Fra stormagt til lilleputstat

Transkript

1 Fra stormagt til lilleputstat Danmark i romantikken 1 Kompendium 1a. vers Kim Broström kib/isj

2 Adam Öhlenslaeger: Guldhornene Nye digte 1802 De higer og söger I gamle Böger, I oplukte Höie Med speidende Öie, Paa Sværd og Skiolde I muldne Volde, Paa Runestene Blandt smuldnede Bene. Oldtids Bedrifter Anede trylle; Men i Mulm de sig hylle, De gamle Skrifter. Blikket stirrer, Sig Tanken forvirrer. I Taage de famle. I gamle gamle Hensvundne Dage! Da det straalte i Norden, Da Himlen var paa Jorden, Giv et Glimt tilbage! Ved lune Skov Öxnene[5] trække Den tunge Plov, Over sorten Dække. Da standser Ploven, Og en Gysen farer Igiennem Skoven. Fugleskare Pludselig tier. Hellig Taushed Alt indvier. Da klinger i Muld Det gamle Guld. Tvende Glimt fra Oldtidsdage Funkler i de nye Tider. Selsomt vendte de tilbage, Gaadefyldt paa röde Sider.... Men I see kun deres Lue, ikke det ærværdigt Höie! Sætte dem som Pragt tilskue for et mat nysgierrigt Öie. Himlen sortner, Storme brage! Visse Time du er kommen. Hvad de gav de tog tilbage. Evig bortsvandt Helligdommen. 2

3 Trykkefrihed Opgave: 1. I Liberal adresse : Find 5 ord du ikke forstår, skriv dem ned og find ud af hvad de mon betyder- 2. Samme: Hvad beder brevskriverne om? 3. Samme: Hvordan roser de kongen? 4: I kongens svar: Hvordan vil du karkterisere kongens svar? 5: Lægger kongen op til dialog? 6: Hvorfor gav dette brev anledning til udtrykket vi alene vide? Trykkefrihed. Liberal adresse til kongen Til Kongen! Den Tillid, hvormed den Danske Borger er bleven vant til at vende sig til sin Konge i Anliggender, der angaae hans Vel og Vee, giver os den Fortrøstning, at Deres Majestæt allernaadigst vil værdige et Andragende Deres Opmærksomhed, som allerunderdanigst frembæres for Deres Majestæts Trone af Undersaatter, besjelede af det ærefrygtfuldeste og tillidsfuldeste Sindelag. 3 En allerunderdanigst Forbøn for den Frihed, som den nærværende Trykkelovgivning hjelmer i Danmark, er Gjenstanden for dette Andragende. Det frembæres af Mænd, som, i forskjellige Stillinger i Samfundet, Alle have stræbt, skjøndt paa forskjellig Maade, at nytte den ædle Frihed, hvoraf det danske Folk hidindtil har været i Besiddelse, til at meddele ordet til Medborgere og at modtage det af Medborger; af Mænd, som Alle ere gjennemtrængte af Overbeviisningen om det uskatteerlige Gode, Folket har havt i denne Frihed, - af den Overbeviisning, at de ikke bedre kunne lægge deres Erkjendtlighed for denne Frihed, deres Taknemmelighed mod dens Giver for Dagen, end ved at forene sig om at bringe den Bøn for deres Konges Øren: at han ikke vil berøve sit Folk, hvad han selv har givet det. I den Tid, hvori Deres Majestæt har ført Rigets Roer, var der ved Slutningen af forrige Aarhundrede en høist farlig Periode, fuld af revolutionair Gjæring. Der nogle Gange frembragte de forvovneste Misbrug af Pressen; alligevel vedblev Fædrelandet, uden skadelige Følger, at nyde Trykkefrihedens Velgjerninger. Vi bede Deres majestæt allernaadigst at overveie, om ikke de nuværende Forhold ere langt mindre betænkelige. Vi vore at troe, at de Følelser, som ville besjele alle Fædrelandets Sønner, naar de see, at Intet kan bevæge Deres Majestæt til at berøve dem den frie Tankeyttrings store Gode, vil fremkalde hos alle Bedre og Sindigere en almindelig Misbilligelse af ethvert Forsøg paa at gjøre en ulovlig og usømmelig Brug af Pressen, og forene alle gode Skribenter om at modvirke enhver Misbrug af denne Art; vi ere tillige overbeviste om, at en saadan Stemning og en saadan Iver altid maa blive det kraftigste Middel imod Indflydelsen af Kaadhed eller ond Villie. Det er D. Maj.s Haand, som ikke alene har løst Bondens Stavnsbaand, men har igjennem alle følgende Tidsrum fredet om denne Velgjerning, og ved en Række af faderlige Foranstaltninger betrygget denne Frihed. Trykkefriheden i Danmark er ældre af aar end Bondens Frihed; den er hele Folkets Frihed; og skulde vi ikke kunne fortrøste os til, at Deres Majestæt vil med samme Viisdom og Fasthed holde Haanden over den Lov, som engang lyste Fred over den danse Presse, og siden den

4 Tid har betrygget Folkets aandelige Liv, Tankernes frie Yttring i Danmark! Kjøbenhavn d. 20de Februar (572 underskrifter samlet på 3,5 dag) Kongens svar: Nr. 9. Den 28de Februar 1835 Redigeret, forlagt og udgivet af Conferentsraad og Generalprocureur Ørsted Trykt hos J. D. Qvist, Østergade Nr. 53. Hans Majestæt Kongen har under 26 d. M. allernaadigst rescriberet Cancelliet saaledes: I anledning af en til Os indsendt allerunderdanigst Ansøgning ville Vi herved allernaadigst have Vort Danske Cancellie paalagt at foranstalte indrykket i Collegial- Tidenden følgende Vor allerhøieste Resolution: Det har været Os uventet at see, at flere af Vore kjære og troe Undersaatter have kunnet ansøge om at ingen Forandring i Trykkefriheds-Anordningen maa foretages; thi ligesom Vor landsfaderlige Opmærksomhed stedse har været henvendt paa at bidrage Alt hvad der stod i Vor Kongelige Magt til at virke for Statens og Folkets Vel, saaledes kan dømme hvad der er begges sande Gavn og Bedste, hvilket Vi ogsaa fremdeles med samme Iver og usvækket Kjærlighed til Vort Folk ville være betænkt paa at fremme. Befaldende Eder Gud! Frederik 6 4

5 Skole og undervisning Almueskoleloven 1814 Find svar på følgende i kilden vedr. perioden: Hvornår erstattes skolepligt med undervisningspligt? Står der noget i teksten om kvindelige lærere? Hvilke fag er ud fra teksten de vigtigste fag i skolen? Hvilket sigte havde historieundervisningen? Fra hvornår regner man med at stort set alle har kunnet læse i Danmark? På landet Kilde; Et fæstebrev. Hvad står der om hoveri? Dette vigtige punkt er godt skjult. I slutningen af 1700-t. fandt en omfattende afvikling af hoveriet sted dels ved overgang til selveje, dels ved lokale aftaler. I de første stænderforsamlinger blev kravet om afløsning af hoveriet rejst fra bondeside, og i 1838 opfordrede kongen i overensstemmelse med stænderforsamlingerne til en frivillig afvikling, hvilket også skete i betydeligt omfang. I 1835 var omtrent halvdelen af fæstegodset hoverifrit, og udviklingen fortsatte i de følgende år og styrkedes i 1850 ved en lov, der gav jordejeren eller en tredjedel af de hoverigørende fæstere ret til at kræve hoveriet afløst mod en pengeydelse. I 1840 erne skete der tillige en omfattende afvikling af det offentlige hoveri. Gårdmandshoveriet var fra da af uden betydning, selvom de sidste rester først forsvandt omkring Husmændenes pligtarbejde blev reguleret ved lov i 1848, og de fik ligesom gårdmændene mulighed for afløsning i Disse lovindgreb indebar dog ingen afgørende ændringer i husmændenes forhold til jordejerne; naturalarbejde vedblev således at være en væsentlig del af husmændenes ydelse for brug af bolig og evt. jordlod. 5 Hoveriet fremstod fra det tidspunkt, da spørgsmålet om dets afløsning blev rejst, og i den nære eftertid som det umiddelbart mest synlige udtryk for bondens undertrykkelse i det gamle landbosamfund.

6 J.Th. Lundbye: Køer vandes ved et gadekær Beethovens 6. symfoni: Pastorale Den 22. december 1808 kunne de wienere, der havde trodset den bidende vinterkulde, opleve, hvad der skulle blive musikhistoriens mest opsigtsvækkende koncert. Beethoven dirigerede i en godt fire timer lang forestilling flere af sine egne værker, heriblandt to nye symfonier: 5 eren og 6 eren, der nu i 200 år har været kendt som henholdsvis Skæbne- og Pastoralesymfonien. Skæbnesymfonien er den mest berømte symfoni, der nogensinde er skrevet. Selv folk, der ikke ved noget om klassisk musik, kender dens åbningstema da-da-da-daaaah! der snor sig ikke bare gennem førstesatsen, men er hele den idé, dette unikum af en symfoni er bygget op over. Det er vanvittigt at tænke på, at Beethoven samme aften holdt sin mest indtagende symfoni over dåben. Hvilken kontrast danner Pastoralens ro og harmoni i F-dur ikke til sin dystre tvilling i c-mol! Som den eneste af de ni har den ikke fire, men fem satser. Efter fjerdesatsens kortvarige uvejr opleves det som en himmelsk fryd at glide over i femtesatsens glade og taknemlige følelser. Musikken har karakter af en taksigelse til Gud og er den mest velsignede sats, Beethoven har skrevet, ligesom Pastoralen i sin helhed er hans frommeste symfoni. (kd.dk) 6 6. symfoni: The symphony has five movements, rather than the four typical of symphonies of the Classical era. Beethoven annotated the beginning of each movement as follows: 1. Erwachen heiterer Empfindungen bei der Ankunft auf dem Lande (Awakening of cheerful feelings upon arrival in the country): Allegro ma non troppo 2. Szene am Bach (Scene at the brook): Andante molto mosso Lustiges Zusammensein der Landleute (Happy gathering of country folk): Allegro Gewitter, Sturm (Thunderstorm; Storm): Allegro

7 3. Hirtengesang. Frohe und dankbare Gefühle nach dem Sturm (Shepherds song; cheerful and thankful feelings after the storm): Allegretto The third movement ends on an imperfect cadence that leads straight into the fourth; the fourth movement leads straight into the fifth without a pause. A performance of the work lasts about 40 minutes. Læs mere og hør satserne: Julius Exner: I en 3. klasses kupe. Jernbanen I rejseskildringen En digters Bazar fra 1841 beskriver H.C. Andersen begejstret sine første oplevelser med jernbanen. Rejseskildringen En Digters Bazar udkom i 1842 og den bygger på H.C. Andersens store Europa- og orientrejse i perioden Den er den største af hans rejsebøger og er en broget, stemningsfyldt og malerisk skildring af oplevelserne på rejserne i de forskellige lande, hvor mennesker og landskaber gjorde et stort indtryk på ham. 7 Nedenfor bringes nogle uddrag fra rejseskildringen :

8 Dampmaskinen spændes foran med sin Mester paa, der veed at styre og standse den, Vogn kjædes ved Vogn med Mennesker eller Qvæg, og saa kjører man. Man hører ogsaa milevidt Signalpibens Lyd, naar Toget er i Fart, See, det er en Jernbane! jeg vil haabe, man har forstaaet mig. Det var første Gang i mit Liv, jeg skulde see en saadan. Jeg vil ikke negte, at jeg havde forud en Fornemmelse, som jeg vil kalde Jernbane-Feber. Jeg stirrede paa disse Vogne, paa Locomotiver, løse Karrer, vandrende Skorstene og Gud veed hvad, de løb som i en Trylleverden mellem hverandre; Det er en temmelig bekjendt Anecdote om en Americaner der første Gang kjørte med Dampvogn, at han ved idelig at see den ene Milepæl fare forbi efter den anden, troede at han kjørte over en Kirkegaard og saae Monumenter. Signalpiben lyder men den lyder ikke smukt, den har meget tilfælles med Svinets Svanesang i det Kniven trænger det gjennem Halsen; man sætter sig ind i den mageligste Karreet. Det er som By ligger tæt ved By; nu kommer een, nu atter een! man kan ret tænke sig Trækfuglenes Flugt, saaledes maae de lade Byerne efter sig. Naturen selv faaer man ikke her i større Portioner, men vel i længere Drag, and i Dampvognen. O, hvilket Aandens Storværk er dog denne Frembringelse! man føler sig jo mægtig, som en Oldtids Troldmand! vor magiske Hest spænde vi for Vognen, og Rummet forsvinder; vi flyve som Skyerne i Storm, som Trækfuglene flyve! vor vilde Hest fryser og snøfter, den sorte Damp stiger ud af hans Næseboer. Opgave: Se på Exners maleri og forklar havd der kan ligge i følgende usagn: Toget stod for modernitet og udsyn og var givet medvirkende til at ryste klassesamfundet i dets grundvold. Odin, Danmarks første lokomotiv, indkøbt til København-Roskilde Her fotograferet i Klampenborg i ca. 1864, der hvor S-toget idag holder. Oprindelig leveret uden førerhus, da man mente at lokomotivpersonalet kunne falde i søvn, hvis de havde det for godt. 8

9 9 Opgave: Se på kortene for Danmarks jernbaner 1875 og Findes de baner, som fandet i 1875 idag? Prøv at komme med en forklaring på den udvikling i samfundet som kortene viser.

10 10 Jørgen Aabenhus: Alle tiders tanker, forestillingen om det danske. Høst og Søn

11 11

12 12

13 13