Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen"

Transkript

1 : når tekst og billeder passer sammen Billedet begrænser teksten betydning, mens teksten forankrer billedets betydning. Den viden kan bruges praktisk i al visuel kommunikation. af Niels Heie, Mediehøjskolen De fleste visuelle budskaber indeholder både tekst og billeder. Nogle af dem har mange billeder og lidt tekst, andre har meget tekst og få billeder. Få produkter indeholder kun tekst. Nogle skiltetyper indeholder kun billeder. Størstedelen er altså multimodale, dvs. at de indeholder forskellige udtryksformer som skal afkodes og forstås forskelligt, men hvis forskellige indhold skal forenes i en indholdsmæssig syntese. Processens kompleksitet viser sig f.eks. ved at den måde man bevæger øjnene på, når man læser tekst, er væsensforskellig fra den måde man bevæger øjnene på, når man læser billeder. Alligevel skal de to aflæsningensmåder forenes i en fælles fortolkning. Det formodes at læserne kan administrere kompleksiteten. På trods af multimodalitetens udbredelse er der ikke megen teori om emnet. Der er skrevet en del om tekstlæsning og forståelse. Der er skrevet en del om billedlæsning og forståelse. Men der er ikke skrevet meget om kombinationen og slet ikke på et niveau, hvor konklusionerne kan bruges som anvisninger i en specifik situation, hvor et bestemt budskab skal formidles til en bestemt målgruppe. Men hvis man skal bruge kombinationen bevidst, dvs. udnytte kombinationens formidlingskapacitet, bør man forstå hvilken betydning kombinationen egentlig har og man bør have kriterier for om kombinationen er vellykket eller mislykket. Nøjagtig som man har kriterier for ords stavemåde og sætningers struktur. Denne artikel er et forsøg på at opstille et sæt kriterier for indholdsmæssigt vellykket multimodalitet. Tekst og billeder påvirker hinanden forskelligt En af de kendte tekster om emnet er skrevet af Roland Barthes. Den hedder Billedets retorik og er fra I den skriver han at kombinationen af tekst og billede har to betydninger: 1) Teksten forankrer billedet til en bestemt mening. Derved reducerer teksten billedets polysemiske karakter, det at billedet kan være et billede af en hvilken som helst situation, som de agerende har optrådt i på det sted. Teksten gør det muligt at besvare det tekstløse billedes spørgen. Barthes kalder virkningen anchorage. 2) Billedet kan afløse teksten. F.eks. i tegneserier, hvor billederne fortæller på en måde som en tekst ellers gør: fortæller hvad, hvor og i hvilken rækkefølge ting sker med hvem som agerende. Barthes kalder virkningen relais. 1

2 Men artiklen kommer ikke ind på, hvad billedet og dets indhold egentlig betyder for forståelsen af teksten. Jens E. Kjeldsen foreslår i Billeders Retorik (2007) at forankringen går begge veje, at teksten forankrer billedet og billedet forankrer teksten. Det er en udmærket pointe. Bortset fra at terminologien camouflerer asymmetrien i de to modaliteter hvilket er et problem, fordi der faktisk er stor forskel tekst og billede. De kan ikke sige det samme, fordi deres indhold er forskellige som begrebet den er forskelligt fra begrebet alle. Forskellen kunne gøres tydelig, hvis de to virkninger fik hver sin betegnelse. Mit forslag er at man bruger betegnelsen begrænse om den virkning billedets indhold har på tekstens betydning. Dermed kan man opstille følgende model for forholdet mellem tekst og billede: Teksten forankrer billedets betydning Billedet begrænser tekstens betydning Jeg vil videre argumentere for, at man kan opstille Rationelle kriterier for kombinationens meningsfuldhed Præmisserne for mine påstande bliver præsenteret i tre afsnit: først beskriver jeg hvad et billede er, dernæst hvad en tekst er og til sidst hvilken indholdsmæssig størrelse, der kommer ud af at kombinerer de to. Forskellige slags kommunikerende tegn I semiotikken er et tegn noget, der står for noget (Kjørup, 2002). Der tre tegntyper: index, ikon, symbol. De formidler deres indhold på hver sin måde. Et naturligt index kan f.eks. være rødmen på en kind. Den røde farve i huden skabes af den forøgede blodgennemstrømning. Rødmen er virkningen af en årsag/virkning-relation. Indexet kan læses, hvis læseren kan slutte sig til den årsag der ligger til grund for virkningen, altså hvorfor personen rødmer. Et naturligt ikon kan f.eks. være et skyggebillede. Ikonet formidler ved hjælp af lighed. Skyggebilledet er silhuet af noget som det deler synlig form med: et ikon ligner. Ikonet kan læses, hvis læseren forstår hvad det ligner. (At silhuetten også er et index, er en anden sag skyggen er jo en virkning af, at noget har været årsag til at lyset ikke når frem. Skygge er forskelligt fra mørke ved at være et billede af en forhindring, hvor mørke er fravær af lys). Der findes ikke naturlige symboler. Symboler er kulturelle og er tegn, hvis betydning er resultat af en vedtægt. Symbolets betydning er altså hverken en virkning som indexet formidler eller en lighed som ikonet formidler. Man kan gøre alt til et symbol, men for at virke skal kulturen anerkende hvilken betydning det har. Index og ikon findes også i visuelle kulturelle versioner, 2

3 hvor de er frembragt med det formål at viderebringe en betydning. De er kommunikerende tegn. Det vi til daglig kalder billeder er ikoniske tegn, mens skrift er symbolske tegn. I en vis forstand er alle kommunikerende tegn symboler: det er vedtaget at billeder og tekster indeholder en bestemt betydning og at de kan læses på en bestemt måde. For at de kommunikerende tegn fungerer kræver det altså, at de der fremstiller tegnene er enige med dem, der skal læse dem om deres udseende og deres betydning. Der findes ingen selvstændige indexer blandt de kommunikerende tegn. Men der er et indeksikalsk aspekt, nemlig tegnets udseende. Tegnets udseende er den synlige virkning af at nogen har fremstillet det, dvs. været årsag f.eks. ved hjælp af en blyant eller en pensel. Tegnets indhold er den forestilling som tegnet kan aktivere i læserens bevidsthed om hvad det står for. Et kommunikerende visuelt tegn har altså altid et handlende menneske som sin årsag. Billedet involverer den kropslige fantasi Vi bombarderes med fotografier. Fotografier er ikoniske tegn med meget høj ikonicitet, dvs. meget stor lighed med det de står for. De opnår den høje ikonicitet i kraft af deres centralperspektiviske struktur. Fotografiet har den virkning, at det overbeviser læseren om at det billedet står for, har eksisteret i virkeligheden. Fotografiet dokumenterer. Hvilket indebærer at læseren kan slutte, at det der har eksisteret i virkeligheden muligvis eksisterer endnu. På et fotografi ser man altså noget man måske kan komme til at se selv. Hvis det var interessant for en at være der, komme til stede, er det måske muligt. Hvis man altså ved, hvor stedet ligger. Når man forestiller sig at være tilstede, bruger man sin kropslige fantasi, som involverer forestillingen om at man handler. Man sætter så at sige sig selv ind i billedet og forestiller sig at scenen er virkelig, forestiller sig at man er på det sted, som billedet viser. Sådan er det f.eks. når man tager stilling til et nyt køkken. Man leger hvis det var mit på baggrund af annoncens ikoniske tegn for køkkenet, før man bevæger sig hen i butikken for at se det i virkeligheden. Der er andre typer ikoner end de fotografiske. De har mindre ikonicitet, og deres indeksikale aspekt bestemmes af om ikonet er fremstillet med en maskine eller med et redskab. Men det naturalistiske fotografi i statisk eller dynamisk udgave er den billedform som er mest anvendt og som de allerfleste af os har den største erfaring med. Kohærens: når der er sammenhæng i tingene Vi bombarderes også med skrift. Allevegne og mere og mere. Med computeren har skriftsystemet fået en eksplosiv udbredelse og med de teknologiske rationaliseringsmuligheder er det muligt at erstatte flere og flere talesprogsdomæner 3

4 med skriftsprog. Tekst er et symbolsk system af tegn, hvis udformning, betydning og kombinationsmåder er fastlagt gennem et sæt af konventioner: om bogstavernes udseende, ordene som kombinationer af bogstaver, om linearitet, grammatik og kohærens. Formålet med systemet er at omsætte talesproget som selv er et symbolsystem til skrift og dermed oversætte noget, der høres til noget, der ses. Skriftsproget virker altså kun i begrænset omfang ved hjælp af lighed. I en tekst skal der være kohærens, sammenhæng i helheden. Kohærensen dannes ved hjælp af kohæsion mellem delene. Kohæsionen skabes af de elementer, der får indholdet af den ene sætning til at hænge sammen med den anden. Eks: Otto B. Larsen er en trist mand. Han er en god lokomotivfører, som bare ikke har noget lokomotiv. Mellem første og anden sætning skabes kohæsionen af ordet han i anden sætning, som henviser til Otto B. Larsen i første. Mellem anden og tredje sætning skabes kohæsionen af ordet som, der henviser til det han, som var i den foregående sætning. Man slutter, at Otto B. Larsen er repræsenteret ved ordet han i sætning to og ordet som i sætning tre og dermed, at de tre sætninger kan opfattes som en indholdsmæssig enhed, der formidler tre påstande om det samme emne. Kriteriet for at den slutning er acceptabel er, at det er en fortolkning som integrerer flest muligt af sætningernes elementer og at ingen af sætningernes elementer modsiger fortolkningen. Det er ikke nær så kompliceret at få elementerne til at hænge samme i et billede. De er så at sige alle sammen meningsfuldt relateret til hinanden, fordi billedet formidler en simultanitet mellem de figurer, som billedet indeholder: figurerne er så at sige tilstede samtidig i samme rum. Dermed oplever man i en vis forstand figurerne i billedet som om de var ord og rummet i billedet, som om det var en sætning figurerne var elementer i. Når man sætter teksten og billedet sammen skal der også være kohæsion, men nu skal den skabes mellem to typer af tegn som er væsensforskellige. Det sker ved hjælp af koblinger mellem de ting som både er repræsenteret i teksten og i billedet. De elementer der optræder i billedet og som kan betegnes med de ord der findes i teksten, er de elementer som gør det muligt at kohæsionerne opstår. Jeg vil gennemgå et eksempel i detaljer og beskrive, hvordan man læser elementernes indhold og hvilket resultat, der kommer ud af at et budskab formidles i en multimodal form. Eksemplet er simpelt og består af et fotografi og en sætning. 4

5 Fotografiet Man læser billedets indhold nogenlunde sådan: Fotoet viser et sted, hvor solen skinner. En mand gestikulerer og ser ud til at tale til nogen. Ved siden af ham står en kvinde med solbriller. Hun lytter og ser i samme retning. I baggrunden forskellige bygninger, ikke moderne. Etageejendomme, slotte, kirker. Enkelte omsluttet af stillads, nogle med tårne og spir. Husene ligger som på en trappe, man kan se meget af bygningerne selvom de ligger bag hinanden. Mellem parret og byen en flod. Vandet er fuldt af reflekser. Det er et sted i en gammel by. Man kan forestille sig at være der. Sætningen Det er pragtfuldt at være turist i Budapest Man læser indholdet af teksten nogenlunde sådan: Strengen af ord er en sætning, hvis indhold er et postulat om at det er pragtfuldt at være turist i Budapest. Forståelsen består i at man oplever sig selv som en person, der har været turist i Budapest og som udtrykker sin positive oplevelse over for nogen. Udsagnet er uden tilknytning til tid og sted ved andet end sprogsystemet, navnet på byen Budapest og begrebet turist. Kun hvis man kan dansk, kan man afkode teksten og forstå dens mening. Men man kan ikke få den mindste kropslige association til forestillingen om at være der (med mindre man faktisk har været der) og man kan ikke få den mindste fornemmelse af hvem, der egentlig siger ordene til hvem og i hvilken situation det sker. 5

6 Kombinationen Det er pragtfuldt at være turist i Budapest Processen at læse kombinationen er kompleks og det er i forståelsesprocessen af de to elementer sammen, at det viser sig om multimodaliteten virker efter hensigten. Det skal nemlig være meningsfuldt for læseren at bevæge sine øjne mellem steder i teksten og steder i billedet og omvendt steder i billedet til steder i teksten med det resultatet at de to elementers betydning opfattes som en helhed. Dvs. at man skal opfatte en enhed, der består af A) billedets indhold:... et sted i en gammel by hvor bygninger med spir og tårne ligger som på en trappe, hvor solen skinner og danner reflekser i floden og hvor et par på den anden side er fordybet i samtale med en tredje og hvor man kan forestille sig at være. og B) tekstens indhold:... et postulat om at det er pragtfuldt at være turist i Budapest som ikke giver den mindste kropslige association til forestillingen om at være der? Sammenhængen i de to helheder skabes af koblingerne mellem de mindre elementer. Koblingerne sker mellem: Ordet Budapest & det man ser af bygninger som er navn der ligger så tæt at de kan på en by betegnes som del af en by Resultat: man opfatter ordet Budapest i teksten som navnet på byen i billedet. 6

7 Ordet turist & personerne i billedet som er navn på en der ser ud som om adfærd, hvor menne- de kunne være på sker opholder sig det sted af lyst på et sted af lyst Resultat: man opfatter ordet turist som en relevant kategorisering af personerne i billedet. Ordet pragtfuldt & personernes kropssprog og stedet står for at noget er som de er iflg. billedet fuldt af pragt Resultat: man opfatter personernes situation som en pragtfuld tilstand, fordi der er positive koblinger mellem tekst og billede og fordi ingen af de informationer som billedet og teksten indeholder modsiger, at personerne oplever stedet som et pragtfuldt sted at være turist. Der er forskel på indholdet i de to første koblinger og den sidste. De første er objektive, den sidste er subjektiv: FØRSTE KOBLING: Det kan være sandt, at det man ser er et sted i Budapest. Hvis det er, er koblingen som helhed en påstand og et belæg, der siger at: det man ser er et sted i Budapest. ANDEN KOBLING: Det kan være sandt, at personerne er turister. Hvis det er, er koblingen som helhed en påstand og et belæg, der siger at: de mennesker man ser er turister. TREDIE KOBLING: Det kan være usandt, at det er pragtfuldt at være turist. Derfor er koblingen subjektiv. Pragtfuldt er et ord der bruges, når et menneske vil overføre sin positive oplevelse af noget til andre via sprog. Billedet giver læseren mulighed for at finde data, der kan danne grundlag for at fremføre påstanden om at det er pragtfuldt at være turist i Budapest. Og grundlaget er faktisk tilstede: Solen skinner, det er godt vejr Der er masser af huse og bygninger man kan gå rundt og se på Parret ser ud til at være intenst tilstedeværende Der er en flod, som giver mulighed for sejlads og doven tid med fødderne i vand Der er altså elementer i billedet, der gør det muligt at forstå stedet som et sted hvor det kan være pragtfuldt at være turist. Derfor er det også forståeligt, at en person, der har været på stedet kan afsige den dom at det faktisk er tilfældet. Hvis teksten havde været Budapest er den største handelsby i Europa var der koblinger mellem 1) bygningerne, floden og miljøet på billedet 7

8 2) ordet Budapest 3) den sidste stavelse i ordet handelsby Men der havde ikke været kobling til handel og ikke til største. Derved er koblingerne kun delvise, det er ikke muligt at skabe kohærens mellem sætningen som helhed og billedet som helhed. Koblingerne kan altså forstås som elementer der etablerer logiske relationer, hvor billedelementer fungerer som belæg for sproglige elementer, og hvor indholdet i en kobling er en påstand om, at billedelementet er medlem af den kategori, som skriftelementet er det sproglige tegn for. Relationerne kan beskrives ved hjælp af Stephen Toulmins grundmodel for et argument, hvis dele består af belæg, påstand og hjemmel (Toulmin, 1958). I turist-eksemplet kan man forstå indholdet af hele teksten som en påstand og indholdet af hele billedet som et belæg og en påstand der kan indgå i samme argument. I handelsby-eksemplet er det kun dele af teksten der opleves som påstand og kun dele af billedet der giver mening som belæg og derfor ikke nødvendigvis som elementer i et og samme argument. I turist-eksemplet er sammensætningen argumenterende som helhed, i handelsby-eksemplet er sammensætningen altså kun delvist en argumenterende helhed. Når billedet og teksten som helhed indgår som belæg og påstand i det samme argument, bliver det muligt for læseren at fortolke billedets og tekstens udsagn som om de var fremsat af en og samme person. Resultatet er at læseren forstår teksten som et udsagn om det sted, der vises i billedet. Det er som om udsagnet fremsættes af en person, som er tilstede og ser det læseren ser på billedet. Når personen, der siger noget er den samme, som personen der viser noget, betyder det, at de to udsagn kommer fra samme jeg og handler om den situation, som det jeg er i. Hvor billede og tekst kun opfattes som delvist sammenhængende er der ikke den samme mulighed for at opfatte kilden til de to udsagn som en. Ergo giver den delvise kobling ikke læseren mulighed for at danne sig den opfattelse, at de to udsagn kommer fra samme jeg. Opfattelsen af et udsagns-jeg opstår ved en kognitiv proces som er af samme art som den proces, der fører til at adskilte bogstaver opleves som et ord og at adskilte ord opfattes som en sætning. I alle tre processer er der tale om gestaltvirkninger. En gestaltvirkning opstår ved at opfatte flere elementer, men kun opleve et. Den fælles kilde til billedets og tekstens udsagn kan placeres som hjemmel i argumentmodellen. Hjemlen har den funktion at være instansen der sandsynliggør, at påstanden kan fremsættes som et relevant udsagn på baggrund af belæg- 8

9 get. Her er hjemlen altså en implicit tegnproducerende person, der explicit siger og viser noget. Denne implicitte person er hjemmel for at belæg og påstand hænger sammen. Det særlige ved denne type argumention er at belægget er ikonisk og derfor kan man kalde argumentationsformen for multimodal. Billedet giver skriftsproget reference Jeg startede med at opstille en model for sammenhængen mellem tekst og billeder, som udvidede Barthes idé om at billedets mening forankres af teksten med min om, at tekstens betydning begrænses af billedet. Videre hævdede jeg, at man kan bedømme om sammensætningen af billede og tekst er vellykket eller ej ved hjælp af rationelle begreber. Gennem artiklen har det været intentionen at vise, at man kan relatere billede og tekst til hinanden som påstand og belæg i et argument og at man kan opfatte den indirekte kilde til sammensætningen som den hjemmel, der forbinder påstanden og belægget. Når jeg hævder, at teksten begrænses af at være i en meningsfuld indholdsmæssig relation med et billede, er det fordi skriftsproget mister noget af sit gyldighedsområde. For når teksten bliver situationsbetinget mister det den del af sin abstrakte gyldighed at være situationsuafhængigt. Det faktum har stor betydning for læseren: Den tekst som ikke er relateret til et billede, forstås af læseren som noget han selv siger med en andens ord og som han skal finde reference til i sin egen bevidsthed. Den tekst som er relateret til et billede, forstås af læseren som noget han siger med en andens ord, men i kraft af billedet får sproget en reference udenfor læseren. Dermed får skriftsproget noget af den konkrete betydning som talesprog har. Når en tekst læses uden billeder, oplever man indholdet af læsningen som om man har en andens erindring. Når en tekst giver mening sammen med et billede, oplever man indholdet, som om man er i en andens situation. En praktisk metode til at foretage indholdskorrektur Den argumentation jeg har skitseret her kan bruges i praksis. Man kan oven i købet afprøve om den sammensætning man har tænkt sig er meningsfuld eller ej. Det er nemlig muligt at lave indholdskorrektur på sammensætningen. Man gør det ved at omsætte billedet til en sætning, der læses sammen med den sætning billedet skal danne mening sammen med. Hvis der er kohæsioner mellem sætningerne og kohærens i sammensætningen som helhed, vil der også være kohærens i sammensætningen af billede og tekst. 9

10 Sådan gør man: A) Oversæt billedet til en tekst B) Sæt billedteksten og den tekst billedet skal læses sammen med på hver side af et kolon. Billedtekstens først. (Så læser man elementerne i den rækkefølge som billede og tekst sædvanligvis opleves i) C) Læs Hvis relationen mellem de to sætninger er meningsfuld opleves de som belæg og påstand i samme argument. Da teksten er en oversættelse af billedet sammensætningen af tekst og billede også opleves sammenhængende. Forskellen på de to udgaver af argumentet er, at belægget i korrekturudgaven er symbolsk, mens det i den multimodale udgave er ikonisk. Resultatet ses her: Diset solskin. Opad bakken, gamle bygninger med tårne og spir. Ved foden floden, glitrende. På modsatte bred med ryggen til, gestikulerende mand og kvinde der lytter: Det er pragtfuldt at være turist i Budapest. Synspunktet i denne artikel kan udfoldes yderligere til at belyse hvilken betydning det har for argumentationen, når det ikoniske belæg er et arrangeret fotografi som man f.eks. ser det i annoncer. Man kan også drøfte hvilken betydning det har for en argumentation at det ikoniske belæg er ikke-naturalistisk, som man f.eks. ser det i læserbreve illustreret med en tegning, hvor tingene er genkendelige men ikke er visuelt identiske med virkelige ting. Endelig kan man drøfte både de ikoniske og de symbolske tegns indeksikale kvaliteter: hvilken betydning har det for ens opfattelse af budskabet, at ordet vrede er skrevet med håndskrift og at den hånd, der har ført blyanten ser ud til at være styret af en krop som er edderspændt rasende? Etc. Iøvrigt stiller jeg gerne op som hjemmel for det eksempel, som er brugt i artiklen. Budapest er en pragtfuld by at være turist i. Jeg var der sidste sommer og jeg har taget billedet. Mediehøjskolen, marts

11 Litteratur: Barthes, Roland: Billedets retorik in Visuel kommunikation. København Forlaget Medusa 1980 Kjeldsen, Jens E.:Billeders retorik in Retorikkens aktualitet. Grundbog i retorisk analyse. København Hans Reitzels Forlag 2006 Kjørup, Søren: Semiotik København Samfundslitteratur; Roskilde Universitetsforlag 2002 Toulmin, Stephen:The Uses of Argument Cambridge Cambridge University Press 1999

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert.

Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert. Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert. Et eyetrack-forsøg førte til en test, der kan afgøre om man ramte rigtigt. Uden udstyr. Af Niels Heie, Den Grafiske Højskole

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere