undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom.

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 8 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) KABS Gentofte Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Sidsel Fjord Sejr Stilling: Udviklingssygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Sidsel Fjord Sejr Stilling:Udviklingssygeplejerske Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle ansatte i KABS har en faglig uddannelse som baggrund for at varetage stofbehandling. Det er enten en sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse. Opgaven varetages af klinisk vejleder med minimum 1/6 diplomuddannelse. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Sidsel Sejr som er ledelses- og uddannelsesansvarlig vil løbende afholde møder med den daglige vejleder mhp. faglig sparring ift. De kliniske uddannelsesforløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Koordinerende klinisk vejleder har 2-4 timer til rådighed per uge til planlægning, faglig sparring, undervisning osv. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den studerende får tilknyttet en daglig vejleder, som hun følger i dagligdagen. Den kliniske vejleder har et tæt samarbejde med den daglige vejleder med ugentlige møder i forhold til forløbet med den studerende, opnåelse af læringsudbytterne, refleksion og relevante faglige emner og udfordringer. Der udover har den har den kliniske vejleder 2-4 timer til rådighed med den studerende pr. uge. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Fastansatte sygeplejersker, der har været uddannet over 3 år og erfaring med målgruppen samt de somatiske og psykiatriske problemstillinger der knytter sig til denne. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder vil stå for planlægning og deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, intern prøve, studieplan og portfolio. Dette vil foregå i tæt samarbejde med den daglige vejleder) Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Personalet i KABS Gentofte består af sygeplejersker, psykiater, psykolog, pædagoger, socialrådgiver og sekretær. Behandlingen tilrettelægges i og udføres af det tværfaglige team. Øvrige samarbejdspartnere er: brugerens bopælskommune, hospitaler/socialsygeplejersker, hjemmeplejen, distriktspsykiatrien, praktiserende læge, tandlæger, kriminalforsorgen og herberger Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: KABS Gentofte er dagbehandling med fokus på brugere, som er afhængige af opioider og som behandles med substitutionsbehandling samt socialfaglig behandling. I Gentofte arbejder personalet ud fra en helhedsorienteret og skadereducerende tilgang. Der er fokus på at mindske og forebygge de skader et misbrug af stoffer kan føre med sig. Det er meget forskelligt om brugerne ønsker af reducere deres stofbrug, blive stabile i deres behandling eller helt ønsker at stoppe. Det er brugeren der sætter målet og i samarbejdet med personalet, findes der en vej til målet. Den sundhedsfaglige behandling tager udgangspunkt i brugerens helbred og stofbrug. Opioidafhængige behandles medicinsk med buprenorphin eller metadon. Dertil kommer den sundhedsfaglige behandling, som handler om brugerens psykiske og fysiske helbred. Dette klarlægges bl.a. gennemsundhedssamtaler, som sygeplejersken udfører. Derudover tilbyder afdelingen bl.a. vaccination mod hepatitis og prævention. Der udover er der et tæt samarbejde med KABS psykiater. Behandling i KABS Gentofte består bl.a. af gruppetilbud og individuelle samtaler. Et typisk behandlingsforløb i Gentofte starter med, at brugerens ressourcer og udfordringer skal afdækkes. Det sker ved samtaler med forskellige behandlere såsom læge, socialrådgiver, sygeplejerske, psykolog og psykiater (ved behov). Ud fra disse samtaler ud arbejdes en behandlingsplan, som løbende bliver justeret efter brugerens behov. Behandlingen i Gentofte udføres af et tværfagligt team, som varetager den samlede læge- og socialfaglige behandling. Behandlingen består af gruppebehandling og individuelle samtaler. Den studerende bliver tilknyttet et team i sin kliniske undervisning, hvor hun skal deltage aktivt i forhold til behandlingen af udvalgte brugere. Der udover vil hun deltage i lægesamtaler, gruppebehandling og sundhedssamtaler REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) 3

4 I KABS Gentofte er der endnu ikke en klinisk vejleder, så derfor vil den kliniske undervisning foregå i et tæt samarbejde med den koordinerende kliniske vejleder og den daglige vejleder. Den kliniske vejleder har ansvar for at: Planlægning og koordinering af klinisk uddannelses forløb At den kliniske undervisning lever op til studieordningen Udvikling af studie og læringsmiljø, samt pædagogiske metoder i den kliniske undervisning At tilgodese den studerendes udvikling og trivsel i det daglige arbejde 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der planlægges vejledning og studiesamtaler med klinisk vejleder. Det yderligere læringstiltag afhænger af den studerendes individuelle behov og fokuspunkter. Da indlæring foregår forskelligt, vil der ved den indledende studiesamtales planlægges konkrete studieforløbs metoder, og studieplan lægges. Under studieforløbet, vil der afholdes studiesamtaler hvor den studerendes læring blive evalueret ift studieplanen 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Studerende i Gentofte får både et lokalt og generelt introduktionsprogram, hvor det er den studerendes opgave at opsøge viden både i vores database, fælles IT drev og ved at etablere relationer med personalet i afdelingen. Derudover påbegyndes den kliniske undervisning med en forventningssamtale, hvor den studerende spørges om hvordan denne lærer bedst og hvordan den studerendes allerede opnået viden kan bidrage til den nuværende kliniske undervisning. Hver uge er der et opsamlende møde, hvor vejlederen og den studerende evaluerer ugen med henblik på at den studerende kontinuerligt lærer at verbalisere egne behov, men også lærer at se mulighederne for læring på selvstændig vis 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Studieforløbet vil foregå direkte i den daglige praksis og den studerende skal aktivt deltage med et læringsperspektiv omkring sundhedsfaglig behandling af psykisk syge brugere og/eller udsatte grupper med stofbrug. Lærings- og studiemiljøet vil bære præg af et dynamisk miljø, hvor der er rig mulighed for både målrettede og situationsbestemte læringssituationer. Den studerende vil, afhængig af det individuelle studieforløb, indgå i relevante sygeplejefaglige opgaver og teams ift udvalgte brugere, samt deltagelse i sundhedssamtaler og lægesamtaler. Tværfaglige konferencer samt ved undervisning i dagligdagen af spl. Og klinisk vejleder. Planlægning og opfølgning vil primært forgå i samarbejde med lokal og koordinerede klinisk vejleder, men også med relevante tværfaglige teammedlemmer 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I KABS har udviklingssygeplejersken fokus på kvalitetsudvikling, hvor der løbende vil være projekter, som den studerende kan deltage i eller undervises i. Der er ligeledes temadage og temaeftermiddage, samt intern undervisning med relevante og aktuelle emner inden for stofmisbrugsområdet, som den studerende kan deltage i GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 8 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 Med udgangspunkt i den ansøgte moduls læringsudbytte og beskrivelsen af det typiske borger/patientforløb beskrives de sygeplejefaglige opgaver og metoder (den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan) Den studerende lærer at søge viden og prioritere denne inden for stofmisbrugsområdet, da vi kontinuerligt udvikler på vores praksis i de fora, som den studerende deltager i. Det vil være muligt at anvende de lærte fagspecifikke metoder og herefter analysere hvordan de passer ind i forskellige perspektiver, diskurser og samarbejdsflader. I det daglige vil den studerende møde dilemmaer som denne skal forholde sig kritisk til og samtidig vurdere hvordan der kan skabes sammenhængende forløb for brugeren. Derudover vil den studerende skulle lære at samarbejde på tværs af faggrupper, andre sektorer og andre institutioner for igen at tilrettelægge, udføre og evaluerer arbejdsopgaver. De studierelevante aktiviteter, som er tilknyttet dette område er, at deltage medicinudleveringen, være i cafeen, tematiserede samtaler og gruppebehandling. I denne praksis er der specifikke retningslinjer og standarder som skal overholdes. Derved lærer den studerende at anvende specialiseret viden ud fra forskellige teoretiske retninger. Her deltager den studerende i de ugentlige konferencer/teammøder, hvor også f.eks. standarder gennemgås. Det er i høj grad en del af læringsmiljøet at forholde sig til brugere med forskellige værdier, opfattelser og reaktioner herunder at kunne redegøre for hvad baggrunden er for den studerendes sygeplejefaglige valg og fravalg. Herunder er der en del administrativt arbejde og dokumentation for at kvalificere vores behandling også over for de kommuner, som køber ydelserne hos os. Det kan komme til udtryk på deltagelse i et møde med samarbejdende kommuner. Til sidst foregår der et væsentligt udviklingsarbejde med afsæt i afdelingens strategi- og handleplan og KABS overordnede værdier og agenda. KABS lægger stor vægt på udvikling af og forskning i stofbehandlingsområdet, hvilket afspejler sig i KABS VIDEN, som er et videnscenter, der tager sig af forskningsprojekter, arrangerer konferencer og udgiver bøger. P.t afrundes et forskningsprojekt i den danske heroinbehandling i samarbejde med institut for antropologi på Københavns Universitet, samt Projekt Socialsygepleje, som fokuserer på at skabe gode, sammenhængende patientforløb for den indlagte stofbruger. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Det vil være muligt for studerende at indgå i et bredt udvalg af elementer fra Logbog i medicinhåndtering. Klinisk vejleder aftaler med studerende ved den indledende studiesamtale hvilke elementer der vil være relevant for den studerende at inddrage, samt hvilke muligheder og begrænsninger der er i afdelingen. De studerende introdukseres til de sundhedsteknologiske færdigheder i KABS og oplæres i de sygeplejefaglige opgaver ved medicinhåndtering. Der vil være undervisning i psykofarmaka og/eller substitutionsbehandling. Den studerende bliver introduceret til de sundhedsfaglige opgaver der er forbundet med behandlingen, såsom screening af brugeren før, under og efter medicinering. Afhængighed, virkning og bivirkninger ved medicinen. Der er fokus på samarbejdet med brugerne og den studerende opfordres til at identificere virkning og bivirkninger, samt at være opmærksom på brugerens behov. Der arbejdes med hele medicinhåndteringsprocessen herunder almindelig medicinadministration af medicinindgift Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Sygepleje i stofbehandlingen i KABS omfatter screening, edukation og eventuel opfølgning ifm sundhedssamtaler med det formål at forbedre stofbrugerens livssituation. Dernæst fungerer sygeplejersken som lægens medhjælp ifm udførelse af ordinationer og anden behandling. Sygeplejen udøves i overensstemmelse med fagets etiske/moralske værdiantagelser og lovmæssige grundlag. Der arbejdes ud fra det skadesreducerende princip, hvilket grundlæggende betyder, at der stiles mod behandlingsmål rettet mod en forbedring af den enkeltes livssituation inden for en realistisk ramme. I den skadesreducerende tilgang kan behandlingsmålet naturligvis være stoffrihed, men der påhviler ikke brugeren en forventning om, at dette er det eneste acceptable mål. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 5

6 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: For at sikre et højt fagligt niveau i den kliniske undervisning, vil der i forbindelse med afslutningen på den kliniske undervisningsperiode, altid blive afholdt en evalueringssamtale. Deltagerne er den studerende, den lokale kliniske vejleder og udviklingssygeplejersken. Den studerende skal evaluere sit studieforløb, der vil danne grundlag og tilrettelæggelse af kommende studieforløb Udarbejdet af Dato: feb 2016 Navn (e): Sidsel Fjord Sejr Titel (er): Udviklingssygeplejerske adresse (r): sidsel.sejr@glostrup.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6