper, ænder og kyllinger. Det gør det muligt for hesten at se nærmest hele vejen rundt om sig selv uden at flytte hovedet ret meget, mens hvert øje sender sit billede til hjernen. Hestens øjne er også fantastisk tilpasset til at registrere bevægelse. Det er derfor en hest vil registrere et dyr gemt i et krat længe før et menneske. Det er også derfor, at dens ører vender frem, inden vi når at registrere lyden fra dyret. Det er også grunden til, at heste bliver nervøse og "ser spøgelser i blæsevejr, når ting bevæger sig. Det er klart, at øjne som hestens er helt nødvendige for at overleve for et græssende dyr hvis naturlige miljø er græsstepper. Typisk er det sådan, at hvis en hest fortolker et syn som en trussel, er dens første reaktion at løbe væk. I dens naturlige miljø vil den typisk løbe en given distance på flere hundrede meter. Det er den distance som biologer kalder "flugtdistancen". Herefter stopper den og drejer sig mod faren, fnyser og prøver at identificere faren yderligere gennem lugtesansen, hørelsen og synet. Håndplukket græs! Apropos sanser, så er hesten fra naturens hånd udstyret med en evne til at undgå at spise planter, som den ikke kan tåle. Når en hest græsser på folden, går den således uden om de planter, som måtte være giftige for den. Anita har bedt mig skrive i bladet, at det kan være farligt, hvis I går og plukker græs og planter for at give det til hestene som godbidder. Der kan gemme sig noget græs eller planter i buketten, som hesten ikke kan tåle, og så kan det helt galt. Så gør endelig ikke det! Side 5

6 Husk også at brød er en lige så dårlig ide brød er IKKE hestemad. Brød kan ligge og gære i hestenes maver, og det kan de blive rigtig syge af. Gulerødder og æbler er godt, nogle heste kan også godt lide pærer. Et godt snapshot Jeg fandt dette sjove billede på nettet her har fotografen da været lige på pletten. Nu ved I, hvordan munden på et føl ser ud, lige når den skal til at tage sig en tår hos mor prøv bare at se den der tunge Side 6

7 Hestequiz! Hvor meget ved du om heste og ridning? I denne quiz får du ikke svarmulighederne serveret, du skal selv finde svarene og skrive dem ned. Det er nok ikke helt let, men fortvivl ikke! Du skal ikke nødvendigvis svare rigtigt på alle spørgsmål, den der har flest rigtige svar har vundet. Hvis du ikke kender svarene, kan du måske finde dem på Internettet eller ved at spørge en voksen. Det er ok, og så har du jo lært noget nyt! 1. Hvad hedder verdens mindste hesterace? 2. Nævn mindst 2 gode grunde til at strigle din hest? 3. Hvad kalder man også hesteracen Nordbagge? 4. Hvor finder man kronranden på en hest? 5. Hvad hedder verdens største hesterace? 6. Hvor gammel bliver en hest normalt? (du må gerne skrive et aldersinterval, f.eks år ) 7. Hvor sidder/hvad er laderne på en hest? 8. Hvor mange gangarter har en hest normalt, og hvad hedder de? 9. Hvad kalder man også et hovedtøj? 10. Hvad kan det betyde, når hesten lægger ørerne helt fladt bagud? 11. Hvorfor er det godt for en rytter at ride uden saddel med jævne mellemrum? 12. Hvad er en halv parade og hvad bruges den til? Skriv svarene og dit navn på en seddel og læg sedlen i den hvide papæske ( Ris & Ros kassen ) i rytterstuen senest d. 1. september. Vinderens navn bliver skrevet på tavlen i rytterstuen inden for en uges tid derefter, og de rigtige svar vil blive vist i næste nummer af klubbladet. Du får naturligvis en fin præmie for dine anstrengelser - det er et gavekort til Horze (rideudstyrsforretning) på kr. 100,00. Held og lykke, redaktør Helle Side 7

8 Bagsidens faste klummer Indlæg til næste blad Indlæg til næste blad, som udkommer 1. september, må I meget gerne sende på til enten Helle [fhnielsen@city.dk] eller Rikke [rikke@elpres.dk]. I er velkomne til at sende billeder med (husk at zippe dem, så de fylder mindst muligt i mailen). Hvis I har tegninger eller andet materiale, som ikke findes i elektronisk form, skal vi nok sørge for at scanne det ind. Alt ikke elektronisk materiale kan afleveres til Helle, Rikke eller Anita. Sørg altid for at anføre jeres fulde navn, og på hvilket hold/dag I rider. Bjergets hjemmeside opdateres løbende med en netversion af klubbladet, billeder, quizresultater osv., så husk at kigge her med jævne mellemrum : Huskelisten Husk altid at møde i god tid, så I har tid til at strigle og ordne jeres heste! Hvis vi starter holdene til tiden, bliver der færre forsinkede hold og det er rigtig dejligt for dem, der står og venter og gerne vil ride til tiden! Dette er især vigtigt om vinteren, hvor vi kun kan ride i hallen. Husk at rydde op efter jer på staldgangen og lægge strigler, hovrensere m.m. på plads efter jer. Og man også gerne tage en kost, hvis man har renset hove på staldgangen. Jo mere vi selv gør, desto mindre skal Anita og Carsten knokle. I er mere end velkomne til at tage dagens klatter hos jeres yndlingshest, når I alligevel er herude. Det er dog kun for de voksne eller de unge, der har kræfter nok til at styre en trillebør! I må ikke grave til bunds og fjerne bunden, I skal kun lige fjerne den øverste dynge. Der er 2 gode ting ved det: I lærer hvordan det er at tage sig af en hest udover blot at ride og strigle, og Carsten bliver lettet lidt i sit store arbejde med at muge ud. Vær meget forsigtig med rampen, hvis I skal op ad den. Godt råd fra Carsten: Lad være med at træde på samlingerne, da de er glatte, og I kan falde og slå jer. Og lad være med at laste trillebøren for tungt, den bliver hurtigt tung at skubbe op ad rampen.