Sygepleje til patienten der indlægges i somatisk regi efter et selvmordsforsøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygepleje til patienten der indlægges i somatisk regi efter et selvmordsforsøg"

Transkript

1 Opgaveløser og studienummer: Anne-Kristine Mogensen & Sabrina Rolle Modul/Hold: Modul 14/ E10 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype: 5. eksterne prøve Afleveringsdato: 06/01/2014 Vejleder: Vivi Friis Antal tegn i alt: Sygepleje til patienten der indlægges i somatisk regi efter et selvmordsforsøg - En opgave med fokus på relationen mellem sygeplejersken og patienten

2

3 Resumé Formålet med denne opgave, har været at undersøge hvad der er kendetegnende for relationen mellem den somatiske sygeplejerske og patienten der har forsøgt selvmord, og ligeledes betydningen af relationen i forhold til patientens mestringsevne. Der arbejdes ud fra en hermeneutisk tilgang hvor vi har valgt Habermas kritiske hermeneutik som teoretisk referenceramme, og hvor metoden har været en tekstanalyse af eksisterende litteratur om emnet. Vi har fundet, at relationen mellem den somatiske sygeplejerske og patienten der har forsøgt selvmord er kendetegnet ved en relation hvor patientens perspektiv ikke inddrages, da relationen er styret af sundhedsvæsenets normer og krav, samt præget af sygeplejerskernes fordomme og manglende viden. Dette er problematisk, da relationen netop kan være afgørende for patientens evne til at mestre sin situation. Derved får patienten ikke den nødvendige opfølgning når han/hun udskrives og dette hindre patienten i at kunne mestre sin situation og derved risikeres endnu et selvmordsforsøg.

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemstilling Selvmord og selvmordsforsøg Behandling og sygepleje til patienter der har forsøgt selvmord Begrundelse for valg af emne ud fra empiri Afgrænsning af fokus Formål Problemformulering Begrebsafklaring Metode Teori og metode Humanistisk videnskabsteori Hermeneutik som metode Kritisk Hermeneutik En kvalitativ metode Litteratursøgning Inklusion og eksklusionskriterier Anvendt litteratur og fremgangsmåde Analyse Sundhedsvæsenet (Anne-Kristine) Kultur og normer på hospitalet som organisation (Anne-Kristine) Sygepleje og relationer i et samfundsperspektiv (Sabrina) Forhandling af patientens position (Anne -Kristine) Sygeplejersken som patientens advokat (Sabrina) Sygeplejerskens holdning til selvmord (Sabrina) Den ideelle relation (Anne -Kristine) Relationen mellem sygeplejersken og patienten der har forsøgt selvmord (Anne -Kristine) Mestring (Sabrina) Relationens betydning for patientens evne til at mestre sin situation (Sabrina) Diskussion... 33

5 7. Kritisk gennemgang Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 41

6 1 Indledning SELVMORD (FORSØG) ( ) jeg fortryder ingenting/ selvom jeg kom hjem derfra/ på vejen op var helvede/ jeg husker ingenting/ kun smerten i halsen/ og ingen erindring/ michael michael/ det er her det foregår/ dernede findes ingenting/ køligt sort og klart/ men her er smerten angsten sorgen/ kun her kan du vinde/ ikke fortryde/ men bruge smerten angsten sorgen/ som afsæt for en form for liv/ michael michael nu har du forsøgt/ det er her du skal forsøge/ og vinde (Strunge 2008 s. 445). SELVMORD (FORSØG) er skrevet af digteren Michael Strunge ( ) efter ét ud af flere selvmordsforsøg, hvor han udtrykker den psykiske smerte og ambivalens ved både livet og døden. Han begik selvmord fire år senere, hvor han døde efter et spring ud fra tredje sal (Munck 2001 s. 212). Som sygeplejerske, vil man møde patienter der har forsøgt selvmord i både somatisk og psykiatrisk regi. Vores erfaring er, at de patienter der indlægges i somatisk regi efter et selvmordsforsøg ikke får den optimale sygepleje. Formålet med denne opgave er derfor at bearbejde en sygeplejefaglig problemstilling inden for sygepleje til netop denne patientgruppe. 2 Problemstilling 2.1 Selvmord og selvmordsforsøg Hvert år begår ca. 600 mennesker selvmord i Danmark, og der skønnes at være ca selvmordsforsøg årligt fordelt på ca mennesker. Undersøgelser af patienter der har været i hospitalsbehandling viser, at mellem % gentager selvmordsforsøget, og ca. 10 % ender op med at begå selvmord i løbet af 5-10 år. Hver gang et menneske forsøger selvmord, berøres 4 personer i den nære omgangskreds, og på årsbasis skal mere end mennesker forholde sig til et andet menneskes selvmordshandling (Sundhed.dk 2012) (Selvmordsforebyggelse 2010). 1

7 WHO har defineret et selvmordsforsøg som: "En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser." Selvmordsforsøget er en bevidst selvdestruktiv handling, da personen er klar over at handlingen er skadevoldende. Der er to store, og delvist overlappende risikogrupper i forhold til selvmord og selvmordsforsøg; de psykisk syge, og de, der før har forsøgt selvmord. Psykiatriske patienter udgør en stor del af selvmordsraten. Ca. 300 af de personer der dør ved selvmord, har tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling (sundhed.dk 2012). I en artikel i Ugeskrift for læger, udtaler psykiater Merete Nordentoft, at op mod 90 procent af alle selvmord i Danmark kan være begået af mennesker med en psykiatrisk lidelse, hvilket undersøgelser baseret på selvmorderens baggrund peger på (Nordentoft 2013). Herudover kan nævnes: stigende alder, enlig civilstand, alkohol og stofmisbrug, selvmord i familien, fysisk sygdom, alvorlige livsbegivenheder, samt det at være mand. Ligeledes er selvskadende adfærd og selvmordsforsøg blandt unge piger et stigende problem i Danmark (Nordentoft 2010 s ). Der gives i faglitteraturen ikke en simpel forklaring på hvorfor nogle mennesker forsøger at tage deres liv. Forskning peger på at selvmordsadfærd primært skal forklares ved en manglende problemløsningsevne eller evne til at mestre situationer der opleves belastende. En selvmordshandling kan hyppigt have to motiver: Handlingen kan være et ønske om at slippe ud af en uudholdelig situation, og dermed være en flugt, eller være en kraftig og appellerende kommunikationsform til omgivelserne. Oftest vil der være tale om en stærk følelse af håbløshed (Madsen, Nordenstoft & Zøllner 2003 s ). 2

8 2.2 Behandling og sygepleje til patienter der har forsøgt selvmord Ifølge rapporten Vurdering og visitation af selvmordstruede (Sundhedsstyrelsen 2007) bringes hver dag ca. 20 patienter ind på landets skadestuer og medicinske modtageafdelinger efter et selvmordsforsøg, og man vil som sygeplejerske således ofte komme ud for at skulle modtage og behandle en selvmordstruet patient. Rapporten er udarbejdet med det formål at forbedre sundhedspersonalets mulighed for at vurdere og visitere selvmordstruede patienter på somatiske afdelinger. Ifølge Sundhedsstyrelsen, fylder disse patienter mere rent psykologisk end tidsmæssigt på de somatiske afdelinger, da personalet ikke har baggrund og erfaring i at håndtere psykiatriske problemstillinger (Sundhedsstyrelsen 2007 s. 10). Det anbefales at sygeplejersken afholder en motiverende og allianceskabende samtale med patienten. Der skal ligeledes afsættes tid og ro til samtalen, hvor kontakten skal etableres uanset patientens stemning, hvor de grundlæggende elementer i samtalen bør bl.a. være at indgive håb, modvirke tunnelsyn og at styrke den menneskelige kontakt. Ligeledes bør patienten motiveres til videre behandling, herunder at modtage et psykiatrisk tilsyn (Sundhedsstyrelsen 2007 s. 38). Ifølge Merete Nordentoft, bør samtalen med patienten der har forsøgt selmord, foregå under rolige forhold, og sygeplejersken må have tilstrækkelig ro til at koncentrere sig om patientens historie. Hun skal, i en omsorgsfuld tone, turde spørge direkte til selvmordsadfærd og tanker. Nordentoft siger yderligere, at en banal praktisk konsekvens heraf er, at samtalen ikke bør finde sted på en fire-mandsstue på et somatisk afsnit eller på en hospitalsseng bag en skærm, hvor dropvogne, hospitalssenge med patienter og madvogne ruller forbi (Nordentoft 2010 s. 730). Herudfra tænker vi, at både organisering, rammer og arbejdsgange på et somatisk afsnit langt fra er indrettet til, at en sådan samtale kan foregå under de anbefalede præmisser. I den danske kvalitetsmodel (IKAS 2013) er der udarbejdet generelle patientforløbsstandarder med det formål at forebygge selvmord blandt 3

9 patienter (Standard 2.7.4) Ifølge standarden, skal alle sygehuse forholde sig til hvordan man anvender Det støttende og ledsagende princip, hvilket betyder at en instans ikke må slippe den selvmordstruede person, uden at en anden instans har taget over. En af indikatorerne for at opfylde denne standard er, at der foreligger retningslinjer for selvmordsforebyggelse og at regionale og lokale retningslinjer inden for området medinddrages, herunder selvmordsrisikovurdering, observationsniveauer, fast vagt m.m.(foli 2011 s. 182). Til trods for disse anbefalinger, tyder følgende undersøgelser på, at fordomme, tabu, manglende faste procedurer og manglende samarbejde mellem psykiatri og somatik, stadig er et aktuelt problem på de somatiske afsnit i forhold til patienter der har forsøgt selvmord. Ifølge Nordentoft er problemet bl.a., at der de fleste steder kun er opfølgende behandlingstilbud til patienter med egentlige psykiatriske sygdomme (Nordentoft 2010 s. 728). Center for Selvmordsforskning har i samarbejde med projektsygeplejerske Marianne Hvid og psykiatrisk overlæge August G. Wang i 2003 udgivet rapporten Kvalitetsudviklingsprojekt af eksisterende procedurer og samarbejdsrelationer for selvmordstruede patienter baseret på et 2 -årig projekt. Det viste sig bl.a., at en femtedel af de patienter der havde forsøgt at begå selvmord ikke blev registreret som havende forsøgt selvmord, og at patienterne primært blev anbefalet at gå til egen læge. Man fandt også, at lederne i somatisk skadestue og akut medicinsk modtagerafdeling på Amager Hospital, oplyser at der findes overordnede procedurer, men ikke specielt for den gruppe af selvmordstruede der ikke skal indlægges at deres primære opgave er det rent somatiske, samt at få patienten stabiliseret. Man fandt ligeledes at holdningen til patienterne var præget af fordomme og myter (Hvid & Wang 2003 s ). Ligeledes har Center for Selvmordsforebyggelse i 2004 udarbejdet rapporten Kvalitetssikring vedrørende opfølgning af selvmordsforsøg behandlet ved de somatiske sygehuse i Århus Amt, på bagrund af et 2-årig projekt. Der blev her fundet, at personalet fandt det vanskeligt at få tid til 4

10 den til den psykiske pleje herunder samtale, vurdering og kontakt. Derudover var der enighed blandt personalegruppen om at selvmordsproblematikken kunne have en særlig følelsesmæssig påvirkning på personalet, hvilket kunne medfører reaktioner som magtesløshed, usikkerhed og irritation. Man fandt ligeledes, at sygeplejerskerne i 53 % af de 331 tilfælde af selvmordsforsøg fordelt på 273 patienter ikke vidste, om de patienter de havde varetaget plejen for, havde tidligere selvmordsforsøg bag sig. Man fandt også at 9 ud af 16 afdelinger ingen faste procedurer havde for opfølgning af patienter med selvmordsforsøg, og konkluderede at kun 44 % af patienterne modtog et psykiatrisk tilsyn (Center for selvmordsforebyggelse 2004 s. 17). I en artikel i Sygeplejersken, Hjælp til unge som har forsøgt at begå selvmord fra 2008, redegøres der for et projekt, hvor en arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker og assistenter fra skadestuen på Regionshospitalet i Herning har følt sig frustrerede over manglende opfølgningsmuligheder, især over for unge piger som lader sig udskrive efter et selvmordsforsøg uden psykiatrisk tilsyn. Arbejdsgruppen havde observeret, at psykotiske patienter automatisk blev tilbudt en psykiatrisk indlæggelse, men at en stor gruppe patienter kunne gå igennem et indlæggelsesforløb uden nogen form for samtale. Arbejdsgruppen fulgte op på Sundhedsstyrelsens anbefaling i forhold til at diskuterer holdninger og myter i personalegruppen, og her blev flere negative holdninger til patienterne synlige: "De ønsker bare opmærksomhed", "Der er jo alligevel ikke noget at gøre; hvis de virkelig vil begå selvmord, så gør de det" "Hun manipulerer med os alle sammen." (Vad 2008 s ). Projektet peger dermed på, at der forekommer et problem i form af manglende opfølgningsmuligheder, men også at fordomme og negative holdninger påvirker sygeplejen af patienterne. De Sygeplejeetiske Retningslinjer er et etisk kodeks og vejledning i, hvordan sygeplejersker bør agere. Retningslinjerne foreskriver bl.a. at sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. 5

11 Ligeledes skal hun tilgodese de grupper, der har det største behov for sygepleje, herunder yde sygepleje uden diskriminering og arbejde for at patienten bevarer sin værdighed. Samtidig skal hun ifølge retningslinjerne respektere patientens valg, og ifølge Sundhedsloven overholde, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke og at patienten ligeledes kan frabede sig information (Sundhedsloven kap , 2008) (Sygeplejeetisk Råd 2004). Sygeplejersken befinder sig dermed i et etisk dilemma imellem hendes forpligtelse i forhold til at skulle udøve omsorg og medvirke til at beskytte liv, og samtidig skulle respektere patientens autonomi og ret til at afslå behandling. Ifølge formanden for det etiske råd Jacob Birkler, er etik tæt forbundet med vores menneskesyn, da dette udtrykker grundlæggende forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Ifølge Birkler, bør sygeplejersken betragte patienten i sin helhed hvor både det naturalistiske og humanistiske menneskesyn forenes (Birkler 2007 s. 128). Vi bør som sygeplejersker både udøve sygepleje i henhold til de Sygeplejeetiske Retningslinjer samt betragte patienten ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, men virkeligheden viser at dette glemmes i praksis, hvilket understøttes af de erfaringer vi har gjort os i klinikken. 2.3 Begrundelse for valg af emne ud fra empiri Vores begrundelse for at arbejde med dette emne tager afsæt i en fælles praktik på et akut sengeafsnit, hvor vi begge har erfaret at de patienter der indlægges efter et selvmordsforsøg, ikke prioriteres tidsmæssigt i forhold til patienter med somatiske sygdomme. Vi har flere gange observeret at sygeplejen primært har været af praktisk karakter hvilket bl.a. kom til udtryk en dag, hvor en sygeplejerske var ansvarlig for fire patienter på samme stue, hvoraf den ene patient var en yngre kvinde som havde forsøgt selvmord med piller for anden gang i løbet af et par måneder. Patienten havde ikke en psykiatrisk diagnose, og afslog at det var nødvendigt med et psykiatrisk 6

12 tilsyn. Sygeplejerskens øvrige tre patienter var tidskrævende i forhold til mobilisering, smertebehandling, udskrivelse og ernæring. Det blev observeret, at den unge kvinde stort set ikke blev talt med og hun blev således udskrevet dagen efter sit selvmordsforsøg. Sygeplejersken fortalte ved slutningen af vagten, at dette ikke var et særsyn, da disse patienter hurtigt blev nedprioriteret til fordel for praktiske opgaver. En anden sygeplejerske fortalte, at de i personalegruppen ofte følte sig frustrerede i forhold til patientgruppen, dels pga. manglende tid, dels pga. manglende viden i forhold til at håndtere patienter der har forsøgt selvmord, og dels fordi at de som somatiske sygeplejersker ikke brænder for psykiatriske problemstillinger. En tredje sygeplejerske kunne supplerer med at hun følte sig frustreret over at de på afsnittet dagligt skulle håndtere psykiatriske patienter der indlægges igen og igen, heriblandt patienter der har forsøgt selvmord, men at de psykiatriske sygeplejersker ikke ville passe patienterne hvis de eks. havde anlagt et venflon eller andet af somatisk karakter. Hun mente at patienter der havde forsøgt selvmord, ville få en bedre behandling på en psykiatrisk afdeling. Personligt, har vi også selv oplevet etiske dilemmaer i forhold til patienter der har forsøgt selvmord. Især er det fundet vanskeligt, når patienten ikke ønsker at tale om sit selvmordsforsøg, eller at samtalen prioriteres væk til fordel for andre opgaver. 2.4 Afgrænsning af fokus Inden for det psykiatriske felt, siger Jan Kåre Hummelvoll, norsk professor i psykiatrisk sygepleje, at relationen - eller sygeplejerske-patientfællesskabet som han kalder det, spiller en afgørende rolle i helbredelsesprocessen (Hummelvoll 2005 s.31). Vores problemstilling viser, at sygeplejerskerne tilsyneladende ikke får etableret den anbefalede kontakt til disse patienter og vi ønsker derfor at arbejde videre med en problemstilling inden for dette område. Vi ønsker ligeledes at opnå en forståelse for hvad relationen betyder for patientens evne til at mestre sin situation, da patientens 7

13 selvmordsforsøg, som tidligere nævnt, er et symptom på manglende mestringsstrategier. Vi har i denne opgave valgt at afgrænse os til at arbejde med den patientgruppe der ikke kan diagnosticeres som værende psykotiske under selvmordsforsøget, da de førnævnte undersøgelser påpeger, at problemstillingen er størst i forhold til den gruppe af patienter ikke overflyttes til psykiatrisk indlæggelse jf. Psykiatriloven 5, hvor patienten kan indlægges mod sin vilje, hvis patienten er psykotisk (Sundheds.dk 2013). Vi afgrænser os ligeledes fra at beskæftige os med gruppen af unge under 18 år, da, da de indgår under lov om forældreansvar, og derved ændres konteksten, da de retslige rammer samt patientens forældre spiller en rolle i indlæggelsesforløbet (sundhed.dk 2011). Vi har valgt at vi ikke vil begrænse os til et bestemt køn eller alder, dog fra 18 år og op, da vi ikke finder det relevant i forhold til det vi ønsker at undersøge. 2.5 Formål Formålet med denne opgave er at opnå en forståelse for hvad der kendetegner relationen til patienten der har forsøgt selvmord, samt hvilken betydning dette har for patienten. Vi mener egentlig ikke at disse patienter hører til på somatiske afdelinger specielt på skadestuer og akutafsnit, hvor vi har erfaret at sygeplejen er præget af en handlingsorienteret tilgang, og hvor vi har erfaret, at det relationelle aspekt ikke prioriteres på niveau med andre opgaver. Vores forforståelse er, at relationen er påvirket af den måde sundhedsvæsenet er organiseret på, af travlhed, berøringsangst, fordomme, manglende viden, manglende interesse, men også af sygeplejerskernes frustration over at der mangler instanser til at overtage behandlingen af disse patienter efter udskrivelse. Vi undrer os over at man i vores sundhedsvæsen ikke ser patienten ud fra et helhedsorienteret menneskesyn hvor der både tages hensyn til krop og psyke, og vi har en formodning om at relationen er problemfyldt. 8

14 Vi er på baggrund af denne problemstilling nået frem til følgende problemformulering: 3 Problemformulering Hvad kendertegner relationen mellem sygeplejersken og patienten der indlægges i somatisk regi efter et selvmordsforsøg, og hvilken betydning har relationen for patientens evne til at mestre sin situation? 3.1. Begrebsafklaring Følgende afklaring tydeliggøre vores forståelse af enkelte begreber, som anvendes i opgaven: Når vi i opgaven anvender betegnelsen patient, menes der patienten der indlægges i somatisk regi efter et selvmordsforsøg. Relation Når der tales om patient-sygeplejerskerelationen, menes den relation, som indebærer den pleje og omsorg, der foregår i direkte relation til patienten, og som derved er en del af sygeplejens kliniske praksis (Pedersen & Hounsgaard 2005 s. 262). Mestring vil ifølge Nationalt Kompetencecenter, dreje sig om at have en oplevelse af at have kræfter til at møde udfordringer og følelse af at have kontrol over sit liv ( ) (Hopen & Hjortsø 2008 s. 289). 4 Metode I det følgende afsnit redegøres for videnskabsteoretisk tilgang, teoretisk referenceramme, begrundelse for valg af litteratur samt opgavens opbygning. 4.1 Teori og metode Humanistisk videnskabsteori I opgaven vil vi arbejde inden for den humanvidenskabelige tradition, hvor der tages udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn. Her opfattes mennesket som en helhed, med egne tanker og følelser, i modsætning til det 9

15 naturalistiske menneskesyn hvor mennesket deles op i enkeltdele. Ophavsmanden bag disse tanke om mennesket er Sokrates (ca f. Kr.). Han mente, at vi alle som menneske har et stort potentiale som blot skal udvikles, og at vi herigennem vil få et positivt og optimistisk menneskesyn. I nutidens samfund bliver disse tanker kaldt holisme, hvor mennesket ses som et samlet individ, og derved ikke er afgrænset ved den fysiske krop. Med er humanistisk menneskesyn står det centralt, at mennesket er frit og autonomt, og kan styre sit liv og skæbne med egen fri vilje (Birkler 2007 s ). Kernen i humanvidenskaben er, at verden og det man søger viden om, bygger på en fortolkende eller hermeneutisk tilgang (Thisted 2011 s. 48) Hermeneutik som metode Vi ønsker i vores opgave at analysere ud fra en hermeneutisk tilgang, hvilket vil sige at vi arbejder fortolkende. Hermeneutikken grundprincip bygger på den hermeneutiske cirkel, der omhandler et dialektisk forhold mellem del og helhed. Altså at vi arbejder ud fra at forstå det enkelte ud fra helheden, og helheden må forstås ud fra de enkelte dele (Thisted, 2010 s.51:birkler, 2009 s.98). Metoden blev oprindeligt anvendt til at fortolke tekster. I tallet byggede den tyske filosof Hans-Georg Gadamer videre på denne metode, for at forstå mennesket og de sammenhænge, de kommer til udtryk i (Thisted 2011 s. 57). Når vi arbejder fortolkende, har vi en forforståelse som ifølge Gadamer er dannet ud fra erfaringer, viden og holdninger. Vores forforståelse inden udarbejdelsen af vores problemstilling har været, at sygeplejersker undgår relationen til patienter pga. et manglende helhedsorienteret menneskesyn samt negative holdninger og følelser. Efterfølgende har vi læst undersøgelser og artikler, og har dermed fået er ny forståelse, hvor vi både er blevet bekræftet i at der er fordomme over for patienten, men også at sundhedsvæsenets organisering, værdier og normer spiller en central rolle. Vi er bevidste omkring at denne forforståelse vil have indflydelse på opgavens retning og udformning, at vores forståelse vil 10

16 udvikles gennem arbejdet med vores opgave, og at vores valg af metode dermed vil påvirke den nye forståelseshorisont (Thisted, 2010 s.59). Fra den oprindelige hermeneutik, dannes nye teorier og tanker, og herfra udspringer den kritiske hermeneutik. Denne teori sætter hermeneutikken i et samfundsperspektiv, og vælges som vores metode, da vores forforståelse peger på at samfundsperspektivet er relevant i arbejdet med vores problemformulering Kritisk Hermeneutik Den kritiske hermeneutik udspringer fra Franfurterskolen i Tyskland i 20érne og 30érne, hvor en gruppe tænkere udviklede teorier i forhold til at frigøre mennesket fra samfundets tvang og undertrykkelse. Filosoffen Jürgen Habermas (f. 1929), er fra skolens anden generation, og hans teori får i dag betegnelsen Kritisk hermeneutik (Birkler 2005 s ). Habermas` forfatterskab har igennem tiden fået indflydelse på sygeplejerskers faglige bevidsthed, og hans teori er medvirkende til at skabe en dybere forståelse af, hvad der er på spil i sundhedsvæsenet (Christiansen 2010 s. 101). Habermas fokuserer på strukturer i samfundet som skaber uretfærdige relationer mellem mennesker, og på sprogets betydning i den sociale kontekst (Bordum 2009 s. 216). Inden for kritisk hermeneutik undersøges, hvornår forestillinger er begrundet, og hvornår der er tale om åben eller skjult magtanvendelse (Andersen 2007 s. 371). Habermas mener, at vi som mennesker ikke er bevidste om den uretfærdighed og undertrykkelse der påvirker vores opfattelse af verden. Han anvender i sin teori begreberne system og livsverden, hvor systemet repræsenterer samfundets struktur og magt, som kategoriserer mennesker ud fra et videnskabeligt og økonomisk perspektiv. Livsverdenen repræsenterer derimod vores identitet, kultur, mellemmenneskelige relationer og erfaringer. Ifølge Habermas har systemet overtaget vores livsverden, og løsningen skal findes i en magtfri 11

17 kommunikation diskursetikken. Habermas diskursetik omhandler en dialog mellem ligeværdige parter, med det formål at nå til enighed. Status, position og magt har ingen indflydelse og deltagerne skal være ærlige, uden skjulte dagsordener (Aadland 2007 s ). Ifølge Habermas er magtanvendelse ikke nødvendigvis uhensigtsmæssig, men kan være et nødvendigt middel til at opnå fælles mål. Målet med diskursetikken er at bevidstgøre og italesætte tilstedeværelsen af magt så magten ikke misbruget (Christiansen 2010 s ). Habermas fokuserer på sprogets betydning i den mellemmenneskelige relation, hvor målet er kommunikation med gensidig forståelse. Med denne teori vil vi, med fokus på at sygeplejersken som en del af en samfundsmæssig og strukturel kontekst, undersøge sygeplejerskens relation til patienter der har forsøgt at begå selvmord (Birkler 2005 s ) En kvalitativ metode Den kvalitative forskningsmetode anvendes inden for den hermeneutiske videnskabsteori, hvor det der undersøges og fortolkes data (Thisted 2011 s ). Den kvalitative tilgang handler om menneskets grundlæggende erkendelse af at verden er fortolkende. Man skal afgrænse problemstillingen og undersøgelsesfeltet og dermed udarbejde undersøgelsesdesignet og opstille formålet med undersøgelsen. Forforståelsen vil være den direkte forståelse af problemets karakter samt de forudgående antagelser, vi har om det, vi ønsker at undersøge (Thisted 2011 s ). Vi vælger at besvare vores problemformulering ved hjælp af en tekstanalyse. En tekstanalyse, som også kaldes tekstfortolkning, handler om de principper, der blev behandlet i forbindelse med omtalen af Gadamers filosofiske hermeneutik. Denne form for fortolkning kan bruges på tekster som fremstiller en eller anden sag, både historiske og nutidige tekster. Vi går i dialog med teksten, da vi stiller spørgsmål til den og får et svar på baggrund af fortolkningen. Svaret forekommer ved anvendelse af den hermeneutiske cirkels principper. Dette vil sige, at vi analyserer tekster med 12

18 et ønske at undersøge tekstens enkeltdele, og når derigennem frem til en fortolkning og forståelse af teksten som helhed (Thisted 2010 s ). Det er ikke muligt at lægge vores forforståelse til side når vi læser en test. Det er vigtigt at bruge denne forforståelse konstruktivt, i stedet for at lade som om den ikke eksisterer (Glasdam 2011 s ). Det er vigtigt at få nedskrevet vores forforståelse, som både er præget af vores kliniske oplevelser og vores viden omkring emnet. 4.2 Litteratursøgning Til følgende litteratursøgning er der udarbejdet et bilag (bilag 1). Her vil vi beskrive hvilke databaser vi har anvendt, samt de mest væsentlige søgeord. Vi har udarbejdet en litteratursøgning i nationale og internationale databaser: Campus Silkeborg, Bibliotek.dk, Cinahl plus, Psychology & Behavioral Sciences Collection, Sst.dk, Ikas.dk, Dsr.dk, Sum.dk og Selvmordsforskning.dk. Vi har søgt i campus bibliotek, for at finde lære fagbøger. For at finde nyeste viden inden for vores emne, har vi søgt på Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Selvmordsforskning. I forhold til retningslinjer har vi søgt på Den Danske Kvalitetsmodel, Sygepleje etiske retningslinjer og e-dok. Vi er opmærksomme på, at retningslinjerne på e-dok ikke altid er evidensbaserede. Vi har primært søgt i Psychology & Behavioral Sciences Collection som er en database der dækker emner inden for psykiatri og psykologi. Derudover har vi søgt i Cinahl som indeholder sygeplejefaglige og kvalitative artikler, hvor der er stillet krav til kvaliteten af litteraturen. Danske søgeord anvendt: Selvmordsforsøg, selvmord, relation, mestring, sygepleje, patient, organisation, sundhedsvæsen, samfund menneskesyn. Engelske søgeord anvendt: Nursing, relation, suicide attempt, attitude og cooping. 13

19 Søgeordene er anvendt enkeltvis, i kædesøgning, i kombinationer og synonymer. I vores fund af artikler har vi valgt eller fravalgt på baggrund af resume samt vores inklusions og eksklusions kriterier Inklusion og eksklusionskriterier Vores afgrænsning i forhold til litteratursøgningen, er foretaget ud fra vores inklusion og eksklusions kriterier. I inklusionskriterierne har vi valgt at vores årstal går fra 2003 til 2013, for at finde det nyeste materiale der afspejler vores samtid. Dog har vi valgt at inkludere enkelte teoretikere, som går ud over den tiårige periode. Det vægtes om materialets forfatter(e) er pålidelig og har en anerkendt faglig viden inden for fokusområdet. Eksklusionskriterierne har vi valgt at ekskludere andre sprog end dansk, engelsk og norsk. 4.3 Anvendt litteratur og fremgangsmåde I følgende afsnit redegøres for hvilken litteratur vi har valgt at anvende i vores analyse. Vi ønsker først at undersøge hvad sundhedsvæsenets kultur, normer og organisering betyder for sygeplejen af patienten der har forsøgt selvmord. Her anvendes primært kapitlet Organisationsteori 2010 af politolog Peter Kjær, og lektor ved Institut for Organisation Signe Vikkelsø. Forfatterne diskuterer de problemstillinger der opstår i de organisationer der tilsammen udgør vores sundhedsvæsen, og kan hjælpe os med at belyse organisationens betydning for sygepleje. Vi finder dette relevant i forhold til at besvare vores problemformulering, da vi anvender den kritiske hermeneutik som metode, hvor relationer ifølge Habermas altid er påvirket af samfundets magt og strukturer. Dette suppleres bl.a. med to artikler af sygeplejerske og cand. Cur. Mari Holen, som findes i henholdsvis debatoplægget Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens af fremtidens sundhedsvæsen 2012 og Akut, kritisk og Kompleks sygepleje Mari Holen er optaget af sociologiske 14

20 perspektiver på sundhed, sygdom, hospitalisering og patientologi, og har bl.a. forsket i sygehusets usynlige logikker og hvad disse betyder for patienten. I artiklen Hvad er sygepleje, beskriver hun, at der i sundhedsvæsenet stilles store krav til at være den ideelle patient, og at patienterne må indordne sig visse normer for at blive inddraget i plejen (Holen 2012 s. 22). Vi finder denne teori relevant at inddrage, da vi har en formodning om at patienten der har forsøgt selvmord netop ikke lever op til at være den ideelle patient. I kapitlet At være patient, diskuterer Mari Holen sammen med Cand. Mag. Sine Lehn-Christensen hvad det vil sige at være patient i et samfundsmæssigt perspektiv under påvirkning af institutionelle rammer. Forfatterne mener, at rollen som patient altid er til forhandling, og er under påvirkning af hvordan personalet ser og forstår patientens adfærd (Holen & Christensen 2009 s. 74). Vi finder teorien relevant, da relationen mellem sygeplejersken og patienten påvirkes af personalets syn på patienten, hvilket vi i problemstillingen har redegjort for kan være præget af fordomme. Da relationen mellem sygeplejerske og patient, som tidligere nævnt påvirkes af sygeplejerskens værdier og holdninger, undersøges holdningen til patienter der har forsøgt selvmord, ved at inddrage undersøgelsen Holdninger til selvmordsadfærd samt viden og værdier blandt udvalgte grupper 2010, som er baseret på et forskningsprojekt udarbejdet af Center for selvmordsforskning. Projektet præsenterer resultatet af en række interviews og besvarelser af spørgeskemaer med forskellige fagpersoner, heriblandt primært sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, i forhold til holdning og viden omkring selvmordsadfærd. Vi vil herefter undersøge hvad der kendetegner den gode relation og hvilke barriere der kan vanskeliggøre denne relation. Her anvendes et kapitel af sygeplejerske og seniorforsker ved Steno Diabetes Center Patientsygeplejerske-relationen i fagbogen Sygeplejens Fundament 2013 som netop er henvendt sygeplejersker. Kapitlet omhandler Zoffmanns forskning 15

21 om relationer mellem sundhedspersoner og patienter. Forskningen tager afsæt i diabetespatienter, men kan anvendes til vores problemstilling, da hendes fund er generelle i forhold til relationen mellem sygeplejerske og patient. Teorien anvendes da den er baseret på faktiske fund i praksis, og kan anvendes som teoretisk referenceramme i forhold til relationen mellem sygeplejersken og patienten der har forsøgt selvmord. Det er nu muligt at sammenfatte og svare på, hvad der kendetegner relationen mellem sygeplejersken og patienten der indlægges i somatisk regi efter et selvmordsforsøg, Da vi ønsker at undersøge hvad relationen betyder for patients mulighed for at mestre sin situation, vil vi i opgaven arbejde med sociolog Aaron Antonovsky s teori, da teorien kan bidrage til en større forståelse for hvad det indebærer at have en mestringsevne. Ifølge Antonovsky, er det grundlæggende for individets mestringsevne, at have en Oplevelse af sammenhæng (OAS) hvilket for individet indebærer tre komponenter: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. En stærk OAS, giver personen en følelse af at kunne håndtere livet og den aktuelle situation (Antonovsky 2000 s. 30). Teorien anvendes i forhold til hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienten der har forsøgt selvmord med en oplevelse af sammenhæng og analyseres med de fund der er gjort i forhold til relationen. 5 Analyse Vi vil i følgende analyse undersøge hvad der kendetegner relationen mellem sygeplejersken og patienten, samt undersøge hvad dette betyder for patienten. Vi vil både bevæge os på et makroniveau et samfundsniveau hvor sundhedsvæsenets politik, normer og strukturer undersøges, og ned på et mikroniveau, hvor sygeplejersken, patienten og relationen er i fokus. 16

22 5.1 Sundhedsvæsenet (Anne-Kristine) Sundhedsvæsenet er samlet set påvirket af staten og de politiske beslutninger og politiske ideologier. Politik består i udøvelse af magt, hvor menneskers handlinger og måder at tænke på påvirkes. Magten udøves gennem en kategorisering af sundhedspersonalet som mere eller mindre kompetent, og af borgerne som normale eller afvigende. Myndighederne søger med andre ord at forme mennesker, bl.a. ved at definere, hvilke egenskaber der skal til, for at blive betragtet som fuldgyldige og ligeværdige borgere eller kompetente og ansvarlige sundhedsprofessionelle (Vallgårda & Krasnik 2010 s. 40). Jeg forstår ud fra dette citat, at både sygeplejerske og patient påvirkes at de normer, værdier og økonomiske rammer der prioriteres fra politisk side. Sygeplejersken og patienten er påvirket af, at det i samfundet tillægges en værdi at tage ansvar for egen sundhed. Patienten kan ikke efterkomme dette, da han/ hun har påført sig selv skade, og er dermed i risiko for at blive kategoriseret som afvigende. Dette kan være en medvirkende årsag til at disse patienter, som undersøgelser og vores empiri viser, fremkalder negative følelser hos sygeplejerskerne. Sundhedsvæsenets og hermed sygehusets struktur og arbejdsdeling, er blevet stærkt præget af effektivisering og den lægelige specialisering. En stor udfordring ved denne specialisering er, at det bliver stadigt mere vanskeligt for patienten at indgå i et sammenhængende patientforløb, hvilket udgør et centralt problem i sundhedsvæsenet (Kjær & Vikkelsø 2010 s. 163). Jeg tænker at dette netop er et problem for patienten, da patienten både har problemstillinger inden for det somatiske og psykiatriske speciale. Hvad dette betyder for relationen mellem sygeplejersken og patienten, redegøres der for senere i analysen. 5.2 Kultur og normer på hospitalet som organisation (Anne- Kristine) Hospitalet består af flere organisationer med forskellige mål og selvstændige interesser hvori der indgår relationer mellem individer, grupper og fagligheder (Kjær & Vikkelsø 2010 s. 163). Jeg tænker fx at der er forskel på kulturen og målet med behandlingen på et somatisk afsnit i 17

23 forhold til på et psykiatrisk afsnit, hvilket har betydning for patienten, som indlægges på et somatisk afsnit med den kultur og de normer der dertil hører. Kerneopgaven på disse afdelinger kan være kompleks, da fysiske og psykiske sygdomme ikke er entydige størrelser, og hvor resultatet af behandlingen kan være vanskelig at måle. Dette, sammen med personalets specialviden betyder, at det trods standarder og procedurer, ofte er op til sundhedspersonalets skøn og ekspertise hvordan arbejdet skal udføres (Kjær & Vikkelsø 2010 s. 163). Jeg mener, at behandlingen af en patient der har forsøgt selvmord er kompleks, da selvmordshandlingen er kompleks og ikke entydig. Dette betyder ifølge Kjær og Vikkelsø, at behandlingen ikke styres af standarder og procedurer, men at det er op til sygeplejerskens skøn, ekspertise og specialvisen hvordan behandlingen af disse patienter udføres. Dette stemmer overens med de nævnte undersøgelser fra problemstillingen der viser, at standarder og procedurer i forhold til selvmordsforebyggelse enten mangler, eller at de slet ikke overholdes. Der forefindes en problemstilling i, at det ifølge Kjær og Vikkelsø er op til personalets specialviden at behandle disse patienter, da de nævnte undersøgelser viser, at sygeplejersker på somatiske afdelinger slet ikke har denne specialviden i forhold til at varetage sygeplejen for disse patienter. Organisationsforskere peger på, at det er uformelle relationer, roller, normer og rutiner, og ikke standarder og procedurer, som styrer det daglige arbejde. Når gruppenormer skal forklares, er et bud inden for organisationssociologien, at gruppen tillærer sig fælles kulturelle antagelser for at styrke den fælles evne til at løse problemer. Gruppen udvikler herigennem et fælles menneskesyn og fælles forestillinger om, hvad der er legitim adfærd (Kjær & Vikkelsø 2010 s ). Da sygeplejersker finder behandlingen af disse patienter vanskelig, tænker jeg at det muligt, at uformelle roller, normer og relationer styrer det daglige 18

24 arbejde, og kan være en fælles strategi i forhold til netop at løse vanskelige og fælles opgaver. Sygeplejersker på somatiske afsnit kan i denne forbindelse have udviklet fælles normer for legitim adfærd, for lettere at kunne varetage plejen for disse patienter. Dette mener jeg bl.a. kom til udtryk i den kliniske praktik som er beskrevet i problemstillingen, hvor det tilsyneladende var legitim adfærd, at nedprioritere relationen til disse patienter. I følgende afsnit inddrages Mari Holen og Christina Holm Petersens teori, hvor de netop diskuterer hvad disse uformelle relationer, normer og magtforhold betyder for sygeplejen og relationen til patienten. 5.3 Sygepleje og relationer i et samfundsperspektiv (Sabrina) Mari Holen diskuterer i artiklen Hvad er sygepleje? nogle udviklingstendenser som påvirker sygeplejefaget og forholdet mellem patient og sygeplejerske. Hun mener, at man som sygeplejerske i dag modtager patienter som er mere syge og har flere komplekse problemstillinger end tidligere (Holen 2012 s ). Fra politisk side, stilles der øgede krav til sygeplejersken i forhold til dokumentation, kvalitetssikring og standardiseringer. Dette fokus i sygeplejen, giver udfordringer i forhold til relationen til patienten, da kravene til det at være patient samtidig er blevet større. Selvom det er et ideal, at patienterne inddrages så meget som muligt i egen pleje og behandling, er det ikke altid sådan det foregår. Mari Holen peger i sit p.h.d. projekt fra 2011 Medinddragelse og lighed en god ide? En analyse af patient-tilblivelser i det moderne hospital på, at hospitalet ikke er en neutral ramme, men at der stilles store krav til det at være den ideelle patient. Hendes forskning peger på forskellige normer, som kategoriserer hvordan patienten bør være for at blive inddraget i plejen. Patienten skal være nemt tilgængelig for sygeplejerskens intervention og må ikke forstyrre de professionelle eller deres medpatienter. Patienten skal tage ansvar for egen sundhed, dvs. gøre noget for at blive rask, da det skal nytte noget at hjælpe dem. Patienten skal udvise troværdighed, og patientens måde at handle på skal give mening i 19

25 afdelingens kultur, og så skal ligeledes være interessant eller have en interessant diagnose. Overordnet set, skal patienterne indordne sig disse normer, for på den måde at modtage hjælp og få indflydelse. I dag snakker man om at patienten skal være effektiv, selvstændig, og udtrykke egne behov og ønsker for eget patientforløb, men det kan være svært for alle patienter at indordne sig efter disse idealer. Sygeplejersken vil befinde sig i et dilemma mellem krav fra oven om evidensbasering, ensartethed og forudsigelig pleje, og patientens komplekse og individuelle behov (Holen 2012 s ). Jeg tænker, at patienten ikke efterlever kravet om at være den ideelle patient. Patienten har, som før nævnt ikke taget ansvar for egen sundhed. Patientens handling giver derfor ikke mening i afdelingen kultur, da patienten hverken kan handle selvstændigt, udtrykke egne behov eller tage ansvar. Dette skyldes at patienten, ifølge leder af Center for Selvmordsforebyggelse Bente Hjort Madsen kan være præget af kognitive forvrængninger i form af håbløshed, manglende evne til at forestille sig ændringer i fremtiden, indsnævret problemløsningsevne, ensomhed, lav tærskel for modgang og skuffelser samt skam (Madsen 2003 s ). Ifølge Holen, betyder dette, at patienten ikke inddrages i behandlingen Forhandling af patientens position (Anne -Kristine) Mari Holen diskuterer ligeledes sammen med Sine Lehn-Christensen i kapitlet At være patient, at positionen som patient altid er til forhandling, og at denne forhandling påvirkes af institutionelle og samfundsmæssige rammer. Med positionen, menes hvordan patienten opfatter sig selv som patient, og hvordan omgivelserne opfatter patienten, og skal forstås som det sted, hvorfra man som menneske får adgang til at forstå sig selv, sin omverden og sine relationer på en helt bestemt måde (Holen & Christensen 2009 s. 74). De to forfattere er inspireret af den socialpsykologiske tradition, hvor den menneskelige identitet dannes gennem relationer til omverdenen. Det er således relationen til sundhedspersonalet, der gør det meningsfuldt at 20

26 være både patient og pårørende, da de professionelle stiller positionen til rådighed. Ifølge forfatterne, forhandles patientens position ud fra hvordan personalet ser og forstår patientens adfærd ud fra fastsatte normer og forventninger og påvirkes ligeledes af patientens identitetskategori. En identitetskategori er det, der tilsammen former den måde vi betragter hinanden på, og kan eks. være køn, etnicitet eller klasse. Ifølge Holen og Christensen, foregår der en skjult påvirkning af patientpositionen gennem disse patientkategorier (Holen & Christensen 2009 s ). Jeg tænker, at når sygeplejersker fx udtaler, at de føler irritation over de unge pigers opførsel ( ), eller (..) Ved unge, der har taget piller, ryster jeg bare på hovedet. Andre føler jeg meget for (Ejdesgaard & Konieczna 2010 s. 43) kan sygeplejerskerne være påvirket af patientens identitetskategori i form at patientens køn og unge alder, hvilket i dette tilfælde påvirker positionen som patient negativt. Jeg tænker også, at sådanne udtalelser kan tolkes som et udtryk for at sygeplejersken føler sig provokeret at patientens handling. Hele 59,7 % af de adspurgte sygeplejersker i undersøgelsen Holdninger til selvmordsadfærd samt viden og værdier blandt udvalgte faggrupper, mener fx at selvmord er en egoistisk handling. At blive patient indebærer ifølge Holen og Christensen, at indtræde på en institutionel setting. De mener, at særligt tre tankesæt eller rationaler som de kalder det, har betydning for patienternes positionering: Det biomedicinske rationale, det omsorgsetiske rationale og det neoliberalistiske rationale. Det biomedicinske rationale tager udgangspunkt i naturvidenskaben. Dette rationale er kendetegnet ved at der fokuseres på sygdomme og diagnoser, med hver deres patologi og prognose. Diagnosen vil få betydning for patientens position, da diagnosen er afgørende for hvor patienten indlægges på hospitalet og om patientens tilstand opfattes som kompleks. Patienten 21

27 fastholdes i sin diagnose, og sproget der anvendes om patienterne er et medicinsk sprog, der giver sundhedspersonalet en særlig status og magt. Patienter der er vanskelige at fastholde inden for det biomedicinske rationale udfordrer sygeplejerskerne, da sygeplejerskerne gerne vil tage sig af diagnoserne, og når patienten falder udenfor, er patienten ikke længere sygeplejerskens problem (Holen & Christensen 2009 s ). Det omsorgsetiske rationale gør op med forestillingen om den objektive viden, ved at inddrage patientens subjektive perspektiv, hvilket i dag har en central placering i sygeplejerskeuddannelsen, og som sundhedsstyrelsen også tillægger en særlig værdi i form at patientinddragelse som indsatsområde. Dette rationale har ifølge Holen og Christensen kun en lille indflydelse på forhandlingerne om patientpositionen i dag, da patientens perspektiv altid søges at blive be eller afkræftet med de biomedicinske forklaringer (Holen & Christensen 2009 s. 84). Det neoliberalistiske rationale beskriver hvordan sundhedsvæsenet i dag er blevet et serviceorgan hvor målet er at leverer ydelser af bedste kvalitet. Patienten og patientens problemer individualiseres, og det ideelle er hvis patienten selv handler ansvarsfuldt, viljestærkt og kontrolleret, og ( ) erkender ( ) at spille hovedrollen i løsningen af sine problemer (Holen & Christensen 2009 s. 85). Patienten positionerer sig selv som en kunde med krav, forventninger og ret til at klage eller vælge et andet hospital. Samtidig er patienten dybt afhængig af hjælp fra sundhedsvæsenet, og patientens mulighed for at spille hovedrollen i løsningen af sine problemer er begrænsede af både egne ressourcer og konteksten på hospitalet. Problemet er blot, at når patienten ikke er tilfreds, opfattes denne hurtigt af personalet som selv værende årsag til problemet, og positioneres dermed som en besværlig patient (Holen & Christensen 2009 s ). Disse tre rationaler findes ligeledes i forhandlingen af positionen som patient for patienten der har forsøgt selvmord, hvor vi mener at det biomedicinske og neoliberale rationale er styrende over det omsorgsetiske rationale. De nævnte undersøgelser i opgaven tyder på, at det biomedicinske 22

28 rationale styrer de somatiske sygeplejerskers syn på patienten, hvilket er et problem for patienten, da sygeplejersken fokus vil være på behandlingen relateret til selve selvmordsforsøget, som fx afgiftning eller sårpleje. Diagnosen, som fx kan være en forgiftning med panodil, vil således være styrende for behandlingen, hvor der i e-dok findes en klinisk retningslinje for veneficium paracetamol, som er den medicinske term der anvendes. Der anvendes altså et særligt sprog, som ifølge Holen og Christensen giver personalet status og magt. Retningslinjen angiver hvorledes der skal behandles efter ABCD principperne samt foretages aspiration, gives kul og NAC - behandling når patienten indlægges på somatisk afdeling (e-dok 2011). Vi undrer os over, at der efter de livreddende instrukser ikke er henvist til videre opfølgning som fx selvmordscreening eller psykiatrisk tilsyn. For sygeplejen betyder dette, ifølge Holen og Christensen, at når forgiftningen er behandlet, er patienten ikke længere sygeplejerskens problem, da patientens psykiske problemer ikke er en del af hoveddiagnosen. Dette understøttes af citater fra ledere i somatiske skadestue, der udtaler at opgaven i forhold til patientgruppen er det rent somatiske (Hvid & Wang 2003 s ). Det biomedicinske rationale, kan ligeledes forklare hvorfor der mangler interesse og opfølgning ved de patienter der ikke har en psykiatrisk diagnose. De falder, ifølge Holen og Christensen, uden for diagnosesystemet. Ligeledes mener vi, at det neoliberale rationale er på spil i synet på patienten. Dette rationale er som nævnt styrende for at patienten er en kunde med rettigheder, men som også opfattes som en besværlig patient, når han/hun ikke selv spiller hovedrollen i løsningen af sine problemer. Dette ratioanale kan være udslagsgivende for negative holdninger til patienten, der i sagens natur ikke kan handle ansvarsfuldt, viljestærkt og kontrolleret, som Holen og Christensen formulerer det. Citater som "De ønsker bare opmærksomhed", "Der er jo alligevel ikke noget at gøre; hvis 23

29 de virkelig vil begå selvmord, så gør de det" "Hun manipulerer med os alle sammen." (Vad 2008 s ) kan have deres udgangspunkt i det neoliberale rationale Sygeplejersken som patientens advokat (Sabrina) Christina Holm Petersen siger i Patientens advokat, hjælper eller samarbejdspartner? refleksioner om sygeplejens fremtidige relationer til patienten, at professionaliseringen af sygeplejen har medført, at sygeplejersken definerer sig selv som patientens advokat, og dermed modstander af kommunes uforståenhed over for patientens behov. Dermed skabes en offer, krænker, hjælper-relation og resultatet bliver at sygeplejersken handler på vegne af patienten i stedet for at støtte patienten og pårørende som selvstændige individer (Petersen 2012 s. 13). Jeg tænker, at der for patienten der har forsøgt selvmord er en risiko for at sygeplejersken skaber en offer, krænker, hjælper-relation. En sygeplejerske udtaler således Jeg bliver frustreret over ikke at kunne hjælpe dem nok. Synes der mangler behandlingstilbud. Føler vi bliver mødt med modstand, når vi henvender os til andre behandlingssteder, en anden sygeplejerske føler frustration og afmagt over at psykiatrisk regi ikke gør mere for at hjælpe de mennesker, som gentagne gange forsøge at begå selvmord (Ejdesgaard & Koniecza 2010 s. 44). Resultatet bliver, ifølge Petersen at sygeplejersken handler på vegne af patienten i stedet for at støtte patienten og pårørende som selvstændige individer. I følgende afsnit redegøres for en undersøgelse der belyser, at sygeplejersker netop kan have svært ved at håndtere svære følelser i forhold til patienten. 5.4 Sygeplejerskens holdning til selvmord (Sabrina) I undersøgelsen Holdninger til selvmordsadfærd samt viden og værdier blandt udvalgte faggrupper 2010, udarbejdet af Center for Selvmordsforskning begrundes undersøgelsen relevans med, at holdninger er vigtige at belyse fordi de påvirker den måde vi vælger at kommunikere og handle på (Ejdesgaard & Koniecza 2010 s. 3). 24

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere. Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere.

Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere. PSYKIATERENS PROFIL Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere. Flere andre aktører på området giver løbende deres bud på lægens opgaver i fremtidens psykiatri; politikere,

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale

Læs mere

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker Tilsynsenheden Afrapportering Uanmeldt tilsyn 14.4.2011 Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker Tilsynsførende Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Tilsynsførende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn D Fonden Sparta

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn D Fonden Sparta Uanmeldt tilsyn D28.11. 2012 Fonden Sparta Tilbuddets navn og adresse Sparta,afd. Tjørring, Fredbovej og administrationen Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn Michael Poulsen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål

Læs mere

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Der tilbydes aflastning. Ruth Klostergård Sven Løwe Dorthe Noesgaard,ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførende.

Der tilbydes aflastning. Ruth Klostergård Sven Løwe Dorthe Noesgaard,ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførende. Uanmeldt tilsyn Kannikegården d.10.11.2012 1 Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn Kannikegaarden, Linåvej 52, 8600 Silkeborg Bøn i alderen 0-18

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I

PRÆSENTATION AF FORLØB I PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,

Læs mere

Somatiske sygehusafdelinger

Somatiske sygehusafdelinger Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere