IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050
|
|
- Philippa Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050
2 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs Klimaplan Abstrakt og konklusion: Dette notat udgør en konsekvensvurdering af at tilføje et CCS anlæg med CO 2 -lager i undergrunden til IDAs Klimaplan Analyserne peger på, at et sådant anlæg ikke er en hensigtsmæssig måde at reducere CO 2 -udslippet på. Der vil være andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede målsætninger om miljø, forsyningssikkerhed og grøn vækst. Årsagen er, at CCS anlæg er forbundet med meget store anlægsomkostninger med lange levetider. Derfor kræves det (selvom der regnes med en lav realrente på 3%), at et CCS anlæg placeres ved et stort kraft/varme værk med en meget høj benyttelse, for at der tilnærmelsesvis kan skabes økonomi i projektet. Omvendt går IDAs Klimaplan 2050 ud på at reducere de centrale kraft/varme-værkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el-besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.m. Der eksisterer derfor ikke kraft/varme-værker i IDA klimaplanen, der tilnærmelsesvis har den benyttelse som forrentningen af et CCS anlæg fordrer. Analyserne omfatter også en vurdering af konsekvenserne af at lade et kraft- og kraft/varme anlæg køre med en benyttelse på timer/år aht. CCS anlægget. Analyserne viser dog, at dette har en række negative afledede konsekvenser ift. til det samlede systems effektivitet og evne til at handle el på Nordpool. Heller ikke i denne situation er der såedes økonomi i et CCS anlæg. Dette skal sammenholdes med, at der jf. de øvrige analyser i Klimaplanen findes andre alternativer med lavere omkostninger, som passer bedre ind i den samlede strategi og målsætninger. På langt sigt i 2050, hvor IDA klimaplanen er overgået til 100% VE vil et CCS anlæg principielt kunne lave sink, dvs. en negativ CO 2 -reduktion, selvom dette vil have store omkostninger. Man skal dog være opmærksom på, at dette vil øge presset på de i forvejen begrænsede biomasse-ressourcer. Desuden vil det i denne situation skulle overvejes om kulstoffet fra afbrænding af biomasse med fordel vil skulle anvendes ved produktion af f.eks. metanol eller andre lignede brændsler. Data og forudsætninger I dette notat analyseres konsekvenserne af at tilføje et anlæg der kan lagre CO 2 i undergrunden (CCS-anlæg - Carbon Capture and Storage) til IDAs Klimaplan Analyserne er foretaget med udgangspunkt i det planlagte anlæg ved Nordjyllandsværket, hvor CO 2 -lageret forefindes i umiddelbar nærhed af kraftværket, hvilket er afgørende for omkostningerne. Skulle lageret f.eks. placeres offshore i Nordsøen vurderer Vattenfall, at omkostninger vil forøges med en faktor På Nordjyllandsværket (NJV3) vil egetforbruget af el iflg. Vattenfall blive lidt mere end fordoblet primært på grund af kompression af CO 2. Derudover vil der komme en nedgang i elproduktionen ved at der tages damp ud af turbinen for at drive CC processen. CCS anlægget vil resultere i en 90 % reduktion i CO 2 -udslip ved en nedgang i el-produktionen fra 372 MW til 301 MW. Samtidig vil fjervarme-produktionen dog kunne øges. 1 De faglige notater udarbejdes af forskellige eksperter i forbindelse med klimaprojektet og afspejler ikke nødvendigvis IDAs holdninger 1
3 Tekniske data og anlægspris er baseret på input fra Vattenfall bortset fra drifts & vedligeholdelse (D&V), som ikke har været oplyst. Her er de årlige D&V derfor sat til 2% svarende til tilsvarende anlæg (f.eks. kraftværker). De tekniske forudsætninger fremgår af tabel 1, hvoraf også konsekvenserne af at producere 1 TWh el hhv. med og uden CCS er udregnet. Som det ses kræver produktion af 1 TWh el et større kulforbrug med et CCS anlæg end uden. Til gengæld reduceres CO 2 -emissionen med netto 0,638 Mton pr. 1 TWh elproduktion. I en livscyklus-analyse vil reduktionen ikke være helt så stor som her angivet, idet fremskaffelse og transport af kul frem til kraftværket i sig selv giver anledning til en CO 2 - emission, som vil øges, når der skal skaffes ekstra kul til energi til CCS anlægget. Denne effekt er ikke medtaget her, idet den generelt ikke er medtaget i analyserne i klimaplanen. Hvis effekten heraf blev medtaget ville CO 2 -udledningen til fremskaffelses og transportfasen stige ca. 20% i forhold til referencesituationen afhængigt af, hvor effektivt et anlæg der er tale om, og dermed hvor meget ekstra brændsel der skal bruges. Det er ej heller inkluderet i beregningerne, hvis CO 2 -lageret lækker CO 2 p kort eller lang sigt. Det bemærkes endvidere, at det ikke har været muligt at indhente data om, hvordan CCS påvirker regulerbarheden af kraftværket. Der tænkes her på, at tilføjelsen af et CCS anlæg eventuelt rent teknisk vanskeliggør kul-kraftværkets evne til at ændre produktion i takt med behovet. Tabel 1, Forudsætninger for CCS-anlæg baseret på data for Nordjyllandsværket: Uden CCS Elproduktion 372 MW Kul-forbrug (47% el-nyttevirkning) 792 MW CO2-emission 100% Med CCS 301 MW 792 MW 10% Konsekvens ved produktion af 1 TWh el Uden CCS Med CCS Elproduktion Kulforbrug (47% elnyttevirkning) Ekstra kulforbrug CO2-emission (0,342 Mton/TWh)*) 1,00 TWh 2,13 TWh 0,728 Mton 1,00 TWh 2,63 TWh 0,50 TWh 0,900 Mton CCS (90% reduktion) Netto CO2-emission CO2-reduktion med CCS *) svarer til 95 kg CO2/GJ kul 0,728 Mton -0,810 Mton 0,090 Mton 0,638 Mton Økonomiske data: Anlægsomkostninger i alt 3 mia.kr. fordelt på 1,7 mia.kr. til CCS anlæg med en levetid på 25 år og 1,3 mia.kr. til lager og rørledninger med en levetid på 50 år. D&V årligt 2% af anlægsinvestering. 3% realrente Udover tabellens omkostning til selve CCS anlægget får systemet også en kapacitets omkostning, idet CCS anlægget lægger beslag på en el-effekt svarende til 71 MW. Denne omkostning kan med udgangspunkt i IDAs Klimaplans investerings-omkostninger værdisættes til ca. 50 mio.kr./år. Dette beløb kan fremkomme enten ved at bygge et ekstra stykke kulfyret dampturbineværk med dages priser på 10 mio.kr./mw en levetid på 30 år og en fast D&V på 2%. Eller der kan i fremtiden investeres i et brændselscelleanlæg til 6 2
4 mio.kr./mw men med en højere driftsomkostning på 6%. I begge tilfælde bliver ekstraomkostningen som nævnt 50 mio.kr./år. Analyse og alternativer I det følgende er der regnet på en tilføjelse af CCS anlægget til klimaplanen i 2 situationer. I det ene tilfælde ændres der ikke på driften af de centrale kraft- og kraft/varmeværker i forhold til klimaplanen. I dette tilfælde vil et konkret CCS anlæg på et konkret værk ikke kunne benyttes i særligt mange timer pr. år. I den anden situation sættes det konkrete værk til at producere grundlast (8.000 timer/år) for derved at udnytte anlægsinvesteringen fuldt ud. I dette tilfælde får driften afledede konsekvenser for systemets evne til at handle el med udlandet samt evnen til integrere vindkraft. I det sidste tilfælde er det valgt at indregne den fulde omkostning på 50 mio.kr./år til den el-kapacitet, som CCS anlægget beslaglægger (8.000 timer/år). I det første tilfælde er det valgt at regne med 30 mio.kr./år idet der i højere grad er tale om reserve-kapacitet, som må forventes at kunne fremskaffes billigere. Situation 1: Fastholdt drift af centrale kraft/varme-værker Benyttelsestiderne for centrale kraft/varmeværker som Nordjyllandsværket er vurderet med udgangspunkt i klimaplanens scenarier for år 2015, 2030 samt I disse scenarier er hoved-idéen at neddrosle afbrændingen af fossile brændsler gennem anvendelse af vindkraft, varme-besparelser samt geotermi og solvarme mm. Desuden ændres værkerne over tid til værker med bedre el-nyttevirkninger delvist baseret på brændselsceller. Den gennemsnitlige benyttelsestid på de centrale kraft/varmeværker er i dette scenario faldende over årene fra timer i 2015 via timer i 2030 til i Den sidste relativt lave benyttelsestid er i god samklang med anvendelse af brændselsceller, hvis levetid er meget afhængig af benyttelsestiden. Hvad angår den konkrete placering af Nordjyllandsværket ved Aalborg er disse tal endnu mindre idet Aalborg har en relativ stor andel af affaldskraftvarme samt industriel overskudsvarme fra cementproduktionen. Her er der imidlertid regnet med udgangspunkt i et gennemsnitligt værk. I Energistyrelsens reference er de tilsvarende benyttelsestider timer i 2015 faldende til timer i I Energistyrelsens reference er i disse benyttelsestider indregnet handel med el. Det samme gælder IDA klima-planen. Det økonomiske resultat er udregnet i tabel 2 (se næste side). I tabellen er omkostningerne udregnet i form af årlige afskrivninger på anlæg samt driftsudgifter i form af øget kulforbrug samt drift og vedligeholdelse af CCS anlæg og lager. Desuden er som nævnt indregnet en omkostning til kompensation for den el-kapacitet CCS anlægget beslaglægger. Indtægterne er udregnet i form af en sparet CO 2 -emission svarende til handelsomkostningen på 225 kr./ton. Som det fremgår overstiger omkostningerne langt indtægterne og CO 2 -reduktionens-prisen stiger fra 360 kr./ton i 2015 til over 900 kr./ton i Det er i den forbindelse afgørende at være opmærksom på, at afskrivningen af rør og lager forudsætter at anlægget eksisterer i 50 år. Dvs. at der geninvesteres i CCS anlægget efter 25 år. Man kan altså ikke blot vælge at køre anlægget i de første år og så lukke det senere. I så tilfælde bliver omkostningen til afskrivninger af rør og lager meget højere i de første år. Drives anlægget i 50 år med de i tabellen nævnte forudsætninger bliver det akkumulerede underskud i størrelsesordnen 7 mia.kr. Det skal ses i forhold til en anlægsinvestering på 3 mia.kr. 3
5 Tabel 2, Omkostninger ved CCS i scenarierne i IDAs Klimaplan Benyttelsestider Elproduktion Ekstra kulforbrug CO2-reduktion timer 1,376 TWh 0,688 TWh 0,878 Mton timer 0,967 TWh 0,484 TWh 0,617 Mton timer 0,446 TWh 0,223 TWh 0,285 Mton Kulforbrug (31,1 kr/gj = 112 Mkr./TWh) 1,7 mia.kr. til CCS anlæg, levetid på 25 år 1,3 mia.kr. lager og rør, levetid 50 år. Drifts&V.: årligt 2% af anlægsinv. Kraftværkskompensation Omkostninger sum 77 mio.kr./år 98 mio.kr./år 51 mio.kr./år 30 mio.kr./år 316 mio.kr./år 54 mio.kr./år 98 mio.kr./år 51 mio.kr./år 30 mio.kr./år 293 mio.kr./år 25 mio.kr./år 98 mio.kr./år 51 mio.kr./år 30 mio.kr./år 264 mio.kr./år Indtægter (225 kr/ton CO2) 198 mio.kr./år 139 mio.kr./år 64 mio.kr./år Nettoresultat mio.kr./år mio.kr./år mio.kr./år CO2-reduktionspris (kr/ton) 360 kr./ton 475 kr./ton 926 kr./ton I 2050 energisystemet opstår den situation, at biomasse forbruget stiger, hvis der implementeres CCS i IDAs Klimaplan. Dermed vil selvforsynings-muligheden med energi være yderligere under pres, og det kan være nødvendig at lave yderligere reduktioner i biomasse til fly-brændsel, industrien, materialefremstilling eller i el- og varmeproduktionen. Desuden kan der være andre alternative anvendelser af biomassen, der er mere effektive eller mere nødvendigt. Situation 2: Ændret drift til grundlast på kraft/varme-værk med CCS Som det fremgår af ovennævnte resultater er benyttelsestiden afgørende i et CCS anlægs økonomi pga. de store anlægsinvesteringer og lange levetider. Derfor er der i det følgende regnet på konsekvenserne, hvis man valgte at lade anlægget køre grundlast timer/år i hele lagerets levetid. Dette kræver imidlertid, at man ift. IDAs Klimaplan 2050 ændrer produktionen på det af de centrale kraft/varme-værker, hvor CCS anlægget placeres. Konsekvenserne er vurderet ved at sammenligne energisystemanalyser af klimaplanen hhv. med og uden en sådan ændret driftsform. Desuden er der foretaget en tilsvarende sammenligning, hvis et CCS anlæg indplaceres i Energistyrelses reference fremskrivning. Udskrifter af samtlige af disse analyser er vedhæftet som appendiks III og hovedresultaterne er vist og sammenlignet i appendiks I og II. Det skal bemærkes, at det af model-tekniske årsager (på EnergyPLAN modellen) ikke har været muligt at adskille fjernvarmeproduktionen fra det konkret kraft/varme-værk med CCS anlæg fra resten af fjernvarmeproduktionen på de store kraft/varme-værker. Det betyder, at de negative konsekvenser i resten af energisystemer er en smule undervurderet i årene 2030 og Der er således tale om minimumsomkostninger for disse år. Resultaterne ved grundlast er opsummeret i tabel 3. Som det fremgår overstiger omkostningerne indtægterne med mio. kr./år, afhængig af, om det anvendes i IDA 2015, IDA 2030 eller IDA CO 2 -reduktionsomkostingerne falder ved grundlast og er på kort sigt 500 kr./ton og på lang sigt 320 kr./ton (Dog med det forbehold, at der som nævnt er tale om minimumsomkostninger). 4
6 Tabel 3, Omkostninger ved CCS i scenarierne i IDAs Klimaplan 2050 ved ændret drift til grundlast *) *) Benyttelsestider på CCS anlæg CO2-reduktion på CCS anlæg Ekstra brændselsforbrug i system Ændret el-handel (øget eksport) CO2-forøgelse i system (excl. CCS) timer 1,95 Mton/år 2,39 TWh/år 0,19 TWh/år 0,79 Mton timer 1,95 Mton/år 1,66 TWh 0,29 TWh 0,67 Mton timer 1,95 Mton/år 1,33 TWh 0,43 TWh 0 Mton Øget brændselsforbrug i system Øget d&v i system 1,7 mia.kr. til CCS anlæg, levetid på 25 år 1,3 mia.kr. lager og rør, levetid 50 år. D&V.: årligt 2% af anlægsinv. Kraftværkskompensation Omkostninger sum 365 mio.kr./år 16 mio.kr./år 98 mio.kr./år 51 mio.kr./år 50 mio.kr./år 640 mio.kr./år 154 mio.kr./år 17 mio.kr./år 98 mio.kr./år 51 mio.kr./år 50 mio.kr./år 430 mio.kr./år 282 mio.kr./år 26 mio.kr./år 98 mio.kr./år 51 mio.kr./år 50 mio.kr./år 567 mio.kr./år Indtægter (225 kr./ton CO2) Ændret el-handel i system Indtægter sum 262 mio.kr./år 322 mio.kr./år 288 mio.kr./år 29 mio.kr./år 317 mio.kr./år 439 mio.kr./år -58 mio.kr./år 381 mio.kr./år Nettoresultat mio.kr./år mio.kr./år mio.kr./år CO2-reduktionspris (kr/ton) 500 kr./ton 313 kr./ton 321 kr./ton *) For årene 2030 og 2050 er effekten af fastholdt produktion (af model-tekniske årsager) undervurderet. Der er derfor her tale om minimums-omkostninger. De reelle omkostninger vil være større. Appendiks I viser resultaterne i en række grafer. Den første side sammenligner årlige indtægter og udgifter i de tre analyserede alternativer. I den øverste figur ses resultaterne med fastholdt driftsform. Som det fremgår er anlægsomkostninger m.v. afgørende i denne situation. De to næste figurer viser resultatet hvis driftsformen ændres til timer/år for hhv. IDA s klimaplan 2050 og referencen. I dette tilfælde er det de afledede brændselsomkostninger i systemet der bliver afgørende. På den efterfølgende side er CO 2 -reduktionesomkostningerne vist og sammenlignet med CO 2 - handelspriser. Igen skal det bemærkes, at der for årene 2030 samt 2050 i de to nederste tilfælde er tale om minimumsomkostninger. 5
7 Appendiks I, Grafer med resultater ved implementering af CCS Udgifter og indtægter ved samme benyttelsestid, mio. DKK/år Sparet CO2-omk. Kraftværkskompen. CCS anlæg og drift Øget brændsel 0 Udg. Indt. Udg. Indt. Udg. Indt. IDA 2015 IDA 2030 IDA Udgifter og indtægter ved grundlast, mio. DKK/år Udg. Indt. Udg. Indt. Udg. Indt. Sparet CO2-omk. Ændret elhandel i system Kraftværkskompen. CCS anlæg og drift Øget D&V i system Øget brændsel IDA 2015 IDA 2030 IDA
8 700 Udgifter og indtægter ved grundlast, mio. DKK/år Udg. Indt. Udg. Indt. Udg. Indt. Sparet CO2-omk. Ændret elhandel i system Kraftværkskompen. CCS anlæg og drift Øget D&V i system Øget brændsel Ref 2015 Ref 2030 Ref CO2-reduktionspris ved samme benyttelsestid, DKK/ton CO2 reduktionspris CO2 handelspris 0 IDA 2015 IDA 2030 IDA CO2-reduktionspris ved grundlast, DKK/ton CO2 reduktionspris CO2 handelspris 0 IDA 2015 IDA 2030 IDA
9 CO2-reduktionspris ved grundlast, DKK/ton CO2 reduktionspris CO2 handelspris 0 Ref 2015 Ref 2030 Ref 2050 Appendiks II, Tabeller med resultater ved implementering af CCS 8
10 IDA 2015 Enheder IDA IDA + CCS CCS Ændring Energi&Miljø Kul TWh/år 22,98 24,96 1,98 Olie TWh/år 73,37 73,42 0,05 Ngas TWh/år 30,18 30,64 0,46 Biomasse TWh/år 47,74 47,68-0,06 VE TWh/år 16,49 16,45-0,04 Total TWh/år 190,75 193,15 2,39 Import af el TWh/år 2,62 2,51-0,11 Eksport af el TWh/år 6,47 6,55 0,08 Net-eksport TWh/år 3,85 4,04 0,19 CO2-emission Mton/år 34,47 35,26 1,95-1,16 Økonomi Kul Mkr./år Olie Mkr./år Ngas Mkr./år Biomasse Mkr./år Brændsels i alt Mkr./år 365 D&V Mkr./år CCS anlæg og drift Mkr./år 209 Kraftværkskompen. Mkr./år 50 Omkostninger i alt Mkr./år 640 El-handel Mkr./år CO2-omkostning Mkr./år Indtægter i alt Mkr./år 322 CO2 reduktionspris kr./ton 500 REF 2015 Enheder REF REF + CCS CCS Ændring Energi&Miljø Kul TWh/år 35,04 36,53 1,49 Olie TWh/år 89,47 89,51 0,04 Ngas TWh/år 44,88 45,13 0,25 Biomasse TWh/år 44,65 44,63-0,02 VE TWh/år 10,62 10,62 0 Total TWh/år 224,67 226,42 1,76 Import af el TWh/år 4,67 4,67 0 Eksport af el TWh/år 3,95 3,83-0,12 Net-eksport TWh/år -0,72-0,84-0,12 CO2-emission Mton/år 45,9 46,47 1,95-1,38 Økonomi Kul Mkr./år Olie Mkr./år Ngas Mkr./år Biomasse Mkr./år Brændsels i alt Mkr./år 250 D&V Mkr./år CCS anlæg og drift Mkr./år 209 Kraftværkskompen. Mkr./år 50 Omkostninger i alt Mkr./år 520 El-handel Mkr./år CO2-omkostning Mkr./år Indtægter i alt Mkr./år 285 CO2 reduktionspris kr./ton 396 9
11 IDA 2030 Enheder IDA IDA + CCS CCS Ændring Energi&Miljø Kul TWh/år 15,84 17,89 2,05 Olie TWh/år 44,95 44,92-0,03 Ngas TWh/år 19,63 19,51-0,12 Biomasse TWh/år 45,37 45,22-0,15 VE TWh/år 30,97 30,86-0,11 Total TWh/år 156,74 158,4 1,64 Import af el TWh/år 1,34 1,28-0,06 Eksport af el TWh/år 11,17 11,4 0,23 Net-eksport TWh/år 9,83 10,12 0,29 CO2-emission Mton/år 22,5 23,17 1,95-1,28 Økonomi Kul Mkr./år Olie Mkr./år Ngas Mkr./år Biomasse Mkr./år Brændsels i alt Mkr./år 154 D&V Mkr./år CCS anlæg og drift Mkr./år 209 Kraftværkskompen. Mkr./år 50 Omkostninger i alt Mkr./år 430 El-handel Mkr./år CO2-omkostning Mkr./år Indtægter i alt Mkr./år 317 CO2 reduktionspris kr./ton 313 REF 2030 Enheder REF REF + CCS CCS Ændring Energi&Miljø Kul TWh/år 19,33 21,61 2,28 Olie TWh/år 94,75 94,82 0,07 Ngas TWh/år 39,88 40,25 0,37 Biomasse TWh/år 52,51 51,79-0,72 VE TWh/år 12,02 12,02 0 Total TWh/år 218,5 220,48 2 Import af el TWh/år 9,23 9,14-0,09 Eksport af el TWh/år 1,45 1,4-0,05 Net-eksport TWh/år -7,78-7,74 0,04 CO2-emission Mton/år 41,12 41,99 1,95-1,08 Økonomi Kul Mkr./år Olie Mkr./år Ngas Mkr./år Biomasse Mkr./år Brændsels i alt Mkr./år 236 D&V Mkr./år CCS anlæg og drift Mkr./år 209 Kraftværkskompen. Mkr./år 50 Omkostninger i alt Mkr./år 510 El-handel Mkr./år CO2-omkostning Mkr./år Indtægter i alt Mkr./år 298 CO2 reduktionspris kr./ton
12 IDA 2050 Enheder IDA IDA + CCS CCS Ændring Energi&Miljø Kul TWh/år Olie TWh/år Ngas TWh/år Biomasse TWh/år 107,88 109,21 1,33 VE TWh/år 44,02 44,02 0 Total TWh/år 151,9 153,23 1,33 Import af el TWh/år 0,85 0,8-0,05 Eksport af el TWh/år 15,49 15,87 0,38 Net-eksport TWh/år 14,64 15,07 0,43 CO2-emission Mton/år 0 0 1,95-1,95 Økonomi Kul Mkr./år Olie Mkr./år Ngas Mkr./år Biomasse Mkr./år Brændsels i alt Mkr./år 282 D&V Mkr./år CCS anlæg og drift Mkr./år 209 Kraftværkskompen. Mkr./år 50 Omkostninger i alt Mkr./år 567 El-handel Mkr./år CO2-omkostning Mkr./år Indtægter i alt Mkr./år 381 CO2 reduktionspris kr./ton 321 REF 2050 Enheder REF REF + CCS CCS Ændring Energi&Miljø Kul TWh/år 20,32 22,59 2,27 Olie TWh/år 111,65 111,72 0,07 Ngas TWh/år 33,73 34,06 0,33 Biomasse TWh/år 57,76 57,06-0,7 VE TWh/år 14,51 14,51 0 Total TWh/år 237,96 239,94 1,97 Import af el TWh/år 12,64 12,58-0,06 Eksport af el TWh/år 0,84 0,82-0,02 Net-eksport TWh/år -11,8-11,76 0,04 CO2-emission Mton/år 44,69 45,56 1,95-1,08 Økonomi Kul Mkr./år Olie Mkr./år Ngas Mkr./år Biomasse Mkr./år Brændsels i alt Mkr./år 232 D&V Mkr./år CCS anlæg og drift Mkr./år 209 Kraftværkskompen. Mkr./år 50 Omkostninger i alt Mkr./år 505 El-handel Mkr./år CO2-omkostning Mkr./år Indtægter i alt Mkr./år 286 CO2 reduktionspris kr./ton
13 Appendiks III, Output fra modellering af CCS grundslastscenariet i IDAs Klimaplan
Aalborg Universitet. IDA's Klimaplan Fagligt Notat Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad. Publication date: 2009
Aalborg Universitet IDA's Klimaplan 2050 - Fagligt Notat Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereFrederikshavn EnergiBy version 3
HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen
Læs mereSamfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereMACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereEn række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereCitation for published version (APA): Mathiesen, B. V. (2009). Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi. Fjernvarmen, (10), 44-47.
Aalborg Universitet Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi Mathiesen, Brian Vad Published in: Fjernvarmen Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereIntended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING
Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs merePerspektiver for VE-gas i energisystemet
Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereBÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
Læs mereStrategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis
Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereVattenfall AB. Vattenfall A/S
Vattenfall A/S Danmark Vind knap 1 TWh el, Termisk 6 TWh el og 6 TWh varme. Kraftværker Nordjyllandsværket 698 MW Vind Regionskontor Køge biopillefabrik Vindservice Horns Rev* 160 MW Landvind 213 MW Ensted
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereBiogas og andre biobrændstoffer til tung transport
Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereNotat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder
Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.
Læs mereBORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme
BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereNaturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs mereDet Fremtidige Energisystem
Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereNaturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200
Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereNotat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding
Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98
Læs mereFjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?
Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mere1 Indledning. 2 HMN GasNets høringssvar. Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen. 17. september 2018
Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen Niels From Nordjylland Tel. +45 9682 0404 Mobil +45 2064 6084 nf@planenergi.dk 17. september 2018 Vedrørende: Kommentarer til høringssvar 1 Indledning
Læs mereAmagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..
Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mere