NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS"

Transkript

1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013

2 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Nationale kliniske retningslinjer, demens, udredning og diagnosticering, indsatser målrettet pårørende, ikke-farmakologiske indsatser, farmakologiske indsatser Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Anbefaling Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, oktober Elektronisk ISBN:

3 Indhold Forord 4 Opsummering af anbefalinger 5 1 Introduktion Baggrund Formål og målgruppe Afgrænsning Metode Effektstørrelse Opgave- og ansvarsfordeling Etik Jura 15 2 Om demens Definition af demens Demenssygdomme Alzheimers sygdom Vaskulær demens Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom Frontotemporal demens Andre former for demenssygdomme Andre tilstande, der medfører kognitive problemer eller kan forveksles med demens Komorbiditet og komplikationer ved demenssygdomme Forekomst af demenssygdomme 25 3 Tidlig diagnosticering af demens Hvorfor er tidlig diagnostik af demens relevant Advarselssymptomer hvornår bør man mistænke demens? 29 4 Udredning, diagnostik og opfølgning Udredning Det basale udredningsprogram Supplerende undersøgelser Personer med særlige behov ved demensudredning Information om undersøgelsesresultater og diagnose Opfølgning og forebyggelse af komplikationer 48 5 Ikke-farmakologiske indsatser Psykosociale- og socialpædagogiske interventioner Træning af praktisk funktionsevne Fysisk aktivitet og træning Forebyggelse af fald Kognitive interventionsformer Kommunikation med personer med demens Dagtilbud og aflastning Omsorgsmiljøet Tværfaglige teams Hjælpemidler og teknologi Påvirkning af adfærd hos personer med demens Socialpædagogiske metoder målrettet mindre brug af fysiske hindringer Fysisk pleje og omsorg 58 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 2 / 125

4 Vægttab og underernæring Mund- og tandpleje Interventioner ved personlig hygiejne Inkontinens og forstoppelse Søvn- og døgnrytmeforstyrrelser Vurdering af smerter Palliative indsatser i den terminale fase Andre typer ikke-farmakologiske indsatser 63 6 Farmakologisk indsats Behandling med demenslægemidler Kolinesterasehæmmere ved Alzheimers sygdom Memantin ved Alzheimers sygdom Kombinationsbehandling ved Alzheimers sygdom Demenslægemidler ved vaskulær demens Demenslægemidler ved Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom Demenslægemidler ved kognitiv svækkelse uden demens og ved frontotemporal demens Farmakologisk behandling af psykiske symptomer og adfærdsændringer (BPSD) Kolinesterasehæmmere til behandling af BPSD Memantin til behandling af BPSD Antipsykotika til behandling af BPSD Antidepressiva til behandling af BPSD Antiepileptika til behandling af BPSD Benzodiazepiner til behandling af BPSD Behandling af søvnforstyrrelser 75 7 Indsatser målrettet pårørende Pårørende til personer med demens Undervisning og psykoedukation Psykoterapi og personlig rådgivning Flerstrengede og kombinerede interventioner Støttende interventioner og aflastning 80 Bilagsoversigt 81 Bilag 1: Diagnosekriterier og sværhedsgrader af demens 82 Bilag 2 Litteratursøgning 84 Bilag 3 Litteraturvurdering 89 Bilag 4: AGREE vurderede guidelines 92 Bilag 5: Høringsparter 93 Referencer 95 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 3 / 125

5 Forord Ca danskere lever med demens, tallet vil stige i de kommende år i takt med den øgede middellevetid og det stigende antal ældre. Behovet for udredning, diagnosticering og behandling af personer med demens vil stige tilsvarende. Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens skal bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, til at sikre sammenhængende patientforløb samt til at sikre vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjen dækker forskellige faser i patientforløbet, herunder udredning og diagnostik, ikke-farmakologiske indsatser, farmakologisk behandling samt indsatser målrettet pårørende. I december 2010 kom National Handlingsplan for Demensindsatsen, som blev udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner. Ifølge handlingsplanen anbefales det: at der i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes tværfaglige kliniske retningslinjer for udredning, behandling og kontrol af demens. På den baggrund nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at bidrage til udarbejdelsen af retningslinjen. Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens er en faglig rådgivning, som først og fremmest indeholder anbefalinger til sundhedsprofessionelle, der arbejder med personer med demens og med deres pårørende, men retningslinjen kan også med fordel læses af beslutningstagere og planlæggere. Arbejdsgruppen skal påpege, at der ikke er international konsensus om, hvilke mål der er mest relevante ved vurdering af effekt i forhold til adfærdsændringer ved demens samt, at der mangler videnskabelige holdbare undersøgelser af effekten ved socialpædagogiske indsatser generelt. Men det skal understreges, at mangel på evidens for effekt ikke er det samme som mangel på effekt. Sundhedsstyrelsen skal opfordre til, at disse områder tages op i relevante sammenhænge og fora. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke alle som med stort engagement og ekspertise har deltaget i arbejdet med denne retningslinje. Enheden for Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen Oktober, 2013 Søren Brostrøm Enhedschef National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 4 / 125

6 Opsummering af anbefalinger På baggrund af den foreliggende evidens og den kliniske viden er formuleret nedenstående anbefalinger. Stærke anbefalinger er formuleret som: Det anbefales at eller Det anbefales ikke, at. Svagere anbefalinger er formuleret som: Det kan overvejes, at eller Det kan ikke anbefales rutinemæssigt at anvende A, B og C samt angiver evidensstyrken. For detaljer se bilag 3. Opsummering af anbefalinger i kapitel 3 Nr. Tidlig diagnosticering af demens 3-A Det anbefales, at personer, der henvender sig til det regionale eller kommunale sundhedsvæsen pga. svigtende hukommelse eller andre kognitive symptomer, snarest tilbydes udredning med henblik på demens ( ). 3-B Det anbefales, at henvendelser fra pårørende med mistanke om begyndende kognitiv svækkelse hos fx en ægtefælle eller forælder fører til tilbud om udredning med henblik på demens ( ). 3-C Det anbefales, at professionelle i kommuner og sundhedsvæsen tilskynder patienten til at tage kontakt til egen læge, hvis de får mistanke om demens hos en patient. Alternativt kan den professionelle forsøge at indhente patientens tilladelse til at kontakte dennes læge ( ). Opsummering af anbefalinger i kapitel 4 Nr. Udredning, diagnostik og opfølgning 4-A Det anbefales, at anamnese også optages med oplysninger fra en pårørende eller anden informant med godt kendskab til patienten, og at informanten udspørges om patientens kognitive funktionsniveau, praktiske funktionsevne i hverdagen (instrumentel ADL), forbrug af medicin og alkohol samt eventuelle psykiske symptomer og adfærdsændringer ( ). 4-B Det anbefales, at der foretages en undersøgelse af de kognitive funktioner ved hjælp af en kognitiv test, fx Mini-Mental Status Examination (MMSE) (A, B, B). 4-C Det anbefales, at udredningen omfatter eventuel komorbiditet (såvel somatisk som psykisk) og andre potentielt reversible sygdomme og tilstande, der kunne være (medvirkende) årsag til den kognitive svækkelse ( ). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 5 / 125

7 4-D Det anbefales, at der ved påvist kognitiv svækkelse og mistanke om demens foretages strukturel billeddiagnostisk undersøgelse med CT- eller MR-scanning med henblik på at udelukke andre årsager end demenssygdom til den kognitive svækkelse (C). 4-E Det anbefales, at udredning for demens ikke foretages, hvis patienten er konfus eller svært alment svækket som følge af akut sygdom eller hvis der er aktuelt misbrug af alkohol eller medicin. Udredning bør afvente, at patienten er i sin habitualtilstand eller tæt herpå ( ). 4F Det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus på bl.a. identifikation og behandling af eventuel komorbiditet og komplikationer til demenssygdomme samt kontrol af behandling med demensmedicin og anden medicinsk behandling ( ). 4-G Det anbefales, at patienten tilbydes opfølgning, såfremt patienten har kognitiv svækkelse, men ikke opfylder kriterierne for demens ( ). 4-H Det anbefales at, der foretages en uddybende undersøgelse af det kognitive funktionsniveau med en mere omfattende kognitiv test eller en neuropsykologisk undersøgelse hvis diagnosen er usikker, og der stadig er mistanke om let demens (A). 4-I Det kan overvejes at foretage CT-scanning eller koronal MRscanning med multislice-/multidetektor-teknologi til at påvise atrofi af hippocampus og den mediale temporallap ved fortsat tvivl om diagnosen eller mistanke om Alzheimers sygdom med atypiske symptomer (C). 4-J Det kan overvejes at foretage undersøgelse af rygmarvsvæsken for celletal, protein, m.v. med henblik på differentialdiagnostik af patienter med kognitiv svækkelse og atypiske symptomer ( ). 4-K Det kan overvejes at foretage undersøgelse af rygmarvsvæsken med henblik på koncentrationen af total-tau, fosfo-tau og beta-amyloid ved fortsat tvivl om diagnosen og mistanke om Alzheimers sygdom (A, B). 4-L Det anbefales, at tests for syfilis, HIV eller neuroborreliose samt EEG ikke anvendes rutinemæssigt ved udredning for demens, men kun på særlig indikation ( ). Opsummering af anbefalinger i kapitel 5 Nr. Ikke-farmakologiske indsatser 5-A Det anbefales, at personer med demens såvel hjemmeboende som i plejebolig tilbydes vedligeholdende træning af praktisk funktionsevne (B). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 6 / 125

8 5-B Det anbefales, at personer med demens tilbydes fysisk aktivitet og fysisk træning (B, C). 5-C Det anbefales, at fald forsøges forebygget ved hensigtsmæssig indretning af omsorgsmiljøet og medicinsanering (B), samt at demente personer med faldtendens tilbydes individuelt tilpasset faldudredning og intervention (A). 5-D Det anbefales at anvende hoftebeskyttere til personer med demens og faldtendens i plejebolig med henblik på at forebygge hoftefrakturer (C). 5-E Det anbefales, at personer med demens i let til moderat grad tilbydes kognitiv stimulation (C). 5-F Det anbefales, at professionelle omsorgsgivere til personer med demens er organiseret i tværfaglige teams ( ). 5-G Det anbefales, at personer med demens sikres en god ernæringstilstand (B). 5-H Det anbefales, at personer med demens sikres en god tand- og mundhygiejne (C). 5-I Det anbefales, at pårørende og personale oplæres og støttes i at yde adfærdsændrende indsatser over for den demente person (C). 5-J Det anbefales at tilbyde personer med demens adgang til dagtilbud og dermed aflaste de pårørende ( ). 5-K Det anbefales, at personer med demens sikres samme adgang til palliative indsatser som personer uden demens ( ) Opsummering af anbefalinger i kapitel 6 Nr. Farmakologisk indsats: Behandling med demenslægemidler 6-A Det anbefales, at patienter med Alzheimers sygdom i let til moderat grad tilbydes behandling med en kolinesterasehæmmer (donepezil, rivastigmin, galantamin) (A). 6-B Det kan overvejes at tilbyde behandling med donepezil ved Alzheimers sygdom i svær grad (A, B). 6-C Det kan overvejes at tilbyde patienter med Alzheimers sygdom i moderat til svær grad behandling med memantin (A). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 7 / 125

9 6-D Det kan ikke anbefales rutinemæssigt at anvende kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin til personer med demens for at svække sygdomsprogression med hensyn til kognitive funktioner, praktisk funktionsevne eller global funktion (A, B). 6-E Det anbefales, at patienter med Lewy body demens i let til moderat grad tilbydes behandling med donepezil (A). Alternativt kan andre kolinesterasehæmmere forsøges (A, B). 6-F Det anbefales, at patienter med Parkinsons sygdom med demens i let til moderat grad tilbydes behandling med rivastigmin (A). Alternativt kan andre kolinesterasehæmmere forsøges (A). 6-G Det kan overvejes at tilbyde behandling med memantin til patienter med Lewy body demens eller Parkinsons sygdom med demens, såfremt kolinesterasehæmmere er forsøgt (A, B, C). 6-H Det kan ikke anbefales at tilbyde behandling med kolinesterasehæmmere eller memantin til personer med kognitiv svækkelse uden demens (A) eller personer med frontotemporal demens. Nr. Farmakologisk indsats: Farmakologisk behandling af psykiske symptomer og adfærdsændringer (BPSD) 6-I Det anbefales, at ikke-farmakologisk behandling er førstevalg ved adfærdsændringer og psykiske symptomer ved demens (behavioural and psychological symptoms and signs of dementia, BPSD) ( ). 6-J Det anbefales, at kolinesterasehæmmere eller memantin er førstevalg til farmakologisk behandling af BPSD ved Alzheimers sygdom og Lewy body demens (A, B). 6-K Det kan ikke anbefales at anvende 1. generations antipsykotika til behandling af BPSD på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger (A). 6-L Det kan ikke anbefales rutinemæssigt, at anvende 2. generations antipsykotika til behandling af BPSD. Behandlingen bør i givet fald kun iværksættes, hvis patienten på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre (A, B), En dato for revurdering af evt. påbegyndt behandling med 2. generations antipsykotika bør planlægges ved behandlingens start med henblik på aftrapning og seponering ( ). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 8 / 125

10 6-M Det kan ikke anbefales at anvende tricykliske antidepressiva til behandling af depression hos personer med demens (A). 6-N Det kan overvejes at anvende SSRI-præparater ved andre BPSDsymptomer end depression hos personer med demens (A). 6-O Det kan ikke anbefales at anvende antiepileptika til behandling af BPSD hos personer med demens (A). 6-P Det kan overvejes at anvende benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandling af BPSD, herunder angst og uro, hos personer med demens, hvor andre lægemidler har været forsøgt (A). Behandlingen bør være kortvarig, og der skal være opmærksomhed på bivirkninger. Opsummering af anbefalinger i kapitel 7 Nr. Indsatser målrettet pårørende 7-A Det anbefales, at der tilbydes psykoedukation i grupper til omsorgsgivende pårørende til personer med demens (A, B). 7-B Det kan overvejes at tilbyde individuel træning af mere end seks sessioners varighed til omsorgsgivende pårørende i håndtering af BPSD (B). 7-C Det kan overvejes at tilbyde træning af omsorgsgivende pårørende i mestringsstrategier (B). 7-D Det kan overvejes at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til omsorgsgivende pårørende (A). 7-E Det kan overvejes at tilbyde personlig rådgivning og støtte til omsorgsgivende pårørende, der har personlige vanskeligheder, der komplicerer plejeog omsorgsrelationen til personen med demens ( ). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 9 / 125

11 1 Introduktion 1.1 Baggrund Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved erhvervet og vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Det anslås, at ca danskere aktuelt har en demenssygdom, og som følge af væksten i andelen af ældre i befolkningen forventes antallet at stige til ca i 2030, dvs. en stigning på godt 50 % på mindre end 20 år. Ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens anslås det endvidere, at ca danskere årligt udvikler en demenssygdom. Dette antal forventes at stige tilsvarende. Der vil således blive et øget behov for udredning, diagnosticering og behandling af personer med demens. Ifølge National Handlingsplan for demensindsatsen, som blev udarbejdet af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner i 2010 anbefales det: at der i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes tværfaglige kliniske retningslinjer for udredning, behandling og kontrol af demens. På den baggrund igangsatte Sundhedsstyrelsen udarbejdelsen af en national klinisk retningslinje. Arbejdsgruppen skal påpege, at der eksisterer flere internationale skalaer til vurdering af effekt i forhold til psykiske symptomer og adfærdsændringer ved demens (BPSD: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), hvilket kan gøre sammenligning af videnskabelige artikler vanskelige. Hertil kommer, at der i udtalt grad mangler videnskabelige holdbare undersøgelser af effekten ved socialpædagogiske indsatser generelt. Disse forhold kan vanskeliggøre en samlet vurdering af den foreliggende litteratur. Sundhedsstyrelsen skal opfordre til, at disse områder tages op i relevante sammenhænge og fora. 1.2 Formål og målgruppe Formålet med en national klinisk retningslinje er at understøtte en evidensbaseret indsats af ensartet kvalitet på tværs af landet, sammenhængende patientforløb samt vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 10 / 125

12 Retningslinjen er skrevet med særligt henblik på demensudredning og -behandling i primærsektor og på hovedfunktionsniveau 1 i sygehussektoren. Målgruppen er personer, der er involverede i støtte og behandling af personer med demens, herunder sundhedsfagligt personale, der arbejder med udredning, behandling, pleje eller træning af personer med demens, kommunalt ansatte i kontakt med personer med demens og pårørende, beslutningstagere samt planlæggere. Retningslinjen har således snitflader til det sociale område. Retningslinjen omfatter ikke beskrivelser af organisering, ansvarsplacering eller sikring af de nødvendige kompetencer ved varetagelsen af de beskrevne indsatser. Disse opgaver, som er vigtige for implementeringen og effekten af retningslinjen i praksis skal varetages af de ansvarlige myndigheder og ledelsesniveauer i kommuner og regioner. Nationale kliniske retningslinjers juridiske status Nationale kliniske retningslinjer, der er udsendt af Sundhedsstyrelsen, er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig tilbud i specifikke situationer. De kan også benyttes af borgere og patienter, der søger disse tilbud. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig tilbud. Selvom anbefalingerne i de nationale kliniske retningslinjer følges, er der ikke garanti for et succesfuldt behandlingsresultat. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke foretrækkes som følge af patientens samlede situation. 1 Hovedfunktionsniveau: Hovedfunktion omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor ydelserne er af begrænset kompleksitet, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 11 / 125

13 Beslutninger om valg af behandling skal generelt træffes med inddragelse af patienten, og ved varig inhabilitet med inddragelse af pårørende eller værge. Tilsvarende skal det sundhedsfaglige personale i både kommuner og regioner i patientog/eller plejejournal som udgangspunkt begrunde beslutninger, der afviger væsentligt fra god klinisk praksis, herunder anbefalinger i relevante nationale kliniske retningslinjer. 1.3 Afgrænsning Retningslinjen beskæftiger sig med: Alzheimers sygdom, frontotemporal demens, Lewy body demens, demens ved Parkinsons sygdom samt vaskulær demens, som samlet menes at udgøre omkring 90 % af alle demenstilfælde. Der er i befolkningsundersøgelser påvist en association mellem på den ene side kardiovaskulære sygdomstilstande og livsstilsfaktorer som kostvaner, rygning, alkoholforbrug og motion og på den anden side risikoen for at udvikle demens. Risikofaktorer og primær forebyggelse af demens er imidlertid ikke inkluderet i retningslinjen. Retningslinjen fokuserer på udredning og behandling af personer med demens og omfatter således kun i begrænset omfang personer med kognitiv svækkelse, hvor demenskriterierne ikke er opfyldt (se også afsnit 2.2). 1.4 Metode Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med arbejdet nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, hvis opgave har været at beskrive patientgruppens størrelse og karakteristika, herunder forskellige former for demens, sværhedsgrader af sygdommene, komorbiditet m.m., patientforløb, herunder tidlig opsporing, diagnostik, og behandling, opfølgning, stabilisering og forhaling af progression samt pleje og omsorg. Herudover har der været nedsat en bred referencegruppe, som har været hørt om indholdet af retningslinjen. Referencegruppens sammensætning fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sammensætningen af arbejdsgruppen kan ses i bilag 6. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 12 / 125

14 Udarbejdelsen af den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens har baseret sig bl.a. på Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om udredning og behandling af demens (2008) (30), Sundhedsstyrelsens kommenterede udenlandske MTV om ikke-farmakologiske interventioner mod demens (2010) (128), The European Federation of the Neurological Societies (EFNS) vejledning i diagnostik og behandling af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme (2010) (13), den svenske Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) litteraturgennemgang om demens (2008) (32), den svenske Socialstyrelses nationale retningslinjer for pleje og omsorg (2010) (117), NHMRC s Guidelines for a Palliative Approach in Residential Aged Care (2006) (174), engelske guidelines fra NICE: Dementia: Supporting people with dementia and their carers in health and social care (2011) (40) og Donepezil, galantamine, rivastigmine and memantine for the treatment of Alzheimer s disease (2011) (279) samt SIGN s Management of patients with dementia A national clinical guideline (2006) (39). Arbejdsgruppen har ved udarbejdelsen af retningslinjen haft følgende fremgangsmåde: Identifikation af hovedtemaer i retningslinjen Søgning, udvælgelse og vurdering af sekundær litteratur (samt primær litteratur hvor relevant) Udarbejdelse af anbefalinger med angivelse af evidensstyrke for de bagvedliggende referencer For nærmere beskrivelse af litteratursøgning og -vurdering henvises til bilag 2 og 3. Evidenstyrken for anvendte referencer, der ligger bag anbefalingerne, er angivet i tabeller i starten af hvert afsnit samt i den samlede opsummering af anbefalinger. Evidensstyrken er vurderet af arbejdsgruppen og inddelt i høj, moderat og lav evidens (A, B og C), uanset hvilken evidensmetode der er anvendt i den enkelte reference. Såfremt arbejdsgruppen har haft konsensus om en anbefaling, for hvilken der ikke foreligger evidens, er dette markeret med et. Anbefalinger, som arbejdsgruppen vægter stærkt, er formuleret som: Det anbefales at eller Det anbefales ikke, at, mens anbefalinger, som arbejdsgruppen National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 13 / 125

15 har vægtet svagere, er formuleret som: Det kan overvejes, at eller Det kan ikke anbefales rutinemæssigt at anvende. Indsatser, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelig evidens, og hvor arbejdsgruppen ikke har fundet, at der skal formuleres en anbefaling, er alene omtalt i teksten. Anbefalingerne bygger ovenpå, hvad der opfattes som almindelig god klinisk praksis. I nogle tilfælde er almindelig god klinisk praksis angivet i retningslinjen. 1.5 Effektstørrelse Demens er karakteriseret ved en række af funktionstab bl.a. af kognition, daglige funktioner og adfærdsforstyrrelser. Der er desværre ingen standardmetode til at evaluere alle disse områder på en gang. Det har derfor heller ikke været muligt systematisk at evaluere indsatsers effekter ved effektstørrelser. Der er såvel inden for effekt af farmakologiske og socialpædagogiske studier anvendt et mange forskellige af måleskalaer, og for de flestes vedkommende vides det ikke, i hvilken grad en statistisk signifikant forskel har klinisk betydning. 1.6 Opgave- og ansvarsfordeling De primære lovgivningsmæssige rammer for den sundheds- og socialfaglige indsats på demensområdet er fastlagt i Sundhedsloven og Serviceloven. Lov om almene boliger regulerer området for almene ældre- og plejeboliger, der typisk udgør den boligmæssige ramme for personer med demens i sygdommens senere faser. Også Værgemålsloven, som regulerer mulighederne for at beskikke en værge til personer med nedsat psykisk funktionsevne, er relevant for personer med demens. Indsatsen på demensområdet inddrager mange forskellige aktører og går på tværs af det primære og det sekundære sundhedsvæsen og på tværs af kommuner og regioner. Sundhedssektoren, herunder den kommunale sektor, varetager opgaver vedrørende opsporing, udredning, behandling, sygepleje og genoptræning efter hospitalsindlæggelse pga. somatisk eller anden psykisk sygdom af personer med de- National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 14 / 125

16 mens. Den sociale sektor har primært fokus på pleje- og omsorgsopgaver, dag- og aktivitetstilbud, afløsning og aflastning, m.m. 1.7 Etik Der knytter sig en række etiske dilemmaer til demens, som stiller særlige krav til tilrettelæggelsen af indsatsen. Modstridende hensyn til omsorg og selvbestemmelse skal ofte afbalanceres i forhold til hinanden. At arbejde med personer med demens kræver derfor stor faglighed, foruden en stor indlevelsesevne og tålmodighed. 1.8 Jura Informeret samtykke Sundhedsloven gælder for personer, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget pleje, behandling m.v. af sundhedspersoner, med mindre andet er fastsat i lovgivningen. Loven finder anvendelse overalt inden for det offentlige sundhedsvæsen samt i praksis og på institutioner inden for det private sundhedsvæsen. Loven omfatter også de tilfælde, hvor en sundhedsperson udfører sundhedsmæssige opgaver i hjemmet eller uden for den almindelige primære og sekundære sundhedssektor, fx i botilbud og i andre boformer. Ifølge sundhedsloven må ingen behandling (undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag m.v. over for den enkelte patient, jf. sundhedsloven 5) indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, med mindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende, jf. sundhedslovens 15, stk. 4. Det stiltiende samtykke foreligger, når patientens adfærd må tolkes således at der gives samtykke efter fyldestgørende information. Hvis patienten gennem sin adfærd giver udtryk for ikke at give samtykke til behandling, for eksempel hvis patienten fysisk modsætter sig behandling, er der ikke tale om samtykke. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 15 / 125

17 Patienten kan når som helst trække sit samtykke tilbage og fortryde og frabede sig videre behandling, jf. Sundhedslovens 15, stk. 2. Samtykkekravet understreger patientens selvbestemmelsesret. Et samtykke skal være baseret på fyldestgørende information, og patienten skal være i stand til at kunne overskue konsekvenserne af sit samtykke på baggrund af den givne information. Hovedreglen er derfor, at en dement patient, som er habil, som alle andre patienter skal informeres og give samtykke til behandling m.v. En patients selvbestemmelsesret gælder også, når patienten hellere vil afstå fra information om helbredstilstand, sygdomsprognose, behandlingsmuligheder osv. Der må kræves en utvetydig tilkendegivelse fra patienten om, at vedkommende ikke ønsker at blive informeret. Varigt inhabile Er der tale om demente patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, er der i lovens 18 fastsat særlige regler om informeret samtykke. Det er her afgørende, om de pågældende kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. Nærmeste pårørende kan være: Samlevende ægtefælle eller samlever, partner i et registreret parforhold eller slægtninge i lige linje. Også en person uden for familien, som patienten er nært knyttet til, fx en ven eller en støtte- og kontaktperson, vil i den konkrete situation kunne anses for nærmeste pårørende. I de tilfælde, hvor en patient er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan informeret samtykke dog gives af værgen. Den normale situation vil være, at der ikke er udpeget en personlig værge, eller at det personlige værgemål ikke omfatter kompetence til at træffe beslutninger vedrørende helbredsforhold. Det skal understreges, at hvis en patient i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, er der, uanset samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel i sundhedsloven til at gennemføre behandlingen med tvang. Der kan derfor eksempelvis ikke mod en dement patients vilje gives medicin. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 16 / 125

18 Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan behandlingen gennemføres, hvis Embedslægeinstitutionen giver tilslutning hertil. Hvis patienten ikke har nærmeste pårørende eller en værge, kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en uvildig sundhedsperson med faglig indsigt giver tilslutning hertil. Det er dog ikke nødvendigt at inddrage en anden sundhedsperson i disse situationer, hvis der er tale om behandling af mindre indgribende karakter, f.eks. sårskifte, jf. sundhedslovens 19, stk. 3. Selvom en dement patient generelt set mangler evnen til at forstå en information og til at overskue konsekvenserne af et samtykke, kan den pågældende på enkeltområder være i stand til at give et gyldigt samtykke. Varigt inhabile patienter skal informeres og inddrages mest muligt i drøftelserne af behandlingen i det omfang patienten forstår behandlingssituationen og ikke vil skade patienten. Aktuelle og relevante tilkendegivelser fra den varigt inhabile patient skal tillægges betydning, jf. sundhedslovens 20. Der skal derfor i så vid udstrækning som muligt gives information til og indhentes samtykke fra patienten selv. Det kan efter en konkret vurdering af patientens evne til at give samtykke være samtykke til visse former for behandling eller visse dele af en behandling. Den dementes beslutning om behandling i disse situationer bør accepteres fremfor et stedfortrædende samtykke. Det er vigtigt, at en patients selvbestemmelsesret ikke bortfalder i større udstrækning end der er grundlag for. Akut behandlingsbehov I situationer, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for at overleve eller for at opnå et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte behandling uden samtykke fra patienten, nærmeste pårørende eller værge, jf. sundhedsloven 19. Magtanvendelse Serviceloven fastslår de juridiske rammer for den sociale indsats i forhold til personer med demens. I Kapitel 24 er reglerne om magtanvendelse beskrevet. Målet National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 17 / 125

19 med reglerne er at begrænse magtanvendelse som virkemiddel og opsætte klare rammer op herfor, både som beskyttelse af borgernes retssikkerhed og af personalets faglige indsats. Det er et gennemgående princip, at man altid skal overveje og redegøre for, hvordan man i fremtiden vil undgå brugen af magt. Reglernes grundlæggende princip er dels, at man skal være opmærksom på omsorgspligten ( 82), som også er en del af servicelovens væsentlige principper, dels at man samtidig skal respektere den enkeltes ret og frihed til at bestemme over eget liv, også langt henne i et demensforløb. I de konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af de forskellige og ofte modstridende hensyn, der indgår. I visse tilfælde er det nødvendigt at overveje hensynet til individets værdighed, sociale tryghed og hensynet til andre. Der kan aldrig iværksættes magtanvendelse, uden at andre muligheder først er afprøvet. Serviceloven kan komme i anvendelse, hvis en dement person yder aktiv modstand, eller hvor man ikke kan opnå et samtykke. Det er væsentligt, at alle indsatser, som foretages med hjemmel i paragrafferne i kapitel 24 i Serviceloven, både er de mindst muligt indgribende og ikke bliver brugt som erstatning for socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje. Alle indsatser skal derfor ske i sammenhæng med en socialpædagogisk plan for, hvordan man på længere sigt ikke længere behøver at anvende magt. Reglerne giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte anvendelse af fysisk magt til at fastholde en person, eller føre vedkommende til andet rum, hvis den pågældende er ved at udsætte sig selv eller andre for væsentlig personskade ( 126). Desuden kan man i forbindelse med en række situationer omkring personlig pleje (fx tandbørstning, hårvask mv.) bruge magt ( 126A). Dette er dog kun for en afgrænset periode på tre måneder, som kan forlænges én gang. Desuden beskrives anvendelse af bløde stofseler ( 128), for at undgå fald o. lign. Reglerne giver også mulighed for at anvende alarmer og pejlesystemer, særlige døråbnere og andre foranstaltninger ( 125). I forhold til alarm- og pejlesystemer kan man i dag anvende teknologien i forhold til personer med demens, så længe de ikke yder aktiv modstand. Der er mulighed for at tilbageholde en dement person i boligen ( 127), men kun under særligt skærpede omstændigheder. Endelig giver reglerne mulighed for (under 129) at flytte en dement person mod dennes vilje til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 18 / 125

20 anden bolig, igen under særlige omstændigheder. Reglerne i Serviceloven er udtømmende, dvs. der ikke kan anvendes anden magtanvendelse end den i reglerne beskrevne. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 19 / 125

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013 UDKAST TIL HØRING National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Demens vejledning på Langesvej.

Demens vejledning på Langesvej. Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende.

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende. 18. december 2009 Demens frivillig sundhedsaftale Baggrund I de tre tidligere amter blev udarbejdet tre forskellige samarbejdsmodeller om demens, der er videreført i henholdsvis region, kommuner og almen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Specialeansvarlige overlæger i Neurologi og Psykiatri Demensklinik

Læs mere

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015 Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Denne vejledning har virkning fra 1. januar 2012. Folketinget vedtog med virkning fra 1.1.2011 ændringer i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Program 1 Introduktion til Marselisborg og dagens program 2 Udvikling af en demensstrategi hvorfor og

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 14. april 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3. Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens Samarbejde på tværs Uddrag

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering om demens og jura 1 Tab af retlig handleevne(umyndiggørelse) Når man får en demensdiagnose, kan man med tiden miste den retlige handleevne Hvis man mister den retlige handleevne, kan man ikke

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Konsekvenser ved demens

Konsekvenser ved demens Gør tanke til handling VIA University College Konsekvenser ved demens De kognitive funktioner i demensforløbets forskellige faser. Behovene for velfsomærdsteknologi og hjælpemidler med demens, deres pårørende

Læs mere

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Uddrag af Forløbsprogram

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

kortlægning af demensområdet i danmark 2010

kortlægning af demensområdet i danmark 2010 Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 109 Offentligt kortlægning af demensområdet i danmark 2010 socialministeriet og indenrigs- og sundhedsministeriet udgivet af: socialministeriet og indenrigs- og

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere