Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Vemmelev Skole

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Vemmelev Skole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 9 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole...10 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...11 Elevtal...11 Elev-lærer ratio...12 Anvendelse af lærernes arbejdstid...12 Elevfravær...13 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...14 Planlagte undervisningstimer...14 Undervisningens gennemførelse...15 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...17 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...17 Afholdelse af læsekonferencer...18 Læsetest...18 De nationale test...21 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...22 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...23 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...23 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...26 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...26 Undervisningskompetencer / linjefag...27 Kompetencer i specialpædagogik...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...28 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...29 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...29 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...31 Lektiehjælp...32 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...32 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...33 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...34 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...34 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...36

3 3 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...37 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Kapitel 7: It og medier i skolen...39 Hardware...39 It-infrastruktur...39 Anvendelse af it og medier...40 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...42 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...43 Sundhedsfremmende initiativer...43 Fysisk aktivitet i skole/sfo...44 Elevernes trivsel...44 Anvendelse af naturskolearrangementer...45 Uderummet som læringsmiljø...45 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...46 Kapitel 9: Høringssvar...47 Kapitel 10: Skolens bilag...48 Bilag 1: Organisationsdiagram...48

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Vemmelev Skole og SFO En teamorganiseret og udviklingsorienteret skole i vækst En FÆLLES folkeskole for ALLE børn Vemmelev Skole er en trinopdelt skole/sfo med et tæt og udviklende teamsamarbejde på hvert trin, der sikrer høj kvalitet i elevernes læringsprocesser. I indskolingen lægger vi vægt på at være en samlet enhed skole og SFO Efteruddannelse, viden deling og refleksion er en naturlig del af vores professionelle tilgang. Anerkendende direkte kommunikation med mottoet svesken-på-disken gør, at vi kan hjælpe hinanden til et godt arbejdsmiljø og en praksis i stadig udvikling til gavn for vores elever. Vi er på 5.år LP skole det medvirker til kvalitet i inklusionsarbejdet og er en naturlig udvikling af vores i forvejen kompetente teamsamarbejde. Med afsæt i Slagelse Kommunes værdier: tydelig, modig, kompetent og med glæde har vi især fokus på følgende: OMTANKE Vi behandler hinanden og vores skole/sfo ordentligt: Med afsæt i fællesskabet tager vi hensyn til den enkelte Vores kommunikation er anerkendende Der er tæt kontakt mellem skole/sfo og hjem Vi udtrykker klare forventninger til hinanden

7 7 TRIVSEL Vi skaber trivsel og nærhed med glade og velfungerende børn og voksne som succeskriterium Vi styrker børnenes sociale kompetencer Vores opmærksomhed og omsorg giver tryghed Vi har traditioner og sociale aktiviteter, der bidrager til identitet, inklusion og fællesskabsfølelse LÆRING Vi har elevernes læring i fokus i et helhedsorienteret perspektiv Udvikling er en integreret del af vores hverdag Vi vil udsyn vi vil gerne verden Vi ønsker fortsat udvikling af kompetence i ledelse og personalegruppe Vi sætter team-samarbejde højt for at understøtte kvalitet og kompetenceudvikling Vi tilstræber tidssvarende faciliteter Det betyder bl.a. at: vi har en trivselspolitik, en antimobbepolitik, en omsorgspolitik og en kostpolitik vi har legepatrulje og fokus på bevægelsesfremmende aktiviteter i undervisningen vi har traditionsdage hvor bevægelsesaktiviteter er i fokus vi har fleksibel AKT-indsats vi har en fælles emneuge hvor alle elever arbejder med det samme emne for at styrke fællesskabet vi har fokus på elevernes faglige udvikling på alle trin og i alle fag vi tilbyder engelsk fra 2. klasse og tysk fra 6. klasse vi har fokus på at integrere IT i den daglige undervisning vi deltager i naturfagsmaraton og andre udviklende faglige aktiviteter sammen med andre skoler for at fremme indbyrdes venskaber og forståelse vi har faguger, hvor man kan fordybe sig i et tema/fag samtidig med, at der afholdes elev-lærer-samtaler vi har linjefag på tværgående hold i årgang omhandlende: en naturfagslinje, en kreativ linje og en bevægelseslinje. Der bliver også tilbudt dramalinje vi har fællessamling for klasse en gang om ugen, hvor vi synger morgensang og er fælles om en fortælling / undring eller elevers optræden vi har smartboards i alle klasser vi har mobile elevcomputere vi benytter specielle IT-programmer til at understøtte læringen for de elever, der har det svært IT-rygsæk intra anvendes i høj grad både lærer-lærer, skole-hjem, elev-lærer, og elev-elev

8 8 elev-lockers (personligt aflåseligt skab) er på vej til alle elever i 7.-9.kl, så de har mulighed for at medbringe og oplade egen pc etc. vi har et velfungerende ressourcecenter med kompetente lærere og vejledere, der kan hjælpe elever med specielle behov og vejlede kolleger. I skoleåret har vi fokus på udvikling af undervisningsforløb, der understøttes af IT og bevægelsesfremmende aktiviteter, dels for at styrke inklusion i almenundervisningen og dels for at skabe motiverende undervisningsforløb. Vi har et velfungerende elevråd med faste møder med kontaktlærer. Vi har ansvarlige elever, der frivilligt arbejder som skolepatrulje for fællesskabet. Vi har en godt og meget positivt samarbejde med forældre I skoleåret 12/13 har skolebestyrelsen stået for en proces hvor fokus har været på at gøre det gode forældresamarbejde endnu bedre. Det er der kommet tre pjecer ud af: Forældresamarbejdet en beskrivelse, Idekatalog til det gode forældresamarbejde og Klasseråd - hvad kan vi og hvad kan vi ikke. Vi har rimeligt velholdte og gode fysiske rammer med store opdaterede faglokaler. Vi vægter højt at vedligeholde og udbygge legepladsen også som en belønning til eleverne for at passe godt på skolen

9 9 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Vi er en teamorganiseret skole/sfo (faseopdelt) med høj grad af selvstyre, hvor et reelt teamsamarbejde har udviklet sig gennem flere år. Skole og SFO er en integreret del af hinandens hverdag Efteruddannelse, videndeling og refleksion er en del af kulturen. Vi er på 5.år LP skole - en naturlig udvikling af vores i forvejen kompetente teamsamarbejde. I skolens Stor-team, Årgangsteam og Fag-team foregår sparring og faglig udvikling. Der afholdes interne kurser og kompetenceudvikling, der understøtter en anerkendende pædagogisk tilgang og faglige udviklingstendenser. Flere lærere har taget mindst 2 PD-moduler i forskellige fag. Skolen har - gennem et flerårigt udviklingsarbejde - udviklet et team-samarbejde, som forpligter teams til at udvikle deres faglighed - via fælles årsplaner og evalueringsmetoder/e-planer, og arbejde med inklusion via LP-metoden, differentieret undervisning understøttet af it, Cooperative Learning og bevægelsesfremmende aktiviteter. I det kommendes skoleår er der fokus på inklusion både generelt, men også mere specifikt i forhold til vores elever i specialklasserækken, hvor vi arbejder på en højere grad af samspil mellem almenklasser og grupper af specialklasseelever sammen med deres speciallærer. De seneste år har vi målrettet læseindsatsen for alle årgange. Der er årlige test/evalueringer, der følges op med handleplaner. Indskolingens læseresultater er helt i top, og der arbejdes med faglig læsning i alle fag på alle trin, hvor ønsket er at forbedre resultaterne især på mellemtrinnet og i udskolingen. I skoleåret og har vi fokus på udvikling af undervisningsforløb, der understøttes af IT og bevægelsesfremmende aktiviteter, dels for at styrke inklusion i almenundervisningen og dels for at skabe motiverende undervisningsforløb. Alle klasser og faglokaler er således nu udstyret med IWB og vi arbejder på at etablere gode forhold for elevernes anvendelse af devices. Her er det af afgørende betydning at der er en velfungerende og tilstrækkelig itinfrastruktur på skolerne. Der afventes pt. information fra ITD om igangsættelse af udbygning af infrastrukturen her hos os. Og det haster! I det kommende skoleår har vi fremrykket engelskundervisningen til 2. kl. og tysk til 6. kl. Derudover oprettes praktiske linjer for klasse med 3 lektioner om ugen: en naturfagslinje Nørd-academiet, en kreativ linje Multifag, og en bevægelseslinje Moove. Vi har udviklet en fast "Køreplan" for fokuselever, hvor LP-metoden er integreret og der er et tæt samarbejde med SFO omkring udviklingen af elevernes sociale og personlige kompetencer i indskolingen. Der er it-rygsække og fleksibel hjælp til den daglige undervisning fra AKT og skolens ressourcecenter. Skolens PSC og vejledere rådgiver og hjælper kolleger med at differentiere undervisningen. Der arbejdes aktivt og fleksibelt med holddeling, herunder har der været afviklet et 7-ugers projekt i udskolingen baseret på projektorienteret undervisning i skoleåret og i skoleåret har udskolingen fået tildelt en ekstra ugentlig lektion pr. klasse til bevægelsesfremmende og understøttende aktiviteter. Elevrådet har faste møder med kontaktlærer. Der er skolepatrulje og Legeagenter, der har stor succes. Ledelsen følger det daglige arbejde tæt gennem månedlige koordinationsmøder med to repræsentanter fra hvert storteam, afholdelse af MUSamtaler/teamsamtaler, møder med støttecenter/læsevejledere, AKT-team, it-vejledere, skoleforum og specialklasseteam mv.

10 10 Skolen er bygget i etaper med de ældste bygninger fra I årene er dele af skolen blevet renoveret. Derudover er der dec netop færdiggjort opførelsen af en ny fløj med 3 klasselokaler og en tilbygning til administrationen med 2 nye kontorer. I de seneste renoveringer er der eksempelvis energibesparende og miljøforbedrende renoveringer samt renovering af de fleste af skolens faglokaler. P.t. pågår renovering af udvendige vinduer og døre og i kalenderåret 2014 er der givet tilsagn om renovering af klassefløjenes vinduespartier med inddragelse af tidligere overdækkede terrasser til udvidelse af de små klasselokaler. Det ser vi frem til. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole I de kommende skoleår er der primært fokus på: Iværksættelse af den nye Skolereform og ny tjenestetidsaftale Inklusionsfremmende initiativer: fælles kurser Syv punkter der virker v. Camilla Brørup Dyssegaard, Aktionslæring ved Pia Beier Lund, UCSJ. Forståelse og konkrete tiltag med konkrete eleveksempler ved Asger K. Jacobsen fra PPR Slg. Integrering af specialklasseelever gruppevis med speciallærer i almenområdet Fortsat implementering og anvendelse af IT som understøttelse af den daglige undervisning, herunder sparring til personalet i Web 2.0 didaktikker ved Karin Dyrendom. Fortsat mere bevægelse ind i den daglige undervisning med lokale konkrete oplæg. KOMPIS-projekt i matematik

11 11 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,5 22, ,5 19, ,5 22, ,5 21, ,0 23, ,0 23, ,5 23, ,0 23, ,0 22, ,0 20,9 I alt ,8 22,4 Special ,8 6,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

12 12 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Gns. Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/ ,4 12,3 16,3 13,3 12,9 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Skoleledelsens kommentar: Ændringer er primært forårsaget af stor besparelse i skoleåret 11/12 samt generelt øget klassekvotient. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.

13 13 Tabel 3 Gns. Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 38,7 % 39,2 % 38,7 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 46,8 % 46,7 % 47,9 % 48,2 % Andre opgaver 14,6 % 14,1 % 13,4 % 13,4 % I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

14 14 Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 4,6 % 0,8 % 1,2 % 6,6 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 5,1 % 0,5 % 1,7 % 7,4 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens kommentar: Vi følger op på fravær som angivet i vejledning. Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler 2010/ ,3 % 92,0 % 96,1 % 89,2 % Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal.

15 15 Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5 7, ,5 7, ,5 7, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende.

16 16 Tabel 7 Skolen kl. Gns almenskoler/ Xclass kl. Skolen. Supplerende undervisning i DSA Skolen Specialklasser Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar 99,1 % 99,2 % 100 % 100 % Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 0,1 % 0,2 % 0 % 0 % Lektioner, der aflyses 0,9 % 0,6 % 0 % 0 % Skoleledelsens kommentar: Skolebestyrelsen har vedtaget principper for vikardækning i tilfælde af lærerfravær. Vi tilstræber i høj grad at gennemføre undervisningen. Ved planlagt fravær er det primært faste lærere, der varetager undervisningen i en given klasse. Derudover har der været anvendt 2-3 faste tilkaldevikarer. Indholdet i vikartimerne forsøges fastholdt som planlagt, idet fraværende lærer anviser forslag til den planlagte undervisning som vikaren benytter. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Skolens elevtal er støt voksende bare det sidste skoleår fra 489 (5/9-12) til nu 503 elever. Klassekvotienterne er således også blevet højere p.t. 23,8 på almenområdet. Det medfører en mere stabil og sund økonomi, men også et pres på de små klasselokaler og udfordrer inklusion/læringsmiljøet. Vi har derfor fokus på pædagogisk begrundet 3-holdsdeling, hvor det er muligt, men presset på lokaler, især faglokaler udfordrer. Lærernes arbejdstid er anvendt i god overensstemmelse med det lovgrundlag og de målsætninger vi arbejder efter. Vi har i mange år haft fast mødedag hvor såvel indholdet og organiseringen af team-samarbejdet er udviklet og institutionaliseret. Der er videndeling og kollegial sparring på stor-teammøder (faseopdelt) og i fagteam. Der er konferencer for lærere og pædagoger i indskolingen omkring samarbejdet der. Der er hjælp-til-selvhjælp fra ressourcepersoner (diverse vejledere) til kolleger i form af individuel rådgivning, rådgivning og hjælp til /i klassen, kollegiale kurser etc. Der er et tæt samarbejde mellem SFO og skole. De planlagte undervisningstimer gennemføres i høj grad. Vi er stigende bekymrede for elevfraværet. Det er et stort antal forældre, som afholder ferie i skoletiden. Næsten alle vores børn i klasse benytter pasningstilbud. Det skyldes primært, at vores forældregruppe er præget af pendler-forældre.

17 17 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Fortsat fokus på faglig læsning understøttet af: Centralt kursus for alle udskolingslærere (tidligere givet til indskoling og mellemtrin) Kursus i understøttelse af læseprocesser i SFO for alle SFO-pædagoger. Har bevirket at der nu bl.a. dagligt arbejdes med dialogisk oplæsning. Lokal drøftelse med beskrivelse af fælles handleplan for faglig læsning på mellemtrinnet To-lærertimer, hvor der primært er fokus på understøttelse af læseprocesser i dansk og matematik ofte med udgangspunkt i andre læringsstile (bevægelse, værksteder etc) Tildeling af it-rygsække I børnehaveklasserne er der to lektioner mere om ugen og systemet Fandango er indarbejdet, hvilket bevirker en øget vægtning af indholdslæsning/ ordmobilisering. Derudover er der nu også it-baseret holdundervisning i bh.kl. Læselog, film-projekter, gps-løb og andre it og bevægelsesaktiviteter, der alle understøtter og fremmer motivation for læsetræning og sætter fokus på læseforståelse. Herunder mere markant information til forældre om webbaserede materiale, der med fordel kan anvendes i hjemmet. Test og opfølgning (handleplaner) på alle årgange. Klasse/hold/individuelle-elevkurser med hjælp fra skolens ressourcecenter To læsevejledere, der udøver hjælp-til-selvhjælp til kolleger. De er tovholdere på faste tests på alle årgange med opfølgning i lærerteam, KAN deltage i forældremøder, udarbejder læsefolder og andet materiale til kolleger og forældre. Videndeling (didaktik og faglig viden/evidens) i fagteam og stor-team (f.eks. fast punkt på dagsordenen til storteam-møde i indskolingen) Projekter: Fortsat udvikling af alternative undervisningsformer for at understøtte læseindlæring: eks. holddeling i udskolingen hvor faglig læsning og projektarbejdsformen var i fokus henover en 7-ugers periode. I indeværende skoleår en ekstra lektion til udskolingsklasser, hvor bevægelsesaktiviteter, der understøtter læring er i fokus. Tre Førskole-konferencer for forældre til kommende børnehaveklasseelever, hvor der informeres om vigtigheden af sprogtilegnelse og læseindlæring samt læsetræning også i hjemmet.

18 18 Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid.

19 19 Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 6 % 22 % Gns Kommunen % 8 % 14 % Skolen % 2 % 11 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Skolen % 2 % 2 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 4 % 6 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 4 % 2 % 4 % Gns. Kommunen % 12 % 1 % 6 % Skolen % 36 % 2 % 0 % Gns. Kommunen % 18 % 1 % 6 % Skolen % 9 % 0 % 2 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 13 % 0 % 3 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende

20 20 Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 29 % 14 % 0 % Gns. Kommunen % 28 % 13 % 6 % Skolen % 26 % 28 % 5 % Gns. Kommunen % 26 % 17 % 6 % Skolen % 17 % 22 % 0 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 36 % 15 % 3 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 24 % 29 % 10 % Gns. Kommunen % 26 % 25 % 14 % Skolen % 23 % 31 % 18 % Gns. Kommunen % 27 % 27 % 14 % Skolen % 29 % 46 % 5 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 38 % 15 % 13 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende

21 21 De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens kommentar: De nationale test er efter vores opfattelse ikke et værktøj til udvikling af undervisningen, men kan og bør anvendes til evaluering sammen med mange andre former for evalueringsmetoder. Alle test og evalueringer i øvrigt udgør tilsammen det afsæt læreren har for at sætte nye mål og gøre sig didaktiske overvejelser for de næste undervisningsforløb.

22 22 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 5,73 7,00 6,68 7,15 8,86 7,13 Dansk - Retskrivning 5,66 5,81 5,17 5,68 4,68 5,45 Dansk - Læsning 5,52 5,88 5,34 5,88 4,36 5,31 Dansk - Orden - - 6,06 5,33 5,83 5,15 Dansk Skr. fremstilling 5,57 5,91 5,69 5,64 5,49 5,80 Engelsk Mundtlig 7,57 7,24 6,32 7,03 6,45 6,46 Engelsk - Skriftlig 7,10 6,81-6,59-5,06 Tysk - Mundtlig 7,21 5,63-5,21-6,00 Tysk Skriftlig - 7,20-6,34-5,51 Fransk - Mundtlig , Fransk - Skriftlig - 4,60-7,60-8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig - 6,88 5,76 7,35-7,34 Historie - Mundtlig - 6,74 5,61 6,31 6,71 6,80 Samfundsfag - Mundtlig - 6,49-6,39 6,81 6,56 Sløjd - Mundtlig ,40 Hjemkundskab - Mundtlig - 9,89-9,92-8,32 Matematik - Mundtlig 7,05 6, Matematik - Problem 5,58 5,27 3,37 5,36 5,49 5,26 Matematik - Færdighed 6,23 6,35 4,27 6,17 5,60 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 7,10 6,05 4,35 5,56 4,24 5,50 Geografi - Skriftlig 4,85 6,37 6,29 5,96 5,05 6,59 Biologi - Skriftlig - 6,23-6,03 7,43 6,95 Obligatorisk projektopgave 4,76 7,09 4,78 7,01 6,41 7,03

23 23 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

24 24 I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 52,2 % 56,8 % 57,1 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 13 % 13,5 % 8,2 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 30,4 % 27 % 26,5 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 0 % 0 % 0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 4,3 % 2,7 % 8,2 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter:

25 25 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse De centrale kurser omhandlende faglig læsning har sat fokus på læse- læreprocesser hele vejen op. De centrale handleplaner følges og vi har lokalt sat fokus på handleplaner for mellemtrinnet. Læsevejleder har fast info-punkt på de månedlige sparringsmøder i stor-team (faser). Der er iværksat fleksibel og hurtig mulighed for sparring/indsats fra ressourcecenter/vejledere. Der testes på alle årgange og der afholdes/er mulighed for afholdelse af læsekonferencer (faglærer og testlærer) på alle årgange. Læseresultaterne er helt i top i indskolingen men vi har desværre fulgt tendensen på landsplan til at resultaterne på mellemtrinnet var for lave, hvorfor vi har øget indsatsen der. Ved afgangsprøverne er der en mindre stigning i gennemsnittet set over de sidste 2 skoleår. Her har der især også været fokus på bedre resultater på det naturfaglige felt. Godt halvdelen af afgangseleverne fortsætter i 10. kl. på Xclass eller efterskole. En lille tredjedel fortsætter på STX, HHX eller HTX og 1/5 kommer i andet uddannelsesforløb. Det er et mønster i har haft igennem flere år.

26 26 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere Medarbejdere i SFO 2012/ / / / / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling ,5 20, Skoleledelsens kommentar: Før 09/10 havde alle lærere fået tilbudt to PD-moduler, hvilket betyder at ca. 20 lærere har min. to PD-moduler. Herunder har vi to læsevejl.; to mat. vejl.; to IT. vejl.; 1 naturfagsvejl.

27 27 Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget. Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 58,3 % 100 % 41,2 % 100 % 42,9 % 50 % 63,6 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 33,3 % 0 % 41,2 % 0 % 28,6 % 0 % 0 % 8,3 % 0 % 17,6 % 0 % 28,6 % 50 % 36,4 % Har linjefag 63 % 67 % 42 % 100 % 33 % 63 % 55 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 26 % 0 % 33 % 0 % 33 % 13 % 27 % 11 % 33 % 25 % 0 % 33 % 24 % 18 % Skoleledelsens kommentar: De lærere som underviser i fag de ikke har hverken linjefags - eller tilsvarende kompetencer til - har linjefag, der ligger sig tæt op af det pågældende fag. Eks: En lærer, der underviser i Na/tek har biologi på linje. Andre eksempler er "lang erfaring samt kortere kurser" med undervisning i fag, som de ikke har formelle kompetencer til. Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/xclass).

28 28 Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen Gns. almenskoler/ Xclass 21,1 % 10,9 % 15,8 % 9,9 % 63,2 % 79,2 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Alle lærere har deltaget i det centralt planlagte kursus omhandlende Faglig læsning. SFO har endvidere haft kursus indenfor samme emne dialogisk oplæsning mv., der understøtter den sproglige udvikling hos børnene. SFO har derudover med afsæt i inklusion haft kursus omhandlende anerkendelse og skæld-ud!!. Vi har deltaget i de centralt oprettede netværk. To medarbejdere har deltaget på det centrale kursus Aktionslæring. Generelt mangler personalegruppen kompetencer i specialpædagogik. Det er bl.a. derfor vi har valgt at sætte fælles fokus på 13 timers efteruddannelse for alle pædagoger og lærere i det kommende skoleår med temaerne Inklusion hvad skal der til for at inklusion lykkes og Aktionslæring. Lokalt har vi haft fokus på it og bevægelse begge dele som understøttende element i alle fag og definition og organisering af fleksible fagteam, der understøtter faglig udvikling og kollegial sparring. Der er afholdt kurser i anvendelse af IWB og på mellemtrinnet har der været en studiegruppe med fokus på det gode forældresamarbejde. Dette emne har i øvrigt været skolebestyrelses indsatsområde. Projektet er afsluttet med nye beskrivelser for - og idekatalog til det gode samarbejde. I begge skoleår har der derudover været faglige opdateringskurser for grupper af medarbejdere på 6-30 timer. Viceskoleleder, afdelingsleder og SFO-leder er p.t. i gang med PD i ledelse. Vi tilstræber at lærere underviser i deres linjefag, men det er i en afvejning af, at arbejdet med inklusion også kræver at teamet omkring børnene ikke bliver for stort. Det har været og er derfor nødvendigt med kompromisser omkring enkelte af de mindre fag.

29 29 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Ressourcecenter på Vemmelev Skole: Definition af inklusion:..en elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almen-undervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse (cit: Min. for børn og undervisning: Indsatser for inklusion i folkeskolen, EVA, NB ny lov 1/5-12 med virkning pr. 1/8-12) RC-INDSATS: Yder hjælp til u.diff., holddannelse, supplerende undervisning og anden faglig støtte, tolærerordninger. RC-MÅL for indsats: Hjælp-til-selvhjælp. RC yder en tværfaglig bistand en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever i vanskeligheder samt understøtter udvikling i almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest muligt (citat fra den kommunale hensigtserklæring) Der udarbejdes en folder, der beskriver tilbuddet fra det lokale RC: Deltagere & kompetencer Tilbud Muligheder for kontakt Det lokale RC består af AKT-lærer, læsevejleder, støttecenterlærere, matematikvejleder, it-vejleder, naturvejleder, rep. fra specialklasserækken, PPR og ledelsen. Der afholdes 2-3 fællesmøder årligt. Derudover visitationsmøder hvert kvartal og planlægningsmøder hver måned. Faglærer indstiller jf. beskreven procedure (fokusskema). RC-EVALUERING: RC indsatsen evalueres og tilrettes fremadrettet på de ovennævnte 2-3 fælles RC-møder om året. SUCCESKRITERIER: Kvantitativt: Med henblik på om hjælp-til-selvhjælp fungerer anvendes optælling af henvendelser (via Intra-henvendelser eksempelvis for it, eller ved Ressourcepersonernes egen optælling af henvendelser) Kvalitativt: Med henblik på måling af effekt, foretages evalueringsmøder i S-team/LM, hvor ressourcecentret spørger ind til effekten af den tværfaglige indsats hurtig og koordineret indsats, inklusion og fremgang hos de pågældende elever på ét årligt møde.

30 30 NYE TILTAG: Fortsat udvikling af ressourcecentrets kompetencer, herunder inddragelse af afdelingslederens kompetencer i AKT-arbejdet og inddrage faglærere med specifik itkompetence. Derudover fælles pæd.arr. omhandlende viden om og igangsættelse af inklusionsaspekter. Ændring af ressourcecentrets fokus mod mere naturfaglig bistand (mat.vejleder uddannes bl.a. til at kunne bistå v. mat.tests og vi ønsker at etablere opsamlende mat.kursus for elever på 1. årgang næste skoleår.) Organisationsdiagram: se bilag 1 Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt. Tabel 19 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Psykologer Skolekonsulenter SSP UU Sagsbehandlere Sundhedsplejerske Motorikkonsulenter Tale-høre konsulenter Skoleledelsens kommentar: SSP-samarbejdet er først for nyligt blevet formaliseret. Det er beklageligt at tidligere arrangementer i samarbejde med politiet (eksempelvis vedr. butikstyveri) ikke længere er muligt, begrundet i manglende prioritering/ ressourcer. Samarbejde med motorikkonsulent har forudsat at der var fremsendt en indstilling på en elev det har således ikke været muligt at få konsultativ bistand, hvilket er beklageligt. Vi er yderst tilfredse med at have fået en socialrådgiver ud lokalt på skolen en gang ugentlig. Der foregår et rigtig godt samarbejde. Det kunne dog være ønskeligt om socialrådgivere også kunne være proaktive overfor de familier skolen har kendskab til, som er ressourcesvage.

31 31 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog I kvalitetsrapporten skal indgå en evaluering af, hvordan de midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift. Specialpædagogisk indsats: Hvordan tilrettelægger skolen den specialpædagogiske bistand for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration? Der udarbejdes LP-baserede handleplaner for vis.-elever i de årgangsteam, hvor elever er tilhørende. Handleplanerne evalueres og justeres løbende af involverede faglærere og støttelærer men også min. hvert halve år i årgangsteamet. Tidlig indsats og inklusionspulje: Hvordan anvender skolen de midler der tildeles via Tidlig indsats (3.082 kr. pr elev i kl.) og Inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev klasse)? 2 ekstra lektioner i hver af vores 0.klasser. 1 ekstra idrætslektion i hver af vores 1. klasser og understøttelse af "Bevægelse i undervisningen" Screening i mat. 1. årgang og hjælp til u.planer derefter af mat. vejleder 2. og 3. klasse har tilsammen 12 ekstra lektioner som bliver læst som holddelingstimer i flere fag. Brobygningslektioner med to lærere fra fase til fase AKT både i form af vejledning til kolleger, støtte til enkeltelever/hold, samtaler, skilsmissegrupper etc. Ressourcecenter med faglig vejledning, undervisning af enkelt elevver/hold, kurser Holddeling og lektiehjælp udover indskolingen eksempelvis i fysik 7.årgang og lektiehjælp i udskolingen Dansk Som Andetsprog: Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for de elever, der modtager ressourcer som følge af visitation til Dansk som Andetsprog? Undervisningen tilrettelægges som individuel - og holdundervisning. Dels på Ressourcecenteret og dels i klasserne. Der udarbejdes ligeledes handleplan på den enkelte elev.

32 32 Lektiehjælp Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid Tabel / /2011 Ja Nej Ja Nej Lektiehjælp i SFO klasse Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) Lektiehjælp på skolen (overbygning) Skoleledelsens kommentar: Der bliver givet lektiehjælp på skolen i mindre omfang. Der har gennem hele 12/13 været givet 2-3 ugentlige lektioner til lektiehjælp på en særlig gruppe af elever. Anvendelse og udbytte af LP-modellen 7 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LP- modellen er at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel. Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid blevet uddannet LP-vejledere i Norge. Af tabel 21.1 fremgår, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. Af tabellen fremgår desuden skolens svar til kvalitetsrapporten i 2010/

33 33 Tabel / /2011 LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge Af tabel 20.2 fremgår, om skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Tabel 21.2 Ja Ikke endnu Skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand Skolens ressourcecenter er etableret og defineret. Det er fleksibel og hurtig indsats ud fra grundtanken hjælp-til-selvhjælp. Samtidig med at elever/elevgrupper får støtte ydes der således også råd og vejledning til kolleger i at håndtere de udfordringer der måtte være. Det fælles afsæt er LP-modellen, som anvendes af teamet (evt. incl. ressourceperson) forud for indstilling til hjælp og min.4 gange om året drøftes indsatsen for de elever, der har brug for særlig støtte og opmærksomhed. Der er et godt samarbejde med PPR fagligt og fleksibelt. Der er ligeledes et godt samarbejde med skolens socialrådgiver. Vi er meget glade for aftalen, men det ville være mere hensigtsmæssigt at socialrådgiveren havde myndighed med i forhold til skolens elevgruppe. Derudover er ordningen med en ugentlig arbejdsdag på skolen sårbar i f.t. sygdom og andet fravær. Der tilbud om frivillig lektiehjælp i SFO og klub. Derudover er der lektiehjælp målrettet enkelte elever eller grupper af elever. I det kommende skoleår gives der lektiehjælp også i overbygningen fra 1.december 3 lektioner om ugen. LP-modellen er implementeret og institutionaliseret. Den systemiske tankegang er efterhånden en del af kulturen og LP-modellen anvendes jævnligt i møder om de udfordringer, der er i det daglige. LP-modellens anvendelse er ligeledes en forudsætning for lokal indsats. Ved større udfordringer er der afsat min. 4 faste LP-møder om året (kan udvides hvis behov), hvor årgangsteam kan få hjælp. Her er der faste LP-tovholdere etc. Der bør være fælles fokus på at efteruddanne nye medarbejdere i LP-modellen og dens teoretiske afsæt.

34 34 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem. I 2011 blev indgået en lokal lærertidsaftale, hvor ressourcer til skole-hjem samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) blev taget ud af lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betød, at lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre der var afsat særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem samarbejdet. Tabel 22 viser henholdsvis skolens gennemsnitlige timeforbrug pr. lærer til skolehjemsamarbejdet for 2011/2012 og 2012/13 samt gennemsnittet for almenskoler/xclass. Tabel 22 Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Almenskoler/ Xclass 2011/ ,3 23,67 30,8 23,46 Organisering og evt. særlig indsats vedrørende skole-hjem samarbejdet: Forældresamarbejdet i skole og SFO tager afsæt i og understøtter værdierne: omsorg trivsel og læring. Med afsæt i dialogmøde mellem skolebestyrelsen og klasserådene den 10. oktober 2012 er målet for forældresamarbejdet at styrke relationen mellem forældrene og skole/sfo for at styrke elevernes faglige udvikling og trivsel samt fællesskabet i klasserne/årgangene/skolen. Skolebestyrelsen anbefaler at det sker ved: Øget prioritering af klasse/årgangs arrangementer med socialt indhold Øge mulighederne for lærer-deltagelse i sociale arrangementer. En ide kunne være at afholde et arrangement med socialt indhold på skolen samtidig med at der afholdes individuelle skole-hjem-samtaler Øget medinddragelse af forældrene Jævnlige orienteringsbreve Øget medinddragelse af klasseråd/forældregruppen Prioritering af sociale arrangementer Et relevant og rimeligt informationsniveau begge veje her anbefales at årsplaner lægges ud på forældreintra (i pii-udgaver ), således at forældremøder i højere grad anvendes til emner fra undervisningen og /eller andre emner man i fællesskab har besluttet at sætte fokus på Skolebestyrelsens principper for forældresamarbejdet tilgodeses ved: Møder skole-hjem: At der afholdes min. 2 forældremøder/ klassearrangemneter om året At der vælges klasseforældreråd, hvor klasselærer er fast medlem. Mindst 2 gange årligt mødes klasseråd (evt. årgangsvis) incl. klasselæreren og evt.

35 35 sfo-pæd. for at aftale indhold og planlægge forældremøder/arr. At klasserådene deltager 1 gang årligt i et fællesmøde med skolebestyrelsen At der 2 gange årligt holdes elevsamtaler efterfulgt af skole/hjemsamtaler i efteråret med afsæt i udleverede elevplaner. Forældre og elever har læst og forholdt sig til elevplanerne inden samtalerne. Arrangementer med socialt indhold: At der hvert år holdes elevfest for indskolingen i SFO-regi At der kan afholdes elevfest for henholdsvis mellemtrin og udskoling i elevrådets regi At klasseråd/årgangens to klasseråd incl. kl.lærere og sfo-pædagog i indskolingen aftaler arrangementer med socialt indhold, der fremmer trivsel og sammenhold i klassen/årgangen, hvor forældre og klasselærer/sfo-pæd. står for arrangementet (e. Julehyggetime i SFO) At det er muligt at arrangere et-døgns-overnatningsture på og evt. 9. klassetrin. Såfremt turene arrangeres i skole-regi forudsættes deltagelse af lærer/pædagog. At lærerteamet på 6. årgang (incl. sp.kl) arrangerer 5 døgns lejrskole (undervisning) i DK Information/kommunikation: At anvende forældreintra (aftaler herfor er formuleret selvstændigt) At lærerteam jævnligt udsender Nyhedsbreve (der skal udarbejdes nærmere aftaler herfor) At der 3 gange årligt udsendes et skoleblad via intra At skolebestyrelses dagsordener og referater kan ses på inta/skoleporten At Skoleporten er informationsgivende og opdateres min. 1 gang årligt At der afholdes 4 før-skolearrangementer for kommende børn og forældre som intro til skolen. At der gives en bred information om skole og dens værdigrundlag ved indskrivning At der løbende gives gensidig information om relevante forhold vedr. barnet via intra ( kontaktbog ) At ledelsen giver information via intra om større relevante tiltag. Der er udarbejdet katalog til konkrete ideer til indhold i diverse arrangementer fra klasseråd og personale. Derudover har mellemtrinnets storteam sat fokus på, hvordan vi fastholder det gode skole-hjem samarbejde fra indskolingen over i mellemtrinnet. Det har også medført justering/nye aftaler for indhold og organisering af forældresamarbejdet.

36 36 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Det formelle ansvar for elevplanerne er skolen, og det formelle ansvar for uddannelsesplanerne er Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU). Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og at der fremadrettet skal være fokus på kvaliteten af indholdet Af tabel 23 fremgår, hvordan skolen anvender elev- og uddannelsesplanerne. Tabel 23 Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise, realistiske, tidsbestemte og målbare) på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens kommentar: Elev- og uddannelsesplanerne er et udmærket redskab til at synliggøre/ dokumentere elevplaner og uddannelsesplaner men det er ikke disse planer der danner baggrund for inddragelse af eleverne i opstilling af operationelle læringsmål det foregår via undervisningen og løbende samtaler med eleverne med afsæt i diverse evalueringsformer.

37 37 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 24 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Tabel 24 Ja Nej Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres Der anvendes systematisk og løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portfolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, kan/kan næsten, rød-gul-grøn Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Skole-hjem samarbejdet består af: Møder skole-hjem: Der afholdes 2 forældremøder/ klassearrangementer om året. Det første forældremøde er fælles for skole og SFO i 0.-3.kl. Der vælges klasseforældreråd, hvor klasselærer er fast medlem. Mindst 2 gange årligt mødes klasseråd (evt. sammen årgangsvis) incl. klasselæreren og evt. sfo-pæd. For, at aftale indhold og planlægge forældremøder/arr. Klasserådene deltager 1 gang årligt i et fællesmøde med skolebestyrelsen. To gange årligt holdes der elevsamtaler efterfulgt af skole/hjemsamtaler i efterårssemestret med afsæt i udleverede elevplaner. SFO deltager i den første samtale i 0.-1.kl. Forældre og elever har læst og forholdt sig til elevplanerne inden samtalerne. Arrangementer med socialt indhold: Hvert år holdes elevfest for indskolingen i SFO-regi. Der kan afholdes elevfest for henholdsvis mellemtrin og udskoling i elevrådets regi. Klasseråd/årgangens to klasseråd incl. kl.lærere, og sfo-pædagog i indskolingen, aftaler arrangementer med socialt indhold, der fremmer trivsel og sammenhold i klassen/årgangen, hvor forældre og klasselærer/sfo-pæd. står for arrangementet (e. julehyggetime i SFO). Én gang om måneder inviteres til forældrekaffe i SFO. Der kan arrangeres hytteture (et-døgns-overnatningsture) på skolen for og evt. 9. klassetrin. Det forudsætter deltagelse af lærer/pædagog gerne i fællesskab med forældre. Der afsættes ikke yderligere budgetmidler, idet ekskursionsmidler og klassekasser kan indgå sammen med tilladt kosttilskud fra forældre. Lærerteamet for 6.abd arrangerer 5 døgns lejrskole (undervisning) i DK. Turen finansieres af skolen. Information/kommunikation: Der anvendes forældreintra (aftaler herfor er formuleret selvstændigt). Lærerteam udsender jævnligt Nyhedsbreve. Tre gange årligt udsendes et skoleblad via intra. Skolebestyrelsens dagsordener og referater kan ses på inta/skoleporten. Skoleporten er informationsgivende og opdateres min. 1 gang årligt. Der afholdes 4 før-skole-arrangementer for kommende bh.kl.børn og forældre som intro til skole og SFO. Der gives en bred information om skole/sfo og værdigrundlaget ved enkeltindskrivning. Der gives løbende en gensidig information fra hjem til skole og omvendt om

38 38 relevante forhold vedr. barnet via intra. Ledelsen giver information via intra om større relevante tiltag. Skolebestyrelsen har i skoleåret haft fokus på det gode samarbejde. Projektet har omfattet bestyrelsen, klasserådene og personalet. Bl.a. har storteamet for mellemtrinnet haft en studiegruppe, der har arbejdet med tiltag der fremmer det gode skole-hjemsamarbejde. Projektet er afsluttet med tre foldere med beskrivelse af skole-hjemsamarbejdet, idekatalog og klasserådsfolder. Evalueringsarbejdet består dels af formelle tests både nationale, kommunalt aftalte og lokalt aftalte, og dels af andre mangfoldige evalueringsformer. Der har eksempelvis været afholdt skole-hjemsamtaler på 7. årgang, hvor elever fremlagde årets udvikling via portfolio metoden. Det er en del af kulturen at evalueringer danner afsæt for nye mål nye handlinger nye evalueringer etc. Vi har sat fokus på effekt-mål og i det kommende skoleår aktionslæring.

39 39 Kapitel 7: It og medier i skolen Hardware Tabel 25.1 viser antal elever på skolen pr. nyere computer og interaktiv tavle i 2010/2011 og 2012/2013, samt antal elever på skolen pr. tablets for 2012/2013. Desuden fremgår det kommunale gennemsnit (alle skoler). Kun udstyr, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antallet er opgjort pr. marts 2011 og Tabel 25.1 Antal elever pr. Computer Antal elever pr. interaktiv tavle Antal elever pr. elevtablets Skolen 2012/2013 Gns. alle skoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. alle skoler 2010/2011 2,5 1,8 2,6 2, , ,1 0 17,7 - - Tabel 25.2 viser andel af lærere med central finansieret lærer-pc og skolefinansieret lærer- PC for 2012/2013 for henholdsvis skolen og i kommunen (alle skoler), opgjort i marts Tabel 25.2 Lærere med central finansieret PC Lærere med skolefinansieret PC Skolen 2012/2013 Gns. alle skoler 2012/ ,9 % 72,29 % 0 % 11,9 % It-infrastruktur Tabel 26.1 viser, om skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i 2012/2013 med central finansiering. Tabel 26.1 Ja Nej Skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i skoleåret 2012/2013 med central finansiering

40 40 Tabel 26.2 viser skoleledelsens vurdering af it-infrastrukturen. Tabel 26.2 Den nuværende driftsikkerhed vurderes at være tilfredsstillende Den nuværende hastighed på netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende Skolen er rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af it og medier I 2011 gennemførte læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Lærermidler en kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse kommune 8. På baggrund af denne rapport udarbejdede it- og medieteamet i Center for Skole og Fritid en it-vision i 2012: Vi vil gennem integration af it i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden Visionen indeholder tre underordnede visionstemaer, som vi har gjort status på i denne kvalitetsrapport. Desuden er udarbejdet en it og mediehandleplan, som er den konkrete udmøntning af skolernes it-vision og mål for It- og medieteamet har også udviklet en website, Startsiden 9, som kan hjælpe skolerne i Slagelse Kommune med et overblik over digitale værktøjer og læringsmidler m.v. Tabel 27 viser, i hvilken grad skolen har opfyldt visionerne i it og mediehandleplanen i skoleåret 2012/2013. Tabel 27.1 vedrører it-visionstema 1: It i læreprocessen. Tabel 27.2 vedrører it-visionstema 2: Digital kommunikation Tabel 27.3 vedrører it-visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer 8 Rapporten Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune: pdf 9 Startsiden:

41 41 Tabel Visionstema 1: It i læreprocessen Skolen har udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan Skolen er involveret i et eller flere projekter med henblik på udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler. Ved indkøb indgår en vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler Minimum 20 % af ressourcerne til læremidler anvendes til digitale læremidler Der er etableret samarbejde med daginstitutioner om anvendelsen af it for førskolebørn Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14 Tabel Visionstema 2: Digital kommunikation Det vurderes, at 90 % af kommunikationen mellem hjem og skole er digital (primært via forældreintra) Skolen har foretaget en forventningsafstemning med forældrene vedrørende digital kommunikation i skole- hjem-samarbejdet Skolen har udarbejdet fælles og forpligtende interne retningslinjer for digital kommunikation (primært via skoleintra) Hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt foregår den skriftlige kommunikation mellem lærere og elever digitalt (primært via elevintra) Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14 Tabel Visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer Skolen har formaliseret videndeling om integration af it i fagene. De faglige vejledere har ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene Det vurderes, at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning Det vurderes, at medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene. Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14 Skoleledelsens kommentar: Skolen har været involveret i et it-projekt i samarbejde med Teas Instrument. Når vi ikke bruger 20 % af vores undervisningsmidler til digitale lærermidler, hænger det sammen med, at mange af abonnementerne er betalt fra central side. På skolen er det ikke kun de faglige vejledere, der har ansvaret for integration af it i fagene. Det er i lige så høj grad andre lærere, der har gode it-kompetencer og som derved kommer til at virke som spydspidser på deres specifikke felt.

42 42 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen Siden august 201I har den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem været digital. Vi tilstræber, hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt, at den skriftlige kommunikation mellem lærere elever også foregår digitalt fra mellemtrinnet og op. Alle medarbejdere har en kommunalt finansieret PC inden udgang Der iværksættes nyt trådløst netværk, der har kapacitet til at håndtere omkring 1000 devices på én gang. Vores opladerkapacitet skal udbygges, således at alle elever kan oplade deres/skolens device, samt sørge for at eleverne kan opbevare deres bærbar/tablet et sikkert sted. Der pågår løbende udskiftning og forøgelse så vidt muligt af PC er og Ipads mv. Vi arbejder fortsat med implementering og anvendelse af it som understøttelse af den daglige undervisning. Enkelte faglærere har fået tid til at iværksætte kurser for kolleger, ud fra princippet om hjælp-til-selvhjælp, ligesom vores it-vejleder anvender en stor del af sin vejledertid på rådgivning og vejledning af kolleger. Børnenes digitale og virtuelle kompetencer bruges fortsat som omdrejningspunkt for dele af undervisningen, i overensstemmelse med skolens it-læseplan for årgang. Der arbejdes med inddragelse af nye teknologier som eleverne kender fra deres hverdag og læringsforløb med aktiv net-baseret kommunikation indgår i den daglige undervisning og medtænkes i årsplanlægningen, at årgangsteamene har fokus på at it integreres i den daglige undervisning - og at dette er synligt i årsplanerne. It-rygsække til specialklasse elever tilstræbes forøget via en forøgelse af maskinparken. Faglige vejledere skal understøttes af it-vejlederen, så flere individer med specifikke kompetenceområder understøttes, og der sker en kombination på vejlederområdet. Samtaler om programunderstøttelse /indkøb foregår imellem it-vejleder og fagudvalg. Vi fortsætter opkvalificeringen af lærernes it-kompetencer. Her er det af afgørende betydning at der er en velfungerende og tilstrækkelig itinfrastruktur på skolerne. Der afventes pt. Information fra ITD om igangsættelse af udbygning af infrastrukturen her hos os. Og det haster!

43 43 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Sundhedsfremmende initiativer Slagelse Kommune har en sundhedsstrategi for som præciserer kommunens sundhedspolitik. Skoleområdet nævnes i strategien som særligt fokusområde, da højt uddannelsesniveau og god sundhedstilstand understøtter hinanden. I 2012 blev sundhedsprofilen for årige i Slagelse Kommune afdækket 10. Samtidig fik de deltagende skoler (de 14 største skoler) adgang til deres egne sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Skolen har deltaget i undersøgelsen af sundhedsprofilen på årige i Slagelse Kommune. Den Kommunale og/eller lokale sundhedsprofil har givet anledning til følgende sundhedsfremmende og forebyggende initiativer på skolen: Skolen har, som indsatsområde i 12/13, fokus på bevægelsesfremmende undervisning. Dette udmøntes konkret som flere initiativer eksempelvis GPS-løb, faste gåture, undervisningslege og en ekstra lektion i udskolingen. Skolen er ligeledes med i en forældrebetalt frugtordning, hvor vi ugentligt får leveret frisk frugt. Skolen har i øvrigt foretaget sundhedsfremmende og forebyggende initiativer inden for de sidste to skoleår: I de seneste år har skolen fremmet følgende sundhedsinitiativer. Fælles bevægelseskursus for lærer og pæd i indskolingen i 11/12. Legepatrulje etableret i 11/12. Udeordning i pauserne fra påske til uge 42 Forbud for udskolingen mod at forlade skolen i skoletid (for at modvirke køb af usund mad) 1 ekstra idrætslektion på 1. årgang. 10 Rapporten Sundhed og Trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012 : CBC0D2BFFC49/61494/SundhedogTrivesel11_15årige2012Fuldversion.pdf

44 44 Fysisk aktivitet i skole/sfo Et mål i udviklingsaftalen er, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden. Tabel 28 viser, hvilke tiltag skolen har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i skoletiden. Tabel 28 Ja Nej Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb Skolen har etableret legepatrulje Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber Elevernes trivsel Af tabel 29 fremgår, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 29 Ja Nej Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år (For skoler med SFO) Skolen har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi / trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen. Hvilke trivselsundersøgelser (værktøj/metode) har været anvendt? Klassetrivsel.dk Tidligere har vi anvendt DCUM. Kvalitativ undersøgelse i SFO med et "Venneprojekt" - alle elever blev interviewet i den forbindelse. Hvilke initiativer/indsatser har trivselsundersøgelserne evt. givet anledning til? LP-drøftelser i klassernes lærerteam med udarbejdelse af handleplan som redskab. Evt. inddragelse af AKT, PPR socialrådgiver eller skolens lokale ressourcecenter.

45 45 Anvendelse af naturskolearrangementer Slagelse Naturskole tilbyder formidling om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud m.fl. i Slagelse Kommune (Naturtilbuddene spænder vidt, fra en tur i skoven med Flittigmus og naturteater for de mindste, til fagligt uddybende arrangementer for de større). Slagelse Naturskole laver også offentlige arrangementer 11. Arrangementerne understøtter primært skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen. Tabel 30 viser skolens antal bookninger til naturskolearrangementer for 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Naturskole. Tabel Skolens bookninger i alt Uderummet som læringsmiljø At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen. Tabel 31 viser, i hvilken grad skolen anvender uderummet som læringsmiljø. Tabel 31 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skolen anvender uderummet som læringsmiljø Skoleledelsens kommentar: Vores specialklasseafdeling har tillige hver torsdag en udedag, hvor de er i skoven. Her arbejder de med projekt "BIRK". For at gøre undervisningen mere konkret, nærværende og praktisk, har de 3 ældste D-klasser udeskole, kaldet BIRK Børn I Rette Kår. Her ønsker vi at inddrage naturen i elevernes undervisning, og tværfagligt inddrage skolens forskellige fag. En dag om ugen drager elever og lærere til Bakkely skov, hvor vi i samarbejde med skovfogeden har anlagt en lejrplads, hvorfra undervisningen tager sit afsæt. 11

46 46 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Vi har de seneste to skoleår haft fokus på mere bevægelse også i den almene undervisning. Indskolingslærere og pædagoger har deltaget i det centralt udbudte bevægelseskursus og 2 lærere og 2 pædagoger har deltaget i bevægelsesnetværket. Vi har indrettet et lokale på indskolingsgangen til bevægelsesaktiviteter, for at understøtte aktiviteter der kan iværksættes yderst fleksibelt i undervisningen. I udskolingen har vi i skoleåret afsat 6 ekstra lektioner (en pr. klasse) til at iværksætte bevægelsesfremmende aktiviteter (gps-løb etc.). Specialklasserækkens ældste klasser har fast udeskole hver torsdag, hvor de med økonomisk støtte af forskellige fonde og Naturstyrelsen har indrettet en lejrplads, hvor faglige aspekter kan udmøntes i praksis. For at forhindre indkøb af usunde mad produkter er der forbud mod at forlade skolen i skoletiden. Der har været forsøgt madpakkeordninger via elektronisk baserede firmaer, men uden den større succes. Generelt har eleverne madpakker med og skolen har en kostpolitik, der understøtter sund kost. Der er tilbud om morgenmad i morgenordningen og der er mulighed for frokost i specialklasserækken for de elever, der har behov. Eleverne er ude dagligt både i frikvarterer og i et bestemt tidsrum i SFOén. Elvernes trivsel er generelt OK, der er dog konstant fokus på at forhindre mobning. AKT arbejder fleksibelt med konfliktløsning især på mellemtrinnet. I indskolingen er der defineret en fælles trivselsopgave, der varetages af SFOpædagogerne og klasselærerne i fællesskab. Skolen benytter flittigt Naturskolens arrangementer. Det er fagligt et rigtig godt supplement til undervisningen.

47 47 Kapitel 9: Høringssvar Ingen høringssvar

48 48 Kapitel 10: Skolens bilag Bilag 1: Organisationsdiagram for lokalt Ressourcecenter