Udviklingsplanerne for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplanerne for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune"

Transkript

1 Udviklingsplanerne for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune Børn og Kultur, Familie og Forebyggelse

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 9 Tilgang til implementering... 9 Princip for inddragelse af medarbejdere Forandringsagenter Organisering og tidsplan Opbygning og læsevejledning Udviklingsplan 1: Kontrol og gennemgang af sager Udviklingsplan 2: Ledelsestilsyn og informationssystemer Udviklingsplan 3: Tidlig indsats og underretninger Udviklingsplan 4: Kvalitet og sammenhæng i sagsbehandling Udviklingsplan 5: Ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring Udviklingsplan 6: Effektiv planlægning Udviklingsplan 7: Efterværn Udviklingsplan 8: Politik og strategi

3 Indledning I det følgende skitseres Esbjerg Kommunes udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn & unge. Udviklingsplanerne er udarbejdet af Esbjerg Kommune med afsæt i Ankestyrelsens undersøgelse af Sagsbehandlingen på børneområdet i Esbjerg Kommune, oktober 2012, og Task Force analyse i Esbjerg Kommune, oktober Derudover ligger udviklingsplanerne i direkte forlængelse af det arbejde, der pågår på området i Esbjerg Kommune. Der er 8 udviklingsplaner: 1 Kontrol og gennemgang af sager 2 Ledelsestilsyn og informationssystemer 3 Tidlig indsats og underretninger 4 Kvalitet og sammenhæng i sagsbehandlingen Den børnefaglige undersøgelse a. ICS som fælles socialfaglig metode b. Inddragelse af børn og unge og deres familier c. Handleplaner d. Afslutning af sager 5 Ledelsesmæssig og faglig sparring 6 Effektiv planlægning 7 Efterværn 8 Politik & Strategi Tilgang til implementering En overordnet konklusion i Task Force rapporten på tværs af udviklingsplanerne, er at Esbjerg Kommune generelt har en god organisering af området samt velbeskrevne og sammenhængende retningslinjer. Samtidig er det en generel anbefaling i Task Force rapporten at Esbjerg Kommune bør have fokus på at organisatoriske tiltag, eksisterende retningslinjer og igangsætte initiativer rent faktisk implementeres og forankres i hele organisationen. I forlængelse heraf beskriver dette afsnit hvilket fælles afsæt implementeringen af udviklingsplanerne vil have. Det er veldokumenteret, at kvalitet i implementering er et langt sejt træk. Det er vanskeligt, at implementere og kvalitetssikre alt ting på én gang. Implementering kræves fokus og opmærksomhed. Det skal stå klart for både medarbejdere og ledelse, hvilke områder der er i fokus for kvalitetssikringen. Det betyder, at vi må have øje for at det kan være nødvendigt at prioritere udviklingsplanerne og implementere dem efter prioritering. 9

4 Med henblik på at få fokus i understøttelsen af implementeringen af udviklingsplanerne, vil tilgangen have afsæt i en skabelon; et Kvalitets-hjul : Justering - nyt hjul Analyse & udfoldelse af temaer i udviklingspl an Mål Læring jvf. evalueringe n Forventede resultater Evaluering af resultater Aktiviteter Implement e-ringsfase Fase 1 de grønne cirkler - udgør planlægningsfasen, hvor temaerne i de enkelte udviklingsplaner analyseres og udfoldes. I denne fase vil vi inddrage følgende viden: Analyser og anbefalinger fra Ankestyrelsens og Task Forcens rapporter Nærmere afdækning af og viden om hvad praksis er i Myndighed Erfaringer fra andre kommuner Undersøgelser og forskning på det pågældende område Med afsæt i analysen og udfoldelsen af temaet er næste skridt i fase 1 at fastsætte mål, forventede resultater og det præciseres hvilke aktiviteter der pågår i denne fase. Fase 2 den blå cirkel er en implementeringsfase, hvor tiltagene udmøntes i organisationen i en periode. Vi er i arbejdstøjet. Det er vigtigt, at have respekt for at give tiltag en chance for at lykkedes og udfolde sig. Samtidig er det dog også vigtigt, at tiltagene i denne fase løbende understøttes fx gennem fokus og sparring fra ledelsen og fagkoordinatorer, forandringsagenter mm. 10

5 Fase 3 den røde cirkler er en evaluerings- og læringsfase. Der er fokus på at opsamle erfaringer om hvorvidt de forventede resultater er opnået, at drage læring heraf og justere i det omfang det er nødvendigt for at opnå de forventede resultater. Ovenstående faser og trin er mere eller mindre generiske hvis man tager et kig ud over implementeringslitteraturen 1. Hvordan de enkelte ting konkret udmøntes for de enkelte udviklingsplaner vil være forskelligt fra plan til plan. Et centralt princip i implementeringsforskningen er desuden at succesfuld implementering sker ved at inddrage involverede, ved at forventningsafstemme og ved at forklare bevæggrunde. Implementering sker med andre ord i en Fair Proces 2, hvor følgende værdier kendetegner implementeringen: Motivation blandt involverede Social kapitel Inddragelse af involverede Åbenhed omkring praksis Nysgerrighed på at finde den gode løsning Denne tankegang afspejles også i 12 principper for effektiv implementering, som er udarbejdet af Socialministerens årsmøde 2012: Skab fælles forståelse og sæt mål med mening God implementering kræver begejstring Skab klarhed om målene med udgangspunkt i borgeren Hvad med os selv? Tag et virkelighedstjek Intet om brugerne uden brugerne Gør alle ressourcer aktive Forandring skal give mening for dig og mig Hold fokus på målet og husk at mål Gør viden brugbar med involvering Mål på tre bundlinjer Hold liv i forandringen Princip for inddragelse af medarbejdere I forbindelse med implementeringen af udviklingsplanen, vil der blive taget afsæt i ovenstående. Med sigte herpå er det centralt, at der løbende tænkes i hvordan ledere og medarbejdere løbende inddrages i alle faser, dvs. rådgivere, fagkoordinatorer, distriktsledere, myndighedschef, juridisk specialkonsulent og digitaliseringskonsulent. Inddragelse eller involvering af medarbejderne er et omfattende begreb, som blot kan være at spørge til medarbejdernes mening om et emne. En mere struktureret tilgang kan være ved deltagelse i arbejdsgrupper som kan omfatte både planlægning, udvikling, implementering og evaluering. 1 Se fx Fixen et. Al. 2005, Implementation Research: A Synthesis of the Literature. USF 2 Se fx Bo Vestergaard, 2012, Leading Unpopular Changes With Fair Proces: Towards a Strategic Process Design. 11

6 Medarbejderne kan også inddrages ved at observere adfærd fx i forhold til opbakning og modstand eller agere spydspidser for forandring; være forandringsagent jf. nedenfor. Idéen med at inddrage medarbejderne er at det kan være en effektiv måde at få synspunkter på banen, samt at forstå og tage højde for den kontekst, hvor udviklingsplanen skal gennemføres. Inddragelse kan være en god måde hvorpå vi kan skabe fælles holdninger på samt at sikre at retningslinjer udføres i det udførende led. Når medarbejdere bliver spurgt, hørt og ting bliver drøftet åbent, kan man forstå og støtte de ting, der skal gøres. Engagementet og motivationen for nye initiativer øges med indflydelsen på hvad og hvordan det gøres. Det bliver mere meningsfuldt at følge anvisninger. Aktiv inddragelse af medarbejderne leder også ofte til bedre løsninger, fordi medarbejderne som regel har gode ideer til hvordan problemer kan løses. Samtidig er det vigtigt at inddragelse sker med et formål og er målrettet. En klassisk fejl er at inddrage medarbejdere uden at klargøre rammerne for inddragelse, hvad man kan have indflydelse på, forventet ressourceforbrug og prioritering mm. I forbindelse med inddragelse vil det alle steder være hensigtsmæssig at skabe forandringsagenter. Forandringsagenter En forandringsagent er en person der formår at påvirke en målgruppe i den retning det er besluttet. Forandringsagenten skaber forbindelse mellem de der ønsker at en forandring skal ske og målgruppen for forandring. Forandringsagentens rolle er at tage initiativ til ændringer, at styre sikkert gennem forandringsprocessen og sørge for fastfrysning af det nye. Hvis man forventer, at forandringsagenten skal leve op til deres vigtige rolle, så kræver det, at ledelsen involverer dem i god tid, før budskaberne skal kommunikeres bredt ud. Og at man sørger for at informere dem så åbent og grundigt som overhovedet muligt. Det er vigtigt at de involverede parter forstår og accepterer den overordnede målsætning med forandringsprocessen. Forandringsagentens rolle er: At udvikle et oplevet behov for forandring At etablere mulighed for udveksling af information At få viden om problemer og udfordringer som målgruppen ser ved en beslutning, plan mm., som kan føres tilbage i organisationen At skabe en intention om forandring hos målgruppen At oversætte intention til handling, dvs. ibrugtagning At fastholde brug - og forebygge ikke-fortsat brug At opnå en afsluttet relation, hvor målgruppen af sig selv fortsætter brug og spreder brugen videre Det er endvidere vigtigt at forandringsagenten kan forholde sig til den eventuelle modstand mod ændringer, som ofte går hånd i hånd med enhver forandring. Mange ting kan lægge til grund for modstanden: 12

7 Vaner ønsket om at bevare den eksisterende arbejdssituation Ønsket om sikkerhed for arbejde og aflønning Usikkerhed overfor ny ledelse Usikkerhed overfor nye arbejdsopgaver Frygt for at miste indflydelse Usikkerhed om, hvorvidt ens kompetencer vil række Trusler m. h. t. ressourcefordeling Gruppepres, andres usikkerhed kan smitte Organisering og tidsplan I løbet af foråret 2013 igangsættes en række af Udviklingsplanerne. I foråret 2013 arbejder vi også på hvordan vi kan få fælles tilgang til hvordan opgaver i gangsættes, hvordan medarbejdere involveres, hvordan implementeringen understøttes af såvel ledelse, fagkoordinatorer som teams, hvordan evaluering og læring sikres. Formålet med en fælles tilgang, er at skabe genkendelighed og rutine i hele organiseringen for hvordan vi arbejder med udviklingstiltag, og sikrer at vi får fulgt op på og drager læring af erfaringerne. Myndighedschefen igangsætter alle udviklingsplanerne, og er overordnet ansvarlig for at udviklingsplanerne gennemføres og at vi når de resultater som er opstillet. Dette sker i dialog med Familie & Forebyggelseschefen samt distriktsledelsen. I denne proces inddrages også konsulenter fra Myndighed (Gitte Nørrevang) og konsulenter fra Udvikling & Tilsyn (Sofie Valbiørn er gennemgående i forhold til Implementeringsstrategi, derudover deltager Signe Winther Jensen og Karin Christensen) til forberedelse og planlægning af aktiviteter (fx workshops, temadage, interviews mm.), herunder udarbejde modeller for hvordan medarbejdere inddrages i de enkelte udviklingsplaner. Konsulenterne vil typisk også have som opgave at være processtyrer, agere skriverkarle, samt understøtte implementering og gennemføre evaluering. Derudover vil Karen-Margrethe Fisker, juridisk specialkonsulent og Ann Witt, digitaliseringskonsulent, inddrages i forhold til kvalificering af henholdsvis juridiske og it-mæssige forhold. Opbygning og læsevejledning I det følgende beskrives status, formål, temaer og succeskriterier for hver af de 8 udviklingsplaner. Såvel temaer som succeskriterier udfoldes og udvikles i takt med at arbejdet med udviklingsplanerne skrider frem. Som bilag er vedlagt en tidsplan for de enkelte udviklingsplaner, der beskriver hvornår udviklingsplanerne forventes gennemarbejdet og i gang sat. Bilaget er et dynamisk dokument, som tilpasses i takt med at aktiviteter planlægges. 13

8 Udviklingsplan 1: Kontrol og gennemgang af sager Status: Ankestyrelsens undersøgelse af Esbjerg Kommunes 100 udvalgte komplekse sager viser, at sagsbehandlingen indeholder en række kritisable forhold. Mål: Esbjerg Kommune har som mål, at gennemarbejde alle sager med henblik på at sagsbehandlingen er lovlig og har en høj kvalitet. Tema 1: gennemgang af 77 kritiske sager Gennemgang af de 77 kritiske sager, som Ankestyrelsen udpeger. Gennemgangen sker med afsæt i de måleskemaer, som Ankestyrelsen medsender. Ledelsen følger op på at afgørelserne effektueres. Det er sikret at sagerne er lovmedholdelige og har god faglig kvalitet, herunder at der er taget stilling til Ankestyrelsens anbefalinger og disse er indarbejdet. Det er dokumenteret til ledelsen og politisk udvalg, at sagerne er lovmedholdelige og kvalitetssikret. Tema 2: Andre komplekse sager Andre komplekse sager i Esbjerg Kommune (end de 77 komplekse sager Ankestyrelsen har identificeret). Der inddrages ekstern ekspertise i arbejdet (BDO) med at kvalitetssikre andre komplekse sager i første omgang udvælges 100 sager, hvorefter der tages stilling til om der skal udvælges yderligere. Der følges op på at anbefalinger effektueres. Det er sikret, at de 100 sager BDO udvælger og gennemgår, er lovmedholdelige og at sagsbehandlingen har kvalitet. Der er taget stilling til, hvilke læring BDO s kvalitetssikring peger i retning af i forhold til at identificere og opdatere komplekse sager så de er lovmedholdelige og sagsbehandlingen har kvalitet. Der er sat mål herfor og der er planlagt aktiviteter i denne henseende. Der er taget stilling til, om den eksterne kvalitetssikring giver anledning til at BDO skal gennemgå yderligere sager. Resultater er dokumenteret til ledelsen og politisk udvalg. Tema 3: Ikke-komplekse sager I forhold til ikke-komplekse sager i Esbjerg Kommune: Sagerne gennemgås disse med afsæt i det nye ledelsestilsyn (jf. udviklingsplan 2). 14

9 Udviklingsplan 2: Ledelsestilsyn og informationssystemer Status Esbjerg Kommune foretager et ledelsesmæssigt tilsyn af alle børne- og ungesager ca. hver tredje måned med henblik på at tilse lovmedholdighed i sagerne. Ledelsestilsynet består i, at rådgiverne ajourfører et skema, der giver en oversigt over deres sagsstamme i forhold til en række kvantitative mål. På denne baggrund vejleder distriktslederen rådgiveren om det videre arbejde med sagerne. Der er således ikke tale om en vurdering af selve kvaliteten af sagsbehandlingen. Mål Esbjerg Kommune ønsker at udvikle en model for ledelsestilsyn, der indeholder et kontrol-, kvalitets- og udviklingsaspekt med henblik på at sikre lovmedholdelighed og god sagsbehandlingspraksis. Målet med ledelsestilsynet er i forlængelse heraf at sikre lovmedholdighed i alle sager, tydeliggøre ledelsesbehov samt styrke medarbejdernes faglige niveau, kompetencer og engagement i forhold til sagsbehandlingen. Endvidere skal ledelsestilsynet medvirke til at sikre, at målene for arbejdet i Familie & Forebyggelse nås, og at de økonomiske rammer overholdes. Udover det ledelsesmæssige tilsyn ønsker Esbjerg Kommune også at udvikle et ledelsesinformationssystem samt institutionalisere rum for dialog. Formålet med dette er dels skal sikre at ledelsen har den fornødne og tilstrækkelige viden til at arbejde strategisk med området. Og dels at sikre, at medarbejderne er fuldt informeret om relevante forhold, og kan bringe synspunkter til ledelsen. Tema 1: Model for ledelsestilsyn Udvikling af en Model for ledelsestilsyn med høj grad af fokus på kvalitet i sagsbehandlingen. Der skal udarbejdes en model som både indeholder et kvantitativt ledelsestilsyn, der bruges i forbindelse med sagsgennemgangen af alle sager, og et kvalitativt ledelsestilsyn, hvor der kvartalsvist udvælges et antal sager til drøftelse i ledelsen med henblik på kvalitetssikring og læring (kunne fx tage afsæt i case-audit metoden). Ledelsestilsynet skal så vidt det er muligt understøttes af DUBU, og data fra det kvantitative ledelsestilsyn skal indgå i Ledelsesinformationssystemet (jf. tema 2 nedenfor). Ledelsestilsynet anvendes til at Kontrollere lovmedholdigheden i sagsbehandlingen at sikre at fastlagte procedurer og lovgivning overholdes afdække kvaliteten af sagsbehandlingen udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen Fungere som et planlægningsredskab for fagkoordinatorer og rådgiverne Tema 2: Ledelsesinformationssystem Udvikling af Ledelsesinformationssystem, dvs. information til distriktsledelsen, myndighedschefen, familie & 15

10 forebyggelseschefen, direktøren og politisk udvalg. Ledelsesinformationssystemet skal levere kvantitativ aggregeret viden om organisationen til de forskellige ledelsesniveauer. Der er etableret et ledelsesinformationssystem: hvor der er løbende kontrol af om sagsbehandlingen er lovmedholdelig hvor der er løbende afdækning af om sagsbehandlingen har den fornødne kvalitet som indgår i udvikling af kvaliteten i sagsbehandlingen som definerer ledelsesbehov som giver overblik over økonomi, personaleforhold mm. Tema 3: Model for udveksling af information og dialog Udvikling af Model for udveksling af information og dialog mellem ledelsen og rådgivere. Modellen skal levere kvalitativ viden om organisationen til både ledelse og medarbejdere. Nogle af de aktiviteter som kan blive relevante er fx o Faste dialogfora mellem ledelsen og rådgivere. Det kan både være skriftligt (fx en tavle, der er indrettet til den gode ide, den uhensigtsmæssige arbejdsgang, nyhedsbreve) og mundtlige fora fx P-møder, nedsættelse af et Team-udvikling, der mødes fx kvartalsvist, og hvor rådgiverne både har en djævlens advokat rolle og en rolle med at bidrage med ideer til udvikling. Osv. o Målsamtaler mellem Myndighedschef og Distriktsledelsen o Faste dialogfora mellem Myndighedschef og fagkoordinatorer, og mellem distriktsledelse og fagkoordinatorer Der er etableret en praksis for informationsudveksling og dialog, hvor: ledelsen får løbende indblik i og drøftelse af om sagsbehandlingen er lovmedholdelig ledelsen får løbende indblik i og drøftelse af sagsbehandlingen har den fornødne kvalitet fagkoordinatorer og rådgivere har et tydeligt og konkret billede af ledelsens forventninger fagkoordinatorer og rådgiverne oplever at arbejdet er meningsfuldt, og har ejerskab til praksis, arbejdsgange, værdier mm. såvel ledelse som rådgivere oplever at dialogen er god og udviklende ledelsesbehov defineres ledelsen får indblik i og forståelser for organisationen, herunder medarbejdertrivsel, økonomi mm. 16

11 Udviklingsplan 3: Tidlig indsats og underretninger Status Esbjerg Kommune har iværksat flere tiltag for at sikre en tidlig indsats i forhold til børn og unge, herunder retningslinjer og procedurer for opsporing og tidlig indsats, procedurer for håndtering af underretninger, oprettelse af en Forvisitation og etablering af et tværfagligt samarbejde benævnt TVÆRS. Task Forcens analyse peger dog også på, at Esbjerg Kommune: Ikke altid reagerer rettidigt og relevant på oplysninger og underretninger Ikke har tilstrækkelig fokus på kriminalitetsdebuterende unge Har uhensigtsmæssige kompetencefordelinger og overgange mellem Forvisitationen, bagland/krimteamet, hvilket medfører risiko for forlængelse af sagsprocessen Mål Esbjerg Kommune har som mål at yde en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og deres familier. I forlængelse heraf har kommunens tværfaglige samarbejde, TVÆRS, som formål at sikre en lokal, tidlig, forebyggende indsats over for børn og unge, der mistrives og har behov for samtidige/kombinerede indsatser fra flere forskellige faggrupper. Tema 1: Opkvalificering af Forvisitationen og behandling af underretninger Forvisitationen skal gennemgå et kvalitetstjek med fokus på følgende temaer: Følge op på, justere og præcisere procedurer for modtagelse af underretninger i Forvisitationen Evaluering og evt. tilpasning af de opgaver som skal ligge i Forvisitationen Evaluering og evt. justering af hvordan underretninger kategoriseres ift. risikograd og handling Tydeliggøre overfor underretter, hvilke rettigheder han/hun har ift. tilbagemelding, herunder fx udarbejdelse af et nyt standardsvar på tilbagemelding ved underretninger Forvisitationen modtager alle underretninger Der reageres rettidigt og relevant på alle underretninger Organisering og arbejdsgange i Forvisitationen sikrer at Modtagelse af underretning er som politisk vedtaget Kategoriseringen af underretninger er hensigtsmæssig Underretter orienteres om det vedkommende skal og må Tema 2: Overgang mellem Forvisitationen og bagland/krim team Beskrivelse af arbejdsgange vedr. overlevering af sager mellem Forvisitationen, Bagland/krimteamet og Specialrådgivningen. Udarbejdelse af klar opgave- og kompetencefordeling i Forvisitationen, Bagland, krimteam og 17

12 specialrådgivningen Sikring af at DUBU bruges hensigtsmæssig til videndeling mellem Forvisitationen og bagland/krimteam og specialrådgivningen Overgangen og kompetencefordelingen mellem Forvisitation og bagland/krimteam er klar og hensigtsmæssig, bl.a. med henblik på at der foretages en korrekt vurdering af grundlaget for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse på baggrund af underretningen, samt at der udarbejdes handleplaner for unge, der har været til afhøring om alvorlig kriminalitet (SEL 57c) Videndeling og arbejdsdeling mellem Forvisitation og Bagland er optimal. Tema 3: Tidlig opsporing og tidlig indsats Opfølgning på implementeringen af TVÆRS samarbejdet med henblik på at samarbejdet understøtter tidlig opsporing og tidlig indsats. Fokus er på TVÆRS Distrikt og TVÆRS Myndighed idet det er disse fora, som er forankret i Familie & Forebyggelse. De øvrige TVÆRS fora er forankret i hele Børn & Kultur. Udvikling af metoder og redskaber til at sikre tidlig opsporing - fx med afsæt i forskningsprojekt omkring metode til opkvalificering af tidlig opsporing. Kommunens retningslinjer, procedurer og metoder i forhold til tidlig opsporing og tidlig indsats kendes og anvendes af relevante fagpersoner Der er udviklet konkrete fælles metoder og redskaber til tidlig opsporing Det tværfaglige samarbejde resulterer i en sammenhængende og tidlig indsats Det tværfaglige samarbejde opleves som velfungerende af alle parter 18

13 Udviklingsplan 4: Kvalitet og sammenhæng i sagsbehandling Udviklingsplan 4 indeholder fem af de temaer, som behandles i Task Force rapporten: 1. Den børnefaglige undersøgelse 2. Handleplaner 3. Inddragelse af børn og unge og deres familier i sagsbehandlingen 4. Afslutning af sager 5. ICS som fælles faglig metode Alle disse temaer vedrører kerneydelsen i Myndighed; den gode sagsbehandling. Med henblik på at sikre opfyldelse af alle konkrete mål og resultater skitseres status og formål i det følgende for alle dele. Ad. 1. Den børnefaglige undersøgelse Status Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne- og ungeområde har vist, at hvor der er gennemført en børnefaglig undersøgelse, er kvaliteten af undersøgelserne generelt god. Dog har undersøgelsen også vist, at Esbjerg Kommune har en række udfordringer i forhold til den børnefaglige undersøgelse: Manglende udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er grundlag herfor Utilstrækkelig implementering af det teoretiske og socialfaglige grundlag for ICS og DUBU Manglende mulighed for ledelsesmæssig og faglig sparring Begrænset adgang til tværfaglig sparring Manglende ledelsestilsyn i forhold til kvaliteten i den børnefaglige undersøgelse Mål Esbjerg Kommune ønsker, at den børnefaglige undersøgelse bliver et dynamisk værktøj, hvor undersøgelsesprocessen betragtes som et stykke socialt arbejde i sig selv. Samtidig skal resultatet sikre, at den rigtige indsats for barnet og familien bliver iværksat. Målet er dermed at sikre, at den børnefaglige undersøgelse er omdrejningspunktet og fundamentet for det socialfaglige arbejde i forhold til udsatte børn og unge. Arbejdet med opkvalificering af den børnefaglige undersøgelse, indeholder en række fokuspunkter: Udarbejdelse af kriterier for den gode børnefaglige undersøgelse. Præcisere arbejds- og kompetencefordelingen mellem Forvisitation og Bagland i forhold til den børnefaglige undersøgelse (jf. også udviklingsplan 3) herigennem sikre at der udvikles klare kriterier for, hvornår der skal og ikke skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse Udarbejdelse af klare kriterier for, hvornår der er tilstrækkelige oplysninger til at påbegynde en børnefaglig undersøgelse. 19

14 Udarbejdelse af klare kriterier for, hvornår det er relevant at opdatere en børnefaglig undersøgelse Udvikle og gennemføre uddannelsesprogram for alle rådgivere, fagkoordinatorer og ledere, samt kompetenceplan for den enkelte rådgiver, der styrker arbejdet med børnefaglige undersøgelser. Udarbejdelse af kvalitetskriterier og indikatorer vedr. den børnefaglige undersøgelse. Opfølgningen på disse indikatorer, skal ske i forbindelse med ledelsestilsynet, jf. udviklingsplan 2, tema 1 vedr. ledelsestilsyn. Opkvalificering af arbejdet med børnefaglige undersøgelse, idet ICS og DUBU skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af alle børnefaglige undersøgelser. Jf. også Udviklingsplan 5 om Ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring, der indgår som led i implementeringsstrategien for at sikre kvalitet i den børnefaglige undersøgelse Der udarbejdes en rettidig børnefaglig undersøgelse i alle sager, hvor et barn/en ung måtte have behov for særlig støtte Barnets/den unges behov belyses på sådan en måde, at både problemer og ressourcer hos barnet/den unge, myndighedsindehaveren og netværket afdækkes ved anvendelse af ICS og tragtmodellen i undersøgelsen Undersøgelsen afsluttes hurtigst muligt og senest 4 måneder efter, at forvaltningen er blevet opmærksom på, at der kan være behov for særlig støtte Børnefaglige undersøgelser opdateres, når dette er relevant Ad. 2. Handleplaner Status Ankestyrelsens undersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne- og ungeområde har vist, at i de tilfælde hvor der er udarbejdet en handleplan, er kvaliteten af handleplanen generelt god. Dog viser undersøgelsen også, at Esbjerg Kommune har udfordringer i forhold til at få udarbejdet handleplaner i alle sager samt at bruge handleplanerne som et aktivt og dynamisk redskab. Samlet set er udfordringerne, at: Der ikke udarbejdes handleplaner i alle sager, hvor der træffes afgørelse om en foranstaltning Handleplanen ikke altid udformes, inden der træffes afgørelse Der mangler revidering og opfølgning på handleplanernes beskrivelse af formål med indsatsen og konkrete mål for barnet og den unge Set i sammenhæng med manglende børnefaglige undersøgelser er der risiko for, at handleplanerne udarbejdes på et utilstrækkeligt grundlag Mål Esbjerg Kommune ønsker, at handleplanen er et dynamisk samarbejdsredskab, der kan være med til at kvalificere samarbejdet mellem rådgiver, barnet, barnets familie og tilbuddet. I forlængelse heraf er det målet, at barnet/den unge får det rette tilbud om støtte; at mål og delmål i handleplanen er beskrevet og udtrykt tydeligt, så handleplanen bliver et brugbart værktøj i opfølgning, samt at rådgiverne har de nødvendige redskaber til at udarbejde kvalificerede handleplaner. 20

15 Tema 1: Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på ensartet, god sagsbehandlingspraksis Dette tema indeholder følgende fokuspunkter: Beskrivelse af de nuværende redskaber og tiltag, der understøtter udarbejdelsen af handleplaner Udarbejdelse af kvalitetskriterier og indikatorer for den gode handleplan Udvikling af tiltag, rammer og strukturer, der fremmer handleplansarbejdet Udarbejdelse af retningslinjer vedr. udlevering af handleplaner til børnene og deres familier samt til de sociale tilbud Udvikle og gennemføre uddannelsesprogram og kompetenceplan for den enkelte rådgiver og den faglige ledelse, der styrker skriftlig fremstilling således at handleplaner fremstår konkrete og operationelle. Plan for hvordan det sikres, at handleplaner udarbejdes i nye og gamle sager Der udarbejdes en handleplan i alle sager, hvor der træffes afgørelse om en foranstaltning Barnet får den rette støtte i forhold til de behov, der er beskrevet i den børnefaglige undersøgelse Handleplanerne lever indholdsmæssigt op til de lovgivningsmæssige krav, jf. SEL 140, herunder udarbejdes handleplanen inden foranstaltningen iværksættes Tema 2: Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på systematisk opfølgning Under dette tema behandles følgende punkter: Sikring af fælles forståelse mellem Myndighed og Tilbud vedr. arbejdet med handleplaner, herunder SMART mål (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk, Tidsbestemt) fx via temadag fulgt op af regelmæssige brush-up møder. Udarbejdelse af praksiseksempler på SMART mål Udarbejdelse af retningslinjer i forhold til opfølgning og revidering af handleplaner Udarbejdelse af retningslinjer for brugen af handleplaner i det personrettede tilsyn Handleplanerne udarbejdes i overensstemmelse med SMART mål Handleplanerne følges op med afsæt i en fyldestgørende og konkret opfølgning Tema 3: Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på inddragelse Udarbejdelse af retningslinjer for inddragelse af barnet og familien i handleplansarbejdet Handleplanen udarbejdes i et tæt og dynamisk samspil med barnet og familien Tema 4: Effektstyring 21

16 Vision og strategi for styring med afsæt i viden om effekten af handleplaner for barnet/den unge Der sker en systematisk opfølgning med henblik på vurdering af, om indsatsen har den ønskede effekt. Som en del af aftalen mellem myndighed og tilbud er der indlagt aftaler om hvordan tilbud kan forsyne myndighed med data der kvalificerer synliggørelsen af effekten af de afsatte mål. Udover ovenstående temaer vil handleplaner også have fokus i de tre udviklingsplan vedr. Ledelsestilsyn, inddragelse af barnet/den unge, og ICS. Ad. 3. Inddragelse af børn og unge og deres familier i sagsbehandlingen Status Ankestyrelsens undersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne- og ungeområdet har vist, at der ikke i tilstrækkelig grad gennemføres børnesamtaler, og at børnene, de unge og deres familier ligeledes ikke inddrages i tilstrækkelig grad i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse og handleplaner. Esbjerg Kommune har fra sommeren 2012 ansat en supervisor som blandt andet har til opgave at supervisere og undervise i børnesamtaler. Nedenstående aktiviteter skal tilpasses de tiltag, som supervisoren har planlagt. Mål I forlængelse af SEL 47 og 48 har Esbjerg Kommune som mål, at forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge inddrages i alle stadier af den løbende sagsbehandling. Det følger af målsætningen, at familierådgiveren forud for ethvert sagsbehandlingsmæssigt skridt drøfter dette med forældremyndighedsindehaveren og det barn eller den unge, som sagsbehandlingen vedrører. Formål At sikre hensynet til retssikkerheden for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge At sikre at barnets eller den unges synspunkter altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed At sikre at børnesamtalen gennemføres i forbindelse med alle afgørelser vedr. foranstaltninger, når der er grundlag herfor Følgende temaer behandles: Plan for hvordan det sikres at rådgivere ved, hvorfor det er vigtigt og gavnligt at inddrage børn, unge og familier i sagsbehandlingen, samt at de ved hvordan dette gøres i forbindelse med det konkrete sagsbehandlingsarbejde Udarbejdelse af kriterier for den gode inddragelse af børn og unge, herunder udarbejdelse af redskaber til inddragelse af børn og unge tilpasset deres alder Temaer fra supervisionen omkring samtale og dialog med familie og barn/den unge skal tilgå fælles læring (jf. 22

17 også særskilt udviklingsplan for sparring) Barnets/den unges holdning inddrages i overensstemmelse med alder og modenhed Der er udarbejdet kriterier for den gode inddragelse af børn og unge. Kriterierne er tilpasset relevante alderstrin. Ad. 4. Afslutning af sager Status Esbjerg Kommune har ikke retningslinjer for afslutning af sager. Det betyder, at: Der er uensartet praksis for, hvornår og hvorfor sager afsluttes Der mangler sikring af, at sager afsluttes på et kvalificeret grundlag. I praksis vil det sige, at sager afsluttes uden den fornødne opfølgning, eller fordi der ikke er blevet iværksat foranstaltninger. Der er dermed risiko for, at børn og unge ikke får den nødvendige støtte og hjælp. Mål Esbjerg Kommune ønsker, at der er en tydelig sammenhæng mellem mål i handleplanerne, opfølgning, tilsyn og afslutning af sager. Esbjerg Kommune har som mål, at sager først afsluttes, når formålet i henhold til handleplanen er opfyldt, eller når indsatsen er afsluttet. Retningslinjer for, hvordan og hvornår en sag afsluttes, herunder retningslinjer for inddragelse af barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren samt samarbejdspartnere Udarbejdelse af kriterier for den gode afslutning af sager, herunder udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelse vedr. anvendelsen af DUBU ift. afslutning af sager Præcisering af arbejdsfordelingen mellem Forvisitation og Bagland vedr. åbning af gamle sager Der er sammenhæng mellem målene i handleplanerne, opfølgning, tilsyn og afslutning af sager Afslutningen af sager er ensartet på tværs af Myndighed og i overensstemmelse med besluttede kriterier for hvordan sager afsluttes Afslutningen af sager sker rettidigt Ad. 5. ICS som fælles faglig metode Status Esbjerg Kommune har siden januar 2010 haft ICS som socialfaglig metode for kommunens sagsbehandling på 23

18 børne- og ungeområdet. Kommunen har uddannet en række superbrugere i metoden, og rådgiverne er blevet undervist heri. Ligeledes er redskaber, retningslinjer og skabeloner for den børnefaglige undersøgelse samt handleplanen udarbejdet efter ICS. Task Forcens undersøgelse viser at selvom ICS er indarbejdet som struktur for de dokumenter rådgiverne bruger, er det ikke alle rådgivere der har eksplicit forståelse for tankegangen i ICS. Det giver sig blandt andet til udtryk i manglende netværksinddragelse. Mål Esbjerg Kommune ønsker med ICS at opnå en systematisk og helhedsbetragtning i sagsbehandlingen, samt at styrke inddragelsen af det enkelte barn eller den unge og forældrene i sagsbehandlingen. Det er et mål, at alle rådgiver kender til og anvender ICS som socialfaglig metode. Følgende temaer er i fokus: Udarbejdelse af vision og mål med ICS som socialfaglig metode. På baggrund heraf gennemføres uddannelsesprogram og kompetenceplan for såvel rådgivere som ledelsen. Udvikling af metoder og praksis der kan understøtte implementering af ICS og DUBU i forhold til arbejdet med børnefaglige undersøgelser, handleplaner og opfølgning, afslutning af sager mm. Metoderne kan fx bestå i udvikling af superbruger-rollen, men kan også være andre tiltag, fx introduktionsforløb i ICS for nye medarbejdere samt opbygning af læringsprogram med henblik på at sikre vedligeholdelse og opkvalificering af ICS som fælles metode. Alle rådgivere kender og anvender ICS som fælles metode og metodik i alle relevante led i sagsbehandlingen, herunder arbejdes systematisk med de teoretiske tilgange. 24

19 Udviklingsplan 5: Ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring Status Task Forcens undersøgelse af Esbjerg Kommunes myndighedsopgaver på området for børn og unge viser at medarbejderne på området: Mangler mulighed for ledelsesmæssig og faglig sparring Har begrænset adgang til tværfaglig viden. Hvad angår det faglige ansvar er det i høj grad placeret decentralt hos det enkle team. Undersøgelsen konkluderer, at det kan give en sårbarhed, at kvaliteten af sagsbehandlingen i høj grad afhænger af sammensætningen af rådgivere det enkelte team i forhold til erfaring og stabilitet. Undersøgelsen viser endvidere, at det kun er ved de mest komplicerede sager, at der er mulighed for tværfaglig sparring, og at der kan være ventetid på denne sparring Mål Esbjerg Kommune har som mål, at Familie- & Forebyggelsesområdet er kendetegnet af en stærk faglighed og høj faglig standard i arbejdet. Det følger, at ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring vægtes højt med det formål at styrke medarbejdernes faglige niveau, kompetencer og engagement i forhold til sagsbehandlingen. Tema 1: Udvikling af teamet Teamet udgør en krumtap i den faglige, kollegiale og ledelsesmæssig sparring, idet det er det fora hvor fagkoordinatorer kan arbejde med teamets faglighed mm., ligesom teamet er et centralt læringsrum for rådgiverne. I denne sammenhæng forestår der en udviklingsopgave i forhold til at definere fx teamets organisering (herunder mødekadence, mødeform, ansvarsfordeling, dagsorden for møder) opgaver og ansvar, herunder hvilke temaer for faglig sparring der behandles og hvordan dette gøres kultur og værdier sikring af effektiv kommunikation mm. Teamet organiseringen følger de beslutninger som træffes herom. Ledelse, fagkoordinatorer og rådgivere oplever at teamene understøtter og fremmer kvalitet i sagsarbejdet. Kommunikationen i teamet er effektiv. Tema 2: Model for sparring fra distriktsledelsen, fagkoordinatorer og supervisor Model for sparring fra distriktsledelsen, fagkoordinator og supervisor. Som led i denne model kan der fx udarbejdes arbejds-/funktionsbeskrivelse for rådgivere og for teamet, så der konkret kan sættes mål for god praksis med henvisning til det ønskede funktionsniveau. Beskrivelsen skal bl.a. indeholde fælles værdisæt for 25

20 Myndighed samt beskrive forventninger til Den gode socialrådgiver fagligt, socialt, metodisk, arbejdsmiljømæssigt osv. Arbejdsbeskrivelsen udgør et centralt styringsredskab i forbindelse med den ledelsesmæssige sparring. rammer for hvornår og hvordan og om hvad rådgivere kan få sparring fra henholdsvis fagkoordinatorer, supervisor og distriktsledelsen både individuelt og kollektivt (fx P-møder). model for hvordan videndeling sker, således at læring hos den enkelte rådgiver og hos det enkelte team fører til fælles læring hos alle rådgivere/teams. (denne opgave varetages pt. af supervisoren og fagkoordinatorer, og det vil være naturligt at tage afsæt i deres arbejde) Distriktsledelsens, fagkoordinatorernes og superviorens funktionsbeskrivelse skal tilpasses, således at de understøtter modellen for sparring. Udvikle og gennemføre uddannelses og kompetenceplan for fagkoordinatorer og distriktsledere, der klæder dem på til at varetage modellen for sparring. Udvikle og gennemføre uddannelses og kompetenceplan for rådgivere, der klæder dem på til at modtage sparringen i overensstemmelse med modellen for sparring. Sparring fra ledelsen, fagkoordinatorer og supervisor styrker medarbejdernes faglige niveau og kompetencer i forhold til sagsbehandlingen Rådgivere oplever at sparring fra ledelsen, fagkoordinatorer og supervisorer er brugbar, tilstrækkelig og tilgængelig. Ledelsen og fagkoordinatorerne efterlever den fælles model for sparring, dvs. at sparring fungerer efter samme model på tværs af distrikterne. Tema 3: Kollegial sparring mellem rådgivere Udvikling af redskaber og sparringskultur der understøtter kollegial, faglig sparring udover sparringen i teamet Rådgivere har en fælles faglig sparringskultur Rådgiverne oplever at de modtager og giver god og brugbar faglig kollegial sparring Tema 4: Tværfaglig sparring Udarbejdelse af redskaber så TVÆRS Myndighed og TVÆRS Distrikt samarbejdet kan bidrage direkte til tværfaglig sparring i forbindelse med den konkrete sagsbehandling Udarbejdelse af oversigt over interne (fx PPR, PCBU, juridiske kompetence) og eksterne (fx SISO, VISO) sparringspartnere, samt retningslinjer for, hvordan disse inddrages i forbindelse med den konkrete sagsbehandling Hver enkelt medarbejder og fagområde tager ansvar for egen medvirken til at skabe optimale løsninger fagligt og tværfagligt 26

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) 1. Indledning På baggrund af budgetstyringsanalysen og de heraf afstedkomne anbefalinger fra BDO, er følgende

Læs mere

FAMILIEAFDELINGENS UDVIKLINGSPLAN. Senest revideret 15.07.2014

FAMILIEAFDELINGENS UDVIKLINGSPLAN. Senest revideret 15.07.2014 FAMILIEAFDELINGENS UDVIKLINGSPLAN Senest revideret 15.07.2014 1 Udviklingsplan i Familieafdelingen i Halsnæs Kommune. I det følgende skitseres Halsnæs Kommunes udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Århus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +!

Århus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +! " #$% &'(% )%* * % % %+ % $ $, % + # -./, & 0 + /+-1,-2 * '/% / % $$% &', (% )3 + % + 4 # 34 3 # 5 + & 3%$ 6+ 7 3 #+ #*, + 0/ +% $* 8$%-2 * * 9$, / -2 +0 :3 + ' ;, %* (% ):/))/93 / -1 :

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Notat. Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen. Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager

Notat. Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen. Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager Notat Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager Maj måned 2010 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 FORMÅL... 3 3 METODE... 3 3.1 Opstartsmøde...

Læs mere

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål...

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Når implementering sættes på den kommunale dagsorden erfaringer fra Esbjerg Kommunes Børn & Kultur Forvaltning

Når implementering sættes på den kommunale dagsorden erfaringer fra Esbjerg Kommunes Børn & Kultur Forvaltning Når implementering sættes på den kommunale dagsorden erfaringer fra Esbjerg Kommunes Børn & Kultur Forvaltning DIN Gå-hjem-møde 21.januar 2015 Sofie Valbjørn: soval@esbjergkommune.dk, 23 24 56 05 Mette

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

11. marts 2013 Rapport. Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune

11. marts 2013 Rapport. Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune 11. marts 2013 Rapport Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Formål 3 1.2. Sager omfattet af

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Varde Kommune Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie

Varde Kommune Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie Varde Kommune Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie 19. august 2015 1. Baggrund KL s Konsulentvirksomhed (KLK) gennemførte i 2012-2013 en analyse i Børn, Unge og Familie. Analysen havde fokus på sagsbehandlingen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Handleplanen Den aktuelle handleplan består af de 15 oprindelige aktiviteter plus yderligere 9 aktiviteter, der er føjet til

Læs mere

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere