NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS"

Transkript

1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013

2 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Nationale kliniske retningslinjer, demens, udredning og diagnosticering, indsatser målrettet pårørende, ikke-farmakologiske indsatser, farmakologiske indsatser Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Anbefaling Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, oktober Elektronisk ISBN:

3 Indhold Forord 4 Opsummering af anbefalinger 5 1 Introduktion Baggrund Formål og målgruppe Afgrænsning Metode Effektstørrelse Opgave- og ansvarsfordeling Etik Jura 15 2 Om demens Definition af demens Demenssygdomme Alzheimers sygdom Vaskulær demens Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom Frontotemporal demens Andre former for demenssygdomme Andre tilstande, der medfører kognitive problemer eller kan forveksles med demens Komorbiditet og komplikationer ved demenssygdomme Forekomst af demenssygdomme 25 3 Tidlig diagnosticering af demens Hvorfor er tidlig diagnostik af demens relevant Advarselssymptomer hvornår bør man mistænke demens? 29 4 Udredning, diagnostik og opfølgning Udredning Det basale udredningsprogram Supplerende undersøgelser Personer med særlige behov ved demensudredning Information om undersøgelsesresultater og diagnose Opfølgning og forebyggelse af komplikationer 48 5 Ikke-farmakologiske indsatser Psykosociale- og socialpædagogiske interventioner Træning af praktisk funktionsevne Fysisk aktivitet og træning Forebyggelse af fald Kognitive interventionsformer Kommunikation med personer med demens Dagtilbud og aflastning Omsorgsmiljøet Tværfaglige teams Hjælpemidler og teknologi Påvirkning af adfærd hos personer med demens Socialpædagogiske metoder målrettet mindre brug af fysiske hindringer Fysisk pleje og omsorg 58 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 2 / 125

4 Vægttab og underernæring Mund- og tandpleje Interventioner ved personlig hygiejne Inkontinens og forstoppelse Søvn- og døgnrytmeforstyrrelser Vurdering af smerter Palliative indsatser i den terminale fase Andre typer ikke-farmakologiske indsatser 63 6 Farmakologisk indsats Behandling med demenslægemidler Kolinesterasehæmmere ved Alzheimers sygdom Memantin ved Alzheimers sygdom Kombinationsbehandling ved Alzheimers sygdom Demenslægemidler ved vaskulær demens Demenslægemidler ved Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom Demenslægemidler ved kognitiv svækkelse uden demens og ved frontotemporal demens Farmakologisk behandling af psykiske symptomer og adfærdsændringer (BPSD) Kolinesterasehæmmere til behandling af BPSD Memantin til behandling af BPSD Antipsykotika til behandling af BPSD Antidepressiva til behandling af BPSD Antiepileptika til behandling af BPSD Benzodiazepiner til behandling af BPSD Behandling af søvnforstyrrelser 75 7 Indsatser målrettet pårørende Pårørende til personer med demens Undervisning og psykoedukation Psykoterapi og personlig rådgivning Flerstrengede og kombinerede interventioner Støttende interventioner og aflastning 80 Bilagsoversigt 81 Bilag 1: Diagnosekriterier og sværhedsgrader af demens 82 Bilag 2 Litteratursøgning 84 Bilag 3 Litteraturvurdering 89 Bilag 4: AGREE vurderede guidelines 92 Bilag 5: Høringsparter 93 Referencer 95 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 3 / 125

5 Forord Ca danskere lever med demens, tallet vil stige i de kommende år i takt med den øgede middellevetid og det stigende antal ældre. Behovet for udredning, diagnosticering og behandling af personer med demens vil stige tilsvarende. Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens skal bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, til at sikre sammenhængende patientforløb samt til at sikre vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjen dækker forskellige faser i patientforløbet, herunder udredning og diagnostik, ikke-farmakologiske indsatser, farmakologisk behandling samt indsatser målrettet pårørende. I december 2010 kom National Handlingsplan for Demensindsatsen, som blev udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner. Ifølge handlingsplanen anbefales det: at der i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes tværfaglige kliniske retningslinjer for udredning, behandling og kontrol af demens. På den baggrund nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at bidrage til udarbejdelsen af retningslinjen. Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens er en faglig rådgivning, som først og fremmest indeholder anbefalinger til sundhedsprofessionelle, der arbejder med personer med demens og med deres pårørende, men retningslinjen kan også med fordel læses af beslutningstagere og planlæggere. Arbejdsgruppen skal påpege, at der ikke er international konsensus om, hvilke mål der er mest relevante ved vurdering af effekt i forhold til adfærdsændringer ved demens samt, at der mangler videnskabelige holdbare undersøgelser af effekten ved socialpædagogiske indsatser generelt. Men det skal understreges, at mangel på evidens for effekt ikke er det samme som mangel på effekt. Sundhedsstyrelsen skal opfordre til, at disse områder tages op i relevante sammenhænge og fora. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke alle som med stort engagement og ekspertise har deltaget i arbejdet med denne retningslinje. Enheden for Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen Oktober, 2013 Søren Brostrøm Enhedschef National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 4 / 125

6 Opsummering af anbefalinger På baggrund af den foreliggende evidens og den kliniske viden er formuleret nedenstående anbefalinger. Stærke anbefalinger er formuleret som: Det anbefales at eller Det anbefales ikke, at. Svagere anbefalinger er formuleret som: Det kan overvejes, at eller Det kan ikke anbefales rutinemæssigt at anvende A, B og C samt angiver evidensstyrken. For detaljer se bilag 3. Opsummering af anbefalinger i kapitel 3 Nr. Tidlig diagnosticering af demens 3-A Det anbefales, at personer, der henvender sig til det regionale eller kommunale sundhedsvæsen pga. svigtende hukommelse eller andre kognitive symptomer, snarest tilbydes udredning med henblik på demens ( ). 3-B Det anbefales, at henvendelser fra pårørende med mistanke om begyndende kognitiv svækkelse hos fx en ægtefælle eller forælder fører til tilbud om udredning med henblik på demens ( ). 3-C Det anbefales, at professionelle i kommuner og sundhedsvæsen tilskynder patienten til at tage kontakt til egen læge, hvis de får mistanke om demens hos en patient. Alternativt kan den professionelle forsøge at indhente patientens tilladelse til at kontakte dennes læge ( ). Opsummering af anbefalinger i kapitel 4 Nr. Udredning, diagnostik og opfølgning 4-A Det anbefales, at anamnese også optages med oplysninger fra en pårørende eller anden informant med godt kendskab til patienten, og at informanten udspørges om patientens kognitive funktionsniveau, praktiske funktionsevne i hverdagen (instrumentel ADL), forbrug af medicin og alkohol samt eventuelle psykiske symptomer og adfærdsændringer ( ). 4-B Det anbefales, at der foretages en undersøgelse af de kognitive funktioner ved hjælp af en kognitiv test, fx Mini-Mental Status Examination (MMSE) (A, B, B). 4-C Det anbefales, at udredningen omfatter eventuel komorbiditet (såvel somatisk som psykisk) og andre potentielt reversible sygdomme og tilstande, der kunne være (medvirkende) årsag til den kognitive svækkelse ( ). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 5 / 125

7 4-D Det anbefales, at der ved påvist kognitiv svækkelse og mistanke om demens foretages strukturel billeddiagnostisk undersøgelse med CT- eller MR-scanning med henblik på at udelukke andre årsager end demenssygdom til den kognitive svækkelse (C). 4-E Det anbefales, at udredning for demens ikke foretages, hvis patienten er konfus eller svært alment svækket som følge af akut sygdom eller hvis der er aktuelt misbrug af alkohol eller medicin. Udredning bør afvente, at patienten er i sin habitualtilstand eller tæt herpå ( ). 4F Det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus på bl.a. identifikation og behandling af eventuel komorbiditet og komplikationer til demenssygdomme samt kontrol af behandling med demensmedicin og anden medicinsk behandling ( ). 4-G Det anbefales, at patienten tilbydes opfølgning, såfremt patienten har kognitiv svækkelse, men ikke opfylder kriterierne for demens ( ). 4-H Det anbefales at, der foretages en uddybende undersøgelse af det kognitive funktionsniveau med en mere omfattende kognitiv test eller en neuropsykologisk undersøgelse hvis diagnosen er usikker, og der stadig er mistanke om let demens (A). 4-I Det kan overvejes at foretage CT-scanning eller koronal MRscanning med multislice-/multidetektor-teknologi til at påvise atrofi af hippocampus og den mediale temporallap ved fortsat tvivl om diagnosen eller mistanke om Alzheimers sygdom med atypiske symptomer (C). 4-J Det kan overvejes at foretage undersøgelse af rygmarvsvæsken for celletal, protein, m.v. med henblik på differentialdiagnostik af patienter med kognitiv svækkelse og atypiske symptomer ( ). 4-K Det kan overvejes at foretage undersøgelse af rygmarvsvæsken med henblik på koncentrationen af total-tau, fosfo-tau og beta-amyloid ved fortsat tvivl om diagnosen og mistanke om Alzheimers sygdom (A, B). 4-L Det anbefales, at tests for syfilis, HIV eller neuroborreliose samt EEG ikke anvendes rutinemæssigt ved udredning for demens, men kun på særlig indikation ( ). Opsummering af anbefalinger i kapitel 5 Nr. Ikke-farmakologiske indsatser 5-A Det anbefales, at personer med demens såvel hjemmeboende som i plejebolig tilbydes vedligeholdende træning af praktisk funktionsevne (B). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 6 / 125

8 5-B Det anbefales, at personer med demens tilbydes fysisk aktivitet og fysisk træning (B, C). 5-C Det anbefales, at fald forsøges forebygget ved hensigtsmæssig indretning af omsorgsmiljøet og medicinsanering (B), samt at demente personer med faldtendens tilbydes individuelt tilpasset faldudredning og intervention (A). 5-D Det anbefales at anvende hoftebeskyttere til personer med demens og faldtendens i plejebolig med henblik på at forebygge hoftefrakturer (C). 5-E Det anbefales, at personer med demens i let til moderat grad tilbydes kognitiv stimulation (C). 5-F Det anbefales, at professionelle omsorgsgivere til personer med demens er organiseret i tværfaglige teams ( ). 5-G Det anbefales, at personer med demens sikres en god ernæringstilstand (B). 5-H Det anbefales, at personer med demens sikres en god tand- og mundhygiejne (C). 5-I Det anbefales, at pårørende og personale oplæres og støttes i at yde adfærdsændrende indsatser over for den demente person (C). 5-J Det anbefales at tilbyde personer med demens adgang til dagtilbud og dermed aflaste de pårørende ( ). 5-K Det anbefales, at personer med demens sikres samme adgang til palliative indsatser som personer uden demens ( ) Opsummering af anbefalinger i kapitel 6 Nr. Farmakologisk indsats: Behandling med demenslægemidler 6-A Det anbefales, at patienter med Alzheimers sygdom i let til moderat grad tilbydes behandling med en kolinesterasehæmmer (donepezil, rivastigmin, galantamin) (A). 6-B Det kan overvejes at tilbyde behandling med donepezil ved Alzheimers sygdom i svær grad (A, B). 6-C Det kan overvejes at tilbyde patienter med Alzheimers sygdom i moderat til svær grad behandling med memantin (A). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 7 / 125

9 6-D Det kan ikke anbefales rutinemæssigt at anvende kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin til personer med demens for at svække sygdomsprogression med hensyn til kognitive funktioner, praktisk funktionsevne eller global funktion (A, B). 6-E Det anbefales, at patienter med Lewy body demens i let til moderat grad tilbydes behandling med donepezil (A). Alternativt kan andre kolinesterasehæmmere forsøges (A, B). 6-F Det anbefales, at patienter med Parkinsons sygdom med demens i let til moderat grad tilbydes behandling med rivastigmin (A). Alternativt kan andre kolinesterasehæmmere forsøges (A). 6-G Det kan overvejes at tilbyde behandling med memantin til patienter med Lewy body demens eller Parkinsons sygdom med demens, såfremt kolinesterasehæmmere er forsøgt (A, B, C). 6-H Det kan ikke anbefales at tilbyde behandling med kolinesterasehæmmere eller memantin til personer med kognitiv svækkelse uden demens (A) eller personer med frontotemporal demens. Nr. Farmakologisk indsats: Farmakologisk behandling af psykiske symptomer og adfærdsændringer (BPSD) 6-I Det anbefales, at ikke-farmakologisk behandling er førstevalg ved adfærdsændringer og psykiske symptomer ved demens (behavioural and psychological symptoms and signs of dementia, BPSD) ( ). 6-J Det anbefales, at kolinesterasehæmmere eller memantin er førstevalg til farmakologisk behandling af BPSD ved Alzheimers sygdom og Lewy body demens (A, B). 6-K Det kan ikke anbefales at anvende 1. generations antipsykotika til behandling af BPSD på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger (A). 6-L Det kan ikke anbefales rutinemæssigt, at anvende 2. generations antipsykotika til behandling af BPSD. Behandlingen bør i givet fald kun iværksættes, hvis patienten på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre (A, B), En dato for revurdering af evt. påbegyndt behandling med 2. generations antipsykotika bør planlægges ved behandlingens start med henblik på aftrapning og seponering ( ). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 8 / 125

10 6-M Det kan ikke anbefales at anvende tricykliske antidepressiva til behandling af depression hos personer med demens (A). 6-N Det kan overvejes at anvende SSRI-præparater ved andre BPSDsymptomer end depression hos personer med demens (A). 6-O Det kan ikke anbefales at anvende antiepileptika til behandling af BPSD hos personer med demens (A). 6-P Det kan overvejes at anvende benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandling af BPSD, herunder angst og uro, hos personer med demens, hvor andre lægemidler har været forsøgt (A). Behandlingen bør være kortvarig, og der skal være opmærksomhed på bivirkninger. Opsummering af anbefalinger i kapitel 7 Nr. Indsatser målrettet pårørende 7-A Det anbefales, at der tilbydes psykoedukation i grupper til omsorgsgivende pårørende til personer med demens (A, B). 7-B Det kan overvejes at tilbyde individuel træning af mere end seks sessioners varighed til omsorgsgivende pårørende i håndtering af BPSD (B). 7-C Det kan overvejes at tilbyde træning af omsorgsgivende pårørende i mestringsstrategier (B). 7-D Det kan overvejes at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til omsorgsgivende pårørende (A). 7-E Det kan overvejes at tilbyde personlig rådgivning og støtte til omsorgsgivende pårørende, der har personlige vanskeligheder, der komplicerer plejeog omsorgsrelationen til personen med demens ( ). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 9 / 125

11 1 Introduktion 1.1 Baggrund Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved erhvervet og vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Det anslås, at ca danskere aktuelt har en demenssygdom, og som følge af væksten i andelen af ældre i befolkningen forventes antallet at stige til ca i 2030, dvs. en stigning på godt 50 % på mindre end 20 år. Ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens anslås det endvidere, at ca danskere årligt udvikler en demenssygdom. Dette antal forventes at stige tilsvarende. Der vil således blive et øget behov for udredning, diagnosticering og behandling af personer med demens. Ifølge National Handlingsplan for demensindsatsen, som blev udarbejdet af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner i 2010 anbefales det: at der i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes tværfaglige kliniske retningslinjer for udredning, behandling og kontrol af demens. På den baggrund igangsatte Sundhedsstyrelsen udarbejdelsen af en national klinisk retningslinje. Arbejdsgruppen skal påpege, at der eksisterer flere internationale skalaer til vurdering af effekt i forhold til psykiske symptomer og adfærdsændringer ved demens (BPSD: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), hvilket kan gøre sammenligning af videnskabelige artikler vanskelige. Hertil kommer, at der i udtalt grad mangler videnskabelige holdbare undersøgelser af effekten ved socialpædagogiske indsatser generelt. Disse forhold kan vanskeliggøre en samlet vurdering af den foreliggende litteratur. Sundhedsstyrelsen skal opfordre til, at disse områder tages op i relevante sammenhænge og fora. 1.2 Formål og målgruppe Formålet med en national klinisk retningslinje er at understøtte en evidensbaseret indsats af ensartet kvalitet på tværs af landet, sammenhængende patientforløb samt vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 10 / 125

12 Retningslinjen er skrevet med særligt henblik på demensudredning og -behandling i primærsektor og på hovedfunktionsniveau 1 i sygehussektoren. Målgruppen er personer, der er involverede i støtte og behandling af personer med demens, herunder sundhedsfagligt personale, der arbejder med udredning, behandling, pleje eller træning af personer med demens, kommunalt ansatte i kontakt med personer med demens og pårørende, beslutningstagere samt planlæggere. Retningslinjen har således snitflader til det sociale område. Retningslinjen omfatter ikke beskrivelser af organisering, ansvarsplacering eller sikring af de nødvendige kompetencer ved varetagelsen af de beskrevne indsatser. Disse opgaver, som er vigtige for implementeringen og effekten af retningslinjen i praksis skal varetages af de ansvarlige myndigheder og ledelsesniveauer i kommuner og regioner. Nationale kliniske retningslinjers juridiske status Nationale kliniske retningslinjer, der er udsendt af Sundhedsstyrelsen, er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig tilbud i specifikke situationer. De kan også benyttes af borgere og patienter, der søger disse tilbud. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig tilbud. Selvom anbefalingerne i de nationale kliniske retningslinjer følges, er der ikke garanti for et succesfuldt behandlingsresultat. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke foretrækkes som følge af patientens samlede situation. 1 Hovedfunktionsniveau: Hovedfunktion omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor ydelserne er af begrænset kompleksitet, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 11 / 125

13 Beslutninger om valg af behandling skal generelt træffes med inddragelse af patienten, og ved varig inhabilitet med inddragelse af pårørende eller værge. Tilsvarende skal det sundhedsfaglige personale i både kommuner og regioner i patientog/eller plejejournal som udgangspunkt begrunde beslutninger, der afviger væsentligt fra god klinisk praksis, herunder anbefalinger i relevante nationale kliniske retningslinjer. 1.3 Afgrænsning Retningslinjen beskæftiger sig med: Alzheimers sygdom, frontotemporal demens, Lewy body demens, demens ved Parkinsons sygdom samt vaskulær demens, som samlet menes at udgøre omkring 90 % af alle demenstilfælde. Der er i befolkningsundersøgelser påvist en association mellem på den ene side kardiovaskulære sygdomstilstande og livsstilsfaktorer som kostvaner, rygning, alkoholforbrug og motion og på den anden side risikoen for at udvikle demens. Risikofaktorer og primær forebyggelse af demens er imidlertid ikke inkluderet i retningslinjen. Retningslinjen fokuserer på udredning og behandling af personer med demens og omfatter således kun i begrænset omfang personer med kognitiv svækkelse, hvor demenskriterierne ikke er opfyldt (se også afsnit 2.2). 1.4 Metode Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med arbejdet nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, hvis opgave har været at beskrive patientgruppens størrelse og karakteristika, herunder forskellige former for demens, sværhedsgrader af sygdommene, komorbiditet m.m., patientforløb, herunder tidlig opsporing, diagnostik, og behandling, opfølgning, stabilisering og forhaling af progression samt pleje og omsorg. Herudover har der været nedsat en bred referencegruppe, som har været hørt om indholdet af retningslinjen. Referencegruppens sammensætning fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sammensætningen af arbejdsgruppen kan ses i bilag 6. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 12 / 125

14 Udarbejdelsen af den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens har baseret sig bl.a. på Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om udredning og behandling af demens (2008) (30), Sundhedsstyrelsens kommenterede udenlandske MTV om ikke-farmakologiske interventioner mod demens (2010) (128), The European Federation of the Neurological Societies (EFNS) vejledning i diagnostik og behandling af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme (2010) (13), den svenske Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) litteraturgennemgang om demens (2008) (32), den svenske Socialstyrelses nationale retningslinjer for pleje og omsorg (2010) (117), NHMRC s Guidelines for a Palliative Approach in Residential Aged Care (2006) (174), engelske guidelines fra NICE: Dementia: Supporting people with dementia and their carers in health and social care (2011) (40) og Donepezil, galantamine, rivastigmine and memantine for the treatment of Alzheimer s disease (2011) (279) samt SIGN s Management of patients with dementia A national clinical guideline (2006) (39). Arbejdsgruppen har ved udarbejdelsen af retningslinjen haft følgende fremgangsmåde: Identifikation af hovedtemaer i retningslinjen Søgning, udvælgelse og vurdering af sekundær litteratur (samt primær litteratur hvor relevant) Udarbejdelse af anbefalinger med angivelse af evidensstyrke for de bagvedliggende referencer For nærmere beskrivelse af litteratursøgning og -vurdering henvises til bilag 2 og 3. Evidenstyrken for anvendte referencer, der ligger bag anbefalingerne, er angivet i tabeller i starten af hvert afsnit samt i den samlede opsummering af anbefalinger. Evidensstyrken er vurderet af arbejdsgruppen og inddelt i høj, moderat og lav evidens (A, B og C), uanset hvilken evidensmetode der er anvendt i den enkelte reference. Såfremt arbejdsgruppen har haft konsensus om en anbefaling, for hvilken der ikke foreligger evidens, er dette markeret med et. Anbefalinger, som arbejdsgruppen vægter stærkt, er formuleret som: Det anbefales at eller Det anbefales ikke, at, mens anbefalinger, som arbejdsgruppen National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 13 / 125

15 har vægtet svagere, er formuleret som: Det kan overvejes, at eller Det kan ikke anbefales rutinemæssigt at anvende. Indsatser, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelig evidens, og hvor arbejdsgruppen ikke har fundet, at der skal formuleres en anbefaling, er alene omtalt i teksten. Anbefalingerne bygger ovenpå, hvad der opfattes som almindelig god klinisk praksis. I nogle tilfælde er almindelig god klinisk praksis angivet i retningslinjen. 1.5 Effektstørrelse Demens er karakteriseret ved en række af funktionstab bl.a. af kognition, daglige funktioner og adfærdsforstyrrelser. Der er desværre ingen standardmetode til at evaluere alle disse områder på en gang. Det har derfor heller ikke været muligt systematisk at evaluere indsatsers effekter ved effektstørrelser. Der er såvel inden for effekt af farmakologiske og socialpædagogiske studier anvendt et mange forskellige af måleskalaer, og for de flestes vedkommende vides det ikke, i hvilken grad en statistisk signifikant forskel har klinisk betydning. 1.6 Opgave- og ansvarsfordeling De primære lovgivningsmæssige rammer for den sundheds- og socialfaglige indsats på demensområdet er fastlagt i Sundhedsloven og Serviceloven. Lov om almene boliger regulerer området for almene ældre- og plejeboliger, der typisk udgør den boligmæssige ramme for personer med demens i sygdommens senere faser. Også Værgemålsloven, som regulerer mulighederne for at beskikke en værge til personer med nedsat psykisk funktionsevne, er relevant for personer med demens. Indsatsen på demensområdet inddrager mange forskellige aktører og går på tværs af det primære og det sekundære sundhedsvæsen og på tværs af kommuner og regioner. Sundhedssektoren, herunder den kommunale sektor, varetager opgaver vedrørende opsporing, udredning, behandling, sygepleje og genoptræning efter hospitalsindlæggelse pga. somatisk eller anden psykisk sygdom af personer med de- National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 14 / 125

16 mens. Den sociale sektor har primært fokus på pleje- og omsorgsopgaver, dag- og aktivitetstilbud, afløsning og aflastning, m.m. 1.7 Etik Der knytter sig en række etiske dilemmaer til demens, som stiller særlige krav til tilrettelæggelsen af indsatsen. Modstridende hensyn til omsorg og selvbestemmelse skal ofte afbalanceres i forhold til hinanden. At arbejde med personer med demens kræver derfor stor faglighed, foruden en stor indlevelsesevne og tålmodighed. 1.8 Jura Informeret samtykke Sundhedsloven gælder for personer, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget pleje, behandling m.v. af sundhedspersoner, med mindre andet er fastsat i lovgivningen. Loven finder anvendelse overalt inden for det offentlige sundhedsvæsen samt i praksis og på institutioner inden for det private sundhedsvæsen. Loven omfatter også de tilfælde, hvor en sundhedsperson udfører sundhedsmæssige opgaver i hjemmet eller uden for den almindelige primære og sekundære sundhedssektor, fx i botilbud og i andre boformer. Ifølge sundhedsloven må ingen behandling (undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag m.v. over for den enkelte patient, jf. sundhedsloven 5) indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, med mindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende, jf. sundhedslovens 15, stk. 4. Det stiltiende samtykke foreligger, når patientens adfærd må tolkes således at der gives samtykke efter fyldestgørende information. Hvis patienten gennem sin adfærd giver udtryk for ikke at give samtykke til behandling, for eksempel hvis patienten fysisk modsætter sig behandling, er der ikke tale om samtykke. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 15 / 125

17 Patienten kan når som helst trække sit samtykke tilbage og fortryde og frabede sig videre behandling, jf. Sundhedslovens 15, stk. 2. Samtykkekravet understreger patientens selvbestemmelsesret. Et samtykke skal være baseret på fyldestgørende information, og patienten skal være i stand til at kunne overskue konsekvenserne af sit samtykke på baggrund af den givne information. Hovedreglen er derfor, at en dement patient, som er habil, som alle andre patienter skal informeres og give samtykke til behandling m.v. En patients selvbestemmelsesret gælder også, når patienten hellere vil afstå fra information om helbredstilstand, sygdomsprognose, behandlingsmuligheder osv. Der må kræves en utvetydig tilkendegivelse fra patienten om, at vedkommende ikke ønsker at blive informeret. Varigt inhabile Er der tale om demente patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, er der i lovens 18 fastsat særlige regler om informeret samtykke. Det er her afgørende, om de pågældende kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. Nærmeste pårørende kan være: Samlevende ægtefælle eller samlever, partner i et registreret parforhold eller slægtninge i lige linje. Også en person uden for familien, som patienten er nært knyttet til, fx en ven eller en støtte- og kontaktperson, vil i den konkrete situation kunne anses for nærmeste pårørende. I de tilfælde, hvor en patient er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan informeret samtykke dog gives af værgen. Den normale situation vil være, at der ikke er udpeget en personlig værge, eller at det personlige værgemål ikke omfatter kompetence til at træffe beslutninger vedrørende helbredsforhold. Det skal understreges, at hvis en patient i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, er der, uanset samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel i sundhedsloven til at gennemføre behandlingen med tvang. Der kan derfor eksempelvis ikke mod en dement patients vilje gives medicin. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 16 / 125

18 Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan behandlingen gennemføres, hvis Embedslægeinstitutionen giver tilslutning hertil. Hvis patienten ikke har nærmeste pårørende eller en værge, kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en uvildig sundhedsperson med faglig indsigt giver tilslutning hertil. Det er dog ikke nødvendigt at inddrage en anden sundhedsperson i disse situationer, hvis der er tale om behandling af mindre indgribende karakter, f.eks. sårskifte, jf. sundhedslovens 19, stk. 3. Selvom en dement patient generelt set mangler evnen til at forstå en information og til at overskue konsekvenserne af et samtykke, kan den pågældende på enkeltområder være i stand til at give et gyldigt samtykke. Varigt inhabile patienter skal informeres og inddrages mest muligt i drøftelserne af behandlingen i det omfang patienten forstår behandlingssituationen og ikke vil skade patienten. Aktuelle og relevante tilkendegivelser fra den varigt inhabile patient skal tillægges betydning, jf. sundhedslovens 20. Der skal derfor i så vid udstrækning som muligt gives information til og indhentes samtykke fra patienten selv. Det kan efter en konkret vurdering af patientens evne til at give samtykke være samtykke til visse former for behandling eller visse dele af en behandling. Den dementes beslutning om behandling i disse situationer bør accepteres fremfor et stedfortrædende samtykke. Det er vigtigt, at en patients selvbestemmelsesret ikke bortfalder i større udstrækning end der er grundlag for. Akut behandlingsbehov I situationer, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for at overleve eller for at opnå et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte behandling uden samtykke fra patienten, nærmeste pårørende eller værge, jf. sundhedsloven 19. Magtanvendelse Serviceloven fastslår de juridiske rammer for den sociale indsats i forhold til personer med demens. I Kapitel 24 er reglerne om magtanvendelse beskrevet. Målet National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 17 / 125

19 med reglerne er at begrænse magtanvendelse som virkemiddel og opsætte klare rammer op herfor, både som beskyttelse af borgernes retssikkerhed og af personalets faglige indsats. Det er et gennemgående princip, at man altid skal overveje og redegøre for, hvordan man i fremtiden vil undgå brugen af magt. Reglernes grundlæggende princip er dels, at man skal være opmærksom på omsorgspligten ( 82), som også er en del af servicelovens væsentlige principper, dels at man samtidig skal respektere den enkeltes ret og frihed til at bestemme over eget liv, også langt henne i et demensforløb. I de konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af de forskellige og ofte modstridende hensyn, der indgår. I visse tilfælde er det nødvendigt at overveje hensynet til individets værdighed, sociale tryghed og hensynet til andre. Der kan aldrig iværksættes magtanvendelse, uden at andre muligheder først er afprøvet. Serviceloven kan komme i anvendelse, hvis en dement person yder aktiv modstand, eller hvor man ikke kan opnå et samtykke. Det er væsentligt, at alle indsatser, som foretages med hjemmel i paragrafferne i kapitel 24 i Serviceloven, både er de mindst muligt indgribende og ikke bliver brugt som erstatning for socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje. Alle indsatser skal derfor ske i sammenhæng med en socialpædagogisk plan for, hvordan man på længere sigt ikke længere behøver at anvende magt. Reglerne giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte anvendelse af fysisk magt til at fastholde en person, eller føre vedkommende til andet rum, hvis den pågældende er ved at udsætte sig selv eller andre for væsentlig personskade ( 126). Desuden kan man i forbindelse med en række situationer omkring personlig pleje (fx tandbørstning, hårvask mv.) bruge magt ( 126A). Dette er dog kun for en afgrænset periode på tre måneder, som kan forlænges én gang. Desuden beskrives anvendelse af bløde stofseler ( 128), for at undgå fald o. lign. Reglerne giver også mulighed for at anvende alarmer og pejlesystemer, særlige døråbnere og andre foranstaltninger ( 125). I forhold til alarm- og pejlesystemer kan man i dag anvende teknologien i forhold til personer med demens, så længe de ikke yder aktiv modstand. Der er mulighed for at tilbageholde en dement person i boligen ( 127), men kun under særligt skærpede omstændigheder. Endelig giver reglerne mulighed for (under 129) at flytte en dement person mod dennes vilje til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 18 / 125

20 anden bolig, igen under særlige omstændigheder. Reglerne i Serviceloven er udtømmende, dvs. der ikke kan anvendes anden magtanvendelse end den i reglerne beskrevne. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 19 / 125

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013 UDKAST TIL HØRING National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens Samarbejde på tværs Uddrag

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering

1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 1.1. Formål og opbygning...5 1.2. Målgruppe og organisering...5 1.3. Baggrund...6 1.4. Demens i tal...8 1.5. Tidlig opsporing af demens...9 1.6. Lovgrundlag... 10

Læs mere

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6 Lovgivning, relevant for oligofrenipsykiatriområdet (Det følgende oplister uddrag af den nævnte lovgivning) LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 1.1 Patienters

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere