Udviklingsplanerne for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplanerne for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune"

Transkript

1 Udviklingsplanerne for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune Børn og Kultur, Familie og Forebyggelse

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 9 Tilgang til implementering... 9 Princip for inddragelse af medarbejdere Forandringsagenter Organisering og tidsplan Opbygning og læsevejledning Udviklingsplan 1: Kontrol og gennemgang af sager Udviklingsplan 2: Ledelsestilsyn og informationssystemer Udviklingsplan 3: Tidlig indsats og underretninger Udviklingsplan 4: Kvalitet og sammenhæng i sagsbehandling Udviklingsplan 5: Ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring Udviklingsplan 6: Effektiv planlægning Udviklingsplan 7: Efterværn Udviklingsplan 8: Politik og strategi

3 Indledning I det følgende skitseres Esbjerg Kommunes udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn & unge. Udviklingsplanerne er udarbejdet af Esbjerg Kommune med afsæt i Ankestyrelsens undersøgelse af Sagsbehandlingen på børneområdet i Esbjerg Kommune, oktober 2012, og Task Force analyse i Esbjerg Kommune, oktober Derudover ligger udviklingsplanerne i direkte forlængelse af det arbejde, der pågår på området i Esbjerg Kommune. Der er 8 udviklingsplaner: 1 Kontrol og gennemgang af sager 2 Ledelsestilsyn og informationssystemer 3 Tidlig indsats og underretninger 4 Kvalitet og sammenhæng i sagsbehandlingen Den børnefaglige undersøgelse a. ICS som fælles socialfaglig metode b. Inddragelse af børn og unge og deres familier c. Handleplaner d. Afslutning af sager 5 Ledelsesmæssig og faglig sparring 6 Effektiv planlægning 7 Efterværn 8 Politik & Strategi Tilgang til implementering En overordnet konklusion i Task Force rapporten på tværs af udviklingsplanerne, er at Esbjerg Kommune generelt har en god organisering af området samt velbeskrevne og sammenhængende retningslinjer. Samtidig er det en generel anbefaling i Task Force rapporten at Esbjerg Kommune bør have fokus på at organisatoriske tiltag, eksisterende retningslinjer og igangsætte initiativer rent faktisk implementeres og forankres i hele organisationen. I forlængelse heraf beskriver dette afsnit hvilket fælles afsæt implementeringen af udviklingsplanerne vil have. Det er veldokumenteret, at kvalitet i implementering er et langt sejt træk. Det er vanskeligt, at implementere og kvalitetssikre alt ting på én gang. Implementering kræves fokus og opmærksomhed. Det skal stå klart for både medarbejdere og ledelse, hvilke områder der er i fokus for kvalitetssikringen. Det betyder, at vi må have øje for at det kan være nødvendigt at prioritere udviklingsplanerne og implementere dem efter prioritering. 9

4 Med henblik på at få fokus i understøttelsen af implementeringen af udviklingsplanerne, vil tilgangen have afsæt i en skabelon; et Kvalitets-hjul : Justering - nyt hjul Analyse & udfoldelse af temaer i udviklingspl an Mål Læring jvf. evalueringe n Forventede resultater Evaluering af resultater Aktiviteter Implement e-ringsfase Fase 1 de grønne cirkler - udgør planlægningsfasen, hvor temaerne i de enkelte udviklingsplaner analyseres og udfoldes. I denne fase vil vi inddrage følgende viden: Analyser og anbefalinger fra Ankestyrelsens og Task Forcens rapporter Nærmere afdækning af og viden om hvad praksis er i Myndighed Erfaringer fra andre kommuner Undersøgelser og forskning på det pågældende område Med afsæt i analysen og udfoldelsen af temaet er næste skridt i fase 1 at fastsætte mål, forventede resultater og det præciseres hvilke aktiviteter der pågår i denne fase. Fase 2 den blå cirkel er en implementeringsfase, hvor tiltagene udmøntes i organisationen i en periode. Vi er i arbejdstøjet. Det er vigtigt, at have respekt for at give tiltag en chance for at lykkedes og udfolde sig. Samtidig er det dog også vigtigt, at tiltagene i denne fase løbende understøttes fx gennem fokus og sparring fra ledelsen og fagkoordinatorer, forandringsagenter mm. 10

5 Fase 3 den røde cirkler er en evaluerings- og læringsfase. Der er fokus på at opsamle erfaringer om hvorvidt de forventede resultater er opnået, at drage læring heraf og justere i det omfang det er nødvendigt for at opnå de forventede resultater. Ovenstående faser og trin er mere eller mindre generiske hvis man tager et kig ud over implementeringslitteraturen 1. Hvordan de enkelte ting konkret udmøntes for de enkelte udviklingsplaner vil være forskelligt fra plan til plan. Et centralt princip i implementeringsforskningen er desuden at succesfuld implementering sker ved at inddrage involverede, ved at forventningsafstemme og ved at forklare bevæggrunde. Implementering sker med andre ord i en Fair Proces 2, hvor følgende værdier kendetegner implementeringen: Motivation blandt involverede Social kapitel Inddragelse af involverede Åbenhed omkring praksis Nysgerrighed på at finde den gode løsning Denne tankegang afspejles også i 12 principper for effektiv implementering, som er udarbejdet af Socialministerens årsmøde 2012: Skab fælles forståelse og sæt mål med mening God implementering kræver begejstring Skab klarhed om målene med udgangspunkt i borgeren Hvad med os selv? Tag et virkelighedstjek Intet om brugerne uden brugerne Gør alle ressourcer aktive Forandring skal give mening for dig og mig Hold fokus på målet og husk at mål Gør viden brugbar med involvering Mål på tre bundlinjer Hold liv i forandringen Princip for inddragelse af medarbejdere I forbindelse med implementeringen af udviklingsplanen, vil der blive taget afsæt i ovenstående. Med sigte herpå er det centralt, at der løbende tænkes i hvordan ledere og medarbejdere løbende inddrages i alle faser, dvs. rådgivere, fagkoordinatorer, distriktsledere, myndighedschef, juridisk specialkonsulent og digitaliseringskonsulent. Inddragelse eller involvering af medarbejderne er et omfattende begreb, som blot kan være at spørge til medarbejdernes mening om et emne. En mere struktureret tilgang kan være ved deltagelse i arbejdsgrupper som kan omfatte både planlægning, udvikling, implementering og evaluering. 1 Se fx Fixen et. Al. 2005, Implementation Research: A Synthesis of the Literature. USF 2 Se fx Bo Vestergaard, 2012, Leading Unpopular Changes With Fair Proces: Towards a Strategic Process Design. 11

6 Medarbejderne kan også inddrages ved at observere adfærd fx i forhold til opbakning og modstand eller agere spydspidser for forandring; være forandringsagent jf. nedenfor. Idéen med at inddrage medarbejderne er at det kan være en effektiv måde at få synspunkter på banen, samt at forstå og tage højde for den kontekst, hvor udviklingsplanen skal gennemføres. Inddragelse kan være en god måde hvorpå vi kan skabe fælles holdninger på samt at sikre at retningslinjer udføres i det udførende led. Når medarbejdere bliver spurgt, hørt og ting bliver drøftet åbent, kan man forstå og støtte de ting, der skal gøres. Engagementet og motivationen for nye initiativer øges med indflydelsen på hvad og hvordan det gøres. Det bliver mere meningsfuldt at følge anvisninger. Aktiv inddragelse af medarbejderne leder også ofte til bedre løsninger, fordi medarbejderne som regel har gode ideer til hvordan problemer kan løses. Samtidig er det vigtigt at inddragelse sker med et formål og er målrettet. En klassisk fejl er at inddrage medarbejdere uden at klargøre rammerne for inddragelse, hvad man kan have indflydelse på, forventet ressourceforbrug og prioritering mm. I forbindelse med inddragelse vil det alle steder være hensigtsmæssig at skabe forandringsagenter. Forandringsagenter En forandringsagent er en person der formår at påvirke en målgruppe i den retning det er besluttet. Forandringsagenten skaber forbindelse mellem de der ønsker at en forandring skal ske og målgruppen for forandring. Forandringsagentens rolle er at tage initiativ til ændringer, at styre sikkert gennem forandringsprocessen og sørge for fastfrysning af det nye. Hvis man forventer, at forandringsagenten skal leve op til deres vigtige rolle, så kræver det, at ledelsen involverer dem i god tid, før budskaberne skal kommunikeres bredt ud. Og at man sørger for at informere dem så åbent og grundigt som overhovedet muligt. Det er vigtigt at de involverede parter forstår og accepterer den overordnede målsætning med forandringsprocessen. Forandringsagentens rolle er: At udvikle et oplevet behov for forandring At etablere mulighed for udveksling af information At få viden om problemer og udfordringer som målgruppen ser ved en beslutning, plan mm., som kan føres tilbage i organisationen At skabe en intention om forandring hos målgruppen At oversætte intention til handling, dvs. ibrugtagning At fastholde brug - og forebygge ikke-fortsat brug At opnå en afsluttet relation, hvor målgruppen af sig selv fortsætter brug og spreder brugen videre Det er endvidere vigtigt at forandringsagenten kan forholde sig til den eventuelle modstand mod ændringer, som ofte går hånd i hånd med enhver forandring. Mange ting kan lægge til grund for modstanden: 12

7 Vaner ønsket om at bevare den eksisterende arbejdssituation Ønsket om sikkerhed for arbejde og aflønning Usikkerhed overfor ny ledelse Usikkerhed overfor nye arbejdsopgaver Frygt for at miste indflydelse Usikkerhed om, hvorvidt ens kompetencer vil række Trusler m. h. t. ressourcefordeling Gruppepres, andres usikkerhed kan smitte Organisering og tidsplan I løbet af foråret 2013 igangsættes en række af Udviklingsplanerne. I foråret 2013 arbejder vi også på hvordan vi kan få fælles tilgang til hvordan opgaver i gangsættes, hvordan medarbejdere involveres, hvordan implementeringen understøttes af såvel ledelse, fagkoordinatorer som teams, hvordan evaluering og læring sikres. Formålet med en fælles tilgang, er at skabe genkendelighed og rutine i hele organiseringen for hvordan vi arbejder med udviklingstiltag, og sikrer at vi får fulgt op på og drager læring af erfaringerne. Myndighedschefen igangsætter alle udviklingsplanerne, og er overordnet ansvarlig for at udviklingsplanerne gennemføres og at vi når de resultater som er opstillet. Dette sker i dialog med Familie & Forebyggelseschefen samt distriktsledelsen. I denne proces inddrages også konsulenter fra Myndighed (Gitte Nørrevang) og konsulenter fra Udvikling & Tilsyn (Sofie Valbiørn er gennemgående i forhold til Implementeringsstrategi, derudover deltager Signe Winther Jensen og Karin Christensen) til forberedelse og planlægning af aktiviteter (fx workshops, temadage, interviews mm.), herunder udarbejde modeller for hvordan medarbejdere inddrages i de enkelte udviklingsplaner. Konsulenterne vil typisk også have som opgave at være processtyrer, agere skriverkarle, samt understøtte implementering og gennemføre evaluering. Derudover vil Karen-Margrethe Fisker, juridisk specialkonsulent og Ann Witt, digitaliseringskonsulent, inddrages i forhold til kvalificering af henholdsvis juridiske og it-mæssige forhold. Opbygning og læsevejledning I det følgende beskrives status, formål, temaer og succeskriterier for hver af de 8 udviklingsplaner. Såvel temaer som succeskriterier udfoldes og udvikles i takt med at arbejdet med udviklingsplanerne skrider frem. Som bilag er vedlagt en tidsplan for de enkelte udviklingsplaner, der beskriver hvornår udviklingsplanerne forventes gennemarbejdet og i gang sat. Bilaget er et dynamisk dokument, som tilpasses i takt med at aktiviteter planlægges. 13

8 Udviklingsplan 1: Kontrol og gennemgang af sager Status: Ankestyrelsens undersøgelse af Esbjerg Kommunes 100 udvalgte komplekse sager viser, at sagsbehandlingen indeholder en række kritisable forhold. Mål: Esbjerg Kommune har som mål, at gennemarbejde alle sager med henblik på at sagsbehandlingen er lovlig og har en høj kvalitet. Tema 1: gennemgang af 77 kritiske sager Gennemgang af de 77 kritiske sager, som Ankestyrelsen udpeger. Gennemgangen sker med afsæt i de måleskemaer, som Ankestyrelsen medsender. Ledelsen følger op på at afgørelserne effektueres. Det er sikret at sagerne er lovmedholdelige og har god faglig kvalitet, herunder at der er taget stilling til Ankestyrelsens anbefalinger og disse er indarbejdet. Det er dokumenteret til ledelsen og politisk udvalg, at sagerne er lovmedholdelige og kvalitetssikret. Tema 2: Andre komplekse sager Andre komplekse sager i Esbjerg Kommune (end de 77 komplekse sager Ankestyrelsen har identificeret). Der inddrages ekstern ekspertise i arbejdet (BDO) med at kvalitetssikre andre komplekse sager i første omgang udvælges 100 sager, hvorefter der tages stilling til om der skal udvælges yderligere. Der følges op på at anbefalinger effektueres. Det er sikret, at de 100 sager BDO udvælger og gennemgår, er lovmedholdelige og at sagsbehandlingen har kvalitet. Der er taget stilling til, hvilke læring BDO s kvalitetssikring peger i retning af i forhold til at identificere og opdatere komplekse sager så de er lovmedholdelige og sagsbehandlingen har kvalitet. Der er sat mål herfor og der er planlagt aktiviteter i denne henseende. Der er taget stilling til, om den eksterne kvalitetssikring giver anledning til at BDO skal gennemgå yderligere sager. Resultater er dokumenteret til ledelsen og politisk udvalg. Tema 3: Ikke-komplekse sager I forhold til ikke-komplekse sager i Esbjerg Kommune: Sagerne gennemgås disse med afsæt i det nye ledelsestilsyn (jf. udviklingsplan 2). 14

9 Udviklingsplan 2: Ledelsestilsyn og informationssystemer Status Esbjerg Kommune foretager et ledelsesmæssigt tilsyn af alle børne- og ungesager ca. hver tredje måned med henblik på at tilse lovmedholdighed i sagerne. Ledelsestilsynet består i, at rådgiverne ajourfører et skema, der giver en oversigt over deres sagsstamme i forhold til en række kvantitative mål. På denne baggrund vejleder distriktslederen rådgiveren om det videre arbejde med sagerne. Der er således ikke tale om en vurdering af selve kvaliteten af sagsbehandlingen. Mål Esbjerg Kommune ønsker at udvikle en model for ledelsestilsyn, der indeholder et kontrol-, kvalitets- og udviklingsaspekt med henblik på at sikre lovmedholdelighed og god sagsbehandlingspraksis. Målet med ledelsestilsynet er i forlængelse heraf at sikre lovmedholdighed i alle sager, tydeliggøre ledelsesbehov samt styrke medarbejdernes faglige niveau, kompetencer og engagement i forhold til sagsbehandlingen. Endvidere skal ledelsestilsynet medvirke til at sikre, at målene for arbejdet i Familie & Forebyggelse nås, og at de økonomiske rammer overholdes. Udover det ledelsesmæssige tilsyn ønsker Esbjerg Kommune også at udvikle et ledelsesinformationssystem samt institutionalisere rum for dialog. Formålet med dette er dels skal sikre at ledelsen har den fornødne og tilstrækkelige viden til at arbejde strategisk med området. Og dels at sikre, at medarbejderne er fuldt informeret om relevante forhold, og kan bringe synspunkter til ledelsen. Tema 1: Model for ledelsestilsyn Udvikling af en Model for ledelsestilsyn med høj grad af fokus på kvalitet i sagsbehandlingen. Der skal udarbejdes en model som både indeholder et kvantitativt ledelsestilsyn, der bruges i forbindelse med sagsgennemgangen af alle sager, og et kvalitativt ledelsestilsyn, hvor der kvartalsvist udvælges et antal sager til drøftelse i ledelsen med henblik på kvalitetssikring og læring (kunne fx tage afsæt i case-audit metoden). Ledelsestilsynet skal så vidt det er muligt understøttes af DUBU, og data fra det kvantitative ledelsestilsyn skal indgå i Ledelsesinformationssystemet (jf. tema 2 nedenfor). Ledelsestilsynet anvendes til at Kontrollere lovmedholdigheden i sagsbehandlingen at sikre at fastlagte procedurer og lovgivning overholdes afdække kvaliteten af sagsbehandlingen udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen Fungere som et planlægningsredskab for fagkoordinatorer og rådgiverne Tema 2: Ledelsesinformationssystem Udvikling af Ledelsesinformationssystem, dvs. information til distriktsledelsen, myndighedschefen, familie & 15

10 forebyggelseschefen, direktøren og politisk udvalg. Ledelsesinformationssystemet skal levere kvantitativ aggregeret viden om organisationen til de forskellige ledelsesniveauer. Der er etableret et ledelsesinformationssystem: hvor der er løbende kontrol af om sagsbehandlingen er lovmedholdelig hvor der er løbende afdækning af om sagsbehandlingen har den fornødne kvalitet som indgår i udvikling af kvaliteten i sagsbehandlingen som definerer ledelsesbehov som giver overblik over økonomi, personaleforhold mm. Tema 3: Model for udveksling af information og dialog Udvikling af Model for udveksling af information og dialog mellem ledelsen og rådgivere. Modellen skal levere kvalitativ viden om organisationen til både ledelse og medarbejdere. Nogle af de aktiviteter som kan blive relevante er fx o Faste dialogfora mellem ledelsen og rådgivere. Det kan både være skriftligt (fx en tavle, der er indrettet til den gode ide, den uhensigtsmæssige arbejdsgang, nyhedsbreve) og mundtlige fora fx P-møder, nedsættelse af et Team-udvikling, der mødes fx kvartalsvist, og hvor rådgiverne både har en djævlens advokat rolle og en rolle med at bidrage med ideer til udvikling. Osv. o Målsamtaler mellem Myndighedschef og Distriktsledelsen o Faste dialogfora mellem Myndighedschef og fagkoordinatorer, og mellem distriktsledelse og fagkoordinatorer Der er etableret en praksis for informationsudveksling og dialog, hvor: ledelsen får løbende indblik i og drøftelse af om sagsbehandlingen er lovmedholdelig ledelsen får løbende indblik i og drøftelse af sagsbehandlingen har den fornødne kvalitet fagkoordinatorer og rådgivere har et tydeligt og konkret billede af ledelsens forventninger fagkoordinatorer og rådgiverne oplever at arbejdet er meningsfuldt, og har ejerskab til praksis, arbejdsgange, værdier mm. såvel ledelse som rådgivere oplever at dialogen er god og udviklende ledelsesbehov defineres ledelsen får indblik i og forståelser for organisationen, herunder medarbejdertrivsel, økonomi mm. 16

11 Udviklingsplan 3: Tidlig indsats og underretninger Status Esbjerg Kommune har iværksat flere tiltag for at sikre en tidlig indsats i forhold til børn og unge, herunder retningslinjer og procedurer for opsporing og tidlig indsats, procedurer for håndtering af underretninger, oprettelse af en Forvisitation og etablering af et tværfagligt samarbejde benævnt TVÆRS. Task Forcens analyse peger dog også på, at Esbjerg Kommune: Ikke altid reagerer rettidigt og relevant på oplysninger og underretninger Ikke har tilstrækkelig fokus på kriminalitetsdebuterende unge Har uhensigtsmæssige kompetencefordelinger og overgange mellem Forvisitationen, bagland/krimteamet, hvilket medfører risiko for forlængelse af sagsprocessen Mål Esbjerg Kommune har som mål at yde en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og deres familier. I forlængelse heraf har kommunens tværfaglige samarbejde, TVÆRS, som formål at sikre en lokal, tidlig, forebyggende indsats over for børn og unge, der mistrives og har behov for samtidige/kombinerede indsatser fra flere forskellige faggrupper. Tema 1: Opkvalificering af Forvisitationen og behandling af underretninger Forvisitationen skal gennemgå et kvalitetstjek med fokus på følgende temaer: Følge op på, justere og præcisere procedurer for modtagelse af underretninger i Forvisitationen Evaluering og evt. tilpasning af de opgaver som skal ligge i Forvisitationen Evaluering og evt. justering af hvordan underretninger kategoriseres ift. risikograd og handling Tydeliggøre overfor underretter, hvilke rettigheder han/hun har ift. tilbagemelding, herunder fx udarbejdelse af et nyt standardsvar på tilbagemelding ved underretninger Forvisitationen modtager alle underretninger Der reageres rettidigt og relevant på alle underretninger Organisering og arbejdsgange i Forvisitationen sikrer at Modtagelse af underretning er som politisk vedtaget Kategoriseringen af underretninger er hensigtsmæssig Underretter orienteres om det vedkommende skal og må Tema 2: Overgang mellem Forvisitationen og bagland/krim team Beskrivelse af arbejdsgange vedr. overlevering af sager mellem Forvisitationen, Bagland/krimteamet og Specialrådgivningen. Udarbejdelse af klar opgave- og kompetencefordeling i Forvisitationen, Bagland, krimteam og 17

12 specialrådgivningen Sikring af at DUBU bruges hensigtsmæssig til videndeling mellem Forvisitationen og bagland/krimteam og specialrådgivningen Overgangen og kompetencefordelingen mellem Forvisitation og bagland/krimteam er klar og hensigtsmæssig, bl.a. med henblik på at der foretages en korrekt vurdering af grundlaget for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse på baggrund af underretningen, samt at der udarbejdes handleplaner for unge, der har været til afhøring om alvorlig kriminalitet (SEL 57c) Videndeling og arbejdsdeling mellem Forvisitation og Bagland er optimal. Tema 3: Tidlig opsporing og tidlig indsats Opfølgning på implementeringen af TVÆRS samarbejdet med henblik på at samarbejdet understøtter tidlig opsporing og tidlig indsats. Fokus er på TVÆRS Distrikt og TVÆRS Myndighed idet det er disse fora, som er forankret i Familie & Forebyggelse. De øvrige TVÆRS fora er forankret i hele Børn & Kultur. Udvikling af metoder og redskaber til at sikre tidlig opsporing - fx med afsæt i forskningsprojekt omkring metode til opkvalificering af tidlig opsporing. Kommunens retningslinjer, procedurer og metoder i forhold til tidlig opsporing og tidlig indsats kendes og anvendes af relevante fagpersoner Der er udviklet konkrete fælles metoder og redskaber til tidlig opsporing Det tværfaglige samarbejde resulterer i en sammenhængende og tidlig indsats Det tværfaglige samarbejde opleves som velfungerende af alle parter 18

13 Udviklingsplan 4: Kvalitet og sammenhæng i sagsbehandling Udviklingsplan 4 indeholder fem af de temaer, som behandles i Task Force rapporten: 1. Den børnefaglige undersøgelse 2. Handleplaner 3. Inddragelse af børn og unge og deres familier i sagsbehandlingen 4. Afslutning af sager 5. ICS som fælles faglig metode Alle disse temaer vedrører kerneydelsen i Myndighed; den gode sagsbehandling. Med henblik på at sikre opfyldelse af alle konkrete mål og resultater skitseres status og formål i det følgende for alle dele. Ad. 1. Den børnefaglige undersøgelse Status Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne- og ungeområde har vist, at hvor der er gennemført en børnefaglig undersøgelse, er kvaliteten af undersøgelserne generelt god. Dog har undersøgelsen også vist, at Esbjerg Kommune har en række udfordringer i forhold til den børnefaglige undersøgelse: Manglende udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er grundlag herfor Utilstrækkelig implementering af det teoretiske og socialfaglige grundlag for ICS og DUBU Manglende mulighed for ledelsesmæssig og faglig sparring Begrænset adgang til tværfaglig sparring Manglende ledelsestilsyn i forhold til kvaliteten i den børnefaglige undersøgelse Mål Esbjerg Kommune ønsker, at den børnefaglige undersøgelse bliver et dynamisk værktøj, hvor undersøgelsesprocessen betragtes som et stykke socialt arbejde i sig selv. Samtidig skal resultatet sikre, at den rigtige indsats for barnet og familien bliver iværksat. Målet er dermed at sikre, at den børnefaglige undersøgelse er omdrejningspunktet og fundamentet for det socialfaglige arbejde i forhold til udsatte børn og unge. Arbejdet med opkvalificering af den børnefaglige undersøgelse, indeholder en række fokuspunkter: Udarbejdelse af kriterier for den gode børnefaglige undersøgelse. Præcisere arbejds- og kompetencefordelingen mellem Forvisitation og Bagland i forhold til den børnefaglige undersøgelse (jf. også udviklingsplan 3) herigennem sikre at der udvikles klare kriterier for, hvornår der skal og ikke skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse Udarbejdelse af klare kriterier for, hvornår der er tilstrækkelige oplysninger til at påbegynde en børnefaglig undersøgelse. 19

14 Udarbejdelse af klare kriterier for, hvornår det er relevant at opdatere en børnefaglig undersøgelse Udvikle og gennemføre uddannelsesprogram for alle rådgivere, fagkoordinatorer og ledere, samt kompetenceplan for den enkelte rådgiver, der styrker arbejdet med børnefaglige undersøgelser. Udarbejdelse af kvalitetskriterier og indikatorer vedr. den børnefaglige undersøgelse. Opfølgningen på disse indikatorer, skal ske i forbindelse med ledelsestilsynet, jf. udviklingsplan 2, tema 1 vedr. ledelsestilsyn. Opkvalificering af arbejdet med børnefaglige undersøgelse, idet ICS og DUBU skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af alle børnefaglige undersøgelser. Jf. også Udviklingsplan 5 om Ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring, der indgår som led i implementeringsstrategien for at sikre kvalitet i den børnefaglige undersøgelse Der udarbejdes en rettidig børnefaglig undersøgelse i alle sager, hvor et barn/en ung måtte have behov for særlig støtte Barnets/den unges behov belyses på sådan en måde, at både problemer og ressourcer hos barnet/den unge, myndighedsindehaveren og netværket afdækkes ved anvendelse af ICS og tragtmodellen i undersøgelsen Undersøgelsen afsluttes hurtigst muligt og senest 4 måneder efter, at forvaltningen er blevet opmærksom på, at der kan være behov for særlig støtte Børnefaglige undersøgelser opdateres, når dette er relevant Ad. 2. Handleplaner Status Ankestyrelsens undersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne- og ungeområde har vist, at i de tilfælde hvor der er udarbejdet en handleplan, er kvaliteten af handleplanen generelt god. Dog viser undersøgelsen også, at Esbjerg Kommune har udfordringer i forhold til at få udarbejdet handleplaner i alle sager samt at bruge handleplanerne som et aktivt og dynamisk redskab. Samlet set er udfordringerne, at: Der ikke udarbejdes handleplaner i alle sager, hvor der træffes afgørelse om en foranstaltning Handleplanen ikke altid udformes, inden der træffes afgørelse Der mangler revidering og opfølgning på handleplanernes beskrivelse af formål med indsatsen og konkrete mål for barnet og den unge Set i sammenhæng med manglende børnefaglige undersøgelser er der risiko for, at handleplanerne udarbejdes på et utilstrækkeligt grundlag Mål Esbjerg Kommune ønsker, at handleplanen er et dynamisk samarbejdsredskab, der kan være med til at kvalificere samarbejdet mellem rådgiver, barnet, barnets familie og tilbuddet. I forlængelse heraf er det målet, at barnet/den unge får det rette tilbud om støtte; at mål og delmål i handleplanen er beskrevet og udtrykt tydeligt, så handleplanen bliver et brugbart værktøj i opfølgning, samt at rådgiverne har de nødvendige redskaber til at udarbejde kvalificerede handleplaner. 20

15 Tema 1: Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på ensartet, god sagsbehandlingspraksis Dette tema indeholder følgende fokuspunkter: Beskrivelse af de nuværende redskaber og tiltag, der understøtter udarbejdelsen af handleplaner Udarbejdelse af kvalitetskriterier og indikatorer for den gode handleplan Udvikling af tiltag, rammer og strukturer, der fremmer handleplansarbejdet Udarbejdelse af retningslinjer vedr. udlevering af handleplaner til børnene og deres familier samt til de sociale tilbud Udvikle og gennemføre uddannelsesprogram og kompetenceplan for den enkelte rådgiver og den faglige ledelse, der styrker skriftlig fremstilling således at handleplaner fremstår konkrete og operationelle. Plan for hvordan det sikres, at handleplaner udarbejdes i nye og gamle sager Der udarbejdes en handleplan i alle sager, hvor der træffes afgørelse om en foranstaltning Barnet får den rette støtte i forhold til de behov, der er beskrevet i den børnefaglige undersøgelse Handleplanerne lever indholdsmæssigt op til de lovgivningsmæssige krav, jf. SEL 140, herunder udarbejdes handleplanen inden foranstaltningen iværksættes Tema 2: Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på systematisk opfølgning Under dette tema behandles følgende punkter: Sikring af fælles forståelse mellem Myndighed og Tilbud vedr. arbejdet med handleplaner, herunder SMART mål (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk, Tidsbestemt) fx via temadag fulgt op af regelmæssige brush-up møder. Udarbejdelse af praksiseksempler på SMART mål Udarbejdelse af retningslinjer i forhold til opfølgning og revidering af handleplaner Udarbejdelse af retningslinjer for brugen af handleplaner i det personrettede tilsyn Handleplanerne udarbejdes i overensstemmelse med SMART mål Handleplanerne følges op med afsæt i en fyldestgørende og konkret opfølgning Tema 3: Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på inddragelse Udarbejdelse af retningslinjer for inddragelse af barnet og familien i handleplansarbejdet Handleplanen udarbejdes i et tæt og dynamisk samspil med barnet og familien Tema 4: Effektstyring 21

16 Vision og strategi for styring med afsæt i viden om effekten af handleplaner for barnet/den unge Der sker en systematisk opfølgning med henblik på vurdering af, om indsatsen har den ønskede effekt. Som en del af aftalen mellem myndighed og tilbud er der indlagt aftaler om hvordan tilbud kan forsyne myndighed med data der kvalificerer synliggørelsen af effekten af de afsatte mål. Udover ovenstående temaer vil handleplaner også have fokus i de tre udviklingsplan vedr. Ledelsestilsyn, inddragelse af barnet/den unge, og ICS. Ad. 3. Inddragelse af børn og unge og deres familier i sagsbehandlingen Status Ankestyrelsens undersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne- og ungeområdet har vist, at der ikke i tilstrækkelig grad gennemføres børnesamtaler, og at børnene, de unge og deres familier ligeledes ikke inddrages i tilstrækkelig grad i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse og handleplaner. Esbjerg Kommune har fra sommeren 2012 ansat en supervisor som blandt andet har til opgave at supervisere og undervise i børnesamtaler. Nedenstående aktiviteter skal tilpasses de tiltag, som supervisoren har planlagt. Mål I forlængelse af SEL 47 og 48 har Esbjerg Kommune som mål, at forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge inddrages i alle stadier af den løbende sagsbehandling. Det følger af målsætningen, at familierådgiveren forud for ethvert sagsbehandlingsmæssigt skridt drøfter dette med forældremyndighedsindehaveren og det barn eller den unge, som sagsbehandlingen vedrører. Formål At sikre hensynet til retssikkerheden for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge At sikre at barnets eller den unges synspunkter altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed At sikre at børnesamtalen gennemføres i forbindelse med alle afgørelser vedr. foranstaltninger, når der er grundlag herfor Følgende temaer behandles: Plan for hvordan det sikres at rådgivere ved, hvorfor det er vigtigt og gavnligt at inddrage børn, unge og familier i sagsbehandlingen, samt at de ved hvordan dette gøres i forbindelse med det konkrete sagsbehandlingsarbejde Udarbejdelse af kriterier for den gode inddragelse af børn og unge, herunder udarbejdelse af redskaber til inddragelse af børn og unge tilpasset deres alder Temaer fra supervisionen omkring samtale og dialog med familie og barn/den unge skal tilgå fælles læring (jf. 22

17 også særskilt udviklingsplan for sparring) Barnets/den unges holdning inddrages i overensstemmelse med alder og modenhed Der er udarbejdet kriterier for den gode inddragelse af børn og unge. Kriterierne er tilpasset relevante alderstrin. Ad. 4. Afslutning af sager Status Esbjerg Kommune har ikke retningslinjer for afslutning af sager. Det betyder, at: Der er uensartet praksis for, hvornår og hvorfor sager afsluttes Der mangler sikring af, at sager afsluttes på et kvalificeret grundlag. I praksis vil det sige, at sager afsluttes uden den fornødne opfølgning, eller fordi der ikke er blevet iværksat foranstaltninger. Der er dermed risiko for, at børn og unge ikke får den nødvendige støtte og hjælp. Mål Esbjerg Kommune ønsker, at der er en tydelig sammenhæng mellem mål i handleplanerne, opfølgning, tilsyn og afslutning af sager. Esbjerg Kommune har som mål, at sager først afsluttes, når formålet i henhold til handleplanen er opfyldt, eller når indsatsen er afsluttet. Retningslinjer for, hvordan og hvornår en sag afsluttes, herunder retningslinjer for inddragelse af barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren samt samarbejdspartnere Udarbejdelse af kriterier for den gode afslutning af sager, herunder udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelse vedr. anvendelsen af DUBU ift. afslutning af sager Præcisering af arbejdsfordelingen mellem Forvisitation og Bagland vedr. åbning af gamle sager Der er sammenhæng mellem målene i handleplanerne, opfølgning, tilsyn og afslutning af sager Afslutningen af sager er ensartet på tværs af Myndighed og i overensstemmelse med besluttede kriterier for hvordan sager afsluttes Afslutningen af sager sker rettidigt Ad. 5. ICS som fælles faglig metode Status Esbjerg Kommune har siden januar 2010 haft ICS som socialfaglig metode for kommunens sagsbehandling på 23

18 børne- og ungeområdet. Kommunen har uddannet en række superbrugere i metoden, og rådgiverne er blevet undervist heri. Ligeledes er redskaber, retningslinjer og skabeloner for den børnefaglige undersøgelse samt handleplanen udarbejdet efter ICS. Task Forcens undersøgelse viser at selvom ICS er indarbejdet som struktur for de dokumenter rådgiverne bruger, er det ikke alle rådgivere der har eksplicit forståelse for tankegangen i ICS. Det giver sig blandt andet til udtryk i manglende netværksinddragelse. Mål Esbjerg Kommune ønsker med ICS at opnå en systematisk og helhedsbetragtning i sagsbehandlingen, samt at styrke inddragelsen af det enkelte barn eller den unge og forældrene i sagsbehandlingen. Det er et mål, at alle rådgiver kender til og anvender ICS som socialfaglig metode. Følgende temaer er i fokus: Udarbejdelse af vision og mål med ICS som socialfaglig metode. På baggrund heraf gennemføres uddannelsesprogram og kompetenceplan for såvel rådgivere som ledelsen. Udvikling af metoder og praksis der kan understøtte implementering af ICS og DUBU i forhold til arbejdet med børnefaglige undersøgelser, handleplaner og opfølgning, afslutning af sager mm. Metoderne kan fx bestå i udvikling af superbruger-rollen, men kan også være andre tiltag, fx introduktionsforløb i ICS for nye medarbejdere samt opbygning af læringsprogram med henblik på at sikre vedligeholdelse og opkvalificering af ICS som fælles metode. Alle rådgivere kender og anvender ICS som fælles metode og metodik i alle relevante led i sagsbehandlingen, herunder arbejdes systematisk med de teoretiske tilgange. 24

19 Udviklingsplan 5: Ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring Status Task Forcens undersøgelse af Esbjerg Kommunes myndighedsopgaver på området for børn og unge viser at medarbejderne på området: Mangler mulighed for ledelsesmæssig og faglig sparring Har begrænset adgang til tværfaglig viden. Hvad angår det faglige ansvar er det i høj grad placeret decentralt hos det enkle team. Undersøgelsen konkluderer, at det kan give en sårbarhed, at kvaliteten af sagsbehandlingen i høj grad afhænger af sammensætningen af rådgivere det enkelte team i forhold til erfaring og stabilitet. Undersøgelsen viser endvidere, at det kun er ved de mest komplicerede sager, at der er mulighed for tværfaglig sparring, og at der kan være ventetid på denne sparring Mål Esbjerg Kommune har som mål, at Familie- & Forebyggelsesområdet er kendetegnet af en stærk faglighed og høj faglig standard i arbejdet. Det følger, at ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring vægtes højt med det formål at styrke medarbejdernes faglige niveau, kompetencer og engagement i forhold til sagsbehandlingen. Tema 1: Udvikling af teamet Teamet udgør en krumtap i den faglige, kollegiale og ledelsesmæssig sparring, idet det er det fora hvor fagkoordinatorer kan arbejde med teamets faglighed mm., ligesom teamet er et centralt læringsrum for rådgiverne. I denne sammenhæng forestår der en udviklingsopgave i forhold til at definere fx teamets organisering (herunder mødekadence, mødeform, ansvarsfordeling, dagsorden for møder) opgaver og ansvar, herunder hvilke temaer for faglig sparring der behandles og hvordan dette gøres kultur og værdier sikring af effektiv kommunikation mm. Teamet organiseringen følger de beslutninger som træffes herom. Ledelse, fagkoordinatorer og rådgivere oplever at teamene understøtter og fremmer kvalitet i sagsarbejdet. Kommunikationen i teamet er effektiv. Tema 2: Model for sparring fra distriktsledelsen, fagkoordinatorer og supervisor Model for sparring fra distriktsledelsen, fagkoordinator og supervisor. Som led i denne model kan der fx udarbejdes arbejds-/funktionsbeskrivelse for rådgivere og for teamet, så der konkret kan sættes mål for god praksis med henvisning til det ønskede funktionsniveau. Beskrivelsen skal bl.a. indeholde fælles værdisæt for 25

20 Myndighed samt beskrive forventninger til Den gode socialrådgiver fagligt, socialt, metodisk, arbejdsmiljømæssigt osv. Arbejdsbeskrivelsen udgør et centralt styringsredskab i forbindelse med den ledelsesmæssige sparring. rammer for hvornår og hvordan og om hvad rådgivere kan få sparring fra henholdsvis fagkoordinatorer, supervisor og distriktsledelsen både individuelt og kollektivt (fx P-møder). model for hvordan videndeling sker, således at læring hos den enkelte rådgiver og hos det enkelte team fører til fælles læring hos alle rådgivere/teams. (denne opgave varetages pt. af supervisoren og fagkoordinatorer, og det vil være naturligt at tage afsæt i deres arbejde) Distriktsledelsens, fagkoordinatorernes og superviorens funktionsbeskrivelse skal tilpasses, således at de understøtter modellen for sparring. Udvikle og gennemføre uddannelses og kompetenceplan for fagkoordinatorer og distriktsledere, der klæder dem på til at varetage modellen for sparring. Udvikle og gennemføre uddannelses og kompetenceplan for rådgivere, der klæder dem på til at modtage sparringen i overensstemmelse med modellen for sparring. Sparring fra ledelsen, fagkoordinatorer og supervisor styrker medarbejdernes faglige niveau og kompetencer i forhold til sagsbehandlingen Rådgivere oplever at sparring fra ledelsen, fagkoordinatorer og supervisorer er brugbar, tilstrækkelig og tilgængelig. Ledelsen og fagkoordinatorerne efterlever den fælles model for sparring, dvs. at sparring fungerer efter samme model på tværs af distrikterne. Tema 3: Kollegial sparring mellem rådgivere Udvikling af redskaber og sparringskultur der understøtter kollegial, faglig sparring udover sparringen i teamet Rådgivere har en fælles faglig sparringskultur Rådgiverne oplever at de modtager og giver god og brugbar faglig kollegial sparring Tema 4: Tværfaglig sparring Udarbejdelse af redskaber så TVÆRS Myndighed og TVÆRS Distrikt samarbejdet kan bidrage direkte til tværfaglig sparring i forbindelse med den konkrete sagsbehandling Udarbejdelse af oversigt over interne (fx PPR, PCBU, juridiske kompetence) og eksterne (fx SISO, VISO) sparringspartnere, samt retningslinjer for, hvordan disse inddrages i forbindelse med den konkrete sagsbehandling Hver enkelt medarbejder og fagområde tager ansvar for egen medvirken til at skabe optimale løsninger fagligt og tværfagligt 26

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn & unge i Esbjerg Kommune UDKAST

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn & unge i Esbjerg Kommune UDKAST Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn & unge i Esbjerg Kommune 1. UDKAST Forord I det følgende skitseres 1. udkast til Esbjerg Kommunes udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen

Læs mere

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen i Esbjerg Kommune Overblik over planlagte aktiviteter i 2013 pr

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen i Esbjerg Kommune Overblik over planlagte aktiviteter i 2013 pr Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen i Esbjerg Kommune Overblik over planlagte aktiviteter i 2013 pr. 1.4.2013 Udviklingsplan 1: Kontrol og gennemgang af komplekse sager Tema 1: Kvalitetssikrin

Læs mere

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016

Læs mere

Task Force analyse i Esbjerg Kommune. 26. oktober 2012.

Task Force analyse i Esbjerg Kommune. 26. oktober 2012. Task Force analyse i Esbjerg Kommune. 26. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Præsentation af Task Forcen 3 1.3 Analysens formål 4 1.4 Analysens temaer 5 1.5 Det

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Viden fra analyser og sagsgennemgange i Task Force og Partnerskabsprojektet. Temaseminar 10. november 2015

Viden fra analyser og sagsgennemgange i Task Force og Partnerskabsprojektet. Temaseminar 10. november 2015 Viden fra analyser og sagsgennemgange i Task Force og Partnerskabsprojektet Temaseminar 10. november 2015 Task Forcens erfaringer Erfaringerne er baseret på: 4 afsluttede Task Force forløb 8 igangværende

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Systematisk kvalitetssikring Projekt Kvalitet i sagsbehandlingen Succeskriterier: Der skal være lovmedholdelige afgørelser, hvor der

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Esbjerg Kommune 18-08-2014 1/55

Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Esbjerg Kommune 18-08-2014 1/55 Statusrapport Task Force på børne- og ungeområdet Esbjerg Kommune 18-08-2014 1/55 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Task Forcens vurdering 4 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 10 Bilag 2: Esbjerg

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet 15-12-2014 1/66

Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet 15-12-2014 1/66 Analyserapport Task Force på børne- og ungeområdet 15-12-2014 1/66 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Resume og anbefalinger 9 3 Afrapportering på de enkelte temaer 10 3.1 Politik og strategi 11 3.2

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-

Læs mere

Notat. Modtager(e): BSU/ØU. Opfølgning Familieafsnittet september 2016

Notat. Modtager(e): BSU/ØU. Opfølgning Familieafsnittet september 2016 Notat Modtager(e): BSU/ØU Opfølgning Familieafsnittet 2016 Social & Familie orienterer månedligt Børne- og Skoleudvalget samt Økonomiudvalget om den faglige og økonomiske udvikling på Familieafsnittets

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015

Tilfredshedsundersøgelse 2015 Spørgsmål 6 Tilfredshedsundersøgelse 25 I tabellen vises gennemsnittet af besvarelserne. Parenteserne viser sidste års resultat. = Laveste tilfredshed = Højeste tilfredshed ØVRIGE BRUGERE SUPERBRUGE RE

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager. Ledelsens tiltag (kort version)

Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager. Ledelsens tiltag (kort version) Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager Ledelsens tiltag (kort version) Indledning Lejre Kommunes revisionsfirma PwC gennemførte i efteråret 2015 en sagsrevision, på det specialiserede børneområde.

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36

Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36 Statusrapport Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Task Forcens vurdering 4 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 11 Bilag 2: Rebild

Læs mere

Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet 12-12-2014 1/74

Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet 12-12-2014 1/74 Analyserapport Task Force på børne- og ungeområdet 12-12-2014 1/74 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Præsentation af Task Forcen 4 1.3 Analysens temaer 5 1.4 Det videre forløb

Læs mere

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) 1. Indledning På baggrund af budgetstyringsanalysen og de heraf afstedkomne anbefalinger fra BDO, er følgende

Læs mere

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune Indledning Fanø Kommunes Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge, tager afsæt i analyser

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen

Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen Børn, Unge og Familieområdet er gennem 2 omgange, hhv. i april 2011 og april 2012, tilført midlertidige ressourcer som

Læs mere

Ledelsestilsyn Familiecentret 2012 Forbedret sagshåndtering fra 2011 til 2012

Ledelsestilsyn Familiecentret 2012 Forbedret sagshåndtering fra 2011 til 2012 1 Ledelsestilsyn Familiecentret 2012 Familiecentret har gennem 2012 intensiveret arbejdet for at højne kvaliteten og rettidigheden i sagsbehandlingen. Derfor er der gennemført et styrket og udvidet ledelsestilsyn.

Læs mere

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Tønder Kommune

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Tønder Kommune Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Tønder Kommune Børn og Unge, Tønder Kommune 05-08-2016 Indhold Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Den såkaldte Overgrebspakke ( Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb ) blev

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Familierådgivningen Kolding Kommune Emne: Procedure for daglig visitation Visitationsenheden og den daglige visitation skal udover

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Børnehusene 2013 Politik for sorg og krise

Børnehusene 2013 Politik for sorg og krise Børnehusene 2013 Politik for sorg og krise Etablere og formulere bedredskab / politik for sorg og krise i forbindelse med dødsfald, alvorlig sygdom samt ulykker. Målgruppe:... Børn og unge anbragt i Børnehusene.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Århus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +!

Århus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +! " #$% &'(% )%* * % % %+ % $ $, % + # -./, & 0 + /+-1,-2 * '/% / % $$% &', (% )3 + % + 4 # 34 3 # 5 + & 3%$ 6+ 7 3 #+ #*, + 0/ +% $* 8$%-2 * * 9$, / -2 +0 :3 + ' ;, %* (% ):/))/93 / -1 :

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet 24-09-2013 1/48

Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet 24-09-2013 1/48 Analyserapport Task Force på børne- og ungeområdet 24-09-2013 1/48 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Præsentation af Task Forcen 4 1.3 Analysens temaer 5 1.4 Det videre forløb

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Nedenfor er angivet et eksempel på en strategi for kompetenceudvikling for den enhed i en kommune, som har ansvaret for

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Nr. Handlinger Tema 1: Systematisk kvalitetstjek af tilbudsviften Forventet afslutningstidspunkt Status efterår 2011 Status

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere