Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen"

Transkript

1 : når tekst og billeder passer sammen Billedet begrænser teksten betydning, mens teksten forankrer billedets betydning. Den viden kan bruges praktisk i al visuel kommunikation. af Niels Heie, Mediehøjskolen De fleste visuelle budskaber indeholder både tekst og billeder. Nogle af dem har mange billeder og lidt tekst, andre har meget tekst og få billeder. Få produkter indeholder kun tekst. Nogle skiltetyper indeholder kun billeder. Størstedelen er altså multimodale, dvs. at de indeholder forskellige udtryksformer som skal afkodes og forstås forskelligt, men hvis forskellige indhold skal forenes i en indholdsmæssig syntese. Processens kompleksitet viser sig f.eks. ved at den måde man bevæger øjnene på, når man læser tekst, er væsensforskellig fra den måde man bevæger øjnene på, når man læser billeder. Alligevel skal de to aflæsningensmåder forenes i en fælles fortolkning. Det formodes at læserne kan administrere kompleksiteten. På trods af multimodalitetens udbredelse er der ikke megen teori om emnet. Der er skrevet en del om tekstlæsning og forståelse. Der er skrevet en del om billedlæsning og forståelse. Men der er ikke skrevet meget om kombinationen og slet ikke på et niveau, hvor konklusionerne kan bruges som anvisninger i en specifik situation, hvor et bestemt budskab skal formidles til en bestemt målgruppe. Men hvis man skal bruge kombinationen bevidst, dvs. udnytte kombinationens formidlingskapacitet, bør man forstå hvilken betydning kombinationen egentlig har og man bør have kriterier for om kombinationen er vellykket eller mislykket. Nøjagtig som man har kriterier for ords stavemåde og sætningers struktur. Denne artikel er et forsøg på at opstille et sæt kriterier for indholdsmæssigt vellykket multimodalitet. Tekst og billeder påvirker hinanden forskelligt En af de kendte tekster om emnet er skrevet af Roland Barthes. Den hedder Billedets retorik og er fra I den skriver han at kombinationen af tekst og billede har to betydninger: 1) Teksten forankrer billedet til en bestemt mening. Derved reducerer teksten billedets polysemiske karakter, det at billedet kan være et billede af en hvilken som helst situation, som de agerende har optrådt i på det sted. Teksten gør det muligt at besvare det tekstløse billedes spørgen. Barthes kalder virkningen anchorage. 2) Billedet kan afløse teksten. F.eks. i tegneserier, hvor billederne fortæller på en måde som en tekst ellers gør: fortæller hvad, hvor og i hvilken rækkefølge ting sker med hvem som agerende. Barthes kalder virkningen relais. 1

2 Men artiklen kommer ikke ind på, hvad billedet og dets indhold egentlig betyder for forståelsen af teksten. Jens E. Kjeldsen foreslår i Billeders Retorik (2007) at forankringen går begge veje, at teksten forankrer billedet og billedet forankrer teksten. Det er en udmærket pointe. Bortset fra at terminologien camouflerer asymmetrien i de to modaliteter hvilket er et problem, fordi der faktisk er stor forskel tekst og billede. De kan ikke sige det samme, fordi deres indhold er forskellige som begrebet den er forskelligt fra begrebet alle. Forskellen kunne gøres tydelig, hvis de to virkninger fik hver sin betegnelse. Mit forslag er at man bruger betegnelsen begrænse om den virkning billedets indhold har på tekstens betydning. Dermed kan man opstille følgende model for forholdet mellem tekst og billede: Teksten forankrer billedets betydning Billedet begrænser tekstens betydning Jeg vil videre argumentere for, at man kan opstille Rationelle kriterier for kombinationens meningsfuldhed Præmisserne for mine påstande bliver præsenteret i tre afsnit: først beskriver jeg hvad et billede er, dernæst hvad en tekst er og til sidst hvilken indholdsmæssig størrelse, der kommer ud af at kombinerer de to. Forskellige slags kommunikerende tegn I semiotikken er et tegn noget, der står for noget (Kjørup, 2002). Der tre tegntyper: index, ikon, symbol. De formidler deres indhold på hver sin måde. Et naturligt index kan f.eks. være rødmen på en kind. Den røde farve i huden skabes af den forøgede blodgennemstrømning. Rødmen er virkningen af en årsag/virkning-relation. Indexet kan læses, hvis læseren kan slutte sig til den årsag der ligger til grund for virkningen, altså hvorfor personen rødmer. Et naturligt ikon kan f.eks. være et skyggebillede. Ikonet formidler ved hjælp af lighed. Skyggebilledet er silhuet af noget som det deler synlig form med: et ikon ligner. Ikonet kan læses, hvis læseren forstår hvad det ligner. (At silhuetten også er et index, er en anden sag skyggen er jo en virkning af, at noget har været årsag til at lyset ikke når frem. Skygge er forskelligt fra mørke ved at være et billede af en forhindring, hvor mørke er fravær af lys). Der findes ikke naturlige symboler. Symboler er kulturelle og er tegn, hvis betydning er resultat af en vedtægt. Symbolets betydning er altså hverken en virkning som indexet formidler eller en lighed som ikonet formidler. Man kan gøre alt til et symbol, men for at virke skal kulturen anerkende hvilken betydning det har. Index og ikon findes også i visuelle kulturelle versioner, 2

3 hvor de er frembragt med det formål at viderebringe en betydning. De er kommunikerende tegn. Det vi til daglig kalder billeder er ikoniske tegn, mens skrift er symbolske tegn. I en vis forstand er alle kommunikerende tegn symboler: det er vedtaget at billeder og tekster indeholder en bestemt betydning og at de kan læses på en bestemt måde. For at de kommunikerende tegn fungerer kræver det altså, at de der fremstiller tegnene er enige med dem, der skal læse dem om deres udseende og deres betydning. Der findes ingen selvstændige indexer blandt de kommunikerende tegn. Men der er et indeksikalsk aspekt, nemlig tegnets udseende. Tegnets udseende er den synlige virkning af at nogen har fremstillet det, dvs. været årsag f.eks. ved hjælp af en blyant eller en pensel. Tegnets indhold er den forestilling som tegnet kan aktivere i læserens bevidsthed om hvad det står for. Et kommunikerende visuelt tegn har altså altid et handlende menneske som sin årsag. Billedet involverer den kropslige fantasi Vi bombarderes med fotografier. Fotografier er ikoniske tegn med meget høj ikonicitet, dvs. meget stor lighed med det de står for. De opnår den høje ikonicitet i kraft af deres centralperspektiviske struktur. Fotografiet har den virkning, at det overbeviser læseren om at det billedet står for, har eksisteret i virkeligheden. Fotografiet dokumenterer. Hvilket indebærer at læseren kan slutte, at det der har eksisteret i virkeligheden muligvis eksisterer endnu. På et fotografi ser man altså noget man måske kan komme til at se selv. Hvis det var interessant for en at være der, komme til stede, er det måske muligt. Hvis man altså ved, hvor stedet ligger. Når man forestiller sig at være tilstede, bruger man sin kropslige fantasi, som involverer forestillingen om at man handler. Man sætter så at sige sig selv ind i billedet og forestiller sig at scenen er virkelig, forestiller sig at man er på det sted, som billedet viser. Sådan er det f.eks. når man tager stilling til et nyt køkken. Man leger hvis det var mit på baggrund af annoncens ikoniske tegn for køkkenet, før man bevæger sig hen i butikken for at se det i virkeligheden. Der er andre typer ikoner end de fotografiske. De har mindre ikonicitet, og deres indeksikale aspekt bestemmes af om ikonet er fremstillet med en maskine eller med et redskab. Men det naturalistiske fotografi i statisk eller dynamisk udgave er den billedform som er mest anvendt og som de allerfleste af os har den største erfaring med. Kohærens: når der er sammenhæng i tingene Vi bombarderes også med skrift. Allevegne og mere og mere. Med computeren har skriftsystemet fået en eksplosiv udbredelse og med de teknologiske rationaliseringsmuligheder er det muligt at erstatte flere og flere talesprogsdomæner 3

4 med skriftsprog. Tekst er et symbolsk system af tegn, hvis udformning, betydning og kombinationsmåder er fastlagt gennem et sæt af konventioner: om bogstavernes udseende, ordene som kombinationer af bogstaver, om linearitet, grammatik og kohærens. Formålet med systemet er at omsætte talesproget som selv er et symbolsystem til skrift og dermed oversætte noget, der høres til noget, der ses. Skriftsproget virker altså kun i begrænset omfang ved hjælp af lighed. I en tekst skal der være kohærens, sammenhæng i helheden. Kohærensen dannes ved hjælp af kohæsion mellem delene. Kohæsionen skabes af de elementer, der får indholdet af den ene sætning til at hænge sammen med den anden. Eks: Otto B. Larsen er en trist mand. Han er en god lokomotivfører, som bare ikke har noget lokomotiv. Mellem første og anden sætning skabes kohæsionen af ordet han i anden sætning, som henviser til Otto B. Larsen i første. Mellem anden og tredje sætning skabes kohæsionen af ordet som, der henviser til det han, som var i den foregående sætning. Man slutter, at Otto B. Larsen er repræsenteret ved ordet han i sætning to og ordet som i sætning tre og dermed, at de tre sætninger kan opfattes som en indholdsmæssig enhed, der formidler tre påstande om det samme emne. Kriteriet for at den slutning er acceptabel er, at det er en fortolkning som integrerer flest muligt af sætningernes elementer og at ingen af sætningernes elementer modsiger fortolkningen. Det er ikke nær så kompliceret at få elementerne til at hænge samme i et billede. De er så at sige alle sammen meningsfuldt relateret til hinanden, fordi billedet formidler en simultanitet mellem de figurer, som billedet indeholder: figurerne er så at sige tilstede samtidig i samme rum. Dermed oplever man i en vis forstand figurerne i billedet som om de var ord og rummet i billedet, som om det var en sætning figurerne var elementer i. Når man sætter teksten og billedet sammen skal der også være kohæsion, men nu skal den skabes mellem to typer af tegn som er væsensforskellige. Det sker ved hjælp af koblinger mellem de ting som både er repræsenteret i teksten og i billedet. De elementer der optræder i billedet og som kan betegnes med de ord der findes i teksten, er de elementer som gør det muligt at kohæsionerne opstår. Jeg vil gennemgå et eksempel i detaljer og beskrive, hvordan man læser elementernes indhold og hvilket resultat, der kommer ud af at et budskab formidles i en multimodal form. Eksemplet er simpelt og består af et fotografi og en sætning. 4

5 Fotografiet Man læser billedets indhold nogenlunde sådan: Fotoet viser et sted, hvor solen skinner. En mand gestikulerer og ser ud til at tale til nogen. Ved siden af ham står en kvinde med solbriller. Hun lytter og ser i samme retning. I baggrunden forskellige bygninger, ikke moderne. Etageejendomme, slotte, kirker. Enkelte omsluttet af stillads, nogle med tårne og spir. Husene ligger som på en trappe, man kan se meget af bygningerne selvom de ligger bag hinanden. Mellem parret og byen en flod. Vandet er fuldt af reflekser. Det er et sted i en gammel by. Man kan forestille sig at være der. Sætningen Det er pragtfuldt at være turist i Budapest Man læser indholdet af teksten nogenlunde sådan: Strengen af ord er en sætning, hvis indhold er et postulat om at det er pragtfuldt at være turist i Budapest. Forståelsen består i at man oplever sig selv som en person, der har været turist i Budapest og som udtrykker sin positive oplevelse over for nogen. Udsagnet er uden tilknytning til tid og sted ved andet end sprogsystemet, navnet på byen Budapest og begrebet turist. Kun hvis man kan dansk, kan man afkode teksten og forstå dens mening. Men man kan ikke få den mindste kropslige association til forestillingen om at være der (med mindre man faktisk har været der) og man kan ikke få den mindste fornemmelse af hvem, der egentlig siger ordene til hvem og i hvilken situation det sker. 5

6 Kombinationen Det er pragtfuldt at være turist i Budapest Processen at læse kombinationen er kompleks og det er i forståelsesprocessen af de to elementer sammen, at det viser sig om multimodaliteten virker efter hensigten. Det skal nemlig være meningsfuldt for læseren at bevæge sine øjne mellem steder i teksten og steder i billedet og omvendt steder i billedet til steder i teksten med det resultatet at de to elementers betydning opfattes som en helhed. Dvs. at man skal opfatte en enhed, der består af A) billedets indhold:... et sted i en gammel by hvor bygninger med spir og tårne ligger som på en trappe, hvor solen skinner og danner reflekser i floden og hvor et par på den anden side er fordybet i samtale med en tredje og hvor man kan forestille sig at være. og B) tekstens indhold:... et postulat om at det er pragtfuldt at være turist i Budapest som ikke giver den mindste kropslige association til forestillingen om at være der? Sammenhængen i de to helheder skabes af koblingerne mellem de mindre elementer. Koblingerne sker mellem: Ordet Budapest & det man ser af bygninger som er navn der ligger så tæt at de kan på en by betegnes som del af en by Resultat: man opfatter ordet Budapest i teksten som navnet på byen i billedet. 6

7 Ordet turist & personerne i billedet som er navn på en der ser ud som om adfærd, hvor menne- de kunne være på sker opholder sig det sted af lyst på et sted af lyst Resultat: man opfatter ordet turist som en relevant kategorisering af personerne i billedet. Ordet pragtfuldt & personernes kropssprog og stedet står for at noget er som de er iflg. billedet fuldt af pragt Resultat: man opfatter personernes situation som en pragtfuld tilstand, fordi der er positive koblinger mellem tekst og billede og fordi ingen af de informationer som billedet og teksten indeholder modsiger, at personerne oplever stedet som et pragtfuldt sted at være turist. Der er forskel på indholdet i de to første koblinger og den sidste. De første er objektive, den sidste er subjektiv: FØRSTE KOBLING: Det kan være sandt, at det man ser er et sted i Budapest. Hvis det er, er koblingen som helhed en påstand og et belæg, der siger at: det man ser er et sted i Budapest. ANDEN KOBLING: Det kan være sandt, at personerne er turister. Hvis det er, er koblingen som helhed en påstand og et belæg, der siger at: de mennesker man ser er turister. TREDIE KOBLING: Det kan være usandt, at det er pragtfuldt at være turist. Derfor er koblingen subjektiv. Pragtfuldt er et ord der bruges, når et menneske vil overføre sin positive oplevelse af noget til andre via sprog. Billedet giver læseren mulighed for at finde data, der kan danne grundlag for at fremføre påstanden om at det er pragtfuldt at være turist i Budapest. Og grundlaget er faktisk tilstede: Solen skinner, det er godt vejr Der er masser af huse og bygninger man kan gå rundt og se på Parret ser ud til at være intenst tilstedeværende Der er en flod, som giver mulighed for sejlads og doven tid med fødderne i vand Der er altså elementer i billedet, der gør det muligt at forstå stedet som et sted hvor det kan være pragtfuldt at være turist. Derfor er det også forståeligt, at en person, der har været på stedet kan afsige den dom at det faktisk er tilfældet. Hvis teksten havde været Budapest er den største handelsby i Europa var der koblinger mellem 1) bygningerne, floden og miljøet på billedet 7

8 2) ordet Budapest 3) den sidste stavelse i ordet handelsby Men der havde ikke været kobling til handel og ikke til største. Derved er koblingerne kun delvise, det er ikke muligt at skabe kohærens mellem sætningen som helhed og billedet som helhed. Koblingerne kan altså forstås som elementer der etablerer logiske relationer, hvor billedelementer fungerer som belæg for sproglige elementer, og hvor indholdet i en kobling er en påstand om, at billedelementet er medlem af den kategori, som skriftelementet er det sproglige tegn for. Relationerne kan beskrives ved hjælp af Stephen Toulmins grundmodel for et argument, hvis dele består af belæg, påstand og hjemmel (Toulmin, 1958). I turist-eksemplet kan man forstå indholdet af hele teksten som en påstand og indholdet af hele billedet som et belæg og en påstand der kan indgå i samme argument. I handelsby-eksemplet er det kun dele af teksten der opleves som påstand og kun dele af billedet der giver mening som belæg og derfor ikke nødvendigvis som elementer i et og samme argument. I turist-eksemplet er sammensætningen argumenterende som helhed, i handelsby-eksemplet er sammensætningen altså kun delvist en argumenterende helhed. Når billedet og teksten som helhed indgår som belæg og påstand i det samme argument, bliver det muligt for læseren at fortolke billedets og tekstens udsagn som om de var fremsat af en og samme person. Resultatet er at læseren forstår teksten som et udsagn om det sted, der vises i billedet. Det er som om udsagnet fremsættes af en person, som er tilstede og ser det læseren ser på billedet. Når personen, der siger noget er den samme, som personen der viser noget, betyder det, at de to udsagn kommer fra samme jeg og handler om den situation, som det jeg er i. Hvor billede og tekst kun opfattes som delvist sammenhængende er der ikke den samme mulighed for at opfatte kilden til de to udsagn som en. Ergo giver den delvise kobling ikke læseren mulighed for at danne sig den opfattelse, at de to udsagn kommer fra samme jeg. Opfattelsen af et udsagns-jeg opstår ved en kognitiv proces som er af samme art som den proces, der fører til at adskilte bogstaver opleves som et ord og at adskilte ord opfattes som en sætning. I alle tre processer er der tale om gestaltvirkninger. En gestaltvirkning opstår ved at opfatte flere elementer, men kun opleve et. Den fælles kilde til billedets og tekstens udsagn kan placeres som hjemmel i argumentmodellen. Hjemlen har den funktion at være instansen der sandsynliggør, at påstanden kan fremsættes som et relevant udsagn på baggrund af belæg- 8

9 get. Her er hjemlen altså en implicit tegnproducerende person, der explicit siger og viser noget. Denne implicitte person er hjemmel for at belæg og påstand hænger sammen. Det særlige ved denne type argumention er at belægget er ikonisk og derfor kan man kalde argumentationsformen for multimodal. Billedet giver skriftsproget reference Jeg startede med at opstille en model for sammenhængen mellem tekst og billeder, som udvidede Barthes idé om at billedets mening forankres af teksten med min om, at tekstens betydning begrænses af billedet. Videre hævdede jeg, at man kan bedømme om sammensætningen af billede og tekst er vellykket eller ej ved hjælp af rationelle begreber. Gennem artiklen har det været intentionen at vise, at man kan relatere billede og tekst til hinanden som påstand og belæg i et argument og at man kan opfatte den indirekte kilde til sammensætningen som den hjemmel, der forbinder påstanden og belægget. Når jeg hævder, at teksten begrænses af at være i en meningsfuld indholdsmæssig relation med et billede, er det fordi skriftsproget mister noget af sit gyldighedsområde. For når teksten bliver situationsbetinget mister det den del af sin abstrakte gyldighed at være situationsuafhængigt. Det faktum har stor betydning for læseren: Den tekst som ikke er relateret til et billede, forstås af læseren som noget han selv siger med en andens ord og som han skal finde reference til i sin egen bevidsthed. Den tekst som er relateret til et billede, forstås af læseren som noget han siger med en andens ord, men i kraft af billedet får sproget en reference udenfor læseren. Dermed får skriftsproget noget af den konkrete betydning som talesprog har. Når en tekst læses uden billeder, oplever man indholdet af læsningen som om man har en andens erindring. Når en tekst giver mening sammen med et billede, oplever man indholdet, som om man er i en andens situation. En praktisk metode til at foretage indholdskorrektur Den argumentation jeg har skitseret her kan bruges i praksis. Man kan oven i købet afprøve om den sammensætning man har tænkt sig er meningsfuld eller ej. Det er nemlig muligt at lave indholdskorrektur på sammensætningen. Man gør det ved at omsætte billedet til en sætning, der læses sammen med den sætning billedet skal danne mening sammen med. Hvis der er kohæsioner mellem sætningerne og kohærens i sammensætningen som helhed, vil der også være kohærens i sammensætningen af billede og tekst. 9

10 Sådan gør man: A) Oversæt billedet til en tekst B) Sæt billedteksten og den tekst billedet skal læses sammen med på hver side af et kolon. Billedtekstens først. (Så læser man elementerne i den rækkefølge som billede og tekst sædvanligvis opleves i) C) Læs Hvis relationen mellem de to sætninger er meningsfuld opleves de som belæg og påstand i samme argument. Da teksten er en oversættelse af billedet sammensætningen af tekst og billede også opleves sammenhængende. Forskellen på de to udgaver af argumentet er, at belægget i korrekturudgaven er symbolsk, mens det i den multimodale udgave er ikonisk. Resultatet ses her: Diset solskin. Opad bakken, gamle bygninger med tårne og spir. Ved foden floden, glitrende. På modsatte bred med ryggen til, gestikulerende mand og kvinde der lytter: Det er pragtfuldt at være turist i Budapest. Synspunktet i denne artikel kan udfoldes yderligere til at belyse hvilken betydning det har for argumentationen, når det ikoniske belæg er et arrangeret fotografi som man f.eks. ser det i annoncer. Man kan også drøfte hvilken betydning det har for en argumentation at det ikoniske belæg er ikke-naturalistisk, som man f.eks. ser det i læserbreve illustreret med en tegning, hvor tingene er genkendelige men ikke er visuelt identiske med virkelige ting. Endelig kan man drøfte både de ikoniske og de symbolske tegns indeksikale kvaliteter: hvilken betydning har det for ens opfattelse af budskabet, at ordet vrede er skrevet med håndskrift og at den hånd, der har ført blyanten ser ud til at være styret af en krop som er edderspændt rasende? Etc. Iøvrigt stiller jeg gerne op som hjemmel for det eksempel, som er brugt i artiklen. Budapest er en pragtfuld by at være turist i. Jeg var der sidste sommer og jeg har taget billedet. Mediehøjskolen, marts

11 Litteratur: Barthes, Roland: Billedets retorik in Visuel kommunikation. København Forlaget Medusa 1980 Kjeldsen, Jens E.:Billeders retorik in Retorikkens aktualitet. Grundbog i retorisk analyse. København Hans Reitzels Forlag 2006 Kjørup, Søren: Semiotik København Samfundslitteratur; Roskilde Universitetsforlag 2002 Toulmin, Stephen:The Uses of Argument Cambridge Cambridge University Press 1999

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

En multimodal læseformel

En multimodal læseformel Forslag til En multimodal læseformel Der er billeder i bøgerne fra starten af vores læsekarriere. Deres betydning indgår i den samlede forståelse af det visuelle budskab. Billederne bliver ved med at være

Læs mere

Billedretorik 1.7. Tekst og billede: Forankring og begrænsning. Teksten kan have to funktioner i forhold til billedet: Forankring og afløsning

Billedretorik 1.7. Tekst og billede: Forankring og begrænsning. Teksten kan have to funktioner i forhold til billedet: Forankring og afløsning 1.7 Billedretorik Tekst og billede: Forankring og begrænsning Teksten kan have to funktioner i forhold til billedet: Forankring og afløsning Rhétorique de l image billedets retorik er titlen på den franske

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert.

Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert. Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert. Et eyetrack-forsøg førte til en test, der kan afgøre om man ramte rigtigt. Uden udstyr. Af Niels Heie, Den Grafiske Højskole

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Semiotik - Pepino: (teori - modeller)

Semiotik - Pepino: (teori - modeller) nb. forside kommer sidst. Krop Semiotik - Pepino: (teori - modeller) Pædagogiske forløb Billede Sprog Indeks (nærhed) Semiotik Ikon (Lighed) Symbol (forskel) Tale Tegning Tekst Fx.Skriftsprogspædagogik

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles mål Forløbet om familier tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Etisk Argumentation Efter Morten Dige, ph.d., Filosofisk institut, Århus Universitet. Etisk argumentation. "Argumentmarkører"

Etisk Argumentation Efter Morten Dige, ph.d., Filosofisk institut, Århus Universitet. Etisk argumentation. Argumentmarkører Argumenter Etisk Argumentation Efter Morten Dige, ph.d., Filosofisk institut, Århus Universitet Sandhed og gyldighed Argumentmodel Ufuldstændige argumenter "Er" og "bør" Etisk egenskab Analogier og kontraster

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016

LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016 LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016 Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation! KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188

Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit s dagpleje Berits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit Skovlund Poulsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

" #!! %! & '! ( ))!! &!

 #!! %! & '! ( ))!! &! " # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen. Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole 2015-2016

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole 2015-2016 Vi glæder og til samarbejdet Skoleparat Borup Privatskole 2015-2016 At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i skole, skal være klar

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere