Frivillige medarbejdere. Et hjertesuk. Kærlig hilsen fra Tabitha og Torkild

Transkript

1

2 Betania Kirkecenters Ydre Mission Blåhøj Stationsvej Brande Danmark Bladet videresendes ikke, men tilbagesendes med oplysning om adresseændring Frivillige medarbejdere På skolen har vi den store glæde at have hjælp af 3 frivillige. En pige, der hedder Lea, på 19 år, som kommer fra København. Hun har givet et halvt år af sin tid. Hun hjælper til i børnehaven, hvilket hun er meget glad for. De to andre frivillige er en ung mand og kvinde, der begge er fra Tanzania. Det har været helt fantastisk at se, hvordan de tre har fundet sammen, og alle er til stor hjælp på skolen. Et hjertesuk Vi har to unge piger, som vi i tro har lovet støtte til, så de kunne komme i henholdsvis 8. og 9. klasse her fra januar Den ene af pigerne hedder Irene og hun har begge sine forældre. Hendes far er evangelist, men tjener desværre ikke ret meget og moderen sælger brugt tøj for at tjene til føden. Pigen vil så gerne gå i skole, men forældrene har ikke mulighed for at betale skolepengene. Derfor har de henvendt sig til os for at spørge, om vi kan hjælpe med at betale, så pigen kan komme i 8. klasse. Den anden pige hedder Neema og går i 9. klasse. Neemas mor er alene med tre børn, da faderen har forladt dem og giftet sig med en helt ung kvinde. Faderen lovede Neema, at selvom han forlod dem, ville han altid sørge for at betale hendes skolegang. Men han har ikke holdt det, han lovede, og de hører aldrig noget fra ham. Moderen har desværre ikke noget fast arbejde og har derfor spurgt os, om vi vil hjælpe Neema med hendes skolegang. Vi har sagt ja til at hjælpe begge piger, og håber, at der er nogen, der føler for at tage Irene eller Neema som deres hjertebarn, da pigerne ellers ikke har nogen mulighed for at fortsætte med deres skolegang. Det er så vigtigt at hjælpe sådanne unge piger, så de ikke ender som prostituerede. Det sker desværre alt for ofte, hvis de ingen uddannelse får. Vi føler stor grund til at sige en hjertevarm tak til jer alle, som er med til at bede for arbejdet, som vi står i. Tusind tak for al den økonomiske støtte, som I giver til arbejdet. Må Jesus rigt velsigne og lønne jer for jeres kærlighed til børnene, som desværre altid er de svagest stillede i samfundet. Kærlig hilsen fra Tabitha og Torkild

3 Mission blandt børn og unge i Tanzania Salme 34:8: Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem. Dette skriftsted er meget aktuelt og levende for os. Vi har oplevet englevagt utallige gange de mange år, vi har tjent Herren i Tanzania. En oplevelse lige før jul sidste år bekræftede endnu engang Guds omsorg for sine børn i alle livets situationer... Tabitha og Torkild Jensen NYHEDSBREV MARTS 2007

4 2 Mission blandt børn og unge i Tanzania Kære elskede og trofaste venner Salme 34:8: Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem. Dette skriftsted er meget aktuelt og levende for os. Vi har oplevet englevagt utallige gange de mange år, vi har tjent Herren i Tanzania. En oplevelse lige før jul sidste år bekræftede endnu engang Guds omsorg for sine børn i alle livets situationer. En aften, hvor jeg, Tabitha, var alene hjemme, sad jeg og skrev på computeren. Det var efterhånden blevet sent, så jeg slukkede computeren for at gå ned i stuen og tage en kop kaffe. Netop som jeg rejser mig fra stolen for at gå, kommer der pludseligt en sort slange krybende hen over gulvet lige forbi mine fødder. Jeg siger jer, mit hjerte bankede og jeg gav et ordentligt gisp. Slangen forsvandt ind under mit skrivebord og gemte sig. Til alt held kom Torkild netop hjem, da dette skete, og han hjalp mig med at flytte skrivebordet. Heldigvis fik han den slået ihjel. Det tog lidt tid, før vi havde sundet os, og det kneb med lysten til at gå i seng, idet vores kontor og soveværelse er bygget sammen til et værelse. Jeg tænkte hele tiden: Gad vide, hvor længe den har været inde i huset, og hvor mange gange vi mon har sovet med den liggende under sengen! - puha. Vi har besøg af Tabithas søster Kamma og hendes mand Poul Ejvind. Vi er ude at se grunden til kærlighedshjemmet sammen med Rosabella og John. Tabitha & Torkild Jensen PO.Box 2398 Arusha Tanzania Tlf.: torkild@bol.co.tz Tryk: Brande Bladet Redaktion: Susanne Lundgaard Grafik: Stine Lee Nielsen Hjemmeside: Leif Nielsen Mission blandt børn og unge i Tanzania Betania Kirkecenters Ydre Mission Kasserer: Willy Højgård Søndermarksvej Billund Tlf.: Giro: Bank Reg.: 9712 Konto: Husk at mærke indbetalingen MBU.TZ Adresseændring meddeles til: Inge-Lise & Kaj Jensen Engvang Brande Tlf.: Henvendelse vedr. container: Enok Hansen Sportsvænget Brande Tlf.:

5 Nyhedsbrevmarts Venner på arbejdsferie I begyndelsen af det nye år fik vi besøg af vore venner Berrit og Enok fra Brande. De kom for at hjælpe os med en masse praktisk arbejde bl.a. i forbindelse med de to containere, som vi havde fået fra Danmark i løbet af efteråret. Transporten af begge containere blev betalt af Mellemfolkeligt Samvirke, hvilket er en utrolig stor hjælp i arbejdet. Udstyret, der sendes ud, er hovedsageligt skoleinventar, som er doneret af skoler i Danmark. Det er en stor hjælp økonomisk, da det sparer os for indkøb af stole, borde, tavler, samt meget andet. Det meste af inventaret bliver skilt ad, før det pakkes i containeren, for at få mest muligt med. Enok er ekspert i både at adskille og samle tingene, så vi havde spurgt dem, om de eventuelt ville bruge deres ferie på at hjælpe os med arbejdet i Tanzania, så vi kunne få det hele samlet igen. Berrit hjalp ligeledes med flere ting. Blandt andet syede hun gardiner til vores nye kontorbygning. Det blev bestemt ikke nogen luksusferie, men snarere en arbejdsferie. Masailandet Mirjam har for ganske nyligt besøgt masailandet for at tilse de nye brønde, som vi har hjulpet dem med at få gravet. Kvinderne og børnene bliver altid så glade, når de ser hende, da hun var primus motor under hele perioden, hvor nødhjælpen stod på. Hun bemærkede, at masaierne havde lavet et hegn af tjørnehæk rundt omkring pumperne, så kreaturerne ikke kan komme ind og ødelægge brøndene. Ligeledes besøgte hun begge de skoler, hvor vi har hjulpet med vandforsyning i form af store vandtanke og Vi fik besøg af vore venner Berrit og Enok fra Brande. De kom for at hjælpe os med praktisk arbejde.

6 4 Mission blandt børn og unge i Tanzania tagrender, så man kan opsamle regnvandet fra taget. Til hendes store glæde var disse tanke fyldt til randen, hvilket betyder, at man har drikkevand til en længere periode, forhåbentlig indtil det igen regner. Nødhjælpen, som blev formidlet under den kraftige tørke sidste år, har hjulpet masaierne igennem den svære periode med sult. Nu, efter det har regnet, er det simpelthen så skønt at komme på besøg og se, at deres marker står flot med majs og bønner. Samtidig er der masser af græs til deres kvæg og alle vandhuller er fyldt op. Ja, der er meget at sige Gud tak for. Under Mirjams besøg fortalte masaierne, at man for tiden er plaget af rigtig mange løver, som kommer helt ind på området, hvor de bor. De kommer oftest om natten for at æde deres kvæg. Om aftenen bliver deres kvæg lukket ind i en stor, ca. 2 m høj indhegning lavet af tjørnebuske for at beskytte dem mod de vilde dyr. Men tænk engang, løverne springer bare over hegnet, dræber en ko eller kalv i flokken og med byttet i munden laver de et elegant spring tilbage over hegnet og forsvinder ud i natten. Masaierne har indenfor få måneder dræbt ikke mindre end 13 løver i forsøget på at beskytte deres kvæg. Børnekampagne Torkild og teamet har sammen med gæster fra Danmark været på en børnekampagne i en landsby, der var berygtet for at være et af de værste steder, når det gælder trolddomskraft. Disse rygter fik de bekræftet ved selvsyn allerede den første dag. De havde fået skolens legeplads til at holde møderne på, og den dag de stillede platformen op, hørte de pludselig skrig og råb ovre fra skolen. Til deres store forskrækkelse Under Mirjams besøg fortalte masaierne, at man for tiden er plaget af rigtig mange løver, som kommer helt ind på området, hvor de bor.

7 Nyhedsbrevmarts kunne de se, at lærerne var i færd med at bære flere af børnene ud på græsset. Det viste sig, at disse børn var fyldt af åndsmagter og voldsomt skrigende rullede de rundt på græsset, medens de slog om sig med både arme og ben. Det var et uhyggeligt syn og lærerne stod der og vidste ikke, hvordan de skulle gribe sagen an. Vi følte klart, at Herren havde ledt os til denne landsby, for at vi skulle bringe lys i mørket. Børnemødet startede og enormt mange børn var kommet for at se, hvad der nu skulle ske i deres landsby. Allerede fra første aften blev der vist film. Netop som filmen var startet, begyndte det pludseligt at regne med kæmpestore dråber. Nu var gode råd dyre. Der var ikke tid til at løbe i ly, nej, alle var nødt til at hjælpe hinanden med at få udstyret pakket ned og ind i tørvejr. Alle løb stærkt og var våde helt ind til skindet, inden de var færdige. Næste morgen skinnede solen heldigvis og de tog ned på mødepladsen og fik hele lydanlægget gjort godt rent og sat til at tørre. De fik prøvet anlægget af, og til Guds store ære virkede det hele og de kunne fortsætte. Torkild og teamet siger, at dette blev den bedste børnekampagne nogensinde. Børnene var jublende glade, fordi vi var kommet. Mange både børn og voksne hørte evangeliet og tog imod Jesus som deres frelser. Det var en kampagne, hvor vi alle oplevede at gå i forudberedte gerninger. Tak til alle jer, der beder for os, så vi får kræfter og frimodighed til at forkynde evangeliet for børnene selv i områder med vældige trolddomskunster. Vi tror, at evangeliet vil bryde alle disse mørkets magter, der vil besætte børnene. Vi oplevede flere af børnene give udtryk for, at de ikke længere var bange for troldmanden, for nu var Jesus flyttet ind i deres hjerter. Torkild og teamet har været på en børnekampagne i en landsby, der var berygtet for at være et af de værste steder, når det gælder trolddomskraft.

8 6 Mission blandt børn og unge i Tanzania Gennem gæsters optik Vore gæster, Ruth og Knud Hauge fra Vejle, der deltog på kampagnen, beskrev deres oplevelser på denne måde: Turen startede i bus fra Arusha, hvor vi havde en fra teamet med. Vi skulle køre ca. 400 km på en nogenlunde farbar asfaltvej. Torkild (som var kørt i forvejen med de øvrige fem i teamet) hentede os der, hvor vi blev sat af bussen. Han kørte os det sidste stykke vej ind i bushen på en meget hullet og bumpet vej. Vi stoppede foran et af de bedst udseende huse, hvor vi skulle bo under kampagnen. Det var byens bedste hus, men alligevel meget primitivt. Intet lys på toilettet, og i hele huset var der åbent op til bliktaget, så i de varme middagstimer, kunne vi ikke udholde den kraftige varme, men måtte søge skygge under træerne udenfor huset. Vi følte os sat langt tilbage i tiden. Når vi kom hen til mødepladsen om eftermiddagen, var der allerede ankommet omkring 1000 børn og halvt så mange voksne. Under mødet fortsatte børn og voksne med at strømme til. Dette gentog sig hver eneste dag under hele kampagnen. Vi lagde mærke til, hvordan specielt børnene på de forreste rækker så meget stolte ud over, at de sad et sted, hvor de kunne se alt, hvad der foregik. Om aftenen blev der vist oplysningsfilm om bl.a. aids og også nogle kristne film. Søndag aften sluttedes af med filmen, der hedder Jesu liv. Vi kunne mærke, at folk var med, og ofte kunne der høres et helt brus, når filmen viste noget, som berørte dem. På deres påklædning kunne vi se, at en stor del af tilhørerne var muslimer de var også tydeligt berørt af kampagnens stemning. Søndag formiddag var vi alle til gudstjeneste, hvor vi oplevede noget, vi sent vil glemme. Menigheden havde købt fine gaver til os, selvom de alle var meget fattige. Det kneb med at holde tårerne tilbage, når vi oplevede så stor en offervilje fra nogen, der i forvejen ingenting har. Mandag morgen, lige inden vi skulle køre hjem, kom nogle af de kristne med endnu flere gaver til os; bl.a. nogle sække med majs og kokosnødder. Da vi forlod landsbyen stod folk og vinkede til os. Vore tanker blev formet til en bøn: Hvordan kan alt det, som er blevet sået i disse dage, vandes, så det vokser og bliver klar til høst? Vi blev igen sat på en bus for at køre tilbage til Arusha. Alt gik bare derudad, indtil der pludseligt steg en kraftig røg op fra motoren vi måtte alle ud og stå i den bagende sol. Pyh, det var varmt, måske næsten 40 grader. Heldigvis kom Torkild og teamet bag os og vi blev alle stoppet ind i bilen (8 personer), hvor vi sad som sild i en tønde indtil nærmeste by, hvor 2 af teamet blev sat på en bus. Disse 6 dage blev noget af en oplevelse for os.

9 Nyhedsbrevmarts Undervisning på skolen Hver fredag er højdepunktet for mig, når jeg (Tabitha) skal undervise børnene i Guds ord. Denne anledning er så værdifuld for mig, når jeg står foran alle 300 elever og ser, at de sidder helt stille og lytter til undervisningen. Det kan være svært for børnene at forstå, hvor enkelt det i grunden er at tage imod Jesus som sin frelser. Det koster ikke penge, det er ikke noget, man kan gøre sig fortjent til, men det er en gave. Derfor viste Gud mig, at jeg skulle tage en gave med og spørge, hvem der kunne tænke sig at få en gave. Det ville de selvfølgelig gerne alle sammen. Når man får en gave, så er det normalt, at man også siger TAK. Lige så enkelt er det at modtage Jesus i sit hjerte, man skal bare tage imod og så sige Tak, Jesus. Jeg følte, at børnene forstod budskabet, og for at illustrere, hvordan det fungerer i praksis, viste jeg dem nogle fine gaver. I pakkerne havde jeg lagt flødekarameller, som jeg delte ud, så alle kunne få lov til at modtage en flødekaramel og sige TAK. Børnenes virkelighed Sammen med vore gæster, Ruth og Knud, tog vi ud at besøge deres 3 hjertebørn. Det er med blandede følelser, man besøger dem, for ofte lever de under meget fattige kår. Disse børn oplever sjældent det, man forstår ved et trygt hjem, idet de i de fleste tilfælde bor hos noget familie eller venner, som tager sig af dem. Børnene ved ikke, hvad det vil sige at få ægte kærlighed, og de føler oftest, de er uønskede eller bare altid i vejen. Et af hjertebørnene, vi besøgte, har en sørgelig historie. Faderen, som er en kristen, havde været gift og de fik to drenge sammen. Konen kom fra et muslimsk hjem og det viste sig, at hendes far var yderligtgående muslim. Han opdagede, at hans datter gik i kirke sammen med resten af familien, hvilket gjorde ham meget vred. Det resulterede i, at han en dag kom på besøg sammen med nogle imamer for ved magt at fjerne sin datter fra hendes mand og børn. Hun skulle ikke under nogen omstændigheder sætte sine ben i en kirke; derfor forlangte han, at hun skulle komme tilbage til den muslimske tro. Manden og børnene var meget kede af, at deres mor blev fjernet fra dem på denne måde, og de har aldrig set hende siden.